Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
[ Undervisningsministeriets logo ]

Evaluering af Den Fri Ungdomsuddannelse




Indholdsfortegnelse

 

Forord
 
1. Indledning
1.1. Rapportens opbygning
1.2. Evalueringens kommissorium
1.2.1. Evalueringens formål
1.2.2. Mål og evalueringskriterier
1.3. Evalueringens metode og datagrundlag
1.3.1. Den elevrettede dataindsamling
1.3.2. Den vejlederrettede dataindsamling
1.3.3. Aftagerundersøgelse
1.3.4. Opinionsundersøgelser
1.3.5. Panelmøder med FUU-elever, vejledere og eksterne eksperter
  
2. Konklusioner
2.1. Rekruttering og tilgang til Den Fri Ungdomsuddannelse
2.1.1. Den Fri Ungdomsuddannelses målgruppe og elevsammensætning
2.1.2. Hvorvidt tiltrækker Den Fri Ungdomsuddannelse unge, som er "spekulanter"?
2.1.3. Reduktion af restgruppen
2.1.4. Rekruttering til Den Fri Ungdomsuddannelse
2.2. Organisering og implementering af Den Fri Ungdomsuddannelse
2.2.1. Den Fri Ungdomsuddannelses organisering
2.2.2. Vejledernes arbejdsopgaver og kompetenceudvikling
2.2.3. Vejledningsprocessen
2.2.4. Udbudet og kvaliteten af tilbud til FUU-elever
2.2.5. FUU-elevers udlandsophold
2.2.6. FUU-elevers trivsel på Den Fri Ungdomsuddannelse
2.2.7. Frafaldet på Den Fri Ungdomsuddannelse
2.2.8. Kompetencer og færdigheder hos FUU-eleverne
2.3. Resultat og effekt af Den Fri Ungdomsuddannelse
2.3.1. Videre uddannelse efter Den Fri Ungdomsuddannelse
2.3.2. Videre beskæftigelse efter Den Fri Ungdomsuddannelse
 
3. Præsentation af Den Fri Ungdomsuddannelse
3.1. Uddannelsens baggrund, formål og målgruppe
3.1.1. Uddannelsens baggrund
3.1.2. Formålet med Den Fri Ungdomsuddannelse
3.1.3. Målgruppen for Den Fri Ungdomsuddannelse
3.2. Uddannelsens struktur
3.3. Økonomi
3.4. Uddannelsens udvikling frem til i dag
3.4.1. Antal uddannelsesplaner
3.4.2. FUU-elevernes uddannelsesmæssige baggrund
3.4.3. Uddannelsesplanernes fordeling på skoletyper
3.4.4. Uddannelsesplanernes geografiske fordeling
3.4.5. Elevugernes fordeling på undervisningsformer
 
4. Deltageranalyse
4.1. Motiver for deltagelse i FUU: Tilvalg kontra fravalg?
4.1.1. FUU-elevernes begrundelser for at vælge FUU
4.1.2. Vejledernes vurdering af elevernes motiver for valget af FUU
4.1.3. De unges alternativer til Den Fri Ungdomsuddannelse
4.2. FUU-elevers studieskift - findes der "spekulanter"?
4.2.1. Datagrundlag
4.2.2. Hvilke uddannelser blev afbrudt?
4.2.3. Hvornår blev uddannelsen afbrudt?
4.2.4. Sammenhæng mellem kendskab til FUU, karaktergennemsnit og beslutning om at afbryde uddannelsen?
4.3. Rekruttering til FUU
4.3.1. Information om FUU
4.3.2. De unges påvirkning i forbindelse med valg af FUU
4.4. Karakteristik af FUU-eleverne
4.4.1. FUU-elevernes sociale baggrund
4.4.2. FUU-elevernes boglige styrke
4.4.3. FUU-elevernes køn og aldersprofil
4.4.4. FUU-elevernes holdninger til uddannelse og fremtiden
4.4.5. Eksempler på forskellige profiler af FUU-elever
4.5. Når FUU-målgruppen?
4.5.1. FUU-elever sammenlignet med unge i de ordinære ungdomsuddannelser og "restgruppen"
4.5.2. FUU-vejlederes vurdering af målgruppen
4.5.3. FUU-eksterne vejlederes vurdering af målgruppen
  
5. Den Fri Ungdomsuddannelses image
5.1. FUU-elever
5.2. Den øvrige del af målgruppen
5.3. Vejledere uden for FUU
5.4. Den offentlige opinion
 
6. Vejledningen af FUU-eleverne
6.1. Samarbejdet mellem elever og vejledere
6.1.1. Vejledning og udformning af uddannelsesplan.
6.2. Elevernes udbytte af vejledningen
 
7. Organisations- og administrationsanalyse
7.1. Uddannelsens organisation og administration.
7.2. Udviklingen i Den Fri Ungdomsuddannelses lovgrundlag
7.3. Uddannelsesansvarlige skolers oplevelse af vilkårene for at udbyde Den Fri Ungdomsuddannelse
7.3.1. Forslag til forbedring af de uddannelsesansvarlige skolers vilkår
7.3.2. Øvrige faktorer der påvirker udbudet af FUU
7.4. FUU-vejledernes arbejdsgrundlag
7.4.1. Vejlederes arbejdsopgaver og tidsforbrug
7.4.2. Vejledernes vurdering af regelgrundlaget for FUU
7.4.3. Udbud og samarbejde med underleverandører
7.4.4. Det lokale FUU-samarbejde
7.4.5.  Vejledernes efteruddannelsesbehov
  
8. Gennemførelsesanalyse
8.1. De unges uddannelsesplaner
8.2. Vurdering af delforløb og uddannelsesaktiviteter
8.3. Skift af uddannelsesaktivitet.
8.4. Udlandsophold
8.5. FUU-elevers sociale netværk
 
9. Kompetence- og kvalifikationsanalyse
9.1. Elevernes vurdering af opnåede kompetencer og kvalifikationer
9.2. Vejledervurderinger af kompetencer og kvalifikationer
9.3. Aftagervurderinger af kompetencer og kvalifikationer
9.3.1 Metodiske forbehold vedrørende aftagerundersøgelsen
9.3.2. Aftagernes kendskab til Den Fri Ungdomsuddannelse
 
10. Frafaldsanalyse
10.1. De frafaldnes beskæftigelse inden Den Fri Ungdomsuddannelse
10.2. De frafaldnes begrundelse for valget af Den Fri Ungdomsuddannelse
10.3. De frafaldnes oplevelse af vejledningen
10.4. De frafaldnes begrundelser for frafald
10.5. De frafaldnes beskæftigelse efter afbrydelsen af FUU
10.6. De frafaldnes sociale og skolemæssige baggrund
 
11. Resultat- og effektanalyse
11.1. FUU-elevers beskæftigelse efter endt uddannelse
11.1.1. Hvad laver FUU-eleverne efter endt uddannelse
11.1.2. FUU-elevernes beskæftigelse sammenlignet med andre grupper af unge
11.2. Betydning af FUU-forløbet
11.2.1. FUU-forløbets betydning for videre uddannelse
11.2.2. FUU-forløbets betydning for beskæftigelse
11.2.3. Anvendelse af kompetencer og kvalifikationer
11.2.4. Aftagervurderinger af FUU's betydning

Forord

Den Fri Ungdomsuddannelse (FUU) blev etableret i 1995 som en del af Undervisningsministeriets program for Uddannelse Til Alle.

Målgruppen for FUU er de unge, som ikke benytter eller fuldfører de øvrige eksisterende ungdomsuddannelser. En af målsætningerne for FUU er således, at den skal bidrage til at reducere den andel af hver ungdomsårgang, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse.

Den Fri Ungdomsuddannelse er blevet evalueret i perioden 1998-2000. Udgangspunktet for evalueringen har været uddannelsens målsætninger, som de fremgår af Lov om Den Fri Ungdomsuddannelse - og bemærkningerne til lovforslaget.

1. delrapport fra undersøgelsen er publiceret af PLS Consult (nu PLS RAMBØLL Management) i januar 1999. Her er fokus lagt på deltagersammensætning, elevernes baggrund og begrundelser for valg af uddannelsen, samarbejde mellem elev og vejleder og elevernes udbytte af FUUforløbet.

2. delrapport er publiceret af Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen i januar 2000. Rapporten beskæftiger sig bl.a. med "indgangen" til FUU, rekruttering, vejlederes og vejledningsinstansers kendskab og holdninger til den fri ungdomsuddannelse herunder om vejledningen af den enkelte, de unges informationskanaler, fremtidsplaner og beskæftigelse - og frafaldet fra uddannelsen.

1. og 2. delrapport er begge tilgængelige i fuld tekst på PLS RAMBØLL's website på webadressen: www.fuu-evaluering.dk/resultater/.

Dette temahæfte indeholder PLS RAMBØLL's slutrapport om evalueringen af FUU.
Rapportens indhold og konklusioner har udgjort en væsentlig del af grundlaget for den netop vedtagne lovændring.

Undervisningsministeriet har finansieret evalueringen og udarbejdelsen og udgivelsen af dette temahæfte.

Afslutningsvis skal bemærkes, at meninger og synspunkter i publikationen står for forfatternes egen regning.

 

Joachim Clausen
Undervisningsministeriet
Uddannelsesstyrelsen
Område for de erhvervsfaglige uddannelser
Juni 2001

 


1. Indledning

I perioden 1998-2000 har PLS RAMBØLL Management gennemført en evaluering af Den Fri Ungdomsuddannelse. Evalueringen er igangsat af Undervisningsministeriet. I denne slutrapport præsenteres evalueringens endelige resultater.

Analyser og konklusioner i denne slutrapport baseres på det datamateriale, der er indsamlet i løbet af den treårige evalueringsperiode. En del af dette materiale er tidligere blevet præsenteret i to delrapporter, som blev udarbejdet i 1998 og 1999. Begge disse delrapporter er offentligt tilgængelige og udgør en del af den samlede evaluering.

I dette indledende afsnit præsenteres først slutrapportens opbygning. Dernæst beskrives det kommissorium, som ligger til grund for opgavens løsning og de evalueringskriterier, som vi baserer vores vurderinger og konklusioner på. Endelig præsenteres evalueringens overordnede metode og datagrundlag.

1.1. Rapportens opbygning

Kapitel 2 indeholder undersøgelsens overordnede resultater og konklusioner.

Kapitel 3 er beskrivende og giver en introduktion til Den Fri Ungdomsuddannelse, herunder en beskrivelse af uddannelsens baggrund og formål, målgruppen for Den Fri Ungdomsuddannelse, formålet med Den Fri Ungdomsuddannelse samt de vigtigste ændringer, Den Fri Ungdomsuddannelse har gennemgået siden dens vedtagelse i 1994.

Kapitel 4 indeholder en analyse af Den Fri Ungdomsuddannelses deltagersammen-sætning, herunder årsager til, at de unge vælger at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse, og hvordan de rekrutteres til Den Fri Ungdomsuddannelse. Den Fri Ungdomsuddannelses aktuelle og potentielle målgruppe udgør ligeledes et centralt element i kapitel 4. Vi giver en nærmere karakteristik af FUU-eleverne og sammenligner dem med unge i de ordinære ungdomsuddannelser og i den uddannelsesmæssige "restgruppe". Det belyses herunder, hvorvidt FUU-elever adskiller sig fra de andre grupper af unge med hensyn til deres karaktergennemsnit og boglige styrke i folkeskolen, forældrenes beskæftigelse og uddannelse m.v.

Kapitel 5 belyser Den Fri Ungdomsuddannelses image blandt FUU-elever, den øvrige del af målgruppen, vejledere uden for FUU samt den offentlige opinion. Det analyseres herunder, hvilket kendskab og hvilke holdninger de respektive grupper har til uddannelsen, og hvilke forestillinger de har om dens formål, målgruppe m.v.

Kapitel 6 analyserer vejledningen af FUU-elever. Analysen behandler dels de unges vurdering og udbytte af vejledningen og dels vejledernes vurdering af samspillet med FUUelever.

Kapitel 7 sætter fokus på organisationen og administrationen af Den Fri Ungdomsuddannelse. Indledningsvis beskrives uddannelsens organisation og administration, herunder hvilke ændringer der er gennemført i uddannelsens regelgrundlag siden uddannelsens etablering og frem til nu. De efterfølgende afsnit behandler, hvorledes de uddannelsesansvarlige skoler og vejlederne oplever Den Fri Ungdomsuddannelses organisation og de administrative og økonomiske vilkår for arbejdet med uddannelsen:

Kapitel 8 sætter fokus på indholdet i Den Fri Ungdomsuddannelse. Vi belyser, hvad der indgår i de unges uddannelsesplaner samt deres tilfredshed med kvaliteten og udbyttet af de aktiviteter, der indgår i deres FUU-forløb. Ligeledes belyses FUUelevernes trivsel på uddannelsen og deres oplevelse af sociale netværk, som de indgår i.

Kapitel 9 belyser de kompetencer og kvalifikationer, som de unge opnår på Den Fri Ungdomsuddannelse. Elevernes opnåelse af faglige og personlige kompetencer belyses fra såvel et elev- som et vejleder- og aftagerperspektiv.

Kapitel 10 præsenterer resultaterne af en frafaldsundersøgelse, der sætter fokus på de elever, som starter på Den Fri Ungdomsuddannelse uden at gennemføre den. Kapitlet belyser, hvad eleverne lavede inden de startede på Den Fri Ungdomsuddannelse, deres motiver til at søge ind på uddannelsen, hvordan de oplevede vejledningen, hvorfor de valgte at afbryde uddannelsen samt deres beskæftigelse efter de afbrød uddannelsen. Endelig analyserer vi deres sociale og skolemæssige baggrund.

Kapitel 11 behandler FUU-elevernes status efter endt uddannelse. Kapitlet belyser, hvad FUU-eleverne laver efter endt uddannelse og sammenligner deres adfærd på uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet med andre grupper af unge. Ligeledes analyseres, hvilken betydning FUU-forløbet har haft for såvel uddannelse som beskæftigelse, og hvordan kompetencer og kvalifikationer erhvervet på Den Fri Ungdomsuddannelse anvendes i uddannelse og jobsammenhæng.

1.2. Evalueringens kommissorium

1.2.1. Evalueringens formål

De overordnede mål med evalueringen af Den Fri Ungdomsuddannelse er:

  • At evalueringen skal give et præcist signalement af uddannelsen
  • At væsentlige eller overordnede udviklingstendenser i FUU skal identificeres
  • At tilrettelæggelsen og organiseringen af FUU skal belyses
  • At det skal belyses, om målgruppen rent faktisk indfanges af FUU
  • At det skal belyses, hvilke kompetencer og kvalifikationer FUU-elever bibringes
  • At resultaterne af FUU-uddannelsen for eleverne skal kortlægges.

Udgangspunktet for evalueringen af Den Fri Ungdomsuddannelse er, at uddannelsen skal evalueres på dens egne præmisser. Formålet med evalueringen er derfor at vurdere, om og i hvilken grad de mål, der ligger i loven om Den Fri Ungdomsuddannelse og de intentioner, der ligger bag uddannelsen, er blevet realiseret.

Derimod er det ikke evalueringens formål at vurdere Den Fri Ungdomsuddannelses nødvendighed eller tilstrækkelighed. Hvorvidt en anden form for ungdomsuddannelserne ville have været mere hensigtsmæssig i forhold til at opnå de uddannelsespolitiske mål er en problemstilling, som ligger uden for rammerne af denne evaluering.

1.2.2. Mål og evalueringskriterier

I det følgende præsenteres uddannelsens mål og en række evalueringskriterier, som kan udledes af disse mål. Det er disse mål og evalueringskriterier, som har været styrende for evalueringens indgangsvinkel og dataindsamling.

Målene med Den Fri Ungdomsuddannelse og de heraf udledte evalueringskriterier er dels baseret på analyser af relevante dokumenter (herunder lov med inddragelse af forarbejderne til loven samt bemærkningerne til lovforslaget), dels på de informationer og erfaringer, som er indhentet gennem interviews med Fællesrådets Sekretariat, udvalgte FUU-vejledere og skoleledere for uddannelsesansvarlige skoler.

Den Fri Ungdomsuddannelse skal bidrage til at reducere andelen af hver ungdomsårgang, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse (restgruppemålsætningen).

Som det formuleres i lovforslagets almindelige bemærkninger, er "Den Fri Ungdomsuddannelse ... en del af en samlet indsats for, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse". Ifølge denne målsætning skal Den Fri Ungdomsuddannelse være tilbud til unge, som ikke ellers ville have påbegyndt en ungdomsuddannelse og unge, som ikke kan eller ikke ønsker at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, som de har påbegyndt.

Ud fra ovenstående målsætning kan følgende evalueringskriterier udledes:

  • Er den samlede restgruppe reduceret i løbet af Den Fri Ungdomsuddannelse eksistens?
  • Kan et evt. fald i restgruppens størrelse tilskrives Den Fri Ungdomsuddannelse?
  • Ville de unge, som gennemfører FUU, have tilhørt restgruppen, hvis ikke FUU havde eksisteret?

Den Fri Ungdomsuddannelse skal forøge de deltagende unges mulighed for og tilbøjelighed til at søge videre uddannelse eller at finde beskæftigelse (uddannelses og beskæftigelsesmålsætningen).

I bemærkningerne til lovforslaget fremhæves det således, at Den Fri Ungdomsuddannelse skal kunne fungere som et alternativ til de eksisterende ungdomsuddannelser. Samtidig skal FUU imidlertid kunne fungere som en indgang til de eksisterende ungdomsuddannelser eller som direkte uddannelse til beskæftigelse. FUU skal således også kunne give de unge erhvervsmæssige kvalifikationer. Endvidere fremhæves det, at FUU skal styrke de unges grundlag for at tage del i den livslange uddannelse. Endelig nævnes det, at Den Fri Ungdomsuddannelse skal styrke den enkeltes evne til at planlægge og gennemføre længerevarende uddannelsesforløb, sammenstykket af forskellige dele.

Ud fra denne målsætning kan følgende evalueringskriterier udledes:

  • Er FUU-eleverne motiverede til at påbegynde videre uddannelse, når de har færdiggjort deres FUU-forløb, og i hvilken grad kan det tilskrives FUUforløbet?
  • Vælger FUU-eleverne at søge fortsat uddannelse, når FUU-forløbet er fuldendt?
  • Sætter FUU-forløbet eleverne i stand til at påbegynde videre uddannelse, og i hvilken grad skyldes det kvalifikationer og/eller kompetencer opnået gennem Den Fri Ungdomsuddannelse?
  • Vælger FUU-eleverne at søge beskæftigelse umiddelbart efter færdiggørelsen af deres FUUforløb?
  • Sætter FUU-forløbet eleverne i stand til at finde beskæftigelse umiddelbart efter forløbet, og i hvilken grad skyldes det kvalifikationer og/eller kompetencer opnået gennem Den Fri Ungdomsuddannelse?
  • Påvirker Den Fri Ungdomsuddannelse FUU-elevernes generelle holdning til uddannelse i positiv retning?

Den Fri Ungdomsuddannelse skal kunne være meritgivende

Det fremhæves i lovforslagets bemærkninger, at "uddannelsen kunne sammenstykkes på en sådan måde, at der opnås adgang til fortsat uddannelse". Alternativt "kan uddannelsen også give merit i de øvrige ungdomsuddannelser". "Uddannelsesplanen kan sammensættes med særligt henblik på at bestå adgangsprøver ... eller på at opfylde adgangsbetingelser".

Følgende evalueringskriterier kan opstilles ud fra målsætning 7:

  • I hvilken udstrækning forekommer det, at FUU-elevernes uddannelsesplaner indeholder meritgivende elementer?
  • Hvorvidt har FUU-eleverne påbegyndt videre uddannelse efter Den Fri Ungdomsuddannelse - og hvilken betydning havde Den Fri Ungdomsuddannelse for, at de kunne påbegynde uddannelsen?

Den Fri Ungdomsuddannelse skal udvikle de deltagende unges kompetencer baseret på et "helhedssyn" (kompetencemålsætningen).

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at sigtet med Den Fri Ungdomsuddannelse er bredere end blot, at de deltagende unge tilegner sig en række konkrete færdigheder eller kundskaber. Langt mere ambitiøst er målet således, at de unges "personlige kompetencer" styrkes igennem FUU.

Den Fri Ungdomsuddannelse skal have "et uddannelsesmål for øje, der sigter mod størst mulig udvikling af den enkeltes personlige kompetence". "Målet er således, at den unge, der har afsluttet en fri ungdomsuddannelse, som helhed er bedre rustet til at opnå et tilfredsstillende voksenliv." Det spørgsmål kan rejses, hvad der konkret menes med "personlig kompetence". Af bemærkningerne fremgår i denne sammenhæng, at FUU skal "bidrage til at udvikle den unges personlighed og forudsætninger for en rig voksentilværelse", ligesom bemærkningerne til § 1 fremhæver, at "i den personlige kompetence indgår egenskaber som ansvarlighed (for sig selv og andre), selvstændighed, evne til at planlægge, formulere sig og til at samarbejde. Udvikling af den personlige kompetence indebærer også udvikling af et spektrum af evner på det musisk-kreative område".

Af bemærkningerne til lovforslaget fremhæves det ligeledes, at uddannelsen ikke bør resultere i en tilegnelse af forskellige "isolerede" kundskaber og færdigheder: "Uddannelsen som helhed skal ikke alene indeholde tilegnelse af færdigheder og kundskaber, men også sætte disse ind i en større sammenhæng". Det præciseres imidlertid ikke, hvori denne "større sammenhæng" består.

En formålsfortolkning i lyset af målsætningerne om FUUs bidrag til elevernes personlige kompetence kunne antyde, at målsætningen om "helhedssynet" og "den større sammenhæng" henviser til en parallel og harmonisk udvikling af almene, personlige kompetencer og specifikke faglige kvalifikationer. Derudover kunne målsætningen om helhedssynet henvise til, at uddannelsesforløb i Den Fri Ungdomsuddannelse bør indeholde elementer, som sikrer, at eleven opnår en forståelse af sigtet med det samlede uddannelsesforløb.

Følgende evalueringskriterier kan udledes af disse mål:

  • Sikrer FUU-forløbene en parallel og harmonisk udvikling af almene, personlige kompetencer og specifikke faglige kvalifikationer?
  • Har FUU-forløbet bidraget til elevernes selvtillid, selvstændighed, selverkendelse, horisont, åbenhed/nysgerrighed, samarbejdsevne, formuleringsevne, kreativitet, musisk-kunstneriske udtryksevne samt evne til at se frem i tiden og planlægge?
  • Har FUU bidraget til elevernes personlige kompetence i en grad og på en måde som adskiller sig fra, hvad der er tilfældet for de ordinære ungdomsuddannelser?
  • Indeholder FUU-forløbene elementer, som gør, at eleven opnår en forståelse af sigtet med det samlede uddannelsesforløb?

Den Fri Ungdomsuddannelse skal tage udgangspunkt i den unges individuelle ønsker og forudsætninger

Det fremstår fra bemærkningerne til lovforslaget, at det individuelle udgangspunkt er et centralt element i uddannelsen: "Den Fri Ungdomsuddannelse tilrettelægges ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger". "Uddannelsesmålet opstilles med udgangspunkt i den enkelte unges forudsætninger og aktuelle kompetencer, både socialt, praktisk, kreativt og intellektuelt". Desuden: Den Fri Ungdomsuddannelse "skal åbne nye uddannelsesmuligheder for de unge, der ønsker at sammensætte deres egen uddannelse".

Af denne målsætning kan følgende evalueringskriterier udledes:

  • Er der sammenhæng mellem den unges kvalifikationer, kompetencer og hidtidige uddannelsesforløb og FUU-uddannelsesmålet samt uddannelsesplanen?
  • Er det den unge selv, der har formuleret sit ønske om at gennemføre et FUUforløb, fx i stedet for en ordinær ungdomsuddannelse?
  • Er FUU-eleverne tilfredse med den indflydelse, de har på deres uddannelsesplan?
  • Er vejledningsprocessen et samspil, hvor den unges ønsker og forudsætninger er udgangspunktet?

Den Fri Ungdomsuddannelse skal kunne rumme mange typer af unge og skal omfatte de unge, der ikke benytter eller fuldender de eksisterende ungdomsuddannelser

Debatten i forbindelse med vedtagelsen af lovgivningen drejede sig i høj grad om, hvorvidt FUU rettede sig imod særligt "svage" grupper af unge eller ej. Bemærkningerne til lovforslaget, ligesom den endeligt vedtagne lov, fremhæver, at det ikke kun er "svage" unge, som er målgruppen for FUU. Den Fri ungdomsuddannelse skal kunne rumme unge med meget forskellige forudsætninger - både såkaldte "stærke" og "svage" unge.

Af denne målsætning kan følgende evalueringskriterier udledes:

  • Omfatter FUU et bredt spektrum af unge med hensyn til social baggrund?
  • Har FUU-eleverne afbrudte ordinære ungdomsuddannelsesforløb bag sig?

Udover de ovennævnte evalueringskriterier er der nogle yderligere forhold, som bør belyses for at kunne besvare spørgsmålet om, hvorfor Den Fri Ungdomsuddannelse har produceret de resultater og effekter, den har. For at kunne forstå og forklare FUUs resultater, og for at kunne bidrage aktivt til FUUs videreudvikling, er det således nødvendigt at belyse en række aspekter af Den Fri Ungdomsuddannelses implementering:

Organiseres og administreres Den Fri Ungdomsuddannelse på en hensigtsmæssig måde?

  • I hvilket omfang er regelgrundlaget for FUU klart og hensigtsmæssigt?
  • I hvilket omfang er der grænsefladeproblemer i forhold til tilstødende lovgivning?
  • Fungerer samspillet mellem uddannelsesansvarlige skoler/vejledere på den ene side og Fællesrådets Sekretariat på den anden side hensigtsmæssigt?
  • Har de uddannelsesansvarlige skoler fået den fornødne administrative støtte fra Fællesrådets Sekretariat og/eller fra Undervisningsministeriet?
  • Hvilket lokalt samarbejde er der mellem FUU-vejledere, og hvordan fungerer samarbejdet?
  • Har FUU-vejlederne de fornødne ressourcer og den fornødne uddannelse til at varetage deres opgaver på en hensigtsmæssig måde?
  • Er der de fornødne retningslinier for eller den fornødne enighed om FUU-vejledningens form og indhold?

Gennemføres FUU-forløbene på en hensigtsmæssig måde?

  • Har vejledningen af den unge sikret kontinuitet og sammenhæng i FUU-uddannelsesforløbet?
  • Påvirkes elevernes sociale netværk negativt af deres indtræden i FUU? I hvilket omfang skaber det evt. problemer, at FUU-elevernes uddannelsesbaserede sociale netværk forsvinder?
  • Er skiftet mellem forskellige aktiviteter i FUU-uddannelsesforløbene forløbet på en hensigtsmæssig måde for eleverne?
  • Er uddannelse eller praktik i udlandet blevet gennemført på en måde, som har bidraget til elevens udbytte af FUU-forløbet på måder, som nationale aktiviteter ikke kunne have gjort?
  • Har eleverne haft de fornødne muligheder for på forhånd at vurdere kvaliteten af de undervisningsmuligheder, de har valgt imellem?
  • Har frafaldet på Den Fri Ungdomsuddannelse et acceptabelt niveau sammenlignet med andre uddannelser?
  • Er der primært tale om et positivt (mål med uddannelsesplan opfyldt før tid) eller negativt frafald?

1.3. Evalueringens metode og datagrundlag

Evalueringen hviler på et meget omfattende datamateriale, som er indsamlet gennem de tre år, som evalueringen er forløbet over. Tabel 1.1 giver en oversigt over det indsamlede datamateriale.

Oversigt over evalueringens datakilder

Tabel 1.1

Dataindsamling - aktiviteter 1998 1999 2000
Interview med interessenter X
Statistik- og dokumentanalyse X
Spørgeskemaundersøgelse blandt tværsnit af FUU-elever generelt X X X
Fokusgrupper med FUU-elever X X X
Spørgeskemaundersøgelse blandt frafaldne FUU-elever X
Spørgeskemaundersøgelse blandt dimitterede FUU-elever X
Telefoninterviewundersøgelse blandt FUUelever, der inden FUU har afbrudt en ungdomsuddannelse ("Spekulant-undersøgelsen") X
Spørgeskemaundersøgelse med "rest-gruppen" dvs. unge uden ungdomsuddannelse X X
Spørgeskemaundersøgelse med unge i ordinære ungdomsuddannelser X X
Spørgeskemaundersøgelse blandt FUU-vejledere X X
Fokusgruppeinterview med vejledere X X X
Spørgeskemaundersøgelse blandt eksterne vejledere, dvs. uden for FUU X
Undersøgelse med uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere, der aftager FUU-elever X
Undersøgelse blandt vejledere om eksempler på elev-profiler X
Interviewundersøgelse blandt uddannelsesansvarlige skoler om barrierer for at udbyde FUU X
Omnibus-undersøgelse blandt ca. 1.000 borgere i august og november 1999 X

I det følgende beskrives de enkelte elementer i dataindsamlingen nærmere.

1.3.1. Den elevrettede dataindsamling

Tværsnitsundersøgelse blandt FUUelever Spørgeskemaundersøgelser: I både 1998, 1999 og 2000 er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af et tværsnit af de elever, som har gået på Den Fri Ungdomsuddannelse fra uddannelsens begyndelse og frem til i dag. Undersøgelserne omfatter således både nuværende og tidligere elever. Undersøgelserne er gennemført ved hjælp af postale spørgeskemaer kombineret med telefonisk opfølgning/ interview for personer, der ikke har besvaret spørgeskemaerne postalt.

FUU-elever - undersøgelsernes svarprocent

Tabel 1.2

1998 1999 2000
Undersøgelsens bruttostikprøve 1470 1728 1615
Antal besvarelser 766 985 930
Svarprocent 52% 57% 58%

Fokusgruppeinterview for FUUelever

I hvert af de tre år er den kvantitative tværsnitsundersøgelse blevet fulgt op af fokusgruppeinterview med nuværende og tidligere FUU-elever. Fokusgruppemøderne har haft til hensigt at tilvejebringe en mere dybdegående forståelse af de temaer, som også er blevet berørt i de kvantitative undersøgelser. Endvidere har fokusgruppeinterviewene berørt mere komplekse temaer, som vanskeligt lader sig belyse i spørgeskemaundersøgelser.

Fokusgruppeinterview med elever

Tabel 1.3

År

Antal Fokusgruppeinterview

1998 12
1999 5
2000 4
I alt 21

Gennemgang af FUU-elevernes uddannelsesplaner

Til dette års rapport er der gennemført to forskellige analyser af et udtræk af de unges uddannelsesplaner fra henholdsvis 1995 og 1999. Begge planudtræk er leveret af Fællessekretariatet, som har sikret, at udsnittene fra begge år er repræsentative i forhold til det samlede antal af planer, der hvert års indgås. Udtrækket fra 1995 tæller i alt 557 planer, mens udtrækket fra 1999 tæller i alt 321 planer.

Den ene type plananalyse kategoriserer planerne efter en skala fra et til fem, hvor den enkelte plan kun kan tilskrives én kategori. I den anden analyse kan en plan kategoriseres flere steder, afhængig af, hvor mange forskellige del-elementer, den indeholder. Begge kategoriseringer er foretaget med udgangspunkt i planernes såkaldte målbeskrivelse, mål og ønsker. I de tilfælde, hvor det på basis af oplysningerne i disse felter ikke har været muligt at afgøre, hvilken kategori planen skulle tilskrives, har vi undladt at kategorisere planen. Denne form for kategorisering er naturligvis en kvalitativ øvelse, som er behæftet med en smule usikkerhed og en relativ høj grad af subjektivitet.

Undersøgelse blandt tidligere elever, som er faldet fra uden uddannelsesbevis (frafaldsundersøgelse)

I 1999 er der gennemført en undersøgelse blandt 865 personer, som havde påbegyndt Den Fri Ungdomsuddannelse uden at gennemføre den helt. Formålet med denne undersøgelse var primært at belyse, i hvilken grad der er tale om positivt eller negativt frafald.

Frafaldsundersøgelsen - Undersøgelsens svarprocent

Tabel 1.4

Antal
Antal udtrukne elever 2.382
Antal elever, hvis telefonnummer ikke kunne findes 1.175
Bruttostikprøve 1.207
Antal elever, som har deltaget i et telefonisk interview 865
Svarprocent (865/1207) 72%

Undersøgelse blandt FUU-elever som er dimitteret med uddannelsesbevis I 2000 er der gennemført en selvstændig undersøgelse blandt 595 personer, som er dimitteret fra Den Fri Ungdomsuddannelse med et uddannelsesbevis. Denne undersøgelse fokuserer især på, hvad der sker med eleverne, efter de forlader Den Fri Ungdomsuddannelse, herunder i hvilken grad de kommer i beskæftigelse, og i hvilket omfang dette kan tilskrives Den Fri Ungdomsuddannelse.

Dimittendundersøgelsen - Undersøgelsens svarprocent

Tabel 1.5

Antal
Antal udsendte spørgeskemaer 949
Antal spørgeskemaer retur 600
Svarprocent 63%

Undersøgelser blandt unge i de ordinære ungdomsuddannelser I både 1998 og 2000 er der gennemført undersøgelser blandt unge, som på undersø-gelsens tidspunkt var i gang med at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse.

Unge i de ordinære ungdomsuddannelser - Undersøgelsens svarprocent

Tabel 1.6

1998

2000
Antal udsendte spørgeskemaer 1731
Antal spørgeskemaer retur   8271 1217
Svarprocent - 70%
1. Ved undersøgelsen blandt unge i ordinære ungdomsuddannelser i 1998, har PLS RAMBØLL Management dels sendt spørgeskemaer direkte til eleverne, dels delt spørgeskemaer ud på forskellige skoler i samarbejde med skolerne. Som følge af denne delte distributionsform er det ikke muligt at opgøre en samlet svarprocent.

Undersøgelserne blandt unge i de ordinære ungdomsuddannelser i 1998 omfatter unge som på undersøgelsestidspunktet var ved at gennemføre en gymnasial uddannelse (almen eller erhvervsgymnasial uddannelse) eller en erhvervsfaglig uddannelse (teknisk- eller merkantil erhvervsuddannelse). De indkomne besvarelser er efterfølgende blevet vægtet, således at stikprøvens sammensætning svarer til den procentmæssige fordeling af de unges tilgang til disse uddannelser.

Undersøgelsen blandt unge i de ordinære ungdomsuddannelser i 2000 omfatter et repræsentativt udsnit af unge, som er i gang med en ordinær ungdomsuddannelse. Danmarks Statistik har udtrukket en repræsentativ stikprøve og har stået for udsendelse af spørgeskemaer.

Undersøgelser blandt unge i den uddannelsesmæssige restgruppe I både 1998 og 2000 er der gennemført en undersøgelse blandt unge, som endnu ikke havde gennemført en ungdomsuddannelse - den såkaldte uddannelsesmæssige restgruppe. Restgruppen er i evalueringen defineret som personer i alderen 19-25 år, som ikke har påbegyndt eller fuldført en ungdomsuddannelse.

Unge i restgruppen - Undersøgelsens svarprocent

Tabel 1.7

1998 2000
Antal udsendte spørgeskemaer 1.773 1923
Antal spørgeskemaer retur 9791 10622
Svarprocent 55% 55%
1. PLS RAMBØLL Management har ved screening af de returnerede spørgeskemaer frasorteret 447 spørgeskemaer, hvor respondenterne har angivet at de enten har påbegyndt eller gennemført en ungdomsuddannelse. Årsagen hertil skal findes i en forskydning mellem tidspunktet for skolernes indberetning og tidspunktet for udtrækning af stikprøven, således at Danmark Statistiks databaser ikke er 100% ajourførte. Dette betyder at antallet af valide respondenter i denne undersøgelse udgør 532 respondenter.
2. PLS RAMBØLL Management har i 2000 tilsvarende frasorteret 148 respondenter, der enten har påbegyndt eller fuldført en ungdomsuddannelse. Antallet af valide respondenter i undersøgelsen er herefter 914 respondenter.

Danmarks Statistik har for begge undersøgelsers vedkommende udtrukket en stikprø-ve blandt unge i restgruppen på baggrund af samkørsel af diverse registre, og har stået for den praktiske gennemførelse af dataindsamlingen.

1.3.2. Den vejlederrettede dataindsamling

Spørgeskemaundersøgelser I både 1998 og 1999 er der gennemført spørgeskemaundersøgelser med deltagelse af FUU-vejledere. Undersøgelserne er gennemført ved hjælp af postale spørgeskemaer.

FUU-vejledere - Undersøgelsens svarprocent

Tabel 1.8         

1998 1999
Antal udsendte spørgeskemaer 581 721
Antal spørgeskemaer retur 338 381
Svarprocent 67% 53%

Fokusgruppeinterview

Endvidere er deri alle tre år gennemført fokusgruppeinterview med FUUvejledere. Disse fokusgruppeinterview er dels blevet anvendt til at belyse mere komplekse problemstillinger, dels brugt til at indhente fortolkninger af nogle af de resultater, som er fremkommet i de øvrige undersøgelser.

Fokusgruppeinterview med vejledere

Tabel 1.9

År Antal Fokusgruppeinterview
1998 6
1999 5
2000 4
I alt 15

Undersøgelse blandt vejledere om eksempler på elevprofiler

PLS RAMBØLL Management har gennemført en undersøgelse blandt FUUvejledere, hvor hver vejleder har fået til opgave at indsende eksempler på vellykkede og ikkevellykkede FUU-forløb, herunder at beskrive den pågældende FUU-elevs karakteristika, unges "type", skolemæssige baggrund, uddannelsesønsker m.v. Vejlederen har herunder skullet beskrive, hvilke faktorer han/hun vurderer, der gjorde FUUforløbet vellykket eller ikkevellykket.

På baggrund af vejledernes indsendte eksempler har PLS RAMBØLL Management udformet en oversigt over forskellige elevprofiler, der er offentliggjort på evalueringens hjemmeside på adressen www.fuuevaluering.dk

Undersøgelse blandt vejledere, der henviser til FUU

I 1999 er der gennemført en telefonisk interviewundersøgelse blandt vejledere uden for Den Fri Ungdomsuddannelse, der henviser til FUU. Disse vejledere er ansat i grundskolen på andre ungdomsuddannelsesinstitutioner (gymnasier/HF, handelsskoler, tekniske skoler) samt på AF og i de kommunale forvaltningers afdelinger for unge.

Eksterne vejledere - Undersøgelsens svarprocent

Tabel 1.10       

Antal
Antal udtrukne vejledere 339
Antal vejledere, der deltog 282
Svarprocent (282/339) 83%

Der er gennemført en telefonisk interviewundersøgelse blandt 282 vejledere. 83% af disse eksterne vejledere valgte at besvare spørgsmålene, hvilket må vurderes som særdeles tilfredsstillende.

Interviewundersøgelse blandt uddannelsesansvarlige skoler

I 2000 er der gennemført en interviewundersøgelse blandt 50 uddannelsesansvarlige skoler, der har skullet belyse deres oplevelse af de organisatoriske og administrative vilkår for at udbyde Den Fri Ungdomsuddannelse. Gruppen af skoler er udvalgt således, at den både indeholder uddannelsesansvarlige skoler med mange igangværende uddannelsesplaner, skoler med få planer samt skoler, der er stoppet som uddannelsesansvarlige skoler. Endvidere er bestyrelsen for Landsforeningen af Uddannelsesansvarlige Skoler (LAUS) blevet interviewet og har kommenteret delundersøgelsens resultater og givet deres vurdering af de uddannelsesansvarlige skolers vilkår i relation til de problemstillinger delundersøgelsen behandler.

1.3.3. Aftagerundersøgelse

På baggrund af oplysninger fra elever, der har afsluttet Den Fri Ungdomsuddannelse er aftagende virksomheder og uddannelsesinstitutioner søgt identificeret. Af en bruttostikprøve på 100 aftagere er det lykkedes at gennemføre interview med 31.

Baggrunden for det lave antal gennemførte interview er at det har været meget kompliceret at identificere relevante aftagerinstitutioner.

I undersøgelsen er 100 "aftagere" blevet forsøgt kontaktet, men en stor del af disse har ikke kunnet interviewes, idet de ikke opfatter sig som egentlige aftagere af FUUelever. 39 af de 69 frafaldne respondenter har således givet den begrundelse, at de "har svært ved at identificere FUU'erne i mængden".

1.3.4. Opinionsundersøgelser

Der er i 1999 blevet gennemført to opinionsundersøgelser, der belyser kendskabet og holdninger til Den Fri Ungdomsuddannelse blandt et repræsentativt udsnit af den voksne befolkning. Undersøgelsen blev første gang gennemført i august måned og blev gentaget i november måned. Formålet med undersøgelsen var at måle befolkningens kendskab og holdning til Den Fri Ungdomsuddannelse.

1.3.5. Panelmøder med FUU-elever, vejledere og eksterne eksperter

I forbindelse med evalueringen har PLS RAMBØLL Management etableret tre paneler med henholdsvis FUU-elever, vejledere og eksterne eksperter som deltagere. Panelernes hovedopgaver har været at kommentere udkast til spørgeskemaer samt forelø-bige undersøgelsesresultater. PLS RAMBØLL Management har udsendt undersøgelsesresultaterne til paneldeltagerne og bedt disse kommentere, hvilke resultater de har fundet særligt bemærkelsesværdige samt at komme med forslag til tolkning af undersøgelsesresultaterne.


2. Konklusioner

I dette kapitel præsenterer PLS RAMBØLL Management konklusionerne af evalueringen af Den Fri Ungdomsuddannelse. Vi har inddelt vore konklusioner i tre overordnede temaer: Rekruttering og tilgang til Den Fri Ungdomsuddannelse, indhold og implementering samt resultater og effekt.

2.1. Rekruttering og tilgang til Den Fri Ungdomsuddannelse

2.1.1. Den Fri Ungdomsuddannelses målgruppe og elevsammensætning

Det er et mål for Den Fri Ungdomsuddannelse, at den skal kunne rumme et bredt spektrum af unge og skal omfatte de unge, der ikke benytter eller fuldender de eksisterende ungdomsuddannelser. Bemærkningerne til lovforslaget, ligesom den endeligt vedtagne lov, fremhæver, at det ikke kun er "svage" unge, som er målgruppen for FUU. Den Fri Ungdomsuddannelse skal kunne rumme unge med meget forskellige forudsætninger - både såkaldte "stærke" og "svage" unge.

Konklusion: PLS RAMBØLL Management vurderer, at Den Fri Ungdomsuddannelse har været i stand til at tiltrække et bredt spektrum af unge - både "stærke" og "svage" unge. Resultaterne viser dog, at FUU-eleverne ligner gruppen af unge i ordinære uddannelser mere, end de ligner unge i den uddannelsesmæssige "restgruppe". Med hensyn til boglige færdigheder ligger FUU-elever midt imellem restgruppen og unge i de ordinære uddannelser. Sammenlignet ud fra social baggrund er der kun begrænsede forskelle mellem FUU-elever og unge i de ordinære ungdomsuddannelser med hensyn til deres forældres beskæftigelse og uddannelse. Derimod viser undersøgelserne, at gruppen af FUU-elever afviger fra den uddannelsesmæssige "restgruppe" med hensyn til disse sociale karakteristika.

Evalueringen viser, at Den Fri Ungdomsuddannelse fortrinsvis tiltrækker unge, som ikke er motiverede for at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse og/eller, som ikke kan få deres ønsker opfyldt inden for de ordinære ungdomsuddannelser - mere end den tiltrækker unge, der anfører, at de har svært ved at klare en uddannelse. Dette indikerer, at Den Fri Ungdomsuddannelse især har tiltrukket de "stærke" unge, og dermed til en vis grad har rekrutteret skævt inden for målgruppen. Dette underbygges af, at kendskabet til Den Fri Ungdomsuddannelse er størst blandt unge i de ordinære ungdomsuddannelser, hvor 59% af de unge har hørt om uddannelsen. Derimod har kun 34% af de unge i restgruppen hørt om Den Fri Ungdomsuddannelse.

PLS RAMBØLL skal dog samtidig fremhæve, at opdelingen i "stærke" og "svage" unge er vanskelig at operere med, idet evalueringens undersøgelser blandt FUUelever og vejledere viser, at det i praksis er langt mere nuanceret og sammensat, hvad der gør en given ung "stærk" eller "svag" i relation til at gennemføre en ungdomsuddannelse. (I afsnit 4.4.5 præsenteres eksempler på FUU-elever, der nok er "stærke" bedømt ud fra deres boglige færdigheder, men som på grund af andre personlige forhold er "svage" eller mangler motivation i relation til det at gennemføre et uddannelsesforløb.)

Ydermere viser evalueringen, at skoletræthed er en bagvedliggende faktor for mange unges valg af Den Fri Ungdomsuddannelse. Blandt FUU-elever som inden FUU gik i folkeskolen, i gymnasiet eller på handelsskole m.v. angiver mange unge, at de er trætte af boglige fag. De vælger derfor FUU, fordi den giver mulighed for at kombinere boglig undervisning med mere praktisk betonet undervisning. Skoletræthed synes både at forekomme blandt bogligt stærke FUU-elever, der forlod folkeskolen med et højt karaktergennemsnit, såvel som blandt FUU-elever, der har læse- og staveproblemer. FUU kan bidrage til at modvirke skoletræthed for både bogligt stærke og bogligt svage FUU-elever.

PLS RAMBØLL Management vurderer, at en medvirkende tendens til, at Den Fri Ungdomsuddannelse rekrutterer skævt inden for målgruppen er, at der blandt vejledere er en tendens til, at unge med personlige/sociale problemer "visiteres væk" og frarådes at starte på uddannelsen. Evalueringens resultater indikerer, at finansieringsformen for FUU-vejledningen, hvor der ydes et fast beløb per elev, er en faktor, som i et vist omfang er medvirkende til, at svage unge med sociale/personlige problemer ikke kommer i gang med uddannelsen. For vejlederen er det alt andet lige ikke attraktivt at tage for mange svage - og dermed tidskrævende - unge ind, da der kun et fast vejledningstilskud pr. vejledt elev og at vejledningstilskuddet bortfalder, hvis eleven springer fra før uddannelsen afsluttes.

I det følgende præsenteres de udvalgte resultater nærmere, som konklusionen er baseret på.

Elever på Den Fri Ungdomsuddannelse ligner elever på de ordinære ungdomsuddannelser mere, end de ligner unge i den uddannelsesmæssige "restgruppe" Den Fri Ungdomsuddannelse vælges af mange forskellige typer af unge - både "stærke" og "svage" unge. Når man ser på FUU-elevernes boglige færdigheder, så viser vores undersøgelser, at FUU-eleverne, med hensyn til deres karakterniveau i folkeskolen, ligger midt imellem unge i ordinære uddannelser og unge i den uddannelsesmæssige "restgruppe".

Den Fri Ungdomsuddannelse tiltrækker især unge, der vurderer, at de er stærke inden for de kreative/musiske fag samt unge, der klarer sig godt inden for dansk og sprog (engelsk). Andelen af unge, som vurderer, at de har klaret sig meget godt /godt i disse fag, er højere blandt FUU-elever end blandt unge i de ordinære ungdomsuddannelser.

Endvidere viser evalueringens undersøgelser, at der kun er begrænsede forskelle mellem FUU-elever og unge i de ordinære ungdomsuddannelser med hensyn til deres forældres beskæftigelse og uddannelse. Derimod viser undersøgelserne, at gruppen af FUU-elever afviger fra den uddannelsesmæssige "restgruppe" med hensyn til disse sociale karakteristika.

Den Fri Ungdomsuddannelse tiltrækker i højere grad unge, som ikke er motiverede for at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse og/eller ikke kan få deres ønsker opfyldt inden for de ordinære ungdomsuddannelser, end den tiltrækker unge, der anfører, at de har svært ved at klare en uddannelse.

Evalueringens spørgeskemaundersøgelser og fokusgruppeinterview viser, at eleverne i deres begrundelser for valget af FUU overordnet deler sig i 3 grupper, hvoraf de to førstnævnte grupper er de hyppigst forekommende:

1. Gruppen af unge, som ønsker at arbejde med og at dygtiggøre sig inden for områder, som de ikke eller kun i begrænset omfang kan få opfyldt i de ordinære ungdomsuddannelser. En stor del af de unge i denne gruppe vil gerne arbejde med noget kreativt, fx teater, musik, grafik, medier m.v. eller samle point for at komme ind på en bestemt uddannelse eksempelvis pædagoguddannelse m.v.
  
2. Gruppen af unge som vælger Den Fri Ungdomsuddannelse, fordi de vil prøve lidt af hvert inden de afklarer deres videre uddannelsesvalg.
 
3. Gruppen af unge som har valgt FUU, fordi de har personlige problemer eller svært ved at klare den uddannelse, de startede på.

Evalueringens undersøgelser viser endvidere, at 45% af de adspurgte FUU-elever i spørgeskemaundersøgelsen (1998) havde afbrudt en uddannelse, før de påbegyndte deres FUU-forløb. De hyppigst angivne grunde til, at FUU-elever har afbrudt deres foregående uddannelse, er, at uddannelsen ikke passede til deres interesser (76%), eller at de kedede sig på uddannelsen (58%). En relativt lavere andel (24%) angiver som begrundelse, at de havde svært ved at klare uddannelsen. I 2000 er andelen af FUU-eleverne, der tidligere har afbrudt en uddannelse 44%. Andelen er dermed stabil over tid.

Eksterne vejledere finder Den Fri Ungdomsuddannelse mere velegnet for de "stærke" elever Som led i evalueringen er der gennemført en undersøgelse blandt vejledere uden for Den Fri Ungdomsuddannelse. Disse vejledere, der betegnes som "eksterne vejledere", er ansat i grundskolen, på andre ungdomsuddannelsesinstitutioner (gymnasier/ HF, handelsskoler, tekniske skoler) samt på AF og i de kommunale forvaltningers afdelinger for unge.

De eksterne vejlederes målgruppeorientering i forhold til Den Fri Ungdomsuddannelse er overordnet således, at størstedelen (89%) finder, at unge med kreative evner er en oplagt målgruppe for uddannelsen. Omvendt mener store andele af de eksterne vejledere, at bogligt svage unge (53%) og unge med sociale problemer (49%) ikke er oplagte målgrupper for Den Fri Ungdomsuddannelse. De eksterne vejledere, som har denne holdning, begrunder det typisk med, at bogligt svage og unge med sociale problemer i mange tilfælde ikke har det overskud og den selvstændighed, det kræver, at gennemføre Den Fri Ungdomsuddannelse, herunder det at opstille egne mål og at fastholde disse.

De eksterne vejlederes målgruppeorientering adskiller sig i et vist omfang fra målgruppeorienteringen hos FUU-vejledere. På fokusgruppemøder er FUU-vejledere blevet præsenteret for de eksterne vejlederes besvarelser og her vurderede FUUvejledere generelt, at de eksterne vejledere har en for ensidig opfattelse af Den Fri Ungdomsuddannelse ved, at så store andele ikke opfatter bogligt svage unge og unge med sociale problemer som oplagte målgrupper.

FUU-vejledere fremhæver generelt på fokusgruppemøderne, at de har en bredere målgruppeorientering, således at Den Fri Ungdomsuddannelse både henvender sig til stærke unge, som eventuelt har ønsker, der ikke kan opfyldes i det øvrige uddannelsessystem, og svage unge, som gennem uddannelsen kan opbygge personlige kompetencer og motivation for videre uddannelse.

Det er især unge, som har sociale/personlige problemer, der ikke får lavet en uddannelsesplan Evalueringen viser, at det efter FUU-vejledernes vurdering især er unge, som har sociale/ personlige problemer, der ikke får lavet en uddannelsesplan, selv om de i udgangspunktet henvender sig som interesserede i Den Fri Ungdomsuddannelse. 63% af vejlederne vurderer, at de, der ikke får udformet en uddannelsesplan i et stort eller et vist omfang er unge, som har sociale/personlige problemer. Den tilsvarende andel for bogligt stærke unge udgør 28%. Det er især blandt vejledere, der er tilknyttet produktionsskoler, at en meget høj andel (81%) vurderer, at det især er unge med sociale/ personlige problemer, der ikke får udformet en uddannelsesplan.

FUU-vejledernes svar viser overordnet, at de grupper af unge, der er interesserede i Den Fri Ungdomsuddannelse, men som uddannelsen ikke kan rumme, typisk er socialt belastede unge, eller unge, der af forskellige årsager kræver tæt vejlederkontakt og -opfølgning. En del FUU-vejledere anfører, at unge, der kræver meget tæt vejlederkontakt, ikke passer ind i ordningen, fordi de er for tidskrævende set i forhold til det vejledningstilskud, der udbetales til de uddannelsesansvarlige skoler.

FUU-vejledere har på fokusgruppemøder uddybet denne holdning: På den ene side mener FUU-vejlederne generelt, at Den Fri Ungdomsuddannelse skal henvende sig til og kunne rumme et bredt spektrum af unge, der har varierende personlige og faglige forudsætninger og motivationer for at vælge uddannelsen. På den anden side understreger FUU-vejlederne på fokusgruppemøderne, at Den Fri Ungdomsuddannelse nok skal kunne rumme unge med sociale/personlige problemer - men kun til en vis grænse. Det er en udbredt holdning blandt FUU-vejlederne, at unge med gennemgribende sociale og personlige problemer har behov for støtte af en karakter - og i et omfang - der slet ikke er lagt op til, at FUU-vejledere skal kunne give. Enkelte vejlederne karakteriserer det således, at Den Fri Ungdomsuddannelse ikke lægger op til en sådan "klientgørelse" af FUU-eleven, som vejlederen skal indgå i et samarbejde med. FUUvejlederne fremhæver, at ideen i Den Fri Ungdomsuddannelse tværtimod er, at den unge i høj grad selvstændigt skal kunne opstille og gennemføre egne mål.

2.1.2. Hvorvidt tiltrækker Den Fri Ungdomsuddannelse unge, som er "spekulanter"?

Der har i den offentlige debat om Den Fri Ungdomsuddannelse været omtalt eksempler på unge, som gennemgår en ordinær ungdomsuddannelse, fx gymnasiet, for at afbryde denne uddannelse umiddelbart før den - eller de - sidste eksaminer. Formålet med denne type af adfærd skulle ifølge de omtalte eksempler være, at eleverne får mulighed for efterfølgende at gennemføre Den Fri Ungdomsuddannelse -med SU-finansiering.

Konklusion: PLS RAMBØLL Management vurderer, at forekomsten af "spekulanter" - forstået som unge, for hvilke det kan vurderes som sandsynligt, at de bevidst afbryder deres ordinære ungdomsuddannelse umiddelbart før sidste eksamen, for at kunne gennemføre Den Fri Ungdomsuddannelse med SU - er meget begrænset.

PLS RAMBØLL Management baserer denne konklusion på bl.a. følgende resultater fra en interviewundersøgelse, der omfatter 294 unge FUU-elever, der alle har afbrudt en ordinær ungdomsuddannelse inden FUU.

Langt hovedparten (81%) af eleverne har afbrudt uddannelsen mellem 7 måneder og to år, førend den skulle afsluttes. Kun 17 personer - svarende til 6% af undersøgelsens deltagere - har afbrudt uddannelsen mellem 1 og 0 måneder før den afsluttende eksamen.

Af de 294 interviewede er der kun 6 personer (svarende til 2%), som har afbrudt en ungdomsuddannelse umiddelbart før eksamen i sidste fag. Antallet på 6 personer fremkommer, hvis man ser på de elever, der alene manglede at bestå ét fag, førend deres uddannelse var gennemført. Af disse 6 elever stammer de 5 fra HF, og alle har et karaktergennemsnit som muliggør, at eleven kunne have bestået uddannelsen - også med et karaktergennemsnit, der ligger omkring middel.

Af de 6 personer, der har afbrudt deres ungdomsuddannelse lige før sidste eksamen, svarer dog kun de 4 personer (1,4% af alle i undersøgelsen), at de forud for uddannelsesafbruddet havde besluttet at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse.

Andelen af unge på Den Fri Ungdomsuddannelse, om hvem det kan vurderes som sandsynligt, at de bevidst afbryder deres ordinære ungdomsuddannelse umiddelbart før sidste eksamen for at kunne gennemføre Den Fri Ungdomsuddannelse med SU,er således meget lav. Den udgør kun mellem 1,4% og 2% af de interviewede FUUelever, der har afbrudt en ordinær ungdomsuddannelse inden Den Fri Ungdomsuddannelse.

Andelen af unge, som inden FUU har afbrudt deres ordinære ungdomsuddannelse umiddelbart før sidste eksamen, bliver endog endnu lavere, når man sætter den i forhold til den samlede gruppe af elever på Den Fri Ungdomsuddannelse. PLS RAM-BØLL Managements spørgeskemaundersøgelse blandt FUU-elever viser, at andelen af 862 adspurgte FUU-elever, der har afbrudt en uddannelse inden FUU, er 44%. De 6 personer, der har afbrudt deres ordinære ungdomsuddannelse før sidste eksamen, svarer således kun til 0,9% af den samlede gruppe af FUUelever.

2.1.3. Reduktion af restgruppen

Den Fri Ungdomsuddannelse udspringer af projektet "Uddannelse til Alle." Et af de vigtigste mål med uddannelsen er derfor, at den - sammen med andre initiativer, eksempelvis erhvervsgrunduddannelsen (EGU'en) - bidrager til at øge andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse. For at kunne belyse om, og i hvilken grad, Den Fri Ungdomsuddannelse har bidraget til at øge antallet af unge, der får en ungdomsuddannelse, er det nødvendigt at analysere om uddannelsesfrekvensen er steget, og hvorvidt en eventuel stigning kan tilskrives fremkomsten af Den Fri Ungdomsuddannelse.

Konklusion: PLS RAMBØLL Management vurderer, at etableringen af Den Fri Ungdomsuddannelse har bidraget til at øge antallet af unge, der tager en ungdomsuddannelse og dermed nedbringe restgruppen. Det er dog samtidig vores vurdering, at Den Fri Ungdomsuddannelse vil kunne yde et større bidrag til at nedbringe restgruppen, idet vi kan identificere et potentiale for at rekruttere større dele af gruppen af unge, der ikke benytter eller fuldfører de eksisterende ungdomsuddannelser, end den har formået indtil nu.

I det følgende gennemgås de resultater, der udgør grundlaget for denne konklusion.

Andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse, er stigende

Det er vanskeligt at få et præcist mål for, hvor stor den uddannelsesmæssige restgruppe er. Det skyldes blandt andet, at folk kan erhverve deres ungdomsuddannelse på forskellige tider i deres livsforløb. En indikator for udviklingen i restgruppens størrelse kan etableres ved at se på andelen af de unge, som er i gang med en uddannelse.

I 1994 var 78,9% af de 15 til 19-årige og 34,1% af de 20 til 24-årige i gang med en uddannelse. I 1998 var disse tal steget til henholdsvis 80,2% og 38,0% 1 . Disse tal indikerer, at der i den periode, som Den Fri Ungdomsuddannelse har eksisteret, er sket en stigning i antallet af unge, der får en ungdomsuddannelse.

Den Fri Ungdomsuddannelses bidrager til at nedbringe restgruppen 1 "Tal der taler", Undervisningsministeriet, 2000.

Man kan så stille spørgsmålet, om Den Fri Ungdomsuddannelse har bidraget til at øge andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse. Dette spørgsmål kan belyses ved at se på, hvor mange unge der har gennemført en ungdomsuddannelse inden de startede på Den Fri Ungdomsuddannelse, og hvor mange unge der ville have været elev på en anden ungdomsuddannelse, såfremt Den Fri Ungdomsuddannelse ikke havde eksisteret.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 1999-2000 (pr. 1/10-2000) var 6-9% af FUUeleverne, som havde gennemført en ungdomsuddannelse, inden de startede på Den Fri Ungdomsuddannelse. Dette tal har været svagt faldende de seneste år.

