2 Struktur for de gymnasiale uddannelser

Målene for de gymnasiale uddannelser realiseres bedst ved fortsat at bygge på et udbud af fire uddannelser med hver sin klare profil, men inden for en struktur, som styrker samordningen og fleksibiliteten mellem uddannelserne. Dette ønsker regeringen realiseret gennem en tættere strukturel parallelitet mellem de tre 3-årige uddannelser (det almene gymnasium, hhx og htx). Det 2-årige hf skal fremstå med en helt ny profil, der markerer denne uddannelse som en ungdomsuddannelse, der udgør et reelt alternativ til de 3-årige gymnasiale uddannelser i både struktur, indhold og pædagogisk tilrettelæggelse.

Indgangsniveauet til de fire uddannelser skal efter regeringens opfattelse være ens, således at undervisningen tilrettelægges i tilknytning til folkeskolens 9. klasse. Især for hf 's vedkommende vil en stor del elever formodentlig vælge optagelse efter 10. klasse, men regeringen ønsker generelt at fremme overgangen fra 9. klasse til ungdomsuddannelserne. De faglige adgangskrav skal være ens for uddannelserne, herunder krav om aflagt afgangsprøve fra folkeskolen i dansk, matematik, fysikkemi (-biologi), engelsk og 2. fremmedsprog. Arbejdet med mål og indhold for de gymnasiale uddannelser koordineres med de ændringer, der sker i folkeskolen, så der sikres sammenhæng og progression.

Med forslag til ny vejledningsordning for bl.a. elevernes valg af ungdomsuddannelse vil vejledningen blive samlet i en ny institution, der benævnes Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Den nye vejledningsinstitution vil tilføre vejledningen et kvalitetsløft, der betyder færre fejlvalg og færre omvalg. Det er planen, at der med hjemmel i loven skal udstedes regler, der sikrer, at den afleverende skole og UU tager konkret stilling til hver enkelt ansøger til en gymnasial uddannelse. Det vil bidrage til et mere kvalificeret valg af ungdomsuddannelse.

Efter de eksisterende regler træffer gymnasieeleverne selv afgørelse om oprykning til næste klasse. Eleverne kan dermed tilsidesætte skolens råd om eventuelt at gå ud eller gå et klassetrin om. De nuværende erfaringer tilsiger, at elever, der har modtaget et sådant råd, ofte melder sig ud senere. Det er regeringens opfattelse, at der skal foretages en opstramning af reglerne på dette punkt. Der vil derfor blive lagt op til, at rektor/forstander får beføjelse til at forhindre oprykning til næste klassetrin i de særlige tilfælde, hvor det faglige niveau ikke er tilfredsstillende.

Kravene om mødepligt skal indskærpes. Desuden vil der blive lagt op til en styrkelse af kravene om elevernes aktive deltagelse i undervisningen og i arbejdet med opgaver og projekter. Resultatet af elevernes indsats skal både kvantitativt og kvalitativt leve op til de krav, der er fastsat af skolen og faglæreren. Med relation til deltagelsespligt og målene for elevernes indsats skal der fastsættes procedurer for vejlednings- og udviklingssamtaler med eleverne. For elever, der tilsidesætter deltagelsespligten eller har vanskeligheder ved at leve op til kravene, kan proceduren omfatte særlige aftaler om elevens indsats og om vilkårene for fortsat deltagelse i undervisningen.

2.1 Uddannelsesprofiler

Et udbud af fire særskilte gymnasiale ungdomsuddannelser med hver sin klare profil, som har udgangspunkt i de unges forudsætninger og interesser, vil udgøre valgmuligheder, som kan bidrage til at motivere, engagere og aktivere de unge og dermed styrke deres faglige udbytte.

Det er vigtigt, at de forskellige profiler er udtryk for en reel forskel i uddannelsernes indhold. Forskelle - såvel som ligheder - mellem de fire gymnasiale uddannelser skal fremstå tydeligt, og de særlige uddannelsesprofiler skal præge undervisningen fra starten. En sådan tydeliggørelse vil i kombination med en styrket vejledning kunne kvalificere de unges valg af uddannelse.

