Del 2

Evaluering af
sundhedsundervisningen

Del 2 - printervenlig (pdf)

Det er formålet at gøre skolerne i stand til at evaluere sundhedsundervisningen for dermed at skabe mulighed for udvikling af et sundhedsfremmende miljø. Denne del af publikationen beskriver, hvordan lærerkompetencer, undervisning og elevernes læring kan evalueres, og hvordan der i evalueringsprocessen kan arbejdes med allerede indhentede erfaringer med evaluering. Det diskuteres, hvilke evalueringsværktøjer der bør anvendes for at opnå de ønskede resultater.

Beskrivelsen tager udgangspunkt i de opstillede krav til udvikling af lærerkompetencer og til kvalificering af undervisning og læring.

Det er vigtigt at understøtte og inspirere folkeskolen til at udvikle en praksis, hvor selvevaluering står i centrum. Det er derfor også vigtigt at kvalificere den didaktiske tænkning, den pædagogiske praksis og dialogen i skolen om evaluering af skolens sundhedsundervisning. Det gælder også en kvalificering af elevernes læring, samspillet mellem undervisning og læring samt udvikling af de lærerkompetencer, som er nødvendige for at kunne løse denne opgave kvalitativt.

I en evaluering skal følgende spørgsmål vurderes:

• Hvad skal evalueres?
  
  
• Hvordan skal der evalueres?
  
  
• Hvem skal evaluere?
  
  
• Hvornår skal der evalueres?
  
  
• Hvad er formålet med evalueringen?
  
  
• Hvad skal evalueringen anvendes til?

Det, der skal evalueres, kan være præstationer, indsatser, udfald, resultater, effekter og konsekvenser. I forhold til evaluering i skolen kan det for eksempel være skolens opgave og virksomhed, lederes, læreres og pædagogers indsats, skolens undervisning, elevernes indsats og elevernes udbytte af undervisningen.

Lærerkompetencer, undervisning og læring

Dette inspirationshæfte beskæftiger sig med en flerstrenget tilgang til evaluering, som tager udgangspunkt i, at skolernes kerneydelse er at levere en undervisning, som skaber læring hos eleverne. Det betyder, at evalueringen som minimum skal omhandle skolens undervisning og elevernes læring. Dertil kommer, at lærerkompetencer er afgørende for kvaliteten af den undervisning, som skolen leverer, og for elevernes læringsudbytte. Derfor er der i publikationen fokus på tre centrale genstandsfelter for evaluering:

Lærerkompetencer

Undervisning

Læring

Evaluering handler om at vurdere, og på den måde er det er ikke tilstrækkeligt at definere genstandsfelter. En vurdering bliver altid foretaget i forhold til noget, og derfor er man nødsaget til at undersøge, hvad der konkret skal vurderes inden for de enkelte genstandsfelter.

Det rejser følgende spørgsmål:

• Hvilke kompetencer skal læreren kunne mestre?
  
  
• Hvad er kravene til god sundhedsundervisning?
  
  
• Hvad skal eleverne lære?

For at kunne vurdere, om man bevæger sig i retning af de ønskede målsætninger, er man nødt til at forholde sig til spørgsmålet om, hvordan kan man se, høre eller fornemme, at man bevæger sig frem mod de ønskede målsætninger. Evaluering af skolens sundhedsundervisning handler derfor om at definere og afklare, hvilke mål der skal fremmes, samt at definere og afklare, hvad der indikerer, at man bevæger sig i den ønskede retning. Hvilket evalueringsværktøj der er relevant at anvende i evalueringen, afhænger blandt andet af undervisningsforløb og projekter.

Summativ, formativ og vidensopsamlende evaluering

En evaluering tager udgangspunkt i henholdsvis et bagudrettet og et fremadrettet perspektiv. Det bagudrettede perspektiv handler om at vurdere eksisterende kompetencer, en given undervisning og resultaterne heraf. Det fremadrettede perspektiv handler om, at man skal lære af de erfaringer, man høster, og bruge erfaringerne til at øge kompetencer og kvaliteten af sundhedsundervisningen og elevernes læring.

En evaluering har tre forskellige formål, hvor resultater og effekter både kan være utilsigtede og tilsigtede. Betingelsen for at kunne undersøge de tilsigtede resultater er, at der er formuleret begrundelser og mål for en indsats.

Den summative evaluering. Den summative evaluering har til formål at undersøge og dokumentere resultater og effekter. Den summative evaluering har derfor blikket rettet mod graden af målopfyldelse samt øvrige effekter og foretages typisk ved afslutning af et forløb.

Den formative evaluering. Den formative evaluering har til formål at tilgodese en fortløbende kvalitetsudvikling af praksis. Her er der fokus på at lære af de erfaringer, der indhøstes i en proces, med henblik på fortløbende kvalitetsforbedringer.

Den formative evaluering har således blikket rettet mod justering og korrektion af de på forhånd definerede målsætninger og planlagte aktiviteter for at nå målene, efterhånden som indhøstede praksiserfaringer tilsiger det.

Den vidensopsamlende evaluering. Noget undervisning skaber læring, og noget undervisning skaber ikke læring, samtidig med at elever også lærer i andre arenaer end skolen. Elever har desuden forskellige læringsstile og læringspræferencer, og derfor skaber bestemte undervisningspraksisser forskellige læringsresultater hos eleverne. Social og kulturel kontekst kan ligeledes være henholdsvis fremmende og hæmmende for læring. Det er derfor nødvendigt, at den enkelte lærer, det enkelte team og den enkelte skole anvender evaluering til at blive klogere på forholdet mellem kontekst, undervisning og læring. En fagligt kvalificeret evaluering skal dokumentere resultater, sikre en fortløbende kvalitetsudvikling, udvikle viden om, hvad god undervisning er, hvordan elever lærer bedst muligt, og hvordan man skaber en kontekst, som fremmer såvel god undervisning som elevernes læreprocesser. I den forbindelse er der fire essentielle spørgsmål, der skal besvares:

• Hvilken indsats er der foretaget, det vil sige, hvordan er der konkret blevet undervist?
  
  
• Hvad er elevernes læringsudbytte?
  
  
• Kan det sandsynliggøres, at der er en sammenhæng mellem den indsats, som er ydet, og de læringsresultater, som er udbyttet?
  
  
• Hvilken betydning spiller konteksten for undervisning og læring?