I undersøgelsen blandt FUU-elever gennemført i 2000 svarer 31% af de adspurgte FUU-elever i undersøgelsen, at de ville have været elev på en anden ungdomsuddannelse (fx gymnasium, handelsskole, teknisk skole, social- og sundhedsuddannelse m.v.), hvis Den Fri Ungdomsuddannelse ikke havde eksisteret. Dette tal er stort set uændret fra 1998, hvor 30% af FUU-eleverne angav, at de ville have været elev på en anden ungdomsuddannelse. Disse tal indikerer, at ca. 70 procent af de unge, som påbegynder en Fri Ungdomsuddannelse, efter deres eget udsagn ikke ellers ville have påbegyndt en ungdomsuddannelse. Disse tal skal dog tolkes med en vis forsigtighed, da det for en stor del af disse unge har været et hypotetisk spørgsmål, der angår, hvad de ville have gjort, hvis Den Fri Ungdomsuddannelse ikke havde eksisteret.

Den Fri Ungdomsuddannelse har potentiale til at bidrage til en større reduktion af restgruppen

Som beskrevet ovenfor afviger gruppen af FUU-elever en del fra den uddannelsesmæssige restgruppe som helhed med hensyn til skolekundskaber samt deres forældres beskæftigelse og uddannelse og ligner mere gruppen af unge i de ordinære ungdomsuddannelser. Dette peger som nævnt på, at Den Fri Ungdomsuddannelse "rekrutterer skævt" inden for målgruppen.

En af forklaringerne på, at Den Fri Ungdomsuddannelse i nogen grad rekrutterer skævt inden for målgruppen, skal søges i målgruppeopfattelsen hos såvel FUUvejledere, som vejledere uden for uddannelsen, som visiterer de unge til uddannelsen. Som vist overfor, er det deres opfattelse, at Den Fri Ungdomsuddannelse ikke egner sig til de svageste unge. Det forhold, at vejledningstilskuddet er det samme uanset, hvor stor en vejlederindsats eleverne kræver, bidrager ligeledes til at begrænse optaget af den svageste del af målgruppen, idet det ofte er forbundet med mere arbejde at være vejledere for denne gruppe. Samtidig er det forbundet med en større risiko, idet sidste halvdel af vejledningstilskuddet først udbetales ved uddannelsens afslutning. Falder eleven fra, bortfalder således halvdelen af vejledningstilskuddet.

Endvidere viser vores undersøgelser, at unge i den uddannelsesmæssige restgruppe har et begrænset kendskab til Den Fri Ungdomsuddannelse. I undersøgelsen fra 2000 svarede 66% af de adspurgte unge i restgruppen, at de ikke har hørt om Den Fri Ungdomsuddannelse. De unge i restgruppen, som har hørt om Den Fri Ungdomsuddannelse, har fortrinsvis fået deres viden fra uformaliserede informationskilder, såsom gennem venner eller ved, at de har læst om uddannelsen i aviser. 12% af de unge i restgruppen, som har kendskab til FUU svarer, at de i høj grad har overvejet at starte på FUU, mens 20% svarer, at de i nogen grad har overvejet det.

2.1.4. Rekruttering til Den Fri Ungdomsuddannelse

Som led i evalueringen har vi belyst, hvad der karakteriserer de unges "vej" til uddannelsen herunder, hvilke informationskilder de anvender i forbindelse med deres beslutning om at påbegynde FUU. En vigtig problemstilling er her, hvorvidt uddannelsen opleves som vanskelig at sætte sig ind i og at påbegynde. Er dette tilfældet kan det være en barriere, der afholder dele af målgruppen fra at påbegynde uddannelsen.

Konklusion: PLS RAMBØLL Management vurderer, at Den Fri Ungdomsuddannelses opbygning og information ikke udgør en væsentlig barriere for, at de unge sætter sig ind i uddannelsen og påbegynder den. Hovedparten (80%) af FUU-eleverne finder, at det alt i alt har været nemt (36%) eller nogenlunde nemt (44%) at sætte sig ind i Den Fri Ungdomsuddannelse og at starte på den, mens 19% svarer, at de har oplevet det som besværligt.

PLS RAMBØLL Management vurderer dog samtidig, at Den Fri Ungdomsuddannelse i begrænset omfang er "selvsælgende" og synlig. Hvorvidt unge får kendskab til Den Fri Ungdomsuddannelse og beslutter at starte på den beror i stort omfang på, at andre personer henleder deres opmærksomhed på uddannelsen eller anbefaler dem at starte på den. I de fleste tilfælde er anbefalingen kommet fra andre elever på Den Fri Ungdomsuddannelse (38%) eller fra vejledere i folkeskolen, handelsskole, gymnasium eller anden uddannelse. Hovedparten (60%) af FUU-eleverne svarer, at de blev anbefalet af nogen at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse. Kun en mindre andel (8%) har fået kendskab til uddannelsen gennem skriftligt informationsmateriale om uddannelsen. Disse resultater viser sammenfattende, at Den Fri Ungdomsuddannelse ikke er særligt "selvsælgende", og at de, der kommer i kontakt med uddannelsen, først og fremmest gør det via personlige relationer i deres nære miljø.

I det følgende gennemgås nærmere de resultater, der udgør grundlaget for konklusionen.

Mange informationskilder anvendes af potentielle elever

Evalueringen viser, at det er forholdsvis spredt, hvorfra FUU-eleverne første gang fik kendskab til Den Fri ungdomsuddannelse. De fleste har fået kendskab til uddannelsen fra andre FUU-elever, vejledere i folkeskolen, handelsskole/gymnasium eller anden uddannelse. Kun en mindre andel (8%) har fået kendskab til uddannelsen gennem skriftligt informationsmateriale om uddannelsen. Endvidere viser resultaterne, at hele 57% af samtlige elever ikke havde noget kendskab til uddannelsen, inden de blev foreslået at starte på den.

Efter de unge er blevet opmærksomme på Den Fri Ungdomsuddannelse anvender de en række forskellige kilder til at få mere information. 47% af eleverne har anvendt skriftligt informationsmateriale om Den Fri Ungdomsuddannelse, og 46% angiver, at de har fået noget at vide gennem andre elever, der var startet på Den Fri Ungdomsuddannelse.

Resultaterne fra fokusgruppemøderne med FUU-eleverne viser, at eleverne har meget forskellige oplevelser af, hvor svært det er at skaffe sig information, men at det generelt nok er lettest at finde information, hvis man fortsat er tæt på grundskolemiljøet. For ældre elever kan det derimod være mindre klart, hvor de skal henvende sig.

Kvaliteten af informationen kan forbedres

Elevernes udsagn peger på, at der er meget stor forskel på vejledernes kendskab til Den Fri Ungdomsuddannelse, og at det ikke er usædvanligt at møde vejledere, der stort set ingenting ved om uddannelsen. Eleverne har tilkendegivet, at det særligt er oplysninger af meget konkret karakter, som de har savnet eller svar på, hvor man henvender sig, finder en vejleder, eller finder ud af, hvilke ting, der kan gives tilskud til.

En andel på 18% af eleverne angiver, at de har læst/hørt noget om Den Fri Ungdomsuddannelse, der senere har vist sig at være forkert. Specielt, at de informationer, de har modtaget om økonomiske støttemuligheder til skole- og rejseophold, har været fejlagtige.

Endvidere tilkendegiver knap en tredjedel af samtlige adspurgte elever, at der er noget ved Den Fri Ungdomsuddannelse, som de har savnet bedre information om. Det drejer sig specielt om information om: støttemuligheder, oplysninger om uddannelsens regler, struktur, varighed og om, hvordan man kommer i gang med uddannelsen, information om hvad "man kan" med FUU, samt hvilke efterfølgende muligheder Den Fri Ungdomsuddannelse kan medføre.

FUU-elever anbefaler andre at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse Er det de unge selv, der tager initiativet til at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse, eller er det noget, de bliver anbefalet af andre? Resultaterne viser, at seks ud af ti elever er blevet anbefalet at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse, mens andre fire ud af ti selv fik ideen. Endvidere visere resultaterne, at uddannelsen i højere grad er "selvsælgende" over for de bogligt stærke elever, end den er over for de bogligt svagere elever, idet denne gruppe i højere grad selv tager initiativet til at starte.

Anbefalingerne om at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse kommer i høj grad fra andre elever på Den Fri Ungdomsuddannelse. Derimod viser resultaterne, at anbefalingen sjældnere kommer fra forældrene. Det er således kun 16%, af de FUUelever, som har fået uddannelsen anbefalet af andre, der nævner, at anbefalingen kom fra deres forældre.

Det opleves som relativt nemt at sætte sig ind i Den Fri Ungdomsuddannelse

Evalueringen viser, at hovedparten (80%) af FUU-eleverne finder, at det alt i alt har været nemt (36%) eller nogenlunde nemt (44%) at sætte sig ind i Den Fri Ungdomsuddannelse og at starte på den. 19% svarer, at de har oplevet det som besværligt. De elever, som har oplevet det som besværligt anfører typisk, at besværlighederne har været at få korrekt information om uddannelsen og at sikre sig mod misinformation. Eleverne udtrykker således, at skiftende regler samt usikre og dårligt informerede vejledere kan være kilde til frustration i forbindelse med uddannelsesstart.

Overvejende positive reaktioner på valg af Den Fri Ungdomsuddannelse

56% af de unge svarer, at de er blevet mødt med overvejende positive reaktioner efter at have valgt Den Fri Ungdomsuddannelse. 24% har haft en mere blandet oplevelse og angiver, at de er blevet mødt med lige mange positive og negative reaktioner. 7% er mest blevet mødt med negative reaktioner. Især unge, som tidligere gik på en ordinær ungdomsuddannelse, er blevet mødt med negative reaktioner. Resultaterne viser endvidere, at omgivelsernes reaktion ingen rolle spiller for, hvorvidt de unge gennemføre Den Fri Ungdomsuddannelse eller ej.

2.2. Organisering og implementering af Den Fri Ungdomsuddannelse

En evaluering af Den Fri Ungdomsuddannelses organisering må ske med udgangspunkt i de intentioner, der lå til grund for den organisering, uddannelsen blev givet ved dens etablering. Med andre ord: Hvilke mål og hensyn var det, man ville tilgodese med den organisering, uddannelsen blev givet? Og hvor hensigtsmæssigt fungerer uddannelsens organisation i relation til at opfylde disse?

Kapitel 3 og kapitel 7 beskriver nærmere Den Fri Ungdomsuddannelses organisering og regelgrundlag. I relation til evalueringen af organisationens hensigtsmæssighed vurderer PLS RAMBØLL Management, at de elementer ved organiseringen af Den Fri Ungdomsuddannelse, som er centrale at fremhæve, er følgende:

Uddannelsen udbydes af 541 uddannelsesansvarlige skoler.

Den Fri Ungdomsuddannelse starter således på en skole, der er godkendt som uddannelsesansvarlig af Undervisningsministeriet. De uddannelsesansvarlige skoler er primært ungdomsskoler, ungdomshøjskoler, folkehøjskoler, daghøjskoler, produktionsskoler, efterskoler, håndarbejds- og husholdningsskoler. Desuden er der en del tekniske skoler, voksenuddannelsescentre og skoler under folkeoplysningsloven, der er godkendt til at være uddannelsesansvarlig skole.

Udbudet af Den Fri Ungdomsuddannelse er således meget decentralt organiseret, idet der ikke findes egentlige "FUU-skoler", og at det beror på den enkelte institution, hvorvidt man vil ansøge om at være uddannelsesansvarlig skole, og hvor højt man vil prioritere arbejdet med uddannelsen.

Uddannelsen påbegyndes og gennemføres i samarbejde med en FUUvejleder

En ung, der ønsker at gennemføre Den Fri Ungdomsuddannelse, skal drøfte dette med en vejleder ved en uddannelsesansvarlig skole. Den unge skal dels vejledes inden FUU-forløbet om, hvorvidt eleven vil stå sig bedst med at gennemføre en uddannelse under FUU eller i det øvrige uddannelsessystem. Dernæst skal den unge have en grundig og tæt vejledning under hele FUU-forløbet med støtte til opstilling af uddannelsesmål og afklaring af, hvordan disse mål bedst nås. Uddannelsesplanen indsendes herefter til godkendelse og registrering ved Fællesrådets Sekretariat.

De centrale mål, man har villet tilgodese ved denne organisering af Den Fri Ungdomsuddannelse, er følgende:

1. Baggrunden for, at FUU primært er forankret hos de folkeoplysende skoler, er, at man inden etableringen af FUU var klar over, at en del af restgruppen blandt de unge netop findes her, dvs. at de er i gang med højskoleophold eller lignende. Ideen har derfor været, at man ved at forankre indgangen til FUU på disse skoler ville have bedre muligheder for at nå målgruppen.
 
2. Vejleder-elev samarbejdet, som er et centralt element, kræver derfor et godt kendskab til den enkelte elev og dennes baggrund. Forudsætningen for dette kendskab er, at den unge og vejlederen i forvejen kender hinanden i kraft af elevens ophold på den uddannelsesansvarlige skole. Tankegangen har således været, at Den Fri Ungdomsuddannelse skulle være noget den unge først ville få kendskab til som et relevant tilbud, når den unge var på denne skole i forvejen. Dvs. uden at den unge skulle være kommet der, fordi skolen udbyder FUUforløb.

Med udgangspunkt i ovenstående præsenteres i de følgende afsnit voreS konklusioner om Den Fri Ungdomsuddannelses organisering.

2.2.1. Den Fri Ungdomsuddannelses organisering

Konklusion: PLS RAMBØLL Management vurderer overordnet, at Den Fri Ungdomsuddannelses organisering rummer både styrker og svagheder i relation til at opfylde hovedideerne i Den Fri Ungdomsuddannelse. Organiseringens styrker er bl.a., at evalueringen viser at der opleves at være et velfungerende samspil mellem uddannelsesansvarlige skoler/vejledere, Fællesrådets Sekretariat og Undervisningsministeriet. Ligeledes viser evalueringen, at vejlederne vurderer, at selve indholdet af uddannelsens regelgrundlag understøtter uddannelsens formål.

PLS RAMBØLL Management vurderer dog samtidig, at Den Fri Ungdomsuddannelses organisering er forbundet med en række svagheder og udviklingstræk, der står i modsætning til de oprindelige intentioner bag dens organisering:

For det første er Den Fri Ungdomsuddannelse karakteriseret ved en ujævn geografisk fordeling i tilblivelsen af uddannelsesplaner og dermed FUU-forløb. De seneste tal fra 2000 viser eksempelvis, at andelen af uddannelsesplaner især er høj i eksempelvis Fyns amt (17,1%) og Århus amt (20,7), mens den er meget lavere i eksempelvis Sønderjyllands amt (1,9%), Vestsjællands amt (2,7%) og Ribe amt (2%). Andelen i Københavns kommune er 12,5%. Den ujævne fordeling kan ikke alene forklares med befolkningens fordeling mellem amter. Sammenligner man således andelen af uddannelsesplaner i 2000 med fordelingen af 17-24-årige, er der overhyppighed af uddannelsesplaner i særligt Fyns amt (17,1% mod 8,9% af de 17-24-årige) og Århus amt (20,7% mod 13,3%). I Københavns amt og Københavns kommune svarer andelen af uddannelsesplaner til andelen af 17-24-årige. Derimod er andelen af uddannelsesplaner lavere end andelen af 17-24-årige især i Sønderjyllands amt (1,9% mod 4,5%), Ringkøbing amt (2,3% mod 5,4%) og Frederiksborg amt (2,9% mod 5,5%). Den tidlige dannelse af vejledernetværk i Århus og Odense kan have medvirket til det store antal uddannelsesplaner de to steder.

PLS RAMBØLL Management vurderer, at denne ujævne geografiske fordeling af uddannelsens rekruttering af elever kan indikere, at der er er dele af landet, hvor Den Fri Ungdomsuddannelse har forbedringsmuligheder i relation til at nå restgruppen. Med andre ord: Man forankrede Den Fri Ungdomsuddannelse hos de folkeoplysende skoler for at kunne nå de unge, og dermed en del af restgruppen, der i forvejen var på disse skoler. Men den ujævne geografiske fordeling indikerer, at man rent geografisk i varierende grad har opnået dette.

PLS RAMBØLL Management vurderer, at den ujævne fordeling af FUU-forløb skyldes et samspil af flere faktorer: Dels forudsætter arbejdet med Den Fri Ungdomsuddannelse, at der lokalt er aktører - det være sig skoler, kommunale forvaltninger, vejledermiljøer m.fl., der ser muligheder i uddannelsen og at der dannes netværk og samarbejde mellem disse. Den vedvarende, ujævne fordeling af uddannelsen skyldes derfor, at der nogle steder fx i Århus og på Fyn tidligt blev dannet netværk mens der andre steder ikke blev dannet netværk i samme grad. Med andre ord: Udbudet af Den Fri Ungdomsuddannelse beror i høj grad på skolernes selvorganisering og hvorvidt bestemte personer/institutioner "går foran" og etablerer netværk - hvilket giver dens udbud et vist element af tilfældighed.

Denne geografiske koncentration af FUU-forløb i de større byområder har været et vedvarende træk lige fra uddannelsens start og frem til nu. Der er ikke større forskydninger i den relative geografiske fordeling men nærmere stabilitet i mønstret. Da den ujævne geografiske fordeling af uddannelsen har været et vedvarende træk siden uddannelsens etablering, vurderer PLS RAMBØLL Management, at dette kan skyldes den decentrale organisering af udbudet af uddannelsen, som har det grundtræk, at det beror på skolernes eget initiativ at blive uddannelsesansvarlige skoler og at prioritere arbejdet med uddannelsen.

For det andet er Den Fri Ungdomsuddannelse, opgjort ved tilblivelsen af uddannelsesplaner og dermed FUU-forløb, karakteriseret ved en ujævn fordeling mellem de uddannelsesansvarlige skoler. En stor del af de uddannelsesansvarlige skoler kører "på lavt blus" og har kun etableret få eller ingen FUU-forløb, mens andre skoler nærmere har etableret "stordrift" af FUU-forløb. Ca. 20 uddannelsesansvarlige skoler står således for udformningen af ca. 30% af uddannelsesplanerne. Blandt uddannelsesansvarlige skoler, der etablerer et stort antal FUU-forløb, har man i de senere år organiseret arbejdet med Den Fri Ungdomsuddannelse således, at man ansætter fuldtidsvejledere, der alene beskæftiger sig med FUU-vejledning, og at uddannelsesansvarlige skoler går sammen om at etablere 4 ugers introduktionskurser, der kan opfylde FUU-lovgivningens krav om 4 ugers kendskabsperiode på en uddannelsesansvarlig skole.

PLS RAMBØLL Management vurderer, at denne ujævne fordeling af FUU-forløb repræsenterer en tilstand, der står i modsætning til de oprindelige intentioner bag organiseringen af Den Fri Ungdomsuddannelse. Det har ikke været meningen, at der skulle opstå noget, der ligner "FUU-skoler", der har et stort antal planer, og som har fuldtidsvejledere. Det, at nogle skoler etablerer introduktionskurser, som skal opfylde lovgivningens krav om en 4 ugers kendskabsperiode er i sig selv et skridt væk fra den oprindelige idé. Denne idé var, at unge, der vil påbegynde et FUU-forløb, i forvejen har været på den uddannelsesansvarlige skole i nogen tid inden og i kraft heraf opfylder kendskabskravet.

PLS RAMBØLL Management vurderer, at en medvirkende årsag til den ujævne fordeling blandt institutionerne er, at Den Fri Ungdomsuddannelse af skolerne opleves at være forbundet med relativt tunge og indviklede administrative byrder i forhold til størrelsen af vejledertilskuddet. PLS RAMBØLL Management vurderer, at de talrige "opstrammende" ændringer i FUU-lovgivningen har været medvirkende til at øge indvikletheden af uddannelsens administration og dermed den administrative byrde for skolerne. Evalueringen viser, at vejlederne er begrænset tilfredse med klarheden i FUU-reglerne. På spørgsmålet om, hvorvidt regelgrundlaget er klart og gennemskueligt, svarer 26% nej, mens 55% svarer "både og", og kun 19% svarer ja. Når det gælder tilskudsreglernes klarhed og gennemskuelighed er mønstret det samme.

Mange skoler finder derfor, at uddannelsen ikke er tilstrækkeligt økonomisk attraktiv at arbejde med. Dette medfører en tendens til, at skoler, der prioriterer arbejdet med uddannelsen højt, etablerer en form for "stordrift" i form af et stort antal planer for at sikre, at arbejdet med uddannelsen økonomisk ikke giver skolen underskud.

PLS RAMBØLL Management vurderer, at den øgede administrative tyngde og indviklethed af uddannelsens administration kan medvirke til at fastholde uddannelsens ujævne fordeling mellem institutionerne: For institutioner, der indtil nu kun har etableret få uddannelsesplaner, og derfor mangler rutine i arbejdet, repræsenterer det nu en større tærskel at skulle gå i gang med at opprioritere arbejdet med uddannelsen, end da uddannelsen blev etableret i 1995.

I det følgende gennemgås nærmere de resultater, der udgør grundlaget for konklusionen.

De uddannelsesansvarlige skoler oplever administrative og økonomiske barrierer for at udbyde Den Fri Ungdomsuddannelse En interviewundersøgelse i 2000 blandt et udsnit af de uddannelsesansvarlige skoler viser, at de især fremhæver følgende barrierer for at udbyde uddannelsen og at opprioritere arbejdet med den.

  • Administrative barrierer. Den hyppigst nævnte barriere for de uddannelsesansvarlige skoler er det administrative arbejde. Det fremhæves dels, at der er for meget administrativt arbejde forbundet med uddannelsen, og dels at det administrative arbejde er svært og kompliceret.
  • Økonomiske barrierer. En meget stor del af skolerne fremhæver også, at det er en barriere for de uddannelsesansvarlig skoler, at de har dårlige økonomiske betingelser. De mener, at vejledningstilskuddet er for lavt. "Man bruger meget mere tid, end man får tilskud til. Pengene passer ikke med det stykke arbejde, der leveres. Man må acceptere, at det er en underskudsforretning", er meget typisk udtalelser. Endvidere viser undersøgelsen, at de skoler, der er stoppet som uddannelsesansvarlige, begrunder deres ophør i netop disse økonomiske og administrative betingelser.
  • Regelgrundlaget for FUU. Et overvejende flertal af skolerne fremhæver, at lovgivningen udgør en stor barriere i dagligdagen. Flere nævner, at den er svær at forstå og tolke. Derudover fremhæver de fleste, at den ikke er udarbejdet "i relation til praksis". Det vil sige udarbejdet af "folk med kendskab til praksis". Den generelle holdning blandt skolerne er således, at lovgivningen på forskellige områder er uhensigtsmæssigt udformet for deres daglige arbejde. Det eksempel, der oftest fremhæves i denne forbindelse, er reglerne for færdiggørelsen af uddannelsesplaner. "Der skal være udarbejdet en færdig uddannelsesplan fra start. Der burde være mulighed for at lave en plan med 'huller' i, da eleverne ikke ved, hvad de ønsker at lave om 2-3 år. Derfor skal planerne ofte revideres, og det giver ekstra administrativt arbejde".
  • Manglende netværk. Manglende netværk fremhæves af størsteparten af skoler som en stor barriere for det daglige arbejde. Det gælder både sociale netværk og informationsnetværk. I relation til de manglende sociale netværk, fremhæves især vejlederens isolering fra omverdenen som en væsentlige barriere. "Man sidder meget alene", og "det er begrænset, hvad man kender til de andre skoler", er typiske udsagn her. Det manglende informationsnetværk beskrives derimod ved, at der mangler et centralt sted, hvor man kan søge informationer om, hvilke tilbud der findes samt erfaringer med udenlandske kurser etc.

Vejlederne finder, at regelgrundlaget for Den Fri Ungdomsuddannelse understøtter uddannelsens formål, men at dets klarhed og anvendelighed har mangler

Vejledningen af FUU-eleverne tager i høj grad udgangspunkt i de krav og bestemmelser, der er formuleret i Den Fri Ungdomsuddannelses regelgrundlag. I undersøgelsen i 1998 spurgte vi derfor vejlederne om, hvorledes de opfatter dette regelgrundlag. På spørgsmålet om, hvorvidt regelgrundlaget er klart og gennemskueligt, svarer 26% nej, mens 55% svarer "både og" og kun 19% svarer ja. Når det gælder tilskudsreglernes klarhed og gennemskuelighed er mønstret det samme. Til gengæld vurderes det generelt, at FUU-reglerne understøtter lovens overordnede formål.

På de afholdte fokusgruppemøder blandt vejlederne i 1998 har vejledernes administrative arbejdsgrundlag ligeledes været genstand for diskussion. På disse møder har vejlederne anført, at de nuværende FUU-reglers krav om, at skolebaseret undervisning skal indlede selve FUU-forløbet, har et uhensigtsmæssigt "sammenstød med reglen om, at unge under 18 år ikke kan blive optaget eller få tilskud til højskoler, daghøjskoler m.v.". Ifølge vejlederne fører dette til, at en del af de unge under 18 år i visse tilfælde kan være henvist til produktionsskoler som en af de få muligheder, der er for skolebaseret undervisning.

Endvidere finder vejlederne, at det er tidskrævende at administrere reglen om, at der højst kan hjemtages 40 ugers tilskud inden for 12 måneder til hver elev til køb af uddannelsesdele, der ikke er offentligt finansierede. For en del elever begrænser det ifølge vejlederne mulighederne for fleksibelt at placere forskellige delforløb.

Ligeledes anfører en del vejledere, at kravet om, at skolebaseret undervisning skal indlede selve FUU-forløbet, kan have haft den konsekvens, at FUU nu opleves som mindre attraktivt af de, som søger den på grund af skoletræthed.

Vejlederne vurderer det generelt som positivt, at man indførte reglen om 4-ugers kendskab på den uddannelsesansvarlige skole. Dels bidrager denne regel til, at der skabes et filter, der frasorterer unge, som blot spekulerer i FUU og vælger denne uden at have et seriøst mål med det. Dels gør de 4-ugers kendskab det nemmere for vejlederen og eleven at lære hinanden at kende og have en god dialog om afklaring og konkretiseringen af elevens mål med FUU.

Der opleves at være et velfungerende samspil mellem uddannelsesansvarlige skoler/ vejledere, Fællesrådets Sekretariat og Undervisningsministeriet Hovedparten af vejlederne (66%) vurderer i undersøgelsen fra 1998, at der eksisterer et velfungerende samspil mellem de uddannelsesansvarlige skoler/vejledere på den ene side og Fællesrådets Sekretariat på den anden side. Tallene viser ligeledes, at vejlederne i højere grad finder, at de uddannelsesansvarlige skoler får den fornødne administrative støtte fra Fællesrådets Sekretariat sammenlignet med den administrative støtte fra Undervisningsministeriet.

Tilfredshed med det lokale samarbejde mellem FUUvejledere

63% af vejlederne anfører at deltage i lokalt netværkssamarbejde om Den Fri Ungdomsuddannelse. Vejlederne bruger typisk netværkssamarbejdet til at udveksle erfaringer og inspiration med andre vejledere, at arbejde for ensrettede retningslinier i forhold til udbyderne samt at få information og overblik vedrørende reglerne og tolkningen af disse. Hovedparten (63%) af vejlederne finder, at netværkssamarbejdet fungerer meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende. 9% finder, at det fungerer utilfredsstillende eller meget utilfredsstillende. Vejlederne kommenterer typisk, at den største barriere mod netværkssamarbejdet er manglende tid og store geografiske afstande.

En stor andel (82%) af vejlederne finder, at der er behov for en form for "regional ambulancetjeneste", hvor mere erfarne vejledere assisterer de mere uerfarne vejledere.

På fokusgruppemøder har enkelte vejledere kommenteret, at en sådan regional ambulancetjeneste især vil kunne henvende sig til vejledere, som kun har få elever og derfor et svagt erfaringsgrundlag.

2.2.2. Vejledernes arbejdsopgaver og kompetenceudvikling

Konklusion: PLS RAMBØLL Management vurderer, at rollen som vejleder på Den Fri Ungdomsuddannelse er karakteriseret ved at indeholde mange facetter. En vejleder på Den Fri Ungdomsuddannelse skal udover de studievejledningsmæssige kompetencer - som indbefatter kendskab til kæmpe udbud af uddannelsestilbud og mange lovgivningsmæssige emner - også have en vis indsigt i socialrådgivningsmæssige og psykologiske forhold. PLS RAMBØLL Management vurderer, at de talrige ændringer og opstramninger i FUU-lovgivningen har øget den administrative tyngde og indviklethed af uddannelsens administration. Disse forhold tilsammen har øget kravene til vejledernes uddannelse og rollen, som FUU-vejleder er siden uddannelsens etablering og frem til nu i stigende grad blevet "professionaliseret". En stor del af vejlederne foreslår således, at der etableres en obligatorisk FUU-vejlederuddannelse. På baggrund af undersøgelser blandt FUU-vejlederne, vurderer PLS RAMBØLL Management, at der er behov for at styrke uddannelsesindsatsen overfor vejlederne.

I det følgende gennemgås de resultater, der udgør grundlag for denne konklusion.

Rollen som FUU-vejleder er multifacetteret

Som vejleder på Den Fri Ungdomsuddannelse påtager man sig en række forskellige roller i forbindelse med vejledningen af de unge. Typisk er det rollen som studievejleder, at vejlederne påtager sig. Således vurderer 94% af vejlederne, at de i "stort" eller "et vist" omfang oplever at påtage sig rollen som studievejleder i forbindelse med vejledningen.

At vejlederjobbet på Den Fri Ungdomsuddannelse har andre og mere sociale facetter ses af, at hele 65% af vejlederne tilkendegiver, at de i "stort" (18%) eller i et "vist omfang" (47%) oplever at skulle påtage sig rollen som socialrådgiver. Endvidere angiver knap halvdelen af vejlederne, at de i "stort" eller "et vist" omfang fungerer som psykolog i forbindelse med vejledningen.

Der opleves at være behov for at styrke vejledernes kompetenceudvikling

De mange forskellige roller, som FUU-vejlederne varetager, medfører en række krav til uddannelse og kompetenceudvikling. Evalueringens resultater viser, at der er behov for at styrke vejledernes kompetenceudvikling. Således vurderer en stor andel (67%) af vejlederne, at de har behov for at forbedre deres kompetencer som vejledere. Vejlederne efterspørger især forbedret viden og kompetencer om uddannelsessteder og skoler i Danmark og i udlandet. Mange vejledere finder, at det er en jungle at finde rundt i alle de tilbud, der er på markedet, og særligt, hvis man kun er vejleder på deltid. Endvidere ser vejlederne også et behov for at få større viden om forhold som uddannelsens lovgrundlag og om, hvad eleverne "må" med uddannelsen - fx hvad man må give tilskud til, SU-regler etc. Bedre værktøjer til at hjælpe og vejlede de svagere elever er ligeledes noget, som vejlederne efterlyser, herunder viden om, hvor man kan henvise de svagere unge til. Endelig er der vejledere, der ønsker at blive bedre til rollen som studievejleder - eksempelvis ved at blive mere professionelle i måden, de griber en samtalesituation an på.

Hovedparten af vejlederne (57%) finder, at der bør stilles krav om en decideret, obligatorisk FUU-vejlederuddannelse. På fokusgruppemøder har vejledere kommenteret, at der især er behov for, at FUU-vejledere kvalificeres til at klare de forskellige roller, vedkommende kommer ud for i sin dialog med eleverne.

2.2.3. Vejledningsprocessen

Et centralt led i Den Fri Ungdomsuddannelse er styrkelse af den enkeltes evne til at planlægge og gennemføre et længerevarende uddannelsesforløb sammenstykket af forskellige dele. Den Fri Ungdomsuddannelse skal bidrage til, at den enkelte unge erkender motivation for at uddanne sig og selv tager ansvaret for sin uddannelse. Dette betyder, at Den Fri Ungdomsuddannelse skal være bred og alsidig med udgangspunkt i den unges interesser og forudsætninger. Uddannelsesmålet skal opstilles med udgangspunkt i den enkelte unges forudsætninger og aktuelle kompetencer, det være sig socialt, praktisk, kreativt og intellektuelt.

Konklusion: PLS RAMBØLL Management vurderer, at evalueringen viser, at FUUeleverne generelt har et velfungerende samarbejde med vejlederen, som typisk opleves at være god til at give eleven modspil og til at konkretisere og afklare deres planer og ideer. Vi vurderer, at Den Fri Ungdomsuddannelse i høj grad har levet op til målsætningen om at tage udgangspunkt i den unges individuelle ønsker og forudsætninger.

Evalueringen viser dog samtidig, at det i et vist omfang kan være vanskeligt at opretholde et stabilt net af vejledere. Hovedparten af de 26% af eleverne, der har skiftet FUU-vejleder under forløbet, anfører, at vejlederskiftet ikke var ønsket fra deres side, men at det skyldtes vejlederens ændrede arbejdsmarkedsstatus. Da et FUUforløb varer 2-3 år, vil et vejlederskift være noget, som en relativ stor del af eleverne kan komme ud for. Evalueringens resultater tyder på, at der er behov for at styrke stabiliteten og kontinuiteten i FUU-vejledernettet.

I det følgende gennemgås de resultater, der udgør grundlag for denne konklusion.

FUU-eleverne er den initierende kraft i udarbejdelsen af uddannelsesplanen

Besvarelser fra både FUU-elever og vejledere peger samstemmende på, at langt hovedparten af FUU-eleverne selv har formuleret deres egne ideer og opstillet deres egen plan for FUU-forløbet. Vejlederens rolle har primært været at hjælpe den unge til at konkretisere sine planer og ideer samt at bistå med vejledning om praktiske forhold. Hovedparten (62%) af FUU-eleverne karakteriserer deres samarbejde med vejlederen således, at de selv havde ideerne til, hvad de ville, og at vejlederen har hjulpet med at afklare dem. 29% angiver, at de på forhånd havde en plan for, hvad de ville, og at vejlederen kun har hjulpet med det praktiske. En meget lille andel på 3% af FUUeleverne angiver, at de selv havde ideer til, hvad de ville, men at vejlederen påvirkede dem til at ændre planer. Kun 6% af FUU-eleverne svarer, at de ikke vidste, hvad de ville, og at vejlederen kom med nogle forslag og på den måde hjalp dem videre. Sammenfattende viser disse tal, at FUU-forløbet for størstedelen af de unges vedkommende har taget udgangspunkt i de unges individuelle ønsker og forudsætninger.

Hovedparten af vejlederne karakteriserer vejledningsforløbet således, at deres primære rolle er at hjælpe med at strukturere og konkretisere den unges egne ideer og ønsker. Vejlederne vurderer generelt i mindre grad, at vejledningsforløbet former sig således, at den unge umiddelbart er afklaret, men at det i løbet af vejledningsforløbet viser sig, at den unge er urealistisk omkring egne ønsker.

Tilfredshed med vejledningen

Hovedparten af FUU-eleverne er generelt meget tilfredse eller tilfredse med kvaliteten af vejledningen. Ca. 70% af FUU-eleverne angiver således, at de er tilfredse/meget tilfredse med vejlederens kendskab til FUU-reglerne, med vejlederens evne til at kunne give klar besked om, hvad der forventes af eleven under et FUU-forløb samt ved vejlederens evne til at give klar besked om, hvad der kræves af eventuel egenbetaling.

Relativt lavest tilfredshed er der med vejlederens kendskab til udbudet af kurser og uddannelsessteder (58% svarer meget tilfreds/tilfreds). Elevernes tilfredshed og vurdering af vejlederens arbejde afhænger i et vist omfang af, hvilken institution, vejlederen er tilknyttet. 50% af eleverne, hvis vejleder var tilknyttet en produktionsskole svarer således ja til, at vejlederen kunne have gjort sit arbejde bedre. De tilsvarende andele er lavere blandt elever, hvis vejleder var tilknyttet VUC (14%), gymnasium/ handelsskole (18%) eller oplysningsforbund (32%).

Relativ stor udskiftning af vejledere skaber problemer

26% af FUU-eleverne har skiftet vejleder under FUU-forløbet. Elevernes begrundelser viser, at vejlederskiftet kun relativt sjældent er bevirket af et ønske fra elevens egen side. Den typiske årsag til et vejlederskift under FUU-forløbet er, at vejlederens arbejdsmarkedsstatus ændres. Talrige elever har oplevet, at vejlederen selv skiftede arbejde eller blev fyret, gik på orlov, barsel, blev syg eller pensioneret.

34% af de elever, som har skiftet vejleder, har oplevet problemer i forbindelse med deres vejlederskift. De typiske problemer, som eleverne oplever, er, dels at de kan "komme i klemme", fordi de to vejledere ikke fortolker reglerne på samme vis, og at en godkendt uddannelsesplan derfor kan blive underkendt af en anden vejleder.

2.2.4. Udbudet og kvaliteten af tilbud til FUUelever

Konklusion: PLS RAMBØLL Management vurderer, at der er et tilfredsstillende udbud af tilbud, kurser m.v., som imødekommer forventningerne hos hovedparten af FUU-eleverne. Evalueringen viser dog samtidig, at udbudet vurderes som relativt mindre tilfredsstillende på en række områder. Dels med hensyn til specialundervisning for bogligt svage og udviklingshæmmede, og dels med hensyn til tilbud for FUUelever under 18 år. PLS RAMBØLL Management vurderer ligeledes, at udbudet af uddannelseselementer generelt er af en tilfredsstillende kvalitet.

I det følgende gennemgås de resultater, der udgør grundlag for denne konklusion.

Der opleves at være tilfredsstillende udbud af uddannelseselementer - for elever over 18 år

Evalueringen viser, at en relativt høj andel (42%) af FUU-eleverne har haft ideer/ ønsker med hensyn til indholdet af deres FUU-forløb, de ikke har kunnet få opfyldt.

Det er først og fremmest økonomiske rammer, der sætter begrænsninger for deres ønsker og ideer. Mindre andele peger desuden på manglende udbud af kurser/tilbud (22%), eller at FUU-reglerne vanskeliggjorde deres ideer (25%), som årsager til, at visse ideer og ønsker ikke var mulige at realisere.

Evalueringen viser ligeledes, at hovedparten (henholdsvis 64-73%) af FUUvejlederne finder udbudet af kurser/uddannelsesforløb og praktikophold for FUU-elever meget tilfredsstillende/tilfredsstillende. På spørgsmålet om, hvorvidt der er områder, hvor udbudet af uddannelsesforløb er for begrænset, peger 36% af FUU-vejlederne på en række områder. Disse vejledere finder, at udbudet af tilbud er for begrænset blandt andet med hensyn til: Specialundervisning for bogligt svage og udviklingshæmmede, håndværksfag, frilufts-/udendørsfag samt kreative uddannelser.

En relativt stor andel af FUU-vejlederne (39%) vurderer, at skoletilbuddene til FUUelever under 18 år er utilstrækkelige. I mange tilfælde kan elever under 18 år reelt kun vælge at komme på produktionsskoleophold.

Der opleves at være en tilfredsstillende kvalitet i uddannelseselementernes indhold Et godt FUU-forløb stiller krav til både elever, vejledere og de institutioner, som udbyder de forløb, som indgår i FUU-elevernes uddannelse. Udover at udbudet af uddannelseselementer skal være varieret, så skal indholdet også have en tilfredsstillende kvalitet.

Undersøgelser blandt FUU-eleverne viser, at de generelt er tilfredse med det udbytte, de har fået af forskellige aktiviteter, og at ingen aktiviteter eller undervisningsformer synes at give alvorlig anledning til utilfredshed. Når det angår undervisningselementerne, så angiver 82%, at de har været "meget tilfredse" (41%) eller "tilfredse" (41%) med det udbytte, de har fået. Der er ligeledes stor tilfredshed med det udbytte, som udlandsopholdet giver. Hele 62% af eleverne erklærer sig således "meget tilfredse" med udbyttet.

2.2.5. FUU-elevers udlandsophold

Konklusion: PLS RAMBØLL Management vurderer, at udlandsopholdet er et element, som bibringer FUU-eleverne såvel faglige som personlige kompetencer. Udover at forbedre sprogkundskaberne, så er udlandsopholdet også med til at styrke elevernes personlige udvikling.

I det følgende gennemgås de resultater, der udgør grundlag for denne konklusion.

Ophold i udlandet anvendes til at fremme sprogkundskaber

Evalueringerne viser, at der over årene har været en svag tendens til, at stadigt færre elever vælger at inkludere et udenlandsophold i deres uddannelse. Hvor der i undersøgelsen fra 1998 således var 42% af eleverne, der angav, at de havde gennemført eller påtænkte at gennemføre et udlandsophold, var denne andel i 1999 faldet ganske svagt til at udgøre 39%. I undersøgelsen fra 2000 er der imidlertid kun 31% af eleverne, som angiver, at et udlandsophold indgår i deres uddannelse.

Undersøgelsen fra 1998 viser, at de grunde, som FUU-eleverne hyppigst angiver som motivation for deres udlandsophold, er ønsket om at lære sprog (57%), at få større forståelse for fremmede kulturer (51%), at samle point til at komme ind på en uddannelse (36%) eller at få undervisning, som kun findes i udlandet (32%).

At ønsket om at lære sprog er primær motivationskilde for FUU-eleverne understøttes af tal fra Fællesrådets Sekretariat, der viser, at England er det oftest anvendte sted for et udlandsophold. Godt 28% af de elevuger, der anvendes på udlandsophold, finder således sted i England, mens godt og vel 12% finder sted i USA.

En stor del af de FUU-elever, som har haft et udlandsophold som en del af deres FUU, ser det som en måde, hvormed de kan opnå flere ting på samme tid. Udover selve undervisningen kan udlandsopholdet også forbedre elevernes sprogkundskaber, samt give dem nye kulturelle impulser og udfordringer, der styrker den personlige udvikling.

2.2.6. FUU-elevers trivsel på Den Fri Ungdomsuddannelse

Konklusion: PLS RAMBØLL Management vurderer, at fraværet af det traditionelle sociale netværk, som findes på de ordinære ungdomsuddannelser ikke udgør et problem for eleverne på Den Fri Ungdomsuddannelse. Udsagn fra FUU-elever i evalueringen peger nærmere på, at det er en styrke ved uddannelsen, idet eleverne bliver bedre til at indgå i nye sociale sammenhænge. Samtidig får de mulighed for at skabe nye netværk med personer, som deler deres interesser.

I det følgende gennemgås de resultater, der udgør grundlag for denne konklusion.

Mangel på uddannelsesbaserede sociale netværk opleves ikke at udgøre et problem

Den Fri Ungdomsuddannelse har ikke det uddannelsesbaserede sociale netværk, som findes på andre ungdomsuddannelser. Udgør det et problem for FUUeleverne? Vores undersøgelser viser, at det ikke er tilfældet. De fleste FUU-elever har ikke fundet det vanskeligt at etablere et socialt netværk under uddannelsen. Tværtimod anfø-rer en del FUU-elever, at de har fået nye, spændende sociale kontakter.

70% af FUU-eleverne erklærer sig uenige i et udsagn, der siger, "at det er hårdt at gå på FUU, fordi man hele tiden lærer nye mennesker at kende." Samtidig er det kun en andel på 14%, der angiver, at de har savnet det fællesskab, der findes på gymnasier og handelsskoler. Vores resultater viser dog en svag tendens til, at elever, der har valgt at afbryde uddannelsen, i lidt højere grad end andre elever finder, at det er hårdt hele tiden at skulle møde nye mennesker.

FUU-vejlederne vurderer ligeledes, at de hyppige miljøskift ikke er noget problem for elevernes mulighed for at opbygge socialt netværk. 72% af vejlederne tilkendegiver

således, at "næsten alle" eller "mere end halvdelen" af eleverne trives godt med at skifte rundt fra delforløb til delforløb, og kun 5% vurderer, at "under halvdelen" eller "næsten ingen" af eleverne trives godt ved at skifte rundt. På tilsvarende vis finder 62% af vejlederne, at "næsten ingen" eller "under halvdelen" af eleverne har vanskeligt ved at få socialt netværk under uddannelsen.

2.2.7. Frafaldet på Den Fri Ungdomsuddannelse

Konklusion: PLS RAMBØLL Management vurderer, at undersøgelsen blandt de frafaldne viser, at de frafaldne udgør en bredt sammensat gruppe med hensyn til deres begrundelse for, hvorfor de har afbrudt Den Fri Ungdomsuddannelse. Andelen af frafaldne (26%) på FUU er højere end frafaldet på de ordinære ungdomsuddannelser, men det vurderes, at beslutningen om afbrydelsen af Den Fri Ungdomsuddannelse for en stor del af elevernes vedkommende kan karakteriseres som "positivt frafald". Dette indikeres af, at en stor andel (87%) af de frafaldne elever nu er i gang med en uddannelse eller er i arbejde. Beslutningen om at afbryde uddannelsen er for en relativt mindre del af FUU-elevernes vedkommende begrundet i utilfredshed med Den Fri Ungdomsuddannelse eller med vejledningen, de modtog.

I det følgende gennemgås de resultater, der udgør grundlag for denne konklusion.

Frafaldet på Den Fri Ungdomsuddannelse er lidt større end på de ordinære ungdomsuddannelser

Cirka hver fjerde elev, som har påbegyndt Den Fri Ungdomsuddannelse, har valgt at afbryde uddannelsen inden dens afslutning. Ifølge tal fra Danmarks Statistik har i alt 15.852 elever påbegyndt FUU siden uddannelsens start i 1995. Heraf er 4.125 uddannelsesforløb afbrudt igen, svarende til, at 26% af de påbegyndte elever har afbrudt uddannelsen2 . Sammenlignes frafaldet på FUU med frafaldet på øvrige ungdomsuddannelser ses, at frafaldet på FUU er større end i de ordinære ungdomsuddannelser. På almengymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser er frafaldet således i 1998 ca. 15%, mens det på erhvervsgymnasiale uddannelser er 20%3 . Lidt over 40% af de indgåede EGU-aftaler afbrydes4 .

En del af frafaldet på Den Fri Ungdomsuddannelse er positivt

Godt og vel hver fjerde FUU-elev (28%), der afslutter Den Fri Ungdomsuddannelse uden uddannelsesbevis, angiver start på en anden uddannelse som årsagen til dette, mens 16% forklarer det med, at de fik arbejde.

På spørgsmålet om, hvad de frafaldne elever beskæftiger sig med efter afbrydelsen af FUU, viser undersøgelsen fra 1999, at 52% af de frafaldne elever nu er i gang med en anden uddannelse, mens 35% af eleverne er i arbejde. De resterende er arbejdsløse/i beskæftigelsesprojekt (8%), på bistandshjælp (4%) eller er netop blevet optaget på en uddannelse, som de ikke har påbegyndt endnu (1%).

Blandt de frafaldne elever, der angiver, at de nu er i gang med en uddannelse, svarer 39%, at de går i gymnasiet, på HF eller er i gang med en teknisk eller merkantil erhvervsuddannelse. 7% af de frafaldne elever har påbegyndt en nyere ungdomsuddannelse som eksempelvis SOSU, EGU eller PGU. En stor andel (56%) af de frafaldne elever, der angiver at være i gang med en uddannelse svarer, at de er i gang med "en anden" uddannelse. Det drejer sig overvejende om, at eleven er kommet i lære - det være sig i en kunsthåndværksbranche, såsom pottemageri, som klinikassistent, i butik eller lignende. Derudover er der en bredt sammensat gruppe, der angiver at væ-re vendt tilbage til Den Fri Ungdomsuddannelse, at være startet på en seminarieuddannelse eller at være fortsat med at videreuddanne sig på VUC, studenterkursus eller HH.

Knap halvdelen af de elever (47%), som afbrød Den Fri Ungdomsuddannelse og er i gang med en anden uddannelse, vurderer, at FUU-forløbet i "høj" eller "nogen" grad har haft indflydelse på, at de nu er under uddannelse. I forhold til FUU-elever generelt er gruppen af frafaldne ikke kendetegnet ved at klare sig dårligere i skolen eller ved at have en svagere social baggrund.

2.2.8. Kompetencer og færdigheder hos FUUeleverne

En målsætning for Den Fri Ungdomsuddannelse er, at den er baseret på et helhedssyn, således at den skal bidrage til en parallel og harmonisk udvikling af almene og personlige kompetencer og faglige kvalifikationer.

Konklusion: PLS RAMBØLL Management vurderer, at Den Fri Ungdomsuddannelse generelt opleves at styrke både personlige og faglige kompetencer hos eleverne. Analyserne viser, at Den Fri Ungdomsuddannelse - sammenlignet med de ordinære ungdomsuddannelser - især bibringer eleverne faglige kompetencer.

Evalueringen viser, at det i stort omfang opleves at være kompetencer og kvalifikationer, som kun i begrænset omfang kunne være opnået på andre uddannelser end Den Fri Ungdomsuddannelse. PLS RAMBØLL Management vurderer overordnet, at dette viser, at Den Fri Ungdomsuddannelse kvalitativt tilfører de unge noget nyt, som ifølge de unges opfattelse kun i begrænset omfang kan opnås inden for de øvrige ungdomsuddannelser. Det er således PLS RAMBØLL Managements vurdering, at Den Fri Ungdomsuddannelse har levet op til målsætningen om at styrke og udvikle både de unges personlige kompetencer og at bibringe dem faglige kvalifikationer, som kan danne indgang til videre uddannelse eller beskæftigelse.

I det følgende gennemgås de resultater, der udgør grundlag for denne konklusion.

Den Fri Ungdomsuddannelse bruges både til personlig udvikling og til forbedring af specifikke kvalifikationer

En væsentlig del af FUU-eleverne har valgt Den Fri Ungdomsuddannelse for at bruge den til forbedring af specifikke kvalifikationer eller for at bruge FUU som kvalificering til en bestemt uddannelse. En gennemgang og kvantitativ kategorisering af over 800 FUU-elevers uddannelsesplaner fra 1999 viser, at flertallet (56%) af disse har det mål med FUU, at forbedre specifikke kvalifikationer (18%) eller at kvalificere sig til en bestemt uddannelse (38%). Dette viser, at Den Fri Ungdomsuddannelse af en stor del af de unge opfattes og bruges som et redskab til styrkelse af bestemte faglige kvalifikationer.

Den Fri Ungdomsuddannelse har samtidig tiltrukket unge, som ønsker at bruge FUUforløb med henblik på personlig udvikling. Sammenlagt 40% af de gennemgåede uddannelsesplaner fra 1999 omfatter mål vedrørende afklaring af uddannelsesvalg samt personlig udvikling (20%) samt forbedring af almene kvalifikationer (20%).

Tilsammen viser disse tal, at Den Fri Ungdomsuddannelse af de unge opfattes som et fleksibelt tilbud, som både kan styrke deres personlige udvikling og styrke bestemte faglige kvalifikationer som er målrettet videre uddannelse eller beskæftigelse.

Den Fri Ungdomsuddannelse er gavnlig for de unges personlige udvikling

Hovedparten af FUU-eleverne (83%) vurderer, at uddannelsen i stort eller et vist omfang har været gavnlig for deres personlige udvikling. Den Fri Ungdomsuddannelse bidrager til at gøre de unge mere selvstændige og udvide deres horisont. De unge bibringes ligeledes en større indsigt i deres stærke og svage sider. Styrket selvtillid er ligeledes noget, som mange FUU-elever oplever, at de har fået gennem Den Fri Ungdomsuddannelse. Især bogligt svage elever giver udtryk for, at uddannelsen har bibragt dem en styrket selvtillid. Blandt vejlederne vurderes det ligeledes, at Den Fri Ungdomsuddannelse bibringer de unge større selvtillid og selvstændighed.

Når det gælder tilegnelse af kvalifikationer, så viser undersøgelserne, at Den Fri Ungdomsuddannelse, sammenlignet med andre ungdomsuddannelser, især styrker nogle bestemte faglige kvalifikationer hos de unge. Blandt unge på Den Fri Ungdomsuddannelse er andelen, som tilkendegiver, at de har fået styrket deres kreative færdigheder eller nogle bestemte færdigheder, væsentlig større end tilfældet er for unge på de ordinære ungdomsuddannelser. Dette indikerer, at Den Fri Ungdomsuddannelse for en del unges vedkommende anvendes til målrettet faglig kvalificering. Unge på de ordinære ungdomsuddannelser finder derimod i højere grad, at de har fået styrket nogle personlige kvalifikationer, som selvstændighed og udvidelse af deres horisont.

I en undersøgelse blandt færdiguddannede elever gennemført i 2000 angiver 81% at have fået styrket kreative færdigheder/kvalifikationer gennem Den Fri Ungdomsuddannelse, mens 72% tilkendegiver, at de har fået styrket teoretiske færdigheder/ kvalifikationer. Håndværksmæssige, praktiske færdigheder/kvalifikationer er der 55%, som har fået styrket.

Undersøgelserne viser, at forskellige målgrupper bruger Den Fri Ungdomsuddannelse til at udvikle forskellige typer af kompetencer. Gruppen af de bogligt stærke elever anvender uddannelsen til at styrke de mere faglige kompetencer og den faglige afklaring, mens de bogligt svagere elever i højere grad bruger uddannelsen til en mere personlig afklaring og udvikling. For unge i denne gruppe er Den Fri Ungdomsuddannelse især med til at styrke deres selvtillid.

Kunne de kompetencer, som de unge har erhvervet på Den Fri Ungdomsuddannelse været opnået på en af de allerede eksisterende uddannelser? Det er vores vurdering, at de unge på Den Fri Ungdomsuddannelse ikke kunne have fået de samme kompetencer ved at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Det bygger vi blandt andet på, at hovedparten af FUU-eleverne (66%) vurderer, at de ikke kunne have styrket disse kvalifikationer på andre uddannelser end FUU.

2.3. Resultat og effekt af Den Fri Ungdomsuddannelse

2.3.1. Videre uddannelse efter Den Fri Ungdomsuddannelse

Det er et mål, at Den Fri Ungdomsuddannelse skal forøge de deltagende unges mulighed for og tilbøjelighed til at søge videre uddannelse eller at finde beskæftigelse. I bemærkningerne til lovforslaget fremhæves det, at Den Fri Ungdomsuddannelse skal kunne fungere som et alternativ til de eksisterende ungdomsuddannelser. Samtidig skal FUU imidlertid kunne fungere som en indgang til de eksisterende ungdomsuddannelser eller som direkte uddannelse til beskæftigelse.

Konklusion: PLS RAMBØLL Management vurderer, at Den Fri Ungdomsuddannelse har opfyldt målsætningen om, at Den Fri Ungdomsuddannelse skal forøge de unges mulighed for og tilbøjelig til at søge videre uddannelse eller finde beskæftigelse. Over halvdelen af de adspurgte FUU-elever er under uddannelse, mens næsten 4 ud af ti er i arbejde. Cirka hver tiende er arbejdsløse/i beskæftigelsesprojekt eller på kontanthjælp.

Evalueringen viser bl.a., at hovedparten (83%) af FUU-eleverne vurderer, at FUU i "høj" eller "nogen" grad har øget deres motivation for videreuddannelse og har gjort dem mere afklarede (81%). Samtidig vurderer 74%, at den "i høj" eller "nogen" grad har styrket deres forudsætninger. En gennemgang af FUU-elevers uddannelsesplaner viser endvidere, at en voksende andel del af FUU-forløbene indeholder meritgivende elementer.

Hovedparten (76%) af de unge, der efter FUU har påbegyndt en uddannelse, svarer, at de har besluttet sig til at starte på den uddannelse de er i gang med nu, under eller efter deres FUU-forløb. Dette indikerer, at FUU for disse unge kan have fungeret som en del af en afklaringsproces i forhold til fremtidig uddannelse.

I det følgende gennemgås de resultater, der udgør grundlaget for denne konklusion.

Mere end halvdelen af FUU-eleverne er nu under videre uddannelse

Vi har i 2000 spurgt et repræsentativt udsnit af unge, der har gennemført Den Fri Ungdomsuddannelse, om deres nuværende beskæftigelse. Over halvdelen af de adspurgte unge er under uddannelse, mens næsten 4 ud af 10 er i arbejde. Cirka hver tiende er arbejdsløse/i beskæftigelsesprojekt eller på kontanthjælp.

En tredjedel af de unge, der nu er under uddannelse efter FUU, angiver at være i gang med en videregående uddannelse, mens ca. tre ud af ti er i gang med en almengymnasial uddannelse, for langt hovedpartens vedkommende HF (26%), mens studenterkursus (2%) og det almene gymnasium (1%) anvendes i mindre grad.

På baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik har vi sammenlignet uddannelses og arbejdsmarkedsstatus for unge, der har færdiggjort Den Fri Ungdomsuddannelse med unge, der har færdiggjort de ordinære ungdomsuddannelser i 1997-98. Andelen af unge, der har afsluttet FUU, og som er under videre uddannelse, er 26%, mens andelen blandt unge, der har afsluttet en af de øvrige ungdomsuddannelser, er 34%.

Øget motivation og lyst til videre uddannelse

I elevundersøgelsen fra 1998 blev FUU-eleverne bedt om at vurdere, hvilken betydning FUU har haft for deres ønsker og muligheder. Resultaterne viser, at hovedparten (83%) af FUU-eleverne vurderer, at FUU i "høj" eller "nogen" grad har øget deres motivation for videreuddannelse og har gjort dem mere afklarede (81%). Samtidig vurderer 74%, at den "i høj" eller "nogen" grad har styrket deres forudsætninger.

I en undersøgelse i 2000 spurgte vi de færdiguddannede, om Den Fri Ungdomsuddannelse havde påvirket deres lyst til videre uddannelse. Omkring halvdelen tilkendegiver, at de nu har mere lyst til uddannelse end de havde førend Den Fri Ungdomsuddannelse. En næsten lige så stor andel vurderer dog, at deres lyst til videre uddannelse er den samme, som før de startede på Den Fri Ungdomsuddannelse. Analyserne viser, at det især er de yngre og de relativt bogligt svage elever, der tilvejebringes en lyst til videre uddannelse.

FUU-eleverne er bedre i stand til at påbegynde en videre uddannelse

Undersøgelsen blandt de færdiguddannede FUU-elever viser, at 43% af eleverne finder, at FUU'en i "høj grad" har forbedret deres mulighed for at gennemføre videre uddannelse, mens 35% angiver, at uddannelsen i "nogen grad" har forbedret deres muligheder.

Sammenfattende tegner der sig således et billede af, at uddannelsen påvirker de yngre elever i retning af at ville - og kunne - tage mere uddannelse, mens de ældre elever i højere grad bruger uddannelsen i erhvervsmæssig sammenhæng, hvor den efter deres eget udsagn i væsentlig grad forbedrer deres mulighed for at finde beskæftigelse.

En gennemgang af FUU-elevers uddannelsesplaner viser, at en voksende andel del af FUU-forløbene indeholder meritgivende elementer.

En sammenligning af uddannelsesplanernes indhold i 1995 og 1999 viser en udvikling i planerne - en udvikling der overordnet peger på, at planerne er blevet mere fokuserede omkring de faglige kompetencer og den faglige afklaring, samt at planerne fra 1999 i højere grad end planer fra 1995 indeholder meritgivende forløb. Det er således karakteristisk, at hvor 53% af planerne i 1995 indeholdt et mål om faglig afklaring eller faglige kompetencer, så indeholder 65% af planerne i 1999 en sådan målsætning. Ligeledes kan det konstateres, at andelen af planer, som indeholder meritgivende elementer, er vokset fra 27% i 1995 til 38% i 1999.

Beslutning om videre uddannelse træffes under eller efter FUUforløb

Unge, der efter Den Fri Ungdomsuddannelse er i gang med videre uddannelse, er blevet spurgt om, hvornår de besluttede, at de ville starte på den uddannelse, de er i gang med nu. 76% af de unge svarer, at de har besluttet sig til at starte på den uddannelse de er i gang med nu under eller efter deres FUU-forløb. For disse unge kan FUU have fungeret som en del af en afklaringsproces i forhold til fremtidig uddannelse eller have været et "pusterum" før videre uddannelse.

