Eksempel på udarbejdelse af sundhedspolitik

En kommune havde besluttet at udarbejde en overordnet kost- og ernæringspolitik for kommunens institutioner. Baggrunden for beslutningen var blandt andet regeringens folkesundhedsprogram, hvor en af målsætningerne er at fremme sunde kostvaner blandt børn og unge.

Kommunens overordnede kost- og ernæringspolitik blev diskuteret på den lokale skole, og skolens ansatte besluttede sig for at udvikle en lokal sundhedspolitik i overensstemmelse med skolens værdier og mål i projektet ”Den Sundhedsfremmende Skole”.

Skolen besluttede sig hurtigt for, at udvikling af en sundhedspolitik skulle handle om mad og måltider på skolen. Begrundelserne for at vælge dette tema var for det første, at kommunen allerede havde sat det på den lokale dagsorden. For det andet var begrundelsen, at mad og drikke spiller en betydningsfuld rolle for elevernes velvære, overskud og livsglæde.

I bestræbelserne på at få temaet til at hænge sammen med skolens overordnede værdier fokuserede skolen i første omgang på det sundhedsbegreb, som skolen havde valgt at arbejde med. I forlængelse af det valgte skolen at udforme en madpolitik med udgangspunkt i det brede og positive sundhedsbegreb. Ordet mad signalerer, at det at spise er forbundet med både nydelse og æstetik, ligesom det også rummer en mere ernæringsorienteret dimension (vitaminer, fedtstoffer m.m.). Dermed blev temaet relateret til både sundhedsfremme og forebyggelse. Mad er desuden et hverdagsbegreb, som er nemmere at engagere elever i, end tilfældet er med ernæring eller kost. Skolen valgte desuden at sætte fokus på måltidet som social begivenhed, der ikke kun tilgodeser, at den enkelte får noget at spise, men også rummer fællesskabsudviklende aspekter.

Forbedring af madkulturen

Som baggrund for udvikling af vision og handleplan gik man i gang med at beskrive den eksisterende madkultur på skolen. Skolens sundhedsråd var tovholder i processen, hvor blandt andet alle skolens klasser skulle arbejde med temaet i undervisningen, og opfordrede klasserne til at afslutte deres forløb med at give forslag til forbedringer i forhold til den eksisterende madkultur. På baggrund heraf sammenfattede sundhedsrådet forslag og ideer i et samlet forslag, som blev præsenteret til diskussion blandt skolebestyrelse, ansatte og elever. Processen udmundede i en vision med en tilhørende handlingsplan.

Målet for sundhedspolitikken blev at udvikle en madkultur på skolen, som gør det at spise og drikke til en nydelse, og hvor måltider bliver en fællesskabsfremmende begivenhed. Visionen blev konkret formuleret som: ”At vi på skolen nyder at spise og drikke, så vi alle sammen får energi og overskud til en glad skoledag”.

Handlingsplanen indeholder en beskrivelse af visionen og de bagvedliggende begrundelser og rummer desuden en række forskellige perspektiver:

• At madlavning indgår som obligatorisk element på 6. klassetrin. Eleverne bestemmer selv, om de vil beskæftige sig med primitiv mad, fremmed mad eller ung mad.
  
  
• At skolen hvert år har en temauge før efterårsferien om sundhed i bred forstand.
  
  
• At undervisning i mad og diskussioner om mad og måltider skal være med respekt for forskellighed: Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af, hvorfor der er forskellige normer og traditioner, forskelle, som kan være baseret på den enkelte families livsform, kulturelle forskelle eller forskelle baseret på religion.
  
  
• At undervisningen skal sigte mod at øge elevernes miljø- og forbrugerbevidsthed, herunder en kritisk stillingtagen til medier og reklamer samt et kritisk perspektiv på fødevareproduktion.
  
  
• At fokusere på mad som tema i sundhedsplejerskens samtaler med eleverne. Sundhedsplejersken opfordres til at inddrage familien i disse samtaler.
  
  
• At fastholde, at madpakken er hovedingrediensen i elevernes måltider på skolen, og at mælkeboden, som sælger frugt, brød og drikkevarer, udgør et supplement hertil.
  
