4 Kompetencer og overgang til videregående uddannelse

4.1 Reel studiekompetence og overgang til videregående uddannelse

Som nævnt er det et hovedsigte med reformerne af det almene gymnasium og hf og med fornyelserne af de erhvervsgymnasiale uddannelser at styrke fagligheden, studieforberedelsen og den reelle studiekompetence, dvs. de studerendes reelle forudsætninger for at kunne gennemføre en videregående uddannelse med et godt udbytte.

De fire uddannelser vil også i fremtiden give generel studiekompetence, hvorved forstås, at de eksaminer, der opnås på disse uddannelser, er adgangsgrundlag til videregående uddannelse. Ved mange videregående uddannelser kræves en adgangsgivende eksamen med bestemte fagniveauer eller et karakterminimum i bestemte fag/fagniveauer. Opfyldes disse krav, har man en specifik studiekompetence. Bilag 4 om adgangskrav til de videregående uddannelser uddyber disse forhold.

Selv om studerende ved de videregående uddannelser formelt set opfylder de generelle og specifikke kompetencer, der kræves for at blive optaget på uddannelserne, viser det sig imidlertid ofte, at de studerende ikke opfylder de krav og forventninger, de reelt mødes med på uddannelserne. Denne problematik vedrørende overgang og kobling mellem gymnasiale og videregående uddannelser vil i forbindelse med gymnasie- og hfreformerne naturligt give anledning til overvejelser over, om de nuværende adgangskrav til de videregående uddannelser er udformet på den mest hensigtsmæssige måde. Desuden er der grundlæggende behov for at se på de mål og krav, der skal gøres gældende vedrørende undervisningen på begge niveauer, og for, at skoler og uddannelsesinstitutioner etablerer et tættere samarbejde. I tilknytning til reformerne af de gymnasiale uddannelser vil de berørte ministerier tage initiativ til en dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner om en præcisering og klargøring af adgangskravene.

Styrkelsen af den reelle studiekompetence, der skal ske i de gymnasiale uddannelser, bygger på kombinationen af indholdsmæssige forandringer i uddannelserne og forandringer i undervisnings- og arbejdsformer, herunder på progression og variation i arbejdsformer, som kan styrke elevernes motivation, engagement og ansvarlighed samt gradvis give dem forudsætninger for og erfaringer med de mere selvstændige arbejds- og studieformer, de typisk vil møde på efterfølgende uddannelser.

Omlægninger i eksamens- og prøveformer samt større krav til den løbende interne evaluering forventes at have den effekt, at der hurtigere vil ske omlægninger i undervisningens indhold og form i overensstemmelse med hensigten med reformerne.

For at sikre, at reformerne og fornyelserne får effekt som tilsigtet, vil strategien for gennemførelsen omfatte initiativer, der rækker ud over lovgivning, udstedelse af bekendtgørelser og udarbejdelse af vejledninger, fx initiativer vedr. implementering, evaluering og opfølgning.

4.2 Studiekompetencen for 2-årigt hf

Hf er i sit sigte fortrinsvis rettet mod korte og mellemlange videregående udannelser, og i kraft af det kvalitetsløft, reformen indebærer, vil kursisterne ved afslutningen af hf stå betydeligt bedre rustet til at gennemføre en videregående uddannelse, end det er tilfældet i dag. Dette gælder ikke mindst for de hf-kursister, der har gennemført uddannelsen med en bestemt faglig toning, og for de kursister, der har gjort brug af muligheden for at opnå faglig fordybelse ved at vælge fag på A-niveau.

Hermed er det også rimeligt, at uddannelsen bevarer den generelle studiekompetence. En hf-eksamen giver således, uanset at den ikke nødvendigvis omfatter fag på A-niveau, grundlæggende kompetence til optagelse på enhver videregående uddannelse. Optagelse på en videregående uddannelse er naturligvis afhængig af såvel den enkelte hf-kursists valg af fag og niveauer som af den pågældende videregående uddannelses specifikke krav til den adgangsgivende eksamen.

En hf-eksamen vil på samme måde som de øvrige adgangsgivende eksaminer efterfølgende i GSK-systemet (Gymnasiale suppleringskurser) kunne suppleres med specifikke fag og niveauer, der stilles som adgangskrav fra videregående uddannelser. Derudover er det hensigten at oprette et særligt gymnasialt suppleringstilbud, omfattende 2-3 fag på højt niveau, der kan benyttes af hf 'erne med sigte på at udbygge deres reelle studiekompetence i fortsættelse af en aflagt hf-eksamen.

