Vurdering af sprogtesten

Sprogtesten er udformet sådan, at følgende sproglige elementer vurderes:

Ordforråd
Læseforståelse
Lytteforståelse
Samtalefærdighed
Skrivefærdighed
Kommunikationsstrategier.

Generelt gælder det, at en person med dansk som andetsprog, der deltager i et uddannelsesforløb, skal have ordforråd og begreber til at forstå 90-95 procent af det indhold, som formidles i undervisningen, hvis vedkommende skal kunne tilegne sig ny faglig viden med tilstrækkeligt udbytte1. Erfaringerne viser, at det som regel ikke er det specifikke fagsprog, der volder tosprogede de største problemer i undervisningen. De nye ord og begreber, som er knyttet til det nye fag, er ukendte for både danskere og tosprogede, og derfor vil læreren indrette sin undervisning efter at skulle forklare disse faglige begreber for alle. Men de tosprogede får problemer, hvis de er for svagt funderede med hensyn til de såkaldte gråzoneord, det vil sige den mængde af ord, som forekommer sjældent eller mindre hyppigt i dagligsproget, men som er en vigtig del af det sprog, der anvendes til information, kommunikation, forklaring og bearbejdning af faglige emner i undervisningen. Personer med dansk som modersmål kender disse ord, eller de kan hurtigt slutte sig til betydningen heraf ud fra konteksten, mens ordene ofte vil være uforståelige for de tosprogede, og dermed får de heller ikke fat i det faglige indhold i undervisningen. Man taler også om nødvendigheden af at have et før-fagligt sprog, det vil sige et fundament af sproglige kompetencer, som er til stede forud for deltagelsen i den faglige undervisning.

De følgende eksempler fra autentisk undervisningsmateriale på bygge- og anlægsområdet illustrerer, hvad det er for et sprog, deltagerne kan møde i den faglige kommunikation i arbejdsmarkedsuddannelserne.

Eks. 1: "Stikledningen løber normalt vinkelret på gadens længderetning ud til hovedkloakken, hvor den enten indhugges eller, hvis der er 1 meter nedgangsbrønd på hovedkloakken, tilsluttes denne. Stikledningen fra et enfamilieshus er 100 mm eller 150 mm."

I dette tekstuddrag er stikledning og nedgangsbrønd specifikke fagord, mens resten må formodes at kunne forstås af personer med dansk som modersmål.

Eks. 2: "For at opnå god komprimering af fyldmaterialerne er det vigtigt, at tykkelsen af lagene mellem komprimeringerne afpasses efter den komprimeringsmetode, der anvendes. Pas på, at rørene ikke beskadiges eller forskubbes ved komprimeringen." Her anvendes ikke egentligt fagsprog, og selvom citatet måske umiddelbart er svært at forstå for en ikke-fagperson, vil enhver med dansk som modersmål kunne slutte sig til betydningen, når det høres i en sammenhæng.

Inden for bygge- og anlægsområdet vil deltagerne endvidere støde på ord som for eksempel understøtte, fastholde, udjævne, dimensionere, selvrensende, ensartet, udstykning og installation.

Som eksemplerne viser, vil elever i den faglige undervisning møde en mængde ord og begreber, som ikke er specifikt fagsprog, men som bestemt heller ikke hører til dagligsprogets ordforråd. Deltagere som er for svagt funderede med hensyn til disse gråzoneord og det før-faglige sprog vil uden tvivl have besvær med at deltage i den faglige kommunikation, og de vil dermed gå glip af en betydelig del af den faglige viden, som formidles i undervisningen.

I vurderingen af sprogtesten skal man derfor både lægge vægt på testpersonens almene ordforråd og kendskab til gråzoneord og før-fagligt sprog, fordi dette er fundamentet for, at personen vil kunne tilegne sig ny faglig viden.

Det er naturligvis svært at opgøre testpersonens besvarelser bare nogenlunde nøjagtigt i procentdele af en fuld forståelse. Men hvis vi går ud fra sprogforskernes krav om en forståelse på 90-95 procent af hvad der formidles i undervisningen, og dertil lægger en passende margin, kan man komme frem til følgende tommelfingerregel:

Ved optagelse på arbejdsmarkedsuddannelse med undervisning i dansk som andetsprog skal testpersonen kunne besvare cirka 85 procent af de stillede opgaver på niveau A tilfredsstillende.

Ved optagelse på ordinær arbejdsmarkedsuddannelse uden undervisning i dansk som andetsprog skal testpersonen kunne besvare cirka 85 procent af de stillede opgaver på niveau B tilfredsstillende.

Vurderingen af sprogtesten skal være en helhedsvurdering. Det er vigtigt at pointere, at testningen skal være en hjælp og en vejledning til potentielle kursister. Der skal anlægges et helhedssyn på ansøgerens kvalifikationer, hvor visitator og den uddannelsesinstitution, som tester, må have for øje, at det gælder om at finde relevante uddannelsesmuligheder for den pågældende person og ikke blot om at konstatere, hvad vedkommende ikke kan klare. Eksempelvis kan faglige forudsætninger inden for et fagområde til en vis grad kompensere for svagere dansksproglige forudsætninger.

6.1. Vurdering af de enkelte elementer i testen

Test 1. Spørgeskema

Vurderes: læsning, skrivning, ordforråd, lytteforståelse og samtalefærdighed.

Arbejdet med spørgeskemaet viser testpersonens evne til at læse på et elementært niveau og nedfælde korte skriftlige svar, mens den efterfølgende dialog viser noget om testpersonens lytteforståelse og samtalefærdighed. Desuden kan de oplysninger, man får via spørgeskemaet, og dialogen herom give et fingerpeg om testpersonens indlæringshastighed med hensyn til dansk sprog, uddannelsesbaggrund, erhvervserfaring, kendskab til branchen osv. Dette er alt sammen faktorer, som kan have betydning for den pågældendes evner i forhold til at tilegne sig nye faglige og sproglige kompetencer.