22% af de unge angiver derimod, at de havde besluttet sig til at starte på den uddannelse, de nu er i gang med, inden de startede på Den Fri Ungdomsuddannelse. Disse unges brug af FUU kan, i den udstrækning uddannelsen har styrket dem på områder, der er relevante i forbindelse med deres nuværende uddannelse, karakteriseres som målrettet anvendelse af Den Fri Ungdomsuddannelse. Det er dog også muligt, at FUU for disse unge har fungeret som et pusterum.

Halvdelen af de unge angiver, at de, efter den uddannelse de er i gang med, nu vil uddanne sig videre, mens ca. en fjerdedel angiver, at de ikke vil starte på en anden uddannelse ud over den, de er i gang med nu. Omkring en fjerdedel angiver ligeledes, at de ikke ved, om de vil starte på en uddannelse efter den uddannelse, de er i gang med nu.

2.3.2. Videre beskæftigelse efter Den Fri Ungdomsuddannelse

Det er et mål, at Den Fri Ungdomsuddannelse skal kunne fungere som direkte uddannelse til beskæftigelse.

Konklusion: PLS RAMBØLL Management vurderer, at Den Fri Ungdomsuddannelse har opfyldt målsætningen om at kunne fungere som direkte uddannelse til beskæftigelse. Evalueringen viser, at en stor del af de unge, som har afsluttet deres FUU, og som nu er i arbejde, vurderer, at FUU-forløbet har været medvirkende til, at de har fundet arbejde. 68% af de unge i evalueringens dimittendundersøgelse i 2000 angiver, at de mener, Den Fri Ungdomsuddannelse i høj grad eller i nogen grad har forbedret deres muligheder for at finde beskæftigelse. Personlige kvalifikationer opnået gennem FUU og større selvtillid fremstår som de væsentligste af de nævnte faktorer for de unges ansættelse efter en gennemført FUU. Henholdsvis 51% og 44% mener, de to forhold har haft afgørende eller stor betydning, mens omkring 30% mener de to aspekter har haft begrænset eller ingen betydning.

I det følgende gennemgås de resultater, der udgør grundlag for denne konklusion.

4 ud af 10 er i arbejde

Over halvdelen af de adspurgte unge er under uddannelse, mens ca. 4 ud af 10 i arbejde. For tre fjerdedels vedkommende er der tale om fuldtidsarbejde, mens en fjerdedel arbejder på deltid.

Sammenligner man unge, der har afsluttet Den Fri Ungdomsuddannelse med unge, der har afsluttet en ordinær ungdomsuddannelse fremgår det, at 41% af de færdiguddannede FUU'er er i arbejde, mens det tilsvarende tal for unge, som har afsluttet en ordinær ungdomsuddannelse er 56%.

Andelen af ledige unge blandt FUU'er er med 7% på niveau med andelen blandt unge med en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen blandt unge, fra de almen- og erhvervsgymnasiale uddannelser er dog noget lavere, nemlig 1%.

Cirka hver femte blandt de unge, der har afsluttet Den Fri Ungdomsuddannelse, befinder sig uden for arbejdsstyrken. Dette er væsentlig mere end gennemsnittet for de tre øvrige uddannelser. Gruppen omfatter bl.a. andet unge, der er ude at rejse, unge på kontanthjælp og en vis mængde unge, der videreuddanner sig på private uddannelser.

I undersøgelsen fra 1998 blev unge, der havde afsluttet eller afbrudt deres FUUforløb, bedt om at vurdere, i hvilken grad dette forløb har bidraget til, at de er kommet i arbejde. Omkring halvdelen af de personer, som havde afsluttet deres FUU og som nu er i arbejde, vurderede, at FUU-forløbet "i høj" (32%) eller "i nogen" grad (20%) var årsag til, at de har fundet arbejde, mens ca. lige så mange mente, at FUU-forløbet "i begrænset grad" eller "slet ikke" havde været årsagen. Blandt unge, der har afbrudt FUU-forløbet, mente en mindre andel på ca. en tredjedel, at uddannelsen "i høj grad" eller "i nogen grad" har været årsagen til at de har fundet arbejde, mens ca. to tredjedele tilskrev FUU lille eller ingen betydning.

68% af de unge i evalueringens dimittendundersøgelse i 2000 angiver, at de mener Den Fri Ungdomsuddannelse i høj grad eller i nogen grad har forbedret deres muligheder for at finde beskæftigelse. Andelene, der finder, at FUU i begrænset grad eller slet ikke har påvirket mulighederne for at finde beskæftigelse er 22% og 33%.

Forbedrede personlige kvalifikationer og øget selvtillid har betydning for beskæftigelse

I undersøgelsen blandt unge, der har afsluttet Den Fri Ungdomsuddannelse, er de unge blevet bedt om at vurdere forskellige aspekter af FUU's betydning for ansættelsen og arbejdet i deres nuværende job. Personlige kvalifikationer opnået gennem FUU og større selvtillid fremstår som de væsentligste af de nævnte faktorer for de unges ansættelse efter en gennemført FUU. Henholdsvis 51% og 44% mener, de to faktorer har haft afgørende eller stor betydning, mens omkring 30% mener, de har haft begrænset eller ingen betydning.

Det faglige indhold i FUU-forløbet vurderes at have haft afgørende eller stor betydning af 38% af de unge, mens 48% mener, dette har haft begrænset eller ingen betydning. Kontakt til den fremtidige arbejdsgiver gennem FUU-forløbet fremhæves kun af mindre andele af de unge.

Anvendelse af færdigheder

De unge deler sig i to ca. lige store grupper med hensyn til brugen af de færdigheder/ kvalifikationer, man har opnået gennem Den Fri Ungdomsuddannelse idet ca. halvdelen angiver at anvende færdigheder/kvalifikationer i stort eller et vist omfang, mens lidt under halvdelen angiver at færdigheder/kvalifikationer anvendes i begrænset omfang eller slet ikke.


1 " Tal der taler", Undervisningsministeriet, 2000.

2 Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 383, 26/9-2000.

3 "Tal der taler", Undervisningsministeriet 2000.

4 "Hvad virker", Undervisningsministeriet 1999.


3. Præsentation af Den Fri Ungdomsuddannelse

3.1. Uddannelsens baggrund, formål og målgruppe

3.1.1. Uddannelsens baggrund

Loven om Den Fri Ungdomsuddannelse blev vedtaget i 1994, og de første FUUelever startede deres uddannelse i 1995.

Det direkte initiativ til det, som skulle blive til Den Fri Ungdomsuddannelse, kan lokaliseres til daværende undervisningsminister Ole Vig Jensens kronik i Politiken i begyndelsen af 1993, hvori ministeren sætter "restgruppeproblematikken" højest på den uddannelsespolitiske dagsorden5 .

I forlængelse af denne kronik blev der igangsat et tværministerielt udredningsarbejde, som skulle lægge grunden til ny lovgivning på ungdomsuddannelsesområdet. Det tværministerielle udvalg barslede i 1993 med den såkaldte UTA-redegørelse "Uddannelse til alle"6 . Sigtet i UTA-redegørelsen var at pege på indsatsområder, der kunne reducere frafaldet i de eksisterende ungdomsuddannelser, samt at finde nye attraktive løsninger, som kunne fastholde de unge i uddannelsessystemet. I forlængelse af det sidste punkt indeholdt redegørelsen et forslag til introduktionen af Den Fri Ungdomsuddannelse.

Den Fri Ungdomsuddannelse, som forvaltes af Undervisningsministeriet, har sit udspring i folkeoplysningstraditionen, hvor vægten traditionelt er på den brede, livslange og ikke nødvendigvis direkte kompetencegivende uddannelse. Den folkeoplysende tradition kan spores særligt i bemærkningerne til loven, hvor nøgleord som "frivillighed", "ansvarlighed", "udvikle den unges personlighed og forudsætninger for en rig voksentilværelse" går igen flere steder. Det understreges ligeledes i bemærkningerne, at uddannelsen "skal ikke være en specialiseret uddannelse, selvom den er tilrettelagt specielt for hver enkelt, og skolen skal blandt andet sikre, at den unges personlige kompetence og kvalifikationer udvikles bredt, både inden for det sociale, praktiske, kreative og intellektuelle område". Et væsentligt omdrejningspunkt for Den Fri Ungdomsuddannelse er dog, at der forsøges skabt så brede muligheder for at meritoverføre så mange af uddannelsesdelene under FUU som muligt, således at uddannelsen umiddelbart kan lede til videre uddannelse eller beskæftigelse.

Et andet væsentligt omdrejningspunkt for Den Fri Ungdomsuddannelse er stor vægt på vejledning af FUU-eleverne. Den unge skal dels vejledes inden FUU-forløbet om, hvorvidt eleven vil stå sig bedst med at gennemføre en uddannelse under FUU eller i det øvrige uddannelsessystem. Dernæst skal den unge have en grundig og tæt vejledning under hele FUU-forløbet med støtte til opstilling af uddannelsesmål og afklaring af, hvordan disse mål bedst nås. Dernæst skal den unge vejledes om, hvordan han eller hun bedst kommer videre efter afslutningen af FUU. Vejledningen kræver derfor et godt kendskab til den enkelte elev og stort overblik over uddannelseselementer, der kan indgå i et FUUforløb.

En fri ungdomsuddannelse starter på en skole, der er godkendt som uddannelsesansvarlig af Undervisningsministeriet. De uddannelsesansvarlige skoler er primært ungdomsskoler, ungdomshøjskoler, folkehøjskoler, daghøjskoler, produktionsskoler, efterskoler, håndarbejds- og husholdningsskoler. Desuden er der en del tekniske skoler, voksenuddannelsescentre og skoler under folkeoplysningsloven, der er godkendt til at være uddannelsesansvarlig skole.

Baggrunden for, at FUU primært er forankret hos de folkeoplysende skoler, er, at man inden etableringen af FUU var klar over, at en del af restgruppen blandt de unge netop findes her, dvs. at de er i gang med højskoleophold eller lignende. Ideen har derfor været, at man ved at forankre indgangen til FUU på disse skoler ville have bedre muligheder for at nå målgruppen.

3.1.2. Formålet med Den Fri Ungdomsuddannelse

Formålet med uddannelsen kan ligeledes læses ud af loven og bemærkningerne til lovforslaget. I lovens §1 beskrives formålet således: "Formålet med Den Fri Ungdomsuddannelse er at give unge mulighed for at gennemføre et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb, der giver alsidige kvalifikationer og udvikler den unges personlige kompetence."

Af bemærkningerne fremgår det, at FUU skal "bidrage til at udvikle den unges personlighed og forudsætninger for en rig voksentilværelse", ligesom bemærkningerne til § 1 fremhæver, at "i den personlige kompetence indgår egenskaber som ansvarlighed (for sig selv og andre), selvstændighed, evne til at planlægge, formulere sig og til at samarbejde. Udvikling af den personlige kompetence indebærer også udvikling af et spektrum af evner på det musisk-kreative område." I de interview PLS RAMBØLL Management har gennemført med blandt andet FUUvejledere fremhæves mulighederne for at få livserfaring gennem FUU. "At blive klog på livet" og "at blive klog på sig selv, på sine egne ønsker, muligheder og begrænsninger", ses af repræsentanter for FUU-vejlederne som centrale potentielle bidrag fra FUU til elevernes personlige kompetencer.

Af bemærkningerne til loven fremgår det, at uddannelsen skal være:

  • Et alternativ til de eksisterende ungdomsuddannelser
  • En indgang til eksisterende ungdomsuddannelser, eller
  • En direkte uddannelse til beskæftigelse.

For at sikre at uddannelsen virkelig kan være et alternativ eller lede direkte til beskæftigelse, er der lagt stor vægt på at skabe mulighed for at meritoverføre så mange uddannelsesdele som muligt. Den uddannelsesansvarlige skole skal vejlede eleven om mulighederne for godskrivning af uddannelsesdele, og der opfordres i betænkningens § 7 til, at oplysninger om muligheden for godskrivning af uddannelsen eller de enkelte uddannelsesdele opføres i FUU-elevens uddannelsesplan.

3.1.3. Målgruppen for Den Fri Ungdomsuddannelse

Som det formuleres i lovforslagets "almindelige bemærkninger", udgør Den Fri Ungdomsuddannelse en del af en samlet indsats for, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse. På daværende tidspunkt gennemførte ca. en fjerdedel af en ungdomsårgang ikke en ungdomsuddannelse. Disse unge vil være ringere stillet, end hvis de havde en uddannelsesmæssig baggrund at leve deres voksentilværelse på. Uddannelse er ikke en garanti for beskæftigelse men specielt de unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, risikerer passivitet og isolation fra fællesskabet. Disse unge vil i mange tilfælde være mere sårbare i et samfund med beskæftigelsesmæssige problemer.

Målgruppen for FUU er således de unge, der ikke benytter eller fuldfører de eksisterende ungdomsuddannelser. Af bemærkningerne fremgår det, at man ikke udelukkende ser bogligt svage som målgruppe for Den Fri Ungdomsuddannelse, idet det fremhæves at uddannelsen skal "kunne rumme udfordringer for både "stærke" og "svage" unge.

Af bemærkningerne til de administrative og økonomiske konsekvenser fremgår, at man forventede, at yderligere 2% af en ungdomsårgang ville tage en ungdomsuddannelse efter vedtagelsen af FUU. Dette svarer til en årlig tilgang af 1500-2000 FUUelever.

3.2. Uddannelsens struktur

I nedenstående figur er indhold og forløbet af Den Fri Ungdomsuddannelse gengivet.

Figur 3.1: Indhold og forløbet af Den Fri Ungdomsuddannelse for den unge

De følgende afsnit uddyber figur 3.1 nærmere.

Adgang til Den Fri Ungdomsuddannelse Kravet til den unge, der ønsker at benytte Den Fri Ungdomsuddannelse, er, at vedkommende har afsluttet grundskolen.

Den Fri Ungdomsuddannelse indledes med, at den unge får kontakt med en vejleder ved en uddannelsesansvarlig skole. Hvis den indledende kontakt med vejlederen munder ud i, at den unge påbegynder et FUU-forløb, får den unge tilknyttet en personlig vejleder, der følger ham eller hende igennem hele uddannelsesforløbet - også i de perioder, hvor eleven ikke modtager undervisning på den uddannelsesansvarlige skole.

Vejledning

Den uddannelsesansvarlige skoles vejledning skal støtte den unge i at opstille uddannelsesmål, der rummer realistiske udfordringer inden for uddannelsens formål, og i at nå disse mål gennem uddannelsesforløbet.

Vejledningen vedrører Den Fri Ungdomsuddannelse og de forhold, der er knyttet til den unges uddannelsesforløb. Det drejer sig bl.a. om:

  • Uddannelsestilbud hos mulige samarbejdspartnere
  • Tilskuds- og støttemuligheder, herunder SU
  • Adgangskrav i eventuel relevant videre uddannelse
  • Forventede beskæftigelsesmuligheder med udgangspunkt i det planlagte uddannelsesforløb
  • Overgangen til anden uddannelse eller erhverv Afbryder den unge uddannelsen, skal skolen vejlede om overgangen til anden uddannelse m.v.

Hvis den unge ønsker det, skal den uddannelsesansvarlige skole samarbejde med elevens særlige rådgiver i handicapspørgsmål, kurator, skolevejleder, pædagogiskpsykologisk rådgivning eller den kommunale ungdomsvejledning i bopælskommunen.

Vejledningspligten gælder hele uddannelsesperioden. Den enkelte elev skal have en vejleder, som eleven og de øvrige parter i uddannelsen kan henvende sig til under uddannelsen, og som løbende følger eleven. Denne vejleder skal være ansat på den uddannelsesansvarlige skole.

Den uddannelsesansvarlige skoles vejledere skal have deltaget i et af Fællesrådets grundlæggende kurser for vejledere om Den Fri Ungdomsuddannelse. Det kursus er nu et internatkursus, der varer 4 døgn.

Uddannelsesplanen

Uddannelsen kan tidligst begynde efter et undervisningsforløb på 4 hele elevuger (evt.

omregnet til fuldtid) på den uddannelsesansvarlige skole. Baggrunden for denne bestemmelse er at sikre, at den uddannelsesansvarlige skole kan dokumentere et kendskab til den unge i forbindelse med formuleringen af målene for dennes FUUforløb. Sammen med skolen udarbejder den unge sin individuelle uddannelsesplan, der skal indeholde et formuleret uddannelsesmål og sikre størst mulig udvikling af den unges evner og kompetence.

Den uddannelsesansvarlige skole er ansvarlig for uddannelsesforløbets sammensætning og kvalitet i forhold til det aftalte uddannelsesmål. Det er den uddannelsesansvarlige skoles ansvar at sikre, at uddannelsesplanen er realistisk.

Den uddannelsesansvarlige skole har til opgave at træffe aftaler med andre skoler, foreninger m.v., der bliver part i uddannelsesforløbet, og at vejlede den unge - både når planen udarbejdes og efterfølgende gennem hele uddannelsesforløbet.

Uddannelsesplanen skal bl.a. indeholde følgende:

  • Beskrivelse af den unges uddannelsesmål og herunder ønsker om eventuel fortsat uddannelse eller beskæftigelsesønsker efter Den Fri Ungdomsuddannelse
  • Angivelse af de enkelte uddannelsesdele, opgjort i elevuger med beskrivelse af, hvordan de bidrager til opfyldelse af elevens overordnede uddannelsesmål
  • Oplysning om uddannelsens samlede varighed, opgjort i elevuger
  • Oplysning om, at der er truffet aftale med de enkelte uddannelsesinstitutioner m.v. om optagelse af eleven, for hvilken periode aftalen er truffet, og hvad en eventuel betaling forventes at udgøre, herunder elevens egenbetaling
  • Angivelse af hvilke uddannelsesdele, der søges SU til
  • Oplysning om elevens klageadgang.

Når planen er færdig, underskrives den af eleven og den uddannelsesansvarlige skole. Hvis eleven er under 18 år, skal forældremyndighedens indehaver godkende uddannelsesplanen og eventuelle efterfølgende ændringer.

Uddannelsens indhold

De uddannelsesdele, som kan indgå i FUU kan være skolebaseret undervisning, projektarbejde, foreningsarbejde, arbejdspladserfaring eller pædagogisk tilrettelagte uddannelsesaktiviteter i øvrigt.

Siden etableringen af FUU er der gennemført en række "opstrammende" bekendtgørelsesændringer, der præciserer kravene til skolebaseret undervisning. ( Se afsnit 7.2 for en gennemgang af ændringer i Den Fri Ungdomsuddannelses lovgrundlag)

Den skolebaserede undervisning kan bestå af en eller flere af følgende uddannelsesaktiviteter:

  • Kurser på folkehøjskoler, ungdomshøjskoler, efterskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler
  • Kurser på daghøjskoler og produktionsskoler
  • Undervisning på kommunale ungdomsskoler
  • Skoler under folkeoplysningsloven •Elementer fra andre ungdomsuddannelser
  • Kurser på arbejdsmarkedsuddannelser
  • Almen voksenuddannelse
  • Private uddannelser kan indgå som skolebaseret undervisning, hvis Undervisningsministeriet efter indstilling fra Fællesrådet har anerkendt dette.

De enkelte forløb skal udgøre et afsluttet forløb i sig selv.

Derudover har Undervisningsministeriet pr. 1. januar 1998 etableret en kvalitetssikringsenhed, der kontrollerer private uddannelsessteder, der udbyder skolebaseret undervisning, og som ikke i forvejen er godkendt som uddannelsesansvarlige skoler. Det kontrolleres herunder, hvorvidt uddannelsesstedet har et tilstrækkeligt udbygget pædagogisk miljø herunder, at der er en fast lærerstab, at der gennemføres holdundervisning m.v.

Uddannelsessteder, der opfylder disse kriterier, anerkendes for en periode på indtil 2 år.

Som skolebaseret undervisning anerkendes også undervisning på tilsvarende skoler i udlandet.

Foreningsarbejde kan være arbejde i idrætsforeninger, politiske foreninger, spejderbevægelser, elevorganisationer, faglige organisationer, miljøorganisationer, religiøse foreninger og andre almennyttige organisationer, herunder organisationer, der driver socialt hjælpearbejde.

Arbejdspladserfaring kan indgå i uddannelsen, hvis det medvirker til opfyldelsen af uddannelsesmålet. Arbejdspladserfaring kan fås fra ikke-faglige praktikophold i institutioner, på værksteder, i virksomheder og forretninger og udenlandske arbejdspladser m.v. "Ikke-faglig" betyder, at praktikken ikke uden videre kan erstatte praktik i en efterfølgende erhvervsuddannelse.

Projektarbejde kan være kommunalt finansierede uddannelsesprojekter eller beskæftigelsesprojekter.

Efter den uddannelsesansvarlige skoles bedømmelse kan der også være tale om unges egne projekter og projekter, der er etableret af foreninger og organisationer, og som er baseret på frivillig arbejdskraft.

Pædagogisk tilrettelagte aktiviteter i øvrigt forstås blandt andet som udlandsophold, herunder pædagogisk tilrettelagte udvekslingsophold, studieture eller ophold, hvori der indgår frivilligt arbejde.

Den Fri Ungdomsuddannelse er en fuldtidsuddannelse. Det vil sige, eleven skal være studieaktiv i mindst 35 timer pr. uge inkl. evt. forberedelse. Forberedelsestiden kan højst udgøre 3 timer pr. undervisningstime. Uddannelsen kan tilrettelægges med parallelt løbende aktiviteter fx enkeltfagsundervisning eller arbejdspladserfaring kombineret med skolebaseret undervisning. Tilsammen skal de enkelte dele udgøre fuldtid.

Hvis uddannelsesplanen ændres eller afbrydes, skal den uddannelsesansvarlige straks underrette SU-styrelsen, Fællesrådet, Undervisningsministeriet og de uddannelsesinstitutioner, der er truffet aftale med. Afbryder elever under 25 år uddannelsen, skal skolen underrette den kommunale ungdomsvejledning, hvor eleven er tilmeldt folkeregistret senest 14 dage efter, at uddannelsen er afbrudt.

Uddannelsesbevis, godskrivning og merit

Efter afslutning af uddannelsesforløbet gennemføres en samtale mellem den uddannelsesansvarlige skole og den unge om forløbet, og skolen udsteder et uddannelsesbevis.

Den afsluttende aftale skal normalt finde sted senest 14 dage efter uddannelsens afslutning. Samtalen skal sætte uddannelsesforløbet i perspektiv i forhold til blandt andet det overordnede uddannelsesmål og fungere som en tilbagemelding fra den unge til den uddannelsesansvarlige skole.

Med udgangspunkt i samtalen udarbejdes en fælles skriftlig erklæring om uddannelsens forløb i forhold til uddannelsesplanen. Den afsluttende aftale skal også indeholde en vejledning og rådgivning om overgangen til videre uddannelse eller beskæftigelse.

3.3. Økonomi

Tilskud til undervisning og vejledning

Staten yder et tilskud pr. elev til uddannelsesansvarlige skoler til rådgivning, vejledning og administration. Tilskuddet fastsættes på de årlige finanslove og udgør i 2000 11.526 kr. som udbetales i to rater. Første rate udbetales, når uddannelsesplanen underskrives og anden rate, når den uddannelsesansvarlige skole udsteder uddannelsesbeviset til den unge.

Undervisning finansieres i henhold til lovgivningen for den pågældende skoleform. Hvis der i uddannelsesplanen indgår undervisning på skoler i Danmark eller skoler i udlandet, der ikke modtager tilskud under dansk skolelovgivning, kan den uddannelsesansvarlige skole søge et særligt tilskud fra Undervisningsministeriet til betaling af undervisningsafgiften. Tilskuddet ydes pr. elevuge i op til 40 uger inden for 12 mdr. og administreres af den uddannelsesansvarlige skole. Tilskuddet pr. elevuge fastlægges på de årlige finanslove og udgør 826 kr. pr. uge i 2000. Der ydes ikke tilskud til praktikophold, og i forbindelse med udlandsophold kan tilskuddet ikke anvendes til dækning af rejse, forsikring og ophold.

Når der er tale om undervisning på skoler, der får statsstøtte, kan elever, der er SUberettigede, søge tilskud til betaling af undervisningsafgiften via et SU-stipendium til nedsættelse af undervisningsafgift. Stipendiet dækker med 85% af elevbetalingen, dog maksimalt 1548 kr. i de måneder, undervisningen foregår. Dette stipendium kan også søges til privatundervisning og private skoler.

Beløbet er skattepligtigt og kan ikke søges til ophold i udlandet.

Elevens økonomiske støttemuligheder

Elever, der er fyldt 18 år, kan få Statens Uddannelsesstøtte (SU) til Den Fri Ungdomsuddannelse efter de almindelige regler herom.

SU består af et stipendium og evt. et studielån. Der kan ikke opnås SU, hvis man har gennemført en af følgende uddannelser: en gymnasial uddannelse, en erhvervsuddannelse, faglært landmand, en fri ungdomsuddannelse, grundlæggende social- og sundhedsuddannelse, informatikassistent, maskinskolernes maskintekniske værkstedsskoler, skibsassistent, skipperskoleuddannelser og vildtforvalter.

Eleven kan tage uddannelsesstøtte (stipendium og studielån) med til udlandsophold, der indgår som en del af Den Fri Ungdomsuddannelse.

FUU-elever er berettiget til at modtage SU på linie med andre unge i ungdomsuddannelsessystemet, herunder også støtte til delvis dækning af eventuel undervisningsafgift. Den Fri Ungdomsuddannelse er en ungdomsuddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte uden for klippekortet, indtil den første ungdomsuddannelse er afsluttet.

Uddannelsens organisation og administration

Uddannelsen administreres af Undervisningsministeriet. Til at bistå ministeriet med den daglige administration af loven er der nedsat et centralt råd, Fællesrådet for Den Fri Ungdomsuddannelse med et sekretariat til at varetage de daglige opgaver.

Fællesrådet er sammensat af en repræsentant for hver af de 7 skoletyper, der umiddelbart kan godkendes som uddannelsesansvarlige skoler, samt indtil 6 medlemmer udpeget af undervisningsministeren. Fællesrådet skal:

  • Rådgive Undervisningsministeren
  • Fungere som bindeled mellem de uddannelsesansvarlige skoler
  • Etablere kontakter mellem de uddannelsesansvarlige skoler og andre uddannelsesinstitutioner m.v., der modtager elever under FUU
  • Forestå kursusvirksomhed for uddannelsesansvarlige skoler og for andre skoler, der bidrager til FUU
  • Behandle klagesager
  • Oplyse om FUU overfor bl.a. unge i folkeskolen, arbejdsmarkedets parter og de uddannelsesinstitutioner, der aftager unge, som har gennemført FUU
  • Opsamle viden og udgive informationsmateriale om FUU
  • Yde bistand til elever i forbindelse med eventuelle skift af uddannelsesansvarlig skole
  • Modtage kopi af alle uddannelsesplaner.
  • Godkende nye uddannelsesplaner og uddannelsesbeviser for udbetaling af henholdsvis 1. og 2. del af vejledningstilskuddet.

Fællesrådet har ansvaret for uddannelsen af skolernes ledelse og FUUvejlederne inden for administration og praktiske forhold. I praksis gennemføres undervisning i administrative og praktiske forhold af Undervisningsministeriet. Fællesrådet gennemfører ligeledes et 4-dages (36 timer) grundkursus for vejlederne i vejledning.

Det er en betingelse for at blive godkendt som uddannelsesansvarlig skole, at ledelsen og vejlederne har gennemgået de ovennævnte kurser.

Den uddannelsesansvarlige skole har følgende opgaver:

  • Vejledning af FUU-eleverne inden for alle aspekter, der har med FUU at gøre
  • Sikre kvaliteten af det planlagte uddannelsesforløb
  • Varetage kontakten til andre institutioner, hvis undervisning indgår i FUUforløb
  • Afholde afsluttende samtaler med FUU-eleverne og udfærdige uddannelsesbeviser til eleverne efter uddannelsens afslutning.

3.4. Uddannelsens udvikling frem til i dag

3.4.1. Antal uddannelsesplaner

Tabel 3.1 viser antallet af unge, der i perioden 1. januar 1995 til 1. oktober 2000 har påbegyndt Den Fri Ungdomsuddannelse. Som det fremgår af tabellen har i alt 16.288 unge i perioden påbegyndt uddannelsen. Det årlige antal påbegyndte uddannelsesplaner toppede med 3.732 i 1997 og har siden udvist en svagt faldende tendens.

Antal uddannelsesplaner i perioden 1/1 1995 - 1/10 2000

Tabel 3.1

1995 1996 1997 1998 1999 2000
1.294 2.644 3.732 3.213 3.162 *2.243

Kilde: Sekretariatet for Den Fri Ungdomsuddannelse, november 2000
* Antallet af uddannelsesplaner for 2000 er opgjort pr. 1/10.

Ifølge en lidt ældre opgørelse fra Danmarks Statistik har 15.852 påbegyndt uddannelsen til og med 31. juli 2000. Heraf har 3.365 gennemført. 4.125 eller 26% af samtlige startende har afbrudt uddannelsen.7

3.4.2. FUU-elevernes uddannelsesmæssige baggrund

Tabel 3.2 nedenfor viser elevernes uddannelsesmæssige baggrund inden de startede på Den Fri Ungdomsuddannelse.

Elever ved Den Fri Ungdomsuddannelse fordelt på skoleår og højeste fuldførte uddannelse - Elevbestand pr. 1. oktober*

Tabel 3.2

1995-96 1996-97 1997-98 1998-99 1999-2000
I alt 2.420 5.426 7.722 8.443 8.540
Grundskoleuddannelse 2.196 4.833 6.861 7.530 7.737
Heraf:
8. klasse/årgang 358 744 1.040 1.096 1.108
9. klasse/årgang 858 1.921 2.723 3.004 3.073
10./11. klasse/årgang 874 1.941 2.801 3.139 3.251
Efterskole 92 169 196 229 201
Anden grundskoleudd.** 14 58 101 62 104
Almengymnasiale udd. 62 232 318 284 260
Erhvervsgymnasiale udd. 4 17 28 29 28
Erhvervsuddannelse 56 147 207 197 151
Videregående uddannelse 5 12 34 40 35
Andet eller uoplyst 97 185 274 363 329

Kilde: Danmarks Statistik, november 2000
* Danmarks Statistik anvender i 2000 en anden opgørelsesmetode end tidligere, hvorfor opgørelsen ikke stemmer helt overens med de opgørelser, der er præsenteret i 1. og 2. delrapport.
** Indeholder 1. og 2. gymnasieklasse og 1. HF.

Langt størstedelen af eleverne ved Den Fri Ungdomsuddannelse har en grundskoleuddannelse bag sig. Andelen ligger i alle årene stabilt mellem 89-91%. Andelen med en erhvervs- eller almengymnasial uddannelse ligger ligeledes stabilt på 3-4%.

I det hele taget er billedet af elevernes uddannelsesmæssige baggrund præget af en bemærkelsesværdig stabilitet. Det gælder både når man ser på elevbestanden og når målet er elevtilgangen, der som et mere dynamisk mål bedre skulle kunne fange en eventuel udvikling. Elevernes profil med hensyn til tidligere uddannelse har således stort set været den samme fra skoleåret 1995-96 og frem til 31. juli 2000.

3.4.3. Uddannelsesplanernes fordeling på skoletyper

Tabel 3.3 nedenfor viser, hvorledes uddannelsesplanerne fordeler sig på uddannelsesansvarlige skoler.

Fordeling af uddannelsesplaner på typer af uddannelsesansvarlige skoler (procent)

Tabel 3.3

1995 1996 1997 1998 1999 2000
Daghøjskoler 17,5 24,8 27,9 30,1 26,4 25,8
Efterskoler 5,6 3,3 3,3 4,2 5,4 8,1
Folkehøjskoler 7,8 6,6 5,2 5,4 6,4 6,9
Grundskoler 9,1 3,9 2,8 3,7 3,9 3,8
Gymnasier/HF/Studenterkurser 3,4 4,9 2,4 1,6 1,2 2,0
Husholdning/Håndarbejdsskoler 3,0 1,8 2,1 2,7 2,2 3,2
Produktionsskoler 10,3 8,7 10,4 13,4 15,1 19,1
Søfartsskoler 0,0 0,3 0,1 0,0 0,1 0,1
Tekniske Skoler 0,5 1,4 2,2 2,8 2,7 2,7
Ungdomshøjskoler 0,4 0,3 1,1 1,3 1,8 1,6
Ungdomsskoler 25,9 32,4 32,0 24,8 26,0 19,1
VUC 4,9 3,4 4,0 3,7 2,8 5,0
Andre 11,6 8,2 6,5 6,4 6,0 2,6
Kilde: Sekretariatet for Den Fri Ungdomsuddannelse: "Den Fri Ungdomsuddannelse - statistik - 1. juli 2000".
  
Kategorien "Grundskole" indeholder primært Rudolf Steiner-skoler og "Andre" omfatter især skoler under folkeoplysningsloven.
 
Årgang 2000 omfatter registrerede planer i perioden 1.1.2000 - 30.6.2000.

Uddannelsesplanerne har primært tilknytning til daghøjskoler, ungdomsskoler og produktionsskoler. Siden 1996 har disse skolers andel af uddannelsesplanerne således ligget på omkring to tredjedele af alle planer.

Ser man på udviklingen over tid, har andelen af uddannelsesplaner på produktionsskolerne været stigende siden 1996, mens andelen på ungdomsskolerne har været faldende i samme periode. Andelen på daghøjskoler har været svagt faldende siden 1998, mens der kan registreres en stigning i andelen af uddannelsesplaner på efterskolerne. De øvrige uddannelsesansvarlige skoler ligger på en stabilt lav andel af planerne.

3.4.4. Uddannelsesplanernes geografiske fordeling

Tabel 3.4 nedenfor viser den geografiske fordeling af uddannelsesplaner - det vil sige i forhold til adressen på den uddannelsesansvarlige skole, der har lavet planen

Geografisk fordeling af uddannelsesplaner

Tabel 3.4

Amt/kommune 1995 1996 1997 1998 1999 2000
Bornholms Amt 0,3% 0,0% 0,2% 0,4% 0,3% 0,1%
Frederiksberg Kommune 1,1% 1,9% 2,9% 4,4% 5,1% 4,4%
Frederiksborg Amt 6,1% 7,4% 5,7% 3,3% 3,7% 2,9%
Fyns Amt 13,1% 16,2% 14,6% 15,0% 16,6% 17,1%
Københavns Amt 6,3% 4,7% 7,9% 9,6% 10,9% 10,3%
Københavns Kommune 11,8% 16,1% 15,9% 15,1% 13,4% 12,5%
Nordjyllands Amt 11,0% 7,9% 8,2% 7,9% 6,3% 7,7%
Ribe Amt 1,2% 1,3% 1,8% 1,8% 1,8% 2,0%
Ringkøbing Amt 1,5% 1,4% 2,1% 1,9% 1,7% 2,3%
Roskilde Amt 0,5% 0,7% 1,3% 1,8% 2,2% 1,4%
Storstrøms Amt 2,9% 3,0% 2,8% 2,1% 2,8% 3,2%
Sønderjyllands Amt 0,6% 0,7% 2,1% 2,0% 2,4% 1,9%
Vejle Amt 6,2% 4,3% 5,0% 5,4% 6,4% 7,4%
Vestsjællands Amt 2,2% 1,7% 2,1% 2,3% 3,4% 2,7%
Viborg Amt 2,6% 2,6% 2,5% 3,3% 2,9% 3,2%
Århus Amt 25,3% 25,6% 22,6% 21,8% 19,4% 20,7%

Kilde: Sekretariatet for Den Fri Ungdomsuddannelse, november 2000.

Tallene viser for det første, at der er en høj grad af geografisk koncentration og ujævn fordeling i tilblivelsen af uddannelsesplaner og dermed FUU-forløb. De seneste tal fra 2000 viser, at andelen af uddannelsesplaner især er høj i eksempelvis Fyns amt (17,1%) og Århus amt (20,7), mens den er meget lavere i eksempelvis Sønderjyllands amt (1,9%), Vestsjællands amt (2,7%) og Ribe amt (2,0%). Andelen i Københavns kommune er 12,5%. Tallene viser overordnet, at tilblivelsen af FUU-forløb er koncentreret i de større byområder.

Den ujævne fordeling kan ikke forklares med befolkningens fordeling og fordelingen af 17-24-årige mellem amter. Sammenligner man således andelen af uddannelsesplaner i 2000 med fordelingen af 17-24-årige, er der overhyppighed af uddannelsesplaner i særligt Fyns amt (17,1% mod 8,9% af de 17-24-årige) og Århus amt (20,7% mod 13,3%). Derimod er andelen af uddannelsesplaner lavere end andelen af 17-24-årige især i Sønderjyllands amt (1,9% mod 4,5%), Ringkøbing amt (2,3% mod 5,4%) og Frederiksborg amt (2,9% mod 5,5%). Den tidlige dannelse af vejledernetværk i Århus og Odense kan have medvirket til det store antal uddannelsesplaner de to steder.

For det andet viser tallene, at denne geografiske koncentration af FUU-forløb i de større byområder har været et vedvarende træk lige fra uddannelsens start og frem til nu. Der er ikke større forskydninger i den relative geografiske fordeling men nærmere stabilitet i mønstret.

Fordeling af befolkning og FUU-uddannelsesplaner 2000 på amt

Tabel 3.5

Amt Andel af befolkningen i amtet Andel af 17-24-årige i amtet Andel uddannelsesplaner i amtet 2000
Københavns kommune 9,3 12,5 12,5
Frederiksberg kommune 1,7 1,6 4,4
Københavns amt 11,5 10,3 10,3
Frederiksborg amt 6,9 5,5 2,9
Roskilde amt 4,3 3,7 1,4
Vestsjællands amt 5,5 5,0 2,7
Storstrøms amt 4,9 4,1 3,2
Bornholms amt 0,8 0,7 0,1
Fyns amt 8,9 8,9 17,1
Sønderjyllands amt 4,8 4,5 1,9
Ribe amt 4,2 4,2 2
Vejle amt 6,5 6,5 7,4
Ringkøbing amt 5,1 5,4 2,3
Århus amt 12,0 13,3 20,7
Viborg amt 4,4 4,2 3,2
Nordjyllands amt 9,3 9,7 7,7

Kilder: Sekretariatet for Den Fri Ungdomsuddannelse, november 2000 og Statistisk Årbog 2000.

3.4.5. Elevugernes fordeling på undervisningsformer

Tabel 3.6 nedenfor belyser, hvilke undervisningsformer der - målt i antal elevuger - er de mest anvendte i Den Fri Ungdomsuddannelse.

Mest anvendte undervisningsformer i Den Fri Ungdomsuddannelse

Tabel 3.6

Uddannelsesdele som andel af samtlige elevuger (%)

1995 1996 1997 1998 1999 2000
Private skoler i Danmark 11,4 16,6 18,7 16,9 18,8 19,2
Daghøjskole 10,9 14,0 14,0 15,8 14,1 14,9
Praktik i Danmark 19,8 18,4 17,4 14,9 13,7 13,5
Folkehøjskole 8,5 6,5 6,8 7,4 8,2 9,1
Skole i udlandet 8,6 8,8 8,9 7,0 7,1 6,9
VUC: HF-enkeltfag 9,2 7,3 7,4 6,4 5,7 5,1
Produktionsskole 3,3 2,8 3,5 5,9 6,8 6,5
Eget projekt 3,5 4,9 4,8 5,1 3,7 2,8
Folkeoplysningsskole 2,8 3,2 2,6 3,4 3,0 2,4
Teknisk Skole 1,2 1,6 1,8 2,5 2,8 2,0
Praktik i udlandet 3,8 3,8 3,0 2,2 2,1 2,2
Grundskole 2,8 1,5 1,3 1,7 1,7 1,7
VUC: 9-10 klasse enkeltfag 1,2 0,9 0,8 1,5 2,0 2,7
Gymnasium/HF 1,2 1,8 1,4 1,5 1,4 1,6
Kommunale Ungdomsskole 1,2 1,0 1,0 1,5 1,8 1,8
Hus-/håndarbejdsskole 1,9 1,0 1,1 1,2 1,3 1,6
Privat eneundervisning 2,5 2,9 2,9 1,2 1,3 0,8
Efterskole 1,0 0,5 0,4 0,8 0,9 0,8
Ungdomshøjskole 0,5 0,4 0,5 0,6 0,8 0,6
Handelsskole 0,6 0,5 0,5 0,6 0,6 0,7
Udenfor kategori 0,5 0,6 0,3 0,3 0,3 0,4
Foreningspraktik 3,0 0,7 0,4 0,2 0,1 0,1
Søfartsskole 0,2 0,2 0,2 0,1 0,1 0,2
Social- og sundhedsskole 0,3 0,1 0,2 0,1 0,2 0,2

Kilde: Sekretariatet for Den Fri Ungdomsuddannelse, november 2000 Den mest anvendte skoleform er private skoler af forskellig type i Danmark. Her foregår således hver femte elevuge i foråret 2000. Dernæst følger daghøjskoler og praktik, der hver især omfatter ca. 15% af elevugerne. Hver tiende elevuge foregår på højskole, mens 7% af elevugerne foregår på skoler i udlandet.

Elevugeandelene på private skoler i Danmark, produktionsskoler, 9-10 klasse på VUC og daghøjskoler har været svagt stigende gennem perioden, selv om der på daghøjskoler også med hensyn til elevugeandele kan registreres det fald siden 1998, der omtaltes i afsnit 3.4.3. For praktik i Danmark og i udlandet og HF-enkeltfag på VUC er andelen faldet gennem perioden. Privat eneundervisning og eget projekt har udgjort mindre andele siden 1997 hhv. 1998.


5 Ole Vig Jensen, Politiken. Ole Vig Jensen har givetvis fået inspiration fra forskellige sider. Blandt andet blev der i starten af 1990erne gennemført et forsøgsprojekt med deltagelse af en række ungdomsskoler, under navnet "Den Tredie Uddannelse". Dette forsøgsprojekt indeholdt en række elementer, som i flere henseender ligger tæt på indholdet i Den Fri Ungdomsuddannelse". PLS Consult evaluerede forsøgene med "Den Tredie Uddannelse" i 1993.

6 "Uddannelse til alle", Undervisningsministerens redegørelse til Folketinget, november 1993.

7 Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 383, 26/9-2000.

 


 

4. Deltageranalyse





Dette kapitel analyserer Den Fri Ungdomsuddannelses deltagersammensætning, herunder årsager til at de unge vælger at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse, og hvordan de rekrutteres til Den Fri Ungdomsuddannelse. Vi giver en nærmere karakteristik af FUU-eleverne og sammenligner dem med unge i de ordinære ungdomsuddannelser og i den uddannelsesmæssige "restgruppe". Det belyses herunder, hvorvidt FUU-elever adskiller sig fra de andre grupper af unge med hensyn til deres karaktergennemsnit og boglige styrke i folkeskolen, forældrenes beskæftigelse og uddannelse m.v. Endelig analyseres i hvilken udstrækning FUU når målgruppen.

4.1. Motiver for deltagelse i FUU: Tilvalg kontra fravalg?

4.1.1. FUU-elevernes begrundelser for at vælge FUU

I undersøgelserne blandt FUU-elever i 1998 og 1999 blev eleverne spurgt om, hvorfor de valgte Den Fri Ungdomsuddannelse. Som vist i tabel 4.1, er den hyppigst angivne grund for valget af FUU, ønsket om at arbejde med noget kreativt (fx musik, teater, billeder). Dette angives af 51-52% af de adspurgte FUU-elever. Relativt høje andele af de unge angiver, at de har valgt FUU, fordi de vil prøve lidt af hvert, før de starter på en anden uddannelse (40-42%), eller for at samle point til at komme ind på en anden uddannelse (40% i 1998 og 32% i 1999).

Hvorfor valgte du Den Fri Ungdomsuddannelse?

Tabel 4.1

1998 1999
Fordi jeg vil arbejde med noget kreativt (fx musik, teater, billeder) 52% 51%
Fordi jeg vil prøve lidt af hvert, før jeg starter på en anden uddannelse 42% 40%
For at samle point til at komme ind på en anden uddannelse 40% 32%
Fordi den giver mig præcis den uddannelse, jeg gerne vil have 34% 33%
Fordi jeg ikke kan få den uddannelse jeg ønsker andre steder 20% 24%
Fordi jeg var utilfreds med den uddannelse, jeg var startet på 11%   7%
Fordi jeg ikke vidste, hvad jeg ellers skulle lave 10% 17%
  Fordi jeg havde svært ved at klare den uddannelse, jeg var startet på 4% 3%
Antal svarpersoner (N) 728 918

Svarene summerer ikke til 100%, idet hver respondent har haft mulighed for at angive flere årsager. Data fra 1. og 2. delrapport.

Tallene viser ligeledes, at en relativt stor gruppe af unge vælger FUU, fordi den giver mulighed for opfyldelse af uddannelsesønsker, som de unge ikke kan få opfyldt inden for de ordinære ungdomsuddannelser. Således angiver 33-34%, at de har valgt FUU, fordi den giver dem præcis den uddannelse, de gerne vil have, og 20-24% at de ikke kan få den uddannelse, de ønsker, andre steder.

Relativt lavere andele af de unge begrunder valget af FUU med, at de ikke vidste, hvad de ellers skulle lave (10% i 1998 og 17% i 1999), at de var utilfredse med den uddannelse, de oprindeligt var startet på (7-11%), eller fordi de havde vanskeligt ved at klare den uddannelse, de var startet på (3-4%).

Sammenfattende viser tallene, at de unges valg af Den Fri Ungdomsuddannelse for størstedelens vedkommende kan karakteriseres som et positivt tilvalg begrundet i ønsket om at arbejde med noget kreativt eller at prøve lidt af hvert, før man starter på en anden uddannelse.

FUU-eleverne havde endvidere i 1998 mulighed for med deres egne ord at beskrive, hvad der var den vigtigste grund til, at de valgte Den Fri Ungdomsuddannelse. En gennemgang af disse kommentarer viser, at følgende grunde er de hyppigst nævnte:

  • Muligheden for selv at sammensætte et uddannelsesforløb
  • Muligheden for at afprøve kreative evner
  • Muligheden for at komme til udlandet
  • Muligheden for at prøve nogle forskellige ting, inden man kommer videre med sin uddannelse
  • Mulighed for at prøve nogle ønsker af, inden man starter en "rigtig" uddannelse, eller for at få afklaret sine evner inden for et område
  • Muligheden for at samle point til at komme ind på en uddannelse
  • At FUU giver mulighed for økonomisk tilskud til at tage kurser på privatskoler, som ellers ville have været for dyre, hvis eleven selv skulle betale
  • At FUU giver kompetence, som gør det lettere at få en læreplads.

FUU-elevernes begrundelser for, hvorfor de har valgt Den Fri Ungdomsuddannelse, har en vis sammenhæng med deres alder. Blandt de elever, som i 1998 er under 18 år, begrunder 60% af eleverne deres uddannelsesvalg med, at de ønsker at prøve lidt af hvert, inden de starter på en anden uddannelse. Dette er kun tilfældet for 30% af elever, der er over 20 år.

FUU-elever i de ældre aldersgrupper over 20 år angiver i højere grad end de yngre, at de har valgt FUU, fordi de ikke kan få den uddannelse, de ønsker, andre steder. Denne grund angives af 30% af FUU-eleverne i aldersgruppen over 20 år i 1998, mens den kun angives af 19% i gruppen under 18 år og af 13% i gruppen 18-20 år. Både mønsteret blandt de yngste og ældre aldersgrupper genfindes i undersøgelsen fra 1999.

I en række af de afholdte fokusgruppeinterview i 1998 har FUU-eleverne uddybet deres begrundelser for valget af FUU. De unge deler sig overordnet i 3 grupper, hvoraf de to førstnævnte grupper er de hyppigst forekommende med hensyn til deres begrundelse for valget af FUU.

1. Gruppen af unge, som ønsker at arbejde med og at dygtiggøre sig inden for områder, som de ikke eller kun i begrænset omfang kan få opfyldt i de ordinære ungdomsuddannelser. En stor del af de unge i denne gruppe vil gerne arbejde med noget kreativt, fx teater, musik, grafik, medier m.v. eller samle point for at komme ind på en bestemt uddannelse, eksempelvis pædagoguddannelse m.v.
 
2. Gruppen af unge, som vælger Den Fri Ungdomsuddannelse, fordi de vil prøve lidt af hvert, inden de afklarer deres videre uddannelsesvalg.
 
3. Gruppen af unge, som har valgt FUU, fordi de har personlige problemer eller svært ved at klare den uddannelse, de startede på.

De tre ovennævnte grupper skal kun opfattes som forenklede kategoriseringer af de unge. Det skal understreges, at mange unge, som vælger Den Fri Ungdomsuddannelse, i realiteten udgør blandinger af de tre ovennævnte grupper og begrundelser.

På baggrund af ovennævnte gruppe-kategorisering fremstår afklaring og styrkelse af bestemte færdigheder/kvalifikationer som centrale begrundelser for at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse. FUU-eleverne i 2000 er derfor blevet bedt om at tage stilling til, hvilket af følgende to udsagn der passer bedst på dem.

Hvilken af følgende grunde til at vælge FUU passer bedst på dig?

Tabel 4.2

Jeg vil prøve noget forskelligt,inden jeg bestemmer, hvad jeg vil 35%
Jeg vil styrke nogle bestemte færdigheder/kvalifikationer og dermed forbedre mine muligheder for en bestemt uddannelse eller et bestemt arbejde 65%
Total 100%

Antal svar (N): 525. Data fra 2000.

To tredjedele af eleverne angiver, at udsagnet, der vedrører styrkelse af bestemte færdigheder/kvalifikationer, passer bedst på dem, mens en tredjedel angiver, at de snarere vil prøve noget forskelligt, inden de bestemmer, hvad de vil. Ud fra de unges egen prioritering mellem disse to overordnede begrundelser fremstår særlige uddannelsesønsker altså som den dominerende begrundelse for at vælge FUU, mens et stort mindretal dog peger på behov for afklaring som begrundelse.

Skoletræthed som en bagvedliggende faktor for valg af FUU

Skoletræthed synes at være en væsentlig, bagvedliggende faktor for mange unges valg af Den Fri Ungdomsuddannelse. Blandt FUU-elever, som inden FUU gik i folkeskolen, i gymnasiet eller på handelsskole m.v., angiver mange, at de er trætte af boglige fag. De vælger derfor FUU, fordi den giver mulighed for at kombinere boglig undervisning med mere praktisk betonet undervisning.

Skoletræthed synes både at forekomme blandt bogligt stærke FUU-elever, der forlod folkeskolen med et højt karaktergennemsnit, såvel som blandt FUU-elever, der har læse- og staveproblemer. FUU kan bidrage til at modvirke skoletræthed for både bogligt stærke og bogligt svage FUU-elever. Udsagn fra fokusgruppemøder peger på, at bogligt stærke FUU-elever i kraft af deres forløb på FUU kan få afprøvet deres eventuelle alternative uddannelses- og jobønsker inden for eksempelvis de kreative områder. Ved at få lejlighed til at afprøve deres evner på disse områder, når en del af de bogligt stærke FUU-elever frem til en afklaring, hvor de erkender eller indser nødvendigheden af et mere ordinært uddannelsesforløb.

For de bogligt svage FUU-elever, eksempelvis elever med læse- og staveproblemer, kan FUU-forløbet udgøre en mere "spiselig" kombination af praktisk betonet og boglig undervisning. Både FUU-elever og vejledere peger på, at undervisningen i dansk giver større udbytte og opleves som mere relevant af FUU-eleven, når den udgør et redskab for FUU-eleven til at tilegne sig stoffet på de områder, eleven selv har valgt at arbejde med.

FUU-elever, som tidligere har afbrudt en uddannelse

45% af de adspurgte FUU-elever i spørgeskemaundersøgelsen (1998) har afbrudt en uddannelse, før de påbegyndte deres FUU-forløb. Tabel 4.3 viser, at de hyppigst angivne grunde til, at FUU-elever har afbrudt deres foregående uddannelse, er, at uddannelsen ikke passede til deres interesser (76%), eller at de kedede sig på uddannelsen (58%). En relativt lavere andel (24%) angiver som begrundelse, at de havde svært ved at klare uddannelsen. I 2000 er andelen af FUU-eleverne, der tidligere har afbrudt en uddannelse 44%, så også her er FUU-elevernes profil stabil over tid.

Hvorfor afbrød du den uddannelse, du var i gang med, før du startede på Den Fri Ungdomsuddannelse?

Tabel 4.3

Ja Nej Ved
ikke
Antal
svar
Jeg kedede mig på uddannelsen 58% 36% 7% 251
Jeg havde svært ved at klare uddannelsen 24% 69% 7%   244
Der var et dårligt kammeratskab på uddannelsen 27% 66% 7% 249
Undervisningen på uddannelsen var dårlig 25% 62% 13% 240
Økonomiske problemer 7% 90% 3% 241
Personlige problemer 28% 67% 5% 242
Uddannelsen passede ikke til mine interesser 76% 18% 7% 261
Jeg følte, at det ikke var mig selv, der havde valgt uddannelsen 36% 59% 5% 244
Jeg fandt ud af, at der lige nu var vigtigere ting for mig end uddannelse 39% 51% 11% 238
Jeg afbrød uddannelsen, fordi Den Fri Ungdomsuddannelse lød bedre 35% 63% 2% 235

Data fra 1. delrapport.

4.1.2. Vejledernes vurdering af elevernes motiver for valget af FUU

Vejlederne, der i 1998 blevet bedt om at angive, i hvilken udstrækning de møder unge af forskellig type i forbindelse med uddannelsen, fremhæver især unge, der ønsker personlig udvikling og unge, der ønsker at bruge FUU til at opnå merit og/eller kompetencer til en eller flere bestemte uddannelser (jf. 1. delrapport, afsnit 4.3). Disse to grupper angiver over 80% af vejlederne at møde i stort/et vist omfang. Relativt færre vejledere (50%) vurderer, at de i stort/et vist omfang møder unge, der ikke har et klart mål med FUU, men gerne vil prøve lidt forskelligt. Endelig angiver vejlederne i lige stort omfang, at de i stort/et vist omfang møder bogligt svage og bogligt stærke elever (angives af 6 ud af 10).

Vejledernes svar bekræfter altså i en vis udstrækning det billede, der fremkommer på baggrund af elevernes svar, idet svarene samstemmende peger på tilstedeværelsen af en betydelig andel FUU-elever, der ønsker at opnå specifikke kompetencer - især på det kreative område og områder, der ikke dækkes af de ordinære ungdomsuddannelser. Ifølge vejledernes opfattelse indeholder FUU dog tilsyneladende en mindre andel unge, der ønsker afklaring. Til gengæld peges i større udstrækning på personlig udvikling, et tema elevernes svar ikke er kommet ind på.

4.1.3. De unges alternativer til Den Fri Ungdomsuddannelse

FUU-eleverne er i 1998 og 2000 blevet spurgt, hvad de ville have lavet i stedet, hvis Den Fri Ungdomsuddannelse ikke havde eksisteret som alternativ. Svarfordelingen de to år er stort set den samme.

Hvis FUU ikke havde eksisteret, hvad tror du så, du havde lavet i stedet for?

Tabel 4.4

1998 2000
Jeg havde haft et arbejde 22% 22%
Jeg havde været arbejdsløs/i beskæftigelsesprojekt 7% 7%
Jeg ville have været på højskole/daghøjskole eller lignende   9% 9%
Jeg ville have været ude at rejse 5% 5%
Jeg ville være elev på en anden ungdomsuddannelse (fx gymnasium, handelsskole, teknisk skole, social- og sundhedsuddannelsen (SOSU), pædagogisk grunduddannelse (PGU) eller andet 30% 31%
Andet 11% 11%
Ved ikke 15% 15%
Antal svar 695 878

Data fra 1. delrapport og 2000.

Cirka 30% af eleverne vurderer således, at de ville være elev på en anden ungdomsuddannelse, mens 22% vurderer, at de ville have haft et arbejde. 7% mener, at de ville have været arbejdsløse eller i et beskæftigelsesprojekt.

En nærmere analyse af de 31% af FUU-eleverne, der i 2000 svarer, at de ville have været elev på en anden ungdomsuddannelse, hvis ikke Den Fri Ungdomsuddannelse havde eksisteret, viser, at de bl.a. er karakteriseret ved følgende:

  • At gruppen er yngre end FUU-eleverne som helhed. Således er der i gruppen flere elever under 20 år (35% mod 22%) og tilsvarende færre i gruppen over 25 år (7% mod 18%).
  • At en relativt stor andel (36% mod 25% blandt FUU-elever generelt) 6 måneder før FUU var elever i grundskolen (folkeskole eller privatskole) eller på efterskole/ ungdomshøjskole. Ligeledes gik en relativt stor andel af gruppen i gymnasiet 6 måneder før FUU (13% mod 7% blandt FUU-elever generelt). Til gengæld var en mindre andel af gruppen i arbejde eller arbejdsløse/i beskæftigelsesprojekt (18% mod 31% blandt FUU-elever generelt).
  • At gruppen ikke adskiller sig fra FUU-elever generelt med hensyn til køn, karaktergennemsnit ved folkeskolens afslutning, og med hensyn til hvor godt de vurderer, at de klarede sig i de enkelte fag i folkeskolen. Gruppen adskiller sig heller ikke fra FUU-elever som helhed med hensyn til selvplacering i forhold til en række holdningsudsagn om uddannelse og synet på egen fremtid.
  • At gruppen ikke adskiller sig nævneværdigt fra FUU-elever generelt med hensyn til social baggrund (forældres arbejdsmarkedsstatus, stilling og uddannelse).

Sammenfattende adskiller gruppen, der i 2000 svarer, at de ville have været elev på en anden ungdomsuddannelse, hvis ikke FUU havde eksisteret, sig hovedsageligt fra samtlige adspurgte FUU-elever ved, at de er yngre end FUU-elever generelt. Ligeledes er gruppen karakteriseret ved, at den omfatter en større andel, som var elever i grundskolen eller på efterskole/ungdomshøjskole 6 måneder før FUU. Derimod er der ikke nævneværdige forskelle med hensyn til elevernes boglige styrke, holdninger til uddannelse og egen fremtid samt social baggrund.

Det kan kritisk diskuteres, om gruppen, der i perioden 1998-2000 stabilt udgør ca. 30% af FUU-eleverne, falder uden for målgruppen for FUU. På den ene side kan det argumenteres, at de unge, som anfører, at de, hvis FUU ikke eksisterede, ville have været elev på en anden ungdomsuddannelse, derfor ikke tilhører målgruppen. Dog skal det fremhæves, at det er et hypotetisk spørgsmål, der angår, hvad den unge dengang ville have gjort, hvis Den Fri Ungdomsuddannelse ikke havde eksisteret.

Ligeledes skal det fremhæves, at tallet samtidig viser, at hovedparten (70%) af de adspurgte FUU-elever ifølge deres svar ikke ville have været i gang med en anden ungdomsuddannelse, hvis Den Fri Ungdomsuddannelse ikke havde eksisteret.

4.2. FUU-elevers studieskift - findes der "spekulanter"?

Dette afsnit præsenterer resultaterne af en delundersøgelse i evalueringen af Den Fri Ungdomsuddannelse.

Baggrunden for undersøgelsen er, at der i medierne har været omtalt eksempler på unge, som gennemgår en ordinær ungdomsuddannelse, fx gymnasiet, for at afbryde denne uddannelse umiddelbart før den - eller de - sidste eksaminer. Formålet med denne type af adfærd skulle ifølge de omtalte eksempler være, at eleverne får mulighed for efterfølgende at gennemføre Den Fri Ungdomsuddannelse - med SUfinansiering. (Hvis den unge har gennemført og bestået en ungdomsuddannelse, kan man ikke få SU til Den Fri Ungdomsuddannelse). Unge, som bevidst afbryder deres ungdomsuddannelse umiddelbart før den eller de sidste eksamener for at kunne få SU til Den Fri Ungdomsuddannelse og derefter vende tilbage og gennemføre deres ordinære ungdomsuddannelse, kan således betegnes som "spekulanter".