2.1.1 Det almene gymnasium

Profilen for det nye almene gymnasium skal skærpes gennem en opprioritering af målrettet faglighed med vægt på tydeligere mål for faglig viden og færdigheder og for faglige kompetencer. Fagligheden skal styrkes, og det skal stå klart, at det almene gymnasium henvender sig til unge, der inden for et bredt fagligt spektrum interesserer sig for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion, og som primært sigter mod lange videregående uddannelser. Som et integreret led i opbygning af studiekompetencen skal uddannelsen have et ajourført dannelsesperspektiv med vægt på en integreret faglig og personlig kompetenceudvikling og på udvikling af personlig, social og kulturel identitet.

For unge med særligt gode forudsætninger skal der fortsat være mulighed for at aflægge en studentereksamen efter et 2-årigt kursusforløb på studenterkursus - med samme mål som en studentereksamen fra en gymnasieskole. Et 2-årigt forløb på studenterkursus skal - på samme måde som i dag - adskille sig tydeligt fra det 2-årige hf, således at de to uddannelser fortsat har forskellige målgrupper.

2.1.3 Højere forberedelseseksamen

Hf skal fortsat have som kendetegn at være den mest fleksible af de gymnasiale uddannelser og henvende sig til et bredt spektrum af uddannelsessøgende med forskellige forudsætninger og mål. Hf skal i struktur og indhold præges af fleksibilitet, så undervisningen kan tilrettelægges i overensstemmelse med kursisternes meget forskellige behov. Hf skal fortsat være generelt kompetencegivende til alle videregående uddannelser, men vil typisk have sigte mod de korte og mellemlange videregående uddannelser. Hf bevarer sin grundlæggende dobbeltstruktur, dels som 2-årig uddannelse, fortrinsvis placeret på gymnasieskoler, dels som enkeltfagssystem for voksne, fortrinsvis placeret på VUC.

Det 2-årige hf skal præges af en ny faglighed med udvidet samspil mellem fagene og med vægt på det praksis- og anvendelsesorienterede. Der skal være bedre muligheder for en fleksibel organisering og tilrettelæggelse af undervisningen. Institutionerne skal kunne udbyde et fleksibelt undervisningstilbud i overensstemmelse med kursisternes behov, fx tonet mod bestemte videregående uddannelser og særlige lokale muligheder for videre uddannelse i overensstemmelse med kursistinteresser og -søgemønstre, fx i samarbejde med lokalt seminarium eller sygeplejeskole.

Enkeltfags-hf markerer sig ligeledes med en selvstændig profil ved at henvende sig til voksne - og til modne unge, der ønsker dele af eller en fuld gymnasial uddannelse enten for at kvalificere sig til videre uddannelse eller for at styrke deres kvalifikationer på arbejdsmarkedet. Enkeltfagssystemet er karakteriseret ved stor fleksibilitet såvel i fagudbuddet som i undervisningens tilrettelæggelse, spændende fra holdundervisning i "fagpakker" til en meget høj grad af individualiseret undervisning, fx tilrettelagt virtuelt gennem brug af it.

2.1.4 De erhvervsgymnasiale uddannelser

De erhvervsgymnasiale uddannelser, hhx og htx, skal fastholde og styrke profilen som gymnasiale uddannelser med et erhvervsrelateret studieforberedende indhold, hvor tilgangen til fagene ofte tager udgangspunkt i virkelighedsnære forhold. Hhx har hovedvægt på virksomheds- og samfundsøkonomisk orienterede fagområder samt på fremmedsprog, og htx har hovedvægt på teknik- og teknologifag samt naturvidenskabelige fag. Begge uddannelser skal desuden fortsat indeholde mere alment orienterede fag. De erhvervsgymnasiale uddannelser er forankret på erhvervsskolerne.

