Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Krone
Undervisningsministeriets logo







Formål med sprogtestning og testmaterialet

Formålet med sprogtestning er, at en uddannelsesinstitution skal have mulighed for at vurdere, om en person med et andet modersmål end dansk har de nødvendige sproglige forudsætninger for at gennemføre en arbejdsmarkedsuddannelse med tilstrækkeligt udbytte. Der kan både være tale om arbejdsmarkedsuddannelse med og uden supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Testen tager udgangspunkt i de sproglige krav i den uddannelse, som testpersonen søger optagelse på. Der er således ikke tale om en universel testmodel, der kan bruges til at afklare sproglige kompetencer generelt.

Styrken ved modellen er, at den er fleksibel med hensyn til indhold og niveauer. Modellen viser, hvilke opgavetyper der er relevante for afklaring af en ansøgers sproglige kompetencer. Samtidig vises, hvordan de enkelte opgaver kan udskiftes og tilpasses de konkrete uddannelser, der testes til.

Sprogtesten kan bruges til at afgøre, om

  1. testpersonen har så gode dansksproglige kompetencer, at han/hun kan deltage i en almindelig arbejdsmarkedsuddannelse på linje med andre, som opfylder forudsætningerne herfor,
  2. testpersonen har dansksproglige kompetencer på et niveau, som betyder, at det vil være hensigtsmæssigt, at han/hun optages på et særligt forløb for flygtninge og indvandrere, der inkluderer undervisning i dansk som andetsprog,
  3. testpersonen har utilstrækkelige dansksproglige kompetencer til at følge med i et særligt forløb for flygtninge og indvandrere og derfor må anbefales at forsøge noget andet, som modsvarer hans/hendes aktuelle dansksproglige kompetencer.

 

groslash;n streg Denne side indgår i publikationen " Sprogtest i AMU "
© Undervisningsministeriet 2006

Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Til sidens top