  
• At opfordre forældrene til at tage ansvar for, at eleverne har en madpakke med af god kvalitet, og som de har lyst til at spise. Desuden skal forældre tage deres børn med på råd om, hvad en god madpakke er.
  
  
• At gøre mad og måltider til genstand for skole-hjem-samarbejdet, i form af at temaet blev præsenteret på forældremøder. Det blev diskuteret, hvad alsidig og varieret mad kan betyde, hvad en god madpakke er, hvad skolens tilbud består i m.m.
  
  
• At give forældrene mulighed for at bestemme, hvad der sælges i mælkeboden om fredagen.
  
  
• At øge den sociale gevinst ved spisefrikvarteret ved at forlænge det med fem minutter, ved at holde eleverne samlet i spisekvarteret, ved at læreren spiser sammen med eleverne og ved at etablere gode fysiske rammer for måltidet, et stort bord m.m.
  
  
• At sikre mulighed for koldt vand til eleverne hele dagen og stille køleskabe til rådighed for opbevaring af elevernes madpakker.
  
  
• At udarbejde en folder, som beskriver skolens madpolitik. Formålet med folderen er at informere indadtil og udadtil, men også at holde alle fast på skolens handleplan inden for dette område.
  
  
• At tage madpolitikken op løbende, hvilket kan ske på initiativ af ansatte, elever og forældre.

Kriterier for arbejdet med en skoles sundhedspolitik

1. Sundhedspolitikken skal basere sig på et positivt og bredt sundhedsbegreb.

En sundhedspolitik lever ikke op det sundhedsbegreb, som folkeskolen er underlagt, hvis den kun beskæftiger sig med enten det sygdomsforebyggende eller det velværefremmende.

Og hvis sundhedspolitikken kun beskæftiger sig med enten livsstils- eller levevilkårsfaktorer, lever den heller ikke op til det sundhedsbegreb, som folkeskolen er underlagt.

Derfor er følgende to spørgsmål styrende i forhold til beslutning, planlægning, gennemførelse og evaluering af en sundhedspolitik:

a. Hvordan tilgodeses såvel det sygdomsforebyggende som det velværefremmende i sundhedspolitikken?

b. Hvordan håndteres såvel livsstils- som levevilkårsfaktorer i sundhedspolitikken?

2. Sundhedspolitikken rummer både visioner om en ønskværdig fremtid og løsninger af eksisterende problemer.

En sundhedspolitik risikerer at være uden mål og retning, hvis den kun beskæftiger sig med det problemdefinerende og det problemløsende.

Og hvis sundhedspolitikken kun beskæftiger sig med visioner, risikerer den at ignorere væsentlige problemstillinger. Dermed bidrager den heller ikke til løsning af problemer.

Derfor er følgende to spørgsmål styrende i forhold til beslutning, planlægning, gennemførelse og evaluering af en sundhedspolitik:

a. Hvilke visioner har vi for en ønskværdig fremtid og med hvilke begrundelser?

b. Hvilke problemstillinger ønsker vi løst og med hvilke begrundelser?

3. Sundhedspolitikken omfatter både skolens undervisning og skolen som arena.

Hvis sundhedspolitikken kun beskæftiger sig med skolens undervisning, risikerer man, at skolens arena er en barriere for hensigter og målsætninger for sundhedsundervisningen.

Og hvis sundhedspolitikken kun beskæftiger sig med skolen som arena, risikerer man, at sundhedspolitikken ikke har noget at gøre med skolens opgaver.

Derfor er følgende tre spørgsmål afgørende for beslutning, planlægning, gennemførelse og evaluering af en sundhedspolitik:

a. Hvordan integrerer vi sundhedspolitik i skolens sundhedsundervisning?

b. Hvad er en ønskværdig arena, og hvordan skaber vi den?

c. Hvordan skaber vi et gensidigt samspil mellem undervisning og arena, som kan fremme sundhedspolitikkens værdier, visioner og målsætninger?

4. Sundhedspolitikkens kvaliteter vedrører både proces og produkt.

Hvis sundhedspolitikkens kvaliteter kun vurderes ud fra en procesvurdering, risikerer man, at problemer ikke bliver løst, og at den ønskværdige fremtid ikke bliver skabt.

