3. Fakta om folkeskolen

3.1 PISA – betydningen af at lære matematik (2003)

Kilde: OECD. Learning from Tomorrows World. First Results from PISA 2003.
Note 1: Skalaen er konstrueret, så gennemsnittet for OECD-lande gives værdien 0, og to tredjedele af svarene ligger inden for intervallet -1 og +1. 2: I tolkningen af de unges besvarelser skal man være opmærksom på kulturelle forskelle mellem landene.

Eleverne har i PISA 2003-undersøgelsen svaret på spørgsmål om deres opfattelse af relevansen af at lære matematik for dem selv personligt, dels med hensyn til fortsat skolegang og uddannelse og dels med hensyn til senere job.
Figuren viser, i hvilken grad eleverne opfatter, at matematik er vigtigt for deres kommende uddannelse og job. De danske elever ligger pænt over OECD-gennemsnittet, mens Korea, Østrig og især Japan ligger væsentligt under gennemsnittet.

3.2 PISA – interesse for og lyst til matematik (2003)

Kilde: OECD. Learning from Tomorrows World. First Results from PISA 2003. Note: Skalaen er konstrueret, så gennemsnittet for OECD-lande gives værdien 0, og to tredjedele af svarene ligger inden for intervallet -1 og +1.

I PISA 2003 svarede eleverne på spørgsmål om deres holdninger til faget matematik, om de er interesserede i de ting, de lærer i matematik, og om de kan lide faget og matematiktimerne. Danske elever ligger over OECD-gennemsnittet, når det drejer sig om deres interesse for de ting, de lærer i matematik, og om de kan lide faget og matematiktimerne. Det er bemærkelsesværdigt, at for eksempel finske, norske og især japanske elever ligger i den anden ende af skalaen, det vil sige væsentligt under OECD-gennemsnittet.

3.3 OECD: Folkeskolens stærke og svage sider (2004)

OECD offentliggjorde i 2004 en rapport om den danske folkeskole i internationalt perspektiv. Rapporten peger på en lang række styrkesider ved folkeskolen – herunder:

Skolen arbejder ud fra en demokratisk tradition.
Skolen er decentraliseret og udviklingsorienteret.
Der er gennem en længere periode investeret betydelige økonomiske ressourcer i skolerne.
Personalesituation, bygningsforhold og udstyr er tilfredsstillende.
Forældrene har mange valgmuligheder.
Engagerede lærere og pædagoger.
Tillidsfulde og glade elever.
Vilje til at integrere tosprogede elever.
Vilje til forbedringer.

Rapporten peger samtidig på en række svage sider ved folkeskolen – herunder:

Utilstrækkeligt fagligt niveau.
Mangel på en stærk evalueringskultur.
Spredning af gode erfaringer mellem skolerne er for svag.
Utilstrækkelig indsats over for børn med læsevanskeligheder.
Svag indsats i forhold til negativ social arv.
Ambivalent holdning til skoleledelse.
Utilstrækkelig læreruddannelse og efteruddannelse.
Ufleksibel overenskomst på lærerområdet.
Skolens sekundære opgaver som forebyggelse, opdragelse osv. tynger primæropgaven – undervisning.
Utilstrækkelig støtte til elever med moderate vanskeligheder og tosprogede.

Kilde: OECD. OECD-rapport om grundskolen i Danmark 2004.

3.4 PISA – disciplin i timerne ifølge danske elever (2003)

Eleverne svarer selv, at der er støj og uro i mere end 40 procent af matematiktimerne.

Kilde: OECD. Learning from Tomorrows World. First Results from PISA 2003.

3.5 Antallet af undervisningstimer pr. år for 7-8-årige og 12-14-årige elever (2003)

De danske skoleelever undervises 615 timer de første år i folkeskolen, mens der i de øvrige OECD-lande i aldersgruppen 7-8-årige undervises 748 timer om året.
I lande som Australien og Skotland undervises der cirka 1.000 timer om året.
For aldersgruppen de 12-14-årige undervises der i Danmark 800 timer om året. OECD-gennemsnittet er på 884. I denne aldersgruppe ligger adskillige lande med et antal årlige timer på cirka 1.000 (Østrig, Mexico, Grækenland, Italien, Australien og Skotland).

Kilde: OECD. Education at a Glance 2005. (D1.1).

