![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
![]() |
![]() Anvendelse af testmaterialetDet anbefales at indlede sprogtesten med en samtale, hvor formålet med testen forklares for testpersonen, og der etableres en rolig og ustresset testatmosfære, for eksempel gennem en orientering om uddannelsesstedet og eventuelt rundvisning i relevante faglokaler. Test 1. SpørgeskemaFormålet med spørgeskemaet er at etablere grundlaget for en mundtlig kommunikation med udgangspunkt i forhold, som er kendte af testpersonen. Testpersonen bedes om at udfylde et spørgeskema, som indeholder punkter vedrørende personlige data, såsom familieforhold, nationalitet, forsørgelsesgrundlag, status i forhold til ophold i Danmark, arbejdsmarkedsstatus, uddannelse (hjemland og Danmark) og arbejdserfaringer (hjemland og Danmark). Testpersonen får cirka 10-15 minutter til at svare skriftligt, uden hjælp. Test 2. Samtale om fagområdeFormålet med opgaven er at etablere en mundtlig kommunikation, der ikke forudsætter læsning af tekst. Testpersonen præsenteres for typiske situationer eller problemstillinger inden for det pågældende fagområde, for eksempel ved at gå til relevante faglokaler, så testperson og visitator befinder sig i autentiske samtalesituationer i forhold til fagområdet. Hvis det ikke er muligt at etablere samtalen i et egnet faglokale, kan et fag repræsenteres ved billeder. Hvis man går ud fra billeder, kan testpersonen eventuelt lave en skriftlig besvarelse, som så danner udgangspunkt for den mundtlige kommunikation. Opgaven lægger op til, at testpersonen fortæller om, hvad han/hun ser, hvad tingene hedder, hvad eventuelle personer laver, osv. Der fokuseres på alment sprog, og der må ikke testes i kendskab til specifikt fagsprog, fordi dette ikke kan forudsættes bekendt, før vedkommende har deltaget i uddannelsen. Test 3. InstruktionFormålet med denne opgave er at afprøve testpersonens forståelse af mundtlige instruktioner, idet testpersonen skal svare på spørgsmål eller udføre praktiske handlinger på baggrund af en instruktion fra visitator. Instruktionen indeholder et stort element af alment fagsprog, så testpersonen skal vise, at han/hun forstår ord og udtryk, som vedrører mål, form, størrelse, antal, retning, position, tilstande og egenskaber. Denne form for opgave vil ofte kræve, at man kommer væk fra teorilokalet, og hvor det kan lade sig gøre, vil det være oplagt at henlægge opgaven til et egnet faglokale. Test 4. Regning/matematikFormålet med denne opgave er at afklare testpersonens kendskab dels til grundlæggende matematiske begreber og dels til dansk sprog i relation hertil. Testpersonen skal løse opgaver inden for de fire grundlæggende regnearter samt mål og vægt, herunder omregning mellem størrelser, som kræver kendskab til decimalsystemet. Endvidere kan der testes i kendskab til regneoperationer, som er fremherskende i et bestemt fagområde. I køkkenet kan det for eksempel være regning med opskrifter, som kræver kendskab til brøk og decimaltal samt multiplikation og division med mængdetal. Inden for transport er forståelse af begreber for for eksempel afstande, hastighed og tid af grundlæggende betydning. Der kan også indgå elementer af geometri (cirkler, trekanter, linier, buer osv.), hvis det er aktuelt i forhold til fagområdet. Desuden kan der være opgaver med anvendelse af repræsentation, det vil sige, at et emne fremstilles i form af figurer, tabeller, skalaer eller grafiske afbildninger. Test 5. OrdforklaringFormålet med opgaven er at få testpersonen til at demonstrere sit kendskab til ord og begreber, som er typiske for et bestemt fagområde, uden dog at være specifikt fagsprog.
Testpersonen præsenteres for en række sætninger, hvori visse ord er fremhævet.
Testpersonen skal vise, at han/hun kan forklare eller gætte kvalificeret på betydningen
af de fremhævede ord. Sætningerne indeholder mange sammensatte ord, så
testpersonen kan vise, om han/hun kan afkode sammensatte ord.
Test 6. Brug af kompendiumFormålet med opgaven er at finde ud af, om testpersonen kan orientere sig i større tekster og finde frem til de ønskede svar ved aktiv anvendelse af indholdsfortegnelse og stikordsregister.
Testpersonen får udleveret nogle spørgsmål, hvis besvarelse kræver opslag i et
kompendium eller en grundbog, som bruges inden for det pågældende fagområde.
Test 7. LæsetekstFormålet med denne opgave er for det første at finde ud af, om testpersonen kan læse og forstå en sammenhængende tekst, og for det andet om han/hun kan formulere sig mundtligt i relation til tekstens indhold.
Testpersonen får udleveret en tekst og nogle spørgsmål til indholdet i teksten.
Spørgsmålene kan i nogle tilfælde lægge op til en samtale om emner i teksten,
ligesom visitator kan stille supplerende spørgsmål for at etablere en mundtlig
kommunikation med udgangspunkt i teksten.
Det skal her gennemgås, hvordan man kan vurdere resultaterne af sprogtesten.
|
![]() |
||||||||||||
![]() ![]() ![]() Til sidens top |