Uddannelse

– udvalgte nøgletal

Resumé

Publikationen indeholder en række udvalgte nøgletal fra folkeskoleområdet og ungdomsud-dannelserne. Tal og figurer er kommenteret i korte tekster.

Indhold:

1. Vi bruger mange penge på uddannelse
2. Faglige resultater i folkeskolen
3. Fakta om folkeskolen
4. Specialundervisning
5. Folkeskolelærere
6. Ledelse i folkeskolen
7. De gymnasiale uddannelser
8. Erhvervsuddannelserne
9. Overgange, fuldførelse og frafald

Komplet indholdsfortegnelse
Kolofon
Hele publikationen samlet i en fil (21 kB)
Hele publikationen i PDF-format (2,12 MB)

Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Telefon 3392 5000

© Undervisningsministeriet 2006
Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.

1. Vi bruger mange penge på uddannelse
1.1 Offentlige udgifter til uddannelse på alle uddannelsesniveauer (2002)
1.2 Offentlige og private udgifter til uddannelsesinstitutioner (2002)
1.3 Udgifter til grundskole pr. elev i 1.-6. klasse (2002)
1.4 Samlede offentlige udgifter til uddannelse (2004-priser)

2. Faglige resultater i folkeskolen
2.1 PISA læsning og naturfag (2003)
2.2 PISA læsning – andel dårligste læsere (2003)
2.3 PISA læsning – andel bedste læsere (2003)
2.4 PISA matematik (2003)
2.5 PISA – danske 16½-årige (2003)

3. Fakta om folkeskolen
3.1 PISA – betydningen af at lære matematik (2003)
3.2 PISA – interesse for og lyst til matematik (2003)
3.3 OECD: Folkeskolens stærke og svage sider (2004)
3.4 PISA – disciplin i timerne ifølge danske elever (2003)
3.5 Antallet af undervisningstimer pr. år for 7-8-årige og 12-14-årige elever (2003)
3.6 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i grundskolen (2003)
3.7 Klassekvotienter for 1.-6. klasse og 7.-10. klasse (2003)
3.8 Antal elever pr. lærer i grundskolen, 1.-6. klasse (2003)
3.9 Løn og antal lærertimer for 1.-6. klasse i folkeskolen (2003)

1. Vi bruger mange penge på uddannelse

1.1 Offentlige udgifter til uddannelse på alle uddannelsesniveauer (2002)

Danmark er blandt de lande, der bruger flest offentlige udgifter til uddannelse for alle uddannelsesniveauer.

Kilde: OECD. Education at a Glance 2005. (B4.1).

1.2 Offentlige og private udgifter til uddannelsesinstitutioner (2002)

Danmark ligger også i front, når det drejer sig om især de offentlige udgifter til uddannelsesinstitutionerne. I 2002 brugte Danmark 7,1 procent af BNP på uddannelsesinstitutionerne.

Kilde: OECD. Education at a Glance 2005. (B2.1a).

1.3 Udgifter til grundskole pr. elev i 1.-6. klasse (2002)

Danmark ligger også i top, når det gælder udgifterne til eleverne i 2005. (B1.1). grundskolen. Udgifterne på grundskoleområdet er steget markant over de seneste ti år. Udgifterne til for eksempel de yngste elever fra 1.-6. klasse viser, at Danmark ligger i top.

Kilde: OECD. Education at a Glance 2005. (B1.1).

1.4 Samlede offentlige udgifter til uddannelse (2004-priser)

Kilde: “Statistisk Tiårsoversigt 2004”, SU-styrelsens websted, Det kommunale regnskab 2004.
Note: Data stammer fra Danmarks Statistiks opgørelse af de samlede offentlige udgifter.
Opgørelsen omfatter alle former for overførselsindkomster, der modtages i forbindelse med uddannelse – det vil sige ikke kun SU.

Investeringerne i uddannelse er øget kraftigt gennem de seneste mange år. De samlede offentlige udgifter til uddannelse er således steget med 33,8 mia. kr. i faste priser siden 1991. Som det ses af figuren, er udgifterne til både grundskolen, ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser og voksenuddannelse steget fra 1991 til 2004. Udgifterne til grundskolen er steget hvert eneste år siden 1992, og samlet er udgifterne steget med 15 mia. kr. fra 1991 til 2004. Udgifterne til de videregående uddannelser er steget med 10,5 mia. kr. fra 1991 til 2004. I samme periode er antallet af elever og studerende i grundskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser steget i alt fra knap 955.000 til knap 1.075.000.

