Hvornår og hvordan testes?

Et grundlæggende træk ved nærværende testmodel er, at testningen tager udgangspunkt i et konkret fagområde. Det indebærer, at testen iværksættes, efter at ansøgeren har valgt uddannelse/fagområde, hvorefter uddannelsesinstitutionen skal vurdere, om vedkommende har de nødvendige dansksproglige kompetencer til at følge undervisningen med tilstrækkeligt udbytte.

Referencepunktet i vurderingen af sprogtesten må som hovedregel være, om vedkommende har reelle muligheder for at nå de mål, der indgår i den pågældende arbejdsmarkedsuddannelse. I nogen grad kan et eventuelt efterfølgende job også spille en rolle som referencepunkt. Eksempelvis kan der lægges relativt mere vægt på en forståelig udtale hos testpersonen, hvis uddannelsen leder frem mod et job med meget mundtlig kundekontakt, for eksempel inden for visse servicefag. Nogle arbejdsmarkedsuddannelser afsluttes med en test/certifikatprøve (for eksempel fødevarehygiejne og gaffeltruck), og i så fald vil det være muligheden for at bestå den afsluttende prøve, der er referencepunkt for sprogtesten.

Sprogtesten må nødvendigvis forestås af en person (visitator) med kendskab til arbejdsmarkedsuddannelserne, så den nævnte sammenhæng mellem test og uddannelse kan sikres. Ligeledes må visitator have et fagligt grundlag inden for dansk som andetsprog eller anden relevant sproglig uddannelse.

3.1. Om test og eksamen fra andre uddannelsesinstitutioner

Ofte har ansøgere til arbejdsmarkedsuddannelse deltaget i andre uddannelsesaktiviteter og har eventuelt beviser fra andre uddannelser, herunder for eksempel bevis på dansk fra undervisning efter Lov om danskuddannelse (udbydes typisk på sprogcentre) eller almen voksenuddannelse (AVU). Da arbejdsmarkedsuddannelserne er så forskellige, er det imidlertid ikke muligt at opstille en facitliste, for hvilke forudgående test og eksamener der giver kvalifikationer til bestemte arbejdsmarkedsuddannelser. Dog kan man som udgangspunkt regne med, at personer med folkeskolens 9.-klasses afgangseksamen eller tilsvarende fra VUC vil være kvalificerede. Det samme gælder personer, der måtte have eksamener på højere niveauer.

Vanskelighederne, ved at afgøre om bestemte test eller eksamener giver tilstrækkeligt grundlag til at gennemføre en arbejdsmarkedsuddannelse, hænger sammen med, at folk ofte er i besiddelse af forskellige forudsætninger og kompetencer, som ikke altid fremgår af et eksamensbevis. For eksempel har mange, som er kommet til Danmark som børn eller unge, ofte et godt talesprog, mens de er svagere med hensyn til at læse og skrive. Og så kan de få svært ved at klare sig i uddannelser, hvor der lægges vægt på, at deltagerne selvstændigt kan anvende kompendier og faglitteratur som basis for tilegnelse af ny viden.

Omvendt kan personer, som er kommet til Danmark som voksne, være langsommere end børn og unge til at lære dansk talesprog, men så kan de voksne måske til gengæld have tilegnet sig andre kompetencer og have erfaringer, som giver dem nogle fortrin i en uddannelsessammenhæng.

En anden vanskelighed ved at referere andre eksamensbeviser er, at den enkelte persons sproglige kompetencer hele tiden ændrer sig. Hvad siger eksempelvis en to år gammel eksamen i Danskuddannelse 2 om vedkommendes aktuelle sproglige kompetencer?

Nærværende testmateriale og -metode sigter mod at afklare testpersonens aktuelle og faktiske sproglige kompetencer i relation til en konkret uddannelse, hvilket i denne sammenhæng er vigtigere end de formelle kompetencer, som fremgår af diverse beviser.

3.2. Om niveauerne i dansk som andetsprog

Inden for arbejdsmarkedsuddannelserne kan der undervises i dansk som andetsprog på tre niveauer, nemlig basis, almen og udvidet. Det foreliggende testmateriale kan ikke umiddelbart anvendes til at afgøre, hvilken af de tre danskuddannelser der skal anvendes på en konkret uddannelse for en bestemt person eller målgruppe, selvom der kan være visse sammenhænge mellem en persons sproglige kompetencer og den arbejdsmarkedsuddannelse, vedkommende vil kunne gennemføre.

Det vil generelt være sådan for de uddannelser i dansk som andetsprog, som AMU udbyder, at basis anvendes i sammenhæng med arbejdsmarkedsuddannelser med en lav sværhedsgrad, hvilket ofte hænger sammen med et relativt lavt indhold af teori i forhold til praktiske aktiviteter i uddannelsen. Niveauerne almen og udvidet anvendes på uddannelser med højere sværhedsgrad, hvilket som regel er uddannelser med relativt mere teori end praktisk aktivitet.

Med reference til Lov om danskuddannelse (udbydes typisk på sprogcentre) svarer basis til som minimum en bestået Prøve i dansk 1. Niveauet almen svarer til, at deltagerne har gennemført det meste af Danskuddannelse 2 eller eventuelt har bestået Prøve i dansk 2. På udvidet niveau har deltagerne sproglige kompetencer svarende til, at de som minimum har bestået Prøve i dansk 2.

I kapitlerne 5 til 8 uddybes forskellige aspekter af testmodellen, idet der redegøres for

opbygning at testmaterialet
anvendelse af testmaterialet
vurdering af testresultater
kriterier for udarbejdelse af opgaver til sprogtest.

Til sidens top