4.3 Nyt gymnasialt suppleringssystem

Der etableres et nyt sammenhængende tilbud af suppleringsog adgangskurser i grænseområdet mellem gymnasiale ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Hensigten er gennem et revideret suppleringssystem at sikre et udbud af fag, fagpakker og undervisningsforløb, der kan målrette og styrke overgangen til de videregående uddannelser og dermed begrænse frafaldet.

For at sikre afgrænsningen mellem det nye GSK, som fortsat bør være vederlagsfrit, og den almindelige hfenkeltfagsundervisning, som er belagt med deltagerbetaling, foreslår regeringen følgende kriterier for adgang til GSK taget i anvendelse:

• Adgang bør fortsat være betinget af, at en adgangsgivende gymnasial eksamen er bestået.
• Der er adgang til alle fag og niveauer, som er krævet som led i adgangsbetingelserne til videregående uddannelser og dermed indgår i adgangsbekendtgørelsen.
• For hf 'ere gives en ny og særskilt adgang til suppleringsforløb, som rummer 2-3 fag på A-niveau med henblik på at styrke den generelle studiekompetence, samt eventuelle specifikke suppleringer, jf. ovenfor.
• GSK-forløbet skal gennemføres i umiddelbar forlængelse af den adgangsgivende eksamen, hvis det skal være vederlagsfrit.

Det nye GSK skal ud over at kunne gennemføres på det almengymnasiale område også kunne gennemføres på erhvervsskoler efter reglerne om de erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx).

Med henblik på optagelse på videregående uddannelse skal det særlige gymnasiale indslusningskursus for fremmedsprogede (GIF) fortsat kunne udbydes som fagpakker i et 1-årigt suppleringsforløb for studerende, der i hjemlandet har aflagt en eksamen, der kan sidestilles med en dansk studentereksamen.

Den 1-årige hhx-uddannelse nedlægges. Denne uddannelse, som finder sted på handelsskolerne og for tiden optager knap 3.000 elever årligt, henvender sig til gymnasialt uddannede med studentereksamen eller hf-eksamen. 20-25% af eleverne er hf 'ere. Den 1-årige hhx-uddannelse spiller i dag ingen rolle i forbindelse med studenters og hf 'ers adgangsmuligheder til de videregående uddannelser, og der er i uddannelsen ikke krav om fag på A-niveau. Ved i stedet at få adgang til supple ringsforløb i den nye GSK-ordning vil hf 'erne bliver bedre stillet, jf. ovenfor.

Ved nedlæggelse af den 1-årige hhx-uddannelse fjernes en dobbeltuddannelse, men der er nye og bedre muligheder inden for blandt andet de korte videregående uddannelser. For nogle har den 1-årige hhx-uddannelse været en vej til erhvervsmæssig toning. Dette vil kunne realiseres hurtigere ved valg af hhxuddannelsen fra starten. Den forbedrede vejledning i forbindelse med nye fleksible skiftemuligheder mellem de 3-årige gymnasiale uddannelser skal medvirke til rigtige valg fra starten og til eventuelle hurtige omvalg uden tab af tid. Hertil kommer, at elever i det almene gymnasium vil kunne benytte sig af valgfag fra hhxuddannelsen.

Endelig er det hensigten at åbne for, at handelsskolerne kan tilbyde fagpakker med sigte på specifik supplering og forberedelse til erhvervsuddannelse inden for afgrænsede sektorer, som har langvarig praksis for ansættelse af elever, der har gennemført den 1-årige hhx. Suppleringsforløbene vil omfatte 2-3 udvalgte hhx-fag og vare 12 år.

Koordinering med øvrige supplerings- og adgangskurser

Etableringen af et nyt GSK skal ses i sammenhæng med øvrige supplerings- og adgangskurser til videregående uddannelser. De gymnasiale suppleringskurser henvender sig til personer, som har aflagt en eksamen, der er adgangsgivende til videregående uddannelse, men som mangler specifikke kompetencer i forhold til adgangskravene. GSK sigter således mod at udbygge en adgangsgivende uddannelse forud for optagelse på videregående uddannelse.

Der skal ved etablering af det nye GSK-system foretages en koordinering i forhold til propædeutiske kurser på de videregående uddannelser, dvs. den undervisning, de videregående uddannelsesinstitutioner etablerer i fag på gymnasialt niveau i den indledende del af et studium.

Der skal ligeledes koordineres i forhold til de særlige adgangskurser til bestemte videregående uddannelser, der henvender sig til ansøgere, som ikke har aflagt en adgangsgivende uddannelse, herunder supplering af erhvervsuddannelse med henblik på optagelse på kvu samt adgangskursus til ingeniøruddannelser.

Denne side indgår i publikationen "De gymnasiale uddannelser" som kapitel 4 af 6
© Undervisningsministeriet 2003