Den enkelte skole som arena

Forskellige elementer indgår i formuleringen af den enkelte folkeskoles sundhedspolitik for at sikre, at skolen fungerer som en sammenhængende organisation. Folkeskolens sundhedsundervisning er skolens kerneydelse i relation til det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde, hvor opgaven er at udvikle elevernes handlekompetence til at påvirke livsstil og levevilkår. Den sundhedsundervisning, der er lagt op til i Undervisningsministeriets Fælles Mål-faghæfte nummer 21, kan bedst beskrives som handlingsorienteret og elevinvolverende. Som støtte for denne type af undervisning kan der arbejdes ud fra de tre færdigheds- og kundskabsområder: Undersøgelse og betydning, Visioner og alternativer og Handling og forandring.

Vigtige komponenter i folkeskolen som arena inden for sundhedsfremme og forebyggelse

En række forudsætninger kan virke fremmende eller hæmmende på den enkelte folkeskoles sundhedsundervisning. Lærernes pædagogiske kompetencer er naturligvis afgørende forudsætninger i forhold til udførelse af en sådan sundhedsundervisning. Lærerne skal blandt andet løbende udvikle deres kompetencer til at håndtere og facilitere elevinvolverende læreprocesser, hvor lærerens viden og indsigt sikrer et højt fagligt niveau. Uddannelse, udvikling og vedligeholdelse af lærernes pædagogiske kompetencer er vigtigt, for at de involverede lærere opnår mulighed for at opbygge og sikre deres muligheder for at gennemføre undervisning. Efteruddannelse i form af kurser, tilknytning af ekstern sparring og konsulentbistand, teamsamarbejde og kollegasupervision er vigtige elementer heri. Fælles efteruddannelse med potentielle samarbejdspartnere fra lokalsamfundet kan tilføjes som et relevant initiativ.

Miljø og samarbejde

Det psykosociale miljø på skolen drejer sig både om sociale omgangsformer, mobning og fælles handling i forhold til problemer, der opstår og erkendes blandt eleverne og mellem de ansatte. Et støttende, anerkendende og også et fagligt og personligt udfordrende miljø bidrager til at udvikle de relevante undervisnings- og omgangsformer for de enkelte elever og for lærerne.

Det fysiske miljø på skolen omhandler fysisk-kemiske aspekter, der vedrører blandt andet byggematerialer, hygiejne og udluftning, som alle er elementer, der er afgørende for udbyttet af undervisningen. Skolens arkitektur og indretning kan også sætte begrænsninger i forhold til udvikling af fleksible undervisningsformer, og det må tænkes med som bidrag til de overordnede mål med skolens sundhedsundervisning.

Når det drejer sig om samarbejdet på skolen, tænkes der primært på de ansatte. Den kultur, der dominerer samarbejdet blandt lærerne, er afgørende for mulighederne for at inddrage forskellige perspektiver i arbejdet med de centrale færdigheds- og kundskabsområder. Det samme gælder samarbejdet mellem lærere og sundhedspersonale.

Samarbejdet mellem skole og lokalsamfund udgør en nødvendig forudsætning for at skabe en undervisning, der er autentisk i forhold til det handlingsorienterede perspektiv. Elever, som arbejder med at undersøge og påvirke forhold, der har betydning for deres egen sundhed, trækker ikke skarpe grænser mellem skolen/klassen og den øvrige del af deres liv. Derfor kan der være store muligheder i at udvikle samarbejdsrelationer mellem skolen og udvalgte aktører fra lokalsamfundet med henblik på at fremme mulighederne for en handlingsorienteret og autentisk undervisning, der fra tid til anden bevæger sig uden for skolens vægge. En sundhedspolitik skal derfor omfatte kvalitetskrav i relation til samtlige elementer, der er beskrevet ovenfor. Det afgørende er, at disse krav og ønsker drejer sig om sundhedsundervisningen, dens udførelse og kontekst. Skolens sundhedspolitik kommer på den måde også til at omfatte blandt andet didaktiske og pædagogiske kriterier, muligheder for efteruddannelse af skolens professionelle samt skoleudvikling.