![]() ![]() ![]() |
![]() |
![]() Uddannelse– udvalgte nøgletal Resumé Publikationen indeholder en række udvalgte nøgletal fra folkeskoleområdet og ungdomsud-dannelserne. Tal og figurer er kommenteret i korte tekster.
Indhold:
1. Vi bruger mange penge på uddannelse Komplet indholdsfortegnelse Undervisningsministeriet © Undervisningsministeriet 2006
1. Vi bruger mange penge på uddannelse 2. Faglige resultater i folkeskolen 3. Fakta om folkeskolen 1. Vi bruger mange penge på uddannelse1.1 Offentlige udgifter til uddannelse på alle uddannelsesniveauer (2002)Danmark er blandt de lande, der bruger flest offentlige udgifter til uddannelse for alle uddannelsesniveauer. Kilde: OECD. Education at a Glance 2005. (B4.1). 1.2 Offentlige og private udgifter til uddannelsesinstitutioner (2002)Danmark ligger også i front, når det drejer sig om især de offentlige udgifter til uddannelsesinstitutionerne. I 2002 brugte Danmark 7,1 procent af BNP på uddannelsesinstitutionerne. Kilde: OECD. Education at a Glance 2005. (B2.1a). 1.3 Udgifter til grundskole pr. elev i 1.-6. klasse (2002)Danmark ligger også i top, når det gælder udgifterne til eleverne i 2005. (B1.1). grundskolen. Udgifterne på grundskoleområdet er steget markant over de seneste ti år. Udgifterne til for eksempel de yngste elever fra 1.-6. klasse viser, at Danmark ligger i top. Kilde: OECD. Education at a Glance 2005. (B1.1). 1.4 Samlede offentlige udgifter til uddannelse (2004-priser)Kilde: “Statistisk Tiårsoversigt
2004”, SU-styrelsens websted,
Det kommunale regnskab 2004. Investeringerne i uddannelse er øget kraftigt gennem de seneste mange år. De samlede offentlige udgifter til uddannelse er således steget med 33,8 mia. kr. i faste priser siden 1991. Som det ses af figuren, er udgifterne til både grundskolen, ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser og voksenuddannelse steget fra 1991 til 2004. Udgifterne til grundskolen er steget hvert eneste år siden 1992, og samlet er udgifterne steget med 15 mia. kr. fra 1991 til 2004. Udgifterne til de videregående uddannelser er steget med 10,5 mia. kr. fra 1991 til 2004. I samme periode er antallet af elever og studerende i grundskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser steget i alt fra knap 955.000 til knap 1.075.000. 2. Faglige resultater i folkeskolen2.1 PISA læsning og naturfag (2003)Kilde: OECD. Learning from Tomorrows World. First Results from PISA 2003. Når det gælder læsning, viser PISA-undersøgelsen 2003, at Danmark
klarer sig dårligere end Finland og Sverige, og at vi ligger nr. 16 ud af
de 30 OECD-lande. 2.2 PISA læsning – andel dårligste læsere (2003)I Danmark går 16,5 procent af eleverne ud af skolen uden solide læsekompetencer. Det vil sige, at knap hver sjette går ud af skolen med vanskeligheder ved at bruge læsning som et redskab i deres fortsatte uddannelse og i deres fremtidige arbejde. Kilde: OECD. Learning from Tomorrows World. First Results from PISA 2003. 2.3 PISA læsning – andel bedste læsere (2003)Kun 5 procent af eleverne klarer sig så godt, at de bliver placeret på det øverste af PISA-skalaens fem niveauer. Kilde: OECD. Learning from Tomorrows World. First Results from PISA 2003. (6.1). OECD. Knowledge and Skills for Life. First results from PISA 2000. (2.1a). Note: Manglende data for Nederlandene i 2000 beror på, at antallet af besvarelser var for lavt. Derfor udgik de af PISA 2000. 2.4 PISA matematik (2003)Danmark klarer sig bedre end gennemsnittet og ligger nr. 13 ud af de 30 OECD-lande, men 15-16 procent af de danske elever har helt utilstrækkelige matematikkompetencer Kilde: OECD. Learning from Tomorrows World. First Results from PISA 2003. 2.5 PISA – danske 16½-årige (2003)Danske 161/2-årige har ikke overraskende bedre resultater end danske 151/2-årige, men resultaterne for de danske 161/2-årige er ringere end for de finske 151/2-årige. Kilde: Andersen og Egelund (2006). PISA og de 161/2-årige uddannelsessøgende. Note: PISA-undersøgelserne omfatter kun unge under uddannelse. 6,3 procent af den årgang unge, som indgår i PISA 161/2-undersøgelsen, var ikke under uddannelse på undersøgelsestidspunktet. Det begrænser den direkte sammenlignelighed med data fra den ordinære PISA 2003-undersøgelse. 3. Fakta om folkeskolen3.1 PISA – betydningen af at lære matematik (2003)Kilde: OECD. Learning from
