Elever med særlig vejledningsbehov

Særlige vejledningsbehov har at gøre med læringsmæssige, sociale og personlige forhold, der spiller ind i forhold til bestemte elevgruppers uddannelsesforløb. Det kan være elever, der har store vanskeligheder med projektarbejdsformen, eller elever, der af forskellige årsager har vanskeligt ved at nå de mål, der er indeholdt i uddannelsesforløbet, og som derfor skal have tilrettelagt forløb på anden vis, fx med mere lærerstøtte eller måske mere praktisk undervisning.

Kontaktlæreren har her en særlig rolle i forhold til kolleger, som måske underviser eleven uden at være opmærksomme på disse problemer. I lærerteamet vil kontaktlæreren typisk være den, der har ansvaret for, at man i fællesskab finder metoder, der kan støtte eleven. Underviserne vil sammen med kontaktlæreren kunne tilrettelægge mere langstrakte forløb som en løsningsmodel, tilrettelægge undervisningen i en anden rækkefølge, der tager højde for de problemer, eleven har med det hidtidige forløb o.l.

Disse elever vil ofte have brug for mere opmærksomhed fra kontaktlærerens side, og det vil være helt legitimt, at kontaktlæreren vægter sin tid ”skævt” til fordel for denne gruppe. Kontaktlæreren må som del af sit arbejde inddrage de kolleger – undervisere, vejledere og andre, som kan gøre en særlig indsats for at hjælpe eleven videre.

I forbindelse med opstilling af succeskriterier for kontaktlærerarbejdet vil indsatsen for at hindre frafald fra uddannelsen naturligt have høj prioritet, og en del af denne indsats vil typisk kunne handle om at udvikle særlige strategier, undervisningsmetoder, særlig vejledningsstøtte o.l., der henvender sig til den særlig udsatte elevgruppe.

De mange muligheder i et fleksibelt grundforløb kan udnyttes, så eleverne reelt får mulighed for uddannelsesforløb, der tager hensyn til de særlige vanskeligheder. I hovedforløbet er den tredje part – virksomheden – vigtig at inddrage i en sådan indsats, så eleven også herfra kan få den støtte, der er nødvendig.