3 Indholdet i reformerne

3.1 Det almene gymnasium

Den nuværende ordning for det almene gymnasium ("valggymnasiet") stammer fra 1988. Den består af to linjer, sproglig og matematisk, og eleverne skal ud over obligatoriske fag på de to linjer vælge 3-4 valgfag. Valggymnasiet har betydet, at de specialiserede fag (valgfagene) i dag står isoleret i forhold til samarbejde med øvrige fag, fordi undervisningen i hvert fag foregår på særskilte hold.

3.1.1 Faglighed og studiekompetence

Formålet med en reform af gymnasiet er at styrke det faglige niveau, elevernes faglige udbytte og deres reelle studiekompetence, dvs. deres muligheder for at gennemføre videregående uddannelse.

Igennem forløbet lægges stigende vægt på elevernes selvstændige arbejde med det faglige stof, herunder på skriftligt arbejde. Der lægges endvidere vægt på, at eleverne udvikler lyst og evne til at videreuddanne sig, og at de får mulighed for at udvikle en personlig, social og kulturel identitet med vægt på kreativitet, kritisk sans, ansvarlighed og samarbejdsevne.

Der lægges afgørende vægt på at styrke samarbejdet mellem fagene. Bevægelsen mod øget fagsamarbejde sker parallelt med en tilsvarende udvikling på universiteterne, hvor der flere steder arbejdes på at ændre institutstrukturen fra ét-faglige institutter til flerfaglige institutter, samtidig med at uddannelsesstrukturen ændres, så flerfagligheden kan udnyttes. Det giver mulighed for at sikre de studerende en flerfaglig platform for valg af overbygning og mulighed for at skabe fælles kurser mellem beslægtede fag.

Almendannelse og viden kan ikke skilles ad i gymnasiet. Viden skal give almendannelse et indhold, og almendannelse skal placere viden i en sammenhæng, som viden om de enkelte fagområder i sig selv ikke giver. Med den hastige samfundsudvikling er der brug for at besinde sig på skolens begreb om almendannelse, således at det afspejler de centrale temaer for mennesker i det 21. århundrede. Traditionelt er almendannelsen overvejende humanistisk og samfundsvidenskabelig i sin orientering, og begge tilgange skal fastholdes og uddybes. Det er imidlertid afgørende for fremtidens demokratiske beslutningsprocesser, at borgerne får en øget forståelse for den naturvidenskabelige og teknologiske udvikling. Derfor skal dette aspekt have en styrket position i dannelsesdimensionen i gymnasiet.

3.1.3 Naturvidenskab og naturvidenskabelig dannelse

Som nævnt i Bedre uddannelser vil regeringen styrke de naturvidenskabelige fag og de naturvidenskabelige dannelseselementer i det almene gymnasium. Det overordnede formål er, at eleverne indser nødvendigheden af at kende til og forstå naturvidenskabelig tankegang, at de opnår en evne til at anvende den, og at de bliver i stand til at forholde sig kritisk til den. Herigennem skal eleverne desuden opnå viden om centrale naturvidenskabelige problemstillinger og disses miljømæssige, samfundsmæssige og etiske aspekter. De naturvidenskabelige fag skal således medvirke til at forberede eleverne til både videreuddannelse og arbejds- og samfundsliv. Naturvidenskab og teknik skal derfor på linje med de humanistiske og samfundsvidenskabelige elementer have en ny og stærkere placering som del af den almene dannelse. De naturvidenskabelige fags indhold og metoder skal nytænkes, og selve strukturen skal i højere grad støtte samspillet mellem de naturvidenskabelige fag indbyrdes og de naturvidenskabelige fags samspil med de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag.

3.1.4 Struktur

Regeringen foreslår, at den nuværende linjedeling ophæves. Opdelingen mellem på den ene side det sprogligthumanistiske og på den anden side det matematisknaturvidenskabelige har overlevet sig selv. Både i videregående uddannelser og på arbejdsmarkedet stilles i dag langt mere komplekse krav, som går på tværs af denne opdeling, og den nuværende linjedeling har derfor en utidssvarende funktion i forhold til nutidens unge. I mange sammenhænge er det afgørende at have kompetencer i både sprog, matematik, samfundsvidenskab og naturvidenskab.