Generelt gælder det, ikke blot ved spørgeskemaet men ved alle opgaver, at testpersonen via kommunikationen om opgaverne og besvarelserne skal vise en tilfredsstillende lytteforståelse og samtalefærdighed.

Test 2. Samtale om fagområde

Vurderes: ordforråd, samtalefærdighed, kommunikationsstrategier.

Gennem denne opgave aktiveres testpersonens aktive ordforråd, og det er vigtigt, at testpersonen her får en mulighed for at kommunikere uden først at skulle læse og forstå en tekst. Der tales om ting, som er synlige eller tilgængelige for testperson og visitator.

Testpersonen demonstrerer også sin evne til at anvende sprogets ordklasser og sætningsdannelse. På begynderniveau kan personen sætte navn på tingene (få eller mange) ved hjælp af substantiver, og med tilføjelse af verber og andre ordklasser kommer variationen i sproget og kommunikationen.

Det er vigtigt at være opmærksom på testpersonens kommunikationsstrategier, det vil sige evnen til at finde andre veje og komme igennem med kommunikationen, hvis han/hun ikke lige kan finde det ord eller udtryk, som ville være det rigtige i situationen. Hertil hører også en aktiv anvendelse af mimik og gestik. En persons kommunikationsstrategier kan være af stor betydning i et handlingsorienteret sprogmiljø, som en arbejdsmarkedsuddannelse er.

Det gælder her, som ved de andre opgaver, at man ikke bør fokusere på kendskabet til specifikt fagsprog, selvom man godt kan tale om for eksempel redskaber og udstyr i et fagområde med anvendelse af alment sprog. En testperson med gode kommunikationsstrategier kan for eksempel godt fortælle om, hvordan og hvornår man bruger en fejebakke, selvom vedkommende ikke kender det fagspecifikke ord fejebakke.

Test 3. Instruktion

Vurderes: Lytteforståelse, ordforråd, samtalefærdighed, alment fagsprog og kommunikationsstrategier.

Testpersonen skal vise, at han/hun kan forstå en mundtlig instruktion og svare på de spørgsmål eller udføre de handlinger, som instruktionen vedrører.

Testpersonen kan vise aktive kommunikationsstrategier ved at prøve sig frem eller stille opklarende spørgsmål, hvis han/hun er usikker på betydningen af nogle ord. Også kropssprog, mimik og gestik spiller med i kommunikationen, og visitator kan hjælpe på vej ved at bekræfte eller afkræfte testpersonens udspil.

Ved vurderingen lægger visitator vægt på, om testpersonen er tøvende eller sikker i sine handlinger og dermed i den sproglige forståelse, eller om personen eventuelt mangler det efterspurgte ordforråd.

Test 4. Regning/matematik

Vurderes: Kendskab til grundbegreber i regning/matematik samt de relevante dansksproglige begreber.

Vores hverdag indeholder en mængde matematik i form af tal, informationer og beregninger, og en persons evne til at forstå og håndtere de matematikholdige situationer er vigtig for evnen til at sætte sig ind i et nyt fagområde.

Opgaverne udføres skriftligt, men følges op af en mundtlig gennemgang, hvor testpersonen har mulighed for at forklare og uddybe sine svar. Kommunikationen om opgavebesvarelsen viser også noget om testpersonens sproglige kompetencer.

Visitator må være opmærksom på at skelne mellem, om man vurderer testpersonens matematikkendskab, eller om man vurderer personens dansksproglige ordforråd om matematik.

En person, som har kendskab til de aktuelle matematiske begreber på sit eget sprog, men blot mangler de danske udtryk, vil have lettere ved at tilegne sig et fagligt stof, der indeholder matematiske problemstillinger, end en person som både mangler kendskab til matematikken og de sproglige begreber herfor.

Test 5. Ordforklaring

Vurderes: Ordforråd, samtalefærdighed, kommunikationsstrategier.

Testpersonen skal her vise, at han/hun kan forklare eller gætte kvalificeret på betydningen af en række ord, som er almindeligt brugt inden for den pågældende uddannelse. Herunder skal testpersonen demonstrere evne til at afkode betydningen af sammensatte ord.

Ordforklaringen kan eventuelt ske, ved at testpersonen laver sætninger, hvor de pågældende ord bruges, eller ved at lave synonymer eller antonymer. Mimik og gestik kan også indgå som brugbare redskaber i kommunikationen.

Test 6. Brug af kompendium

Vurderes: Læsning.

Testpersonen skal her vise, at han/hun kan finde relevante oplysninger i en faglig tekst (for eksempel fra et kompendium eller grundbog, som anvendes på uddannelsen). Dette kræver anvendelse af forskellige læsestrategier, herunder anvendelse af indholdsfortegnelse og eventuelt stikordsregister.

Testpersonen skal endvidere vise, at han/hun forstår indholdet i de fundne svar og ikke blot har kopieret et svar ud fra en genkendelse af nogle ord i teksten. Dette kan gøres, ved at visitator stiller uddybende eller kontrollerende spørgsmål i relation til de fundne svar.

Test 7. Læsetekst

Vurderes: Læseforståelse og samtalefærdighed.

Testpersonen skal her vise, at han/hun kan indholdslæse en sammenhængende tekst og finde bestemte oplysninger i teksten. Testpersonen skal forstå hovedtrækkene i indhold, detaljer og sproglige virkemidler. Endvidere skal testpersonen kunne formulere sig mundtligt i en samtale om tekstens emner, blandt andet ved formulering af egne synspunkter og argumenter.

Til sidens top