Del 3

Sundhedspolitik på en skole

Del 3 - printervenlig (pdf)

Denne del af publikationen beskriver, hvordan en skoles sundhedspolitik kan udvikles, så der sikres en overensstemmelse mellem undervisningen, undervisningens kontekst og de overordnede målsætninger.

Arbejdet med sundhedsprojekter i undervisningen bør tage udgangspunkt i rammerne for undervisningen. En række forudsætninger kan nemlig have påvirkning på den enkelte folkeskoles sundhedsundervisning. Det kan for eksempel være lærernes pædagogiske kompetencer eller elevernes fritidsliv og miljøer.

Ideen om at udvikle sundhedspolitik på en skole sætter fokus på, at undervisningen foregår i en bestemt kontekst, og at eleverne naturligvis også påvirkes herfra. Med andre ord er det vigtigt, at konteksten bidrager til at støtte de undervisningsmål og de læreprocesser, som er opstillet i Fælles Mål – Faghæfte 21 – Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Den erkendelse har gennem tiderne givet anledning til forskellige betegnelser.

Den skjulte læreplan har blandt andet været anvendt inden for det almene pædagogiske område til at påpege, at eleverne lærer en række ting ved siden af den egentlige undervisning. Det har eksempelvis været fremhævet, at eleverne i denne parallelle læring lærer bestemte ting, som eventuelt strider mod undervisningens – eller den nedskrevne læseplans – mål og hensigter. En skole, som på den ene side lægger vægt på at undervise i miljøbevidsthed og ansvarlig handling, men som på den anden side ikke selv har affaldssortering, miljøvenlige indkøb eller elspareforanstaltninger, kan være et eksempel på, at de daglige rammer modvirker det overordnede mål med undervisningen.

Arenaperspektiv

Inden for det sundhedsfremmende og forebyggende område har der de seneste år været anvendt begreber som arenaer, ofte benævnt forebyggelsesarenaer, eksempelvis de unges fritidsliv, og miljøer. At vælge et arenaperspektiv som udgangspunkt for skolens arbejde betyder, at hele skolens miljø og organisation inddrages, når sundhedsprojekter sættes i gang. Det samme har også gjort sig gældende inden for andre områder, og WHO koordinerer eksempelvis projekter og netværk om Sundhedsfremmende Arbejdspladser, Sunde Fængsler, Sunde Byer, Sundhedsfremmende Sygehuse osv. Alle tiltag er udtryk for, at der i stigende grad er opmærksomhed på, at de rammer, som folk befinder sig i, er afgørende for læreprocesserne. Hele konteksten må derfor med, når fokus er sat på udvikling af kompetencer inden for det sundhedsmæssige område.

Dette fokus på de omgivende rammer stiller imidlertid nye udfordringer til folkeskolens arbejde. Blandt andet kan der peges på risikoen for, at den stigende opmærksomhed på konteksten kan føre til, at selve undervisningen negligeres og eventuelt helt udelades ved planlægning af sundhedsprojekter i skoleregi. Undervisning er stadig skolens kerneopgave – også når det gælder det sundhedsmæssige område – og skolens sundhedsundervisning bør derfor have en central placering i skolens sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Introduktionen af sundhedspolitik som et væsentligt udviklingsområde for folkeskolens arbejde med sundhedsfremme må på den måde ikke føre til, at den undervisningsmæssige del af folkeskolens arbejde tones ned. I stedet betyder det, at undervisningen må planlægges, udføres og vurderes i sammenhæng med tilrettelæggelsen af den kontekst og de rammer, den udspiller sig i.

Værdimæssig overensstemmelse

Det er også afgørende, at kontekst og undervisning bygger på og støtter op om de samme grundlæggende opfattelser og værdier. Konteksten skal med andre ord planlægges og vurderes i relation til de overordnede målsætninger, der i forvejen eksisterer for folkeskolens sundhedsundervisning. Formålet for folkeskolens arbejde er blandt andet at:

”[...] bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed”. (Undervisningsministeriet, 2005).

Hensigten er således at udvikle elevernes handlekompetence inden for sundhedsområdet som den vigtigste opgave samt at udvikle og sikre en kontekst, der støtter undervisningen i at nå dette mål. I den forbindelse er det sundhedspolitikkens vigtigste opgave at sikre en værdimæssig overensstemmelse mellem kontekst, undervisning og de gældende undervisnings- og læringsmål.

For at en sundhedspolitik kan anvendes som redskab til at nå disse mål, er det vigtigt, at den reflekterer og medtænker tre forskellige dimensioner. For det første skal den fokusere på problemidentifikation og ikke mindst løsning af problemer. Dernæst skal den udvikle og præcisere de visioner, der er på den pågældende folkeskole – hvilke scenarier der skal indtænkes som løsning på de opstillede problemer. Endelig handler en sundhedspolitik om fordeling og omfordeling af ressourcer i form af for eksempel opmærksomhed, tid og økonomi, for at de igangsatte aktiviteter har varig effekt.