2.2 Modellen for de 3-årige gymnasiale uddannelser

Regeringen foreslår, at de tre 3-årige gymnasiale uddannelser opbygges af to dele: et grundforløb på ½ år og et studieretningsforløb på 2½ år.

De unge skal fra starten mærke et markant skifte i overgangen fra folkeskolen til gymnasial uddannelse. Den enkelte skal stilles over for individuelle krav om progression, som dels er knyttet til viden og færdigheder i fagdelt undervisning, dels er knyttet til tematiseret undervisning, hvor der er fokus på evnen til at anvende faglige metoder på nyt stof, på ræsonnement og abstraktionsevne, og på søgning og anvendelse af viden fra forskellige faglige videnskabelige sfærer. Den tematiserede undervisning i grundforløbet skal desuden sikre, at eleverne opnår viden om og forståelse for grundlæggende sammenhænge, som uddannelsens fag i det efterfølgende forløb tilsammen uddyber ud fra hver deres særegne metoder og vidensområder. Den tematiserede undervisning skal have en høj og klar faglig standard.

Grundforløbet opfylder delmål for den pågældende uddannelse og danner desuden grundlag for valg og gennemførelse af den pågældende uddannelses studieretningsforløb. Samtidig skal grundforløbene opbygges således, at det ved brug af merit og substitution senest ved afslutningen af grundforløbene vil være muligt uden tab af tid at skifte mellem de 3-årige gymnasiale uddannelser indbyrdes.

Disse mål kan tilgodeses ved at opbygge hvert af de tre grundforløb, således at de indeholder to kategorier af undervisningsforløb og fag:

• Fag og undervisningsforløb, der er sammenlignelige på tværs af de tre uddannelser, men som indholdsmæssigt er tonet i overensstemmelse med uddannelsesprofilen for den enkelte uddannelse. Fag og forløb af denne kategori er meritgivende ved uddannelsesskift. Fx bør undervisning i fag som dansk, engelsk og matematik kunne godskrives ved skift mellem uddannelserne efter grundforløbet.

• Fag og undervisningsforløb, der er målrettet mod de enkelte uddannelsers profiler og dermed forskellige i indhold (viden, færdigheder og kvalifikationsmål), men som er så ens i kom petencemål, at de gensidigt kan anerkendes ved uddannelsesskift efter grundforløbet. En sådan substitution er ikke baseret på samme indhold i undervisningen, men på, at de opnåede kompetencer mht. abstraktion, analyse, metoder mv. er af ensartet karakter og på samme niveau.

Studieretningsforløbet skal give mulighed for at arbejde i en sammenhængende periode på 2½ år med de fag, der indgår i forløbet med den faglige fordybelse, der karakteriserer det højeste gymnasiale niveau. I dag har eleverne typisk kun 1 eller 2 år til at beskæftige sig med højniveaufagene. Hertil kommer, at en studieretning efter regeringens opfattelse skal omfatte størsteparten af en elevgruppes fag, således at mulighederne for samspil mellem fagene øges betydeligt i forhold til nu ved både at omfatte obligatoriske fællesfag og særlige studieretningsfag, som i "fagpakker" understøtter hinanden og målretter uddannelsen mod senere uddannelse og erhverv.

Hver elev vælger et begrænset antal frie valgfag, som kan udbydes på tværs af alle fire gymnasiale uddannelser. De frie valgfag kan gennemføres på niveau A (fx samfundsfag, engelsk og andre fortsættersprog), niveau B (fx idræt, begyndersprog, eu og internationalt økonomisk samarbejde) eller niveau C (fx filosofi, psykologi, design, astronomi, dramatik). Frie valgfag kan gennemføres på elevens hjemskole eller på en anden gymnasial institution.

Derudover kan skolen udbyde og gennemføre fag, som er obligatoriske i én af de gymnasiale uddannelser som en fri valgfagsmulighed for elever i en anden gymnasial udannelse. For eksempel vil hhx-fagene international økonomi niveau B eller afsætning niveau B kunne udbydes som valgfag for elever i det almene gymnasium, hf eller htx. Faget fysik niveau C eller B fra det almene gymnasium eller htx vil kunne udbydes for elever i hhx. Tilsvarende vil fx teknologifag fra htx kunne udbydes som frit valgfag for elever i de 3 øvrige uddannelser.

