1 Indledning

Danmark har fire gymnasiale ungdomsuddannelser: Det almene gymnasium, højere forberedelseseksamen, højere handelseksamen og højere teknisk eksamen.

Kilde: Undervisningsministeriet. Tallene er uddybet i redegørelsens bilag.

1.1 Udfordringer til uddannelserne

De gymnasiale uddannelser tiltrækker i dag et bredt udsnit af de unge mellem 16 og 19 år. Denne rolle skal fastholdes, men kvaliteten i uddannelserne og fagligheden skal styrkes og fornyes i overensstemmelse med de behov og krav, der følger af ændringerne i samfundet.

Det er ikke kun de gymnasiale uddannelser, der i disse år oplever, at der bliver stillet en række nye forventninger til dem. Disse nye forventninger og udfordringer opstår i et komplekst samspil mellem mange faktorer, som kan sammenfattes i fire hovedkategorier:

• Omfattende og hastige forandringer i teknologi og videnskab skaber nye videns- og færdighedsområder, som skal medtænkes i mål og rammer for uddannelserne, fagene og undervisningen. Det sætter spørgsmålstegn ved de eksisterende mål og rammer.

• Forandringer i elevernes forudsætninger og i elevernes holdninger til skole, undervisning, faglighed og læreproces samt øget variation i læringsstil og læringskultur blandt eleverne skaber pres på såvel undervisningens indhold og form som på lærer- og elevrollerne.

• Forandringer på arbejdsmarkedet samt ændringer i erhvervsstrukturer og jobindhold øger behovet for udvikling af evner til at arbejde selvstændigt, individuelt og i team, på tværs af fag og fagområder og med vægt på udvikling af både faglige og personlige kompetencer, bl.a. med innovation og iværksætterkultur som perspektiv. Disse forandringer stiller nye krav til undervisningens organisering og til arbejdsformerne.

• Øget internationalisering inden for teknologi, økonomi, videnskab, kultur og uddannelse indebærer, at omlægninger af uddannelserne, udvikling af ny faglighed og relevante kompetencer, som matcher behovene i et videnssamfund, er helt afgørende for, at Danmark kan være i front.

En yderligere forandringsfaktor og udfordring for skolerne og uddannelsessystemet er kravene om en rationel og effektiv ressourceudnyttelse.

Hos mange elever ses en tendens til forsømmelser, manglende forberedelse til undervisningen og øvrige tegn på begrænset engagement og ansvarlighed for egen uddannelse og for aktiviteterne på skolen. Det er udtryk for en skæv udvikling. Hertil kommer de udfordringer, skolerne har vedrørende frafald, skift mellem uddannelserne og overgangen fra folkeskolen. Udfordringerne ved overgangen til videregående uddannelse er ikke mindre og forbliver i for høj grad et uløst problem, der giver sig udslag i udskydelse af uddannelsesvalg, sen påbegyndelse af videregående uddannelse og et efterfølgende for stort frafald på mange videregående uddannelser.

Der er selvsagt også klare kvaliteter i uddannelserne, som skal fastholdes, men de nævnte problemer understreger behovet for forandringer. Disse vilkår og udfordringer er ikke specielle for de gymnasiale uddannelser, men ses også i andre dele af uddannelsessystemet. Med en central placering mellem grundskole og videregående uddannelser er det imidlertid i særlig grad vigtigt, at love og bekendtgørelser for de gymnasiale uddannelser giver skolerne i denne sektor mulighed for på en mere hensigtsmæssig måde at imødekomme forandringsbehovet.

De kommende reformer på det gymnasiale område vedrører i særlig grad det almene gymnasium og hf. De erhvervsgymnasiale uddannelser blev reformeret i midten af 90'erne, og der er siden fulgt op med evalueringer og yderligere fornyelser.

Ændringerne af disse uddannelser vil derfor især være af strukturel art.

Også i de almengymnasiale uddannelser er der sket løbende forandringer i undervisning og eksamen, bl.a. understøttet af centralt iværksatte forsøgs- og udviklingsprogrammer, senest Udviklingsprogrammet for fremtidens ungdomsuddannelser, der blev igangsat med Folketingets beslutning i 1999. Men selv om der løbende gennemføres fornyelser i undervisningen, rummer uddannelserne i kraft af regler, aftaler, kultur og tradition en inerti, som begrænser den fornyelse, der reelt er brug for. Derfor er der behov for egentlige reformer. Regeringens forslag hertil bygger bl.a. på resultaterne fra de seneste års forsøgs og udviklingsprogrammer.

1.2 Reformernes mål og midler

I svaret på de udfordringer, der er nævnt ovenfor, har regeringen taget udgangspunkt i følgende overordnede mål:

• Styrkelse af de gymnasiale uddannelsers studieforberedende karakter gennem en øget vægt på fagligheden og den reelle studiekompetence - forstået som den enkeltes forudsætninger for at kunne gennemføre en videregående uddannelse.