Formålet med denne delundersøgelse er at afdække, i hvilket omfang det forekommer, at elever på Den Fri Ungdomsuddannelse forud for FUU'en har været i gang med en anden uddannelse, som de har afbrudt umiddelbart før dennes afslutning - og dermed kan tilhøre gruppen af "spekulanter". Det afgørende kriterium i denne undersøgelse er således ikke, om den unge har afbrudt en uddannelse forud for FUU'en - det er der nemlig mange FUU-elever, der har - men rettere, hvor tæt på den afsluttende eksamen, eleven valgte at afbryde den ordinære ungdomsuddannelse.

"Spekulanter" skal således findes blandt gruppen af unge, der afbryder deres ungdomsuddannelse umiddelbart før dennes slutning. Dog er der en række yderligere forhold, der skal være til stede, for at det kan vurderes som sandsynligt, at den unge kan defineres som "spekulant".

Dels skal eleven, for at kunne karakteriseres som spekulant, have kendt til Den Fri Ungdomsuddannelse, førend vedkommende afbrød sin ungdomsuddannelse. Dels skal det samtidig have været muligt for eleven at bestå sin ungdomsuddannelse. Hvis eleven således har afbrudt sin uddannelse kort før den sidste eksamen, men samtidig objektivt set må have haft ringe chancer for at bestå uddannelsen, så er der ikke grundlag for at konkludere, at denne person har afbrudt sin uddannelse med det formål at kunne gennemføre Den Fri Ungdomsuddannelse med SU-finansiering.

4.2.1. Datagrundlag

Datagrundlaget for denne delundersøgelse er en telefoninterviewundersøgelse blandt tidligere og nuværende elever på Den Fri Ungdomsuddannelse, gennemført af PLS RAMBØLL Management i august 2000.

Interviewpersonerne er fundet og udtrukket fra de andre delundersøgelser, som PLS RAMBØLL Management i 1998 og 1999 har gennemført i forbindelse med evalueringen af FUU. Disse delundersøgelser omfatter både tidligere og nuværende FUUelever, hvor eleverne blandt meget andet har svaret på, om de inden starten på FUU havde afbrudt en uddannelse og hvad de lavede forud for starten på FUU. Stikprøven er således udtaget blandt personer, der i spørgeskemaerne har svaret ja til, at de forud for starten på FUU var i gang med en anden uddannelse, eller har svaret ja til, at de tidligere havde afbrudt en anden uddannelse.

Dette udtræk gav 450 personer, hvoraf det var muligt at gennemføre interview med 338 personer, som i følge oplysningerne i delundersøgelserne skulle have afbrudt en uddannelse forud for FUU-forløbet. Svarprocenten på undersøgelsen er således 75,1%, hvilket må betragtes som meget tilfredsstillende.

Resultaterne fra de telefoniske interview viser imidlertid, at kun 294 af de 338 personer fra spørgeskemaundersøgelserne mener, at de, inden de startede på Den Fri Ungdomsuddannelse, havde afbrudt en uddannelse. 43 interviewpersoner (13%), som i spørgeskemaundersøgelserne havde svaret ja til, at de før FUU havde afbrudt en uddannelse, svarede således nej til samme spørgsmål i telefonundersøgelsen. Dette kan skyldes flere forhold - eksempelvis at interviewpersonen ikke har lyst til at oplyse dette faktum til en fremmed person i telefonen. Det er dog også plausibelt, at interviewpersonen i mellemtiden har "glemt" sin afbrudte uddannelse, eller at interviewpersonen ikke rigtig regner 2 ugers "prøvetid" i gymnasiet som en afbrudt uddannelse, og af den grund ikke tænker på dette forløb i interviewsituationen.

I de følgende afsnit belyses således med baggrund i de 294 interview, hvilke uddannelser, eleverne har afbrudt, hvornår de er afbrudt, og hvor mange måneder og eksaminer, eleverne manglede, førend de kunne have afsluttet den oprindelige uddannelse.

4.2.2. Hvilke uddannelser blev afbrudt?

Interviewpersonerne blev indledningsvist bedt om at angive, om de forud for starten på Den Fri Ungdomsuddannelse havde afbrudt en uddannelse. Hertil svarede 294 bekræftende, svarende til 87% af undersøgelsens deltagere. De respondenter, der svarede nej til spørgsmålet, er udeladt i den efterfølgende databehandling.

Har du afbrudt en uddannelse, inden du startede på Den Fri Ungdomsuddannelse?

Tabel 4.5

Procent Antal
Ja 87% 294
Nej 13% 43
I alt 100% 337

Data fra 2000.

Undersøgelsen viser, at de uddannelser, FUU-eleverne har afbrudt, hyppigst er gymnasiet (31%) og HF (24%). 11% har afbrudt deres 1-årige uddannelse på teknisk skole, og 11% angiver at have afbrudt en anden uddannelse end de muligheder, der er opstillet i tabel 4.6:

Hvilken uddannelse har du afbrudt?

Tabel 4.6

Procent Antal
Gymnasium 31% 92
HF 24% 69
Teknisk skole (HTX - 3 år) 3%   9
Teknisk skole (efg/ teknisk erhvervsuddannelse - 1 år) 11% 33
Handelsskole (HHX - 3 år) 4% 13
Handelsskole (efg/ hg/ merkantil erhvervsuddannelse - 1 år) 6% 18
Social- og sundhedsuddannelse (SOSU) 1% 4
Landbrugsuddannelse 1% 2
Erhvervsgrunduddannelse (EGU) 4% 11
Pædagogisk grunduddannelse (PGU) 0,3% 1
Videregående uddannelse 3% 9
Anden uddannelse 11% 33
I alt 99% 294

4.2.3. Hvornår blev uddannelsen afbrudt?

Hvor mange måneder og fag manglede eleverne?

På spørgsmålet om, hvor lang tid før den afsluttende eksamen, eleven afbrød uddannelsen, svarer langt størstedelen af eleverne, at dette er sket lang tid før uddannelsen nærmede sig sin afslutning - således har 81% af eleverne afbrudt uddannelsen mellem 7 måneder og to år, førend den skulle afsluttes. Kun 17 personer - svarende til 6% af undersøgelsens deltagere - har afbrudt uddannelsen mellem 1 og 0 måneder før den afsluttende eksamen.

Hvor lang tid før den afsluttende eksamen afbrød du uddannelsen?

Tabel 4.7

Procent Antal
0 - 1 måned 6% 17
2 - 6 måneder 13% 39
7 - 12 måneder 18% 54
13 - 24 måneder 37% 109
Over 25 måneder 26% 75
I alt 100% 294

Anm.: Kategorien 0-1 måned dækker over 2 personer, som afbrød 1 måned før den afsluttende eksamen, og 15 personer, som afbrød under 1 måned før den afsluttende eksamen.

Ser man derimod udelukkende på de elever, som har afbrudt uddannelsen under én måned før den afsluttende eksamen, finder man, at disse udgør i alt 15 personer, svarende til 5,1% af alle de FUU-elever, der i undersøgelsen har angivet at have afbrudt en uddannelse.

Disse 15 personer, som har afbrudt uddannelsen under én måned førend den afsluttende eksamen, er blevet spurgt, om de nåede at afslutte eksamen i nogen fag. Resultaterne viser, at 10 personer, svarende til 67% af de, der har afbrudt under en måned før den afsluttende eksamen, har nået at afslutte enkelte eller flere fag.

Hvis du afbrød uddannelsen under én måned før den afsluttende eksamen, fik du afsluttet eksamen i nogen fag?

Tabel 4.8

Procent Antal
Ja 67% 10
Nej 33% 5
I alt 100% 15

Disse 10 personer, som har nået at afslutte et eller flere fag, svarer til 3,4% af samtlige de elever, der i undersøgelsen angiver at have afbrudt en uddannelse.

Blandt disse 10 personer manglede 6 personer kun at gå til eksamen i ét fag, mens 2 personer hver manglede 2 fag og andre 2 personer hver manglede 4 fag.

Hvis du nåede at afslutte eksamen i nogen fag, hvor mange fag manglede du at gå til eksamen i? (Udregnet i forhold til alle afbrudte forløb)

Tabel 4.9

Procent Antal
Andre afbrudte elever, der ikke nåede at gennemføre fag 96,3% 283
Elever, der manglede at gennemføre 1 fag 2,0% 6
Elever, der manglede at gennemføre 2 fag 0,7% 2
Elever, der manglede at gennemføre 4 fag 0,7% 2
I alt 99,7% 294

Fraregner man de personer, der manglede at gennemføre 4 fag, og som derved ikke med samme lethed vil kunne vende tilbage og afslutte uddannelsen, bliver resultatet, at 2,7% af samtlige elever, der har afbrudt en uddannelse, kun manglede at bestå 1 eller 2 fag, førend uddannelsen var gennemført.

Regner man alene på de 6 personer, der kun manglede ét fag, ses det, at disse udgør 2% af samtlige afbrudte uddannelsesforsøg.

Regner man derimod på, hvor stor en andel disse 6 personer udgør blandt de, der afbryder under én måned før den afsluttende eksamen, bliver resultatet 60% - dvs. at de, der kun mangler ét fag, udgør en relativ stor procentdel af de uddannelsesforsøg, der resulterer i en afbrydelse i sidste øjeblik.

Hvis du nåede at afslutte eksamen i nogen fag, hvor mange fag manglede du at gå til eksamen i? (Udregnet blandt de 10, der afbrød uddannelsen under en måned før den sidste eksamen, og som havde nået at afslutte fag)

Tabel 4.10

Procent Antal
Elever, der manglede at gennemføre 1 fag 60% 6
Elever, der manglede at gennemføre 2 fag 20% 2
Elever, der manglede at gennemføre 4 fag 20% 2
I alt 100% 10

4.2.4. Sammenhæng mellem kendskab til FUU, karaktergennemsnit og beslutning om at afbryde uddannelsen?

36% af alle eleverne i undersøgelsen har tilkendegivet, at de kendte til Den Fri Ungdomsuddannelse, da de afbrød deres uddannelse, og 26% angiver endvidere, at de havde planer om at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse, da de afbrød den tidligere uddannelse.

Blandt de elever, der afbrød uddannelsen under 1 måned før uddannelsens afslutning, og som samtidig nåede at afslutte fag (i alt 10 personer), kendte derimod 70% af eleverne til uddannelsen, og 60% havde besluttet at starte på den.

Kendte du Den Fri Ungdomsuddannelse, da du afbrød uddannelsen?

Tabel 4.11

Procent
(Alle elever i undersøgelsen)
Antal
(Alle elever i undersøgelsen)
Procent
(De 10 elever, der afbrød 0 mdr. før, og som har nået at afslutte fag)
Antal
(De 10 elever, der afbrød 0 mdr. før, og som har nået at afslutte fag)
Ja 36% 107 70% 7
Nej 64% 219 30% 3
I alt 100% 294 100% 10


Havde du besluttet at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse, da du afbrød uddannelsen?

Tabel 4.12

Procent
(Alle elever i undersøgelsen)
Antal
(Alle elever i undersøgelsen)
Procent
(De 10 elever, der afbrød 0 mdr. før, og som har nået at afslutte fag)
Antal
(De 10 elever, der afbrød 0 mdr. før, og som har nået at afslutte fag)
Ja 26% 75 60% 6
Nej 75% 219 40% 4
I alt 101% 294 100% 10

De unge, der har afbrudt en uddannelse, fordeler sig således på karaktergennemsnit, at 31% af alle interviewpersonerne i undersøgelsen havde et snit på mellem 6 og 7,9, mens 40% havde et snit mellem 8 og 8,9. Blandt de 10 personer, som afbrød uddan nelsen under én måned før afslutning, og som nåede at gå til eksamen, havde halvde len et snit på mellem 6 og 7,9, og den anden halvdel følgelig et snit på mellem 8 og 8,9.

Hvad var dit karaktergennemsnit, da du afbrød uddannelsen?

Tabel 4.13

Procent
(Alle elever i undersøgelsen)
Antal
(Alle elever i undersøgelsen)
Procent
(De 10 elever, der afbrød 0 mdr. før, og som har nået at afslutte fag)
Antal
(De 10 elever, der afbrød 0 mdr. før, og som har nået at afslutte fag)
Under 6 1% 2 - -
6 - 7,9 31% 62 50% 5
  8 - 8,9 40% 80 50%   5
9 -10 23% 45 - -
Over 10 5% 10 - -
I alt 100% 199 100% 10

En nærmere analyse af de 6 personer, som afbrød uddannelsen under én måned før den afsluttende eksamen, og som samtidig kun manglede at bestå ét fag for, at ung domsuddannelsen var gennemført, viser, at elever, der afbryder deres uddannelse på denne måde, overvejende har baggrund i en HF-uddannelse. 83% af de interviewede elever, der har afbrudt en uddannelse umiddelbart før dennes afslutning (hvor kun ét fag manglede), kommer fra HF-kurser.

Hvilken uddannelse har du afbrudt? (Kun elever, der kun manglede ét fag før den afsluttende eksamen, er medtaget)

Tabel 4.14

Procent Antal
Gymnasium 17% 1
HF

83%

5

I alt 100% 6

Undersøgelsen af de 6 personer viser endvidere, at 67% af disse personer (svarende til 4 personer) angiver, at de kendte til Den Fri Ungdomsuddannelse, da de afbrød deres ordinære ungdomsuddannelse. Ligeledes tilkendegiver 67% (4 personer), at de havde planer om at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse, da de afbrød uddannelsen.

Kendte du Den Fri Ungdomsuddannelse, da du afbrød uddannelsen? (Kun elever, der manglede ét fag før den afsluttende eksamen, er medtaget)

Tabel 4.15

Procent Antal
Ja 67% 4
Nej 33% 2
I alt 100% 6

Havde du besluttet at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse, da du afbrød uddannelsen? (Kun elever, der manglede ét fag før den afsluttende eksamen, er medtaget)

Tabel 4.16

Procent Antal
Ja 67% 4
Nej 33% 2
I alt 100% 6

Analysen af de 6 personer viser endvidere, at disse elever ikke var i overhængende fare for at dumpe: 67% havde et karaktergennemsnit på mellem 6 og 7.9, mens 33% havde et snit på mellem 8 og 8.9. Mere præcist er der blandt de 6 personer 2 elever, hvis karaktergennemsnit er på 7,5 - resten af karaktergennemsnittene er højere end dette.

Hvad var dit karaktergennemsnit, da du afbrød uddannelsen? (Kun elever, der manglede ét fag før den afsluttende eksamen, er medtaget)

Tabel 4.17

Procent Antal
Under 6 - -
6-7,9 67% 4
8-8,9 33% 2
9 -10 - -
Over 10 - -
Ialt 100% 10

4.3. Rekruttering til FUU

Rekrutteringen til Den Fri Ungdomsuddannelse er primært belyst gennem dataindsamlingen forud for evalueringens anden delrapport (1999). Det nedenstående henviser derfor, med mindre andet er angivet, til disse resultater.

4.3.1. Information om FUU

Vi spurgte i 1999 eleverne, hvorfra de første gang fik kendskab til Den Fri Ungdomsuddannelse. Af svarene ses, at der er store forskelle imellem, hvor eleverne første gang hører om uddannelsen. Kun andre elever fra Den Fri Ungdomsuddannelse (28%) angives markant oftere end de øvrige kilder.

"Andet"-kategorien, der også nævnes ofte, omfatter især eksterne vejledere på produktionsskoler, daghøjskoler, højskoler, efterskoler og ved oplysningsforbund samt venner, bekendte og familie.

Hvorfra fik du første gang kendskab til Den Fri Ungdomsuddannelse (FUU) ?

Tabel 4.18

Procent
Aviser/fjernsyn 7%
Skriftligt informationsmateriale om Den Fri Ungdomsuddannelse 8%
Forældre 4%
Fra andre, der var startet på Den Fri Ungdomsuddannelse 28%
Vejleder i folkeskolen 9%
Vejleder på handelsskole/gymnasium, teknisk skole eller anden uddannelse 9%
Kommunal vejleder 4%
Lærer i folkeskole 3%
Lærer på handelsskole/gymnasium, teknisk skole eller anden uddannelse 2%
Andet 26%
Total 100%

Antal svar (N): 927. Data fra 2. delrapport.

Spørger man videre eleverne, hvorfra de generelt har fået informationer om Den Fri Ungdomsuddannelse, viser resultaterne, at der er fem hovedkilder.

47% af eleverne tilkendegiver således, at de som informationskilde har anvendt skriftligt informationsmateriale om Den Fri Ungdomsuddannelse, og 46% angiver, at de har fået noget at vide gennem andre elever, der var startet på Den Fri Ungdomsuddannelse. 28% giver udtryk for, at de har indhentet information andre steder fra, end de i tabellen anførte (ofte hos FUU-vejledere). Endelig udtrykker en fjerdedel af eleverne, at de har fået informationer gennem aviser og fjernsyn, og 21% peger på en vejleder fra en traditionel ungdomsuddannelse som informationskilde.

Fra hvilke af følgende steder har du fået noget at vide om Den Fri Ungdomsuddannelse (FUU) ?

Tabel 4.19

Procent Antal svar
Aviser/fjernsyn 25% 239
Skriftligt informationsmateriale om Den Fri Ungdomsuddannelse 47% 456
Forældre 7% 64
Fra andre, der var startet på Den Fri Ungdomsuddannelse 46% 444
Vejleder i folkeskolen 12% 112
Vejleder på handelsskole/gymnasium, teknisk skole eller anden uddannelse 21% 205
Kommunal vejleder 13% 124
Lærer i folkeskole 6% 54
Lærer på handelsskole/gymnasium, teknisk skole eller anden uddannelse 5% 47
Andet 28% 271
Total 210% 970

Respondenterne har haft mulighed for at afgive mere end ét svar. Data fra 2. delrapport.

Vi har spurgt eleverne, om der er steder, hvor de forgæves har henvendt sig for at få mere at vide om Den Fri Ungdomsuddannelse. Kun 12% svarer, at dette har været tilfældet. Disse elever angiver især, at de har henvendt sig forgæves på "kommunen" (socialforvaltningen, bistandskontoret), på deres folke-/efterskole eller på deres gymnasium eller tekniske skole.

Er der noget ved Den Fri Ungdomsuddannelse, du har savnet bedre information om ?

Tabel 4.20

Ja

Nej Total
32% 68% 100%

Antal svar (N): 958. Data fra 2. delrapport.

Knap en tredjedel af samtlige adspurgte elever tilkendegiver desuden, at der er noget ved Den Fri Ungdomsuddannelse, som de har savnet bedre information om. Af elevernes kommentarer til spørgsmålet samt diskussioner på fokusgruppemøderne fremgår, at eleverne især har savnet information om:

  • Støttemuligheder vedrørende bestemte skoler, udlandsophold, materialer, befordring eller andre spørgsmål om egenbetaling eller opsparing af støtte. Problemet anføres at være, at oplysningerne har varieret fra vejleder til vejleder, bl.a. fordi vejlederne ikke fortolker reglerne ens.
  • Uddannelsens regler, struktur, varighed og om, hvordan man kommer i gang med uddannelsen.
  • Hvad "man kan" med FUU - herunder nævner mange, at de godt kunne have tænkt sig en liste over skoler, som var godkendt, og over aktiviteter, som også kunne indgå i et uddannelsesforløb.
  • Hvilke efterfølgende muligheder, Den Fri Ungdomsuddannelse kan give. De spørgsmål, der således rejser sig, er blandt andet hvorvidt uddannelsen er pointgivende i forhold til videregående uddannelser, herunder også "special-skoler" som eksempelvis designskolerne.

Som det ses, oplever eleverne, at det særligt er oplysninger af meget konkret karakter, de har savnet - svar på, hvor man henvender sig, finder en vejleder, eller finder ud af hvilke ting, der kan gives tilskud til.

Af fokusgruppemøderne fremgår det desuden, at eleverne har meget forskellige oplevelser af, hvor svært det generelt er at skaffe sig information om uddannelsen, men at det nok som oftest er lettest at finde information, hvis man fortsat er tæt på grundskolemiljøet. For ældre elever kan det derimod være mindre klart, hvor man skal henvende sig. Dette bekræftes af, at elever, der før FUU gik på gymnasium, HF eller handelsskolen, i højere grad savner bedre information om uddannelsen eller har henvendt sig forgæves for at søge information herom.

Elevernes udsagn peger ligeledes på, at der er meget stor forskel på de eksterne vejlederes kendskab til Den Fri Ungdomsuddannelse, og at det ikke er usædvanligt at møde vejledere, der stort set ingenting ved om uddannelsen.

Overordnet er indtrykket dog, at informationen om Den Fri Ungdomsuddannelse er tilstrækkelig i forhold til de fleste elever. Således angiver to tredjedele, at der ikke er noget ved Den Fri Ungdomsuddannelse, de har savnet information om, og ni ud af ti har ikke henvendt sig forgæves for at søge information om uddannelsen.

Dette indtryk bekræftes af svarene på spørgsmålet om, hvordan det alt i alt har været at sætte sig ind i og starte på Den Fri Ungdomsuddannelse. Hovedparten af de ad-spurgte svarer her, at det var nemt (36%) eller nogenlunde nemt (44%), mens en mindre andel på 19% har oplevet det som decideret besværligt.

Hvordan synes du alt i alt, det har været at sætte sig ind i Den Fri Ungdomsuddannelse og at starte på den ?

Tabel 4.21

Nemt Nogenlunde nemt Besværligt Ved ikke Total
36% 44% 19% 1% 100%

Antal svar (N): 955. Data fra 2. delrapport.

Det er karakteristisk, at jo ældre eleverne er, desto lettere synes de, det er at starte på uddannelsen, uanset at det som nævnt også fremgår af deres svar, at informationen om uddannelsen er lettest tilgængelig tæt på grundskolen. Tendensen har ingen sammenhæng med, om eleven tidligere har gennemført eller afbrudt en anden uddannelse, ligesom der ikke synes at være nogen særlig sammenhæng mellem, hvorvidt eleverne gennemfører eller afbryder FUU og deres oplevelse af, om det har været nemt eller besværligt at starte på uddannelsen.

4.3.2. De unges påvirkning i forbindelse med valg af FUU

Til belysning af, hvordan eleverne på Den Fri Ungdomsuddannelse oplever det omgivende samfunds holdninger til uddannelsen, har vi spurgt dem, om de har hørt eller læst mest positivt eller negativt om uddannelsen. Hertil svarer 47% af eleverne, at de har hørt/læst mest positivt, mens 18% siger, at de har hørt/læst mest negativt. 35% af eleverne tilkendegiver, at de har hørt/læst lige meget positivt og negativt om uddannelsen.

Synes du, at du har hørt/læst mest positivt eller mest negativt om Den Fri Ungdomsuddannelse ?

Tabel 4.22

Mest positivt Lige meget
positivt og negativt
Mest negativt Total
47% 35% 18% 100%

Antal svar (N): 951. Data fra 2. delrapport.

Blandt de positive ting, eleverne har hørt eller læst om uddannelsen, er typisk:

  • At FUU er en individuel uddannelse med mulighed for selv at sammensætte et uddannelsesforløb, der er skræddersyet til en. Eleverne skriver, at det, der i den forbindelse også siges om Den Fri Ungdomsuddannelse er, at den rummer en masse muligheder, som ikke tidligere eksisterede, og som ikke kan fås andre steder, bl.a. fordi man med FUU kan få SU til ting, man ikke kunne før.
  • At uddannelsen samler unge op, som ellers ville glide ud af systemet efter folkeskolen. Eleverne har således læst eller hørt, at uddannelsen er en mulighed for folk, som ikke passer specielt godt ind i det almindelige uddannelsessystem, og at det er en god mulighed, hvis man er skoletræt. Eleverne mener også at have hørt, at uddannelsen er god, hvis man ikke ved, hvad man vil, og at det giver et skub til at komme videre.
  • At der er mulighed for at dyrke sine kreative evner. Eleverne anfører, at uddannelsen er en god mulighed for at få prøvet kræfter med de kreative evner, og at det er en god start eller et godt springbræt til et videre forløb i kreativ retning.
  • At det forhold, at man fra de andre unge, der har påbegyndt uddannelsen, hører, at de er utrolig glade for uddannelsen, i sig selv er en positiv ting.

De negative ting, eleverne har hørt eller læst om uddannelsen, er i hovedtræk:

  • At det ofte er folks opfattelse, at Den Fri Ungdomsuddannelse er spild af skatteydernes penge, at de unge misbruger uddannelsen til at rejse jorden rundt (herunder figurerer TV2's eksempel med de to piger, som lærte kurvefletning og stammedans på Bali uhyre ofte), og at uddannelsen blot er betalt ferie. Eleverne oplever, at de i denne situation fremstilles som meget useriøse, dovne, og som om alt kun er sjov og pjat for dem. Vejlederne beskyldes for at godkende hvad som helst som uddannelsesplan, og de unge anklages for at misbruge den frihed, som de med uddannelsen har fået. Endelig skriver eleverne også, at de ofte præsenteres for det udsagn, at uddannelsen er alt for dyr, og at det i tråd med ovenstående fremstilles som noget negativt, at uddannelsen er for fri.
  • At Den Fri Ungdomsuddannelse ikke er kompetencegivende, at den forsinker de unge med hensyn til at gennemføre en almindelig uddannelse, og at det forhold, at man ikke modtager noget eksamensbevis, udgør et problem. Flere elever har desuden hørt, at uddannelsen ikke har nogen anvendelse på arbejdsmarkedet, og at den er en uddannelse for tabere.

Hovedparten af de unge har i forlængelse af ovenstående mest mødt positive reaktioner efter at have valgt Den Fri Ungdomsuddannelse. Dette angives således af 56% af de unge, mens 24% har haft en mere blandet oplevelse og angiver, at de er blevet mødt med lige mange positive og negative reaktioner. 7% siger, at de mest er blevet mødt med negative reaktioner.

Hvilke reaktioner, eleverne møder, afhænger i høj grad af deres baggrund i forskellige uddannelsessituationer. Det er således karakteristisk, at elever, der 6 måneder førend de startede på Den Fri Ungdomsuddannelse var i gang med gymnasiet eller handelsskolen, i langt højere grad end andre elever tilkendegiver at have mødt negative kommentarer. Om man har mødt mest positive eller negative reaktioner har dog ingen særlig betydning for, om den unge gennemfører eller afbryder uddannelsen.

Har du mest mødt positive eller negative reaktioner på dit valg af Den Fri Ungdomsuddannelse ?

Tabel 4.23

Mest positive Lige meget positive og negative Mest negative Ved ikke Total
56% 24% 7% 13% 100%

Antal svar (N): 967. Data fra 2. delrapport.

De negative reaktioner, eleverne har hørt/mødt, og fordommene om FUU blev også nævnt af FUU-eleverne ved fokusgruppemøderne. Eleverne mente dog, at fordommene hyppigst forekommer i forældregenerationen, og at de var mest udbredte blandt folk, der har begrænset kendskab til uddannelsen. De unge mente i almindelighed ikke, at de negative holdninger vil afholde potentielle elever fra at påbegynde uddannelsen. Dette ville kun blive aktuelt, hvis den unges forældre var meget imod uddannelsen. Eleverne fremførte i lighed med vejlederne, at uddannelsen har et image præget af misbrug eller udnyttelse, og at det er dette element, forældrene reagerer på, når de ikke vil have, at deres børn tager uddannelsen.

Elevernes opfattelse underbygges i en vis udstrækning af svarene blandt de 17% af FUU-eleverne i 2000, som har været i tvivl, om Den Fri Ungdomsuddannelse var det rigtige for dem. De hyppigst anførte begrundelser er usikkerhed om, hvad uddannelsen kan bruges til, hvilket angives af 68% af disse elever, og tvivl om hvilke dele, der skulle indgå i uddannelsen, hvilket nævnes af 43% af eleverne. Uddannelsens omdømme og omgivelsernes reaktioner har dog haft betydning for 27% af de elever, der har været meget eller noget i tvivl om, hvorvidt FUU var det rigtige for dem.

Da undersøgelsen er foretaget blandt elever, der i sidste ende valgte af starte på FUU, kan resultaterne dog ikke uden videre generaliseres som et billede af, hvilken betydning uddannelsens omdømme og omgivelsernes reaktioner har generelt blandt potentielle FUU-elever.

Har du været i tvivl, om Den Fri Ungdomsuddannelse var det rigtige for dig?

Tabel 4.24

Ja, meget i tvivl Noget i tvivl Kun lidt i tvivl Nej, slet ikke i tvivl
5% 12% 22% 60%

Antal svar (N): 926. Data fra 2000.

Hvis meget eller noget i tvivl: Hvorfor?

Tabel 4.25

Procent
Usikkerhed om, hvad Den Fri Ungdomsuddannelse kan bruges til 68%
I tvivl om hvilke dele (kurser, praktik, skoleforløb o.l.), der skulle indgå i udd. 43%
Er blevet frarådet at vælge uddannelsen af andre   9%
På grund af uddannelsens omdømme 18%

Antal svar (N): 152. Data fra 2000. Det har været muligt af angive flere årsager.

Eleverne har på fokusgruppemøder i 1998 og 2000 givet udtryk for blandede oplevelser af, hvor positiv eller negativ indstillingen til FUU er i det omgivende samfund.

Størsteparten af eleverne havde dog den opfattelse, at det ikke ubetinget var nogen god oplevelse at fortælle, at man var eller havde været elev på FUU, idet man som oftest blev mødt med en række af de fordomme, som TV-udsendelser har været med til at skabe. Disse fordomme handler som tidligere omtalt om, at uddannelsen er betalt ferie, og at det er spild af statens ressourcer. Nogle af de færdige elever fortalte også, at de aldrig sagde til en potentiel arbejdsgiver, at de havde gennemgået FUU - i stedet valgte eleverne at henvise til de skoler, de havde modtaget undervisning på. Begrundelsen herfor var, at der blandt de fleste arbejdsgivere er en negativ indstilling til uddannelsen.

Elevernes påvirkning i forbindelse med valget af uddannelsen er endelig i 1999 belyst ved at se nærmere på, om der er nogen, der har anbefalet eleven at starte på uddannelsen, og i givet fald hvem. Resultaterne viser, at seks ud af ti elever er blevet anbefalet at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse, mens fire ud af ti selv fik ideen.

Er der nogen, der har anbefalet dig at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse ?

Tabel 4.26

Ja Nej, jeg fik selv ideen Total
60% 40% 100%

Antal svar (N): 969. Data fra 2. delrapport.

En nærmere analyse af besvarelserne viser, at jo lavere karaktergennemsnit eleverne havde i folkeskolen, des mere sandsynligt er det, at nogle har anbefalet dem uddannelsen. Hele 73% af eleverne med et karaktergennemsnit på under 7 har fået uddannelsen anbefalet, mens det samme kun gør sig gældende for 55% af de elever, der har over 9 i snit.

Undersøger man dernæst, hvem der har anbefalet den unge at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse, viser det sig, at det i høj grad er andre elever på Den Fri Ungdomsuddannelse, der har fremsat anbefalingen - 38% af eleverne tilkendegiver således, at vurderingen kom fra en anden elev. 34% af eleverne udtrykker, at anbefalingen kom andre steder fra - dette omfatter især vejledere eller lærere ved daghøjskoler, produktionsskoler, højskoler og efterskoler samt venner og veninder.

Ca. hver femte elev anfører at have fået uddannelsen anbefalet af en vejleder på en handelsskole/gymnasium, teknisk skole eller anden uddannelse, mens 16% af de unge udtrykker, at deres forældre har givet dem anbefalingen.

Hvis ja, hvem?

Tabel 4.27

Anbefalingen kom fra...

Procent Antal svar
Andre elever på Den Fri Ungdomsuddannelse 38% 218
Vejleder i folkeskolen 8% 47
Vejleder på handelsskole/gymnasium, teknisk skole eller anden uddannelse 19% 106
Kommunal vejleder 9% 51
Lærer i folkeskole 5% 26
Lærer på handelsskole/gymnasium, teknisk skole eller anden uddannelse 5% 28
Forældre 16% 93
Andre 34% 195
Total 134% 764

Data fra 2. delrapport. Det har været muligt at afgive mere end ét svar.

4.4. Karakteristik af FUUeleverne

4.4.1. FUU-elevernes sociale baggrund

I spørgeskemaundersøgelserne i 1998 og 2000 blandt FUU-elever, unge i de ordinære ungdomsuddannelser og unge i restgruppen, er de unge blevet spurgt om deres forældres beskæftigelse og uddannelsesmæssige baggrund. I det følgende er de tre gruppers besvarelser fra 2000 præsenteret, således at det er muligt at sammenligne disse.

Har dine forældre erhvervsarbejde?

Tabel 4.28

FUU-elever Unge i ordinære ungdomsuddannelser Restgruppen
Far Mor Far Mor Far Mor
Erhvervsarbejde 75% 72% 82% 76% 71% 63%
Ikke-erhvervsarbejde 20% 25% 15% 21% 25% 35%
Ved ikke 6% 3% 4% 3% 4%   2%
Antal svar (N) 868 882 1159 1177 855 866

Data fra 2000.

De unge, som angiver, at deres forældre har erhvervsarbejde, har endvidere angivet forældrenes stilling.

Forældres stilling opdelt på delundersøgelse

Tabel 4.29

FUU-elever Unge i ordinære ungdomsuddannelser Restgruppen
Far Mor Far Mor Far Mor
Selvstændig 21% 9% 21% 6% 23% 9%
Medhjælpende ægtefælle 1% 2% 0% 4% 0%   3%
Funktionær eller tjenestemand 43% 57% 48% 58% 35% 47% 
Faglært arbejder 19% 12% 14% 10% 18% 11%
Ufaglært arbejder 8% 12% 10% 12% 20%   21%
Andet   4% 6% 2% 4% 3% 6%
Ved ikke 4% 4% 4% 5% 2%   3%
Antal svar (N) 561 545 804 735 530 476

Data fra 2000.

Det fremgår af resultaterne, at FUU-eleverne er placeret nogenlunde midt imellem unge i de ordinære ungdomsuddannelser og unge i restgruppen med hensyn til, om forældrene har erhvervsarbejde. Beskæftigelsen er højest blandt forældre til unge i de ordinære ungdomsuddannelser og lavest blandt forældre til unge i restgruppen.

Der er kun begrænsede forskelle mellem FUU-elever og unge i de ordinære ungdomsuddannelser med hensyn til deres forældres stilling. Blandt FUU-elever er der således en lidt højere andel, hvis forældre er faglærte arbejdere, end der er blandt unge i ordinære ungdomsuddannelser og unge i restgruppen. Blandt unge i restgruppen er der en klart lavere andel, hvis forældre er funktionærer eller tjenestemænd, og en klart større andel, hvis forældre er ufaglærte arbejdere.

Overordnet viser tallene, at FUU-elever med hensyn til forældres beskæftigelse ligner gruppen af unge i ordinære uddannelser mere, end de ligner restgruppen. Blandt unge i restgruppen er der større andele, hvis forældre ikke har erhvervsarbejde, eller som er ufaglærte arbejdere og lavere andele, hvis forældre er funktionærer eller tjenestemænd. Deltagerne i de tre undersøgelser er ligeledes blevet bedt om at nævne, hvilken uddannelse deres forældre har.

Forældres uddannelse opdelt på delundersøgelse

Tabel 4.30

FUU-elever Unge i ordinære ungdomsuddannelser Restgruppen
Far Mor Far Mor Far Mor
Håndværksuddannelse 37% 5% 30% 3% 32% 2%
Handelsuddannelse 6% 5% 9% 10%   6% 8%
Kontoruddannelse 2% 14% 4% 17% 2% 11% 
Mellemlang videregående uddannelse 8% 28% 5% 21% 4% 17%
Længere videregående ud-dannelse 21% 18% 20% 16% 6% 6%
Andet 8% 9% 11% 10% 12% 11%
Ingen uddannelse 9% 14% 12% 16% 27% 35%
Ved ikke 10% 8% 8% 7% 11% 9%
Antal svar (N) 748 748 1094 1082 697 707

Data fra 2000.

Undersøgelsen viser, at der kun er meget begrænsede forskelle på FUU-elever og unge i de ordinære ungdomsuddannelser med hensyn til forældrenes uddannelse. Derimod skiller unge i restgruppen sig ud fra de to øvrige grupper.

Der er kun mindre forskelle mellem de unge med hensyn til andelen af forældre, der har en håndværks-, handels- eller kontoruddannelse. Derimod er der betydeligt færre unge i restgruppen end i de to øvrige grupper, hvis forældre har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, ligesom der er betydeligt flere, hvis forældre ikke har en uddannelse. Der er en smule flere blandt FUU-eleverne, hvis forældre har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, end der er blandt unge i ordinære ungdomsuddannelser.

4.4.2. FUU-elevernes boglige styrke

Deltagerne i de tre delundersøgelser er blevet bedt om at angive, hvad deres karaktergennemsnit var, da de forlod grundskolen.

Hvad var dit karaktergennemsnit, da du gik ud af 9./10. klasse?

Tabel 4.31

FUU-elever Unge i ordinære ungdomsuddannelser Restgruppen
Under 7 5% 2% 8%
7-8 27% 21% 38%
8-9 38% 41% 33%
Over 9 22% 32% 11%
Ved ikke 8% 4% 10%
Antal svar (N) 887 1179 842

Data fra 2000.

Det fremgår af de unges besvarelser, at FUU-elevernes boglige styrke målt ved karaktergennemsnittet ved afslutningen af grundskolen ligger nogenlunde midt mellem unge i de ordinære ungdomsuddannelser (højeste karaktergennemsnit) og unge i restgruppen (laveste karaktergennemsnit).

Således ligger andelen af FUU-elever i alle fire kategorier nogenlunde midt mellem andelene blandt de to øvrige grupper. De største andele med gennemsnit over 8 findes blandt unge i de ordinære uddannelser, mens de største andele med karaktergennemsnit under 8 findes i restgruppen. Udregningen af et gennemsnit med anvendelse af de angivne intervallers (tilnærmede) midtpunkter, placerer også FUU-eleverne ca. midt mellem de to øvrige grupper.

Sammenfattende viser resultaterne, at FUU-eleverne ligger nogenlunde midt mellem elever i de ordinære ungdomsuddannelser og elever i restgruppen med hensyn til boglig styrke målt ved karaktergennemsnittet ved afslutningen af grundskolen. Desuden fremgår det, at Den Fri Ungdomsuddannelse rummer både bogligt stærke og bogligt svage elever. Omkring to tredjedele af de elever, der har angivet deres karaktergennemsnit, angiver det til over 8, mens den resterende tredjedel angiver et gennemsnit under 8.

De unge er ligeledes blevet bedt om at vurdere, hvor godt de har klaret sig inden for fagområderne: Dansk, regning/matematik, engelsk samt de kreative/musiske fag.

Hvor godt synes du, at du i skolen har klaret dig i disse fag? (opgjort i %)

Tabel 4.32

Data fra 2000.

Af de unges besvarelser fremgår det, at:

  • Andelen af FUU-elever, der vurderer, at de har klaret sig meget godt eller godt, er større end de tilsvarende andele blandt elever i de to andre grupper i fagene dansk, engelsk og de kreative/musiske fag - selvom deres karaktergennemsnit som beskrevet ovenfor ligger nogenlunde midt mellem de to øvrige grupper. I reg ning/matematik er andelen, der vurderer, at de har klaret sig meget godt eller godt, derimod lavest blandt FUU-eleverne.
  • Særligt i de kreative/musiske fag vurderer FUU-eleverne, at de klarer sig bedre end andre unge. 79% af eleverne vurderer, at de har klaret sig meget godt eller godt. De tilsvarende andele for unge i ordinære ungdomsuddannelser (50%) og unge i restgruppen (48%) er betydelig lavere.
  • Unge i restgruppens vurdering af, hvordan de har klaret sig, ligger på et konstant lavere niveau i alle fagene. Således vurderer 44-52% af unge i restgruppen, at de har klaret sig godt eller meget godt i de fire fag/faggrupper.

Sammenfattende viser disse tal, at Den Fri Ungdomsuddannelse især tiltrækker unge, der vurderer sig som stærke inden for de kreative/musiske fag, samt unge, der klarer sig godt inden for dansk og sprog (engelsk). Omvendt angiver FUU-eleverne, at de i folkeskolen klarede sig mindre godt i matematik. FUU-eleverne har en meget positiv vurdering af, hvordan de har klaret sig i de forskellige fag.

4.4.3. FUU-elevernes køn og aldersprofil

I det følgende er angivet FUU-elevernes alder ved udformningen af uddannelsesplanen.

Aldersfordeling i Den Fri Ungdomsuddannelse - elevernes alder ved starttidspunktet

Tabel 4.33

1995 1996 1997 1998 1999 2000
15-17 år 23,0% 19,9% 22,2% 21,8% 23,6% 23,2%
18-20 år 53,6% 49,5% 46,2% 50,0% 48,0% 48,0%
21-25 år 18,3% 26,0% 25,6% 21,5% 21,8% 22,5%
26-29 år 2,9% 2,2% 3,1% 4,0% 3,0% 3,5%
30-39 år 1,1% 1,4% 1,8% 2,0% 2,1% 1,8%
40-49 år 0,9% 0,5% 0,7% 0,4% 0,7% 0,5%
50 år - 0,3% 0,4% 0,2% 0,4% 0,8% 0,5%

Kilde: Sekretariatet for Den Fri Ungdomsuddannelse: "Den Fri Ungdomsuddannelse - statistik - 1. juli 2000".
Årgang 2000 omfatter registrerede planer i perioden 1.1.1995 - 30.6.2000.

Det fremgår af tabellen, at eleverne på Den Fri Ungdomsuddannelse hovedsagelig findes i de yngste alderskategorier. En fjerdedel af eleverne er således under 18 år på starttidspunktet, og omkring tre fjerdedele er under 21 år. Kun ca. 5% er over 25 år ved starten på Den Fri Ungdomsuddannelsen.

Den Fri Ungdomsuddannelse tiltrækker kvinder i lidt større udstrækning end mænd. Kvinder står således for 62% af alle udarbejdede planer indtil den 1. juli 2000. Kønsfordelingen er stabil over tid. Af de planer, der er udarbejdet i første halvår 2000 er 60% således udarbejdet til kvinder (kilde: Sekretariatet for Den Fri Ungdomsuddannelse).

4.4.4. FUU-elevernes holdninger til uddannelse og fremtiden

I spørgeskemaundersøgelserne blandt FUU-elever, de unge i de ordinære ungdomsuddannelser og i restgruppen er respondenterne blevet bedt om at tage stilling til en række holdningsudsagn vedrørende målrettethed, omstillingsparathed, selvtillid m.v.

Formålet med at stille de tre grupper af unge disse spørgsmål er, at kunne sammenligne, hvorledes FUU-elever adskiller sig fra andre unge med hensyn til deres holdninger i forhold til uddannelse m.v.

Tabellen nedenfor viser FUU-elevernes stillingtagen til holdningsudsagnene.

Synes du, følgende udsagn passer på dig? (FUUelever)

Tabel 4.34

Enig Delvis enig ikke
enig
Ved
ikke
Antal svar
Jeg har en klar plan for, hvad jeg vil uddanne mig til, og hvordan jeg skal nå målet 53% 30% 15% 2% 911
Jeg vil prøve lidt af hvert først, og det betyder ikke noget, at der går lang tid, inden jeg evt. går i gang med en ud dannelse 25% 28% 44% 3% 881
Jeg synes, at uddannelse er noget, der skal overstås 8% 18% 70% 4% 886 Jeg kan godt lide at kaste mig ud i noget nyt uden at væ- re sikker på, hvordan det skal gå 33% 41% 22% 4% 881
Jeg har det bedst med at være en del af et fællesskab 34% 46% 15% 5% 880
Jeg tror, jeg har en god fremtid foran mig med hensyn til job og uddannelse 69% 19% 2% 10% 891
Jeg har kun mig selv at takke, hvis jeg klarer mig dårligt i livet 52% 31% 12%   6% 875
Jeg føler mig tit usikker på mig selv 11% 30% 55% 5% 874

Data fra 2000.

Det fremgår af resultaterne, at de største andele af FUU-elever er enige eller delvis enige i, at de tror, de har en god fremtid foran sig med hensyn til job og uddannelse (88%), at de har en klar plan for, hvad de vil uddanne sig til, og hvordan de skal nå målet (83%). Størstedelen af FUU-eleverne er enige eller delvist enige i, at de kun har sig selv at takke for, hvis de klarer sig dårligt i livet (83%).

Overordnet peger disse tal på, at en stor del af FUU-eleverne karakteriserer sig selv som positive mennesker, der føler, at de selv har ansvaret for, hvordan det går dem, og at de har en plan. FUU-eleverne har ligeledes en klart positiv indstilling til uddannelse, hvilket underbygges af, at langt størstedelen (74%) ikke er enige i, at uddannelse er noget der skal overstås.

Nedenfor beskrives FUU-elevernes stillingtagen til holdningsudsagnene sammenholdt med besvarelserne fra de unge i de ordinære ungdomsuddannelser og unge i restgruppen.

Synes du, følgende udsagn passer på dig? (Andel af unge fra de tre delundersøgelser, der har erklæret sig enige i de stillede udsagn).

Tabel 4.35

FUU-
elever
Unge i ordinære ungdoms-
uddannelser
Rest-
gruppen
Jeg har en klar plan for, hvad jeg vil uddanne mig til, og hvordan jeg skal nå målet 53% 34% 32%
Jeg vil prøve lidt af hvert først, og det betyder ikke noget, at der går lang tid, inden jeg evt. går i gang med en uddannelse 25% 14% 32%
Jeg synes, at uddannelse er noget, der skal overstås 8% 14% 24%
Jeg kan godt lige at kaste mig ud i noget nyt uden at være sikker på, hvordan det skal gå 33% 18% 32%
Jeg har det bedst med at være en del af et fællesskab 34% 43% 46%
Jeg tror, jeg har en god fremtid foran mig med hensyn til job og uddannelse 69% 66% 53%
Jeg har kun mig selv at takke, hvis jeg klarer mig dårligt i livet 52% 51% 64%
Jeg føler mig tit usikker på mig selv 11% 13% 19%

Data fra 2000.

Det fremgår af undersøgelsen, at FUU-elever sammenlignet med de øvrige grupper af unge især adskiller sig ved følgende: Der er blandt FUU-elever en større andel (53%), der angiver, at de har en klar plan for hvad, de vil uddanne sig til, og hvordan de skal nå målet i forhold til unge i de ordinære ungdomsuddannelser (34%) og restgruppen (32%).

  • Der er blandt FUU-elever færre unge, der mener, at uddannelse er noget, der skal overstås (8%), sammenlignet med unge i de ordinære ungdomsuddannelser (14%) og unge i restgruppen (32%).
  • Der er blandt FUU-elever (33%) og unge i restgruppen (32%) en lidt højere andel, som godt kan lide at kaste sig ud i noget nyt uden at være sikker på, hvordan det skal gå, sammenlignet med unge i de ordinære ungdomsuddannelser (18%).
  • Endelig er der blandt FUU-elever en lidt lavere andel, der har det bedst med at være en del af et fællesskab (34%) i forhold til unge i de ordinære ungdomsuddannelser (43%) og unge i restgruppen (46%).
  • Restgruppen skiller sig ud fra de øvrige grupper ved, at en lidt lavere andel tror, at de har en god fremtid foran sig med hensyn til job og uddannelse (53%), mens lidt højere andele vurderer, at de kun har sig selv at takke for, hvis det går dem dårligt i livet (64%), eller de tit føler sig usikre på sig selv (19%).

4.4.5. Eksempler på forskellige profiler af FUUelever

De foregående afsnit har karakteriseret FUU-eleverne i relation til boglig styrke, køn og alder samt social baggrund. På denne baggrund kan det analyseres, hvorvidt Den Fri Ungdomsuddannelse tiltrækker "stærke" og "svage unge" opgjort i relation til deres boglige styrke.

PLS RAMBØLL skal dog fremhæve, at opdelingen i "stærke" og "svage" unge er vanskelig at operere med, idet evalueringens undersøgelser blandt FUU-elever og vejledere viser, at det i praksis er langt mere nuanceret og sammensat, hvad der gør en given ung "stærk" eller "svag" i relation til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Baggrunden for denne vurdering er en undersøgelse blandt FUU-vejledere, hvor hver vejleder har fået til opgave at indsende eksempler på vellykkede og ikkevellykkede FUU-forløb og herunder at beskrive den pågældende FUU-elevs karakteristika - herunder den unges "type", skolemæssige baggrund, uddannelsesønsker m.v. Vejlederen har herunder skullet beskrive, hvilke faktorer han/hun vurderer, der gjorde FUU-forløbet vellykket eller ikke-vellykket.

På baggrund af vejledernes indsendte eksempler har PLS RAMBØLL Management analyseret forskellige elevprofiler. En gennemgang af de mange eksempler på elevprofiler viser, at der er mange måder, hvorpå en given ung kan være "svag" set i relation til at gennemføre et uddannelsesforløb. Der findes unge, som nok besidder gode boglige færdigheder, men som mangler andre personlige kompetencer i relation til at kunne overskue og gennemføre et uddannelsesforløb. Det kan være mangel på erkendelse af egne stærke/svage sider, urealistiske forventninger til sig selv eller andre personlige barrierer.

Nedenfor vises 2 udvalgte eksempler på elevprofiler, der illustrerer, hvor sammensatte faktorer kan gøre, at nogle unge er "svage" i relation til at gennemføre en uddannelse.

Eksempel 1

FUU-elevens "type": Unge med ikke erkendte ressourcer
Elevens alder ved start på FUU: 19
Elevens køn: Kvinde
FUUforløbet Vellykket/ikke-vellykket?: Vellykket
Uddannelsesretning: Pædagogisk

Nøgleord: Dårlig opbakning hjemmefra, overvægtig, lavt selvværd, mange ressourcer.

Karakteristik af eleven: En stille, overvægtig pige uden boglige problemer, men heller ikke specielt dygtig i folkeskolen. Eleven havde en svær opvækst, idet hendes mor døde tidligt. Eleven boede med sin bror og far. Hun har tidligere haft arbejde i restaurant med servering før start på FUU. Ønskede at blive pædagog.

FUU-forløbets målsætning og indhold: Første uddannelsesdel: VUC, HF "pædagogpakke" 1 år (40 uger), eget ønske, vejleder tilråder fagene over 2 år med sidelø-bende praktik, men eleven fastholder et år. Anden uddannelsesdel: praktik 20 uger i vuggestue. Tredje uddannelsesdel: praktik 20 uger i børnehave. Fjerde uddannelsesdel: højskole 16 uger.

Eleven var glad for at komme på skolebænken igen, men det var hårdt at læse dansk over et år sammen med samfundsfag og psykologi. Det kostede stort slid, og ved efterrationalisering var elevens kommentar, at det havde været godt at gøre, som vejleder foreslog. Det var dog godt for selvtilliden at gennemføre, selvom det var hårdt. Den første praktik gik virkelig godt, eleven trivedes og udviklede sig, fik megen ros

under praktikbesøg og lærte at arbejde selvstændigt. Eleven fik en meget flot udtalelse fra praktikstedet. Anden praktik gik strålende, eleven blomstrede, deltog i personalemøder, tog initiativer - og fik efterfølgende vikarjob i børnehaven. Højskoleopholdet var toppen af kransekagen: her fik eleven lov at "lege", udvikle sig yderligere og lærte faktisk at spille saxofon - noget, som længe havde været en drøm, men som eleven aldrig havde turdet gå i gang med. Vejlederen og eleven drøftede undervejs, at elevens ønske var at prøve at søge ind på pædagogseminariet; dette skete i marts 1999 og eleven fik i juli 1999 besked om, at hun var optaget til start februar 2000. Dette var en stor sejr for eleven - og en stor glæde for vejlederen, som undervejs havde set en stille lidt usikker elev udvikle sig til en selvstændig og dygtig pige, der turde kaste sig ud i lidt af hvert. Eleven er nu i gang på seminariet og trives storartet.

Hvilke faktorer gjorde FUU-forløbet vellykket/ ikke-vellykket: Eleven har haft en god portion stædighed, når det var svært. Eleven har brugt vejlederen i de situationer, hvor hun var ved at miste modet. Praktikstederne har været omhyggeligt valgt, samarbejdet har været glimrende, og eleven har brugt evalueringerne ved praktikbesøgene konstruktivt. Eleven har haft støtte fra hjemmet.

Vejleders vurdering "set i bakspejlet"

Eleven havde mange ressourcer, men i kraft af, at hun i en vis udstrækning fungerede som mor i familien, havde hun ikke haft tid/overskud til at erkende sit eget værd. Det kom først i forbindelse med hendes uddannelse, hvor hun udviklede sig meget.

Eksempel 2

FUU-elevens "type": Unge med ikke erkendte ressourcer
Elevens alder ved start på FUU: 17
Elevens køn: Kvinde
FUU-forløbet vellykket/ ikke-vellykket?: Vellykket
Uddannelsesretning: Pædagogisk

Nøgleord: Forældre fraskilt, usikker, mange ressourcer, kreativ, musikalsk, lavt selvværd

Karakteristik af eleven: Stille og indadvendt, med ikke erkendte ressourcer. Kreativ, spiller guitar, synger og tegner. Vil være pædagog. Er blevet tvivlende på sit eget værd, specielt efter forældrenes skilsmisse i de tidlige teenageår. Bor i ungdomspension. Ingen misbrug. Taler nu godt med begge forældre. 2 mindre søskende. Afbrød Handelsskolen efter få måneder. Begyndte FUU 1 år senere.

FUU-forløbets målsætning og indhold: Produktionsskoleophold med køkken/musikpersonlig udvikling. Ungdomshøjskole med bl.a. musik/teater. 3 forskellige børnehavepraktikker fordelt i perioden. Ophold på Skolen for glas og ler - Clay Art. Humanitært arbejde på børnehospital i Guatemala, samt spanskundervisning. Efter et meget vellykket 3-årigt FUU-forløb var den unge klar til at begynde en HF og vil senere kunne klare en pædagoguddannelse.

Hvilke faktorer gjorde FUU-forløbet vellykket/ ikkevellykket:

1. At vejleder og nære voksne har ydet personlig støtte og udvist tillid til den unges evner.
2. Mulighed for at ændre planen og tilpasse den i takt med den unges personlige udvikling og modning.
3. Gennemførelse af studieopholdet i Guatemala. Taget i betragtning, at den unge ikke tidligere har været uden for "sin" mindre provinsby, var dette en kæmpe personlig sejr. Ved siden af studierne, inden afrejsen, blev der også arbejdet hårdt for at tjene ekstra penge.
4. Den unge oplevede at blive taget alvorligt i et uddannelsesforløb, vedkommende selv havde stor indflydelse på.

Vejleders vurdering "set i bakspejlet":

Forløbet var en rigtig solstrålehistorie, så på den baggrund mener vejleder ikke, at hun ville have gjort det anderledes. Vejleder var i starten noget skeptisk i forhold til, hvorvidt eleven kunne klare de mål, hun havde sat op, men eleven blev stærkere og stærkere i kraft af hendes succesoplevelser. Da forløbet begyndte, havde eleven tilknyttet en sagsbehandler. Vejleder og sagsbehandler samarbejdede for at skabe et netværk under eleven. I det omfang, det sker på elevens præmisser og uden at være "omklamrende", vurderes et sådan samarbejde at være en god idé.

4.5. Når FUUmålgruppen?

I dette afsnit sættes fokus på, i hvilken udstrækning Den Fri Ungdomsuddannelse når målgruppen. Først sammenlignes FUU-eleverne med unge i de ordinære ungdomsuddannelser og unge i restgruppen. Dette sammenholdes dernæst med FUU-

vejlederne og de eksterne vejleders vurdering af målgruppen for FUU. Vejledernes vurderinger stammer fra undersøgelsen i 1999 og for uddybende beskrivelser henvises derfor til evalueringens anden delrapport.

4.5.1. FUU-elever sammenlignet med unge i de ordinære ungdomsuddannelser og "restgruppen"

I det følgende sammenlignes FUU-elever med unge i ordinære ungdomsuddannelser og unge i restgruppen. Sammenligningen baseres på de resultater, der er beskrevet ovenfor i afsnit 4.4. - For uddybende beskrivelser henvises hertil.

Ser man på forældrenes beskæftigelse, kan det for det første siges, at FUUeleverne er placeret nogenlunde midt imellem unge i de ordinære ungdomsuddannelser og unge i restgruppen med hensyn til, om forældrene har erhvervsarbejde. Beskæftigelsen er højest blandt forældre til unge i de ordinære ungdomsuddannelser og lavest blandt forældre til unge i restgruppen.

Med hensyn til forældrenes stilling ligner FUU-elever gruppen af unge i ordinære uddannelser mere, end de ligner restgruppen. Blandt unge i restgruppen er der større andele, hvis forældre ikke har erhvervsarbejde, eller som er ufaglærte arbejdere, og lavere andele, hvis forældre er funktionærer eller tjenestemænd.

Ser man dernæst på de unges boglige styrke målt ved karaktergennemsnit og de unges egen vurdering af, hvordan de har klaret sig i forskellige fag, fremgår det, at FUUelevernes boglige styrke målt ved karaktergennemsnittet ved afslutningen af grundskolen ligger nogenlunde midt mellem unge i de ordinære ungdomsuddannelser (hø-jeste karaktergennemsnit) og unge i restgruppen (laveste karaktergennemsnit).

FUU-eleverne har generelt en meget positiv vurdering af, hvordan de har klaret sig i dansk, engelsk og de kreative/musiske fag sammenlignet med unge i de to andre grupper. Det fremgår af besvarelserne, at Den Fri Ungdomsuddannelse især tiltrækker unge, der vurderer sig som stærke inden for de kreative/musiske fag samt unge, der klarer sig godt inden for dansk og sprog (engelsk). Omvendt angiver FUUeleverne, at de i folkeskolen klarede sig mindre godt i matematik.

Endelig har vi bedt de unge tage stilling til en række holdningsudsagn vedrørende målrettethed, omstillingsparathed, selvtillid m.v.

Af besvarelserne fremgår det, at FUU-elever især adskiller sig fra unge i ordinære uddannelser og unge i restgruppen ved, at der er en større andel, der har en klar plan for, hvad de vil uddanne sig til, og hvordan de skal nå målet. Samtidig er der blandt FUU-eleverne en lavere andel, der mener, at uddannelse er noget, der skal overstås, og en lidt lavere andel, der har det bedst med at være en del af et fællesskab.

Endelig er der blandt såvel FUU-elever som unge i restgruppen en lidt højere andel, som godt kan lide at kaste sig ud i noget nyt uden at være sikker på, hvordan det skal går, sammenlignet med unge i de ordinære ungdomsuddannelser.

4.5.2. FUU-vejlederes vurdering af målgruppen

Lidt under halvdelen af vejlederne vurderer i 1999, at der er grupper af interesserede unge, som Den Fri Ungdomsuddannelse ikke kan rumme, mens hver fjerde ikke finder, at dette er tilfældet. Især vejledere, der er tilknyttet en daghøjskole eller en ungdomsskole, vurderer, at der er grupper af unge, uddannelsen ikke kan rumme.

Er der grupper af interesserede unge, som Den Fri Ungdomsuddannelse ikke kan rumme med den udformning, den har nu?

Tabel 4.36

Ja Nej Ved ikke Total
46% 24% 31% 101%

Antal svar (N): 348. Data fra 2. delrapport.

Vejlederne vurderer især, at det er de svage unge, ordningen ikke kan rumme. 70% af vejlederne svarer således, at den unge ikke kan rummes inden for ordningen, fordi vedkommende af den ene eller anden grund er for svag - oftest fordi den unge er socialt belastet, eller fordi det er unge, der af forskellige årsager kræver tæt vejlederkontakt og mere opfølgning. En del vejledere anfører, at unge, der skal have tæt vejlederkontakt, ikke passer ind i ordningen, fordi de er for tidskrævende set i forhold til det faste vejledningstilskud der ydes pr. vejledt elev.