2. Faglige resultater i folkeskolen

2.1 PISA læsning og naturfag (2003)

Kilde: OECD. Learning from Tomorrows World. First Results from PISA 2003.

Når det gælder læsning, viser PISA-undersøgelsen 2003, at Danmark klarer sig dårligere end Finland og Sverige, og at vi ligger nr. 16 ud af de 30 OECD-lande.
Endnu ringere ser det ud i naturfag, hvor Danmark klarer sig dårligst i Norden og indtager plads nr. 31 ud af de 40 deltagerlande.

2.2 PISA læsning – andel dårligste læsere (2003)

I Danmark går 16,5 procent af eleverne ud af skolen uden solide læsekompetencer. Det vil sige, at knap hver sjette går ud af skolen med vanskeligheder ved at bruge læsning som et redskab i deres fortsatte uddannelse og i deres fremtidige arbejde.

Kilde: OECD. Learning from Tomorrows World. First Results from PISA 2003.

2.3 PISA læsning – andel bedste læsere (2003)

Kun 5 procent af eleverne klarer sig så godt, at de bliver placeret på det øverste af PISA-skalaens fem niveauer.

Kilde: OECD. Learning from Tomorrows World. First Results from PISA 2003. (6.1). OECD. Knowledge and Skills for Life. First results from PISA 2000. (2.1a). Note: Manglende data for Nederlandene i 2000 beror på, at antallet af besvarelser var for lavt. Derfor udgik de af PISA 2000.

2.4 PISA matematik (2003)

Danmark klarer sig bedre end gennemsnittet og ligger nr. 13 ud af de 30 OECD-lande, men 15-16 procent af de danske elever har helt utilstrækkelige matematikkompetencer

Kilde: OECD. Learning from Tomorrows World. First Results from PISA 2003.

2.5 PISA – danske 16½-årige (2003)

Danske 161/2-årige har ikke overraskende bedre resultater end danske 151/2-årige, men resultaterne for de danske 161/2-årige er ringere end for de finske 151/2-årige.

Kilde: Andersen og Egelund (2006). PISA og de 161/2-årige uddannelsessøgende. Note: PISA-undersøgelserne omfatter kun unge under uddannelse. 6,3 procent af den årgang unge, som indgår i PISA 161/2-undersøgelsen, var ikke under uddannelse på undersøgelsestidspunktet. Det begrænser den direkte sammenlignelighed med data fra den ordinære PISA 2003-undersøgelse.

3. Fakta om folkeskolen

3.1 PISA – betydningen af at lære matematik (2003)

Kilde: OECD. Learning from Tomorrows World. First Results from PISA 2003.
Note 1: Skalaen er konstrueret, så gennemsnittet for OECD-lande gives værdien 0, og to tredjedele af svarene ligger inden for intervallet -1 og +1. 2: I tolkningen af de unges besvarelser skal man være opmærksom på kulturelle forskelle mellem landene.

Eleverne har i PISA 2003-undersøgelsen svaret på spørgsmål om deres opfattelse af relevansen af at lære matematik for dem selv personligt, dels med hensyn til fortsat skolegang og uddannelse og dels med hensyn til senere job.
Figuren viser, i hvilken grad eleverne opfatter, at matematik er vigtigt for deres kommende uddannelse og job. De danske elever ligger pænt over OECD-gennemsnittet, mens Korea, Østrig og især Japan ligger væsentligt under gennemsnittet.

3.2 PISA – interesse for og lyst til matematik (2003)

Kilde: OECD. Learning from Tomorrows World. First Results from PISA 2003. Note: Skalaen er konstrueret, så gennemsnittet for OECD-lande gives værdien 0, og to tredjedele af svarene ligger inden for intervallet -1 og +1.

I PISA 2003 svarede eleverne på spørgsmål om deres holdninger til faget matematik, om de er interesserede i de ting, de lærer i matematik, og om de kan lide faget og matematiktimerne. Danske elever ligger over OECD-gennemsnittet, når det drejer sig om deres interesse for de ting, de lærer i matematik, og om de kan lide faget og matematiktimerne. Det er bemærkelsesværdigt, at for eksempel finske, norske og især japanske elever ligger i den anden ende af skalaen, det vil sige væsentligt under OECD-gennemsnittet.