3.6 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i grundskolen (2003)

Kilde: OECD. Education at a Glance 2005. (D4.1).
Note: Nettoarbejdstid er bruttoarbejdstiden på 1.924 timer årligt – svarende til en arbejdsuge på 37 timer pr. uge og fratrukket ferier og søgnehelligdage.

I Danmark underviser folkeskolelærere 38 procent af deres nettoarbejdstid (cirka 1.680 timer pr. år). Det vil sige, at de danske lærere bruger 62 procent af deres arbejdstid til blandt andet møder med forældre og lærere samt til administration, forberedelse og efterbehandling af undervisningsforløb. Til sammenligning bruger lærere i OECD-lande i gennemsnit 47 procent af deres nettoarbejdstid på at undervise.

3.7 Klassekvotienter for 1.-6. klasse og 7.-10. klasse (2003)

Der er få elever i danske skoleklasser, når de sammenlignes med udvalgte OECD-lande.
I 1.-6. klasse er der i gennemsnit 19,4 elever i en klasse, og i 7.-10. klasse er der i gennemsnit 19,2 elever i en klasse. De tilsvarende tal for OECD er henholdsvis 21,6 og 23,9.

Kilde: OECD. Education at a Glance 2005. (D2.1).
Note: De anførte tal dækker såvel offentlige som private skoler.

3.8 Antal elever pr. lærer i grundskolen, 1.-6. klasse (2003)

Antal elever pr. lærer er langt lavere, end tallene for klassekvotienten viser. Det skyldes, at der for eksempel ofte er to lærere i de mindste klasser, og at der i specialundervisningen ofte er meget få elever pr. lærer.

Kilde: OECD. Education at a Glance 2005. (D2.2).

3.9 Løn og antal lærertimer for 1.-6. klasse i folkeskolen (2003)

I Danmark underviser lærerne i færre timer end i andre lande, mens lønniveauet i Danmark er højere end OECD-gennemsnittet på USD 33.336.

Kilde: OECD. Education at a Glance 2005 (D3.1 og D4.1).
Note: Lærernes løn er opgjort efter 15 års ansættelse i USD og omregnet efter købekraftspariteter (PPP) for BNP.

4. Specialundervisning

4.1 Antal elever i specialklasser (almindelig specialundervisning) (2001-2005)

Opgørelsen her viser antallet af elever i specialklasser. Flere og flere elever har over de seneste fem år modtaget specialundervisning i specialklasser. Dertil kommer de elever, der får støtte i klasseundervisningen eller timer uden for klassens almindelige skema. De skønnes at udgøre mellem 22.000 og 23.500 elever årligt.

Kilde: Undervisningsministeriets websted: http://www.uddannelsesstatistik. dk/pls/www_ndb/ndb.
Note: Frem til 1. januar 2007 er den almindelige specialundervisning betegnelsen for den specialundervisning, som foregår ved kommunens egen foranstaltning (jf. folkeskolelovens § 20, stk. 1).

4.2 Antal elever i vidtgående specialundervisning (2000-2005)

Kilde: Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1994/95- 2004/05 – http://pub.uvm. dk/2006/vidtgaaende/.
Note: Frem til 1. januar 2007 er den vidtgående specialundervisning betegnelse for den specialundervisning, der er amtskommunens ansvar (jf. folkeskolelovens § 20, stk. 2).

Vidtgående specialundervisning er amtskommunernes ansvar og foregår enten i specialskoler, i specialklasser, ved enkeltintegration, hvor eleven får støtte til at deltage i undervisning i den almindelige klasse, eller som undervisning på anbringelsessteder. Andelen af elever, som modtager vidtgående specialundervisning, er i perioden 2000-2005 steget fra 1,26 procent til 1,38 procent af det samlede antal børn og unge i alderen 6-16 år.

4.3 Ressourcer – nettoudgifter til vidtgående specialundervisning (2001-2005)

Udgifterne til vidtgående specialundervisning er steget i både amter og kommuner over de seneste fem år. Elevtallet har været stigende i samme periode. Finansieringen af den vidtgående specialundervisning er delt mellem kommuner og amtskommuner. Med kommunalreformen overføres det fulde myndigheds- og finansieringsansvar til kommunerne, der så får det samlede ansvar for folkeskolens specialundervisning.

Kilde: Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1994/95-2004/05. http://static.uvm.dk/publikationer/2006/vidtgaaende/.

Til sidens top