9. Overgange, fuldførelse og frafald

9.1 Overgang til 10. klasse og ungdomsuddannelse direkte fra 9. klasse (2004)

Mange unge fortsætter ikke i 10. klasse eller i en ungdomsuddannelse direkte, efter at de har afsluttet 9. klasse. Cirka halvdelen af eleverne i 9. klasse fortsætter i 10. klasse.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse (2006).

9.2 Overgang til ungdomsuddannelse fra 10. klasse (2004)

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse (2006).
Note: *Omgængere.

Efter 10. klasse er der langt flere indvandrere og efterkommere end danskere, der ikke kommer direkte i gang med en ungdomsuddannelse. Søgningen til de erhvervsfaglige uddannelser er stort set den samme for de to grupper, mens langt flere danskere end indvandrere og efterkommere søger de gymnasiale uddannelser.

9.3 Fuldførelse i de gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser (2004)

Kilde: UNI•C
Statistik & Analyse (2006).

Indvandrere og efterkommeres fuldførelse i ungdomsuddannelserne er generelt lavere end danskernes. Specielt mandlige indvandrere og efterkommere klarer sig dårligere, mens kvinderne ligger på niveau med de danske unge.
Blandt de almengymnasiale uddannelser er der stor forskel på fuldførelsen i stx og hf. I hf fuldfører knap 70 procent af danskerne og knap halvdelen af indvandrerne.
I stx fuldfører knap 85 procent af de danske studerende, mens cirka 70 procent af indvandrerne fuldfører.

9.4 Elevbevægelser efter frafald (2004)

Efter frafald i en ungdomsuddannelse kommer langt de fleste i gang med en ny uddannelse igen. Men særligt efter frafald inden for de erhvervsfaglige uddannelser har de unge svært ved at komme i gang igen. I grundforløbet kommer hver tredje ikke i gang, mens det for hovedforløbet er op mod halvdelen, som ikke kommer i gang med en ordinær uddannelse igen inden for 10 år.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse (2006).
Note 1: “At komme i gang” betyder, at man inden for en periode på ti år igen begynder på en uddannelse. 2: De personer, der ikke kommer i gang med en uddannelse inden for 10 år, kan for eksempel være i arbejdsstyrken, i gang med en privat uddannelse, en voksenuddannelse, en AMU-uddannelse eller andre uddannelser, som ikke er en ordinær uddannelse.

9.5 Overgang fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse (1995-2004)

Overgangen fra ungdomsuddannelserne til videregående uddannelse er højere fra de almengymnasiale uddannelser end fra de erhvervsgymnasiale uddannelser. Stigningen i andelen af unge, der går fra en erhvervsgymnasial uddannelse til en videregående uddannelse, er steget markant over det seneste årti.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse (2006). Note 1: Overgang er procentandelen af alle fuldførte inden for en uddannelsesgruppe, der inden for 10 år begynder en videregående uddannelse. 2: 2004 er det seneste indberetningsår, og tallene bør betragtes som foreløbige.

9.6 Overgang fra gymnasiale uddannelser til erhvervskompetencegivende uddannelse (1995-2004)

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse (2006).
Note 1: En erhvervskompetencegivende uddannelse er en erhvervsfaglig uddannelse eller en videregående uddannelse. 2: Overgang er procentdelen af alle fuldførte inden for en uddannelsesgruppe, der inden for 10 år begynder i en videregående uddannelse. 3: 2004 er det seneste indberetningsår, og tallene bør betragtes som foreløbige.

Mange unge fortsætter i uddannelsessystemet efter de gymnasiale uddannelser. Fra de erhvervsgymnasiale uddannelser fortsætter cirka 90 procent i en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens cirka 85 procent fortsætter fra de almengymnasiale uddannelser. Den tendens har været stabil siden 2000.

Til sidens top