3.3 OECD: Folkeskolens stærke og svage sider (2004)

OECD offentliggjorde i 2004 en rapport om den danske folkeskole i internationalt perspektiv. Rapporten peger på en lang række styrkesider ved folkeskolen – herunder:

• Skolen arbejder ud fra en demokratisk tradition.
• Skolen er decentraliseret og udviklingsorienteret.
• Der er gennem en længere periode investeret betydelige økonomiske ressourcer i skolerne.
• Personalesituation, bygningsforhold og udstyr er tilfredsstillende.
• Forældrene har mange valgmuligheder.
• Engagerede lærere og pædagoger.
• Tillidsfulde og glade elever.
• Vilje til at integrere tosprogede elever.
• Vilje til forbedringer.

Rapporten peger samtidig på en række svage sider ved folkeskolen – herunder:

• Utilstrækkeligt fagligt niveau.
• Mangel på en stærk evalueringskultur.
• Spredning af gode erfaringer mellem skolerne er for svag.
• Utilstrækkelig indsats over for børn med læsevanskeligheder.
• Svag indsats i forhold til negativ social arv.
• Ambivalent holdning til skoleledelse.
• Utilstrækkelig læreruddannelse og efteruddannelse.
• Ufleksibel overenskomst på lærerområdet.
• Skolens sekundære opgaver som forebyggelse, opdragelse osv. tynger primæropgaven – undervisning.
• Utilstrækkelig støtte til elever med moderate vanskeligheder og tosprogede.

Kilde: OECD. OECD-rapport om grundskolen i Danmark 2004.

3.4 PISA – disciplin i timerne ifølge danske elever (2003)

Eleverne svarer selv, at der er støj og uro i mere end 40 procent af matematiktimerne.

Kilde: OECD. Learning from Tomorrows World. First Results from PISA 2003.

3.5 Antallet af undervisningstimer pr. år for 7-8-årige og 12-14-årige elever (2003)

De danske skoleelever undervises 615 timer de første år i folkeskolen, mens der i de øvrige OECD-lande i aldersgruppen 7-8-årige undervises 748 timer om året.
I lande som Australien og Skotland undervises der cirka 1.000 timer om året.
For aldersgruppen de 12-14-årige undervises der i Danmark 800 timer om året. OECD-gennemsnittet er på 884. I denne aldersgruppe ligger adskillige lande med et antal årlige timer på cirka 1.000 (Østrig, Mexico, Grækenland, Italien, Australien og Skotland).

Kilde: OECD. Education at a Glance 2005. (D1.1).

3.6 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i grundskolen (2003)

Kilde: OECD. Education at a Glance 2005. (D4.1).
Note: Nettoarbejdstid er bruttoarbejdstiden på 1.924 timer årligt – svarende til en arbejdsuge på 37 timer pr. uge og fratrukket ferier og søgnehelligdage.

I Danmark underviser folkeskolelærere 38 procent af deres nettoarbejdstid (cirka 1.680 timer pr. år). Det vil sige, at de danske lærere bruger 62 procent af deres arbejdstid til blandt andet møder med forældre og lærere samt til administration, forberedelse og efterbehandling af undervisningsforløb. Til sammenligning bruger lærere i OECD-lande i gennemsnit 47 procent af deres nettoarbejdstid på at undervise.

3.7 Klassekvotienter for 1.-6. klasse og 7.-10. klasse (2003)

Der er få elever i danske skoleklasser, når de sammenlignes med udvalgte OECD-lande.
I 1.-6. klasse er der i gennemsnit 19,4 elever i en klasse, og i 7.-10. klasse er der i gennemsnit 19,2 elever i en klasse. De tilsvarende tal for OECD er henholdsvis 21,6 og 23,9.

Kilde: OECD. Education at a Glance 2005. (D2.1).
Note: De anførte tal dækker såvel offentlige som private skoler.

3.8 Antal elever pr. lærer i grundskolen, 1.-6. klasse (2003)

Antal elever pr. lærer er langt lavere, end tallene for klassekvotienten viser. Det skyldes, at der for eksempel ofte er to lærere i de mindste klasser, og at der i specialundervisningen ofte er meget få elever pr. lærer.

