Realkompetence

Som noget nyt er realkompetencebegrebet kommet ind i erhvervsuddannelserne – først via GVU, men nu også i de ordinære erhvervsuddannelser. At skulle tage afsæt i realkompetence vil sige at kigge både på de formelle og de uformelle kompetencer og kunne vurdere dem i forhold til de krav, en given uddannelse stiller. Det betyder, at kontaktlærere, vejledere og faglærere i samarbejde skal kunne vurdere de kompetencer, en elev besidder i forvejen og kunne bringe dem i spil i forhold til den personlige uddannelsesplan, så eleven får ”kredit” for de kompetencer, som han/hun har.

Gruppen af elever, der har kompetencer med sig fra arbejds- og dagliglivet i øvrigt, vil typisk have brug for en særlig samtale, som kan afdække disse kompetencer og forudsætninger. Det vil være en mulighed at tilrettelægge et grundforløb på en sådan måde, at kompetencevurderingen indgår som en del af grundforløbet. Principielt adskiller dette sig ikke fra det, som skal gøres i forhold til alle andre elever, som også skal have udarbejdet en personlig uddannelsesplan, der tager udgangspunkt i eleven specifikke forudsætninger og herud fra planlægger, hvordan uddannelsesmålene nås.

Det nye er, at der skal udvikles flere metoder, der gør det muligt mere præcist og sensitivt at udvikle forløb, der reelt tager udgangspunkt i elevens kompetencer. Med denne lovændring vil der uundgåeligt blive yderligere fokus på det arbejde, der i forvejen bliver gjort via udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan. Dette rejser diskussion af hele indholdet i erhvervsuddannelsen og skærper opmærksomheden på de ressourcer og kompetencer, som elever besidder, før de påbegynder en erhvervsuddannelse. Hvor merit hidtil har været anvendt til godskrivning af formelt opnåede kompetencer, vil der nu yderligere blive tale om godskrivning af uformelle kompetencer. Det betyder, at uddannelsesforløbet for alvor vil skulle tage et individuelt afsæt, hvilket skærper udfordringerne til kontaktlæreren.