5. Folkeskolelærere

5.1 Efteruddannelse – Den Pædagogiske Diplomuddannelse (2002-2004)

3,6 procent (375 studerende) tager moduler i Den Pædagogiske Diplomuddannelse i de centrale fag dansk, dansk som andetsprog, læsning og skrivning, matematik, naturfag, natur/teknik og fremmedsprog. De resterende 96,4 procent (10.032 studerende) vælger moduler inden for fag som for eksempel specialpædagogik, almen pædagogik, billedkunst og didaktik, drama og musik.

Kilde: CVU-rektorkollegiet: “Oversigt over gennemførelse i Den Pædagogiske Diplomuddannelse (Perioden efterår 2002 til efterår 2004)”. Note 1: Der er i alt 15.202 studerende. I beregningerne her er de 4.795 studerende på obligatoriske moduler og afgangsprojekter fraregnet. Grundlaget for beregningen er derfor 10.407 studerende. 2: Specialpædagogik er rettet mod lærere, der ønsker at påtage sig specialpædagogiske opgaver og fungere som testlærere. I PD’en i specialpædagogik er der moduler i sproglige vanskeligheder, talevanskeligheder og læsevanskeligheder, men modulerne er rettet mod undervisning af elever med indlæringsvanskeligheder. 3: De pædagogiske diplomuddannelser er rettet mod både lærere og pædagoger.

5.2 Linjefagskompetencer – centrale fag (2006)

Der er stor forskel på, i hvilke fag der undervises af en lærer med linjefag. I fysik/kemi dækkes 79 procent af klasserne af en linjefagsuddannet lærer, mens det for natur/teknik kun drejer sig om 16 procent af klasserne.

Kilde: Undervisningsministeriet (2006): “Undersøgelse af lærernes linjefagskompetencer i folkeskolen”. Note: Kompetence svarende til linjefag er lærere med efter-/videreuddannelse, der vurderes at give kompetence svarende til linjefag. De har for eksempel deltaget i forskellige kursusforløb og/eller udviklings- og samarbejdsprojekter på arbejdspladsen.

5.3 Andelen af lærere i grundskolen (1.-6. klasse) over 50 år (2003)

I Tyskland, Sverige og Danmark er mere end 40 procent af lærerne over 50 år. Det kan betyde, at der opstår lærermangel i løbet af en kortere årrække.

Kilde: EU. Progress towards the Lisbon Objectives in Training and Education 2006.

5.4 Antal ansøgere til læreruddannelsen – førsteprioritet (1996-2005)

Antallet af ansøgere til læreruddannelsen har været faldende siden 2002.

Kilde: Den Koordinerede Tilmelding (2006).
Note: Hertil kommer antal ansøgere til meritlæreruddannelsen. I 2005 søgte 1.063 optagelse til meritlæreruddannelsen.

6. Ledelse i folkeskolen

6.1 Aldersfordeling – skoleledere (2006)

En stor del af lederne i folkeskolen er over 50 år. Der vil være stor efterspørgsel på ledere i de kommende år.

Kilde: KL’s spørgeskemaundersøgelse, marts 2006, i forbindelse med “Arbejdsgruppen for efteruddannelse af ledere og lærere”.

6.2 Deltagelse i lederuddannelse/-kurser (2006)

Stort set samtlige ledere i folkeskolen har en lærerbaggrund (99,7 procent). Behovet for lederuddannelse og lederkurser er derfor stort. Som det ses af figuren, har en mindre andel på 5 procent af skolelederne gennemført Den Kommunale Lederuddannelse (DKL). Det skal dog ses i forhold til, at uddannelsen blev udbudt første gang i 2004. Kun ganske få har en masteruddannelse, mens hovedparten har en kommunalt tilrettelagt lederuddannelse eller en grunduddannelse i skoleledelse, udbudt af den private udbyder Center for Offentlig Kompetenceudvikling. 56 procent af uddannelserne/kurserne har lederne gennemført inden for de seneste tre år.

6.3 Behov for efteruddannelse – faglig ledelse

Henholdsvis 70 procent og 50 procent af lederne i folkeskolen tilkendegiver behov for faglig kompetenceudvikling inden for evaluering/kvalitetsudvikling og strategisk ledelse.
Også inden for andre områder som for eksempel økonomistyring, human resource og pædagogisk ledelse vurderer skolelederne et fortsat behov for kompetenceudvikling. Det gælder cirka en tredjedel af lederne.

Kilde: KL’s spørgeskemaundersøgelse, marts 2006, i forbindelse med “Arbejdsgruppen for efteruddannelse af ledere og lærere”.

6.4 Behov for efteruddannelse – personlig ledelse

Mere end halvdelen af lederne i folkeskolen vurderer, at de har behov for efteruddannelse inden for personlig ledelse – særligt inden for coaching og supervision.

Kilde: KL’s spørgeskemaundersøgelse, marts 2006, i forbindelse med “Arbejdsgruppen for efteruddannelse af ledere og lærere”.

Denne side indgår i publikationen " Uddannelse – udvalgte nøgletal "
© Undervisningsministeriet 2006