Tomorrows World. First Results
from PISA 2003. Eleverne har i PISA 2003-undersøgelsen svaret på spørgsmål om
deres opfattelse af relevansen af at lære matematik for dem selv
personligt, dels med hensyn til fortsat skolegang og uddannelse og
dels med hensyn til senere job. 3.2 PISA – interesse for og lyst til matematik (2003)Kilde: OECD. Learning from Tomorrows World. First Results from PISA 2003. Note: Skalaen er konstrueret, så gennemsnittet for OECD-lande gives værdien 0, og to tredjedele af svarene ligger inden for intervallet -1 og +1. I PISA 2003 svarede eleverne på spørgsmål om deres holdninger til faget matematik, om de er interesserede i de ting, de lærer i matematik, og om de kan lide faget og matematiktimerne. Danske elever ligger over OECD-gennemsnittet, når det drejer sig om deres interesse for de ting, de lærer i matematik, og om de kan lide faget og matematiktimerne. Det er bemærkelsesværdigt, at for eksempel finske, norske og især japanske elever ligger i den anden ende af skalaen, det vil sige væsentligt under OECD-gennemsnittet. 3.3 OECD: Folkeskolens stærke og svage sider (2004)OECD offentliggjorde i 2004 en rapport om den danske folkeskole i internationalt perspektiv. Rapporten peger på en lang række styrkesider ved folkeskolen – herunder:
Rapporten peger samtidig på en række svage sider ved folkeskolen – herunder:
Kilde: OECD. OECD-rapport om grundskolen i Danmark 2004. 3.4 PISA – disciplin i timerne ifølge danske elever (2003)Eleverne svarer selv, at der er støj og uro i mere end 40 procent af matematiktimerne. Kilde: OECD. Learning from Tomorrows World. First Results from PISA 2003. 3.5 Antallet af undervisningstimer pr. år for 7-8-årige og 12-14-årige elever (2003)De danske skoleelever undervises
615 timer de første år i folkeskolen,
mens der i de øvrige OECD-lande i
aldersgruppen 7-8-årige undervises
748 timer om året. Kilde: OECD. Education at a Glance 2005. (D1.1). 3.6 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i grundskolen (2003)Kilde: OECD. Education at a Glance
2005. (D4.1). I Danmark underviser folkeskolelærere 38 procent af deres nettoarbejdstid (cirka 1.680 timer pr. år). Det vil sige, at de danske lærere bruger 62 procent af deres arbejdstid til blandt andet møder med forældre og lærere samt til administration, forberedelse og efterbehandling af undervisningsforløb. Til sammenligning bruger lærere i OECD-lande i gennemsnit 47 procent af deres nettoarbejdstid på at undervise. 3.7 Klassekvotienter for 1.-6. klasse og 7.-10. klasse (2003)Der er få elever i danske skoleklasser,
når de sammenlignes med udvalgte
OECD-lande. Kilde: OECD. Education at a Glance
2005. (D2.1). 3.8 Antal elever pr. lærer i grundskolen, 1.-6. klasse (2003)Antal elever pr. lærer er langt lavere, end tallene for klassekvotienten viser. Det skyldes, at der for eksempel ofte er to lærere i de mindste klasser, og at der i specialundervisningen ofte er meget få elever pr. lærer. Kilde: OECD. Education at a Glance 2005. (D2.2). 3.9 Løn og antal lærertimer for 1.-6. klasse i folkeskolen (2003)I Danmark underviser lærerne i færre timer end i andre lande, mens lønniveauet i Danmark er højere end OECD-gennemsnittet på USD 33.336. Kilde: OECD. Education at a Glance 2005 (D3.1 og D4.1). 4. Specialundervisning4.1 Antal elever i specialklasser (almindelig specialundervisning) (2001-2005)Opgørelsen her viser antallet af elever i specialklasser. Flere og flere elever har over de seneste fem år modtaget specialundervisning i specialklasser. Dertil kommer de elever, der får støtte i klasseundervisningen eller timer uden for klassens almindelige skema. De skønnes at udgøre mellem 22.000 og 23.500 elever årligt. Kilde: Undervisningsministeriets websted: http://www.uddannelsesstatistik.