Gymnasieforløbet opdeles i et grundforløb på ½ års varighed og et studieretningsforløb på 2½ års varighed, hvor eleverne vælger mellem forskellige studieretninger.

3.1.5 Grundforløb

Det almene gymnasiums grundforløb skal omfatte undervisning i fagene dansk, engelsk, matematik, 2. fremmedsprog og idræt som selvstændige fag samt et forløb, Almen studieforberedelse, der er tilrettelagt på baggrund af målbeskrivelser for tre fagområder: naturvidenskab, samfundsvidenskab samt humanistiske og kreative fag. Undervisningen i almen studieforberedelse omfatter temaer, der skal dække stofområder fra en række af de fag, som eleverne uddyber senere, og som de kan vælge at specialisere sig i på de efterfølgende studieretninger.

Samtlige elever skal i almen studieforberedelse arbejde med emner og stofområder inden for alle tre fagområder, men eleverne kan allerede i grundforløbet gennem en toning af ind holdet i emnerne vælge at lægge hovedvægten på ét eller to af fagområderne. Såvel den humanistisk-sprogligt interesserede elev som den naturvidenskabeligt interesserede elev skal i væsentlige dele af temaundervisningen kunne dyrke hver deres interesser. Eleverne får gennem emneforløb mulighed for at arbejde med et bredt felt af fag og for at fordybe sig inden for udvalgte faglige temaer. Den enkelte elev opbygger et kvalificeret grundlag for at vælge studieretning ved afslutningen af grundforløbet, samtidig med at centrale faglige og dannelsesmæssige mål realiseres.

Som eksempel på et emne i naturvidenskab kan nævnes "planeter og betingelser for liv", et emne, som rummer dimensioner fra samtlige fag på dette område. "Globaliseret kommunikation og litteratur" er et eksempel på et tema, som belyser fortidens og nutidens værdi- og identitetsdannelse, og som kan rumme dimensioner fra fx fagene dansk, engelsk, fransk, latin og samfundsfag.

Skitse til fremtidigt grundforløb i det almene gymnasium, med eksempler på opbygning af "almen studieforberedelse"

Det er et fælles træk for alle fag i grundforløbet, også for fagene i almen studieforberedelse, at der foregår et systematisk fagligt arbejde fra den første dag i overensstemmelse med de centralt fastsatte mål. Grundforløbet afsluttes med en prøveform, der er tilpasset målbeskrivelserne, og som resulterer i en karakter, der skal være medtællende på eksamensbeviset, jf. afsnit 3.1.7. Desuden kan prøven danne basis for vejledningssamtale om elevens studieforhold og fagvalg.

Ved udgangen af 1. år - dvs. et halvt år inde i studieretningsforløbet - forventes 2-3 fag i fortsættelse af grundforløbet at kunne afsluttes med et C-niveau, eller eleven vil kunne vælge at fortsætte med fagene på det efterfølgende B- eller Aniveau.

3.1.6 Studieretninger

Ved afslutningen af grundforløbet vælger hver elev en studieretning, som består af 2-3 fag og enkelte frie valgfag. Eleverne fordeles på hold efter deres valg af studieretning, så undervisningen i fællesfag (dansk, historie mv.) og studieretningsfag foregår på samme hold. Studieretningerne kan fx bestå af fagene matematik-fysik-kemi, matematik-samfundsfaggeografi, engelsk-tysk-fransk, engelsk-samfundsfagerhvervsøkonomi, biologi-kemi-filosofi og græsk-latin-filosofi. Den enkelte skole vil få mulighed for at profilere sig gennem udbuddet af studieretninger, en profilering, der af hensyn til eleverne skal foregå i koordination mellem gymnasierne i nærområdet.

