spacer

Forside

Hvordan gør vi?

Eksempler:


Morgensang rundt om i Danmark

Læs her om, hvordan morgensang foregår på forskellige skoler:

svaerdborgfriskoleSværdborg Friskole
– en skole med cirka 95 elever fra 0.-9. klasse – har de morgensamling hver dag og med morgensang to til tre gange om ugen.
De synger fødselsdagssang, når elever eller personale har fødselsdag. De forsøger at finde årstidssange, nye sange, som både store og små kender. Skolen har også sin helt egen sang.

spacer

hou skole

Hou Skole på Langeland
– en lille skole med 0. til 6. klasse – har de morgensang hver dag efter 1. time. De synger en sang, der gives meddelelser, og de synger fødselsdagssang. De har deres helt egen fødselsdagssang.
Det er de fire musiklærere, der planlægger morgensangen for et kvartal ad gangen. De har en ønskebøtte, hvor eleverne kan lægge ønsker i til sange, de gerne vil synge. Indimellem er der også klasser, der optræder med et musiknummer eller fortæller fra lejrskole m.m.

spacer

sparkærSparkær Skole
– en skole med elever fra børnehaveklassen– til 6. klasse –har de morgensang på alle mandage og fredage.
Mandag synges en enkelt sang og fredag to sange, hvoraf den første enten er en salme eller en fædrelandssang eller lignende. Musiklærerne står for sangene. Skolelederen beder Fadervor efter salmen, og alle børn beder højt med. Det er også her, der gives fælles beskeder, og måske er der en klasse, som optræder eller viser noget for de andre.

spacer

sparkærHou Skole nord for Limfjorden
– en skole med elever fra 0. til 5. klasse plus en heldagsklasse – har de morgensang hver fredag. Alle elever, SFO-børn og voksne stuves sammen i musiklokalet.
Her er det primært rytmiske sange, der er på programmet, og som eleverne akkompagnerer til med fuld besætning. Tit spiller de numre, som går igen i musikundervisningen. Derudover er deres sangvalg meget årstidsbestemt.
Hele december måned har skolen morgensang hver dag, hvor julesange og salmer bliver endevendt.
Ofte optræder en klasse med et sammenspilsnummer eller et andet musikalsk indslag. Det er også her, børnene viser og fortæller om et produkt, de har lavet, eller et forløb, de har været igennem. Hvis der er sket et eller anden ude i verden, tales der også om det til morgensang. Der er beskeder fra lederen eller andre og til sidst fødselsdagssang for ugens fødselarer.Det gør skolen meget ud af – med trefoldigt leve og skolens egen sang osv. Her spiller de to musiklærere og elever med.

spacer

saltumSaltum Centralskole har de morgensang en gang om ugen for alle elever. Lederne står for at styre samlingerne, og en lærer spiller til sangene. Hver måned har de “månedens sang”, som alle skal lære. Det er enten en gammel dansk sang eller en sang, som de på skolen synes er vigtig, at eleverne lærer. Derudover synger de en eller to sange af forskellig slags – årstidssange, eller hvad der nu lige er oppe i tiden.
Skolen benytter også lejligheden til at lade eleverne optræde for hinanden med sammenspil, teater, krybbespil mv. Indimellem er der temamåneder: Carl Nielsen, Halfdan Rasmussen, Astrid Lindgren mv., så udvides samlingerne med udstillinger, oplæsning osv.

 

 
ramme bund