1. Vi bruger mange penge på uddannelse

1.1 Offentlige udgifter til uddannelse på alle uddannelsesniveauer (2002)

Danmark er blandt de lande, der bruger flest offentlige udgifter til uddannelse for alle uddannelsesniveauer.

Kilde: OECD. Education at a Glance 2005. (B4.1).

1.2 Offentlige og private udgifter til uddannelsesinstitutioner (2002)

Danmark ligger også i front, når det drejer sig om især de offentlige udgifter til uddannelsesinstitutionerne. I 2002 brugte Danmark 7,1 procent af BNP på uddannelsesinstitutionerne.

Kilde: OECD. Education at a Glance 2005. (B2.1a).

1.3 Udgifter til grundskole pr. elev i 1.-6. klasse (2002)

Danmark ligger også i top, når det gælder udgifterne til eleverne i 2005. (B1.1). grundskolen. Udgifterne på grundskoleområdet er steget markant over de seneste ti år. Udgifterne til for eksempel de yngste elever fra 1.-6. klasse viser, at Danmark ligger i top.

Kilde: OECD. Education at a Glance 2005. (B1.1).

1.4 Samlede offentlige udgifter til uddannelse (2004-priser)

Kilde: “Statistisk Tiårsoversigt 2004”, SU-styrelsens websted, Det kommunale regnskab 2004.
Note: Data stammer fra Danmarks Statistiks opgørelse af de samlede offentlige udgifter.
Opgørelsen omfatter alle former for overførselsindkomster, der modtages i forbindelse med uddannelse – det vil sige ikke kun SU.

Investeringerne i uddannelse er øget kraftigt gennem de seneste mange år. De samlede offentlige udgifter til uddannelse er således steget med 33,8 mia. kr. i faste priser siden 1991. Som det ses af figuren, er udgifterne til både grundskolen, ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser og voksenuddannelse steget fra 1991 til 2004. Udgifterne til grundskolen er steget hvert eneste år siden 1992, og samlet er udgifterne steget med 15 mia. kr. fra 1991 til 2004. Udgifterne til de videregående uddannelser er steget med 10,5 mia. kr. fra 1991 til 2004. I samme periode er antallet af elever og studerende i grundskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser steget i alt fra knap 955.000 til knap 1.075.000.

2. Faglige resultater i folkeskolen

2.1 PISA læsning og naturfag (2003)

Kilde: OECD. Learning from Tomorrows World. First Results from PISA 2003.

Når det gælder læsning, viser PISA-undersøgelsen 2003, at Danmark klarer sig dårligere end Finland og Sverige, og at vi ligger nr. 16 ud af de 30 OECD-lande.
Endnu ringere ser det ud i naturfag, hvor Danmark klarer sig dårligst i Norden og indtager plads nr. 31 ud af de 40 deltagerlande.

2.2 PISA læsning – andel dårligste læsere (2003)

I Danmark går 16,5 procent af eleverne ud af skolen uden solide læsekompetencer. Det vil sige, at knap hver sjette går ud af skolen med vanskeligheder ved at bruge læsning som et redskab i deres fortsatte uddannelse og i deres fremtidige arbejde.

Kilde: OECD. Learning from Tomorrows World. First Results from PISA 2003.

2.3 PISA læsning – andel bedste læsere (2003)

Kun 5 procent af eleverne klarer sig så godt, at de bliver placeret på det øverste af PISA-skalaens fem niveauer.

Kilde: OECD. Learning from Tomorrows World. First Results from PISA 2003. (6.1). OECD. Knowledge and Skills for Life. First results from PISA 2000. (2.1a). Note: Manglende data for Nederlandene i 2000 beror på, at antallet af besvarelser var for lavt. Derfor udgik de af PISA 2000.

2.4 PISA matematik (2003)

Danmark klarer sig bedre end gennemsnittet og ligger nr. 13 ud af de 30 OECD-lande, men 15-16 procent af de danske elever har helt utilstrækkelige matematikkompetencer

Kilde: OECD. Learning from Tomorrows World. First Results from PISA 2003.

2.5 PISA – danske 16½-årige (2003)

Danske 161/2-årige har ikke overraskende bedre resultater end danske 151/2-årige, men resultaterne for de danske 161/2-årige er ringere end for de finske 151/2-årige.

Kilde: Andersen og Egelund (2006). PISA og de 161/2-årige uddannelsessøgende. Note: PISA-undersøgelserne omfatter kun unge under uddannelse. 6,3 procent af den årgang unge, som indgår i PISA 161/2-undersøgelsen, var ikke under uddannelse på undersøgelsestidspunktet. Det begrænser den direkte sammenlignelighed med data fra den ordinære PISA 2003-undersøgelse.

Til sidens top