dk/pls/www_ndb/ndb. 4.2 Antal elever i vidtgående specialundervisning (2000-2005)Kilde: Folkeskolens vidtgående
specialundervisning 1994/95-
2004/05 – http://pub.uvm.
dk/2006/vidtgaaende/. Vidtgående specialundervisning er amtskommunernes ansvar og foregår enten i specialskoler, i specialklasser, ved enkeltintegration, hvor eleven får støtte til at deltage i undervisning i den almindelige klasse, eller som undervisning på anbringelsessteder. Andelen af elever, som modtager vidtgående specialundervisning, er i perioden 2000-2005 steget fra 1,26 procent til 1,38 procent af det samlede antal børn og unge i alderen 6-16 år. 4.3 Ressourcer – nettoudgifter til vidtgående specialundervisning (2001-2005)Udgifterne til vidtgående specialundervisning er steget i både amter og kommuner over de seneste fem år. Elevtallet har været stigende i samme periode. Finansieringen af den vidtgående specialundervisning er delt mellem kommuner og amtskommuner. Med kommunalreformen overføres det fulde myndigheds- og finansieringsansvar til kommunerne, der så får det samlede ansvar for folkeskolens specialundervisning. Kilde: Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1994/95-2004/05. http://static.uvm.dk/publikationer/2006/vidtgaaende/. 5. Folkeskolelærere5.1 Efteruddannelse – Den Pædagogiske Diplomuddannelse (2002-2004)3,6 procent (375 studerende) tager moduler i Den Pædagogiske Diplomuddannelse i de centrale fag dansk, dansk som andetsprog, læsning og skrivning, matematik, naturfag, natur/teknik og fremmedsprog. De resterende 96,4 procent (10.032 studerende) vælger moduler inden for fag som for eksempel specialpædagogik, almen pædagogik, billedkunst og didaktik, drama og musik. Kilde: CVU-rektorkollegiet: “Oversigt over gennemførelse i Den Pædagogiske Diplomuddannelse (Perioden efterår 2002 til efterår 2004)”. Note 1: Der er i alt 15.202 studerende. I beregningerne her er de 4.795 studerende på obligatoriske moduler og afgangsprojekter fraregnet. Grundlaget for beregningen er derfor 10.407 studerende. 2: Specialpædagogik er rettet mod lærere, der ønsker at påtage sig specialpædagogiske opgaver og fungere som testlærere. I PD’en i specialpædagogik er der moduler i sproglige vanskeligheder, talevanskeligheder og læsevanskeligheder, men modulerne er rettet mod undervisning af elever med indlæringsvanskeligheder. 3: De pædagogiske diplomuddannelser er rettet mod både lærere og pædagoger. 5.2 Linjefagskompetencer – centrale fag (2006)Der er stor forskel på, i hvilke fag der undervises af en lærer med linjefag. I fysik/kemi dækkes 79 procent af klasserne af en linjefagsuddannet lærer, mens det for natur/teknik kun drejer sig om 16 procent af klasserne. Kilde: Undervisningsministeriet (2006): “Undersøgelse af lærernes linjefagskompetencer i folkeskolen”. Note: Kompetence svarende til linjefag er lærere med efter-/videreuddannelse, der vurderes at give kompetence svarende til linjefag. De har for eksempel deltaget i forskellige kursusforløb og/eller udviklings- og samarbejdsprojekter på arbejdspladsen. 5.3 Andelen af lærere i grundskolen (1.-6. klasse) over 50 år (2003)I Tyskland, Sverige og Danmark er mere end 40 procent af lærerne over 50 år. Det kan betyde, at der opstår lærermangel i løbet af en kortere årrække. Kilde: EU. Progress towards the Lisbon Objectives in Training and Education 2006. 5.4 Antal ansøgere til læreruddannelsen – førsteprioritet (1996-2005)Antallet af ansøgere til læreruddannelsen har været faldende siden 2002. Kilde: Den Koordinerede Tilmelding (2006). 6. Ledelse i folkeskolen6.1 Aldersfordeling – skoleledere (2006)En stor del af lederne i folkeskolen er over 50 år. Der vil være stor efterspørgsel på ledere i de kommende år. Kilde: KL’s spørgeskemaundersøgelse, marts 2006, i forbindelse med “Arbejdsgruppen for efteruddannelse af ledere og lærere”. 