Kilde: OECD. Education at a Glance 2005. (D2.2).

3.9 Løn og antal lærertimer for 1.-6. klasse i folkeskolen (2003)

I Danmark underviser lærerne i færre timer end i andre lande, mens lønniveauet i Danmark er højere end OECD-gennemsnittet på USD 33.336.

Kilde: OECD. Education at a Glance 2005 (D3.1 og D4.1).
Note: Lærernes løn er opgjort efter 15 års ansættelse i USD og omregnet efter købekraftspariteter (PPP) for BNP.

4. Specialundervisning

4.1 Antal elever i specialklasser (almindelig specialundervisning) (2001-2005)

Opgørelsen her viser antallet af elever i specialklasser. Flere og flere elever har over de seneste fem år modtaget specialundervisning i specialklasser. Dertil kommer de elever, der får støtte i klasseundervisningen eller timer uden for klassens almindelige skema. De skønnes at udgøre mellem 22.000 og 23.500 elever årligt.

Kilde: Undervisningsministeriets websted: http://www.uddannelsesstatistik. dk/pls/www_ndb/ndb.
Note: Frem til 1. januar 2007 er den almindelige specialundervisning betegnelsen for den specialundervisning, som foregår ved kommunens egen foranstaltning (jf. folkeskolelovens § 20, stk. 1).

4.2 Antal elever i vidtgående specialundervisning (2000-2005)

Kilde: Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1994/95- 2004/05 – http://pub.uvm. dk/2006/vidtgaaende/.
Note: Frem til 1. januar 2007 er den vidtgående specialundervisning betegnelse for den specialundervisning, der er amtskommunens ansvar (jf. folkeskolelovens § 20, stk. 2).

Vidtgående specialundervisning er amtskommunernes ansvar og foregår enten i specialskoler, i specialklasser, ved enkeltintegration, hvor eleven får støtte til at deltage i undervisning i den almindelige klasse, eller som undervisning på anbringelsessteder. Andelen af elever, som modtager vidtgående specialundervisning, er i perioden 2000-2005 steget fra 1,26 procent til 1,38 procent af det samlede antal børn og unge i alderen 6-16 år.

4.3 Ressourcer – nettoudgifter til vidtgående specialundervisning (2001-2005)

Udgifterne til vidtgående specialundervisning er steget i både amter og kommuner over de seneste fem år. Elevtallet har været stigende i samme periode. Finansieringen af den vidtgående specialundervisning er delt mellem kommuner og amtskommuner. Med kommunalreformen overføres det fulde myndigheds- og finansieringsansvar til kommunerne, der så får det samlede ansvar for folkeskolens specialundervisning.

Kilde: Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1994/95-2004/05. http://static.uvm.dk/publikationer/2006/vidtgaaende/.

5. Folkeskolelærere

5.1 Efteruddannelse – Den Pædagogiske Diplomuddannelse (2002-2004)

3,6 procent (375 studerende) tager moduler i Den Pædagogiske Diplomuddannelse i de centrale fag dansk, dansk som andetsprog, læsning og skrivning, matematik, naturfag, natur/teknik og fremmedsprog. De resterende 96,4 procent (10.032 studerende) vælger moduler inden for fag som for eksempel specialpædagogik, almen pædagogik, billedkunst og didaktik, drama og musik.

Kilde: CVU-rektorkollegiet: “Oversigt over gennemførelse i Den Pædagogiske Diplomuddannelse (Perioden efterår 2002 til efterår 2004)”. Note 1: Der er i alt 15.202 studerende. I beregningerne her er de 4.795 studerende på obligatoriske moduler og afgangsprojekter fraregnet. Grundlaget for beregningen er derfor 10.407 studerende. 2: Specialpædagogik er rettet mod lærere, der ønsker at påtage sig specialpædagogiske opgaver og fungere som testlærere. I PD’en i specialpædagogik er der moduler i sproglige vanskeligheder, talevanskeligheder og læsevanskeligheder, men modulerne er rettet mod undervisning af elever med indlæringsvanskeligheder. 3: De pædagogiske diplomuddannelser er rettet mod både lærere og pædagoger.