Hvem kan ikke rummes inden for den nuværende ordning?

Tabel 4.37

Procent
De svageste unge, som kræver tæt vejlederkontakt og mere opfølgning 22%
Socialt belastede unge med dårligt bagland - de usikre, umodne og uselvstændige 21%
Økonomisk svagtstillede unge - unge, der fokuserer for meget på deres økonomi 4%
Unge med misbrugsproblemer 1%
Unge med psykiske/personlige problemer 5%
Bogligt svage unge 9%
Svage unge, uden nærmere definition 8% Andre unge - særligt unge, der har en uddannelse, målrettede unge og unge under 18 år 31%
Total 101%

Antal svar (N): 150. Tabellen er baseret på PLS RAMBØLL Managements kategorisering af kommentarer fra de respondenter, der har svaret ja til, at der er grupper af unge, som ikke kan rummes inden for den nuværende ordning.
Data fra 2. delrapport.

Billedet er dog ikke entydigt. Når vejlederne således spørges direkte, i hvilken grad de synes, at Den Fri Ungdomsuddannelse egner sig til gruppen af "svage" unge, svarer knap syv ud af ti vejledere, at de i høj grad (19%) eller i nogen grad (50%) finder, at uddannelsen egner sig til denne gruppe. Hver fjerde vejleder mener på den anden side, at uddannelsen kun i ringe grad egner sig til såkaldt "svage" unge.

I hvilken grad synes du, at Den Fri Ungdomsuddannelse egner sig til gruppen af "svage" unge?

Tabel 4.38

I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet
ikke
Ved
ikke
Total
19% 50% 25% 3% 3% 100%

Antal svar (N): 337. Data fra 2. delrapport.

En dybere forståelse af vejledernes opfattelse af begrebet svage unge er søgt opnået ved at bede vejlederne beskrive hvilke nøgleord, de vil bruge til at karakterisere gruppen. Langt de fleste vejledere forbinder umiddelbart svage unge med de relativt brede betegnelser "socialt svag" og "bogligt svag".

Ved "socialt svag" forstår vejlederne, at eleven har et dårligt socialt netværk og/eller, at den unge er såkaldt socialt inkompetent - dvs. at man er dårligt fungerende i sociale sammenhænge. Ved "bogligt svag" forstår vejlederne derimod, at eleverne fagligt set ikke er særligt stærke, at eleven ikke har haft den bedste skolegang og måske har oplevet nederlag i folkeskolen, været udsat for mange skoleskift eller lignende.

Foruden disse to nøgleord er der en række andre kategoriseringer som hyppigt går igen. Det drejer sig om unge med dårligt bagland, uafklarede og viljesvage unge, psykisk svage unge, unge med misbrugsproblemer og initiativløse og uinteresserede unge. De forskellige grupper er nærmere beskrevet i evalueringens 2. delrapport.

Finansieringsformen, hvor der gives et fast vejledertilskud i to rater ved uddannelsens start og afslutning (når eleven fuldfører uddannelsen), kritiseres ofte af vejlederne og fremhæves som en barriere for at få flere svage unge i gang med uddannelsen.

På fokusgruppemøderne blandt FUU-vejledere har det således været en udbredt opfattelse, at den nuværende finansieringsform har uheldige konsekvenser for den svage/ tunge del af målgruppen, som i nogen grad sorteres fra, fordi vejlederne ved, at der er for meget arbejde med disse elever. Det anføres, at det for vejlederen alt andet lige ikke attraktivt at tage for mange svage - og dermed tidskrævende - unge ind, da der kun et fast vejledningstilskud pr. vejledt elev og at vejledningstilskuddet bortfalder, hvis eleven springer fra før, uddannelsen afsluttes.

Hovedparten af de vejledere, der mener, at FUU i ringe grad eller slet ikke egner sig til svage unge, peger endvidere på, at en øget rekruttering fra de svagere grupper vil kræve en meget tættere vejledning. Der skal bruges længere tid på at skrive uddannelsesplanen, og den opbakning, den enkelte elev kan hente hos vejlederen, skal være langt større end i dag. Enkelte vejledere anfører også, at man må etablere andre former for støtte til eleverne end den øgede vejledning, for eksempel specialundervisning, og at det vil kræve en bedre uddannelse af vejlederne selv.

I vejlederundersøgelsen i 1999 angiver lidt over halvdelen af vejlederne endelig, at finansieringsformen i høj grad (31%) eller i nogen grad (23%) er en barriere for at få flere svage unge i gang med uddannelsen. Ligeledes 23% vurderer dog på den anden side, at det i ringe grad eller slet ikke er tilfældet.

Er finansieringen (fast beløb for vejledningen) en barriere for at få flere af de svage unge i gang med uddannelsen?

Tabel 4.39

Ja, i høj grad Ja, i nogen grad I ringe
grad
Nej, slet ikke Ved
ikke
Total
31% 23% 9% 14% 22% 99%

Antal svar (N): 353. Data fra 2. delrapport.

Det er især vejledere på daghøjskolerne, der opfatter finansieringsformen som en barriere. 75% af vejlederne fra dagshøjskolerne vurderer således, at finansieringsformen i høj grad eller i nogen grad er et problem, mens det til sammenligning kun er 33% af efterskolevejlederne, der har samme opfattelse.

En del af de vejledere, der mener, at FUU i ringe grad eller slet ikke egner sig til svage unge, mener desuden, at hvis uddannelsen skal rumme flere "svage" elever, så må der slækkes på kravet om, at halvdelen af uddannelsen skal være skolebaseret. Det skal i vejledernes vurdering være muligt at tilbringe en større del af tiden i praktik, og praktikmulighederne må forbedres.

Unge, der ikke får udformet en uddannelsesplan

Resultaterne fra vejlederundersøgelsen viser, at næsten alle vejledere er i kontakt med unge, der er interesserede, men som trods interessen ikke får udarbejdet en uddannelsesplan. Således angiver kun 9%, at det ikke er tilfældet. Den største gruppe af vejlederne (45%) er i kontakt med mellem én og fire personer årligt, mens hver fjerde vejleder angiver at have kontakt med fem til ni potentielle elever årligt, uden at dette resulterer i en uddannelsesplan.

Vi har spurgt vejlederne, hvad der karakteriserer de personer, der viser interesse for Den Fri Ungdomsuddannelse, men som ikke får lavet en uddannelsesplan, sammenlignet med den gruppe, som får en uddannelsesplan.

Det fremgår af vejledernes svar, at det i særlig grad synes at være unge med sociale eller personlige problemer, som ikke får udarbejdet en uddannelsesplan - således svarer 63% af vejlederne, at det i stort eller et vist omfang er dette, der kendetegner denne gruppe. Vurderingen er dog betydelig mere udbredt på produktionsskolerne, hvor det angives af 81% af vejlederne. På de øvrige institutioner er andelen af vejledere, der anlægger en sådan betragtning, meget mindre.

Som det næsthyppigste svar udtrykker 43% af vejlederne, at de unge, der ikke får en uddannelsesplan, i stort eller et vist omfang er karakteriseret ved at være bogligt svage. Vurderingen er igen langt mere udbredt på produktionsskolerne (68%), end den er på andre institutioner (32-45%).

Vejlederne opfatter i relativt mindre grad, at de unge, som ikke får lavet en uddannelsesplan, er unge, der er i gang med en anden ungdomsuddannelse, eller bogligt stærke unge. Andelen, der opfatter at disse unge i stort eller et vist omfang ikke får lavet en uddannelsesplan, er henholdsvis 15% og 28%.

Hvad karakteriserer de personer, som viser interesse for Den Fri Ungdomsuddannelse, men som ikke får lavet en uddannelsesplan sammenlignet med den gruppe, som får lavet en uddannelsesplan?

Er de, der ikke får lavet en uddannelsesplan i højere grad ……

Tabel 4.40

Ja, i stort omfang Ja, i et vist omfang Kun i begrænset omfang Nej, slet ikke Ved ikke Antal svar
Bogligt svage unge? 10% 33% 27% 16% 15% 285
Bogligt stærke unge? 5% 23% 37% 16% 19% 252
Unge, som har sociale/ personlige problemer? 22% 41% 16% 7% 15% 301
Unge, som tidligere har afbrudt en uddannelse? 6% 33% 22% 21% 19% 268
Unge, som er i gang med en ungdomsuddannelse? 4% 11% 20% 40% 26% 262

Data fra 2. delrapport.

Sammenfattende er FUU-vejledernes opfattelse af svage unge som en del af mål gruppen for Den Fri Ungdomsuddannelse præget af, at 70% på den ene side mener, at FUU i høj grad eller i nogen grad egner sig til disse unge. På den anden side er det også svage unge, som flest vejledere angiver, at uddannelsen ikke kan rumme, lige som det især er unge med sociale eller personlige problemer og bogligt svage unge, der ikke får udarbejdet en uddannelsesplan, når de viser interesse for uddannelsen.

Finansieringsformen for vejledningen synes at være en del AF forklaringen, både fordi vejlederne vurderer, at risikoen for frafald er større, og fordi svage unge generelt be tyder mere arbejde for vejlederne med samme vejledningstilskud.

4.5.3. FUU-eksterne vejlederes vurdering af målgruppen

De eksterne vejledere blev i undersøgelsen i 1999 bedt om at tage stilling til forskellige målgruppers egnethed i forhold til Den Fri Ungdomsuddannelse, og om at svare på, om der er grupper af unge, som man direkte vil fraråde at starte på uddannelsen.

Svarene viser, at de eksterne vejledere i vid udstrækning anser unge med kreative evner som en oplagt målgruppe: hele 89% af vejlederne er enige i dette synspunkt. 79% af vejlederne svarer ligeledes ja til, at unge, der vil bruge FUU til at kvalificere sig til at komme ind på en bestemt uddannelse, er en oplagt målgruppe.

Ser man derimod på, hvilke grupper af unge, som de eksterne vejledere mener, ikke er nogen særlig oplagt målgruppe, fremgår det, at det i særlig grad er de bogligt svage unge - 53% af vejlederne anlægger således et sådant synspunkt. Der er imidlertid meget klare forskelle mellem vejledere fra de forskellige institutioner. 89% af de vejledere, der er tilknyttet AF, og 76% af vejlederne fra gymnasiet/HF, mener således, at bogligt svage unge er en oplagt målgruppe for Den Fri Ungdomsuddannelse, mens 60% af vejlederne i folkeskolen og 55% af vejlederne på teknisk skole mener, at de bogligt svage ikke er nogen oplagt målgruppe.

49% af vejlederne tilkendegiver, at de ikke finder, at unge med sociale problemer er nogen oplagt målgruppe, og 45% af vejlederne svarer, at unge over 25 år, som ikke har fået en ungdomsuddannelse, heller ikke er en oplagt målgruppe. De eksterne vejlederes uddybende argumenter for, at de forskellige grupper er/ikke er oplagte målgrupper for Den Fri Ungdomsuddannelse, er beskrevet i 2. delrapport (afsnit 3.2.3).

Synes du, at følgende grupper er oplagte målgrupper for Den Fri Ungdomsuddannelse?

Tabel 4.41

Ja Nej Ved ikke Antal svar (N)
Unge med kreative evner 89% 9% 3% 281
Bogligt svage unge 43% 53% 4% 281
Unge over 25 år, som ikke har fået en ungdomsuddannelse 32% 45% 24% 281
Unge med sociale problemer 39% 49% 13% 280
Unge, som vil bruge FUU til at kvalificere sig til at komme ind på en bestemt uddannelse 79% 15% 6% 279

Data fra 2. delrapport

På de fokusgruppemøder, der blev afholdt med FUU-vejledere, præsenterede vi vejlederne for de eksterne vejlederes vurdering af målgruppen og spurgte vejlederne, hvad de mente herom. Reaktionerne var typisk, at vejlederne ikke kunne forstå, at 39% af de eksterne vejledere mener, at unge med sociale problemer er en oplagt målgruppe. Blandt FUU-vejlederne på fokusgruppemøderne var det en udbredt opfattelse, at unge med sociale problemer ikke er en oplagt målgruppe. Dels fordi unge med sociale problemer er en meget tung gruppe, som der ikke er tilstrækkelig tid og ressourcer til at vejlede under den nuværende finansieringsform, og dels fordi de unge skal være i stand til selv at tage ansvar for deres uddannelsesplan, og at denne gruppe ikke altid er dette - nogle gange på grund af et dårligt eller manglende bagland. Det skal dog understreges, at der ikke var enighed om gruppens egnethed blandt FUU-vejlederne. Nogle vejledere mente således, at unge med sociale problemer er en oplagt målgruppe, og at man bør tage dem, selvom de er mere krævende for vejlederen.

På den anden side synes FUU-vejlederne gennemgående, at FUU er en oplagt uddannelse for de bogligt svage, og flere kunne på den baggrund ikke forstå, at kun 43% af de eksterne vejlederne synes, at de bogligt svage er en oplagt målgruppe. Flere vejledere pegede i den forbindelse på, at de eksterne vejlederes kendskab til uddannelsen og dens målgruppe kunne bedres, og at en øget dialog mellem eksterne vejledere og FUU-vejledere ville være ønskelig.

Endelig har vi spurgt de eksterne vejledere, om der er grupper af unge, som de som vejledere direkte vil fraråde at påbegynde en Fri Ungdomsuddannelse. Hertil svarer 72% bekræftende, mens 26% ikke kan forestille sig en sådan situation.

Er der grupper af unge, som du direkte vil fraråde at påbegynde en Fri Ungdomsuddannelse?

Tabel 4.42

Ja Nej Ved ikke Total
72% 26% 3% 101%

Antal svar (N): 274. Data fra 2. delrapport

De eksterne vejledere er herefter blevet bedt om at beskrive, hvilke grupper af unge, de decideret ville fraråde at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse. Vejledernes svar er efterfølgende blevet inddelt i ni kategorier.8 Som tabellen viser, deler de eksterne vejledere sig i to grupper med hensyn til de elever, som de vil fraråde at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse. Den største gruppe vil fraråde, hvad man kan betegne som de "svagere elever" - altså de, der fagligt eller socialt har problemer, og som måske ikke er særligt afklarede med, hvilken vej de vil gå. Den anden gruppe, som tæller cirka 42% af svarene, omhandler de stærke unge - de, som vejlederne oplever som målrettede og afklarede, og som derfor ikke i deres vurdering hører hjemme på Den Fri Ungdomsuddannelse.

Hvilke grupper vil du fraråde at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse?

Tabel 4.43

procent

Svage unge, som mangler styr på sig selv, og som er umotiverede, flagrende, uafklarede, uselvstændige eller umodne 18%
Svage unge, der har psykiske problemer 1%
Svage unge, der har sociale problemer og et dårligt bagland - unge uden støtte 7%
Unge, der både psykisk og socialt er svage 3%
Svage unge, hvor det faglige/boglige er problemet 9%
Svage unge uden nærmere definition 16%
Stærke unge, som er målrettede, afklarede, og som har mulighed for at gennemføre en ordinær uddannelse 37%
Stærke unge uden nærmere definition 5%

Øvrige, fx misbrugere 5% Antal svar (N): 202. Data fra 2. delrapport.


8 Det bør bemærkes, at denne arbejdsmåde gør, at tallene i tabellen må læses med en vis forsigtighed. Udsagnene, som vejlederne har fremsat, er jo ikke nøjagtig ens og endvidere mere differentierede, end de ni kategorier udtrykker. Dette ændrer dog ikke ved, at de opstillede kategorier er udtryk for de typiske udsagn, vejlederne har fremsat.


5. Den Fri Ungdomsuddannelses image

Dette kapitel belyser Den Fri Ungdomsuddannelses image blandt FUU-elever, den øvrige del af målgruppen, vejledere uden for FUU samt den offentlige opinion. Det analyseres herunder, hvilket kendskab og hvilke holdninger de respektive grupper har til uddannelsen, og hvilke forestillinger de har om dens formål, målgruppe m.v.

5.1. FUU-elever

FUU-eleverne har et begrænset kendskab til uddannelsen, inden de starter på den. Undersøgelsen blandt FUU-elever i 1999 viser således, at hele 57% af samtlige elever ikke havde noget kendskab til uddannelsen, inden de blev foreslået at starte på den.

Kendte du noget til Den Fri Ungdomsuddannelse, inden du blev foreslået at starte på den?

Tabel 5.1

Ja Nej Total
43% 57% 100%

Antal svar (N): 860. Data fra 2. delrapport.

Elevernes oplevelse af deres omgivelsers reaktioner samt holdningen i det omgivende samfund til uddannelsen er tidligere beskrevet i afsnit 4.3.2. I det følgende vil hovedresultaterne herfra kort opsummeres.

Hovedparten af de unge oplever såvel holdningerne i det omgivende samfund som de reaktioner, de har mødt i deres omgivelser, efter de er startet på FUU, som overvejende positive. Kun 18% har hørt eller læst mest negativt om Den Fri Ungdomsuddannelse, og kun 7% har mødt flest negative reaktioner, efter at de er startet på uddannelsen.

Blandt de positive ting, eleverne har hørt eller læst om uddannelsen, er typisk:

  • At FUU er en individuel uddannelse med mulighed for selv at sammensætte et uddannelsesforløb, der er skræddersyet til en. At uddannelsen rummer mange muligheder, som ikke tidligere eksisterede, og som ikke kan fås andre steder, bl.a. pga. mulighederne for at få SU.
  • At uddannelsen samler unge op, som ellers ville glide ud af systemet efter folkeskolen, at den er god, hvis man ikke ved, hvad man vil, og at det giver et skub til at komme videre.
  • At det er mulighed for at dyrke sine kreative evner. Uddannelsen giver mulighed for, at eleven kan afprøve sine kreative evner, og kan desuden være et godt springbræt til et videre forløb i kreativ retning.

De negative ting, eleverne har hørt eller læst om uddannelsen, er i hovedtræk:

  • At det ofte er folks opfattelse, at Den Fri Ungdomsuddannelse er spild af skatteydernes penge, og at de unge misbruger uddannelsen til at rejse jorden rundt. Eleverne oplever, at de fremstilles som useriøse og dovne, og vejlederne beskyldes for at godkende hvad som helst som uddannelsesplan. Desuden møder eleverne reaktionerne, at uddannelsen er alt for dyr, og at det er noget negativt, at uddannelsen er så fri.
  • At Den Fri Ungdomsuddannelse ikke er kompetencegivende, at det blot forsinker de unge med hensyn til at gennemføre en almindelig uddannelse, samt at uddannelsen ikke har nogen anvendelse på arbejdsmarkedet, og at den er en uddannelse for tabere.

Eleverne har på fokusgruppemøder i 1998 og 2000 endelig givet udtryk for blandede oplevelser af, hvor positiv eller negativ indstillingen til FUU er i det omgivende samfund. Størsteparten af eleverne vurderede dog, at det ikke ubetinget var nogen god oplevelse at fortælle, at man var eller havde været elev på FUU, idet man ofte blev mødt med en række af de fordomme, der er beskrevet ovenfor. Nogle af de færdige elever fortalte også, at de aldrig sagde til en potentiel arbejdsgiver, at de havde gennemgået FUU, men i stedet henviste til de skoler, de havde modtaget undervisning på. Begrundelsen herfor var, at der blandt de fleste arbejdsgivere er en negativ indstilling til uddannelsen.

Vi spurgte også eleverne, om de mente, at uddannelsens image og fordommene herom ville afholde elever fra at søge den. Dette var dog ikke elevernes generelle opfattelse - kun hvis forældrene var meget imod uddannelsen, kunne de forestille sig, at potentielle elever ville afstå fra at påbegynde uddannelsen.

5.2. Den øvrige del af målgruppen

I dette afsnit belyses kendskab og holdninger til Den Fri Ungdomsuddannelse blandt unge i ordinære ungdomsuddannelser og blandt unge i restgruppen.

Analysen er gennemført i 2000 i forlængelse af en næsten tilsvarende analyse i 1998. Den sammenligning over tid, der herved muliggøres, afslører en meget stor stabilitet i de unges svar. Den mest markante forskel er, at mens 43% af de unge i restgruppen, der havde hørt om Den Fri Ungdomsuddannelse, havde overvejet at starte på uddannelsen, er den tilsvarende andel i 2000 kun 32%. Opgjort som andel af hele restgruppen, udgør unge, der havde overvejet at starte på FUU, 14% i 1998 og 11% i 2000.

Kendskabet til Den Fri Ungdomsuddannelse er størst blandt unge i de ordinære ungdomsuddannelser, hvor 59% af de unge har hørt om uddannelsen. Derimod har kun 34% af de unge i restgruppen hørt om Den Fri Ungdomsuddannelse. At to tredjedele af de unge i restgruppen i 1998 og 2000 ikke har hørt om Den Fri Ungdomsuddannelse er bemærkelsesværdigt i forhold til målsætningen om, at Den Fri Ungdomsuddannelse skal bidrage til at reducere andelen af unge, der ikke får en ungdomsuddannelse. Der vil dog formentlig være en tendens til lavere kendskab til de fleste uddannelser i restgruppen.

Har du hørt om Den Fri Ungdomsuddannelse?

Tabel 5.2

Unge i ordinære ungdomsuddannelser Unge i restgruppen
Ja 59% 34%
Nej 41% 66%

Antal svar (N) 1192 803 Data fra 2000.

I forlængelse heraf er de unge blevet spurgt, hvorfra de har hørt om Den Fri Ungdomsuddannelse. Af besvarelserne fremgår det, at de største andele af unge i restgruppen og på de ordinære ungdomsuddannelser hørte om uddannelsen gennem deres venner (52-56%) eller gennem aviser, TV eller radio (32-38%). Relativt lavere andele blandt unge i restgruppen har hørt om FUU gennem deres vejleder (16%) eller ved selv at finde information. Disse kilder angives i større omfang af unge i ordinære ungdomsuddannelser.

Sammenfattende viser disse tal følgende:

For det første har unge i restgruppen generelt et begrænset kendskab til Den Fri Ungdomsuddannelse, idet to tredjedele i 1998 og 2000 ikke har hørt om uddannelsen.

For det andet har de unge i restgruppen fortrinsvis fået deres viden fra uformaliserede informationskilder, såsom gennem venner eller ved, at de har læst om uddannelsen i aviser.

Ser man videre på den overordnede holdning til Den Fri Ungdomsuddannelse blandt unge, der har hørt om uddannelsen, er det dominerende indtryk, at de unges kendskab ikke stikker dybt. To tredjedele af de unge angiver således, at de ikke kender nok til uddannelsen til at udtale sig. Andelen af unge med et positivt indtryk af uddannelsen (23-28%) er dog omkring dobbelt så stor som andelen af unge med et negativt indtryk (9-13%). Der er ikke betydende forskelle på holdninger blandt unge i ordinære ungdomsuddannelser og unge i restgruppen.

Hvad er dit overordnede indtryk af Den Fri Ungdomsuddannelse?

Tabel 5.3

Unge i ordinære ungdomsuddannelser Unge i restgruppen
Jeg har et godt indtryk 23% 28%
Jeg kender ikke nok til uddannelsen til at udtale mig 64% 64%
Jeg har et dårligt indtryk 13% 9%
Antal svar (N) 680 258

Data fra 2000.

Holdningen til FUU afhænger ikke af de unges alder eller køn. Derimod er der en sammenhæng med elevernes karaktergennemsnit ved afslutningen af grundskolen. Blandt unge i de ordinære ungdomsuddannelser findes det mest positive indtryk af FUU således blandt elever med de laveste karaktergennemsnit i grundskolen. Blandt unge i restgruppen er billedet lidt anderledes, idet de mest positive holdninger findes blandt elever med såvel de højeste som de laveste gennemsnit i grundskolen. Resultaterne indikerer, at uddannelsen appellerer til både bogligt svage unge og bogligt stærke unge med uddannelsesønsker, der ikke passer ind i de ordinære ungdomsuddannelser, om end de må tolkes med forsigtighed.

Vi har ligeledes bedt de to grupper af unge om nærmere at tilkendegive, hvad de forbinder med Den Fri Ungdomsuddannelse. Igen er der kun små forskelle mellem holdningerne blandt unge i ordinære uddannelser og unge i restgruppen, selvom der kan spores en svag tendens til, at unge i restgruppen er mere positive end unge i ordinære ungdomsuddannelser.

Hovedparten af de unge forbinder uddannelsen med en mulighed for en selvstændig sammensætning af elevens eget uddannelsesforløb. Dette angives af lidt over halvdelen af de unge. Omkring en tredjedel af de unge forbinder dernæst uddannelsen med faglige udfordringer, der passer til elevens niveau, eller ser den som en alternativ indgang til nogle uddannelser.

Omkring hver fjerde af de unge forbinder på den anden side FUU med muligheden for at få SU, mens man er ude at rejse, men hver femte af de unge i ordinære uddannelser ser FUU som en uddannelse, der ikke rummer ordentlige faglige udfordringer, eller som ikke fører til noget. De tilsvarende andele blandt unge i restgruppen er lidt lavere.

Sammenfattende peger disse tal på, at de unge på de ordinære ungdomsuddannelser og i restgruppen, som har hørt om Den Fri Ungdomsuddannelse, generelt har et positivt syn på Den Fri Ungdomsuddannelse.

Hvad forbinder du med Den Fri Ungdomsuddannelse?

Tabel 5.4

Unge i ordinære ungdoms-
uddannelser
Unge
i restgruppen
Faglige udfordringer, der passer til elevens niveau 29% 36%
En mulighed for en selvstændig af elevens eget uddannelsesforløb 55% 56%
En alternativ adgang til nogle uddannelser 35% 36%
En mulighed for at få SU, mens eleven tager ud at rejse 25% 22%
En uddannelse, der ikke rummer ordentlige faglige udfordringer 19% 8%
En uddannelse, der ikke fører til noget 20% 14%
Andet 6% 7%
Ingenting 7% 12%

Antal svarpersoner 689 251 Data fra 2000.

De unge, som i undersøgelsen har svaret, at de har hørt om Den Fri Ungdomsuddannelse, er endvidere blevet spurgt, hvorvidt de har overvejet at skifte (unge i ordinære ungdomsuddannelser) eller starte på Den Fri Ungdomsuddannelse (unge i restgruppen).

Blandt eleverne på de ordinære ungdomsuddannelser, som har kendskab til FUU, tilkendegiver 2%, at de "i høj grad" har overvejet at skifte til Den Fri Ungdomsuddannelse, mens 10% har overvejet det "i nogen grad". I forlængelse heraf angiver 11% af eleverne, at de overvejede at starte på FUU, inden de startede på deres nuværende uddannelse.

Blandt unge i restgruppen, som har kendskab til FUU, er andelen, der har overvejet at starte på FUU, noget højere, selvom den er lavere end i 1998. Således tilkendegiver 32%, at de i høj grad eller i nogen grad har overvejet at starte på FUU. De unge, som i høj grad eller i nogen grad har overvejet at starte på FUU, udgør dermed 11% af hele restgruppen. I 1998 havde 14% af hele restgruppen, svarende til 43% af de unge, som havde hørt om FUU, overvejet at starte på uddannelsen.

Har du selv overvejet at skifte til/starte på Den Fri Ungdomsuddannelse?

Tabel 5.5

Unge i ordinære ungdomsuddannelser Unge i restgruppen
Ja, i høj grad 2% 12%
Ja, i nogen grad 11% 20%
Nej 87% 69%
Antal svar (N) 684 251

Data fra 2000.

Blandt unge i ordinære ungdomsuddannelser er det især elever, der går på HF, i sprogligt gymnasium eller på HG/merkantil grunduddannelse, der har overvejet at skifte til Den Fri Ungdomsuddannelse eller overvejede at starte på den inden de startede på deres nuværende uddannelse. Det er særligt elever med lavere karaktergennemsnit ved afslutningen af grundskolen, der overvejede at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse, inden de startede på deres nuværende uddannelse.

I restgruppen er det især de yngste unge og unge, der vurderer, at de i grundskolen klarede sig godt i de kreative/musiske fag, der har overvejet at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse.

Unge i restgruppen er endelig blevet spurgt om årsagen til, at de ikke er startet på Den Fri Ungdomsuddannelse.

De begrundelser, de unge hyppigst giver, for, at de ikke er startet på FUU, er, at de ikke har råd eller lyst til at gå i gang med en uddannelse lige nu, at de ikke ved, hvilke muligheder uddannelsen giver på arbejdsmarkedet, eller hvad de generelt kan bruge uddannelsen til.

I den udstrækning, at rekrutteringen fra restgruppen søges forøget via information om Den Fri Ungdomsuddannelse, er der altså noget, der tyder på, at det især er information om de efterfølgende muligheder i forhold til arbejde og videreuddannelse, der er brug for.

Hvorfor er du ikke startet på Den Fri Ungdomsuddannelse?

Tabel 5.6

Unge i restgruppen
I min familie er der ikke tradition for at tage en uddannelse 1%
Jeg kan ikke overskue at gå i gang med en ungdomsuddannelse lige nu 16%
Jeg har problemer med at læse og skrive 6%
Jeg har ikke råd til at gå i gang med en uddannelse på nuværende tidspunkt 29%
Jeg har ikke lyst til at gå i gang med en uddannelse på nuværende tidspunkt 19%
Jeg mangler viden om, hvilke muligheder uddannelsen giver for senere job 26%
Jeg mangler viden om, hvilke muligheder uddannelsen giver for videreuddannelse 14%
Jeg ved ikke, hvor jeg skal henvende mig 10%
Jeg ved ikke, hvad jeg kan bruge uddannelsen til 21%
Den Fri Ungdomsuddannelse passer ikke til mig 17%
Der ligger ingen FUU-uddannelsessteder i nærheden af min bopæl 3%
Ved ikke 20%
Andre grunde 19%
Antal svarpersoner 253

Data fra 2000.

Sammenfattende indikerer resultaterne i dette afsnit, at Den Fri Ungdomsuddannelse har et potentiale for rekruttering i restgruppen, der ikke er fuldt ud realiseret:

1) En stor andel af de unge i restgruppen har ikke hørt om uddannelsen eller har et ret begrænset kendskab hertil.
2) Blandt unge i restgruppen med kendskab til FUU er der overordnet et positivt indtryk af uddannelsen.
3) Af de, der har kendskab, har en del overvejet at vælge FUU, om end andelen er lavere i 2000 end i 1998.
4) En del af de, der ikke har valgt FUU, angiver som grund, at de ikke ved, hvilke muligheder uddannelsen giver, eller (i mindre omfang) hvor man skal henvende sig.

Særligt kan der peges på det lave kendskab til FUU i restgruppen, idet to tredjedele i 1998 og 2000 angiver, at de ikke har hørt om Den Fri Ungdomsuddannelse. Der vil dog formentlig være en tendens til lavere kendskab til de fleste uddannelser i restgruppen. Desuden er kendskabet er større blandt de yngste unge, hvilket bl.a. kan skyldes, at FUU i de senere år er blevet mere synlig i vejledningen i grundskolen.

At kendskabet endvidere er størst blandt de unge i restgruppen, der har de højeste karaktergennemsnit ved afslutningen af grundskolen og især de unge, der selv vurderer, at de har klaret sig godt i de kreative/musiske fag, tyder på, at en øget informationsindsats især vil skulle rettes mod den bogligt svage del af restgruppen.

5.3. Vejledere uden for FUU

Dette afsnit belyser, hvilket kendskab og hvilke holdninger de eksterne vejledere har til Den Fri Ungdomsuddannelse.

Undersøgelsen viser overordnet, at de eksterne vejledere selv mener at være meget velinformerede om uddannelsen, og at hovedparten har et positivt syn på uddannelsen og de muligheder, den giver de unge. Vejledere, der har mange henvendelser om FUU, har generelt større kendskab til uddannelsen, ligesom de er mere positive over for den.

Kendskabet til Den Fri Ungdomsuddannelse

De fleste eksterne vejledere anser sig selv som relativt velinformerede om Den Fri Ungdomsuddannelse. 88% af de eksterne vejledere tilkendegiver således, at deres generelle kendskab til uddannelsen er stort eller nogenlunde, mens endnu flere vejledere mener at have et tilsvarende stort kendskab til uddannelsens opbygning og målgruppe.

Hvor stort synes du, dit generelle kendskab til Den Fri ungdomsuddannelse er?
Vil du sige…

Tabel 5.7

Stort Nogenlunde Ringe Intet kendskab Ved ikke
27% 61% 11% 1% -

Antal svar (N): 282. Data fra 2. delrapport.

Hvor stort er dit kendskab til Den Fri Ungdomsuddannelse mht. følgende forhold?

Tabel 5.8

Stort Nogen-
lunde
Ringe Intet kend-
skab
Ved ikke Total Antal svar (N)

Uddannelsens opbygning

31% 58% 11% 1% - 101% 282

Uddannelsens målgruppe

47% 48% 4% 1% - 100% 282

Data fra 2. delrapport

Vurderingen af eget kendskab til uddannelsen blandt vejledere, der har mange henvendelser om Den Fri Ungdomsuddannelse, eller som angiver at anvende fællesrådets hjemmeside, er mere positiv end blandt eksterne vejledere generelt. Det gælder såvel det generelle kendskab til uddannelsen som kendskabet til uddannelsens opbygning og målgruppe.

Vi har endvidere undersøgt de eksterne vejlederes viden om faktuelle forhold vedrørende Den Fri Ungdomsuddannelse. Spørger man således de eksterne vejledere, om de ved, hvor man skal henvende sig, hvis man ønsker at starte på uddannelsen, svarer 93% bekræftende, mens 8% er mere eller mindre usikre.

Ved du, hvor man skal henvende sig, hvis man ønsker at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse?

Tabel 5.9

Ja Ja, delvist Nej Total
93% 5% 3% 101%

Antal svar (N): 282. Data fra 2. delrapport.

Ser man derimod på, hvor mange eksterne vejledere, der kender optagelsesbetingelserne til Den Fri Ungdomsuddannelse, er andelen med sikkert kendskab lavere. 69% af de eksterne vejledere mener således at kende optagelsesbetingelserne, mens 20% svarer, at de delvist kender optagelsesbetingelserne. Endelig tilkendegiver 11%, at de ikke kender optagelsesbetingelserne.

Kender du optagelsesbetingelserne på Den Fri Ungdomsuddannelse?

Tabel 5.10

Ja Ja, delvist Nej Total
69% 20% 11% 100%

Antal svar (N): 280. Data fra 2. delrapport.

Når de eksterne vejlederes vurdering af, hvor stort et generelt kendskab de mener at have til FUU, sammenholdes med deres angivelse af, om de kender til optagelsesbetingelser, og hvor man skal henvende sig for at starte på FUU, ses det, at vejlederne har en konsistent vurdering af deres egen viden. Herved forstås, at de, der har svaret ja til, at de kender optagelsesbetingelserne, og ja til at vide, hvor man skal henvende sig, også i højere grad end andre er tilbøjelige til at svare, at deres generelle kendskab til Den Fri Ungdomsuddannelse er stort eller nogenlunde.

Vi har endvidere set på, hvorfra de eksterne vejledere har fået deres information om Den Fri Ungdomsuddannelse. Det viser sig, at de eksterne vejledere især benytter sig af tre hovedkilder til information. Den mest benyttede er det skriftlige informationsmateriale, som specifikt vedrører Den Fri Ungdomsuddannelse. 85% af vejlederne tilkendegiver således at have benyttet dette materiale. Omkring 75% af de eksterne vejledere angiver dernæst, at de har benyttet sig af generelt informationsmateriale om uddannelse/ studievalg, eller at de har fået information om uddannelsen gennem møder med andre vejledere/AF.

Hvorfra har du fået information om Den Fri Ungdomsuddannelse?

Tabel 5.11

Procent Antal
svar (N)
Informationsmateriale specifikt om FUU 85% 238
Generelt informationsmateriale om uddannelse/studievalg 77% 215
Aviser/tv 44% 123
Møder med andre vejledere/AF 76% 214
Møder med FUU-vejleder(e) 62% 173
Internettet 14% 38
Fællesrådets hjemmeside 6% 16
Andet 48% 133
Total 412% 1150

Data fra 2. delrapport. Det har været muligt at angive flere svar.

Omkring halvdelen af de eksterne vejledere angiver, at de har fået information om Den Fri Ungdomsuddannelse andre steder end de angivne kilder. Dette drejer sig især om kurser, som vejlederne har deltaget i, fx skole- eller studievejledningskurser.

Spørger man de eksterne vejledere, om de mener at have fået tilstrækkelig information til at kunne vejlede om Den Fri Ungdomsuddannelse, svarer 79% ja, mens 20% ikke mener, at have fået nok information til at kunne vejlede om uddannelsen. Især vejledere, der får mange forespørgsler om Den Fri Ungdomsuddannelse, mener, at de har fået tilstrækkelig information.

Synes du, at du har fået tilstrækkelig information til at kunne vejlede unge om Den Fri Ungdomsuddannelse?

Tabel 5.12

Ja Nej Ved ikke I alt
79% 20% 1% 100%

Antal svar (N): 281. Data fra 2. delrapport.

Holdninger til Den Fri Ungdomsuddannelse

For at undersøge de eksterne vejlederes holdning til Den Fri Ungdomsuddannelse har vi dels spurgt vejlederne om deres generelle holdning til uddannelsen og dels bedt dem om at tage stilling til forskellige udsagn, der vedrører Den Fri Ungdomsuddannelse.

Undersøgelsen viser, at hovedparten (65%) af de eksterne vejledere generelt har en positiv holdning til Den Fri Ungdomsuddannelse.

Hvad er din generelle holdning til Den Fri Ungdomsuddannelse?

Tabel 5.13

Positiv Neutral Negativ Procent
65% 31% 4% 100%

Antal svar (N): 280. Data fra 2. delrapport.

Sammenholder man de eksterne vejlederes generelle holdning til uddannelsen med deres kendskab til FUU ses det, at jo større generelt kendskab, vejlederne mener at have til Den Fri Ungdomsuddannelse, desto mere tilbøjelige er de også til generelt at have en positiv holdning til uddannelsen, mens vejlederne med et ringe kendskab til uddannelsen hyppigere har en negativ indstilling til den.9

På samme måde forholder det sig med antal forespørgsler - jo flere forespørgsler en vejleder får om uddannelsen, desto mere tilbøjelig er vedkommende til at svare, at hans generelle holdning til Den Fri Ungdomsuddannelse er positiv.

Af de eksterne vejlederes begrundelser for deres generelle holdning til Den Fri Ungdomsuddannelse fremgår det, at vejlederne ikke er så entydigt positive over for uddannelsen, som tabel 5.13 måtte antyde. Af bemærkningerne fremgår det således:

  • At FUU vurderes som et godt tilbud til "flagrende" unge, som endnu ikke ved, hvad de skal, og som ikke synes at passe ind i systemet andetsteds, måske fordi de er meget kreative. Dette er den hyppigst forekommende kommentar.
  • At vejlederne er forvirrede og frustrerede over målgruppen, som er svær at bestemme. I denne forbindelse siger mange, at målgruppen - som de har erfaret den - er forfejlet, fordi de, der kommer igennem uddannelsen, er såkaldt "stærke" unge, som alligevel ville klare sig uden FUU. Mange finder også, at der fra disse stærke unges side er mange eksempler på misbrug af uddannelsen - dvs. at den bliver brugt til rejser og lignende. Flere vejledere fremsætter et ønske om, at der sker stramninger på området. I forlængelse af denne problematik er der mange vejledere, der oplever, at uddannelsen under sin nuværende udformning ikke er god til de meget svage unge, som på den måde lades i stikken.
  • At de eksterne vejledere har forholdsvis blandede oplevelser med Den Fri Ungdomsuddannelse, og at de derfor har svært ved at gengive deres syn på uddannelsen.
  • At det er en styrke ved uddannelsen, at man har mulighed for selv at sammenstykke den.

Ved hjælp af en række opstillede udsagn om Den Fri Ungdomsuddannelse kan man opnå yderligere indsigt i, hvilke aspekter af uddannelsen de eksterne vejledere har et positivt eller negativt syn på.

Jeg vil nu præsentere dig for en række udsagn om Den Fri Ungdomsuddannelse og bede dig om at sige, hvorvidt du er helt enig, delvis enig, hverken enig eller uenig, delvis uenig eller uenig i disse udsagn?

Tabel 5.14

Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke Total Antal svar (N)
Den Fri Ungdomsuddannelse er spild af tid, fordi den ikke er formelt kompetencegivende 1% 8% 10% 23% 59% - 101% 279
Den Fri Ungdomsuddannelse er primært et tilbud til kreative og selvstændige unge 29% 38% 6% 12% 15% - 100% 280
Unge bør kun vælge Den Fri Ungdomsuddannelse, hvis ikke de kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse (gymnasium, teknisk skole og handels skole) 18% 13% 8% 23% 37% 1% 100% 280
Den Fri Ungdomsuddannelse er en moderne uddannelse, der henvender sig til alle typer af unge 25% 17% 9% 21% 28% - 100% 280

Data fra 2. delrapport

Karakteristisk for de eksterne vejlederes svar er, at langt størstedelen af dem ikke an ser uddannelsen som spild af tid, fordi den ikke formelt er kompetencegivende. 82% af vejlederne tilkendegiver således at være delvis uenig eller helt uenig i dette syns punkt.

Vejlederne ser i høj grad Den Fri Ungdomsuddannelse som et tilbud til kreative og selvstændige unge - således erklærer 67% sig helt eller delvis enige i, at uddannel sen primært er et tilbud til unge med kreative evner.

Vejlederne er derimod mere delte med hensyn til udsagnet, der siger, at Den Fri Ung domsuddannelse er en moderne uddannelse, der henvender sig til alle typer af unge. 42% af vejlederne tilkendegiver således at være helt eller delvis enig i dette udsagn, mens 49% omvendt erklærer at være delvis eller helt uenig i udsagnet.

Endelig udtrykker vejlederne også delte meninger om, hvorvidt Den Fri Ungdomsuddannelse alene er noget, de unge bør vælge, hvis de ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. 31% af vejlederne tilkendegiver således, at de er helt eller delvis enige i dette udsagn, mens 60% angiver at være delvis eller helt uenig i udsagnet. Det er især vejledere fra de traditionelle ungdomsuddannelser, der er enige i, at Den Fri Ungdomsuddannelse kun bør vælges, hvis den unge ikke kan gennemføre en almindelig uddannelse, mens vejledere fra AF i mindre omfang deler denne opfattelse.

5.4. Den offentlige opinion

I det følgende præsenteres resultaterne fra en undersøgelse af befolkningens kendskab og holdning til Den Fri Ungdomsuddannelse. Analysen bygger på resultater, som er indhentet gennem to omnibusundersøgelser gennemført i august og november 1999 med et repræsentativt udsnit af den voksne befolkning.

Kendskab til Den Fri Ungdomsuddannelse

Som det fremgår af tabel 5.15, havde 8% af den voksne befolkning et "uhjulpet" kendskab til Den Fri Ungdomsuddannelse i august måned 1999. De har alle nævnt Den Fri Ungdomsuddannelse, da de fik stillet følgende spørgsmål: Hvilke ungdomsuddannelser, dvs. uddannelser for unge efter folkeskolen, har du kendskab til?

Kendskab til Den Fri Ungdomsuddannelse og HTX i august måned 1999

Tabel 5.15

Uhjulpet kend-
skab
Hjulpet kendskab Samlet kendskab
Den Fri Ungdomsuddannelse 8% 32% 40%
HTX 33% 42% 75%

Antal svar (N): 1.005. Data fra 2. delrapport.

Personer, der ikke "uhjulpet" har nævnt FUU, er efterfølgende blevet spurgt, om de har hørt om Den Fri Ungdomsuddannelse. 32% af samtlige adspurgte tilkendegiver, at de har hørt om Den Fri Ungdomsuddannelse. Det samlede kendskab til Den Fri Ungdomsuddannelse er dermed på 40%.

For at have et sammenligningsgrundlag for kendskabet til Den Fri Ungdomsuddannelse har vi ligeledes målt befolkningens kendskab til HTX-uddannelsen. HTX er ligesom Den Fri Ungdomsuddannelse en af de mindre ungdomsuddannelser. Den har dog eksisteret i en del flere år. En anden forskel på HTX og Den Fri Ungdomsuddannelse er, at HTX-uddannelsen fysisk er forankret på en teknisk skole, hvorimod Den Fri Ungdomsuddannelse primært er en ramme omkring en bred vifte af uddannelsesmuligheder og dermed et mere diffust begreb. På den baggrund må det forventes, at kendskabet til HTX er højere sammenlignet med Den Fri Ungdomsuddannelse. Resultaterne viser, at dette også er tilfældet. En andel på 75% af de adspurgte har således et uhjulpet (33%) eller hjulpet (42%) kendskab til HTX.

Hvem har kendskab til Den Fri Ungdomsuddannelse?

Analyse af datamaterialet viser, at sandsynligheden for, at en person har kendskab til Den Fri Ungdomsuddannelse er størst, hvis vedkommende er:

  • bosat i Århus, Fyns og Bornholms Amt samt Frederiksberg og Københavns Kommune
  • kvinde
  • mellem 18 og 25 år
  • stemmer på partierne: Enhedslisten, SF og Det Radikale Venstre
  • har en høj, formel uddannelse
  • er ansat i den offentlige forvaltning
  • Holdning til Den Fri Ungdomsuddannelse Personer med kendskab til Den Fri Ungdomsuddannelse er blevet spurgt om, hvad deres holdning ville være, hvis de havde et barn i alderen 15-25 år, som ønskede at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse.

Hvad ville din holdning være, hvis du havde et barn i alderen 15-25 år, som ønskede at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse?

Tabel 5.16

Meget positiv Positiv Hverken/ eller Negativ Meget negativ
August måned 12% 37% 28% 15% 7%

Antal svar (N): 371 personer, som har kendskab til Den Fri Ungdomsuddannelse. Data fra 2. delrapport.

I opinionsundersøgelsen, der blev gennemført i august måned, tilkendegav knap halvdelen af de personer, som har kendskab til Den Fri Ungdomsuddannelse, at de ville forholde sig meget positivt (12%) eller positivt (37%), hvis de havde et barn i alderen 15-25 år, som ønskede at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse. Knap en fjerdedel ville forholde sig meget negativt (7%) eller negativt (15%). Dette viser, at der er en overvejende positiv holdning til Den Fri Ungdomsuddannelse i den danske befolkning.

Analyser af datamaterialet viser, at den positive holdning er mest udbredt blandt følgende grupper:

  • Kvinder
  • Personer i aldersgruppen 46-55 år
  • Personer ansat i offentlig virksomheder
  • Personer, der stemmer på partierne CD, Enhedslisten, Det Radikale Venstre, SF og Socialdemokratiet

Hvad forbinder befolkningen med Den Fri Ungdomsuddannelse?

I den opinionsundersøgelse, der blev gennemført i august måned, blev deltagerne bedt om at angive, hvad de forbinder med Den Fri Ungdomsuddannelse. Svarene fordeler sig i fire hovedkategorier:

Useriøsitet, manglende udbytte

Her forbindes Den Fri Ungdomsuddannelse primært med udlandsrejser, forkælede unge, der ikke vil lave noget "rigtigt", manglende resultater og "penge ud ad vinduet". Kategorien er entydigt negativ.

Manglende struktur og mål

Her forbindes Den Fri Ungdomsuddannelse primært med noget, der er for frit, med for uklare mål og struktur. Personer i denne kategori har ikke tillid til, at de unge selv kan sammensætte en udbytterig uddannelse, og lægger vægt på, at uddannelsen ikke er kompetencegivende. Kategorien er kritisk over for uddannelsen, om end ikke så negativ som den foregående kategori.

Uddannelse for unge, der ikke opfanges af det etablerede uddannelsessystem

Den Fri Ungdomsuddannelse opfattes her som en mulighed for unge, der enten er skoletrætte, mindre bogligt orienterede, ikke rigtig ved, hvad de vil, eller af andre årsager ikke passer ind i det etablerede uddannelsessystem. Kategorien er forbundet med en grundlæggende positiv opfattelse af uddannelsen.

Fleksibilitet, kreativitet og ansvar

I denne kategori samler sig en række kommentarer, hvor man primært forbinder Den Fri Ungdomsuddannelse med de unges mulighed for selv at sammensætte deres uddannelse. Endvidere forbindes Den Fri Ungdomsuddannelse med øget kreativitet, anderledes fagkombinationer, samt at de unge opnår større selvstændighed ved selv at tage ansvar for egen uddannelse. Der er tale om et positivt syn på Den Fri Ungdomsuddannelse.

Påvirkes befolkningens kendskab og holdning af mediernes behandling af Den Fri Ungdomsuddannelse?

Søndag d. 26. september blev der i TV2-programmet "Dags Dato" bragt et indslag om Den Fri Ungdomsuddannelse. Hovedpointen i indslaget var, at Den Fri Ungdomsuddannelse ikke rammer målgruppen, og at den har udviklet sig til et statsfinansieret rejsebureau. Indslaget blev i de følgende dage fulgt op af en række avisartikler samt et debatprogram på DR2.

Hvilken indflydelse har en sådan negativ medieomtale for befolkningens holdninger til Den Fri Ungdomsuddannelse? Dette spørgsmål har vi forsøgt at belyse ved igen at stille spørgsmålet: "Hvad ville din holdning være, hvis du havde et barn i alderen 15- 25 år, som ønskede at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse?" til et repræsentativt udsnit af den voksne befolkning. Denne undersøgelse blev gennemført i begyndelsen af november, godt og vel en måned efter den negative medieomtale blev bragt.

Hvad ville din holdning være, hvis du havde et barn i alderen 15-25 år, som ønskede at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse?

Tabel 5.17

Meget positiv Positiv Hverken/ eller Negativ Meget negativ Antal svar (N)
August 12% 37% 28% 15% 7% 371
November 9% 32% 37% 15% 7% 480

Personer, som har kendskab til Den Fri Ungdomsuddannelse. Data fra 2. delrapport.

Som det fremgår af resultaterne, der er gengivet i tabel 5.17, har medieomtalen kun i ringe grad påvirket befolkningens holdning til Den Fri Ungdomsuddannelse. Andelen af personer med en positiv holdning er således faldet fra 49% til 41%, mens andelen, der hverken er positive eller negative, er vokset fra 28% til 37%. Andelen, der er meget negative eller negative er stort set uændret. Ingen af de ovennævnte forskelle er statistisk signifikante.

Kendskab til Den Fri Ungdomsuddannelse i hhv. august og november måned

Tabel 5.18

Uhjulpet kendskab Hjulpet kendskab Samlet kendskab Antal svar (N)
August 8% 32%   40% 1.005
November 9% 39% 48% 1.000

Data fra 2. delrapport.

Medieomtalen har derimod haft større indflydelse på befolkningens kendskab til Den Fri Ungdomsuddannelse. Således er "hjulpet" kendskab steget fra 32% til 39%, mens "uhjulpet" kendskab er steget fra 8% til 9%. Samlet set er kendskabet steget fra 40% til 48% - en statistisk signifikant stigning.


9 Det bør her bemærkes, at der ikke kan siges noget egentligt om årsagssammenhængen mellem disse to variable. Det kan således tænkes, at vejledere, der i udgangspunktet er positive overfor uddannelsen, søger information herom, mens vejledere med en negativ indstilling vil undlade dette. Omvendt kan det også tænkes, at den positive indstilling kommer af viden om uddannelsen, mens vejledere, der ikke ved så meget om uddannelsen, i højere grad bygger deres holdning på de (negative) ting, der eksempelvis fremføres i pressen.


6. Vejledningen af FUU-eleverne

Dette kapitel analyserer vejledningen af FUU-elever. Analysen behandler dels de unges vurdering og udbytte af vejledningen og dels vejledernes vurdering af samspillet med FUU-elever.

6.1. Samarbejdet mellem elever og vejledere

6.1.1. Vejledning og udformning af uddannelsesplan

I det følgende beskrives vejledningssituationen med fokus på udarbejdelsen af uddannelsesplanen.

Af elevernes beskrivelser af deres samarbejde med deres vejleder i 1998 og 1999 fremgår det, at hovedparten (55-62%) selv har ideerne til, hvad de vil, og at vejlederen hjælper med at afklare disse ideer. Omkring 30% angiver, at de ved, hvad de vil, og derfor fortrinsvis bruger vejlederen til at hjælpe sig med den praktiske gennemførelse af planen. Kun omkring 5% angiver, at vejlederen påvirkede dem til at ændre deres planer, mens ca. dobbelt så mange svarer, at vedkommende ikke vidste, hvad han eller hun ville, og at vejlederen derefter kom med forslag og hjalp vedkommende videre.

Hvordan vil du beskrive dit samarbejde med vejlederen ?

Tabel 6.1

1998 1999
Jeg havde på forhånd en plan for, hvad jeg ville. Vejlederen har kun hjulpet med det praktiske 29% 30%
Jeg havde selv ideerne til, hvad jeg ville. Vejlederen har hjulpet mig med at afklare dem 62% 55%
Jeg havde selv ideer til, hvad jeg ville, men vejlederen påvirkede mig til at ændre planer 3% 5%
Jeg vidste ikke, hvad jeg ville. Vejlederen kom med nogle forslag til mig og hjalp mig videre 6% 10%
Antal svar (N) 746 948

Data fra 1. og 2. delrapport.

Resultaterne fra 1999 peger på, at det især er de ældre elever og elever med høje karaktergennemsnit i folkeskolen, som er målrettede, idet de i højere udstrækning har en plan for uddannelsen på forhånd og bruger vejlederen til at hjælpe med den praktiske gennemførelse af denne.

På spørgsmålet om, hvorvidt vejlederen var god til at give eleven modspil svarer lidt over halvdelen af eleverne i 1999, at vejlederen gav modspil og fik vedkommende til at gennemtænke sine ideer. 36% af eleverne svarer "både og" på spørgsmålet - de mener, at vejlederen kun gav modspil med hensyn til nogle af ideerne, mens 14% af eleverne finder, at vejlederen ikke forholdt sig nærmere til deres ideer.

Var vejlederen god til at give dig modspil ?

Tabel 6.2

Procent

Ja, vejlederen gav modspil til mine ideer og fik mig til at gennemtænke dem 51%
Både og, vejlederen gav modspil til nogle af mine ideer 36%
Nej, vejlederen forholdt sig ikke nærmere til mine ideer 14%

Antal svar (N): 946. Data fra 2. delrapport.

Vejlederne er i 1998 ligeledes blevet bedt om at give udtryk for deres oplevelse af samarbejdet med FUU-eleverne. Vejlederne oplever, at de især hjælper FUUeleverne med at strukturere og konkretisere deres ideer. Således angiver ca. tre ud af fire vejledere, at de i stort (27%) eller et vist omfang (47%) oplever, at de unge har mange ideer i alle retninger, som de skal hjælpes med at strukturere.

Ligeledes finder en relativ stor andel af vejlederne (67% i stort omfang/i et vist omfang), at den unge selv har ideer til, hvad han/hun vil, men at vejlederen prøver at konkretisere disse, hvis han/hun finder, at de er urealistiske.

I hvilket omfang er du som vejleder ude for, at vejledningens samspil foregår således:

Tabel 6.3

I stort omfang I et vist omfang I begrænset omfang Slet
ikke
Antal
svar
Den unge har på forhånd en plan for, hvad han/hun vil - og som vejleder hjælper jeg kun med det praktiske og/eller formelle 10% 31% 48% 12% 354
Den unge har mange ideer i alle retninger, som jeg hjælper med at strukturere 27% 47% 23% 4% 351
Den unge har selv ideer til, hvad han/hun vil - men hvis jeg mener, de er urealistiske, prøver jeg som vejleder at konkretisere 14% 53% 30% 4% 341
At den unge ikke rigtig ved, hvad han/hun vil - og at jeg som vejleder derfor må komme med forslag 6% 35% 48% 12% 345
De unge har nogle vage ideer - og at jeg som vejleder hjælper med at afklare og gennemføre disse 10% 43% 38% 9% 340
At den unge umiddelbart er afklaret - men at det i løbet af vejledningsforløbet viser sig, at den unge er urealistisk omkring egne ønsker 3% 31% 52% 14% 340

Data fra 1. delrapport.

Vejlederne mener i mindre grad, at den unge på forhånd har en plan og kun har brug for hjælp til det praktiske, at den unge ikke ved, hvad han/hun vil, eller at den unge umiddelbart er afklaret og har egne ideer og ønsker, der imidlertid viser sig at være urealistiske.

På de afholdte fokusgruppemøder er vejledernes oplevelse af samspillet med den un ge i vejledningssituationen uddybet. Vurderingerne peger overordnet på følgende:

  • Vejlederne fremhæver generelt, at de forventer, at den unge selv formulerer sine ideer og ønsker til FUU-forløbets indhold og selv tager ansvar for at lave en kon kret plan og målsætning for dem. I de tilfælde, hvor FUU-elever ikke har egne kla re ideer eller en plan, opfatter vejlederne det som deres rolle at bidrage til at un derstøtte den unge i dennes erkendelses- og afklaringsproces frem mod klare og konkrete mål.
  • En del af vejlederne karakteriserer selve planens udformning og formulering som en vigtig erkendelsesproces for den unge. Specielt for de yngre FUU-elever, som kommer direkte fra folkeskolen opleves det, at de selv skal tage ansvar for deres plans udformning som en udfordring, en del ikke har prøvet før.
  • Vejlederne oplever generelt, at FUU-elevernes vejledningsbehov især angår de praktiske og administrative forhold, herunder især hvilke kurser/aktiviteter, der er støtteberettigede samt regler for optælling af uger med skolebaseret undervisning.

Sammenholdes elevernes og vejledernes opfattelse af vejledningssituationen og udformningen af uddannelsesplanen, fremgår det, at der er rimelig overensstemmelse, om end der er en tendens til, at begge parter oplever deres egen rolle som mere styrende i processen end den anden part. Desuden fremgår det, at der er god overensstemmelse mellem vejledernes forventninger til de unge omkring udarbejdelsen af uddannelsesplanen og de unges (ideelle) oplevelse af den samme proces. Endelig er der enighed om, at de unge især har behov for konkrete informationer om regler for støtte, krav til uddannelsesplanens sammensætning o.lign.

I det følgende ses nærmere på elevernes kontakt med deres vejleder under FUUforløbet. Der er stor forskel på omfanget af kontakten. En femtedel af eleverne angiver således i 1999, at de i stort omfang har været i kontakt med vejlederen, mens 45% angiver, at de i et vist omfang har været i kontakt med vejlederen. Knap en tredjedel af alle elever udtrykker, at kontakten med vejlederen kun har fundet sted i begrænset omfang.

I hvilket omfang har du været i kontakt med din vejleder under dit FUU-forløb ?

Tabel 6.4

I stort omfang I et vist omfang I begrænset omfang Slet ikke Total
22% 45% 32% 1% 100%

Antal svar (N): 964. Data fra 2. delrapport.

I undersøgelsen blandt FUU-elever i 2000 har vi igen spurgt eleverne om omfanget af kontakten - denne gang med konkrete tidsangivelser. Der er også her store forskelle. Det viser sig således, at halvdelen af eleverne har kontakt til deres vejleder en gang om måneden eller oftere, mens næsten en tredjedel har kontakt til deres vejleder ca. hver tredje måned eller sjældnere. Uddannelsens struktur har formentlig betydning for svarfordelingen, idet eleverne, når de befinder sig ved andre uddannelsesudbydere - evt. i udlandet, vil have mindre kontakt med vejlederen. Nogle vejledere fortæller, at de i den forbindelse har en regel om, at eleverne skal lade høre fra sig en gang om måneden, fx i form af e-mail, postkort eller lignende.

Kontakten med vejlederen, efter at uddannelsesplan var udformet - Hvor ofte ?

Tabel 6.5

Mere end en gang om må-
neden
Ca. en gang om måneden Ca. hver anden måned Ca. hver tredje måned Sjældnere Total
16% 34% 21% 16% 13% 100%

Antal svar (N): 907. Data fra 2000.

Forskellene i vejlederkontakt skyldes tilsyneladende hovedsagelig elevernes egne ønsker og behov. Tre fjerdedele af eleverne vurderer således, at omfanget af kontakt med vejlederen er tilstrækkeligt. En ikke uvæsentlig andel på 22% mener dog, at de har for lidt kontakt med deres vejleder.

