7. De gymnasiale uddannelser

7.1 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning (2003)

Lærerne i det almene gymnasium i Danmark underviser færre timer end deres kollegaer i de fleste andre OECD-lande. I Danmark underviser lærerne i gennemsnit 33 procent af deres arbejdstid, mens gennemsnittet i OECD-landene er 47 procent.

Kilde: OECD. Education at a Glance 2005 (D4.1) og egne beregninger. Note: Der er ikke lignende opgørelser fra Sverige og Finland.

7.2 Lærernes aldersfordeling i det almene gymnasium (2003-2006)

En stor del af lærerne er over 50 år, og den andel har været stigende siden 2003. Det betyder, at der kan opstå lærermangel i de kommende år.

Kilde: Undervisningsministeriets egne beregninger (2005).

7.3 Antal matematiske stx-studenter med A-niveau i matematik, fysik eller kemi (1986-2005)

Reformer ændrer søgemønstret. Den forrige gymnasiereform blev gennemført i 1988, og de første studenter blev færdige i 1991. Antallet af studenter med matematik A blev næsten fordoblet, mens faldet i antallet af studenter med fysik A fortsatte uændret. Siden har der været et faldende antal elever på de tre fags A-niveauer – en tendens, der dog er vendt til en beskeden positiv fremgang fra 2001.

Kilde: Undervisningsministeriets egne beregninger (2005).

7.4 Antal studenter fra stx med matematik A + fysik A/B + kemi A/B (2006)

Kilde: Undervisningsministeriets egne beregninger (2006).

I 2005 afsluttede 2.755 stx-studenter med en kombination af matematik A + fysik A/B + kemi A/B. Efter gymnasiereformen skal gymnasierne fra og med 2006 udbyde en studieretning med den fagkombination. I 2006 var der i alt 4.858 ansøgere til fagkombinationen, som giver adgang til næsten alle videregående uddannelser inden for naturvidenskab, teknologi og sundhed.

7.5 Udviklingen i antal hf- og stx-elever pr. gymnasium (2002-2005)

I 2002 var der i gennemsnit 423 elever pr. gymnasium. Dette tal er i 2005 steget til 449 elever pr. gymnasium. Dette svarer til en stigning på 6 procent i perioden. De almengymnasiale uddannelsesinstitutioner bliver altså større i disse år.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse (2006).

7.6 Den nye karakterskala

1. august 2006 indføres 7-trinsskalaen i de gymnasiale uddannelser. 7-trinsskalaen indføres senest den 1. september 2007 på alle øvrige områder, hvor 13-skalaen anvendes i dag.
7-trinsskalaen består af fem karakterer for beståede præstationer (12, 10, 7, 4 og 02) samt to karakterer for ikke-beståede præstationer (00 og -3). Formålet er, at det skal blive lettere at sammenligne danske og internationale karakterer, og at sammenhængen mellem karaktererne og de faglige mål bliver stærkere.

Karakterskalaen har ligesom ECTS-skalaen 7 trin:

Kilde: Undervisningsministeriet (2006).

Karakter	Betegnelse	Beskrivelse	ECTS
12	Den fremragende præstation	Demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller kun få uvæsentlige mangler	A
10	Den fortrinlige præstation	Demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler	B
7	Den gode præstation	Demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler	C
4	Den jævne præstation	Demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler	D
02	Den tilstrækkelige præstation	Demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål	E
00	Den utilstrækkelige præstation	Er, når der ikke demonstreres en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål	FX
-3	Den ringe præstation	Gives for den helt uacceptable præstation	F

8. Erhvervsuddannelserne

8.1 Antal aftaler om praktikpladser (1993-2005)

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse, EASY-P
(1993-2002) – EASY-S (2003-2005).

Udviklingen i antallet af praktikpladser har været meget gunstig de seneste godt to år. Samtidig er antallet af elever i skolepraktik faldet. I 2003 blev der indgået 26.170 aftaler, stigende til henholdsvis 28.493 i 2004 og 31.713 i 2005. Det svarer til en stigning fra 2003 til 2004 på 9 procent og til en stigning på 11 procent fra 2004 til 2005. Fremgangen er fortsat i de første fire måneder af 2006, nu med en stigningstakt på 17 procent, sammenlignet med de samme fire måneder i 2005.

8.2 Antal elever i skolepraktik (1993-2005)

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse, EASY-P (1993-2002) – EASY-S (2003-2005). Note: Elever i skolepraktik er ultimo decemberbestanden.
¹Med forbehold for forskel i datagrundlag og opgørelses- 2.000 metode.

Der blev med virkning fra 1. januar 2005 grebet ind i adgangen til skolepraktik i fem erhvervsuddannelser, med den begrundelse at skolepraktikken modvirkede oprettelsen af uddannelsesaftaler i virksomhederne. I disse uddannelser har fremgangen fra 2003 til 2005 typisk været på mellem 40 og 60 procent.
Til sammenligning har fremgangen for alle uddannelser under ét i samme periode været på 21 procent. Der er herudover blevet grebet ind i tre uddannelser med den begrundelse, at beskæftigelsen for elever, der er færdiguddannet i skolepraktik, er for lav. Ændringen i antal indgåede aftaler for disse uddannelser har typisk været på et niveau under gennemsnittet.
Fra december 2003 til april 2006 er antallet af praktikpladssøgende elever faldet fra cirka 11.400 til cirka 7.000¹. Af de sidstnævnte har cirka 500 elever afsluttet deres grundforløb for mindre end to måneder siden, og andre cirka 3.700 elever er i gang med et uddannelsesforløb i skolepraktik. De øvrige cirka 2.800 elever har afsluttet deres grundforløb for mere end to måneder siden og er ikke optaget i skolepraktik.

Til sidens top