5.2 Linjefagskompetencer – centrale fag (2006)

Der er stor forskel på, i hvilke fag der undervises af en lærer med linjefag. I fysik/kemi dækkes 79 procent af klasserne af en linjefagsuddannet lærer, mens det for natur/teknik kun drejer sig om 16 procent af klasserne.

Kilde: Undervisningsministeriet (2006): “Undersøgelse af lærernes linjefagskompetencer i folkeskolen”. Note: Kompetence svarende til linjefag er lærere med efter-/videreuddannelse, der vurderes at give kompetence svarende til linjefag. De har for eksempel deltaget i forskellige kursusforløb og/eller udviklings- og samarbejdsprojekter på arbejdspladsen.

5.3 Andelen af lærere i grundskolen (1.-6. klasse) over 50 år (2003)

I Tyskland, Sverige og Danmark er mere end 40 procent af lærerne over 50 år. Det kan betyde, at der opstår lærermangel i løbet af en kortere årrække.

Kilde: EU. Progress towards the Lisbon Objectives in Training and Education 2006.

5.4 Antal ansøgere til læreruddannelsen – førsteprioritet (1996-2005)

Antallet af ansøgere til læreruddannelsen har været faldende siden 2002.

Kilde: Den Koordinerede Tilmelding (2006).
Note: Hertil kommer antal ansøgere til meritlæreruddannelsen. I 2005 søgte 1.063 optagelse til meritlæreruddannelsen.

6. Ledelse i folkeskolen

6.1 Aldersfordeling – skoleledere (2006)

En stor del af lederne i folkeskolen er over 50 år. Der vil være stor efterspørgsel på ledere i de kommende år.

Kilde: KL’s spørgeskemaundersøgelse, marts 2006, i forbindelse med “Arbejdsgruppen for efteruddannelse af ledere og lærere”.

6.2 Deltagelse i lederuddannelse/-kurser (2006)

Stort set samtlige ledere i folkeskolen har en lærerbaggrund (99,7 procent). Behovet for lederuddannelse og lederkurser er derfor stort. Som det ses af figuren, har en mindre andel på 5 procent af skolelederne gennemført Den Kommunale Lederuddannelse (DKL). Det skal dog ses i forhold til, at uddannelsen blev udbudt første gang i 2004. Kun ganske få har en masteruddannelse, mens hovedparten har en kommunalt tilrettelagt lederuddannelse eller en grunduddannelse i skoleledelse, udbudt af den private udbyder Center for Offentlig Kompetenceudvikling. 56 procent af uddannelserne/kurserne har lederne gennemført inden for de seneste tre år.

6.3 Behov for efteruddannelse – faglig ledelse

Henholdsvis 70 procent og 50 procent af lederne i folkeskolen tilkendegiver behov for faglig kompetenceudvikling inden for evaluering/kvalitetsudvikling og strategisk ledelse.
Også inden for andre områder som for eksempel økonomistyring, human resource og pædagogisk ledelse vurderer skolelederne et fortsat behov for kompetenceudvikling. Det gælder cirka en tredjedel af lederne.

Kilde: KL’s spørgeskemaundersøgelse, marts 2006, i forbindelse med “Arbejdsgruppen for efteruddannelse af ledere og lærere”.

6.4 Behov for efteruddannelse – personlig ledelse

Mere end halvdelen af lederne i folkeskolen vurderer, at de har behov for efteruddannelse inden for personlig ledelse – særligt inden for coaching og supervision.

Kilde: KL’s spørgeskemaundersøgelse, marts 2006, i forbindelse med “Arbejdsgruppen for efteruddannelse af ledere og lærere”.

7. De gymnasiale uddannelser

7.1 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning (2003)

Lærerne i det almene gymnasium i Danmark underviser færre timer end deres kollegaer i de fleste andre OECD-lande. I Danmark underviser lærerne i gennemsnit 33 procent af deres arbejdstid, mens gennemsnittet i OECD-landene er 47 procent.

Kilde: OECD. Education at a Glance 2005 (D4.1) og egne beregninger. Note: Der er ikke lignende opgørelser fra Sverige og Finland.

7.2 Lærernes aldersfordeling i det almene gymnasium (2003-2006)

En stor del af lærerne er over 50 år, og den andel har været stigende siden 2003. Det betyder, at der kan opstå lærermangel i de kommende år.