6.2 Deltagelse i lederuddannelse/-kurser (2006)Stort set samtlige ledere i folkeskolen har en lærerbaggrund (99,7 procent). Behovet for lederuddannelse og lederkurser er derfor stort. Som det ses af figuren, har en mindre andel på 5 procent af skolelederne gennemført Den Kommunale Lederuddannelse (DKL). Det skal dog ses i forhold til, at uddannelsen blev udbudt første gang i 2004. Kun ganske få har en masteruddannelse, mens hovedparten har en kommunalt tilrettelagt lederuddannelse eller en grunduddannelse i skoleledelse, udbudt af den private udbyder Center for Offentlig Kompetenceudvikling. 56 procent af uddannelserne/kurserne har lederne gennemført inden for de seneste tre år. 6.3 Behov for efteruddannelse – faglig ledelseHenholdsvis 70 procent og 50 procent af lederne i folkeskolen
tilkendegiver behov for faglig kompetenceudvikling inden for
evaluering/kvalitetsudvikling og strategisk ledelse. Kilde: KL’s spørgeskemaundersøgelse, marts 2006, i forbindelse med “Arbejdsgruppen for efteruddannelse af ledere og lærere”. 6.4 Behov for efteruddannelse – personlig ledelseMere end halvdelen af lederne i folkeskolen vurderer, at de har behov for efteruddannelse inden for personlig ledelse – særligt inden for coaching og supervision. Kilde: KL’s spørgeskemaundersøgelse, marts 2006, i forbindelse med “Arbejdsgruppen for efteruddannelse af ledere og lærere”. 7. De gymnasiale uddannelser7.1 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning (2003)Lærerne i det almene gymnasium i Danmark underviser færre timer end deres kollegaer i de fleste andre OECD-lande. I Danmark underviser lærerne i gennemsnit 33 procent af deres arbejdstid, mens gennemsnittet i OECD-landene er 47 procent. Kilde: OECD. Education at a Glance 2005 (D4.1) og egne beregninger. Note: Der er ikke lignende opgørelser fra Sverige og Finland. 7.2 Lærernes aldersfordeling i det almene gymnasium (2003-2006)En stor del af lærerne er over 50 år, og den andel har været stigende siden 2003. Det betyder, at der kan opstå lærermangel i de kommende år. Kilde: Undervisningsministeriets egne beregninger (2005). 7.3 Antal matematiske stx-studenter med A-niveau i matematik, fysik eller kemi (1986-2005)Reformer ændrer søgemønstret. Den forrige gymnasiereform blev gennemført i 1988, og de første studenter blev færdige i 1991. Antallet af studenter med matematik A blev næsten fordoblet, mens faldet i antallet af studenter med fysik A fortsatte uændret. Siden har der været et faldende antal elever på de tre fags A-niveauer – en tendens, der dog er vendt til en beskeden positiv fremgang fra 2001. Kilde: Undervisningsministeriets egne beregninger (2005). 7.4 Antal studenter fra stx med matematik A + fysik A/B + kemi A/B (2006)Kilde: Undervisningsministeriets egne beregninger (2006). I 2005 afsluttede 2.755 stx-studenter med en kombination af matematik A + fysik A/B + kemi A/B. Efter gymnasiereformen skal gymnasierne fra og med 2006 udbyde en studieretning med den fagkombination. I 2006 var der i alt 4.858 ansøgere til fagkombinationen, som giver adgang til næsten alle videregående uddannelser inden for naturvidenskab, teknologi og sundhed. 7.5 Udviklingen i antal hf- og stx-elever pr. gymnasium (2002-2005)I 2002 var der i gennemsnit 423 elever pr. gymnasium. Dette tal er i 2005 steget til 449 elever pr. gymnasium. Dette svarer til en stigning på 6 procent i perioden. De almengymnasiale uddannelsesinstitutioner bliver altså større i disse år. Kilde: UNI•C Statistik & Analyse (2006). 7.6 Den nye karakterskala1. august 2006 indføres 7-trinsskalaen i de gymnasiale uddannelser.
