![[Billede: Her ses publikationens forside]](images/forside.gif) |
De gymnasiale uddannelser er undervisningsministerens redegørelse
til Folketinget om den kommende reform af det almene gymnasium, højere
forberedelseseksamen (hf ), højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx).
Redegørelsen blev stillet i udsigt i regeringens handlingsplan for Bedre uddannelser,
som regeringen offentliggjorde i juni 2002. Udspillet, der indeholder regeringens bud
på pejlemærker for reformen af de fire gymnasiale uddannelser, lægger primært op til
forandringer af det almene gymnasium og hf. For de erhvervsgymnasiale uddannelser, hhx og
htx rummer udspillet især fornyelse i uddannelsernes struktur.
Målet med reform af det almene gymnasium er at styrke det faglige niveau og give
eleverne bedre studiekompetence og tidssvarende almendannelse. Der lægges vægt på klare
mål for undervisningen, nye eksamensformer, samspil mellem fagene, elevaktiverende
arbejdsformer og nye krav til elevernes aktive deltagelse i undervisningen. Desuden er det
målet at opnå en bedre samordning mellem uddannelser gennem koordinerede grundforløb og
studieretninger samt valgfag på tværs af uddannelserne. |