Hvordan vurderer du omfanget af kontakten med din vejleder ?

Tabel 6.6

For lidt
kontakt
Tilpas
kontakt
For meget kontakt Total
22% 76% 2% 100%

Antal svar (N): 920. Data fra 2000.

I forlængelse af ovenstående mener hovedparten (70%) af eleverne, at vejlederen har tilstrækkelig tid til vejledningen. Her kan der dog igen findes en femtedel af eleverne, som er utilfredse med den tid, vejlederen har til rådighed til vejledningen.

Synes du, vejlederen havde tilstrækkelig tid til vejledningen ?

Tabel 6.7

Ja Nej Ved ikke Total
70% 21% 9% 100%

Antal svar (N): 923. Data fra 2000.

Ser man nærmere på, hvad elevernes kontakt med deres vejleder har handlet om, fremgår det, at kontakten er centreret om tre aspekter. For 78% af eleverne handler kontakten bl.a. om ændringer i uddannelsesplanen, fx ved at uddannelsesdele tilføjes eller tages ud af planen. For 72% af eleverne indgår den almindelige vejlederkontakt, hvor der tales om, hvordan det går, mens vejledningen for 63% af eleverne handler om afklaring af spørgsmål om regler, støttemuligheder mv.

Hvad har du haft kontakt med vejlederen om ?

Tabel 6.8

Snakke om, hvordan det går Ændringer i uddannel-
sesplan
Afklare spm. om regler, støttemuligheder mv. Andet
72% 78% 63% 10%

Antal svarpersoner: 921. Data fra 2. delrapport. Det har været muligt at angive flere svar.

Situationen omkring skifte af vejleder blev i 1999 belyst fra elevernes synsvinkel. En fjerdedel af alle elever angiver, at de har skiftet vejleder under FUU-forløbet, og af disse angiver hver tredje, at de i forbindelse med vejlederskiftet har oplevet proble mer. Vejlederskifte opleves hyppigst af elever, hvis vejleder er tilknyttet en produkti onsskole, mens elever tilknyttet ungdomsskoler hyppigst oplever problemer med at skifte vejleder.

Har du skiftet FUU-vejleder under FUU-forløbet ?

Tabel 6.9

Ja Nej Total
26% 74% 100%

Antal svar (N): 974.

Har der været problemer forbundet med dit skift af vejleder ?

Tabel 6.10

Ja Nej Procent
34% 66% 100%

Antal svar (N): 248. Svarpersonerne har angivet at have skiftet vejleder under FUU-forløbet.

Vejlederskiftet skyldes relativt sjældent et ønske fra elevens side. Sædvanligvis er år sagen, at vejlederens arbejdsmarkedsstatus ændres, idet vejlederen skifter arbejde, bliver fyret, går på orlov/barsel eller bliver syg eller pensioneret. En mindre gruppe af elever har dog selv valgt at skifte vejleder. Årsagerne omfatter generel utilfredshed, opfattelsen af at vejlederen var inkompetent, og personlige uoverensstemmelser med vedkommende.

Ser man på, hvilke problemer vejlederskiftet har givet eleverne, bliver det klart, at det i særlig grad har været uenigheder mellem de respektive vejledere, der har været pro blemet. Dette udmøntes i:

  • At eleverne i forbindelse med vejlederskift kom i klemme, fordi de to vejledere ikke fortolkede reglerne på samme vis, og at en godkendt uddannelsesplan derfor pludselig kunne blive underkendt af en ny vejleder.
  • At det i forbindelse med vejlederskift er et problem at skulle orientere en ny vejleder udførligt om sin uddannelsesplan. Eleverne oplever, at det kræver en stor indsats at få en ny vejleder til at sætte sig ordentligt ind i tingene, og de har svært ved at forstå, hvorfor denne opgave påhviler dem. Derudover nævnes det af flere FUU-elever, at deres papirer er bortkommet i forbindelse med skift af vejleder.

En mindre gruppe af elever anfører:

  • At de har haft vanskeligheder med at skaffe sig en ny vejleder, fordi de var så langt i forløbet, at ingen vejleder ville tage dem, da vedkommende ikke fik noget for det/eller den gamle vejleder nægtede at lade eleven skifte, fordi vejledningstilskuddet så også ville forsvinde.

6.2. Elevernes udbytte af vejledningen

Hovedparten af de adspurgte FUU-elever er på det overordnede niveau tilfredse med den vejledning, de har modtaget. Således angiver 61% i 1998 og 54% i 2000, at de alt i alt er tilfredse med den vejledning, de har modtaget. På den anden side er 9% i 1998 og 18% i 2000 utilfredse med vejledningen. Lidt under en tredjedel af eleverne er begge år kun delvist tilfredse med vejledningen.

Er du alt i alt tilfreds med den vejledning, du har modtaget?

Tabel 6.11

1998 2000
Tilfreds 61% 54%
Delvis tilfreds 30% 27%
Utilfreds 9% 18%
Ved ikke 1% 1%
Antal svar (N) 755 924

Data fra 1. delrapport og 2000.

FUU-eleverne er blevet bedt om at uddybe deres besvarelser. De typiske begrundelser fra elever, der har været tilfredse med vejledningsforløbet er, at:

  • Vejlederen var god til at sætte sig ind i elevens ønsker og imødekomme disse i udformningen af uddannelsesplanen
  • Vejlederen var meget engageret og interesseret i elevens planer - en del elever peger her på en meget personlig vejledning som en styrke
  • Vejlederen var hjælpsom, forstående, kreativ eller idérig
  • Vejlederen havde et stort overblik over mulighederne inden for FUU
  • Eleven syntes godt om vejlederens person.

Af uddybningerne fremgår det ligeledes, at de typiske forklaringer på, at eleverne er utilfredse eller kun delvist tilfredse med den vejledning, de har modtaget er, at:

  • Vejlederne manglede overblik over hvilke elementer, der kunne indgå i et FUUforløb, over love og regler på området og særligt over reglerne for tilskud, SU og egenbetaling
  • Vejlederne har for travlt på grund af ansvaret for mange FUU-elever og er sjældent til at træffe, når eleven har brug for dem.

Herudover er der en mindre andel, der begrunder deres manglende tilfredshed med, at vejlederen virkede uengageret, eller at de ikke brød sig om vejlederens person og kommunikerede dårligt med vedkommende. Nogle elever begrunder endvidere den manglende tilfredshed med flere (uønskede) vejlederskift.

Sammenfattende peger de unges kommentarer på, at de oplever stor forskel i kvaliteten af og i engagementet bag den vejledning, der gives under FUU. Samtidig peger svarene også på, at de unge har meget forskellige forventninger til vejlederens rolle.

Fokusgruppemøderne blandt FUU-elever har omfattet uddybende drøftelser af, hvorledes eleverne oplevede vejledningssituationen. Resultaterne af møderne peger overordnet på følgende:

  • FUU-eleverne er generelt tilfredse med vejledningen, men har på den anden side heller ikke stillet særligt store eller særligt præcise forventninger til vejlederens indsats eller rolle. Den typiske situation er, at FUU-eleven selv har sin idé og plan, og at det så er vejlederens rolle at hjælpe med den praktiske gennemførelse og realisering af disse. Samtidig er det i stort omfang op til FUU-eleven selv at undersøge mulighederne, herunder udbudet af kurser og skoler m.v.
  • En del af FUU-eleverne anfører, at vejlederne skal være mere kritiske med hensyn til, hvad de giver lov til af aktiviteter. De ønsker, at vejlederne på baggrund af deres erfaringer kritisk skal vurdere seriøsiteten af de kurser og skoletilbud, der findes, og hvorvidt de passer til FUU-eleven. Enkelte FUU-elever foreslår i denne sammenhæng, at der fra vejlederside gøres en mere samlet og formaliseret indsats med hensyn til at kontrollere kvaliteten af de skoler/kurser, der udbydes til FUUelever.
  • En del FUU-elever mener, at vejlederen gerne må "udfordre" FUU-eleven mere i forbindelse med afklaringen af dennes mål og ønsker. De mener, at vejledere eksempelvis ikke skal tillade, at en FUU-elev blot har målet "personlig udvikling" som mål.

Vi har i 1999 undersøgt elevernes tilfredshed med vejlederne på en række udvalgte områder. Resultaterne viser, at der kun er begrænsede forskelle på elevernes tilfredshed med vejlederne mellem områderne.

Hvor tilfreds er du med....

Tabel 6.12

Meget tilfreds Til-
freds
No-
genlunde tilfreds
Util- freds Meget util freds Ved ikke Total Antal svar (N)
Vejlederens kendskab til FUU reglerne 45% 28% 16% 7% 4% 1% 101% 968
Vejlederens evne til at give klar besked om, hvad der forventes af dig under FUUforløbet 36% 35% 18% 6% 4% 2% 101% 970
Vejlederens evne til at kunne give klar besked om, hvad der kan opnås tilskud til 37% 25% 20% 8% 8% 2% 100% 965
Vejlederens evne til at give klar besked om, hvad der kræves af evt. egenbetaling 35% 31% 18% 8% 6% 2% 100% 968
Vejlederens kendskab til udbu det af kurser og uddannelses steder 28% 30% 22% 10% 7% 4% 101% 965
Vejlederens opfølgning under FUU-forløbet 37% 29% 17% 7% 9% 2% 101% 967

Data fra 2. delrapport.

Omkring syv ud af ti elever angiver således, at de er tilfredse eller meget tilfredse med vejlederens kendskab til FUU-reglerne, og med vejledernes evne til at give klar be sked om, hvad der forventes af eleven under et FUU-forløb. Omkring to tredjedele af eleverne angiver ligeledes, at de er tilfredse eller meget tilfredse med vejlederens evne til at give klar besked om, hvad der kræves af eventuel egenbetaling, samt vejlederens opfølgning under FUUforløbet.

Lidt lavere tilfredshed er der med vejlederens kendskab til udbudet af kurser og uddannelsessteder (58% svarer meget tilfreds/tilfreds) samt med vejlederens evne til at kunne give klar besked om, hvad der kan opnås tilskud til (62% svarer meget tilfreds/ tilfreds).

På spørgsmålet, om der er områder, hvor vejlederen kunne have gjort sit arbejde bedre, deler eleverne sig i to næsten lige store grupper. 38% af eleverne mener således, at der er områder, hvor vejlederen kunne have gjort sit arbejde bedre, mens 46% vurderer, at vejlederen ikke kunne have gjort sit arbejde bedre.

Er der områder, hvor du synes vejlederen kunne have gjort sit arbejde bedre ?

Tabel 6.13

Ja Nej Ved ikke Total
38% 46% 16% 100%

Antal svar (N): 969. Data fra 2. delrapport De kritiske elever peger i særlig grad på tre områder, nemlig:

  • At vejlederen burde have haft meget større kendskab til uddannelsens formelle opbygning og regler, herunder hvad man ikke kan få tilskud til, og hvortil der skal ydes egenbetaling. Mange elever synes således at have haft den uheldige oplevelse først at have fået at vide, at aktiviteten var støtteberettiget for senere at erfare det modsatte. Ligeledes anfører mange elever, at de har haft problemer med at få deres SU, fordi vejlederen ikke har haft godt nok kendskab til disse regler. Generelt anfører en del elever, at vejlederens manglende kendskab til FUUreglerne måske skyldes, at reglerne ofte bliver lavet om - mens en næsten lige så stor andel tilkendegiver, at vejlederen var tæt på at vide absolut ingenting om reglerne.
  • At vejlederen burde have engageret sig mere, og fulgt bedre op på den enkelte elev. Eleverne udtrykker således, at de godt kunne have ønsket sig, at vejlederen i lidt højere grad udviste interesse for, hvad de lavede, og hvor de var i forløbet. Nogle skriver, at de godt kunne have ønsket sig, at vejlederen for alvor havde sat sig ind i deres uddannelsesplan, at vedkommende havde forsøgt at forholde sig til den, og at der blev givet ekstra tid til den enkelte elev. Et mindre antal elever anfø-rer, at vejlederen kunne have gjort "alt" bedre, at vejlederen efter to år end ikke kunne huske elevens navn. Blandt disse anføres eksempler på vejledere, der underskrev uddannelsesplanen og dernæst aldrig lod sig træffe igen.
  • At vejlederne ikke havde tilstrækkeligt kendskab til uddannelsessteder, kurser og øvrige muligheder, som ville være oplagte for eleven. Nogle er i den forbindelse skuffede over vejlederens manglende indsats, idet eleverne oplever, at det har været unødigt svært for dem selv at tilvejebringe denne information.

Nærmere analyser af elevernes tilfredshed med vejledningen på samt deres vurdering af, hvorvidt der er områder, hvor vejlederen kunne have gjort sit arbejde bedre, findes i 2. delrapport. Hovedresultaterne skal kort opsummeres her:

  • Der er en tendens til, at elever på produktionsskoler er mindre tilfredse og i større udstrækning mener, at der er områder, hvor vejlederen kunne have gjort sit arbejde bedre. Som nævnt i 2. delrapport kan dette både skyldes karakteristika ved skolerne og deres generelle rekrutteringsprofil, og at FUU-elever ved produktionsskoler generelt er yngre (og måske derfor har færre valgmuligheder) og evt. socialt svagere end gennemsnittet af FUUelever.
  • Elever med større kontakt til deres vejleder, elever der har fået indfriet deres forventninger til delforløbene i deres FUU, og ældre elever er mere tilfredse og mindre tilbøjelige til at mene, at der er områder, hvor vejlederen kunne have gjort sit arbejde bedre. Der er også en tendens til, at elever med højere karaktergennemsnit i grundskolen er mere tilfreds med vejledningen.

Analyser med udgangspunkt i oplysninger om eleven og vejledningssituationen er også gennemført i 2000 og bekræfter ovennævnte resultater. Det fremgår desuden, at det ikke selvstændigt påvirker tilfredsheden med vejledningen, om eleven har ændret sin uddannelsesplan eller ej. Dog er der større utilfredshed med vejledningen blandt elever, der har ændret deres plan 4 gange eller flere (27% mod ca. 17% utilfredse).


7. Organisations- og administrationsanalyse

Dette kapitel sætter fokus på organisationen og administrationen af Den Fri Ungdomsuddannelse.

Indledningsvis beskrives i afsnit 7.1 uddannelsens organisation og administration. Afsnit 7.2 beskriver, hvilke ændringer der er gennemført i uddannelsens regelgrundlag siden uddannelsens etablering og frem til nu.

De efterfølgende afsnit behandler, hvorledes de uddannelsesansvarlige skoler og vejlederne oplever Den Fri Ungdomsuddannelses organisation og de administrative og økonomiske vilkår for arbejdet med uddannelsen.

Afsnit 7.3 præsenterer resultaterne af en delundersøgelse af, hvorledes de uddannelsesansvarlige skoler oplever vilkårene for at udbyde uddannelsen og at udforme uddannelsesplaner. Afsnit 7.4 fokuserer på vejledernes oplevelse af deres arbejdsgrundlag.

7.1. Uddannelsens organisation og administration

Uddannelsen administreres af Undervisningsministeriet. Til at bistå ministeriet med den daglige administration af loven er der nedsat et centralt råd, Fællesrådet for Den Fri Ungdomsuddannelse, med et sekretariat til at varetage de daglige opgaver.

Fællesrådet er sammensat af en repræsentant for hver af de 7 skoletyper, der umiddelbart kan godkendes som uddannelsesansvarlige skoler, samt indtil 6 medlemmer udpeget af undervisningsministeren. Fællesrådet skal:

  • Rådgive undervisningsministeren
  • Fungere som bindeled mellem de uddannelsesansvarlige skoler
  • Etablere kontakter mellem de uddannelsesansvarlige skoler og andre uddannelsesinstitutioner m.v., der modtager elever under FUU
  • Forestå kursusvirksomhed for uddannelsesansvarlige skoler og for andre skoler, der bidrager til FUU
  • Behandle klagesager
  • Oplyse om FUU overfor bl.a. unge i folkeskolen, arbejdsmarkedets parter og de uddannelsesinstitutioner, der aftager unge, som har gennemført FUU
  • Opsamle viden og udgive informationsmateriale om FUU •Yde bistand til elever i forbindelse med eventuelle skift af uddannelsesansvarlig skole •Modtage kopi af alle uddannelsesplaner.
  • Godkende nye uddannelsesplaner og uddannelsesbeviser for udbetaling af henholdsvis 1. og 2. del af vejledningstilskuddet.

Fællesrådet har ansvaret for uddannelsen af skolernes ledelse og FUU-vejlederne inden for administration og praktiske forhold. I praksis gennemføres undervisning i administrative og praktiske forhold af Undervisningsministeriet. Fællesrådet gennemfører ligeledes et 4-dages (36 timer) grundkursus for vejlederne i vejledning.

Det er en betingelse for at blive godkendt som uddannelsesansvarlig skole, at ledelsen og vejlederne har gennemgået ovennævnte kurser.

Den uddannelsesansvarlige skole har følgende opgaver:

  • Vejledning af FUU-eleverne inden for alle aspekter, der har med FUU- at gøre
  • Sikre kvaliteten af det planlagte uddannelsesforløb
  • Varetage kontakten til andre institutioner, hvis undervisning indgår i FUU-forløb
  • Afholde afsluttende samtaler med FUU-eleverne og udfærdige uddannelsesbeviser til eleverne efter uddannelsens afslutning.

7.2. Udviklingen i Den Fri Ungdomsuddannelses lovgrundlag

Oversigten nedenfor angiver de væsentligste ændringer af Den Fri Ungdomsuddannelses lovgrundlag, der er gennemført siden uddannelsens etablering og frem til nu. For hver ændring er det kort beskrevet, hvad ændringen medfører, og hvad der har været baggrunden for eller formålet med regelændringen.

LOVGRUNDLAGET ÆNDRING BAGGRUNDEN FOR ÆNDRINGEN
Lov nr. 459 af 1. juni 1994
Bekendtgørelse nr. 729 af 29 august
1994 Bekendtgørelse nr.559 af 27. juni 1995 Bekendtgørelse om regnskab og revision for tilskud i henhold til lov om Den Fri Ungdomsuddannelse.
Bekendtgørelse nr.629 af 18. juli 1997
  • I § 2 bestemmes, at uddannelsen skal indledes med mindst 14 uger på en eller flere af de skoler, der er nævnt i lovens § 5, stk. 1 og 2 (uddannelsesansvarlige skoler) De 10 af disse uger kan tilrettelægges som deltidsforløb. Dvs. at eleven skal være mindst 4 uger på fuldtid på en af de nævnte skoler
  • Baggrunden var bl.a. at der havde været et lavere antal elevuger på § 5-skoler (uddannelsesansvarlige skoler) end forventet og flere elevuger på skoler, hvortil der skulle anvendes § 11, stk. 1-midler end forventet. Ligeledes forhindrede reglen, at der kunne forekomme misbrug, hvor elever kunne spekulere i blot at bruge Den Fri Ungdomsuddannelse til at få tilskud til et år til eksempelvis et ophold på high school i USA mellem 1. og 2. G og herefter afbryde den.
  • I § 4 bestemmes, at en fri ungdomsuddannelse tidligst kan begynde efter et undervisningsforløb på 4 uger omregnet til fuldtid på den uddannelsesansvarlige skole.
  • Baggrunden for kravet om minimum 4 ugers kendskab var bl.a., at eleverne, ikke i den udstrækning som det oprindeligt var forudsat, gik på de uddannelsesansvarlige skoler og der igennem fik kendskab til Den Fri Ungdomsuddannelse. I stedet forekom det typisk, at de unge valgte/opsøgte skolerne, fordi de tilbød/ tilbyder Den Fri Ungdomsuddannelse. Det betød, at skolerne ikke i alle tilfælde havde kendskab til de kommende elever gennem undervisning - men at de startede direkte på FUU- uden at have været elever på den uddannelsesansvarlige skole og i visse tilfælde også uden at skulle være det overhovedet.
  • I § 2, stk. 5, bestemmes, at det fremover er den enkelte uddannelsesansvarlige skole, der efter de opstillede kriterier, skal vurdere, hvad der er skolebaseret undervisning.
  • Baggrunden var bl.a., at det frem til oktober 1997 var en administrativ medarbejder i Undervisningsministeriet, der havde varetaget opgaven. Dette kan i sagens natur være vanskeligt på grund af manglende kendskab til de private kurser.
  • I § 3 bestemmes, at der skal indgå mindst 40 elevuger inden for 12 sammenhængende kalendermåneder.
  • Baggrunden var bl.a., at dette formkrav ville frembringe mindst 40 aktive elevuger pr. uddannelsesår - og at der dermed ville være en vis parallelitet til det øvrige uddannelsessystem. Man ville herigennem undgå uddannelsesplaner, hvor der det første år var 48 elevuger og det andet kun 32 elevuger.
  • I § 4 åbnes muligheden for, at uddannelsen kan påbegyndes i op til 6 måneder efter, at et undervisningsforløb på den uddannelsesansvarlige skole er afsluttet.
  • Denne regel var bl.a. rettet mod elever, der kommer fra efterskoler, og som efter efterskoleopholdet starter på en ordinær ungdomsuddannelse - men som inden for det første halve år finder ud af, at de ikke er i stand til at klare eller er motiverede for den pågældende uddannelse. De har hermed en mulighed for at blive "opsamlet".
  • I § 25 bestemmes, at tilskud til køb af uddannelse følger den enkelte elev og det præciseres, at tilskuddet kun kan bruges til pæ-dagogisk tilrettelagte aktiviteter.
  • Denne regel skulle bl.a. øge den økonomiske gennemskuelighed, dvs. spørgsmålet: "hvad koster en elev på FUU?". Derudover hindrer reglen også, at skoler kan spekulere i at tilbyde visse elever meget dyre forløb.
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgø-relse om statens uddannelsesstøtte indtil kandidatgrad af 17. december 1997
  • I §12, stk. 3, tilføjes, at udover en gymnasial uddannelse, forhindrer følgende ungdomsuddannelser, at der gives SU til en fri ungdomsuddannelse: erhvervsuddannelse, faglært landmand, fodterapeut, fri ungdomsuddannelse, grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, informatikassistent, maskinskolernes værkstedsskoler, skibsassistent, skipperskoleuddannelser og vildtforvalter
  • Baggrunden var bl.a. et ønske om at præcisere målgruppen og at forhindre "dobbeltungdomsuddannelse".
Bekendtgørelse nr. 142 af 25. februar 1998 Bekendtgørelse om regnskab og revision for tilskud i henhold til lov om Den Fri Ungdomsuddannelse.
  • Baggrunden var et ønske om at skærpe kontrollen. Dels skal de uddannelsesansvarlige skoler udarbejde separat regnskab for deres FUU-virksomhed, dels skal skolernes revisorer attestere alt, der bliver indsendt til Undervisningsministeriet og sekretariatet.
Bekendtgørelse nr. 1070 af 18. december 1997
  • I § 2 bestemmes, at mindst halvdelen af elevugerne skal være skolebaseret undervisning.
  • Baggrunden var, at de oprindelige 40 skolebaserede elevuger hang sammen med en forventning om, at hovedparten af uddannelsesplanerne ville være på 2 år, men det har vist sig, at en FUU-plan i gennemsnit er på lige under 100 uger.
  • Dele af private uddannelser, hvortil der anvendes tilskud efter lovens § 11, stk. 1, kan kun indgå som skolebaseret undervisning efter indstilling fra Fællesrådet til Undervisningsministeriet.
  • Baggrunden var, at det dels var et uklart område, idet Undervisningsministeriet ikke har det økonomiske og pædagogiske opsyn med skolerne, som de har med skoler, der modtager direkte taxametertilskud. Dels kom der forskellige vurderinger på de samme private kurser fra de forskellige uddannelsesansvarlige skoler - nogle vurderede således, at et kursus levede op til bekendtgørelsens parametre og andre, at det selvsamme kursus ikke levede op til kravene.
  • I § 3 bestemmes, at forberedelsestiden højst kan udgøre 3 timer pr. undervisningstime.
  • Det havde hidtil været vejlederens opgave - med udgangspunkt i den enkelte elev og dennes uddannelsesplan - at vurdere den nødvendige forberedelsestid.Behovet for præciseringen havde baggrund i, at Undervisningsministeriet så eksempler i retning af "1 undervisningstime og dertil 34 forberedelsestimer". Forklaringen på denne fordelingsmodel fra de uddannelsesansvarlige skolers side var givetvis, at privatundervisning på nogle af de kreative områder er temmelig dyr, og at denne model dermed begrænsede elevernes egenbetaling.
Bekendtgørelse nr. 831 af 9. november 1999
  • I § 34 bestemmes, at første halvdel af vejledningstilskuddet udbetales på grundlag af oplysninger fra Fællesrådet om anmærkningsfrie uddannelsesplaner, og anden halvdel udbetales på grundlag af et anmærkningsfrit uddannelsesbevis.
  • Undervisningsministeriet tillægger hermed Fællesrå-det - der i forvejen udsender kvitteringsbreve - ansvaret for at vejledningstilskuddet og § 11, stk. 1, bliver udbetalt på korrekt grundlag. Baggrunden var, at Undervisningsministeriet i en række tilfælde opdager, at der er udbetalt vejledningstilskud og § 11 stk. 1 midler til planer, der efter ministeriets vurdering ikke levede op til krav i lov og bekendtgørelse.
  • I § 37 bestemmes, at Fællesrådet løbende og senest en måned efter modtagelsen skal vurdere uddannelsesplanerne i forhold til reglerne om Den Fri Ungdomsuddannelse.
  • Baggrunden var, at fællesrådets vurdering (jf. Ændringen i § 34 nævnt ovenfor) af en uddannelsesplan er afgørende for, om en skole kan få tilskud eller ej. Derfor må skolen kunne regne med en frist på en sådan tilbagemelding.
  • Det bliver lovpligtigt at bruge standardformularer til uddannelsesplaner og -beviser med henvisning til § 6, stk. 2.
  • Baggrunden var et ønske fra sekretariatet om standardoplysninger og større ensartethed i planerne. Det var her erfaringen, at planernes udformning hidtil i for stort omfang havde haft forskelligt og individuelt præg. Der vurderedes at der var behov for ensartethed/ standardisering - således at planerne i højere grad kunne "læses" og forstås uden for FUU-systemet.

PLS RAMBØLL Management vurderer, at de ovenfor nævnte ændringer i uddannelsens lovgrundlag overordnet kan karakteriseres således:

En stor del af lovændringerne kan karakteriseres som præciseringer, hvor målet har været at sikre, at indholdet af FUU-forløbene er i overensstemmelse med Den Fri Ungdomsuddannelses idégrundlag og at eleverne tilhører uddannelsens målgruppe. Eksempelvis reglen om at en fri ungdomsuddannelse tidligst kan begynde efter et undervisningsforløb på 4 uger, omregnet til fuldtid på den uddannelsesansvarlige skole. Denne regel er gennemført for at sikre, at unges start på uddannelsen og samarbejdet med vejlederen ved den uddannelsesansvarlige skole bygger på et reelt kendskab hos vejlederen til eleven og dennes ønsker. De gennemførte regelændringer repræ-senterer en detaljering af kravene til et FUU-forløbs opbygning, herunder antallet og opgørelsen af elevuger m.v.

En del af ændringerne kan karakteriseres som "opstramninger", der har skullet hindre elever eller uddannelsesansvarlige skoler i at spekulere i anvendelsen af Den Fri Ungdomsuddannelse.

Derudover er der, siden Den Fri Ungdomsuddannelses etablering, sket en øgning af formkravene til uddannelsesplanernes udformning og formalisering af deres godkendelse. Fra januar 2000 har det været fastlagt, at Fællesrådet har kompetencen til at godkende uddannelsesplanerne, og at en plan først er gyldig, når den har status af at være "anmærkningsfri". Der er samtidig gennemført en større standardisering af planernes udformning, idet skolerne efter 1. januar 2000 har pligt til at anvende standardformularer til uddannelsesplaner og beviser.

Derudover er der sket en løbende modernisering af infrastrukturen for uddannelsens administration. Undervisningsministeriet påbegyndte i sommeren 1999 udviklingen af et indberetningssystem via Internettet. I oktober 1999 testede de første 6 skoler systemet og kom med deres kommentarer til systemet. Derefter blev der ændret lidt i systemet og i december 1999 fik skolerne tilbudt at indberette §11 tilskud elektronisk. I begyndelsen var der ikke ret mange skoler benyttede sig af det, hvilket til dels vurderes at skyldes nervøsitet for år 2000-problemet således at skolerne var bange for at miste det elektronisk indberettede.

Ved 1. kvartalsindberetning pr. 15. marts 2000 var dette billede ændret, idet 82% af ansøgningerne om §11 tilskud blev modtaget af Undervisningsministeriet i elektronisk form. For 3. kvartal er ca. 90% indberettet elektronisk.

I år 2001 vil Undervisningsministeriet tilbyde alle skoler at indberette uddannelsesplanerne elektronisk. Systemet vil have indbygget automatiske kontrolmekanismer, der skal bidrage til at sikre, at de udformede uddannelsesplaner opfylder loven og bekendtgørelsen.

I de følgende afsnit behandles, hvorledes de uddannelsesansvarlige skoler og vejlederne oplever Den Fri Ungdomsuddannelses regelgrundlag og vilkårene for at udbyde uddannelsen.

7.3. Uddannelsesansvarlige skolers oplevelse af vilkårene for at udbyde Den Fri Ungdomsuddannelse

I det følgende præsenteres resultaterne fra en delundersøgelse af uddannelsesansvarlige skolers vilkår for at udbyde Den Fri Ungdomsuddannelse.

Delundersøgelsen fokuserer på de uddannelsesansvarlige skolers oplevelse af deres økonomiske og administrative vilkår i forbindelse med at udbyde Den Fri Ungdomsuddannelse. I forlængelse heraf undersøges det, hvilke forslag skolerne har til, hvordan disse vilkår kan forbedres. Endvidere er bestyrelsen for Landsforeningen af Uddannelsesansvarlige Skoler (LAUS) blevet interviewet og har kommenteret delundersøgelsens resultater og givet deres vurdering af de uddannelsesansvarlige skolers vilkår i relation til de problemstillinger delundersøgelsen behandler.

Delundersøgelsens datagrundlag omfatter 50 kvalitative telefoninterview med relevante personer fra uddannelsesansvarlige skoler. Gruppen af skoler er udvalgt således, at den både indeholder uddannelsesansvarlige skoler med mange igangværende uddannelsesplaner, skoler med få planer, samt skoler der er stoppet som uddannelsesansvarlige skoler. Interviewene er foretaget i oktober måned 2000.

De følgende afsnit fokuserer på, hvilke barrierer der opleves af de uddannelsesansvarlige skoler i relation til at udbyde Den Fri Ungdomsuddannelse. Resultaterne tager udgangspunkt i skolernes svar på spørgsmålet: "Hvad oplever skolen som den væsentligste barriere for at udbyde FUU?" Vi har gennemgået skolernes svar og opdelt de nævnte barrierer i temaer. Disse er præsenteret nedenfor med de hyppigst nævnte først. Det skal nævnes, at alle skoler fremhæver mere end en af de nedenstående barrierer.

1. Administration og ajourføring

Den hyppigst nævnte barriere for de uddannelsesansvarlige skoler er det administrative arbejde. Det fremhæves, dels at der er for meget administrativt arbejde forbundet med uddannelsen, og dels at det administrative arbejde er svært og kompliceret. Det administrative arbejde karakteriseres som en "tidssluger", der optager tid, man hellere ville bruge på at vejlede eleverne. Udtalelser som: "Det er et kæmpe bureaukrati med forskellige skemaer, der skal sendes frem og tilbage inden godkendelsen", er meget karakteristiske.

Ud over det økonomisk administrative arbejde oplever skolerne endvidere, at det er forbundet med meget administrativt arbejde at følge med i love og bekendtgørelser om FUU. Oplevelsen af denne barriere beskrives i følgende udtalelse: "Der kommer hele tiden nye tiltag, satser og vilkår for FUU. Det er det allermest tidskrævende at holde sig ajour, når alting ændres hele tiden, vi bruger alt for megen tid på at følge med i ændringer og opdateringer".

Bestyrelsen for LAUS er blevet spurgt om sin vurdering af skolernes vilkår for at udbyde FUU og er generelt enig i skolernes oplevelse. LAUS vurderer at det administrative arbejde forbundet med FUU er omfattende og anfører herunder, at arbejdet for mange skoler er forbundet med øgede revisorudgifter. LAUS vurderer, at uddannelsesansvarlige skoler med få FUU-elever ikke finder Den Fri Ungdomsuddannelse attraktiv at beskæftige sig med da det kræver for store ressourcer at holde sig ajour med de mange og indviklede regler for uddannelsen.

2. Økonomi

En meget stor del af skolerne fremhæver også, at det er en barriere for de uddannelsesansvarlig skoler, at de har dårlige økonomiske betingelser. De mener, at vejledningstilskuddet er for lavt. "Man bruger megen mere tid, end man får tilskud til. Pengene passer ikke med det stykke arbejde, der leveres. Man må acceptere, at det er en underskudsforretning", er en meget typisk udtalelse.

Især to typer barrierer nævnes som konsekvenser heraf: Dårlig vejledning og udelukkelse af de svage elever. Den dårlige vejledning bliver blandt andet begrundet med, at: "der kommer alt for mange elever pr. vejleder", og at "FUU-vejledningen bliver en bibeskæftigelse". Udelukkelsen af de svage elever forklares således: "det er et alt for lille vejledningstilskud i forhold til arbejdsindsatsen, derfor udelukkes de svage elever". Forklaringen lyder, at de svage elever er for tidskrævende, og der er således hverken tid eller råd til at lave uddannelsesplaner til dem.

Endvidere skal det pointeres, at samtlige skoler fra delundersøgelsen, der er stoppet som uddannelsesansvarlige, begrunder deres ophør i netop disse økonomiske og administrative betingelser.

LAUS anfører, at det er deres oplevelse at flere skoler fortæller, at hvis de skal leve op til intentionerne med FUU, kræver det frivilligt og ulønnet arbejde af der kan omfatte følgende: a. Besøge elever overalt i Danmark under de forskellige uddannelsesdele.

b. Optag af ressourcesvage elever, som er særligt vejlednings- og opfølgningskrævende.
c. Samarbejde med andre erhvervsgrupper såsom socialrådgivere, psykologer, læger og andre studievejledere.
d. Oplysningsarbejde mht. FUU på forskellige kurser og møder.
e. Vejledningssamtaler, som fører til videre visitering til andre ungdomsuddannelser.

3. Lovgivning om FUU

Et overvejende flertal af skolerne fremhæver, at lovgivningen udgør en stor barriere i dagligdagen. Flere nævner, at den er svær at forstå og tolke. Derudover fremhæver de fleste, at den ikke er udarbejdet "i relation til praksis". Det vil sige udarbejdet af "folk med kendskab til praksis". Den generelle holdning blandt skolerne er således, at lovgivningen på forskellige områder er uhensigtsmæssigt udformet for deres daglige arbejde.

Det eksempel, der oftest fremhæves i denne forbindelse, er reglerne for færdiggørelsen uddannelsesplaner. "Der skal være udarbejdet en færdig uddannelsesplan fra start. Der burde være mulighed for at udarbejde en plan med 'huller' i, da eleverne ikke ved, hvad de ønsker at lave om 2-3 år. Derfor skal planerne ofte revideres, og det giver ekstra administrativt arbejde".

4. Manglende netværk

Manglende netværk fremhæves af størsteparten af skoler som en stor barriere for det daglige arbejde. Det gælder både sociale netværk og informationsnetværk. I relation til de manglende sociale netværk, fremhæves især vejlederens isolering fra omverdenen som en væsentlig barriere. "Man sidder meget alene", og "det er begrænset, hvad man kender til de andre skoler", er typiske udsagn her.

Det manglende informationsnetværk beskrives derimod ved, at der mangler et centralt sted, hvor man kan søge informationer om: Hvilke tilbud, der findes, samt erfaringer med udenlandske kurser, etc. Her kommer den daglige barriere til udtryk eksempelvis gennem, "det er svært at vide, hvor man skal henvende sig, hvis man skal have hjælp.

5. Uddannelsens ry

Et flertal blandt skolerne fremhæver, at det er en stor barriere for de uddannelsesansvarlige skoler, at Den Fri Ungdomsuddannelse har et dårligt ry. Både i mediernes fremstilling af uddannelsen, hos befolkningen generelt, og blandt vejledere og elever i folkeskolen. Og det er skolernes oplevelse, at ryet medfører barrierer i flere henseender.

Nogle skoler peger på, at ryet påvirker de nuværende FUU-elever. Dette synspunkt begrundes med, at eleverne i vejledningssituationen giver udtryk for problemer i forbindelse med det dårlige ry. "Det skaber altså problemer for eleverne, fordi de må kæmpe mod befolkningens holdning til FUU", fortæller flere vejledere.

Andre skoler fremhæver, at uddannelsens ryet påvirker tilstrømningen af elever, fordi ryet er med til at afholde potentielle elever fra at søge ind på Den Fri Ungdomsuddannelse.

Endelig peger andre skoler på, at effekten af det dårlige ry kommer til udtryk ved, at ryet har rodfæstet sig i folkeskolen blandt vejledere. Barrieren kommer, efter deres mening, til udtryk gennem en tendens til, at vejledere i folkeskolen ikke henviser elever til FUU i deres vejledning. Forklaringer som disse er meget typiske: "Der er manglende og fejlagtig vejledning om FUU i folkeskolerne", og "folkeskolen ikke vil se FUU som et reelt alternativ til ordinære ungdomsuddannelser".

7.3.1. Forslag til forbedring af de uddannelsesansvarlige skolers vilkår

Vi har endvidere stillet skolerne spørgsmålet: "Har skolen forslag til, hvad der kan forbedre uddannelsesansvarlige skolers muligheder og vilkår for at udbyde FUU?" De følgende forslag til forbedringsmæssige tiltag er anført dels af LAUS' bestyrelse samt de interviewede skoler.

Forslagene er præsenteret i det følgende med de hyppigst nævnte først:

1. Mindre administration

I forlængelse af den hyppigst nævnte barriere, ytres der blandt skolerne et stort ønske om færre administrative forpligtelser. To forslag er dominerende på dette område. Det ene forslag retter sig mod en effektivisering i form af mere elektronisk registrering og rapportering. En skole udtaler for eksempel: "Jeg kunne tænke mig en udvikling af det administrative, såsom onlineregistrering".

Det andet forslag retter sig mod en mindskelse af det administrative arbejde gennem decentralisering af ansvar. De skoler, der foreslår dette, mener, at en stor del af det administrative arbejde ikke har anden funktion end at "kontrollere skolerne". Og denne kontrol, synes flere skoler, er unødvendig. En typisk begrundelse for dette lyder: "Sekretariatet skal være en service for vejledere i stedet for en kontrol af vejledere. Man burde tage ordet "ansvarlig" ansvarligt og give de uddannelsesansvarlige skoler større ansvarlighed".

2. Højere vejledertilskud

En stor del af skolernes forslag til forbedringer retter sig mod et højere vejledertilskud. Begrundelserne hertil fordeler sig primært ved enten at gøre uddannelsen mere rentabel eller ved at få bedre tid til eleverne.

Det første ønske nævnes især af de større skoler, som eksempelvis siger: "Hvis man satte vejledningstilskuddet op, ville det blive nemmere at fastholde de unge. Det ville give en bedre kontakt i det daglige, der er slet ikke økonomiske ressourcer til personlig kontakt".

Det andet ønske gør sig overvejende gældende for de mindre skolers vedkommende. Begrundelser her lyder typisk: "Vi har ikke råd til at ansætte en specifik FUUvejleder, derfor bliver FUU en bibeskæftigelse, så vi har ikke tid til at holde os ajour med lovgivningen ved siden af vores almindelig arbejde".

Enkelte skoler nævner også, at et forhøjet tilskud vil kunne påvirke og udvide sammensætningen af FUU-elever. De mener således, "det ville åbne for større optagelse af de svage elever". Begrundelsen er, at de svage elever er langt mere tidskrævende end de stærke elever. Og på grund af den dårlige økonomi i uddannelsen, har man ikke råd til at udarbejde uddannelsesplaner for de svage elever.

3. Mere fleksibel udbetaling af vejledningstilskud

Forslagene om mere fleksible udbetalinger af vejledningstilskud retter sig både mod en strukturel ændring af, hvornår pengene udbetales, og mod en større fleksibilitet i beløbets størrelse.

Den første forslag omhandler således en ændring af den aktuelle udbetalingsstruktur, hvor halvdelen af vejledningstilskuddet udbetales, når uddannelsesplanen er udarbejdet, mens den sidste halvdel først udbetales, når eleven fuldender uddannelsen. Begrundelser lyder typisk: "Målet kunne sagtens være nået, uden at eleven gennemfører hele det planlagte forløb, og det er urimeligt at have brugt næsten 2 år, hvis eleven springer fra lige inden afslutning".

Det andet forslag, retter sig mod det store vejledningsbehov hos stærke og svage elever. Karakteristiske udtalelser her lyder: "De unge på en produktionsskole kan bruge op til et halvt år på at udforme en uddannelsesplan, mens andre elever har den i hovedet, når de møder op. De svage elever er meget mere tidskrævende", og "pengene skulle følge, hvor mange timer og ressourcer man bruger på en elev".

4. Bedre netværk

Efterspørgslen efter bedre netværk skal ses på baggrund af den oplevede barriere, at FUU-vejlederen arbejder meget isoleret og alene. Forslagene til netværk har det til fælles, at skolerne pointerer, at netværkene skal iværksættes centralt, og at de eksisterende netværk skal være lettere tilgængelige og mere opsøgende. Derudover kan skolernes ønsker inddeles i tre behov.

Det første forslag retter sig mod bedre og mere strukturerede lokale netværk af FUU- vejledere. I relation hertil beretter nogle af skolerne dog om gode velfungerende lokale netværk, hvorfor denne efterspørgsel primært er at finde i de mindre byer.

Det andet forslag vedrører mere landsdækkende centrale netværksløsninger. Det centrale netværk skal omfatte både uddannelsesansvarlige skoler, skoler der udbyder specifikke kurser til FUU, folkeskolevejledere etc. Skolernes begrundelser for dette er typisk, at: "vi mangler et centralt sted at henvende os, hvor man kan søge om hjælp. Jeg savner mere central struktur i vejledersamarbejdet, at der bliver oprettet nogle netværk centralt".

Det tredje forslag forekommer ikke nær så hyppigt om de to foregående. Det retter sig mod en lidt anden type netværk. Her handler det nemlig ikke primært om et socialt netværk, men i stedet om et netværk af viden og informationer. Forklaringer her lyder, der er "store mængder af skjult og usystematisk viden. Man burde samle den viden og information og koordinere netværk". Der er forskellige forslag til, hvad dette netværk af viden og erfaringer kunne indeholde, men de mest gennemgående er: Hvilke kurser, der udbydes hvor og hvornår, gode og dårlige erfaringer med kurser og især med hensyn til udenlandske kurser.

5. Bedre kommunikation med omverdenen

Mange skoler fremhæver som tidligere nævnt, at det generelle vidensniveau om Den Fri Ungdomsuddannelse er for lavt, unuanceret og fejlagtigt. I forlængelse heraf, ønsker flere skoler en mere målrettet indsats for at få fremstillet et mere helhedsorienteret og positivt billede af Den Fri Ungdomsuddannelse.

Nogle skoler mener derfor: "Vi skal arbejde mere aktivt med imagepleje, og vi skal blive bedre til at kommunikere de gode historier videre". Andre skoler fokuserer i højere grad på nødvendigheden af en ændring af holdningen i folkeskolen både blandt skolevejledere og elever: "FUU skal mere på banen i 8.-10. klasser med mere information, så uddannelsen kan blive et reelt alternativ til ordinære ungdomsuddannelser".

7.3.2. Øvrige faktorer der påvirker udbudet af FUU

Når interviewudsagnene fra de uddannelsesansvarlige skoler opdeles efter skolernes størrelse og geografiske placering, vurderer PLS RAMBØLL Management, at der tegner sig følgende overordnede mønstre.

Forskel mellem "land og by"

Et fællestræk for de uddannelsesansvarlige skoler, der ligger på landet, er at de fremhæver det som et stort problem, at der er et begrænset udbud af FUU, og dermed mellem kursustilbud og i variationerne af dem. Endvidere er der langt mellem de uddannelsesansvarlige skoler, hvorfor efterspørgslen af lokale netværk også er langt større her. Dette accentueres gennem følgende forklaring: "Det er et problem, at vi ligger på landet, og vi er et lille sted, hvor FUU ikke er særlig udbredt. Flere af vores problemer er egnsbestemte, for de små omegnskommuner har svært ved at udbyde FUU, så det bliver svært for de unge herfra, de må nærmest flytte til en større by". Men også enkelte af de mere centralt beliggende skoler har blik for problematikken: "Ude i randkommunerne er det rigtig svært for FUU".

Store/små skoler

Flere af skolerne fortæller også, at det kræver mellem 50-60 uddannelsesplaner for at "få det til at løbe rundt". Nogle skoler beliggende i større byer har således etableret et samarbejde om introduktionskurser, hvad man ikke på samme måde har mulighed for, når skolerne ligger med langt større geografiske afstande. Derfor er der en tendens til, at det også overvejende er de store uddannelsesansvarlige skoler, der har råd til at ansætte en særskilt FUU-vejleder. For de små skolers vedkommende: "Hænger det slet ikke sammen økonomisk, slet ikke for en lille skole med få uddannelsesplaner".

Samtidig gælder det også, at har man få uddannelsesplaner, er det også svært at opnå rutine, derfor fortæller nogle også, at "det føles indimellem som om, man skal starte forfra hver gang".

7.4. FUU-vejledernes arbejdsgrundlag

7.4.1. Vejlederes arbejdsopgaver og tidsforbrug

I det følgende præsenteres udvalgte resultater fra undersøgelsen blandt vejledere i 1999, som belyste vejledernes arbejdsvilkår, arbejdsopgaver og tidsforbrug.

Hovedparten (84%) af FUU-vejlederne er ansat som FUU-vejledere på deltid ved siden af deres øvrige arbejdsopgaver - typisk undervisning. De største andele af fuldtidsvejledere findes på ungdomsskoler (28%) og produktionsskoler (19%). På VUC og efterskoler er næsten udelukkende deltidsvejledere.

Er du vejleder på fuld tid eller deltid?

Tabel 7.1

Fuldtid Deltid
16% 84%

Antal svar (N): 364.

Data fra 1999 En stor del af vejlederne (41%) er den eneste FUU-vejleder på den institution, de er tilknyttet. En tredjedel af vejlederne har en vejleder-kollega på institutionen, mens en fjerdedel har to eller flere.

Hvor mange FUU-vejledere er der på den institution, du er tilknyttet

Tabel 7.2

1 FUU-vejleder 2 FUU-vejledere 3 FUU-vejledere eller flere
41% 35% 24%

Antal svar (N): 367. Data fra 1999

Vejlederne har efterhånden opbygget en vis erfaring med uddannelsen. To tredjedele har således været vejledere to år eller mere, mens lidt under en tredjedel har været vejledere i 4 år i 1999 og dermed været med fra starten.

Hvor længe har du været FUUvejleder?

Tabel 7.3

Under 2 år 2-4 år 4 år eller længere
29% 41% 30%

Anm: Antal svar (N): 358. Data fra 1999

Erfaringen afspejler sig også i, at 57% af vejlederne har igangsat 6 uddannelsesplaner eller flere og en fjerdedel har igangsat over 20 planer. Hver tiende har på den anden side endnu ikke igangsat nogen uddannelsesplaner.

Ser man på antallet af afsluttede uddannelsesplaner, er erfaringsniveauet blandt vejlederne endnu begrænset. Tre fjerdedele af vejlederne har således afsluttet 5 uddannelsesplaner eller derunder, og 40% af vejlederne har endnu ikke afsluttet nogen uddannelsesplaner - en indikation af, at det selvoplevede erfaringsgrundlag, hvad angår færdige FUU-elever blandt vejlederne, endnu er begrænset.

35% af vejlederne har 1-5 elever i gang på Den Fri Ungdomsuddannelse. 28% af vejlederne har 6-20 elever i gang, mens 22% har over 20 elever i gang på uddannelsen. 16% af vejlederne har i øjeblikket ikke nogle FUU-elever i gang.

Uddannelsesplaner og aktive elever

Tabel 7.4

Udformede uddannel-
sesplaner
Afsluttede uddannel sesplaner Elever i gang
0 planer/elever 12% 40% 16%
1-5 planer/elever 30% 35% 35%
6-20 planer/elever 31% 18% 28%

Over 20 planer/elever

26% 8% 22%

Antal svar (N)

367 355 361

Data fra 1999

Vejlederne har endvidere svaret på, i hvilket omfang de må påtage sig forskellige rol ler som eksempelvis "socialrådgiver" eller "mor og far" i forbindelse med vejledningen af de unge.

Svarene viser, at vejlederne helt overvejende oplever studievejlederrollen som den funktion, de oftest optræder i - hele 94% af vejlederne vurderer således, at de i stort eller et vist omfang oplever at påtage sig rollen som studievejleder i forbindelse med vejledningen.

At vejlederjobbet også har mange sociale aspekter ses af, at hele 65% af vejlederne tilkendegiver, at de i stort (18%) eller i et vist omfang (47%) oplever at skulle påtage sig rollen som socialrådgiver. Knap halvdelen af vejlederne angiver da også, at de i stort eller et vist omfang fungerer som psykolog i forbindelse med vejledningen. Den funktion, som vejlederne omvendt oplever som værende den mindst vægtige, er rollen som arbejdsgiver i forhold til private udbydere - over halvdelen af vejlederne tilkende giver således, at de kun i begrænset omfang (33%) eller slet ikke (23%) påtager sig denne rolle.

I hvilket omfang oplever du, at du må påtage følgende roller som FUU-vejleder, når du vejleder FUUelever/ansøgere?

Tabel 7.5

I stort omfang I et vist omfang I begrænset omfang Slet ikke Ved ikke Total Antal svar
Studievejleder 69% 25% 4% - 2% 100% 350
Psykolog 10% 38% 39% 11% 3% 101% 337
Socialrådgiver 18% 47% 28% 5% 2% 100% 344
"Far/mor" 9% 32% 38% 18% 3% 100% 339

Arbejdsgiver i forhold til private udbydere 6% 24% 33% 23% 14% 100% 329 Data fra 2. delrapport Vejledernes oplevelse af, hvilke roller de påtager sig, afhænger af hvilke institutioner de er tilknyttet. Rollerne som psykolog og socialrådgiver opleves fx i væsentlig større udstrækning af vejledere på daghøjskoler og produktionsskoler end vejledere på VUC og efterskoler. På efterskoler og andre skoler er rollen som far/mor på den anden side mere udbredt end på andre skoler.

7.4.2. Vejledernes vurdering af regelgrundlaget for FUU

Vi har i 1998 bedt vejlederne om deres vurdering af forskellige aspekter af regelgrund laget for FUU. Af svarene fremgår det, at relativt store andele af vejlederne ikke er tilfredse med klarheden og gennemskueligheden af FUU-regelgrundlaget og tilskuds reglerne. Sammenlagt 76-81% svarer nej/både-og til, hvorvidt reglerne er klare og gennemskuelige.

Omvendt finder hovedparten (66%) at der er et velfungerende samspil mellem de ud dannelsesansvarlige skoler/vejledere på den ene side og Fællesrådets Sekretariat på den anden side.

Tallene viser ligeledes, at vejlederne i højere grad finder, at de uddannelsesansvarlige skoler får den fornødne administrative støtte fra Fællesrådets Sekretariat sammenlig net med den administrative støtte fra Undervisningsministeriet.

Oplever du som vejleder følgende ved FUU?

Tabel 7.6

Ja Både
og
Nej Ved ikke Antal svar
At FUU-regelgrundlaget er klart og gennemskueligt 19% 55% 26% 1% 370
At tilskudsreglerne er klare og gennemskuelige 23% 45% 31% 1% 368
At FUU-reglerne understøtter lovens overordnede mål 39% 44% 11% 6% 358
At FUU-reglerne passer godt sammen med anden lovgivning, og at der ikke er grænsefladeproblemer i forhold til tilstødende lovgivning 18% 38% 17% 27% 359
At der er et velfungerende samspil mellem uddannelsesansvarlige skoler/vejledere på den ene side og Fællesrådets sekretariat på den anden side 66% 25% 3% 6% 367
At de uddannelsesansvarlige skoler få den fornødne administrative støtte fra Fællesrådets sekretariat 49% 31% 11% 9% 367
At de uddannelsesansvarlige skoler få den fornødne administrative støtte fra Undervisningsministeriet 26% 33% 24% 17% 367
At der er en klar arbejdsdeling mellem Fællesrådets Sekretariat og Undervisningsministeriet 20% 28% 17% 36% 364

Data fra 1. delrapport

Overordnet er vejlederne begrænset tilfredse med FUU-lovgivningens klarhed. Tallene viser, at store andele af vejlederne svarer "både og" eller "nej" til, hvorvidt FUUregelgrundlaget er klart og gennemskueligt (81% svarer både og eller nej), eller hvorvidt tilskudsreglerne er klare og gennemskuelige (76% svarer både og eller nej). Svarene indikerer, at det mest er reglernes administrative mangel på klarhed vejlederne ikke er tilfredse med, mere end det er reglernes indhold. En relativt større andel finder således, at FUU-reglerne understøtter lovens overordnede mål (39% svarer ja, mens 11 svarer nej).

18% finder, at FUU-reglerne passer godt sammen med anden lovgivning, og at der ikke er grænsefladeproblemer i forhold til tilstødende lovgivning, mens en ret stor andel (38%) svarer "både og". En stor andel (27%) har svaret ved ikke, hvilket indikerer at problemstillingen ikke siger alle vejledere noget.

De afholdte fokusgruppemøder blandt vejledere i 1998 omfattede også drøftelser vedrørende vejledernes vurdering af deres administrative arbejdsgrundlag. Vejledernes kritik af deres administrative arbejdsgrundlag samler sig overordnet om følgende områder:

  • Vejlederne anfører, at de nuværende FUU-reglers krav om, at skolebaseret undervisning skal indlede selve FUU-forløbet, har et uhensigtsmæssigt "sammenstød med reglen om, at unge under 18 år ikke kan blive optaget eller få tilskud til højskoler, daghøjskoler m.v.". Ifølge vejlederne fører dette til, at en del af de unge under 18 år ikke har andre muligheder end produktionsskoler. En del vejledere foreslår derfor, at FUU-reglerne kunne ændres eller modificeres for personer under 18 år, således at denne aldersgruppe fik mulighed for at indlede deres FUUforløb med en praktikperiode først.
  • En del vejledere anfører endvidere, at kravet om, at skolebaseret undervisning skal indlede selve FUU-forløbet, kan have haft den konsekvens, at FUU nu opleves som mindre attraktivt af de, som søger den på grund af skoletræthed.
  • Vejlederne finder generelt, at der er behov for effektivisering af de regnskabsmæssige procedurer for indberetning af oplysninger ved hjælp af edbprogrammer m.v.
  • At det er tidskrævende at administrere reglen om, at der højest kan hjemtages 40 ugers tilskud inden for 12 måneder til hver elev til køb af uddannelsesdele, der ikke er offentligt finansierede. For en del elever begrænser det ifølge vejlederne mulighederne for fleksibelt at placere forskellige delforløb.

Vejledernes oplevelse af vanskelighederne ved at fortolke og administrere FUUreglernes krav til antallet af elevuger m.v. deles på en række punkter af Fællesrådets sekretariat. Sekretariatet anfører, at eksempelvis reglen om minimum 40 ugers aktivitet i visse tilfælde resulterer i meget konstruerede og ikke særlige pædagogisk optimale forløb. For eksempel optræder der ofte i uddannelsesplaner, der indeholder 39 elevuger med kvalificeret undervisning - set i forhold til uddannelsesmålet - et 1- uges eget projekt eller en 1-uges praktik - uden synlig pædagogisk værdi. Ligeledes opleves det, at reglerne om stop for overførsel af uforbrugte § 11-midler mellem elever har voldt skolerne en del regnskabsmæssige problemer.

Sekretariatet oplyser, at ca. 30% af de uddannelsesplaner, der indsendes til godkendelse, ikke i første omgang kan passere som "anmærkningsfri", men er behæftede med større eller mindre fejl og mangler.

Med hensyn til hvorvidt der er grænsefladeproblemer mellem FUU-lovgivningen og anden lovgivning vurderer Fællessekretariatet, at FUU-vejledere typisk oplever, at det altid vil rumme udfordringer at tilpasse et givet FUU-forløb til andre uddannelsers regler. Da et FUU-forløb er så individuelt tilrettelagt og er stykket sammen af talrige delaktiviteter, vil det altid repræsentere en udfordring både at opfylde FUU-reglernes krav om et bestemt antal elevuger m.v. og andre uddannelsers/institutioners regler for uddannelsesstart, fremmødekrav m.v.

Der kunne her spørges, om SU-lovgivningens grænseflader til Den Fri Ungdomsuddannelse er forbundet med problemer. Da et FUU-forløb er sammensat af mange forskellige delforløb, hvor SU-ens udbetaling er langt mere kompliceret end ved en ordinær, sammenhængende uddannelse, kunne der i udgangspunktet forventes problemer. Fællesrådets Sekretariat vurderer dog, at der ikke har været særlige problemer og at der har været et velfungerende samarbejde med SUstyrelsen.

7.4.3. Udbud og samarbejde med underleverandører

FUU-vejlederne har i 1999 givet deres vurdering af udbudet af uddannelsestilbud til FUUeleverne.

Hvordan vurderer du generelt udbudet af kurser, uddannelsesforløb og praktikophold for FUU-elever med hensyn til antal og indhold ?

Tabel 7.7

Meget tilfreds-
stillende
Tilfreds stillende Hver ken/
eller
Utilfreds stillende Meget utilfreds stillende Ved ikke Antal svar (N)
Antal 10% 63% 12% 3% 1% 11% 342
Indhold 6% 58% 21% 2% 1% 13% 332

Data fra 2. delrapport

Undersøgelsen viser, at vejlederne overvejende er tilfredse med såvel antallet som indholdet af de kurser, uddannelsesforløb og praktikophold, det er muligt at tage i for bindelse med FUU. 73% af de adspurgte vejledere er således meget tilfredse eller tilfredse med antallet af de tilbud som eleverne har. En lidt mindre andel af vejlederne (64%) er ligeledes tilfredse med indholdet af tilbudene. Her er der dog en relativt stor gruppe, som hverken er tilfredse eller utilfredse (21%).

På fokusgruppemøder samt i kommentarer i spørgeskemaundersøgelsen har vejle derne generelt udtrykt tilfredshed med udbudet, undtagen på et enkelt område. Det drejer sig antallet af skoletilbud for unge under 18 år, hvor udbudet betegnes som sparsomt. Det bliver således påpeget, at eleverne reelt kun kan vælge at komme på produktionsskole. Direkte adspurgt svarer 39% af vejlederne, at der ikke er tilstrækkeligt med skoletilbud til elever under 18 år.

Er der tilstrækkeligt med skoletilbud til FUU-elever under 18 år?

Tabel 7.8

Ja Nej Ved ikke Total
17% 39% 44% 100%

Antal svar (N): 354. Data fra 2. delrapport.

En tredjedel af vejlederne mener, at der er områder, hvor uddannelsesudbudet er for begrænset. Især fremhæves følgende områder:

  • Specialundervisning for bogligt svage og udviklingshæmmede
  • Håndværksfag
  • Frilufts/udendørsfag
  • Kreative uddannelser

Ser man på de uddannelsesansvarlige institutioners samarbejde med private kursusudbydere, viser undersøgelsen, at hver sjette vejleder har haft problemer med, at deres institution er kommet til at betale for et afbrudt FUU-forløb hos private udbydere.