I studieretningsforløbet har eleverne fællesfag (dansk, historie, religion mv.), studieretningsfag, frie valgfag og almen studieforberedelse. Almen studieforberedelse optræder på elevernes skema gennem alle tre gymnasieår, men med væsentlig færre timer i de sidste 2½ år. Det skal i studieretningsforløbet have hovedansvar for samspillet mellem fagene, sikre udvikling af studiemetoder og skabe en ny sammenhængende videnskabsteoretisk dimension i uddannelsen. Temaer under almen studieforberedelse skal skabe sammenhæng mellem de forskellige faglige tilgange til verden og give de faglige forløb perspektiv.

Eksempler på temaer kan være "naturvidenskabens praktiske gennembrud" og "etikkens krise". Almen studieforberedelse ventes afsluttet med en centralt stillet skriftlig prøve i 3.g.

Samlet vil en studentereksamen bestå af 4 fag på højt niveau (dansk, historie og 2 studieretningsfag) samt fag på B- og C-niveau. Alle elever har engelsk på mindst B-niveau og matematik på mindst Cniveau.

Studieretninger skal kunne oprettes på vilkår, der er så fleksible, at det sikrer grundlaget for små skoler.

3.1.7 Prøve- og eksamensformer

Prøver, eksamen og løbende intern evaluering spiller en afgørende rolle i forbindelse med sikringen af målopfyldelsen i de enkelte fag, i kravene om samspil mellem fagene og i kravene til almen studieforberedelse.

Der vil fortsat være prøver i de enkelte fag efter lignende overordnede principper som i dag. På baggrund af erfaringer fra de mange eksamensforsøg, der er gennemført under Udviklingsprogrammet for fremtidens ungdomsuddannelser, vil der blive indført en række nye prøveformer, der samlet set i højere grad end de nuværende er i stand til at teste ikke blot basale faglige færdigheder, men også faglige kompetencer i bredere forstand. Der vil være et centralt fastsat krav om, at den enkelte elev møder en bred vifte af prøveformer.

Samspillet mellem fagene vil ligeledes indgå i prøve- og eksamenssystemet i den forstand, at der vil være centralt fastsatte krav om såvel afsluttende prøver, der bygger på fagenes samspil, som intern evaluering, for eksempel i form af skriftlige projekter, hvori flere fag indgår.

Almen studieforberedelse afsluttes dels med en intern prøve efter grundforløbet, dels med en centralt udformet skriftlig prøve i 3.g. Prøvernes form skal tilpasses målene med forløbet på de forskellige trin af uddannelsen. Almen studieforberedelse indeholder i grundforløbet en række temaer, der inddrager en række af gymnasiets fag. Nogle af disse temaer afsluttes med et projektarbejde, hvoraf bedømmelsen af et afsluttende projekt ved overgangen fra grundforløb til studieretningsforløb vil indgå på eksamensbeviset.

3.2 Hf-reformens indhold

Det er et væsentligt mål med det nye hf at forbedre elevernes reelle studiekompetence. Det skal ske gennem en indholdsmæssig fornyelse og ved indførelse af moderne arbejds-, tilrettelæggelses og evalueringsformer og gennem en faglighed, der i langt højere grad end hidtil bygger på sammenhænge mellem fagene. Dette udmøntes blandt andet i et formaliseret samarbejde mellem fag i faggrupper. De faste faggrupper vil være: en kultur- og samfundsfaggruppe (historie B, samfundsfag C og religion C), en naturvidenskabelig faggruppe (biologi C, geografi C og kemi C) og en praktisk/musisk faggruppe (2 kreative fag på C-niveau, fx idræt).

Der vil blive udformet klare mål for fag og faggrupper, og der vil i særlig grad blive lagt vægt på fagenes kernestof og på faglige kernekompetencer. I overensstemmelse med uddannelsens sigte og dens målgruppe vil der i højere grad end i det almene gymnasium endvidere blive lagt vægt på det praktiske og formidlingsmæssige perspektiv i fagene. Dette realiseres gennem projektperioder, værkstedsundervisning og anvendelsesorienterede aktiviteter som fx ekskursioner og praktikbesøg.