• Opdatering og udbygning af uddannelsernes almendannende karakter gennem en indholdsmæssig fornyelse af fagene, øget samspil mellem fagene og øget inddragelse af naturvidenskabelige dimensioner.

• Øget fleksibilitet og bedre samordning mellem uddannelserne indbyrdes.

Med henblik på at styrke elevernes faglige og personlige kompetencer indføres med reformerne af de gymnasiale uddannelser følgende centrale elementer:

• Øget vægt på mål for undervisningen og på samspil mellem de enkelte fag.

• Indførelse af elevaktiverende arbejdsformer og nye eksamensformer, der afspejler målene for undervisningen.

• Nye krav til elevernes aktive deltagelse i undervisningen.

• Etablering af et grundforløb på ½ år i de 3-årige uddannelser, som ud over at lægge grundlaget for den faglige fordybelse og valget af studieretning fokuserer på elevernes almene dannelse og i praksis introducerer dem til gymnasial undervisning og metode.

• Etablering af et studieretningsforløb på 2½ år i de 3-årige uddannelser med styrket grundlag for faglig fordybelse.

Med henblik på at kvalificere elevernes valg af uddannelse samt at styrke sammenhængen og fleksibiliteten i uddannelsessystemet indføres følgende ændringer:

• Der etableres et system af gymnasiale uddannelser med en skærpet profil for den enkelte uddannelse, men med delvis fælles struktur og med frie valgfag på tværs af uddannelserne.

• I det almene gymnasiums profil lægges øget vægt på faglig viden, færdigheder og kompetencer, og uddannelsen sigter primært mod lange videregående uddannelser.

• Med det nye 2-årige hf gives de unge en ny uddannelsesmulighed efter 9. klasse, som henvender sig til en gruppe af modne og målrettede unge, der ønsker et kortere og mere fleksibelt sammensat gymnasialt uddannelsesforløb, som især sigter mod korte og mellemlange videregående uddannelser, men som ikke udelukker adgang til lange videregående uddannelser.

• Der etableres mulighed for skift uden tab af tid mellem de 3-årige gymnasiale uddannelser indbyrdes senest ved afslutningen af uddannelsernes grundforløb.

• Der skabes et sammenhængende gymnasialt suppleringssystem, der skal sikre, at den enkelte studerende kan erhverve tilstrækkelige forudsætninger for at kunne blive optaget på og gennemføre videregående uddannelse.

I sammenhæng med reformen af vejledningssystemet skal der opnås et mere sikkert og kvalificeret uddannelsesvalg og dermed færre fejlvalg og færre afbrud med tidstab. Det betyder en hurtigere og bedre kvalificering af de unge samt en bedre uddannelsesøkonomi.

Regeringens strategi for innovation og selvstændighedskultur i uddannelserne skal afspejles i reformerne af gymnasiet og hf og i fornyelserne af de erhvervsgymnasiale uddannelser. Hensigten er at stimulere elevernes virkelyst og opfindsomhed samt at udvikle de faglige og personlige kompetencer gennem undervisnings og arbejdsformer, der udfordrer elevernes innovative evner. Stærk og kreativ faglighed er en forudsætning for opfindsomhed og indsigtsfuld innovation.

Den videre udvikling af undervisningsmetoder og lærerkompetencer i de gymnasiale uddannelser sigter bl.a. mod brug af undervisnings- og arbejdsformer, som fremmer samspillet mellem fag og udfordrer elevernes lyst og evne til at eksperimentere, udforske og søge resultater. I denne sammenhæng spiller udvidet brug af it, fx gennem virtuel undervisning, en væsentlig rolle.

Samtidig med, at regeringen vil styrke fagligheden og uddannelsernes studieforberedende karakter, skal undervisningen i det almene gymnasium lægge øget vægt på dannelse i en form, som afspejler vilkårene for mennesker i det 21. århundrede.

Almendannelsen har især været humanistisk og samfundsvidenskabelig i sin orientering. Begge disse tilgange skal fastholdes og uddybes. Hertil kommer, at de naturvidenskabelige og teknologiske dannelsesdimensioner skal have en stærkere placering.

Forståelsen for naturvidenskab og teknik er endvidere en væsentlig forudsætning for, at Danmark kan have en topplacering i den internationale konkurrenceevne. Derfor bør teknik og naturvidenskab have en ny og stærkere placering som en central del af den almene dannelse. Moderniseringen af naturvidenskabsundervisningen skal være med til at stimulere de unges interesse for området og udvikle deres evner til at arbejde innovativt og håndtere konkrete problemstillinger og løsninger.

Denne side indgår i publikationen "De gymnasiale uddannelser" som kapitel 1 af 6
© Undervisningsministeriet 2003