Fleksibilitet - og fleksibilitetens grænser

Når substitutionsprincippet anvendes på linje med almindelig merit ved uddannelsesskift senest ved afslutningen af grundforløbet, vil et uddannelsesskift forudsætte, at eleven gør en særlig indsats for at sikre indholdsmæssig sammenhæng på konkrete faglige områder. Dette gælder især i de tilfælde, hvor en elev vælger en studieretning, som indeholder et eller flere fag, der bygger videre på specifik viden fra et bestemt grundforløb.

I studieretningsforløbet vil der som nævnt ovenfor fortsat være en vis fleksibilitet i form af muligheder for valg af frie valgfag på tværs af de fire gymnasiale uddannelser. Det indebærer, at en elev i det almene gymnasium vil kunne vælge et valgfag fra fx hhx - og omvendt. Hertil kommer, at elever, der ønsker at skifte uddannelse, kan få merit efter de sædvanlige meritregler, således at en elev fra fx det almene gymnasium i sin nye uddannelse får godskrevet et afsluttet fag.

Den øgede fleksibilitet, der opnås gennem en bedre koordinering af uddannelserne, skal ses i sammenhæng med, at studieretningsforløbene for hver af uddannelserne tilrettelægges som uddannelsesspecifikke og sammenhængende forløb over 21/2 år. Hensynet til fagligheden, sammenhængen i undervisningen i de enkelte uddannelser, sammenhæng mellem fagene og uddannelsernes særlige profiler sætter grænser for fleksibilitet og skiftemuligheder. Det er ikke hensigten, at der skal være "frit valg på alle hylder". Sigtet er at give valgmuligheder på bestemte områder - ved at tilbyde fire forskellige gymnasiale uddannelser, ved at sikre skiftemulighed efter grundforløbet, ved at indføre valg af studieforløb og ved at tilbyde frie valgfag, som kan være fag fra andre gymnasiale uddannelser.

Den styrkede sammenhæng og fleksibilitet mellem uddannelserne indebærer, at de faglige niveauer (A, B og C) er ens for ensartede fag på tværs af de fire gymnasiale uddannelser.

2.3 Modellen for hf

2.3.1 2-årigt hf

Optagelse til det 2-årige hf kan ske direkte fra 9. eller 10. klasse - i lighed med de øvrige gymnasiale uddannelser - eller senere. Adgangsmuligheden direkte fra 9. klasse henvender sig til modne og målrettede unge, og optagelse vil skulle ske efter en konkret vurdering i overensstemmelse med planerne om en styrket vejledning, jf. forslaget om en vejledningsreform. Det 2-årige hf 's funktion som "sweeper"-uddannelse nedtones, idet den del af hf 's hidtidige kursistgrundlag, der har behov for en "second chance", forventes reduceret med baggrund i den forbedrede vejledning og den større fleksibilitet i de 3-årige gymnasiale uddannelser. I den udstrækning, der er behov for det, vil der naturligvis være mulighed for optagelse efter afbrudt anden uddannelse med brug af regler om merit, men fejlvalg skal selvsagt begrænses og være undtagelsen og ikke udgangspunkt for en uddannelsesprofil. Undervisningen på hf vil blive tilrettelagt i forlængelse af folkeskolens afgangsniveau.

Strukturelt vil hf være et sammenhængende 2-årigt forløb uden den opdeling i grundforløb og studieretningsforløb, som kendetegner de 3-årige gymnasiale uddannelser. Hfuddannelsen vil være karakteriseret ved en høj grad af fleksibilitet, der tilvejebringes gennem et reduceret antal obligatoriske fællesfag samt en bred vifte af valgfag, først og fremmest på gymnasialt C- og B-niveau. Det skal være muligt at tage en fuld hfeksamen uden fag på gymnasialt A-niveau, men der skabes mulighed for, at den enkelte hf-kursist inden for rammerne af det 2-årige forløb kan erstatte sine 3 tilvalgsfag på B- eller C-niveau med 1 eller 2 fag på A-niveau - og gerne flere i den udstrækning, det er praktisk muligt. Hf-kursisterne får i det hele taget mulighed for at sammensætte deres uddannelse med større variation i fag og niveauer, end det er tilfældet på de 3- årige uddannelser.