Kilde: Undervisningsministeriets egne beregninger (2005).

7.3 Antal matematiske stx-studenter med A-niveau i matematik, fysik eller kemi (1986-2005)

Reformer ændrer søgemønstret. Den forrige gymnasiereform blev gennemført i 1988, og de første studenter blev færdige i 1991. Antallet af studenter med matematik A blev næsten fordoblet, mens faldet i antallet af studenter med fysik A fortsatte uændret. Siden har der været et faldende antal elever på de tre fags A-niveauer – en tendens, der dog er vendt til en beskeden positiv fremgang fra 2001.

Kilde: Undervisningsministeriets egne beregninger (2005).

7.4 Antal studenter fra stx med matematik A + fysik A/B + kemi A/B (2006)

Kilde: Undervisningsministeriets egne beregninger (2006).

I 2005 afsluttede 2.755 stx-studenter med en kombination af matematik A + fysik A/B + kemi A/B. Efter gymnasiereformen skal gymnasierne fra og med 2006 udbyde en studieretning med den fagkombination. I 2006 var der i alt 4.858 ansøgere til fagkombinationen, som giver adgang til næsten alle videregående uddannelser inden for naturvidenskab, teknologi og sundhed.

7.5 Udviklingen i antal hf- og stx-elever pr. gymnasium (2002-2005)

I 2002 var der i gennemsnit 423 elever pr. gymnasium. Dette tal er i 2005 steget til 449 elever pr. gymnasium. Dette svarer til en stigning på 6 procent i perioden. De almengymnasiale uddannelsesinstitutioner bliver altså større i disse år.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse (2006).

7.6 Den nye karakterskala

1. august 2006 indføres 7-trinsskalaen i de gymnasiale uddannelser. 7-trinsskalaen indføres senest den 1. september 2007 på alle øvrige områder, hvor 13-skalaen anvendes i dag.
7-trinsskalaen består af fem karakterer for beståede præstationer (12, 10, 7, 4 og 02) samt to karakterer for ikke-beståede præstationer (00 og -3). Formålet er, at det skal blive lettere at sammenligne danske og internationale karakterer, og at sammenhængen mellem karaktererne og de faglige mål bliver stærkere.

Karakterskalaen har ligesom ECTS-skalaen 7 trin:

Kilde: Undervisningsministeriet (2006).

8. Erhvervsuddannelserne

8.1 Antal aftaler om praktikpladser (1993-2005)

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse, EASY-P
(1993-2002) – EASY-S (2003-2005).

Udviklingen i antallet af praktikpladser har været meget gunstig de seneste godt to år. Samtidig er antallet af elever i skolepraktik faldet. I 2003 blev der indgået 26.170 aftaler, stigende til henholdsvis 28.493 i 2004 og 31.713 i 2005. Det svarer til en stigning fra 2003 til 2004 på 9 procent og til en stigning på 11 procent fra 2004 til 2005. Fremgangen er fortsat i de første fire måneder af 2006, nu med en stigningstakt på 17 procent, sammenlignet med de samme fire måneder i 2005.

8.2 Antal elever i skolepraktik (1993-2005)

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse, EASY-P (1993-2002) – EASY-S (2003-2005). Note: Elever i skolepraktik er ultimo decemberbestanden.
¹Med forbehold for forskel i datagrundlag og opgørelses- 2.000 metode.

Der blev med virkning fra 1. januar 2005 grebet ind i adgangen til skolepraktik i fem erhvervsuddannelser, med den begrundelse at skolepraktikken modvirkede oprettelsen af uddannelsesaftaler i virksomhederne. I disse uddannelser har fremgangen fra 2003 til 2005 typisk været på mellem 40 og 60 procent.
Til sammenligning har fremgangen for alle uddannelser under ét i samme periode været på 21 procent. Der er herudover blevet grebet ind i tre uddannelser med den begrundelse, at beskæftigelsen for elever, der er færdiguddannet i skolepraktik, er for lav. Ændringen i antal indgåede aftaler for disse uddannelser har typisk været på et niveau under gennemsnittet.
Fra december 2003 til april 2006 er antallet af praktikpladssøgende elever faldet fra cirka 11.400 til cirka 7.000¹. Af de sidstnævnte har cirka 500 elever afsluttet deres grundforløb for mindre end to måneder siden, og andre cirka 3.700 elever er i gang med et uddannelsesforløb i skolepraktik. De øvrige cirka 2.800 elever har afsluttet deres grundforløb for mere end to måneder siden og er ikke optaget i skolepraktik.