Det samlede timetal i uddannelsen vil blive forøget, og der vil ske en styrkelse af grundfagene. Således får faget dansk flere timer samt en ny profil med mere vægt på den sproglige dimension. Det fastsættes imidlertid som B-niveau i erkendelse af, at faget på hf ikke kan nå samme niveau som i de 3-årige uddannelser. Dansk på A-niveau kan tages som normalt tilvalgsfag. Engelsk får en styrket position og bliver obligatorisk fag på B-niveau. Endelig bevarer matematik sin status som obligatorisk fag på C-niveau, men fagets indhold justeres, så det i højere grad imødekommer målgruppens forudsætninger, forventninger og behov.

En hf-eksamen vil normalt indeholde 3 valgfag på C- eller Bniveau, men valgfagene reduceres til 2, hvis 1 (eller 2) fag på højt niveau indgår. Valgfagene kan enten være frie valg for den enkelte elev, eller de kan helt eller delvist være forudbestemt af hf-kurset med henblik på en toning af uddannelsen, fx rettet mod uddannelsesområder som sundhed, miljø eller pædagogik.

Der vil blive indført en udvidet introduktionsperiode på ca. 4 uger med sigte mod at udligne elevernes forskellige indgangsforudsætninger samtidig med, at der gives en indføring i studiemetode m.m. En tutorordning etableres med henblik på individuel rådgivning af eleverne. Ordningen vil kunne medvirke til at mindske frafaldet, idet eventuelle studieproblemer hos den enkelte elev kan opdages i tide.

3.3 Ændringer af hhx og htx

For de erhvervsgymnasiale uddannelser vil den fælles strukturmodel i de 3-årige uddannelser indebære omstruktureringer af det faglige indhold. Omstruktureringerne vil kunne foretages uden principielle ændringer i relation til uddannelsernes formål og profiler. Der skal lægges vægt på bedre overgange fra grundskolen til hhx og htx, på styrket faglighed og progression, på øget samspil mellem fagene og på varierede arbejdsformer, der kan bidrage til reel studiekompetence. Hertil kommer, at de nuværende strukturer er karakteriseret ved sammenhængende faglige forløb over 1.-2. år til B-niveau med 1-årige overbygningsmuligheder til A-niveau efter den enkelte elevs valg. Ved omlægningen vil uddannelsesmodellerne blive vendt om, således at der i højere grad vil blive tale om sammenhængende faglige forløb over 2.-3. år som overbygninger til fag på Cniveau på 1. år. Den strukturelle omlægning vil være mest omfattende for hhx-uddannelsens vedkommende, fordi matematik på C-niveau her indføres som obligatorisk fag på 1. år.

Grundforløbene i de erhvervsgymnasiale uddannelser

Grundforløbene i de erhvervsgymnasiale uddannelser vil - som i det almene gymnasium - indeholde fagene dansk, engelsk og matematik samt fag og forløb, der markerer hhx's henholdsvis htx's særlige profil og faglighed. Det indebærer for hhx's vedkommende, at vægten vil ligge på to hovedområder, det virksomhedsøkonomiske og det samfundsøkonomiske/samfundsfaglige, hvortil kommer et tredje, området for kultur, herunder fremmedsprog. Undervisningen skal veksle mellem særfaglig undervisning og projekt- eller case-orienterede forløb. For htx's vedkommende vil vægten ligge på teknik- og teknologiområdet, det naturfaglige og i nogen grad det samfundsfaglige område. Undervisningen veksler mellem særfaglig undervisning og projektorienterede forløb, som fokuserer på samspillet mellem teori og praktik, herunder på den produktfremstilling i skolens værksteder, der indgår som en del af fx teknologiundervisningen.

Denne side indgår i publikationen "De gymnasiale uddannelser" som kapitel 3 af 6
© Undervisningsministeriet 2003