Hovedparten af disse (60%) har kun oplevet det en enkelt gang, men hver fjerde af de vejledere, der har oplevet at komme til at betale for et afbrudt FUU-forløb hos private udbydere, har oplevet det tre gange eller flere.

Har du været udsat for, at din institution er kommet til at betale for et afbrudt FUUforløb hos private udbydere?

Tabel 7.9

Ja Nej Ved ikke Total
16% 78% 6% 100%

Antal svar (N): 354. Data fra 2. delrapport.

Hvis ja, hvor mange gange?

Tabel 7.10

1 gang 2 gange 3 gange 4 gange 5 gange eller derover Total
60% 15% 14% 6% 6% 101%

Antal svar (N): 52. Data fra 2. delrapport.

For omkring halvdelen af de vejledere, der er kommet til at betale for et afbrudt forløb hos private kursusudbydere, har dette i høj grad eller i nogen grad haft indflydelse på holdningen til at anvende private udbydere. I ligeledes omkring halvdelen af tilfældene har det dog kun haft en ringe grad af indflydelse eller slet ingen.

Elevernes oplevelse af mødet med private kursusudbydere er undersøgt i 2000. Her svarer 58% af eleverne, at de under deres FUU-forløb har modtaget undervisning af danske private kursusudbydere.

Eleverne er overordnet rimeligt tilfredse med den undervisning, de har modtaget hos de private kursusudbydere. 59% af eleverne angiver således, at undervisningen i høj grad var af god kvalitet, og 75-90% af eleverne vurderer generelt, at de private udbydere i høj grad eller i nogen grad levede op til de opstillede mål. På den anden side angiver 18% af eleverne at de private kursusudbydere i ringe grad eller slet ikke levede op til det de lovede, mens hver sjette elev ikke oplevede, at der var en plan for undervisningen eller at de fik faglig tilbagemelding i forbindelse med undervisningen.

Synes du generelt de private kursusudbydere/skoler levede op til følgende?

Tabel 7.11

I høj grad I nogen grad I be-
grænset grad
Slet ikke Ved ikke Antal svar (N)

Havde opstillet klare mål for uddan-
nelsen

51% 36% 10% 3% 1% 477
Levede op til det de lovede 48% 34% 11% 7% 1% 474
At undervisningen var af god kvalitet 59% 29% 8% 3% 0% 470
At du havde indflydelse på undervisningen 39% 34% 18% 8% 0% 463
At der var en plan/et skema for undervisningen 52% 31% 10% 6% 1% 471
At du fik tilbagemelding/faglig bedømmelse i forbindelse med undervisningen 51% 31% 12% 5% 2% 473

Data fra 2000.

7.4.4. Det lokale FUUsamarbejde

I dette afsnit belyses det lokale FUU-samarbejde i form af netværkssamarbejde, samarbejde med vejledere uden for FUU og deltagelse i informationsaktiviteter. Analysen er baseret på undersøgelserne blandt vejledere forud for 2. delrapport i 1999.

To tredjedele af vejlederne deltager i et lokalt netværkssamarbejde om FUU. Dette afhænger overraskende nok ikke af, om de er fuldtids- eller deltidsvejledere. Derimod er der en generel tendens til, at jo flere elever man er vejleder for, des hyppigere deltager man i netværkssamarbejde om FUU.

Deltager du i et lokalt netværkssamarbejde om FUU?

Tabel 7.12

Ja Nej Ved ikke Total
63% 36% 1% 100%

Antal svar (N): 354. Data fra 2. delrapport.

Fokusgruppemøderne med vejlederne viste i lighed med spørgeskemaundersøgelsen, at der blandt vejlederne er en forholdsvis høj grad af formaliseret netværkssamarbejde. Netværkssamarbejde er dog tidskrævende, hvilket er et problem for deltidsvejledere, som har andre gøremål og undervisning. Vejlederne bruger bl.a. netværkssamarbejdet til:

  • At få information og skabe sig et overblik over reglerne samt tolkningen af disse
  • At udveksle erfaringer
  • At få inspiration til vejlederrollen
  • At skabe fælles holdninger til, hvad man som vejleder vil være med til at finansiere, så vejlederne ikke spilles ud mod hinanden af elever, der vil have finansieret forskellige ting
  • At skabe ensrettede retningslinier i forhold til udbyderne.

Vejlederne er generelt enige om, at den største barriere mod netværkssamarbejdet er manglende tid og store afstande, hvilket også kom til udtryk gennem en generel enighed om, at netværksmøder ikke skal holdes mere end hver anden måned.

Som det fremgår af tabel 7.13, er vejlederne generelt tilfredse med det lokale netværkssamarbejde. 55% mener således, at samarbejdet fungerer tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. Tilfredsheden er størst blandt fuldtidsvejledere og vejledere med længere erfaring som FUU-vejledere.

Hvordan synes du, dette netværkssamarbejde fungerer?

Tabel 7.13

Meget til-
fredsstil-
lende
Tilfredsstil-
lende
Hverken/
eller
Utilfredsstil-
lende
Meget util fredsstil lende Ved ikke Total
14% 41% 22% 7% 2% 14% 100%

Antal svar (N): 271. Data fra 2. delrapport

En stor del af vejlederne har endvidere et samarbejde med vejledere uden for FUU regi. Det drejer sig fortrinsvis om kommunale ungdomsvejledere (73%), vejledere på andre ungdomsuddannelser (66%) samt vejledere i grundskolen (49%).

Har du samarbejde med andre vejledere uden for Den Fri Ungdomsuddannelse?

Tabel 7.14

Ja Nej Total
81% 19% 100%

Antal svar (N): 350

Hvis ja, hvem?

Tabel 7.15

Procent Antal svar

Kuratorer

33% 92
Kommunale ungdomsvejledere 73% 202
Vejledere I grundskolen 49% 134
Vejledere på andre ungdomsuddannelser 66% 183
Andre 35% 97

Data fra 1999. Det har været muligt at angive flere svar.

Undersøgelsen viser endelig, at vejlederne i en vis udstrækning deltager i forskellige informationsaktiviteter med det formål at oplyse om FUU.

Hvor ofte deltager du i planlagte aktiviteter, hvor du informerer om Den Fri Ungdomsuddannelse?

Tabel 7.16

1 gang om ugen 1 gang hver 14. dag 1 gang om måneden 1 gang hver anden måned 3-4 gange om året Sjæld-
nere
Ved ikke Total
5% 5% 14% 8% 32% 30% 6% 100%

Antal svar: 358. Data fra 2. delrapport.

En stor del af vejlederne har et forholdsvis begrænset deltagelsesniveau på 3-4 gange om året eller sjældnere (62%). Der er dog en betragtelig andel på 24% som er mere aktive og deltager i sådanne aktiviteter en gang om måneden eller mere. Dette gælder især for fuldtidsvejledere.

Hvilke informationsaktiviteter er der tale om?

Tabel 7.17

Procent Antal svar

Møder med andre vejledere

66% 229
Informationsmøder på grundskoler med deltagelse af forældre og elever 28%   97
Uddannelsesmesser 16% 56
Andet 50% 173

Data fra 2. delrapport. Det har været muligt at angive flere svar.

Ser vi på typen af informationsaktiviteter, viser undersøgelsen, at FUU-vejlederne fortrinsvis deltager i møder med andre vejledere (66%). 28% af vejlederne deltager i informationsmøder på grundskoler, og 16% har deltaget i uddannelsesmesser. Halvdelen af FUU-vejlederne har angivet "andre" aktiviteter. Det drejer sig fortrinsvis om:

  • Møder med sagsbehandlere, kriminalforsorgen samt AF
  • Informationsmøder på ungdomsskoler, produktionsskoler, højskoler, m.m.
  • Personlige samtaler med elever og forældre
  • Lokale uddannelsesarrangementer, evt. på egen institution
  • Artikler og annoncer i aviser
  • Møder med praktiksteder.

På fokusgruppemøder med vejledere udtrykker vejlederne generelt, at informationsindsatsen fra centralt hold ikke er tilstrækkelig. Flere af vejlederne fremhæver, at de deltager i informationsaktiviteter, selvom det ikke er en del af deres job.

Det fremgår endvidere, at vejlederne vurderer mund-til-mund metoden som den vigtigste kilde til information. Derfor anbefales det at øge den personlige information enten ved deltagelse i uddannelsesaftener, uddannelsesmesser og lignende, hvor de potentielle elever kan stå ansigt til ansigt med en vejleder og få direkte svar på deres spørgsmål. Annoncekampagner, pjecer og lignende opfattes som værende af begrænset betydning i forhold til målgruppen.

7.4.5. Vejledernes efteruddannelsesbehov

Vejlederne har i 1998 vurderet tilstrækkeligheden af deres uddannelse/efteruddannelse. Det fremgår af resultaterne, at vejlederne generelt ikke finder deres uddannelse/ efteruddannelse tilstrækkelig. Sammenlagt 65% svarer nej (32%) eller bådeog (33%).

Er den uddannelse/efteruddannelse FUU-vejledere tilbydes tilstrækkelig?

Tabel 7.18

Ja 25%
Både-og 33%
Nej 32%
Ved ikke 10%

Antal svar (N): 366. Data fra 1. delrapport

En gennemgang af de uddybende kommentarer viser, at vejlederne peger på 3 overordnede kritikpunkter.

Det første kritikpunkt vedrørende vejledernes uddannelse og kvalifikationer går på, at det 4-dages grundkursus er alt for kortvarigt og giver en alt for overfladisk indføring i vejlederjobbet. For at dette kursus skal kunne fungere som indgang til jobbet som FUU-vejleder kræver det, at deltagerne har en anden vejlederuddannelse at støtte sig til. Der peges i øvrigt på, at en mere omfattende opfølgning på den indledende uddannelse er nødvendig, ikke mindst fordi regelgrundlaget for FUU ændres løbende.

Der er således flere vejledere, der ønsker at få mere information om de nye regler og om, hvordan de skal tolkes og omsættes til praksis. Det andet kritikpunkt går på, at kurserne ikke er niveaudelt efter deltagernes forskellige erfaringsbaggrund. Flere af de vejledere, der har arbejdet med vejledning af unge i uddannelsesspørgsmål i mange år, fandt niveauet for lavt, mens nogle af vejlederne, der ikke tidligere har arbejdet med vejledningsopgaver, gerne ville have haft en mere basal indføring i rollen som vejleder. Der er ligeledes en stor gruppe af vejledere, der ønsker at få styrket deres kvalifikationer i forhold til det generelle overblik over mulighederne inden for FUU; hvilke uddannelseselementer kan indgå i uddannelsen, og hvilke skoler udbyder disse uddannelser.

Det tredje kritikpunkt vedrører det konkrete indhold af kurserne. En stor del af vejlederne efterlyser mere uddannelse om selve rollen som vejleder. Det understreges, at dette er særligt vigtigt for vejledning under FUU, idet der er så vide muligheder for uddannelsens sammensætning, at vejlederen får et meget stort spillerum. Der efterlyses således i høj grad viden om vejledningsmetoder og en diskussion af vejlederetik. Flere vejledere efterlyser særligt vejledermetoder overfor svage elever, der har brug for megen personlig støtte og motivering i vejledningsforløbet. Herudover er der flere vejledere, der efterlyser viden om de administrative aspekter af FUU, viden om tilskudsmuligheder, herunder SU-systemet og viden om uddannelsesmuligheder i udlandet, som kan indgå i et FUU-forløb. Der efterlyses flere temakurser, der tager et enkelt tema op og går i dybden med dette.

Vejlederne har i 1999 i forlængelse af ovenstående vurderet deres eget behov for uddannelse og forbedring af kompetencer, ligesom de er stillet over for spørgsmålet om der burde etableres en obligatorisk vejlederuddannelse.

Er der områder, hvor du, som vejleder, især har behov for at forbedre dine kompetencer?

Tabel 7.19

Ja Nej Ved ikke Total
67% 15% 19% 101%

Antal svar (N): 348. Data fra 2. delrapport.

Størstedelen af vejlederne (67%) føler at de har behov for at forbedre deres kompetencer. Kun 15% mener, at de ikke har et sådant behov.

De kompetencer vejlederne mener, der kunne være behov for at forbedre, er i altovervejende grad viden om uddannelsessteder og skoler i Danmark og i udlandet. Flere vejledere anfører, at det er en jungle at finde rundt i alle de tilbud, der er på markedet, og særligt, hvis man kun er vejleder på deltid.

Lidt mindre hyppigt anfører vejlederne som i 1998, at de mangler viden om uddannelsens lovgrundlag, og om hvad man fx må give tilskud til, samt viden om SU-reglerne. Desuden efterspørges værktøjer til at hjælpe og vejlede de svagere elever samt hjælp til at blive bedre til rollen som studievejleder.

Bør der stilles krav om en decideret obligatorisk FUUvejlederuddannelse?

Tabel 7.20

Ja Nej Ved ikke Total
57% 22% 21% 100%

Antal svar (N): 354. Data fra 2. delrapport.

På spørgsmålet om der bør stilles krav om en decideret obligatorisk FUU-vejlederuddannelse, svarer 57% af vejlederne ja, mens 22% svarer nej. Der er størst tilslutning til kravet om en obligatorisk FUU-vejlederuddannelse blandt vejledere, der vejleder flest elever, ligesom disse jf. tidligere i større udstrækning føler, at der er områder, hvor de har behov for at forbedre deres kompetencer.

Er der behov for en form for "regional ambulancetjeneste", hvor de mere erfarne vejledere kan assistere de mere uerfarne vejledere?

Tabel 7.21

Ja, helt sikkert Ja, måske Nej Ved ikke Antal svar
28% 54% 7% 11% 100%

Antal svar (N): 354. data fra 2. delrapport.

Vejlederne er blevet bedt om at vurdere, om der er behov for en "regional ambulance-tjeneste", hvor mere erfarne vejledere kan assistere de mindre erfarne. 28% af vejlederne mener helt sikkert, at behovet er der, mens 54% i en vis udstrækning ser et så-dant behov. Kun 7% mener ikke, der er behov for en regional ambulancetjeneste.


8. Gennemførelsesanalyse

I dette kapitel behandles en række aspekter af FUU-elevernes gennemførelse af Den Fri Ungdomsuddannelse.

I afsnit 8.1 analyseres FUU-elevernes uddannelsesplaner, herunder undersøges det blandt andet, hvilke typer målsætninger planerne indeholder. Det undersøges også, om der via disse analyser kan identificeres en udvikling i planernes indhold siden 1995, hvor Den Fri Ungdomsuddannelse blev etableret og til nu.

I afsnit 8.2 undersøger vi, hvilke typer aktiviteter der indgår i de unges FUU-forløb samt elevernes tilfredshed med aktiviteterne. I de følgende afsnit undersøges elevernes skift af uddannelsesaktivitet og elevernes brug af udlandsophold i uddannelsen. Endelig analyseres omfanget og betydningen af det sociale netværk, som eleverne omgives af - og bygger - i løbet af uddannelserne.

8.1. De unges uddannelsesplaner

I den første delrapport fra 1998 blev 766 elevers uddannelsesplaner for Den Fri Ungdomsuddannelse analyseret.10 De 766 planer var et udsnit af de planer, der var indgået i perioden fra 1995 til 1997. Eleverne har i disse uddannelsesplaner beskrevet formålet med deres FUU-forløb. Målsætningerne blev i delrapporten opdelt i fem kategorier på en skala fra 1 til 5, hvor 1 betyder, at elevens formål med FUU udelukkende er afklaring af uddannelsesvalg og personlig udvikling, mens 5 betyder, at elevens mål er at gennemføre en bestemt uddannelse via FUU. Den anvendte skala udtrykker således en stigende grad af specificitet med hensyn til elevernes målsætning for FUU. En uddannelsesplan, som både skal bruges til personlig udvikling og til forbedring af specielle kvalifikationer, er klassificeret under den sidstnævnte kategori.

I det følgende uddybes indholdet af de forskellige kategorier med eksempler på målsætninger hentet fra elevernes uddannelsesplaner.

  • Kategori 1. Unge, hvor FUU skal bruges til afklaring af uddannelsesvalg samt personlig udvikling. Målsætninger kan inden for denne kategori eksempelvis være:

"At gennemgå et modnende forløb" eller "at lære at arbejde selvstændigt, stå på egne ben samt at dygtiggøre sig sprogligt".

  • Kategori 2. Unge, hvor FUU skal bruges til forbedring af almene kvalifikationer.
    Målsætninger kan inden for denne kategori eksempelvis være: "Dygtiggørelse inden for musik. Blive bedre til engelsk og møde nye mennesker. Kvalificering til optagelse på HF" eller "forbedre almene skolekundskaber. Styrke sprogkundskaber samt at afprøve sig selv inden for forskellige uddannelsessystemer".
  • Kategori 3. Unge, hvor FUU skal bruges til forbedring af specifikke kvalifikationer.
    Målsætninger kan inden for denne kategori eksempelvis være: "At få en bred erfaringsbaggrund og reel faglig indsigt inden for fagene idræt og friluftsliv" eller "at tilegne sig forskellige tegnefærdigheder, og lære hvordan tegnefilm bliver til".
  • Kategori 4. Unge, hvor FUU skal bruges som kvalificering til en bestemt uddannelse.
    Målsætninger kan inden for denne kategori eksempelvis være: "At samle point til medicinstudiet på universitet" eller "at blive optaget på Animationsskolen i Viborg".
  • Kategori 5. Unge, hvor FUU skal bruges til at gennemføre en bestemt uddannelse.
    Målsætninger kan inden for denne kategori eksempelvis være: "Gennem FUU at få en uddannelse som kosmetolog".

I 2000 har vi gentaget denne form for kategorisering for at se, om der er sket en udvikling i de unges uddannelsesplaner. Da en eventuel udvikling har været det eksplicitte undersøgelsesformål, har vi denne gang valgt at foretage et udtræk bestående af planer fra 1995 og et udtræk af planer fra 1999. Planerne er kategoriseret efter samme retningslinier som i ovenfor beskrevne analyse fra 1. delrapport.

En sammenligning af planerne fra 1995 og 1999 viser, at der ikke er sket nogen særlig udvikling i uddannelsesplanernes mål, om end lidt flere er begyndt at bruge FUU'en til at gennemføre en bestemt uddannelse. Kategoriseringen for begge år viser således, at eleverne kan deles i to store andele, hvor den ene gruppe bruger uddannelsen til afklaring af uddannelsesvalg, personlig udvikling samt til forbedring af almene kvalifikationer. Denne gruppe udgør cirka 40% af eleverne. Den anden - lidt større - gruppe af elever bruger uddannelsen til forbedring af specifikke kvalifikationer, eller som kvalificering til en bestemt uddannelse. Endelig er der en meget lille gruppe af elever, der bruger FUU'en til at gennemføre en bestemt uddannelse, eksempelvis til massør eller kosmetolog.

Kategorisering af FUU-elevernes uddannelsesplaner 2000

Tabel 8.1

Kategori Procent 1995 Procent 1999
1) Unge, hvor FUU skal bruges til afklaring af uddannelsesvalg samt personlig udvikling. 23% 20%
2) Unge, hvor FUU skal bruges til forbedring af almene kvalifikationer. 20% 20%
3) Unge, hvor FUU skal bruges til forbedring af specifikke kvalifikationer 19% 18%
4) Unge, hvor FUU skal bruges som kvalificering til en bestemt uddannelse. 37% 38%
5) Unge, hvor FUU skal bruges til at gennemføre en bestemt uddannelse. 1% 4%
I alt 100% 100%
Antal 519 304

Anm.: I udtrækket fra 1995 indgår 557 planer. I udtrækket fra 1999 indgår 321 planer. Af disse har det været muligt at kategorisere 519 henholdsvis 304 planer. Data analyseret i 2000

Vi har endvidere undersøgt, om elevernes alder, køn eller skolemæssig tilknytning har sammenhæng med den kategori, vi har placeret deres planer i. Sådanne gennemgående tendenser kan for begge undersøgelsesår identificeres, særligt synes der at være en sammenhæng mellem plankategoriseringen og elevernes alder.

Når uddannelsesplanernes kategori opdeles på elevernes alder viser det sig, at der i de undersøgte planer fra både 1995 og 1999 er en sammenhæng mellem elevernes alder og deres brug af uddannelsen til at afklare uddannelsesvalg og til personlig udvikling. Jo yngre eleverne er, des større sandsynlighed er der således for, at deres plan er kategoriseret som afklaring af uddannelsesvalg. I 1995 er 34% af de planer, der er indgået af elever i aldersgruppen 21-22 år således kategoriseret som værende uddannelsesafklaring og/eller personlig udvikling, mens det samme kun gør sig gældende for 9% af de planer, som er indgået af elever på 27 år eller ældre. Dette er i overensstemmelse med resultaterne af undersøgelserne blandt FUU-elever i 1998- 2000 jf. afsnit 4.1.

Ligeledes er der også en tendens til, at jo yngre eleverne er, des mere sandsynligt er det, at deres plan er placeret i kategori 2, hvor uddannelsen bruges til erhvervelse af almene kvalifikationer. Omvendt kan det også udledes, at jo ældre eleven er, des mere sandsynligt er det, at deres plan er indeholdt i kategori 3, som omhandler erhvervelsen af specifikke kvalifikationer. De tendenser, der kan ses i sammenhæng mellem alder og placering i kategori 2 og 3, er dog ikke helt så tydelige, som på spørgsmålet om uddannelsesafklaring og personlig udvikling.

Når uddannelsesplanernes kategori opdeles på elevernes køn viser det sig - for begge år - at mænd i højere grad end kvinder anvender uddannelsen til erhvervelse af specifikke kvalifikationer - eller med andre ord, at mænd hyppigere end kvinder er at finde i kategori 3. I de undersøgte planer fra 1999 er 25% af mændenes planer således placeret i denne kategori, mens det samme kun gør sig gældende for 14% af kvinderne.11

Når uddannelsesplanernes kategori opdeles på typen af den uddannelsesansvarlige skole, hvor planens udformning er sket, viser der sig kun begrænset sammenhæng. Sådanne sammenhænge kan identificeres, men de er forholdsvis usikre, hvilket er en konsekvens af, at der er mange forskellige skoletyper i planerne, og at nogle af disse derfor kun optræder forholdsvis sjældent, særligt i udtrækket fra 1999, som "kun" tæller 321 planer. Den overordnede tendens er imidlertid, at skoler, der typisk har yngre elever, eksempelvis efterskoler, Rudolf Steiner-skoler, produktionsskoler og i nogen grad ungdomsskoler - også gennemgående har en større andel af de planer, der vedrører uddannelsesafklaring og personlig udvikling, mens oplysningsforbund og daghøjskoler har en større andel af de planer, der bruges til erhvervelse af specifikke kvalifikationer. At der er denne sammenhæng mellem skolernes karakter og de planer, der indgås, må dog som antydet formodes at være bevirket af, at de forskellige skoler typisk tiltrækker elever i forskellige aldersgrupper, og at det således primært er elevernes alder, der forklarer, hvilken type af plan der indgås, ikke skoletypen i sig selv.

Kategorisering af uddannelsesplaner med multiple mål

I undersøgelsen i år har vi endvidere foretaget en anden form for kategorisering, hvor det er blevet vurderet, hvilke forskellige målelementer den enkelte plan indeholder. Til denne type kategorisering har vi ligeledes brugt et udsnit af planer fra 1995 samt et udsnit af planer fra 1999. Denne fremgangsmåde er igen valgt, fordi der herved skabes mulighed for at identificere en eventuel udvikling i planernes indhold over tid. De elementer eller målsætninger, som planerne i denne analyse er kategoriseret efter, er eksempelvis, om planerne indeholder meritgivende elementer, om der er udvikling af almene kompetencer, faglig afklaring og udvikling osv. Til forskel fra ovenstående kategorisering, hvor en plan kun kan tilhøre én kategori, så kan en plan i denne analyse godt indeholde flere typer af kompetencer, afklaringer etc. Nærmere beskrevet er det for hver enkelt plan blevet vurderet, om de indeholder følgende målsætninger:12

  • Personlig udvikling. En plan er kategoriseret til at indeholde personlig udvikling, hvis det eksempelvis fremgår af målbeskrivelsen, at målet er personlig udvikling, eller hvis det nævnes, at planen skal sikre, at eleven bliver mere moden, bedre til at stå på egne ben, mere ansvarsfuld eller selvstændig.
  • Almen afklaring/almene kompetencer. En plan kan siges at indeholde almene kompetencer, hvis man kvalificerer sig på et generelt plan, uden at disse kompetencer har nogen direkte tilknytning til elevens faglige ambitioner. Eksempelvis er fransk kun en faglig kompetence, hvis man vil være fransklærer, ellers er det en almen kompetence. Andre eksempler på almene kompetencer er at blive bedre til dansk, samfundsfag eller andet, som ikke specifikt har noget at gøre med uddannelsesmålet. Den almene afklaring derimod, går på, at målet er at pejle sig ind på, hvilket område man kunne tænke sig at arbejde eller uddanne sig indenfor, uden at dette nødvendigvis medfører et meget specifikt afgrænset studievalg.
  • Faglig afklaring/faglig kompetence. For at en uddannelsesplan kan siges at indeholde faglig afklaring eller faglig kompetence, skal eleven opnå specifik faglig afklaring - dvs. målet skal være, at eleven beslutter sig for, hvilken uddannelse/ hvilket arbejde vedkommende vil have. Faglig kompetence opnås ved, at man dygtiggør sig fagligt inden for det område, man ønsker at beskæftige sig med. Denne dygtiggørelse kan både være af teoretisk og håndværksmæssig karakter.
  • Merit. En plan kan siges at være meritgivende, hvis man fx opnår point til at komme ind på en uddannelse gennem kvote 1 eller 2 - dvs. at man får godskrevet ophold, kurser eller fag for at kunne komme ind på en uddannelse.

Merit forstås dog også i en lidt bredere forstand, nemlig hvis eleven dygtiggør eller kvalificerer sig, og derved opnår specifikke kompetencer som gør, at man kan blive optaget på en bestemt uddannelse - fx kunstskole eller anden håndværksmæssig uddannelse.

  • Specificeret uddannelsesmål. En plan indeholder et specificeret uddannelsesmål, hvis uddannelsen, som man ønsker at gennemføre, er navngivet, og hvis planen så at sige er tilrettelagt efter, at eleven nu eller senere skal gennemføre denne uddannelse.

Resultaterne af denne type kategorisering viser, at langt de fleste uddannelsesplaner indeholder en kombination af forskellige elementer - eksempelvis således at en plan både indeholder meritgivende forløb, faglig kompetence eller et specificeret uddannelsesmål.

En sammenligning af planernes indhold i 1995 og 1999 viser en udvikling i planerne en udvikling der overordnet peger på, at planerne er blevet mere fokuserede omkring de faglige kompetencer og den faglige afklaring, samt at planerne fra 1999 i højere grad end planer fra 1995 indeholder meritgivende forløb. Det er således karakteristisk, at hvor 53% af planerne i 1995 indeholdt et mål om faglig afklaring eller faglige kompetencer, så indeholder 65% af planerne i 1999 en sådan målsætning. Ligeledes kan det konstateres, at andelen af planer, som indeholder meritgivende elementer, er vokset fra 27% i 1995 til 38% i 1999.

Mål i FUU-elevernes uddannelsesplaner

Tabel 8.2

Mål Procent 1995* Procent 1999*
Personlig udvikling 45% 45%
Almen afklaring / almene kompetencer 52% 50%
Faglig afklaring / faglige kompetencer 53% 65%
Merit 27% 38%
Specificeret uddannelsesmål 49% 50%

*) Procenttallene summerer til mere end 100% da planerne kan indeholde flere mål.
Anm.: Analysen af planer fra 1995 bygger på en målanalyse af 557 planer, analysen fra 1999 bygger på 321 planer.
Data analyseret i 2000.

Vi har endvidere undersøgt, hvorvidt elevernes alder, køn og skoletilhørsforhold har en sammenhæng med, hvilke uddannelsesmål de har i deres plan.

Når uddannelsesplanernes kategorisering opdeles på elevernes alder viser det sig - både for planerne i 1995 og 1999, at alderen har en vis sammenhæng med, hvilke målelementer der indgår i planerne. Det er således karakteristisk for begge undersøgelsesår, at der i større udstrækning blandt de ældre FUU-elever indgår meritgivende elementer i uddannelsesforløbet end blandt de yngre FUU-elever. Som eksempel kan nævnes, at der i 1999 indgår meritgivende elementer i 28% af de planer, som er indgået af elever på 18 år eller derunder. Til forskel indgår der meritgivende elementer i 47% af de planer, som er indgået af elever i alderskategorien 25-26 år.

Når uddannelsesplanernes kategorisering opdeles på elevernes køn viser det sig, at der i et vist omfang er kønsbestemte forskelle med hensyn til, hvilke uddannelseselementer der indgår i mænd og kvinders uddannelsesplaner. Det er således karakteristisk, at kvinder i begge undersøgelsesår i lidt højere grad end mændene har personlig udvikling som et led i deres plan - eksempelvis indgår dette som et mål for 50% af kvinderne i 1999, mens det kun er et mål for 39% af mændene samme år. Der er også en - om end noget svagere - tendens til, at faglig afklaring eller udvikling af faglige kompetencer i lidt højere grad indgår i mændenes plan end i kvindernes. Disse resultater er således overordnet i overensstemmelse med resultaterne af den første type af kategorisering, der også viste en kønsbestemt forskel i, hvad mænd og kvinder på papiret bruger uddannelsen til.

Når uddannelsesplanernes kategorisering opdeles på, hvilken type uddannelsesansvarlig skole eleverne er tilknyttet, ses det også for begge undersøgelsesår, at der er en sammenhæng mellem, hvilken skole eleven er tilknyttet, og de typer af mål, som indgår i elevens uddannelse.

Blandt de mest karakteristiske forskelle er, at der for nogle skoletyper synes at være en meget stor andel af eleverne, der har en meget målrettet uddannelsesplan, hvori der indgår såvel meritgivende forløb, faglige kompetencer samt eksisterer et specificeret uddannelsesmål, mens der for andre skoler er en overvægt af planer, der er anderledes koncentreret omkring personlig udvikling, og/eller opnåelse af almen afklaring og almene kompetencer.

Den skoletype, der er præget af en særlig høj grad af målrettethed blandt eleverne, er husholdningsskolerne. I resultaterne fra 1995 indgår der således merit i 53% af de planer, der er indgået på husholdningsskolerne, ligesom der indgår et specificeret uddannelsesmål i 80% af planerne, og faglig afklaring/faglige kompetencer i 73% af de forløb, der er udformet på en husholdningsskole. Til sammenligning indgår der kun merit i 14% af de planer, som er udformet på en Rudolf Steiner-skole, ligesom kun 34% af de planer, der er udformet på efterskolerne og 31% af planerne fra Rudolf Steiner-skolerne indeholder udvikling af faglig afklaring eller faglige kompetencer.

Resultaterne fra 1999 viser samme tendens til, at nogle skoler udformer meget målrettede forløb, mens andre udformer mindre målrettede forløb. Denne sammenhæng må dog igen formodes at have sammenhæng med elevernes alder, idet de unge på eksempelvis efterskolerne og Rudolf Steiner-skolerne i højere grad må formodes at være i en afklarende fase i forhold til deres videre uddannelses- og arbejdsliv. Dette kan forklare, hvorfor der på disse skoletyper indgås relativt flere planer med et afklarende og alment udviklende perspektiv, mens der på andre skoler, hvor eleverne er ældre og mere afklarede, indgås planer med et mere specifikt indhold.

Sammenfattende viser kategoriseringen af uddannelsesplanerne, at de fleste FUUplaner indeholder en blanding af forskellige mål, hvor eleverne søger at styrke både personlige og faglige kompetencer. Omvendt viser undersøgelsen dog også, at når planerne kategoriseres, så de kun kan placeres i én kategori, så deles disse i to grupper. Den Fri Ungdomsuddannelse favner således groft tegnet to elevgrupper: én gruppe, som anvender uddannelsen til uddannelsesafklaring og personlig udvikling, mens en anden gruppe af elever bruger uddannelsen til forbedring af specifikke kvalifikationer og som kvalificering til en bestemt uddannelse. Dette billede af to forskellige elevgrupper er i fin overensstemmelse med det indtryk, evalueringens fokusgruppemøder gennem 1998-2000 har gengivet - både de møder, der er afholdt med elever, og de møder, der er afholdt med vejledere.

Ud fra kategoriseringerne af planerne kan der ikke påvises væsentlige ændringer i den måde, eleverne anvender uddannelsen på. Til gengæld viser resultaterne, at der ofte er en tydelig sammenhæng mellem hvilket mål planerne har, og elevernes alder. Sammenholdes denne tendens dernæst med, at der over årene kun er sket meget små ændringer i FUU-elevernes alderssammensætning (jf. afsnit 4.4.3), kan dette være med til at forklare, hvorfor de mål, der er indeholdt i planerne, ikke synes at have ændret sig markant set over de fire år fra 1995 til 1999.

8.2. Vurdering af delforløb og uddannelsesaktiviteter

I dette afsnit analyseres FUU-elevernes vurderinger af indholdet og udbyttet af deres FUU-forløb. Indledningsvis beskrives de uddannelsesaktiviteter, som er indgået i tidligere og nuværende elevernes FUU-forløb.

Undersøgelsen blandt FUU-eleverne i 2000 viser, at undervisning indgår som en del af (næsten) alle FUU-elevers uddannelse, og 64% af eleverne angiver, at der indgår praktikophold i deres uddannelse. 46% af eleverne tilkendegiver endvidere, at projektarbejde indgår i deres FUU-forløb, mens 18% af eleverne skriver, at der indgår "andre" aktiviteter end de nævnte i deres FUU-forløb.

Hvilke aktiviteter indgår i dit FUUforløb?

Tabel 8.3

Procent Antal svar
Undervisning 99% 856
Projektarbejde/eget projekt 46% 396
Praktikophold 64% 551
Udlandsophold 34% 295
Andet 18% 158

Anm.: Der har været mulighed for at angive flere svar. 865 elever har besvaret spørgsmålet. Data fra 2000.

En gennemgang af elevernes skriftlige beskrivelser af, hvilke aktiviteter der indgår under "andet", viser:

  • At langt den hyppigste "anden" aktivitet er, at eleverne har været på højskoleophold.

Blandt de andre aktiviteter, som også nævnes, men dog ikke nær så hyppigt, er:

  • At eleverne har fulgt forløb på en produktionsskole
  • At eleverne har gået på teater- eller danseskoler
  • At eleverne har lavet noget helt andet - eksempelvis været ung pige i huset, været au-pair, på skoleskib eller håndarbejdsskole.

Alt i alt dækker disse "andre" aktiviteter således i hovedreglen over, at eleverne har modtaget undervisning - og at højskoleophold tilsyneladende ikke i alle tilfælde af eleverne opfattes som undervisning.

FUU-eleverne er i undersøgelsen fra 2000 endvidere blevet bedt om at tage stilling til, hvor tilfredse de er med de forskellige aktiviteter, der indgår i deres uddannelse. Resultaterne viser, at eleverne generelt er meget godt tilfredse med de forskellige aktiviteter, og at ingen aktiviteter eller undervisningsformer synes at give alvorlig anledning til utilfredshed. Dog bør det bemærkes, at et mindretal på 15% af eleverne er usikre på, hvordan de skal bedømme udbyttet af deres udlandsophold, og at 13% af de elever, der har lavet noget "andet", heller ikke ved, hvorledes de skal bedømme udbyttet heraf.

Hvor tilfreds er du med dit udbytte af disse aktiviteter?

Tabel 8.4

Meget tilfreds Tilfreds Nogen-
lunde
tilfreds
Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Antal svar
Undervisning 41% 41% 13% 3% 2% 1% 856
Projektarbejde/ eget projekt 40% 36% 13% 5% 1% 6% 396
Praktikophold 53% 23% 11% 4% 2% 6% 551
Udlandsophold 62% 14% 6% 2% 1% 15% 295
Andet 57% 13% 8% 4% 6% 13% 158

Data fra 2000.

Vi har undersøgt, om der er forskel på det udbytte, mænd og kvinder mener at have opnået af de forskellige uddannelsesforløb. Undersøgelsen viser, at kvinderne gene relt er mere tilfredse med det udbytte, de har opnået af de forskellige aktiviteter, end mændene er. Eksempelvis angiver 57% af kvinderne, at de er "meget tilfredse" med deres praktikophold, mens 44% af mændene angiver en tilsvarende vurdering.

Ligeledes er der også en generel tendens til, at elever, der i folkeskolen havde et ka raktergennemsnit over 9, generelt er mere tilfredse med det opnåede udbytte, end elever med et lavt karaktergennemsnit fra folkeskolen er. Denne sammenhæng er dog tydeligst for aktiviteter, der indeholder undervisning, projektarbejde og udlandsophold.

Samme tendens gælder, når elevernes tilfredshed med de forskellige aktiviteter sam menholdes med, hvor godt eleverne selv synes, at de har klaret sig i folkeskolens forskellige fag. Især blandt elever, der angiver at have klaret sig godt i faget dansk i folkeskolen, er der en relativt høj andel som angiver, at de er "meget tilfredse" med deres udbytte af de forskellige aktiviteter. Dette gælder især med hensyn til de aktiviteter, som vedrører undervisning og projektarbejde.

Ser man nærmere på, hvilke områder der indgår i elevernes FUU-forløb, viser undersøgelsen blandt FUU-elever fra 2000 endvidere, at det i særlig høj grad er kreative fagområder, samt området vedrørende personlig udvikling, der er del af FUU-forløbene.13 Omkring hver fjerde elev angiver dog også, at sprog og pædagogik indgår i forløbet, og en stor andel tilkendegiver, at der også indgik noget "andet" end de nævnte områder i forløbet.

Hvilke områder indgår i dit FUUforløb?

Tabel 8.5

Procent Antal svar
Alternativ behandling 8% 68
Håndværk 16% 141
Idræt 16% 138
Jordbrug, dyr, økologi 6% 55
Kreative fagområder 62% 538
Levnedsmiddel/restaurant 4% 36
Medier/journalistik 14% 122
Handel/butik 6% 49
Personlig udvikling 44% 376
Sprog 26% 226
Dansk, læsning 13% 109
Pædagogik 25% 217
Skønhedspleje 9% 78
Social og sundhed 7% 59
Andet* 29% 253

Data fra 2000. Der har været mulighed for at angive flere svar. I alt 864 elever valgte at besvare spørgsmålet.
*En tredjedel af de, der har angivet "andre områder", har peget på mere end et område.

Tabellen viser, at en stor del af eleverne mener, at de har haft "andet" indeholdt i deres FUU, end de områder, der er listet i tabellen. Undersøger man, hvilke andre områder der er tale om, fremgår det:

  • At en meget stor andel af eleverne har haft musik og sang som en del af deres uddannelse.
  • At en anden meget stor andel af eleverne har haft teater og drama som en del af deres uddannelse.

Blandt de områder, som også meget hyppigt går igen, men dog ikke helt så ofte som musik og teater, er:

  • At eleverne har haft HF-enkeltfag eller undervisning på VUC som en del af deres undervisning.
  • At eleverne har haft højskoleophold som en del af deres FUU.
  • At eleverne har modtaget undervisning i psykologi.
  • At danseundervisning har været en del af forløbet •At eleverne har været på udlandsophold.

Endelig nævner en del elever også, at animation, gøgleri, grafiske områder, film, edb, design, friluftsliv og kosmetologi har indgået som en del af deres FUU-forløb.

Vi har undersøgt, om der er forskel på, hvilke områder mænd og kvinder vælger at lade indgå i deres FUU. Denne undersøgelse viser, kvinder og mænd har nogenlunde ens fordeling over de forskellige områder - dog med de små undtagelser, at flere kvinder end mænd har skønhedspleje som område i deres FUU, mens flere mænd end kvinder har medier og journalistik i deres uddannelse.

Sammenholder man alderen med, hvilke områder eleverne har valgt, ses nogle mere markante forskelle. Det er således karakteristisk, at elever, der er lidt ældre end gennemsnittet, også i højere grad end andre elever angiver at have alternativ behandling som del af deres FUU-forløb. 29% af de elever, der er ældre end 31 år, angiver således at have alternativ behandling som et område, mens kun 4% af de 15-20-årige har dette område som del af deres FUU. Omvendt er der blandt de unge elever en højere andel, der har personlig udvikling og sprog som del af deres uddannelse end blandt de ældre elever. Dette resultat er i overensstemmelse med det, kategoriseringen af uddannelsesplanerne viste, nemlig at de unge ofte anvender uddannelsen til personlig udvikling og til at erhvervelse af almene kompetencer.

Undersøger man dernæst elevernes tilfredshed og udbytte på de enkelte områder, fremgår det, at andelen af tilfredse generelt set er meget høj, og at den endda er højest på de områder, som indgår i flest FUU-forløb. 91% af de elever, der har haft personlig udvikling som et område i deres FUU-forløb, angiver således at være "meget tilfredse" eller "tilfredse" med dette område, mens 89% af de elever, der har haft et kreativt fagområde, og 86% af de elever, der har haft et pædagogisk område, også er "tilfredse" eller "meget tilfredse".

Hvor tilfreds er du med dit udbytte på områderne?

Tabel 8.6

Meget tilfreds Tilfreds Nogenlunde tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Antal svar
Alternativ behandling 52% 27% 9% 3% 2% 9% 68
Håndværk 48% 36% 9% 3% - 4% 141
Idræt 54% 28% 9% 2% 1% 4% 138
Jordbrug, dyr, økologi 38% 22% 22% 2% 2% 15% 55
Kreative fagområder 61% 28% 9% 1% 1% 1% 538
Levnedsmiddel/ restaurant 28% 33% 17% 3% - 19% 36
Medier/journalistik 36% 31% 18% 6% 3% 6% 122
Handel/butik 20% 35% 18% 6% 4% 16% 49
Personlig udvikling 63% 28% 6%   1% 1% 1% 374
Sprog 43% 34% 16% 3% - 4% 226
Dansk, læsning 30% 36% 21% 6% 2% 6% 109
Pædagogik 47% 39% 8% 3% 1% 3% 217
Skønhedspleje 45% 24% 10% 6% 3% 12% 78
Social og sundhed 46% 27% 12% 2% 2% 12% 59

Data fra 2000. Der har været mulighed for at afgive flere svar. I alt 864 elever valgte at besvare spørgsmålet.
Det er ikke muligt eller meningsfuldt at opgøre en tilfredshedsfordeling for "andet" kategorien.

I undersøgelsen blandt FUU-eleverne fra 2000, er eleverne endvidere blevet spurgt, om de under deres uddannelse har modtaget undervisning, der var udbudt af private kursusudbydere/skoler. Hertil svarede 58% af eleverne bekræftende.

Har du under dit FUU-forløb modtaget undervisning udbudt af private kursusudbydere/ skoler?

Tabel 8.7

Ja Nej Total
58% 42% 100%

Antal svar: 842. Data fra 2000.

De elever, der har modtaget undervisning af private kursusudbydere, har endvidere svaret på, om den private kursusudbyder levede op til en række forskellige krav. Resultaterne viser, at eleverne overordnet er meget tilfredse. Den største tilfredshed udtrykker eleverne med hensyn til undervisningens kvalitet: Her angiver 59% af eleverne, at de "i høj grad" var tilfredse med undervisningens kvalitet. Det område, som eleverne samlet udtrykker den relativt mindste tilfredshed med, er i spørgsmålet om, om eleven havde indflydelse på undervisningen. Her tilkendegiver kun 39%, at de "i høj grad" er er tilfredse med deres indflydelse.

Hvis ja, synes du generelt, at kursusudbyderen levede op til følgende ?

Tabel 8.8

I høj
grad
I nogen
grad
I be-
grænset
grad
Slet
ikke
Ved
ikke
Antal svar
At skolen/ kursusudbyderen havde opstillet klare mål for undervisningen? 51% 36% 10% 3% 1% 477
At skolen/ kursusudbyderen levede op til det, den lovede? 48% 34% 11% 7% 1% 474
At undervisningen var af god kvalitet? 59% 29% 8% 3% - 470
At du havde indflydelse på undervisningen? 39% 34% 18% 8%   - 463
At der var en plan/ et skema for undervisningen? 52% 31% 10% 6% 1% 471
At du fik tilbagemelding/ faglig bedømmelse i forbindelse med undervisningen? 51% 31% 12% 5%   2% 473

Data fra 2000.

Vi har undersøgt, om der er særlige grupper af elever, som er mere tilfredse med de forskellige aspekter af den private udbyders undervisning, end andre elever er. Resultaterne viser, at der er en tendens til, at de lidt ældre elever gennemgående er en del mere tilfredse end de yngre elever - dette gælder i forhold til alle aspekter, med undtagelse af spørgsmålet, om man havde indflydelse på undervisningen. Køn og karaktergennemsnit fra folkeskolen har derimod ingen konsistent betydning for tilfredsheden med de enkelte aspekter af den private udbudte undervisning.

Eleverne har haft mulighed for at uddybe deres tilfredshed eller utilfredshed med en eventuel privat udbyder. Af kommentarerne fremgår det:

  • At en stor andel af eleverne har været godt tilfredse med den undervisning, de har modtaget af den private udbyder.
  • At en anden, relativt stor andel af eleverne har svært ved at svare på spørgsmålet, idet de gennem deres uddannelse har modtaget undervisning hos flere forskellige private udbydere, hvoraf de eksempelvis har været meget tilfredse med den ene, men i mindre grad med den anden.
  • At en sidste, lidt mindre del af eleverne, på forskellig vis har været utilfreds med den private udbyder. I disse utilfredse kommentarer udtrykkes det blandt andet, at der var for stor forskel på elevernes niveau, at der var for ringe fremmøde blandt de øvrige elever, at lærerne var for meget fraværende, at der manglede kontrol med skolen, eller blot, at opholdet slet ikke havde levet op til forventningerne.

Trods denne generelle høje tilfredshed med aktiviteter og områder, som har indgået i elevernes uddannelse, er det dog ikke alle elever, der har kunnet få alle deres ønsker opfyldt. Undersøgelsen blandt FUU-eleverne i 1999 viste således, at en relativt høj andel (42%) af eleverne vurderer, at uddannelsen på nogle områder ikke har været i stand til at tilgodese deres ønsker og ideer.14

Er der nogle ideer/ønsker med hensyn til indholdet af dit FUU-forløb, du ikke har kunnet få opfyldt ?

Tabel 8.9

Ja Nej Total
42% 58% 100%

Antal svar: 963. Data fra 2. delrapport

Blandt de elever, som har ideer og ønsker, der ikke er blevet opfyldt, viser svarene endvidere, at det først og fremmest er uddannelsens økonomiske rammer, der sætter begrænsninger for deres ønsker og ideer.

Hvis ja, hvorfor

Tabel 8.10

Procent Antal svar
Manglende udbud af kurser/tilbud 22% 86
FUU-regler vanskeliggjorde mine ideer 25% 95
For dyrt/manglende økonomi 52% 200

Andre: 23%, svarende til 90 svar. Det har været muligt at sætte flere kryds. Data fra 2. delrapport

På spørgsmålet om, hvorvidt de enkelte delforløb har indfriet de forventninger, eleven blev stillet i udsigt, svarede hele 93% af eleverne i 1999, at de enkelte delforløb i "stort" eller i et "vist" omfang har indfriet de forventninger, eleverne blev stillet i udsigt. Dette svarer således godt overens med de førnævnte resultater fra 2000, som netop viste en høj grad af tilfredshed med de aktiviteter og (faglige) områder, der indgår i uddannelsen.

I hvilket omfang synes du, at de enkelte delforløb har indfriet de forventninger, du blev stillet i udsigt ?

Tabel 8.11

I stort omfang I et vist omfang I begrænset omfang Slet ikke  Total
52% 41% 6% 2% 101%

Antal svar: 945. Data fra 2. delrapport

Blandt de elever, der mener, at deres forventninger kun i "begrænset" omfang er blevet opfyldt af de enkelte delforløb, er der imidlertid en forholdsvis høj andel, som generelt er negative i forhold til uddannelsen, og som ikke mener, at FUU har udviklet dem hverken personligt eller fagligt. På fokusgruppemøderne er det også blevet anført af såvel elever som vejledere, at især unge under 18 år savner tilbud at vælge imellem på det obligatoriske skoleophold, således at opholdet kan blive målrettet til den enkelte elev.

Tilfredsheden med delforløb, der inkluderer udlandsophold, diskuteres i et senere afsnit, ligesom spørgsmålet om, hvorvidt eleverne bibringes kompetencer og færdigheder analyseres i et senere kapitel.

Sammenfattende kan det konkluderes, at FUU-eleverne gennemgående er meget godt tilfredse med det udbytte, de har fået af deres forskellige uddannelsesaktiviteter, som hyppigst involverer undervisning og praktikophold. Blandt de mere konkrete områder, som typisk indgår i FUU-planerne, er kreative fagområder og personlig udvikling, mens mere almendannende områder, som eksempelvis sprog, dog også indgår hyppigt. Det er særligt de unge elever, der har personlig udvikling og sprog som led i deres uddannelse, hvilket understøtter tidligere konklusioner om, at de yngre elever typisk anvender uddannelsen i en mindre specifik retning - eller med andre ord til afklaring om uddannelsesvalg, personlig udvikling og erhvervelse af almene kvalifikationer og kompetencer. Evalueringen viser også, at der overordnet er god tilfredshed med private udbyderes arbejde, og den viser, at størsteparten af eleverne i hovedtræk får deres forventninger til delforløb opfyldt. Endelig viser evalueringen, at årsagen til at forventninger ikke har kunnet opfyldes på Den Fri Ungdomsuddannelse, fortrinsvis er økonomiske begrænsninger.

8.3. Skift af uddannelsesaktivitet

Undersøgelsen fra 1999 viser, at en meget høj andel af eleverne (75%) ændrer planer for indholdet af uddannelsen undervejs i uddannelsesforløbet. I undersøgelsen blandt FUU-elever fra 2000 er andelen af elever, der har ændret planer, ligeledes meget høj (80%).

Har du ændret din plan for FUU-forløbet undervejs?

Tabel 8.12

År Ja Nej Total Antal svar
1999 75% 25% 100% 975
2000 80% 20% 100% 916

Data fra 2. delrapport og 2000.

Undersøgelsen fra 1999 viste endvidere, at ændringerne i uddannelsesplanerne fortrinsvis sker fordi eleverne ændrer deres ønsker undervejs (53%), og kun i mindre grad fordi de oprindelige planer ikke lod sig gennemføre (28%).15

Undersøgelsen fra 2000 viser samme tendens: 53% af eleverne angiver således, at de ændrede plan fordi der var aktiviteter og forløb, der bedre passede til det, de ville med deres uddannelse. 26% tilkendegiver endvidere, at de ændrede mål med uddannelsen, og en tilsvarende andel angiver en "anden" grund til planændringerne. Der er dog stadig 23% af eleverne, der måtte ændre plan, fordi der var aktiviteter eller forløb, som ikke var mulige at gennemføre.

Hvis ja, hvad var årsagen til at du ændrede plan?

Tabel 8.13

Procent Antal svar
Fordi der var aktiviteter/forløb, der ikke var mulige at gennemføre 24% 169
Fordi jeg ændrede mål med min FUU 26% 185
Fordi økonomien ikke kunne hænge sammen 15% 106
Fordi der var aktiviteter/forløb, der bedre passede til det, jeg ville med min FUU 53% 383
Fordi kvaliteten var for dårlig 10% 71
Andet 26% 189

Data fra 2000. Det har været muligt at angive flere årsager. 722 elever har besvaret spørgsmålet.

Blandt de "andre" årsager, som FUU-eleverne i 2000 angiver som begrundelse for planændringen drejer de typiske svar sig om:

  • At eleven valgte at forlænge opholdet eller undervisningsforløbet
  • At eleven blev gravid eller syg, således at den pågældende aktivitet ikke kunne fortsættes
  • At eleven blev optaget på en anden uddannelse, typisk en anden ungdomsuddannelse, eller at eleven fik arbejde eller en læreplads, som vedkommende hellere ville have
  • At eleven fandt en anden skole eller praktikplads, som de vurderede var bedre end den, der var oprindeligt var del af planen
  • At eleven fik lyst til noget nyt eller til at prøve flere forskellige ting
  • At eleven blev afklaret om det fremtidige uddannelsesmål, og derfor ændrede eller afbrød planen.

Endelig er der også en del elever der angiver, at de måtte ændre plan fordi det kursus, de skulle have været på, alligevel ikke blev oprettet, eller fordi skolen/kurset ikke levede op til forventningerne. Heriblandt er også elever, som har manglet et praktiksted, og endelig skriver en del elever også, at de ikke direkte ændrede plan, men rettere, at de byttede om på planens enkelte dele.

På fokusgruppemøderne i 1999 har spørgsmålet om FUU-elevers ændringer af deres planer været genstand for diskussion. Udsagn i diskussionen peger på, at FUUeleverne betragter muligheden for under forløbet at ændre i deres uddannelsesplaner, som en positiv side ved FUU. Muligheden for at kunne ændre i uddannelsesplanerne undervejs opfattes således som et udtryk for uddannelsens fleksibilitet og et vigtigt element for elever, som befinder sig i en afklarende fase med hensyn til deres fremtidige uddannelse. Den høje andel af studerende, der ændrer uddannelsesplaner undervejs, er således ikke blevet tolket som noget negativt af de elever, der har været deltagere på fokusgruppemøderne. I spørgeskemaundersøgelsens åbne spørgsmål kan der ligeledes spores en tendens til, at eleverne har ændret uddannelsesplaner som konsekvens af, at de i et vist omfang er blevet afklaret i forhold til, hvad de vil uddanne sig til på længere sigt. Enkelte anfører dog også dårlige uddannelsessteder, manglende finansiering af ophold samt forlængelse af uddannelsesophold, som årsager til ændring af uddannelsesplaner (jf. evt. 2. delrapport, kapitel 5).

Sammenfattende kan det således konkluderes, at ændringer i FUU-elevens uddannelsesplan er del af det typiske FUU-forløb. Samtidig er det dog karakteristisk, at såvel evalueringens kvantitative som kvalitative resultater peger på, at planændringerne overvejende sker i overensstemmelse med elevernes egne ønsker, og at muligheden for at ændre plan således oftest opfattes som noget positivt ved uddannelsen, fordi man med muligheden for planændring netop har mulighed for at tage højde for den udvikling, som eleverne gennemgår undervejs.

8.4. Udlandsophold

I dette afsnit behandles elevernes udlandsophold. Afsnittet er baseret såvel på de tidligere delrapporter som nye undersøgelser. For uddybende beskrivelser af forholdene de tidligere år henvises til de relevante afsnit i de tidligere delrapporter (afsnit 4.2.1 i 1. delrapport, og afsnit 5.1 i 2. delrapport).

De gennemførte spørgeskemaundersøgelser blandt FUU-eleverne i løbet af evalueringen 1998-2000 viser, at der er en svag tendens til, at færre elever vælger at inkludere et udlandsophold i deres uddannelsen. Hvor der i undersøgelsen fra 1998 således var 42% af eleverne der angav, at de havde gennemført eller påtænkte at gennemføre et udlandsophold, var denne andel i 1999 faldet ganske svagt til at udgøre 39%. I undersøgelsen fra 2000 er der imidlertid kun 34% af eleverne, som angiver, at et udlandsophold indgår i deres uddannelse, jf. tidligere fremstillede resultater, der her gengives i tabellen.16

Hvilke aktiviteter indgår i dit FUU-forløb?

Tabel 8.14

Procent Antal svar
Udlandsophold 34% 295

Data fra 2000.

At andelen af ophold, der inkluderer udlandsophold, er faldet gennem perioden, svarer overens med, at andelen af elevuger i udlandet også er faldet. Tal fra Sekretariatet for Den Fri Ungdomsuddannelse viser således, at 11% af elevugerne udgøres af udlandsophold, mod 14% i 1995.

Andel elevuger i udlandet

Tabel 8.15

1995 1996 1997 1998 1999 2000
Andel af antal elevuger i alt 14% 14% 13% 11% 11% 11%

Kilde: Sekretariatet for Den Fri Ungdomsuddannelse: "Den Fri Ungdomsuddannelse - statistik - 1. juli 2000".
Årgang 2000 omfatter registrerede planer i perioden 1.1.2000 - 30.6.2000

Ser man på, hvilke lande eleverne vælger at gennemføre deres udlandsophold i, viser tal fra Sekretariatet, at England og USA er de to lande, som eleverne hyppigst vælger at rejse til: 40% af det samlede antal elevuger i udlandet er således gennemført i disse lande. Cirka to tredjedele af elevugerne foregår i EU, USA eller de nordiske lande uden for EU. Endelig foregår 7% af det samlede antal elevuger i udlandet i de nordiske lande.

Mest anvendte uddannelseslande i perioden 1. januar 1995 - 1. juli 2000

Tabel 8.16

Land Andel elevuger
England 28,2%
USA 12,2%
Spanien 4,5%
Norge 3,6%
Italien 3,2%
Frankrig 3,1%
Australien 2,6%
Tyskland 2,4%
Sverige 2,1%
Israel 1,9%

Kilde: Sekretariatet for Den Fri Ungdomsuddannelse: "Den Fri Ungdomsuddannelse - statistik - 1. juli 2000".

Med hensyn til, hvilke motiver der ligger bag ønsket om at vælge et udlandsophold, så peger undersøgelsen på, at der er flere årsager hertil. Evalueringen fra 1998 viser således, at de grunde, som FUU-eleverne hyppigst angiver som motivation for deres udlandsophold, er ønsket om at lære sprog (57%), at få større forståelse for fremmede kulturer (51%), at samle point til at komme ind på en uddannelse (36%) eller at få undervisning, som kun findes i udlandet (32%).

Hvorfor har du valgt et udlandsophold som en del af dit FUUforløb?

Tabel 8.17

For at få undervisning, som kun findes i udlandet 32%
For at gennemføre et praktikophold, som kun kan gennemføres i udlandet 17%
For at få større forståelse for fremmede kulturer 51%
For at lære sprog 57%
For at samle point til at komme ind på en uddannelse 36%
Andet 26%

Data fra 1. delrapport. 322 svarpersoner, der har et udlandsophold i deres uddannelsesplan. Det har været muligt at angive flere svar.

En andel på 26% har angivet noget "andet" end de opstillede årsager. Disse drejer sig typisk om ønsket om at opnå større selvstændighed, international erfaring, point til kvote 2 eller det kan være fordi, at det er lettere at komme ind på udenlandske skoler.

Undersøger man, hvilke motiver vejlederne mener, at de unge typisk har for at søge udlandsophold, ses det, at vejledernes og de unges vurderinger af årsager er ganske ens. Vejlederundersøgelsen fra 1998 viste således, at vejledere primært vurderer, at det er ønsket om at lære sprog, der får de unge til at søge til udlandet - altså det samme område som eleverne hyppigst angiver som årsag til udlandsopholdet.

Spørgsmålet om at få større forståelse for fremmede kulturer, og muligheden for at komme hjemmefra og prøve sig selv, tillægger vejlederne ligeledes stor betydning - førstnævnte er også en af de bevæggrunde, som eleverne selv anfører som den næstvigtigste årsag til valget af udlandsophold. Endelig vurderer vejlederne i lighed med eleverne, at udlandsopholdet mere sjældent er betinget af ønsket om at gennemføre et praktikophold, som kun kan gennemføres i udlandet.

Af hvilke grunde tager de FUU-elever, du har mødt, udlandsophold?