Samspillet mellem fagene sikres gennem organisering af de obligatoriske fællesfag (bortset fra dansk, engelsk og matematik) i faggrupper bestående af beslægtede fag. Desuden under støttes det tværfaglige samarbejde ved indførelsen af perioder med projektorienteret undervisning, hvor projekterne kan ligge inden for faggrupperne eller på tværs af faggrupperne, og hvor også de enkeltstående fællesfag kan inddrages. Det er en forudsætning, at også projektforløbene er karakteriseret af en klar og høj faglig standard.

Det enkelte hf-kursus får mulighed for - ud fra lokale ønsker og behov - at tilbyde særlige spor eller toninger af uddannelsen, som gennem tilbud af på forhånd fastlagte pakker med 2-3 af hf 's valgfag retter uddannelsen mod bestemte videregående uddannelser. En sådan toning vil styrke det studieforberedende aspekt i hf-uddannelsen og øge hf 'ernes studieegnethed især med henblik på mellemlange videregående uddannelser, fx inden for pædagog- eller sundhedssektoren. Det skal dog understreges, at uanset hvilken toning en hf-kursist vælger, fastholdes hf-uddannelsens generelle studiekompetence, således at en hf-eksamen fortsat uanset valgfag og toning generelt er adgangsgrundlag til spektret af videregående uddannelse (jf. afsnit 4.2).

2.3.2 Enkeltfags-hf

På hf-enkeltfag vil der være behov for en større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af undervisningen samtidig med, at undervisningen fortsat vil være karakteriseret ved et tilbud af gymnasial undervisning i enkelte fag, elementer af fag eller grupper af fag. I forbindelse med reformen af hf skal mødepligtsbestemmelserne udformes, så de matcher den voksne kursists arbejdsog livssituation ved ikke udelukkende at hæfte sig ved fremmødet. Der skal således udformes nye kriterier for studieaktivitet, der blandt andet tager højde for anvendelsen af it og virtuelle arbejdsformer.

Arbejdsdeling mellem 2-årigt hf og enkeltfags-hf

Reformen af det 2-årige hf og af hf-enkeltfag skal bidrage til en tydeligere arbejdsdeling mellem det 2-årige forløb og enkeltfagsordningen. Det 2-årige hf får plads i uddannelsesbilledet på lige fod med de øvrige ungdomsuddannelser, og det 2-årige forløb skal fortsat være vederlagsfrit for kursisterne, mens der som udgangspunkt vil være deltagerbetaling ved hfenkeltfag, jf. lov om almen voksenuddannelse og voksenuddannelsescentre. Efter reformen skal hf-enkeltfag indgå i et udviklet samspil med almen voksenuddannelse (avu) med henblik på at give den voksne befolkning et sammenhængende tilbud fra grundskoleniveau til gymnasialt niveau, og der skal ved tilrettelæggelsen tages større hensyn til de almene, relevante kompetenceudviklingsbehov og faglige udfordringer, der i stigende omfang møder de beskæftigede.

En forholdsvis stor andel af kursisterne i aldersgruppen 20-24 år uddanner sig i dag gennem enkeltfagsordningen. Regeringen har imidlertid som mål, at en større andel af en årgang på et tidligere tidspunkt skal kvalificere sig på et kompetencegivende niveau gennem en fuldført ungdomsuddannelse. Målet forventes realiseret dels gennem reformerne af de gymnasiale uddannelser, dels gennem reformen af vejledningen. Hfenkeltfag skal derfor i fremtiden i højere grad tage sigte på de voksnes kvalificeringsbehov i et livslangt læringsperspektiv.