9. Overgange, fuldførelse og frafald

9.1 Overgang til 10. klasse og ungdomsuddannelse direkte fra 9. klasse (2004)

Mange unge fortsætter ikke i 10. klasse eller i en ungdomsuddannelse direkte, efter at de har afsluttet 9. klasse. Cirka halvdelen af eleverne i 9. klasse fortsætter i 10. klasse.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse (2006).

9.2 Overgang til ungdomsuddannelse fra 10. klasse (2004)

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse (2006).
Note: *Omgængere.

Efter 10. klasse er der langt flere indvandrere og efterkommere end danskere, der ikke kommer direkte i gang med en ungdomsuddannelse. Søgningen til de erhvervsfaglige uddannelser er stort set den samme for de to grupper, mens langt flere danskere end indvandrere og efterkommere søger de gymnasiale uddannelser.

9.3 Fuldførelse i de gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser (2004)

Kilde: UNI•C
Statistik & Analyse (2006).

Indvandrere og efterkommeres fuldførelse i ungdomsuddannelserne er generelt lavere end danskernes. Specielt mandlige indvandrere og efterkommere klarer sig dårligere, mens kvinderne ligger på niveau med de danske unge.
Blandt de almengymnasiale uddannelser er der stor forskel på fuldførelsen i stx og hf. I hf fuldfører knap 70 procent af danskerne og knap halvdelen af indvandrerne.
I stx fuldfører knap 85 procent af de danske studerende, mens cirka 70 procent af indvandrerne fuldfører.

9.4 Elevbevægelser efter frafald (2004)

Efter frafald i en ungdomsuddannelse kommer langt de fleste i gang med en ny uddannelse igen. Men særligt efter frafald inden for de erhvervsfaglige uddannelser har de unge svært ved at komme i gang igen. I grundforløbet kommer hver tredje ikke i gang, mens det for hovedforløbet er op mod halvdelen, som ikke kommer i gang med en ordinær uddannelse igen inden for 10 år.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse (2006).
Note 1: “At komme i gang” betyder, at man inden for en periode på ti år igen begynder på en uddannelse. 2: De personer, der ikke kommer i gang med en uddannelse inden for 10 år, kan for eksempel være i arbejdsstyrken, i gang med en privat uddannelse, en voksenuddannelse, en AMU-uddannelse eller andre uddannelser, som ikke er en ordinær uddannelse.

9.5 Overgang fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse (1995-2004)

Overgangen fra ungdomsuddannelserne til videregående uddannelse er højere fra de almengymnasiale uddannelser end fra de erhvervsgymnasiale uddannelser. Stigningen i andelen af unge, der går fra en erhvervsgymnasial uddannelse til en videregående uddannelse, er steget markant over det seneste årti.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse (2006). Note 1: Overgang er procentandelen af alle fuldførte inden for en uddannelsesgruppe, der inden for 10 år begynder en videregående uddannelse. 2: 2004 er det seneste indberetningsår, og tallene bør betragtes som foreløbige.

9.6 Overgang fra gymnasiale uddannelser til erhvervskompetencegivende uddannelse (1995-2004)

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse (2006).
Note 1: En erhvervskompetencegivende uddannelse er en erhvervsfaglig uddannelse eller en videregående uddannelse. 2: Overgang er procentdelen af alle fuldførte inden for en uddannelsesgruppe, der inden for 10 år begynder i en videregående uddannelse. 3: 2004 er det seneste indberetningsår, og tallene bør betragtes som foreløbige.

Mange unge fortsætter i uddannelsessystemet efter de gymnasiale uddannelser. Fra de erhvervsgymnasiale uddannelser fortsætter cirka 90 procent i en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens cirka 85 procent fortsætter fra de almengymnasiale uddannelser. Den tendens har været stabil siden 2000.

Denne side indgår i publikationen "Uddannelse – udvalgte nøgletal" som hele publikationen
© Undervisningsministeriet 2006