Og hvis sundhedspolitikkens kvaliteter kun vurderes ud fra en produktvurdering, risikerer man, at beslutninger om visioner og problemløsninger ingen effekt har i forhold til det liv, der leves på skolen. Derfor er følgende spørgsmål styrende for beslutning, planlægning, gennemførelse og evaluering af en sundhedspolitik:

a. Er sundhedspolitikken forankret i skolens værdier? Det vil sige, er sundhedspolitikken begrundet, så den kan sortere mellem, hvad der er vigtigt og ikke vigtigt, og hvad der er godt og skidt?

b. Er sundhedspolitikken et pejlemærke for beslutninger på skolen, så der kan skabes overensstemmelse mellem, hvad skolen vil og de beslutninger, der bliver truffet?

c. Er sundhedspolitikken handlingsanvisende, så der kan skabes overensstemmelse mellem, hvad skolen ønsker og det liv, der faktisk leves på skolen?

d. Er sundhedspolitikkens proces og produkt et resultat af et demokratisk samspil mellem skolens aktører: elever, ansatte, ledelse og forældre?

5. Sundhedspolitikken har en dynamisk karakter.

I skolesammenhæng er en læringsorienteret tilgang til sundhedspolitik relevant. Tilgangen skal være baseret på erfaringer og teori. Den teoribaserede tilgang handler om at undersøge, hvad vi som samfund allerede ved om de valgte problemstillinger og visioner. Den erfaringsbaserede tilgang handler dels om at samle skolens erfaringer op og lære af dem. Og dels handler tilgangen om at lade sig inspirere af andre skolers praksiserfaringer. Derfor er følgende spørgsmål styrende for beslutning, planlægning, gennemførelse og evaluering af sundhedspolitik:

a. Hvad ved vi fra forskning, og hvad betyder det for vores skoles sundhedspolitik?

b. Er der teorier, som er relevante i vores sammenhæng, og hvordan anvendes disse?

c. Hvilke erfaringer har andre skoler gjort sig, og kan disse anvendes i vores skolesammenhæng?

d. Hvad kan skolen lære af de erfaringer, den indhøster undervejs i sundhedspolitikkens processer, og hvilke konsekvenser skal det have for visioner og mål-/problemdefinitioner og -løsninger i den sundhedspolitik, som er under udvikling?

e. Hvad kan man lære af sundhedspolitikkens proces og produkt, og hvilke konsekvenser har denne læring for fremtidige sundhedspolitiske tiltag?

6. Sundhedspolitik kræver ledelse.

Hvis en sundhedspolitik skal være andet og mere end en symbolsk programerklæring, forudsætter det, at der bliver foretaget en bevidst prioritering på den enkelte skole. Denne prioritering skal både være af pædagogisk, ressourcemæssig og organisatorisk art:

• Pædagogisk prioritering: Sundhedspolitik sættes på dagsordenen i alle relevante sammenhænge på skolen.
• Ressourcemæssig prioritering: Der skabes fælles opmærksomhed på sundhed, og der prioriteres økonomisk.
• Organisatorisk prioritering: Sundhedspolitikken udvikles skolebaseret.

Udvikling af en sundhedspolitik er en flerledet proces, som giver svar på spørgsmålene:

a) Hvor vil vi hen med sundhedspolitikken og hvorfor?

b) Hvordan kommer skolen derhen, hvor den ønsker?

Svarene på disse spørgsmål er et resultat af et sprogetablerende samspil mellem skolens aktører. Derfor er følgende spørgsmål styrende for beslutning, planlægning, gennemførelse og evaluering af sundhedspolitik:

a. Hvad er formålet med sundhedspolitikken?

b. Hvad har sundhedspolitikken med skolens opgave at gøre, og hvordan kan sundhedspolitikken bidrage til, at skolen løser sine opgaver?

c. Hvad vil skolen med sundhedspolitikken og med hvilke begrundelser?

d. Hvordan omsætter skolen dette i praksis?

e. Hvem skal inddrages, hvordan skal inddragelsen foregå og med hvilken begrundelse?