7-trinsskalaen indføres senest den 1. september 2007 på alle øvrige
områder, hvor 13-skalaen anvendes i dag. Karakterskalaen har ligesom ECTS-skalaen 7 trin:Kilde: Undervisningsministeriet (2006). 8. Erhvervsuddannelserne8.1 Antal aftaler om praktikpladser (1993-2005)Kilde: UNI•C Statistik & Analyse, EASY-P Udviklingen i antallet af praktikpladser har været meget gunstig de seneste godt to år. Samtidig er antallet af elever i skolepraktik faldet. I 2003 blev der indgået 26.170 aftaler, stigende til henholdsvis 28.493 i 2004 og 31.713 i 2005. Det svarer til en stigning fra 2003 til 2004 på 9 procent og til en stigning på 11 procent fra 2004 til 2005. Fremgangen er fortsat i de første fire måneder af 2006, nu med en stigningstakt på 17 procent, sammenlignet med de samme fire måneder i 2005. 8.2 Antal elever i skolepraktik (1993-2005)Kilde: UNI•C Statistik &
Analyse, EASY-P (1993-2002)
– EASY-S (2003-2005). Note:
Elever i skolepraktik er ultimo
decemberbestanden. Der blev med virkning fra 1. januar 2005 grebet ind i adgangen
til skolepraktik i fem erhvervsuddannelser, med den begrundelse
at skolepraktikken modvirkede oprettelsen af uddannelsesaftaler i
virksomhederne. I disse uddannelser har fremgangen fra 2003 til
2005 typisk været på mellem 40 og 60 procent. 9. Overgange, fuldførelse og frafald9.1 Overgang til 10. klasse og ungdomsuddannelse direkte fra 9. klasse (2004)Mange unge fortsætter ikke i 10. klasse eller i en ungdomsuddannelse direkte, efter at de har afsluttet 9. klasse. Cirka halvdelen af eleverne i 9. klasse fortsætter i 10. klasse. Kilde: UNI•C Statistik & Analyse (2006). 9.2 Overgang til ungdomsuddannelse fra 10. klasse (2004)Kilde: UNI•C Statistik
& Analyse (2006). Efter 10. klasse er der langt flere indvandrere og efterkommere end danskere, der ikke kommer direkte i gang med en ungdomsuddannelse. Søgningen til de erhvervsfaglige uddannelser er stort set den samme for de to grupper, mens langt flere danskere end indvandrere og efterkommere søger de gymnasiale uddannelser. 9.3 Fuldførelse i de gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser (2004)Kilde: UNI•C Indvandrere og efterkommeres fuldførelse i ungdomsuddannelserne
er generelt lavere end danskernes. Specielt mandlige indvandrere og
efterkommere klarer sig dårligere, mens kvinderne ligger på niveau
med de danske unge. 9.4 Elevbevægelser efter frafald (2004)Efter frafald i en ungdomsuddannelse kommer langt de fleste i gang med en ny uddannelse igen. Men særligt efter frafald inden for de erhvervsfaglige uddannelser har de unge svært ved at komme i gang igen. I grundforløbet kommer hver tredje ikke i gang, mens det for hovedforløbet er op mod halvdelen, som ikke kommer i gang med en ordinær uddannelse igen inden for 10 år. Kilde: UNI•C Statistik & Analyse (2006). 9.5 Overgang fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse (1995-2004)Overgangen fra ungdomsuddannelserne til videregående uddannelse er højere fra de almengymnasiale uddannelser end fra de erhvervsgymnasiale uddannelser. Stigningen i andelen af unge, der går fra en erhvervsgymnasial uddannelse til en videregående uddannelse, er steget markant over det seneste årti. Kilde: UNI•C Statistik & Analyse (2006). Note 1: Overgang er procentandelen af alle fuldførte inden for en uddannelsesgruppe, der inden for 10 år begynder en videregående uddannelse. 2: 2004 er det seneste indberetningsår, og tallene bør betragtes som foreløbige. 9.6 Overgang fra gymnasiale uddannelser til erhvervskompetencegivende uddannelse (1995-2004)Kilde: UNI•C Statistik &
Analyse (2006). Mange unge fortsætter i uddannelsessystemet efter de gymnasiale uddannelser. Fra de erhvervsgymnasiale uddannelser fortsætter cirka 90 procent i en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens cirka 85 procent fortsætter fra de almengymnasiale uddannelser. Den tendens har været stabil siden 2000.
|
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() Til sidens top |