Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Krone
Undervisningsministeriets logo







Opbygning af testmaterialet

Materialet til gennemførelse af en sprogtest består af følgende:

Test 1: Spørgeskema.
Test 2: Samtale om fagområde.
Test 3: Instruktion.
Test 4: Regning/matematik.
Test 5: Ordforklaring (niveau A og B).
Test 6: Brug af kompendium (niveau A og B).
Test 7: Læsetekst (niveau A og B).

Testmaterialet skal kunne anvendes i forhold til alle uddannelsestyper inden for arbejdsmarkedsuddannelserne. Da disse uddannelser spænder fra korte uddannelser af få dages varighed til længere forløb af måneders varighed og desuden har forskellig sværhedsgrad i forhold til dansksprogligt niveau, skal testmaterialet afspejle denne variation og give uddannelsesinstitutionen mulighed for at foretage en samlet vurdering af en ansøgers sproglige kompetencer med henblik på arbejdsmarkedsuddannelse. Derfor er testmaterialet bygget sådan op, at man kan teste på forskellige niveauer og med anvendelse af et forskelligt antal opgaver. I nogle af opgaverne opereres med to niveauer (= sværhedsgrader), hvor niveau B er det sværeste:

Niveau A: Opgaver med en relativ lav sværhedsgrad, hvilket betyder, at en tilfredsstillende besvarelse kvalificerer til forløb med dansk som andetsprog, men ikke til almindelige arbejdsmarkedsuddannelser. En utilfredsstillende bevarelse betyder derimod, at personen ikke har tilstrækkelige dansksproglige forudsætninger til arbejdsmarkedsuddannelse i det hele taget og må anbefales noget andet, som modsvarer hans/hendes sproglige forudsætninger.
Niveau B: Opgaver med en relativ høj sværhedsgrad, hvilket betyder, at en tilfredsstillende besvarelse kvalificerer til almindelige arbejdsmarkedsuddannelser uden dansk som andetsprog, mens en utilfredsstillende besvarelse betyder, at personen bør gå på et forløb, der indeholder dansk som andetsprog som støtte til den faglige undervisning.

Formålet med at skelne mellem A- og B-niveau er, at man skal undgå at præsentere sprogligt svage elever for alt for svære opgaver, hvis man allerede ved dialogen ud fra spørgeskemaet kan vurdere, at man har at gøre med en person, som næppe har forudsætninger for at deltage i et almindeligt forløb uden supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Hvis testpersonen så klarer opgaverne på Aniveau bedre end forventet, kan man jo altid gå videre med opgaver på B-niveau.

Som hovedregel vil det være hensigtsmæssigt at have særskilte opgaver og test for henholdsvis niveau A og niveau B, men man kan også have én test, hvor de første spørgsmål er lette (niveau A), og de sidste er sværere (niveau B), for eksempel ved opgaver i brug af kompendium.

Sprogtesten indledes med, at testpersonen udfylder et spørgeskema, som omhandler vedkommendes baggrund med hensyn til nationalitet, uddannelse, arbejdserfaring, økonomi, familieforhold m.m. Spørgeskemaet har en relativ lav sværhedsgrad, og testpersonens besvarelser danner udgangspunkt for en samtale mellem visitator og testperson. Gennem denne samtale kan visitator danne sig et foreløbigt indtryk af testpersonens kommunikative færdigheder med hensyn til læsning, ordforråd, samtalefærdighed, skriftlighed m.m. Herudfra vælger visitator opgaver til den videre testning i forhold til testpersonens sproglige niveau.

Det skal bemærkes, at der med hensyn til sværhedsgrad i eksemplerne i dette materiale altid sigtes mod den grundlæggende arbejdsmarkedsuddannelse inden for et område, det vil sige den uddannelse, som man typisk vil påbegynde, hvis man ikke har forudgående uddannelse inden for området. Som regel vil det også være den uddannelse, som fagligt og sprogligt er lettest tilgængelig. Hvis en uddannelsesinstitution skal teste til højere niveauer inden for et fagområde, må man selv lave yderligere opgaver, som modsvarer sprogkravene i den pågældende uddannelse.

 

groslash;n streg Denne side indgår i publikationen "Sprogtest i AMU"
© Undervisningsministeriet 2006

Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Til sidens top