For tydeligere at markere arbejdsdelingen mellem 2-årigt kursus og enkeltfag vil de to typer af hf blive beskrevet i hver sin uddannelsesbekendtgørelse.

Sammenhæng mellem hf-enkeltfag og almen voksenuddannelse

Sideløbende med hf-reformen sigtes der på en justering af almen voksenuddannelse (avu), hvor en øget anvendelse af moduler skal sikre voksne i beskæftigelse bedre og nemmere adgang til almen undervisning. Hf-reformen skal derfor medvirke til at skabe et mere sammenhængende og tidssvarende uddannelsestilbud, hvor overgangen mellem avu og hfenkeltfag er smidig og understøttes af både strukturerne og af det faglige og pædagogiske samspil mellem uddannelserne.

2.4 Kobling til erhvervsrettede ungdomsuddannelser

For at sikre en samlet fleksibilitet i ungdomsuddannelserne må der i forbindelse med ændringer af de gymnasiale uddannelser udvikles nye former for kobling til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser: erhvervsuddannelserne, landbrugets grunduddannelse og de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

Der er behov for at omlægge den traditionelle, smalle sammenhæng mellem de erhvervsgymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne, som i dag bl.a. eksisterer i kraft af et delvist fælles indhold, der giver grundlag for at skifte uddannelse efter det første år. Den indledende del af en erhvervsgymnasial uddannelse giver adgang til et bestemt hovedforløb, som forud er valgt af skolen - men det er en skiftemulighed, som stort set ikke anvendes af eleverne. Hertil kommer et behov for at give de teoretisk stærke erhvervsuddannelseselever bedre muligheder for at gennemføre studierettet påbygning, således at de i kraft af anerkendelse af uddannelsernes reelt studiekompetencegivende indhold suppleret med erhvervsgymnasiale fag kan opnå generel studiekompetence i tillæg til erhvervskompetencen.

Mulighederne for at skifte mellem erhvervsrettede ungdomsuddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser skal ændres, så der bygges på samme merit og substitutionsprincip som ved skift mellem de 3-årige gymnasiale uddannelser. Skiftet til fx en erhvervsuddannelse vil eksempelvis kunne ske efter grundforløbet på hhx eller htx. Omvendt knyttes retten til at skifte til hhx eller htx til, at områdefag i erhvervsuddannelsernes grundforløb substituerer den tematiserede undervisning i den erhvervsgymnasiale uddannelses grundforløb, og til, at eleven har gennemført dansk, engelsk og matematik på det niveau, som kræves for at nå et C-niveau efter første år af den gymnasiale uddannelse.

De nye skiftemuligheder mellem erhvervsrettet og erhvervsgymnasial ungdomsuddannelse vil således være karakteriseret af en større bredde og større fleksibilitet end i dag, fordi de baseres på anerkendelse af fælles kompetencemål frem for fælles konkret indhold.

Muligheden for at gennemføre studierettet påbygning i erhvervsuddannelserne forbedres, så der i særligt tilrettelagte forløb kan opnås generel studiekompetence ved siden af erhvervskompetencen. Den undervisning, der bidrager til elevens generelle studiekompetence, vil være på niveau med undervisningen på hf, og den enkelte elev vil have mulighed for at supplere med fag og niveauer, som er adgangskrav til de videregående uddannelser, der ligger i naturlig forlængelse af elevens erhvervsrettede ungdomsuddannelse. Herved skabes der mulighed for en femte vej til generel studiekompetence.

De muligheder, som elever i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser allerede har for at gennemføre adgangsgivende gymnasiale enkeltfag som en del af den ordinære uddannelse, ændres ikke, og elevernes muligheder for efterfølgende at følge specifikke adgangskurser til fx ingeniøruddannelserne opretholdes som hidtil.

Denne side indgår i publikationen "De gymnasiale uddannelser" som kapitel 2 af 6
© Undervisningsministeriet 2003