Det komplekse kulturbegreb

“Kultur udvikler sig og ændres hele tiden”.
Citat fra udviklingsprojektet

“Kultur kan ikke forhandles, kun forstås”.
Citat fra udviklingsprojektet

Det komplekse kulturbegreb er formuleret som en kritik af det beskrivende kulturbegreb, så det bedre rummer den mangfoldige og foranderlige verden, vi i dag lever i.

Det komplekse kulturbegreb indebærer:

• At kultur ikke er noget, man har.
• At kultur er noget, man gør.
• At kultur er noget, som skabes mellem mennesker.
• At kultur altid er i forandring.
• At en persons handlinger ikke alene kan begrundes i personens kulturelle baggrund, da en lang række andre faktorer spiller ind, for eksempel køn, alder og uddannelse.
  

Erfaringer fra udviklingsprojekt
Læreren skal i arbejdet med kulturbegrebet skabe plads til, at eleverne kan have forskellige forståelser af begrebet, og at der skal være gensidig respekt forståelserne imellem.

Med udgangspunkt i udviklingsprojektets anerkendende pædagogik har flere af skolerne arbejdet med følgende problemstillinger:

• Hvordan kan læreren bidrage til, at tosprogede elever kan inddrage deres forskellighed i skolens hverdag på en anerkendende måde?

En af lærerne i projektet fortæller, hvordan en af de tosprogede elever, som ikke følte sig specielt dygtig eller anerkendt i klassen, fik et andet syn på sig selv og turde synge en raptekst, han selv havde skrevet, efter at klassen havde arbejdet med kulturforståelse.

Inspirationen kom fra en teaterforestilling på Betty Nansen Teatret i København, som klassen havde set, og hvor unge med forskellige kulturelle baggrunde optrådte som rollemodeller.

“Individet kan ikke repræsentere en hel nations kultur”.
Citat fra Udviklingsprojektet

I diskussionerne om kultur skal læreren være bevidst om den enkelte elevs baggrund. Tosprogede elever kan gøres til genstand for særlig opmærksomhed, som de ikke nødvendigvis bryder sig om, og stilles til ansvar for en hel gruppe eller nations generelle karakteristika. Opgaven er at tydeliggøre de mange forskelle, der eksisterer i klassen også blandt etnisk danske elever:

• Lene spiser risengrød juleaften, mens Anders får risalamande.
• Nikolaj bor i et kollektiv med sin far og seks andre, mens Oliver bor i en kernefamilie.
• Majas bedsteforældre er fra Polen.
• Louises mor er vokset op i en indremissionsk familie, hvor de ikke spillede kort eller dansede.
• Ninas far taler sønderjysk.

Ved at fremhæve alle elevers særlige kulturelle baggrund bliver det lettere at give plads til de tosprogede elevers forskellighed.

“Hvad er det egentlig vi går og tænker på? Hvad er det, vi går og gør med de mennesker? Vi har fokuseret på, at børnene skal tilpasses. De skal lære dansk. De skal lære at skrive og tale dansk. Og ikke andet… Men det er jo at sætte fokus forkert. Eller i hvert fald kan vi gøre udgangspunktet bredere og mere imødekommende. Og ikke bare lave de der etniske aftener, hvor de får lov til at lave lidt mad. Jeg har virkelig set undervisningen i et helt andet lys, end jeg så det i starten”.
Citat fra Margrethe Nissen, lærer på Nøddeskovskolen

Øvelse: Billedøvelse om danskhed
Øvelse: Kulturelle fællesskaber
Øvelse: “Her er mit liv”