Tabel 8.18

I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke N
For at samle point til optagelse på en uddannelse 19% 41% 18% 14% 9% 291
For at få undervisning, som kun findes i udlandet 23% 38% 19% 15% 6% 291
For at gennemføre et praktikophold som kun kan gennemføres i udlandet 16% 24% 26% 23% 12% 281
For at få større forståelse for fremmede kulturer 39% 40% 9% 6% 6% 299
For at komme hjemmefra og prøve sig selv af 38% 41% 9% 5% 6% 296
For at lære sprog 58% 27% 6% 4% 6% 306

Data fra 1. delrapport De i 1998 afholdte fokusgruppemøder har også omfattet uddybende drøftelser af, hvorfor man som FUU-elev vælger et udlandsophold, og hvorledes eleverne har oplevet forberedelsen og gennemførelsen af udlandsopholdet. Udsagn fra FUU-elever på fokusgruppemøderne peger sammenfattende på følgende:

  • FUU-elevernes mål med deres udlandsophold omfatter typisk både ønsket om personlig udvikling og et undervisningsmæssigt mål. De unge, som har gennemført udlandsophold fremhæver, at udlandsopholdets planlægning og gennemførelse har været en stor udfordring - dels fordi de selv skulle finde og organisere kontakt til en relevant uddannelsesinstitution/et praktiksted, dels fordi det er en udfordring, at være alene af sted hjemmefra i længere tid.
  • En del FUU-elever fremhæver ligeledes, at udlandsopholdet har udvidet deres kulturelle horisont. Udlandsopholdet har således givet dem en ny indfaldsvinkel til deres egen tilværelse i Danmark.
  • FUU-eleverne angiver typisk også et fagligt orienteret mål med deres udlandsophold. En del FUU-elever fremhæver således, at de ønskede kurser og skoler fandtes i et større og bedre udbud i udlandet.

FUU-elevernes begrundelser for deres valg af udlandsophold peger med andre ord på, at et udlandsophold kan "slå flere fluer med ét smæk": Hvis man ønsker at gennemføre et givet skoleophold/kursus, kan man ved hjælp af udlandsopholdet, ud over selve undervisningen, også få forbedret sine sprogkundskaber samt få nye kulturelle impulser og udfordringer, der styrker den personlige udvikling.

Undersøgelsen fra 1999 viser endvidere, at hele 76% af eleverne betegner det som "nemt" eller "nogenlunde nemt" at arrangere og gennemføre et udlandsophold. Kun 14% mener, at det direkte er "besværligt". Af elevernes kommentarer kan det læses, hvilke forhold omkring udlandsopholdet, som eleverne har fundet besværlige. Det drejer sig typisk om, at eleverne oplever det som tidskrævende at finde og skaffe kontakt til mange forskellige uddannelsessteder i udlandet. Samme problemstilling blev også fremhævet på fokusgruppemøderne i både 1998 og 2000, hvor en del FUU-elever har anført, at de har oplevet vanskeligheder i forbindelse med at få etableret kontakt til de relevante skoler/virksomheder i udlandet og få organiseret et ophold. Det fremhævedes, at en del af problemerne skyldes, at det er vanskeligt at formidle til udenforstående i udlandet, hvad Den Fri Ungdomsuddannelse egentlig er, og med hvilket formål skole- eller praktikopholdet ønskes gennemført. Eleverne anførte, at det ville være en hjælp, hvis der på engelsk var udarbejdet en samlet, overskuelig præsentation af Den Fri Ungdomsuddannelse, som FUU-eleven kan sende med sin henvendelse til en udenlandsk skole/virksomhed.

Blandt de andre problemer, som eleverne typisk har oplevet i forbindelse med at skulle arrangere udlandsophold, er at nogle elever har fået dårlig eller mangelfuld vejledning i forbindelse med planlægningen, at et udlandsophold medfører omkostninger, der ikke kan dækkes inden for rammerne af uddannelsen, eller at eleverne har haft svært ved på forhånd at vurdere kvaliteten af det udenlandske tilbud. Nogle oplever det også som et problem at skulle håndtere mere praktiske ting, eksempelvis papirarbejde, anskaffelse af bolig, m.m.17

Endelig har en del af FUU-eleverne betegnet mediernes kritiske debat om Den Fri Ungdomsuddannelse, som et problem i forbindelse med udlandsophold. Debatten har på grund af et tvindslag især handlet om, hvorvidt FUU-elevers udlandsophold har en faglig berettigelse, eller om de bedre kan karakteriseres som "ferie på statens regning". FUU-elever, som har gennemført udlandsophold, vurderer, at kritikken ikke er berettiget og at der i høj grad også er logiske argumenter imod den. Det kritiske udsagn fra debatten "FUU er ferie på statens regning" er ifølge FUU-eleverne ikke logisk, fordi gennemførelse af eksempelvis skolebaseret undervisning eller praktikophold i udlandet typisk medfører ekstraomkostninger for eleven, i forhold til at gennemføre forløbet hjemme i Danmark. Ligeledes anfører FUU-eleverne, at debattens kritiske fokusering på udlandsopholdenes seriøsitet står i modsætning til den generelle uddannelsespolitisk linie, der netop i disse år lægger stor vægt på internationaliseringen. Endelig anfører eleverne, at den kritiske fokusering på udlandsopholdenes seriøsitet virker ulogisk, idet man i uddannelsessystemet netop belønner kvote 2-ansøgere til videregående uddannelse for gennemført udlandsophold.

Sammenfattende viser evalueringens delundersøgelser, at udlandsophold indgår i en betragtelig del af uddannelserne: cirka hver tredje elev vælger således at inkludere et udlandsophold. Udlandsophold er primært motiveret af ønsket om at lære sprog samt af ønsket om at få større forståelse for andre kulturer. Evalueringen viser dog også, at der ofte er et mere specifikt fagligt mål med opholdet, og at mange elever vælger en udenlandsk skole, fordi udbudet er større og bedre. Sammenfattende er der således ofte flere grunde til, at eleverne tager til udlandet: Planlægningen og det at være væk udfordrer og styrker dem på det personlige og menneskelige plan, mens man samtidig henter faglige kundskaber, både gennem de fagspecifikke kurser og gennem den forbedrede sprogbeherskelse.

8.5. FUU-elevers sociale netværk

FUU-eleverne besvarede i undersøgelsen fra 1998 et spørgsmål om, hvilke gode og dårlige sider de havde oplevet ved Den Fri Ungdomsuddannelse. Blandt de gode sider, der blev fremhævet i såvel spørgeskemaundersøgelsen som på fokusgruppemøderne, er det karakteristisk, at de unge ser det som en udfordring at skulle opbygge netværk og skifte miljø. Af undersøgelsen fra 1998 fremgår det således at:

  • FUU-eleverne beskriver det som en udfordring, at man som elev skal skifte socialt miljø. For de elever, som kommer direkte fra folkeskolen eller som eventuelt har afbrudt en ungdomsuddannelse før FUU, er det en omvæltning at komme fra det homogene sociale miljø, som en klasse er, og til at skulle gå på hold med elever i helt andre aldersgrupper. Ligeledes indebærer FUU-forløbet hyppige skift mellem diverse skoler, kurser, praktikforløb m.v., således at man hele tiden møder nye mennesker.

På spørgsmålet om, hvorvidt man som FUU-elev oplever det som vanskeligt at etablere et socialt netværk under uddannelsen, svarer de fleste, at de ikke har oplevet dette som et problem. En del FUU-elever karakteriserer det tværtimod således, at de har fået nye, spændende sociale kontakter. Dels medfører de hyppige skift mellem delforløb, at man bliver vant til at møde nye mennesker og selv at skulle gøre en indsats for at skulle etablere sociale kontakter. Dels anføres det, at man som FUU-elev møder andre unge med samme interesser som en selv, hvilket for nogle faktisk giver et bedre udgangspunkt for etablering af sociale kontakter, end de har haft i det miljø, de kom fra.18

I fokusgruppeinterviewene er det blevet diskuteret om en mere individualiseret uddannelsesform som FUU påvirker de unges opfattelse af og holdninger til det at være en del af et fællesskab.

Udsagn fra fokusgruppeinterviewene med elever og vejledere peger på, at Den Fri Ungdomsuddannelse som individuel uddannelse indeholder to delvist modsatrettede betydninger for de unge.

For det første er der en tendens til at de unge med udgangspunkt i deres individuelle uddannelsesplan stiller krav til, at denne løbende tilpasses deres ønsker og mål. Dette kan opfattes som et udtryk for "rastløse" eller "forkælede" unge, der zapper videre, når uddannelsen ikke længere opfylder deres forventninger. Den løbende tilpasning kan på den anden side også en del af ideen bag Den Fri Ungdomsuddannelse og kan positivt opfattes som et led i en afklarings- og tilpasningsproces, hvor de unge motiveres til at tage ansvar for deres egen uddannelse og læring.

Uddannelsens opbygning betyder for det andet, at de unge ikke følges med et fast hold eller klasse, og derfor gentagne gange skal indgå i nye fællesskaber. Både vejledere og elever peger på, at denne proces dels giver de unge sociale kompetencer som samarbejdsevne og udadvendthed, og dels at de unge herigennem bliver bevidste om, at det at indgå i et fællesskab stiller krav til en selv som fx åbenhed og tolerance.

Der peges dog også på, at processen stiller store krav til socialt svagere elever, der ikke er udadvendte og opsøgende af natur.

Sammenfattende peger dette på, at Den Fri Ungdomsuddannelse rummer modsatrettede vilkår for de unge. At de unge ikke indgår i et fast fællesskab gennem hele uddannelsen, betyder ikke at de ikke indgår i fællesskaber - muligvis af en mere omskiftelig karakter. Uddannelsen kan derfor ikke siges at fremme hverken specielt individorienterede eller specielt fællesskabsorienterede holdninger og livsmønstre. På den anden side kan det rumme det betydelige udfordringer for særligt de socialt svagere elever at gennemgå det mere omskiftelige forløb, som Den Fri Ungdomsuddannelse kan udgøre.

Disse kvalitative resultater understreges af de svar, som FUU-eleverne i 2000 har afgivet i spørgeskemaundersøgelsen. Her er eleverne blevet bedt om at tage stilling til tre udsagn om betydningen af hele tiden at skulle skifte mellem forskellige miljøer og aktiviteter.

Resultaterne viser, at kun 5% af eleverne er uenige i, at det er godt at gå på FUU, fordi man hele tiden lærer nye mennesker at kende. Ligeledes er 70% uenige i, at det er hårdt at gå på FUU, fordi man hele tiden lærer nye mennesker at kende. Eleverne er således glade for at møde nye mennesker, og kun en lille andel (14%) har savnet det fællesskab, der findes på gymnasier og handelsskoler.

I hvilken grad er du enig i disse udsagn?

Tabel 8.19

Enig Delvis enig Uenig Ved
ikke
Antal svar
Jeg savnede/savner det fællesskab, som findes på gymnasier og handelsskoler 14% 20% 60% 6% 899
Det er godt at gå på FUU, fordi man hele tiden lærer nye mennesker at kende 62% 29% 5% 4% 909
Det er hårdt at gå på FUU, fordi man hele tiden møder nye mennesker 6% 20%   70% 4% 894

Data fra 2000.

Vi har undersøgt, om der er særlige grupper af elever, der er mere eller mindre enige eller uenige i udsagnene om fællesskabets betydning. Denne analyse viser en svag tendens til, at elever, der har valgt at afbryde uddannelsen, i lidt højere grad end andre elever finder, at det er hårdt hele tiden at skulle møde nye mennesker. 14% af de elever, der har afbrudt uddannelsen, er således uenige i, at det er godt at gå på FUU, fordi man hele tiden lærer nye mennesker at kende, mens kun 4% af de, der stadig er i gang med uddannelsen, udtrykker en tilsvarende holdning. Samme tendens genfindes i svarene, hvor FUU-eleverne tager stilling til udsagnet "at det er hårdt at gå på FUU, fordi man hele tiden møder nye mennesker". Her er elever, der har afbrudt deres FUU, mere enige i udsagnet end øvrige elever. Når tendensen dog stadig kun kan betegnes som svag, er det fordi elever, der har afbrudt uddannelsen, samtidig er lidt mere uenige end andre elever i, at de savnede det fællesskab, som findes på gymnasier og handelsskoler. Alt i alt kan man således sige, at der synes at være en tendens til, at elever, der har afbrudt uddannelsen, måske er mindre fællesskabssøgende end de elever, der vælger at fortsætte uddannelsen, og at de derfor også finder mødet med mange nye mennesker mere belastende end de elever, der vælger at fortsætte.

Sammenholder man elevernes holdninger til udsagnene med, hvad de lavede før de startede på FUU, ses en tendens til, at elever, der kommer fra folkeskolen, efterskole, social- og sundhedsuddannelserne og erhvervsgrunduddannelserne i lidt højere grad end andre elever, angiver, at de savnede det fællesskab, som findes på gymnasier og handelsskoler. Denne tendens har dog også en sammenhæng med alderen, idet de yngre elever generelt udtrykker en større grad af enighed i, at de savnede det fællesskab, der findes på ungdomsuddannelserne, end de lidt ældre elever gør. Samtidig er de yngre elever også mere enige i udsagnet om, at det er godt at gå på FUU, fordi man hele tiden lærer nye mennesker at kende.

Vurderingen af fællesskabsdimensionerne har derimod ingen sammenhæng med, hvor godt man har klaret sig i skolen, og ej heller med køn.

I en delundersøgelse fra 1998 har vejlederne også taget stilling til betydningen af, at FUU-eleverne relativt ofte må skifte mellem forskellige aktiviteter. Denne undersøgelse viste, at vejlederne i lighed med eleverne finder, at de hyppige miljøskift ikke er noget problem for elevernes mulighed for at opbygge socialt netværk. 72% af vejlederne tilkendegiver således, at "næsten alle" eller "mere end halvdelen" af eleverne trives godt med at skifte rundt fra delforløb til delforløb, og kun 5% vurderer, at "under halvdelen" eller "næsten ingen" af eleverne trives godt ved at skifte rundt. På tilsvarende vis finder 62% af vejlederne, at "næsten ingen" eller "under halvdelen" af eleverne har vanskeligt ved at få socialt netværk under uddannelsen. Hver sjette vejleder vurderer dog, at mindst halvdelen af eleverne har vanskeligt ved at få socialt netværk, grundet at de kun er ét sted relativt kort tid ad gangen.

Hvor stor en del af de FUU-elever, du har mødt som vejleder…

Tabel 8.20

Næs-
ten alle
Mere end halv-
delen
Om-
kring halvde- len
Under halvde- len Næs-
ten ingen
Ved ikke Antal svar (N)
Trives godt med at de skrifter rundt fra delforløb til delforløb og kun er relativt kort tid ét sted af gangen? 48% 24% 13% 3% 2% 11% 335
Har vanskeligt ved at få socialt netværk under Den Fri Ungdomsuddan nelse, fordi de kun er relativt kort tid ét sted af gangen? 3% 3% 10% 17% 45% 21% 319

Data fra 1. delrapport

Spørgsmålet om, hvilke typer af netværk, eleverne opbygger i løbet af uddannelsen, har også været et tema på de afholdte fokusgruppemøder i 2000. Eleverne har her givet udtryk for, at der opbygges netværk med såvel andre elever som med professio nelle erhvervsudøvere, og at dette særligt har stor betydning for de elever, der forføl ger et fagligt professionelt mål - især inden for den kunstneriske verden. Det er såle des ofte praktikopholdet, der åbner døren ind til den verden, man gerne vil befinde sig i, ligesom man herigennem kan få nogle kontakter, der senere får betydning, når man eksempelvis skal ansættes et andet sted eller i lære. Vejlederne har også udtrykt, at eleverne opbygger en blanding af faglige og sociale netværk, og at dette ofte sker i forbindelse med praktikophold. Nogle vejledere har endvidere anført, at deres kontakt til tidligere FUU-elever på dette punkt ofte har stor betydning, mens andre - både elever og vejledere - har ment, at der mangler en systematisk erfaringsopsamling, og at man - hvis en sådan eksisterede - lettere kunne sætte eleverne i stand til at etablere de rigtige kontakter, finde de helt rigtige uddannelsestilbud osv. Disse udsagn synes dog i særlig grad at være knyttet til spørgsmålet om udlandsophold, hvor det kan være svært for både vejledere og elever at overskue og vælge de rigtige skoler.

Sammenfattende synes manglen på klassefællesskab, som det findes på de traditionelle ungdomsuddannelser, generelt ikke at opleves som noget problem af FUU-eleverne. Tværtimod peger evalueringen på, at eleverne selv opbygger andre typer af netværk med hinanden og med de professionelle, som de møder på kurser, under praktikophold og lignende. Flere udsagn peger dog samtidig på, at man med en mere systematisk erfaringsopsamling måske kunne gøre det lettere for eleverne, at etablere de rette kontakter.


10 Oplysninger i dette afsnit er baseret på kapitel 4 i 1. delrapport.
 
11 Det bør anføres, at de resultater, der viser en sammenhæng mellem plan, køn og alder ikke kan være influeret af eventuelle holdninger, som den person, der har foretaget kategoriseringen måtte have om sammenhængen. Oplysninger om det køn og den alder, der knytter sig til planen, er således først efterfølgende sammenkørt med kategoriseringen på basis af CPR-oplysninger.
 
12 Denne type kategorisering er også foretaget i Anne Sørensen "Fortællinger om ungdom og uddannelse", Christian Ejlers' Forlag, 2000.
 
13 44% af eleverne har tilkendegivet, at der indgår personlig udvikling i deres plan. Det bør bemærkes, at dette tal svarer godt overens med resultatet af den kategorisering, som vi har foretaget af uddannelsesplanerne. Denne viste, at når man kategoriserer planerne således, at mere end ét mål kan indgå, så indgår personlig udvikling i 45% af planerne. Elevernes egne svar understøtter således den kategorisering, som PLS RAMBØLL Management har foretaget af uddannelsesplanerne.
 
14 For en uddybning af oplysningerne i dette afsnit, se kapitel 5 i 2. delrapport.
 
15 De to tal summerer ikke til 100%, idet det også har været muligt at angive "andre" begrundelser. Se evt. tabel 5.4 i 2. delrapport
16 Den faldende andel kan dog for resultaterne fra 2000 skyldes en svagt ændret spørgsmålsformulering, hvor eleverne ikke længere bliver spurgt, hvilke aktiviteter de påtænker at lade indgå i deres FUU-forløb, men rettere hvilke aktiviteter der indgår.
 
17 Disse oplysninger stammer fra kapitel 5 i 2. delrapport
  
18 Resultaterne i dette afsnit stammer fra kapitel 8 i 1. delrapport.

 

9. Kompetence- og kvalifikationsanalyse





I dette kapitel undersøges de kompetencer og kvalifikationer, som eleverne bibringes gennem uddannelsen. I første afsnit analyseres elevernes egne vurderinger af, hvilke personlige og faglige kompetencer de har opnået, mens andet afsnit analyserer dette med udgangspunkt i vejledernes vurdering. Endelig fremlægges resultaterne af en undersøgelse, foretaget blandt institutioner og virksomheder, som aftager FUU-elever.

9.1. Elevernes vurdering af opnåede kompetencer og kvalifikationer

I samtlige delundersøgelser, der siden 1998 er foretaget af FUU-eleverne, har PLS RAMBØLL Management søgt at belyse elevernes vurdering af, hvilke personlige og faglige kompetencer og kvalifikationer, som uddannelsen bibringer dem.

Samtlige af disse undersøgelser viser, at størsteparten af eleverne vurderer, at uddannelsen i høj grad er med til at udvikle eleverne på det personlige plan, og at de faglige kompetencer og kvalifikationer også styrkes. Resultaterne fra 2. delrapport viste endvidere, at den overvejende del (66%) af eleverne mente, at de ikke ville have kunnet styrke disse kvalifikationer gennem andre uddannelser end FUU. Resultaterne fra undersøgelserne gennemgås i det følgende - og ligesom i kapitel 8 er der også her tilstræbt en opdeling i elevernes "personlige udvikling/afklaring" og deres "faglige kvalifikationer/deres faglige afklaring". Det bør dog understreges, at denne opdeling er af analytisk karakter, og at der kan forekomme overlap i de fremhævede kompetencer og kvalifikationer.

Elevernes personlige udvikling og afklaring

Evalueringen har alle tre år vist, at de elever, som gennemgår et FUU-forløb, i høj grad oplever, at de udvikles personligt, og at denne personlige afklaring ofte er en forudsætning for den faglige afklaring.

I spørgeskemaundersøgelserne, der blev gennemført i 1998, blev såvel FUUelever som de unge i de ordinære ungdomsuddannelser, bedt om at angive, hvordan deres uddannelse især har udviklet dem som personer.

Tabel 9.1 viser, at FUU-eleverne i 1998 især fandt, at uddannelsen har gjort dem mere selvstændige og at den har udvidet deres horisont. I både undersøgelsen blandt FUU-elever samt i undersøgelsen blandt færdiguddannede elever fra 2000 ses samme mønster - dog er der her lidt færre FUU-elever der vurderer, at uddannelsen har udvidet deres horisont.19 Sammenligner man med de unge i ordinære uddannelser ses det, at disse unge også i høj grad finder, at deres uddannelse har gjort dem mere selvstændige, og at uddannelsen har udvidet deres horisont. Til forskel fra FUU-eleverne er unge i de ordinære ungdomsuddannelser derimod mere tilbøjelige til at angive, at uddannelsen har gjort dem mere klar over deres stærke og svage sider.

Hvad er det vigtigste FUU-uddannelsen/din ungdomsuddannelse har betydet for dig som person?

Tabel 9.1

Undersøgelse blandt FUU-
elever:
1998
Undersøgelse blandt FUU-
elever: 2000
Undersøgelse blandt færdig-
uddannede FUU-
elever 2000
Unge i de ordinære ungdoms-
uddannelser.
2000
Den har styrket min selvtillid 28% 32% 28% 29%
Den har gjort mig mere selvstændig 45% 41% 35% 49%
Den har gjort mig mere klar over, hvad der er mine stærke og svage sider 27% 27% 26% 40%
Den har givet mig nye interesser 19% 14% 12% 23%
Den har styrket min evne til at arbejde sammen med andre 14% 14% 10% 23%
Den har udvidet min horisont 37% 28% 30%   44%
Den har gjort mig bedre til at formulere mig 6% 5% 2% 21%
Den har gjort mig bedre til at tage ansvar 26% 19% 14% 33%

Anm. : Tabellen summer ikke til 100%, idet respondenterne har haft mulighed for at sætte tre krydser. Data fra 1. delrapport og 2000

Med udgangspunkt i undersøgelsen blandt FUU-elever fra 2000 har vi endvidere undersøgt, om der er et mønster i, hvad FUU'en betyder for elever med forskellig alder, køn og skolemæssige forudsætninger.

Resultaterne af denne analyse viser, at elevernes alder har stor betydning for, hvilke personlige kompetencer, de mener, er blevet styrket. Det er således karakteristisk, at jo yngre eleverne er, des mere tilbøjelige er de også til at angive, at uddannelsen har gjort dem mere selvstændige - 46% af de 15-20-årige vælger således at sætte ét af deres kryds her, mens kun 25% af eleverne over 31 år gør det samme. Omvendt er det karakteristisk, at jo ældre eleverne er, des mere tilbøjelige er de til at sætte ét af deres tre kryds ved, at uddannelsen har gjort dem mere klar over deres svage og stærke sider. En tilsvarende analyse med udgangspunkt i undersøgelsen blandt færdiguddannede FUU-elever viser tilsvarende tendenser.

Analysen af undersøgelsen blandt FUU-elever 2000 viser endvidere, at der er sammenhæng mellem hvilket karaktergennemsnit, eleverne havde, da de forlod folkeskolen, og deres vurdering af, hvilke personlige kompetencer, FUU'en særligt har været med til at udvikle. Særlig karakteristisk er det her, at jo lavere karaktergennemsnittet fra folkeskolen er, des mere tilbøjelige er eleverne til at angive, at FUU'en har styrket deres selvtillid. 40% af de elever, der har et karaktergennemsnit under 7 vurderer således, at uddannelsen har styrket deres selvtillid, mens det samme kun er tilfældet for 26% af eleverne med et snit over 9. Denne tendens er endnu mere udpræget i undersøgelsen blandt færdiguddannede FUU-elever.

Derudover viser resultaterne, at elevernes køn ikke kan siges at have nogen særlig betydning for, hvilke personlige kompetencer der styrkes.

Sammenfattende kan det således konkluderes, at de yngre elever gennem FUU især oplever, at være blevet mere selvstændige, mens de ældre elever især angiver, at de er blevet mere klar over deres svage og stærke sider. Endelig angiver elever, der har et lavt karaktergennemsnit fra folkeskolen, i langt højere grad end andre elever, at de har fået styrket deres selvtillid.

Resultaterne fra undersøgelsen blandt FUU-eleverne i 1998 viser endvidere, at deres personlige udvikling i høj grad også har drejet sig om at skabe klarhed omkring fremtidige mål, om øget modenhed, om at skabe et større socialt netværk, samt om udviklingen af en større livsglæde. Andre resultater peger ligeledes på, at FUU'en i høj grad virker afklarende: hele 81% af eleverne svarer således, at uddannelsen i høj grad eller i nogen grad har gjort dem afklarede med hensyn til hvilken uddannelse de fremover vil tage. Andre af de skriftlige kommentarer viser i den forbindelse, at afklaringen om job og uddannelse ofte sker, fordi eleven får mulighed for at afprøve forskellige ting i løbet af uddannelsen.20

I undersøgelsen blandt FUU-elever fra 1999 tilkendegav hele 83% af eleverne, at FUU'en har været gavnlig for deres personlige udvikling.

Har FUU udviklet dig personligt?

Tabel 9.2

I stort omfang I et vist
omfang
I begrænset
omfang
Slet
ikke
Ved
ikke
Total
52% 31% 9% 4% 4% 100%

Antal svar: 963. Data fra 2. delrapport

I undersøgelserne blandt FUU-elever og blandt de færdiguddannede FUU-elever fra 2000, er eleverne blevet bedt om at svare på, om FUU-forløbet har betydet andet for dem, end de personlige og faglige faktorer, som er nævnt i tabel 9.1 og tabel 9.4.21 Hertil svarede 47% af de færdiguddannede FUU-elever "Ja", mens 41% af FUU-eleverne i undersøgelsen fra 2000 også svarer bekræftende. Resultaterne af de to undersøgelser peger endvidere på, at de "andre" ting, der har haft betydning for eleven, typisk omhandler:

  • At eleven via FUU'en er blevet i stand til at gøre ting, som han eller hun ellers ikke ville have haft mulighed for. Heriblandt nævnes det, at uddannelsen har åbnet døre, man ikke selv kunne, at man fik kontakter i det rigtige miljø, eller at man via FUU'en er blevet i stand til at komme ind på en uddannelse, som man ellers ikke ville have kunnet komme ind på.
  • At eleven blev moden og afklaret gennem forløbet, at han/hun er blevet bedre til at omgås andre mennesker og mere udadvendt, og at han/hun har opnået en større tolerance og forståelse. En del skriver også, at de har lært disciplin, og at fungere efter samfundets spilleregler.
  • At eleven har fået tid - og pusterum - til, på en fornuftig måde at forholde sig til sin situation og dermed ro til at afklare de langsigtede ønsker. Mange skriver således 20 Se evt. kapitel 9 i 1. delrapport. også, at de ikke kun har fået en mulighed for at finde ud af hvad de ville, men også undervejs har måttet erkende, at der var veje, de ikke ville eller kunne betræde.
  • At eleven via FUU har ændret sit syn på uddannelse. Hvor videre uddannelse så-ledes før var utænkeligt, har FUU-forløbet gjort, at eleven nu ser mere uddannelse som en god mulighed.
  • At eleven turde prøve nye ting - dvs. turde sprænge grænser for sig selv eller sætte sig ud over de normer, man tidligere følte sig tvunget af.
  • At eleven har fået mod på livet og på at tage udfordringer op, som man måske før ville have ladet ligge.
  • At eleven er blevet fagligt dygtigere inden for sit område eller har lært nogle vigtige færdigheder, fx engelsk.
  • At eleven gennem FUU-forløbet har fået en elevplads, et fast job eller i færre tilfælde selv åbnet egen virksomhed.

Endelig anfører nogle elever dog også, at det er svært at skelne imellem, hvilken udvikling der er en effekt af FUU'en, og hvilken udvikling, der måske rettere er en almindelig konsekvens af alderen.

Sammenfattende er det således muligt at konkludere, at undersøgelserne alle tre år peger på, at eleverne på Den Fri Ungdomsuddannelse i høj grad oplever, at uddannelsen er med til at modne dem og udvikle dem personligt. Dette sker blandt andet ved, at uddannelsen skaber nogle rammer for eleverne som gør, at de tør kaste sig ud i ting, de ellers ikke ville have turdet. Uddannelsen er også med til at åbne de døre, eller skabe de kontakter, som eleverne ofte mangler for at kunne komme inden for den verden, de gerne vil begå sig professionelt i (jf. afsnit 8.5).

Faglige kvalifikationer og faglig afklaring

Rettes blikket mod de mere faglige områder, viser resultater fra både 1998 og 2000, at elever på FUU i betydeligt højere grad end elever på de ordinære ungdomsuddannelser vurderer, at deres uddannelse har styrket deres kreative evner: Ligeledes er en anden væsentlig forskel på de to grupper begge år, at FUU-elever i højere grad end eleverne på de ordinære uddannelser vurderer, at deres uddannelse har givet dem nogle bestemte færdigheder. Således har 22% af FUU-eleverne i 2000 nævnt dette som en af de tre vigtigste ting, mens det samme kun var tilfældet for 7% af eleverne på de ordinære ungdomsuddannelser.22 Undersøgelsen viser endeligt også, at FUUeleverne i højere grad end elever i de ordinære ungdomsuddannelser finder, at deres uddannelse har gjort dem mere parate til at tage en uddannelse. Resultaterne fremgår af tabel 9.4.

Også undersøgelsen fra 1999 viser, at langt størstedelen af eleverne (82%) mener, at Den Fri Ungdomsuddannelse i "stort" eller "et vist" omfang har styrket nogle bestemte kvalifikationer eller færdigheder hos dem.23

Har FUU styrket nogle bestemte kvalifikationer eller færdigheder hos dig?

Tabel 9.3

I stort omfang I et vist omfang I begrænset omfang Slet ikke Ved ikke Total
50% 32% 6% 6% 6% 100%

Antal svar: 939. Data fra 2. delrapport I begge elevundersøgelser fra 2000 er eleverne blevet bedt om at tage stilling til yderligere 2 udsagn, nemlig om uddannelsen har gjort dem mere afklaret om, hvad de vil lave i fremtiden - og om uddannelsen har gjort dem mere parat til at tage en uddannelse.

Resultaterne heraf viser, at uddannelsen i meget høj grad synes at være med til at afklare eleverne om, hvad de vil i fremtiden: hele 48% af FUU-eleverne og de færdiguddannede FUU-elever vælger at sætte ét af deres tre kryds ved denne mulighed, og 28% af deltagerne i undersøgelsen blandt FUU-elever vælger at tilkendegive, at FUU'en har gjort dem mere parat til at tage en uddannelse, mens det samme er tilfældet for 34% af de færdiguddannede elever.

At uddannelsen er med til at afklare fremtidige ønsker, synes således at være en af de faktorer, der på det faglige/personlige plan betyder mest for FUU-eleverne.

Hvad er det vigtigste FUU-uddannelsen/din ungdomsuddannelse har betydet for dig som person? / de faglige aspekter

Tabel 9.4

Undersøgelse blandt FUU-elever 1998 Undersøgelse blandt FUU-elever 2000 Færdig-
uddannede FUU-elever 2000
Unge i de ordinære ungdoms-
uddannelser 2000
Den har styrket nogle bestemte færdigheder 29% 22% 19% 7%
Den har styrket mine kreative evner 44% 36% 27% 12%
Den har gjort mig mere afklaret om, hvad jeg vil lave i fremtiden Er ikke indeholdt i 1998-undersøgelsen 48% 48% 24%
Den har gjort mig mere parat til at tage en uddannelse Er ikke indeholdt i 1998-undersøgelsen 28% 34% 13%

Anm.: Tabellen summer ikke til 100%, idet respondenterne har haft mulighed for at nævne tre ting. Denne tabel er et fraklip fra den tidligere viste tabel 9.1 Data fra 1. delrapport og 2000.

Med udgangspunkt i undersøgelsen blandt FUU-elever fra 2000 har vi også på dette punkt undersøgt, om der er en sammenhæng mellem FUU-elevernes vurdering af de res faglige kompetencers udvikling gennem FUU og elevernes baggrundskarakteristi ka.. Analysen viser, at elever, der har et højt karaktergennemsnit fra folkeskolen, er mere tilbøjelige til at vurdere, at uddannelsen har gjort dem mere afklarede om, hvad de vil lave i fremtiden. 50% af de elever, der har et karaktergennemsnit på over 9 an giver dette med ét af deres tre kryds, mens det samme kun er tilfældet for 35% af ele verne med et snit under 7. Samme tendens genfindes i spørgsmålet, om uddannelsen har styrket elevernes kreative evner eller nogle bestemte færdigheder - her er det og så i særlig grad elever med et højt karaktergennemsnit, der er tilbøjelige til at mene, at uddannelsen har været med til at udvikle sådanne evner og færdigheder.

Sammenfattende er det således karakteristisk, at bogligt stærke elever i højere grad end andre angiver at være blevet afklaret med hensyn til, hvad de vil lave i fremtiden, og at de bruger uddannelsen til at styrke nogle bestemte færdigheder og deres kreati ve evner. Dette vil med andre ord sige, at der er en tendens til at de bogligt stærke elever anvender uddannelsen til at styrke de mere faglige kompetencer, hvorunder de opnår faglig afklaring, mens de bogligt svagere elever i højere grad bruger uddannel sen til en mere personlig afklaring og udvikling - herunder i særdeleshed, at de får styrket deres selvtillid.

Undersøgelsen fra 2000 viser endvidere, at de færdigheder, som uddannelsen har styrket hos eleverne, særligt angives at være de kreative færdigheder og kvalifikationer, samt de teoretiske kvalifikationer.

Har du på Den Fri Ungdomsuddannelse fået styrket bestemte færdigheder/ kvalifikationer?

Tabel 9.5

Ja-procent i undersøgelse blandt FUU-elever 2000 Ja-procent i undersøgelse blandt færdig-
uddannede 2000
Antal svar i undersøgelse blandt FUU-elever Antal svar i undersøgelse blandt færdig-
uddannede
Kreative færdigheder/kvalifikationer 83% 81% 862 578
Håndværksmæssige, praktiske færdigheder/kvalifikationer 48% 55% 695 527
Teoretiske færdigheder/kvalifikationer 66% 72% 721 525
Andre færdigheder/kvalifikationer 48% 51% 590 432

Data fra 2000.

I såvel undersøgelsen blandt FUU-elever som i undersøgelsen blandt de færdiguddannede FUU-elever fra 2000, har eleverne haft mulighed for at uddybe, hvilke kvalifikationer inden for hvert af de fire områder, de mere præcist mener, er blevet styrket.

Resultaterne viser, at der er et meget bredt felt af kreative områder, inden for hvilke eleverne angiver at have styrket deres færdigheder. De tre kreative områder, der nævnes hyppigst, er skuespil/drama, tegning og dans. Andre områder, der også nævnes ofte, er sang, musik, maleri, keramik, medieproduktion, foto, design, sproglige/ tekstlige områder, samt områder inden for pædagogik og skønhedspleje - fx makeupartist.

Med hensyn til de håndværksmæssige og praktiske færdigheder, går følgende færdigheder hyppigt igen: teknikker i at sætte lys og regulere lyd, fotografiske teknikker, færdigheder i skønhedspleje og edb-anvendelse, syning, samt forbedrede kundskaber i madlavning, tegning, maleri, teater og akrobatik. Andre håndværksmæssige færdigheder, der også nævnes relativt ofte, er massage og indsigt i zoneterapi.

Blandt de teoretiske færdigheder og kvalifikationer, eleverne mener, de er blevet styrket i, er det kendetegnende, at dette i udpræget grad handler om de almene kundskaber, som eleverne gennem forløbet har tilegnet sig. Disse teoretiske færdigheder stammer således fra de mest almindelige skolefag, som eleven kan have gennemført på HF, VUC eller lignende, og det fremhæves således, at eleverne er blevet bedre til blandt andet dansk, engelsk, matematik, filosofi, psykologi, samfundsfag, grammatik og retstavning. Blandt de teoretiske færdigheder, som ikke i samme grad er indhentet gennem de almene skolefag handler de typiske besvarelser om, at man er blevet styrket i musikteori og teorier omkring lyd, eller at man har fået øget indsigt i anatomi og bevægelseslære. Endelig er en del elever også blevet styrket teoretisk i kunstteori, teaterteori og teorier om skønhed.

Endelig har eleverne også kunnet uddybe, hvilke andre færdigheder, de har fået styrket. Det fremgår heraf, at det typisk er elevernes selvstændighed, eller deres selvtillid og selvdisciplin, der er blevet forbedret. Hertil kommer forbedrede evner til at kommunikere, til at samarbejde eller til at tage ansvar for sig selv og andre. Endelig er der også en del elever, som skriver, at de har lært forskellige terapiformer, at de har opnået viden om pædagogik, en evne til at skabe overblik, indsigter omkring skønhed, computerbrug samt øget medmenneskelighed og tolerance.

66% af de færdiguddannede FUU-elever tilkendegiver videre, at de har planer om at bruge disse færdigheder og kvalifikationer til en eller flere bestemte uddannelser, mens 17% angiver, at de "måske" vil anvende færdighederne til at gennemføre en bestemt uddannelse.

Forventer du at bruge disse færdigheder/kvalifikationer til en eller flere bestemte uddannelser?

Tabel 9.6

Ja Måske Nej Ved ikke Antal svar
Undersøgelse blandt FUU-elever 63% 23% 10% 5% 821
Undersøgelse blandt færdiguddannede FUU-elever 66% 17% 13% 4% 548

Data fra 2000.

Videre angiver 65% af de færdiguddannede FUU-elever, at de forventer at bruge deres færdigheder til et eller flere bestemte erhverv, mens 17% angiver, at de måske vil gøre dette. Ca. lige store andele forventer altså at bruge færdigheder/kvalifikationer fra FUU i uddannelse og i beskæftigelse efter FUU.

Forventer du at bruge disse færdigheder/kvalifikationer til et eller flere bestemte erhverv?

Tabel 9.7

Ja Måske Nej Ved ikke Antal svar
Undersøgelse blandt FUU-elever 59% 23% 12% 6% 684
Undersøgelse blandt færdiguddannede FUU-elever 65% 17% 13% 5% 472

Data fra 2000.

På ovennævnte spørgsmål har FUU-eleverne og de færdiguddannede elever også kunnet angive "andre" ting, som de forventer at anvende de opnåede færdigheder og kvalifikationer til. Heraf fremgår det, at nogle elever finder, at de vil kunne anvende uddannelsen til almindelig menneskelig omgang, eller at de bruger uddannelsen i hverdagen og i fritiden, bl.a. til frivilligt arbejde.

Med udgangspunkt i undersøgelsen blandt FUU-elever fra 2000 har vi endvidere undersøgt, om nogle elevtyper er mere tilbøjelige til at angive, at de vil anvende de opnåede færdigheder og kvalifikationer til bestemte uddannelser eller erhverv. Denne analyse viser, at det særligt er de yngre elevgrupper, der vil anvende kompetencerne til bestemte uddannelser, mens de ældre elevgrupper er mere tilbøjelige til at angive, at de vil anvende uddannelsen til bestemte erhverv.

Det er også karakteristisk, at elever med et højt karaktergennemsnit fra folkeskolen i højere grad end elever med et lavt karaktergennemsnit angiver, at de vil anvende deres færdigheder til bestemte uddannelser eller erhverv. Denne tendens falder i god tråd med den tidligere omtalte tendens til, at de bogligt svage elever anvender uddannelsen til at opnå selvtillid og personlig afklaring, mens de bogligt stærke elever bruger uddannelsen til at styrke bestemte kvalifikationer og opnå en faglig afklaring.

På spørgsmålet om, hvorvidt eleven kunne have opnået disse færdigheder på en anden uddannelse end Den Fri Ungdomsuddannelse, svarer størstedelen af eleverne (66%) i 1999, at de ikke finder, at de kunne have styrket disse kvalifikationer på andre uddannelser end FUU. Dog mener 35% af eleverne, at de i stort eller i et vist omfang kunne have tilegnet sig de samme kvalifikationer på andre uddannelser. På fokusgruppemøderne i 1999, samt i kommentarer til spørgeskemaundersøgelsen udtrykker eleverne da også hyppigt, at FUU har styrket dem på områder, som det øvrige uddannelsessystem ikke kunne. Eleverne nævner således, at de har lært sig selv bedre at kende, er blevet afklarede omkring deres interesser, har fået øget selvtillid og mod på at prøve nye ting. Mange elever skriver også i kommentarerne, at de har fået en udvidet kulturel og social forståelse, samt et mere nuanceret menneskesyn.24

Tror du, at du kunne have styrket disse kvalifikationer på andre uddannelser end Den Fri Ungdomsuddannelse?

Tabel 9.8

I stort omfang I et vist omfang I begrænset om-fang Slet ikke Total
7% 28% 44% 22% 101%

Antal svar: 841. Data fra 2. delrapport

En nærmere analyse viser, at når man sammenholder elevernes svar på dette sidste spørgsmål med deres skolemæssige baggrund, viser det sig, at der blandt elever med et lavt karaktergennemsnit er en højere andel der mener, at kvalifikationerne kunne være styrket på andre uddannelser end FUU, mens elever med et højt karaktergennemsnit i højere grad er mere afvisende overfor denne tanke. Det er ikke muligt, med sikkerhed at fastslå, hvad årsagen til denne forskel er. En mulig forklaring kan være, at en del af de bogligt svage elever først og fremmest har behov for at styrke nogle basale skolemæssige færdigheder, mens de bogligt stærkere elever kan have mere specifikke interesser og ideer, som ikke kan opfyldes indenfor de øvrige ungdomsuddannelser.25

I 1998 blev FUU-eleverne ligeledes bedt om at vurdere, hvilken betydning FUU har haft for deres ønsker og muligheder. Resultaterne viser, at hovedparten (83%) af FUU-eleverne vurderer, at FUU i "høj" eller "nogen" grad har øget deres motivation for videreuddannelse og at den også har styrket deres forudsætninger for det (74%).

Hvilken betydning har FUU haft for dine ønsker og muligheder?

Tabel 9.9

Den Fri Ungdomsuddannelses betydning I høj grad I nogen grad I begræn set grad Slet ikke Ved ikke Antal svar
Den har givet mig mere lyst til at uddanne mig i fremtiden 46% 37% 9% 4% 4% 720
Den har gjort mig mere afklaret overfor, hvilken uddannelse jeg vil tage fremover 43% 38% 9% 6% 3% 721
Den har styrket mine muligheder for at søge ind på en eller flere bestemte uddannelser 46% 28% 12% 7% 8% 719
Den har lært mig nogle ting, som vil gøre det lettere for mig at få et arbejde 37% 32% 15% 7% 10% 719
Den har rustet mig til bedre at kunne klare mig i udlandet 23% 20% 16% 21% 21% 698

Data fra 1. delrapport Disse resultater er i god overensstemmelse med resultaterne fra undersøgelserne i 2000, hvor omkring halvdelen af FUU-eleverne og de færdiguddannede tilkendegiver, at de nu har mere lyst til uddannelse end de havde før FUU. En næsten lige så stor andel vurderer dog, at deres lyst til videre uddannelse er den samme, som før de startede på FUU'en. Sammenligner man dette med elever i ordinære ungdomsuddannelser, ses det, at FUU-eleverne bliver påvirket mere i retning af øget uddannelse, end elever i de ordinære ungdomsuddannelser gør det. Kun 26% af eleverne i de ordinæ-re ungdomsuddannelser tilkendegiver således, at deres lyst til uddannelse er større end den var, da de påbegyndte ungdomsuddannelsen. Disse store forskelle betyder dog ikke nødvendigvis, at FUU er mere uddannelsesmotiverende, men måske snarere, at elever i de ordinære ungdomsuddannelser i forvejen har større lyst til videre uddannelse, end elever på Den Fri Ungdomsuddannelse.

Har Den Fri Ungdomsuddannelse påvirket din lyst til videre uddannelse?

Tabel 9.10

Undersøgelse blandt FUU-elever Undersøgelse blandt færdigud dannede FUU-elever Undersøgelse blandt unge i ordi nære ungdomsud dannelser
Jeg har mere lyst til videre uddannelse nu end før jeg begyndte på min uddannelse 52% 49% 26%
Jeg har samme lyst til uddan nelse… 45% 47% 64%
Jeg har mindre lyst til uddan nelse… 4% 4% 11%
Antal svar (N) 906 584 1063

Data fra 2000.

En nærmere analyse af både undersøgelsen blandt FUU-elever og undersøgelsen blandt færdiguddannede FUU-elever viser, at jo yngre eleverne er, des mere påvirker uddannelsen deres lyst til mere uddannelse. 53% af de 15-20-årige i undersøgelsen blandt FUU-elever angiver således, at de har mere lyst til uddannelse nu end før FUU'en, mens kun 44% af eleverne over 31 år angiver det samme. Denne tendens er endnu mere udtalt i undersøgelsen blandt færdiguddannede elever.

Analyser blandt de færdiguddannede elever viser endvidere, at elever med et lavt ka raktergennemsnit fra folkeskolen i højere grad end andre elever tilkendegiver, at de nu har mere lyst til uddannelse end før FUU'en. Samme tendens genfindes dog ikke i undersøgelsen blandt FUU-eleverne fra 2000. I begge undersøgelser er der ingen særlige forskelle i kønnenes vurdering af spørgsmålet.

Undersøgelsen blandt FUU-eleverne fra 2000 viser også, at 47% af eleverne mener, at FUU'en i "høj grad" har forbedret deres mulighed for at gennemføre videre uddan nelse, mens 35% angiver, at uddannelsen i "høj grad" har forbedret deres mulighed for at finde arbejde. De tilsvarende tal for undersøgelsen blandt færdiguddannede FUU-elever er en anelse lavere, men på samme niveau.

Har Den Fri Ungdomsuddannelse forbedret dine muligheder…

Tabel 9.11

I høj
grad
I nogen grad I begrænset grad Slet
ikke
Antal
svar
For at gennemføre videre uddannelse?
Undersøgelse blandt FUU-elever 47% 35% 10% 8% 871
Undersøgelse blandt færdiguddannede FUU-elever 43% 35% 11% 11% 568
For at finde beskæftigelse/arbejde ?
Undersøgelse blandt FUU-elever 35% 39% 15% 12% 802
Undersøgelse blandt færdiguddannede FUU-elever 32% 36% 17% 16% 530

Data fra 2000.

Ser man nærmere på resultaterne fra undersøgelsen blandt FUU-eleverne viser der sig igen en tendens til, at det er de yngre elever som er mest enige i, at uddannelsen har forbedret deres muligheder for at gennemføre videre uddannelse, mens elever over 31 år ikke i nær samme grad er enige heri. 48% af de 15-20 årige mener således, at uddannelsen "i høj grad" har forbedret muligheden for at gennemføre videre uddannelse, mens kun 23% i aldersgruppen over 31 år angiver en tilsvarende vurdering. Samme tendens genfindes i undersøgelsen blandt færdiguddannede elever. Analysen viser også, at det særligt er elever med et højt karaktergennemsnit som vurderer, at deres mulighed for at gennemføre videre uddannelse er blevet styrket, mens elever med et lavere karaktergennemsnit ikke med samme hyppighed angiver, at dette i "høj grad" er tilfældet. Dette gør sig gældende i såvel undersøgelsen blandt FUU-elever som i undersøgelsen blandt de færdiguddannede FUU-elever.

Desuden er de ældre elevgrupper en del mere enige i, at uddannelsen i høj grad har forbedret deres muligheder for at finde beskæftigelse, end de yngre elevgrupper er. 58% af de elever, som i undersøgelsen blandt FUU-eleverne 2000 er over 31 år angiver således, at uddannelsen i "høj grad" har forbedret deres mulighed for at finde beskæftigelse, mens kun 33% af eleverne i aldersgruppen 15-20 år mener det samme.

Sammenfattende tegner der sig således et billede af, at uddannelsen påvirker de yngre elever i retning af at ville - og kunne - tage mere uddannelse, mens de ældre elever i højere grad bruger uddannelsen i erhvervsmæssig sammenhæng, hvor den efter deres eget udsagn i væsentlig grad forbedrer deres mulighed for at finde beskæftigelse. Dette indikerer således, at uddannelsen giver de unge lyst og forbedrede muligheder for at gennemføre videre uddannelse, mens de ældre elever bruger uddannelsen til at kvalificere sig erhvervsmæssigt inden for netop det område, de ikke før har haft (økonomisk) mulighed for at gøre.

9.2. Vejledervurderinger af kompetencer og kvalifikationer

I dette afsnit belyses vejledernes vurdering af, hvilke kompetencer og kvalifikationer, eleverne opnår gennem Den Fri Ungdomsuddannelse. Vejlederne har dels fremsat denne vurdering i vejlederundersøgelsen fra 1998, dels har spørgsmålet været til diskussion i forbindelse med de fokusgruppemøder, der har været afholdt i løbet af evalueringen 1998-2000. På fokusgruppemøderne i 2000 har vi endvidere søgt at behandle spørgsmålet som et selvstændigt tema, hvor vejlederne har haft mulighed for at gå i dybden med deres vurdering af, hvilke kompetencer og kvalifikationer, eleverne bibringes.

Undersøgelsen fra 1998 viser, at vejlederne især finder, at uddannelsen bibringer eleverne en øget selvtillid, en større selvstændighed samt at uddannelsen har styrket den unges evne til at tage ansvar for sit eget liv. 86% af vejlederne tilkendegiver således, at de mener, at "næsten alle" eller "mere end halvdelen" af eleverne har fået styket deres selvtillid, ligesom 85% af vejlederne også vurderer, at "næsten alle" eller "mere end halvdelen" af eleverne gennem FUU'en har opnået større selvstændighed. Disse vurderinger er i god overensstemmelse med elevernes egne vurderinger af, hvilke kompetencer de er blevet bibragt: i undersøgelsen blandt FUU-eleverne fra 1998 og 2000, hvor eleverne måtte vælge tre områder, hvor uddannelsen havde udviklet dem mest, sås det som tidligere anført, at nogle af de områder med den største elevtilslutning, var i spørgsmålet om styrket selvtillid og øget selvstændighed.

På spørgsmålet om, hvorvidt eleverne har opnået større adgangsgivende kompetence til at søge ind på en eller flere bestemte uddannelser svarer 54% af vejlederne, at de mener dette er tilfældet for "næsten alle" eller "mere end halvdelen" af eleverne. Området er således det forhold, som vejlederne bedømmer mindst positivt - men trods dette er det altså kun 13% af vejlederne der mener, "under halvdelen" eller "næsten ingen" elever opnår en adgangsgivende kompetence.

Hvor mange af de FUU-elever, du som vejleder har mødt, har opnået følgende PÅ GRUND af FUUforløbet?

Tabel 9.12

Har opnået…. Næsten alle Mere end halvdelen Omkring halvdelen Under halvdelen Næsten ingen Ved ikke N
Styrket selvtillid 60% 26% 5% - - 9% 334
Større selvstændighed 58% 27% 6% - - 8% 332
Større adgangsgivende kompetence til at søge ind på en eller flere bestemte uddannelser 18% 36% 22% 10% 3% 11% 321
Styrket den unges evne til at tage ansvar for sit eget liv 49% 34% 7%   1% - 9% 328
Større motivation til at tage en uddannelse, end han/ hun havde før 37% 36% 9% 4% 1% 13% 327
Større klarhed om, hvad der er hans/hendes stærke og svage sider   42% 37% 9% 2% - 11% 329
Styrket evne til at arbejde sammen med andre 30% 34% 10% 3% 1% 21% 327

Data fra 1998 På de fokusgruppemøder, der har været afholdt med vejledere i 2000, har elevernes kompetencer og kvalifikationer også været behandlet som et selvstændigt tema. Re sultaterne af disse møder viser, at vejlederne især mener, at eleverne får styrket de res selvtillid, og at elever med lavt selvværd eller med dårlige oplevelser i bagagen i mange tilfælde får sig en succesoplevelse, som bringer dem til igen at turde tro på sig selv, og til at turde kaste sig ud i nye ting. De unge får mere personlig gennemslags kraft, og de bliver mere modne.

Desuden finder vejlederne, at elevernes personlige udvikling ofte drejer sig om at bli ve afklaret omkring, hvilken vej de skal gå, eller i hvert fald hvilken vej de ikke skal gå. Vejlederne har på møderne også fremhævet, at det er utroligt svært at adskille udvik lingen af de personlige og de faglige kompetencer, idet disse ifølge vejlederne er nøje forbundet. Mange vejledere har dog også givet udtryk for, at de helst ser, at der er et fagligt indhold i planerne - et mål om udvikling af personlige kompetencer alene er således ikke holdbart ifølge mange vejlederes vurdering.

På spørgsmålet om, hvilke faglige kompetencer eleverne bibringes, har mange vejle deres svar været, at det er svært at generalisere herom, da uddannelsen jo netop er meget individuel. Nogle vejledere har dog givet udtryk for, at de stærke elever ofte får kreative færdigheder med sig, mens det for de svagere elever kan være svære at pege på, hvad de får med sig, rent fagligt. Andre vejledere har dog bare nøjedes med at konstatere, at nogle elever får meget specifikke faglige færdigheder med sig (fx indenfor de kreative områder eller med en decideret uddannelse som eksempelvis makeupartist), mens andre elever i højere grad bliver styrket inden for de almene områder som sprog eller dansk.

9.3. Aftagervurderinger af kompetencer og kvalifikationer

I dette afsnit belyses FUU-elevernes kompetencer og kvalifikationer, gennem de vurderinger, som aftagere af FUU-eleverne har angivet. PLS RAMBØLL Management har således i 2000 gennemført en undersøgelse blandt de institutioner og virksomheder, der aftager færdiguddannede FUU-elever. De aftagende institutioner og virksomheder er identificeret ved via oplysninger fra FUU-elever der har deltaget i evalueringens spørgeskemaundersøgelser og angivet, at de har afsluttet Den Fri Ungdomsuddannelse.

9.3.1. Metodiske forbehold vedrørende aftagerundersøgelsen

Det skal indledningsvis fremhæves, at en "aftagerundersøgelse" af Den Fri Ungdomsuddannelse er problematisk at gennemføre af flere grunde. Overordnet har uddannelsen en karakter, der vanskeliggør en repræsentativ aftagerundersøgelse, som er mulig ved traditionelle uddannelser.

En aftagerundersøgelse vanskeliggøres af bl.a. følgende: Da en stor procentdel af dimittenderne fra Den Fri Ungdomsuddannelse videreuddanner sig efter at have afsluttet FUU'en udgøres "aftagerne" af FUU-eleverne i de fleste tilfælde af uddannelsesinstitutioner fx gymnasier eller tekniske skoler. På uddannelsesinstitutionerne vil man ikke nødvendigvis have specifik viden om, hvorvidt en given elev har et FUU-forløb bag sig eller have fokus på det. Ydermere kan det være vanskeligt entydigt at indkredse, hvem på uddannelsesinstitutionen, der skal interviewes som aftager. At søge at belyse aftagervurderinger på uddannelsesinstitutioner bliver dermed nærmest en kunstig og "usynlig" problemstilling.

Nogle FUU-elever bliver efter Den Fri Ungdomsuddannelse beskæftiget indenfor områder, der ikke har nogen faglig relation til Den Fri Ungdomsuddannelse - fx beskæftigelse i butikker eller tankstationer. Det vil i en del af disse tilfælde ikke være relevant at interviewe deres arbejdsgiver, som en aftager af FUU-elever. Arbejdsgiveren vil i en del tilfælde ikke en gang være vidende om, at den unge har et FUU-forløb bag sig.

FUU-elever spreder sig antalsmæssigt på mange forskellige institutioner og virksomheder. Dette betyder, at den enkelte aftager, i de tilfælde sådanne kan identificeres, måske kun har en enkelt elev at forholde sig til, hvilket vanskeliggør, at aftageren i sin vurdering generaliserer på baggrund af denne ene person. En aftagerundersøgelse fungerer bedst på områder, hvor der er aftagere, der møder et vist antal nyuddannede, og dermed har et vist antalsmæssigt grundlag for generalisering og sammenligning.

Som følge af disse faktorer har det derfor været meget kompliceret at identificere relevante aftagerinstitutioner, hvorfor antallet af gennemførte interview kun udgør i alt 31. I undersøgelsen er 100 "aftagere" blevet forsøgt kontaktet, men en stor del af disse har ikke kunnet interviewes, idet de ikke opfatter sig som egentlige aftagere af FUU-elever. 39 af de 69 frafaldne respondenter har således givet den begrundelse, at de "har svært ved at identificere FUU'erne i mængden". Alle tal i dette afsnit - må derfor tolkes med stor varsomhed.

9.3.2. Aftagernes kendskab til Den Fri Ungdomsuddannelse

Aftagerne af FUU-eleverne omfatter virksomheder - både offentlige og private - dvs. arbejdsgivere, der beskæftiger elever, som har gennemført Den Fri Ungdomsuddannelse samt uddannelsesinstitutioner - fx gymnasier eller tekniske skoler. Da en stor procentdel af dimittenderne fra Den Fri Ungdomsuddannelse videreuddanner sig efter at have afsluttet FUU'en, udgøres "aftagerne" af FUU-eleverne i de fleste tilfælde af uddannelsesinstitutioner. Undersøgelsen viser, at 39% af de interviewede aftagere er "andre" uddannelsesinstitutioner end gymnasiet/HF, handelsskolen eller teknisk skole. Der er oftest tale om andre ungdomsuddannelser, typisk studenterkurser, mens design og andre håndarbejdsskoler dog også er repræsenteret. 29% af aftagerne er gymnasiet/HF, mens 7% af aftagerne er private virksomheder.

16% af aftagerne angiver at de har et stort kendskab til FUU, mens 58% vurderer deres kendskab til at være "nogenlunde". 26% mener, at deres kendskab til FUU er "ringe".

Undersøgelsen blandt aftagerinstitutionerne viser endvidere, at 74% af aftagerne generelt er positive overfor Den Fri Ungdomsuddannelse, mens 19% hverken er særligt positive eller negative. De positive vurderinger begrundes med, at uddannelsen er god, fordi den er med til at afklare de unge om deres fremtidige uddannelsesvalg, fordi den er fleksibel, kan tilrettelægges individuelt, og fordi den giver de unge nogle valgmuligheder. Når uddannelsen vurderes negativt, begrundes det med, at den bruges for meget af de stærke elever, som i forvejen ved, hvad de vil inden for det traditionelle uddannelsessystem, og som derfor bare spilder tiden med FUU'en.

Hvad er din generelle holdning til Den Fri Ungdomsuddannelse?

Tabel 9.13

Procent Antal
Positiv 74% 23
Neutral 19%   6
Negativ 7% 2

Antal svar (N): 31. Data fra 2000.

71% af aftagerne oplyser, at de har haft personlig kontakt med de personer fra Den Fri Ungdomsuddannelse, som de har ansat i virksomheden eller optaget på uddannelsen, mens 23% siger, at de ingen personlig kontakt har haft. 7 procent angiver, at den personlige kontakt har været begrænset.

Uddannelsesinstitutionerne er i undersøgelsen blevet spurgt om, hvilken betydning en gennemført FUU har haft af betydning for optagelsen på uddannelsen. Hertil svarer 42%, at FUU "ingen betydning" har for uddannelsesoptaget, mens 29% vurderer, at den gennemførte FUU har haft "en vis betydning. Endelig mener 17%, at FUU'en har haft "stor betydning" for uddannelsesoptaget. I aftagernes begrundelser for disse svar kan man læse, at FUU'en for mange institutioners vedkommende ikke betyder noget, fordi der stort set er frit optag på uddannelsen. Nogle institutioner anfører dog, at det betyder noget, hvad eleverne kan, mere end hvad de har papir på, og endelig er der nogle der angiver, at FUU-forløbet betyder noget for eleven på det modenhedsmæssige plan.

Hvilken betydning har en gennemført FUU for optagelsen på uddannelsen?

Tabel 9.14

Procent Antal
Ingen betydning 42% 10
En vis betydning 29% 7
Stor betydning 17% 4
Ved ikke 13% 3

Antal svar (N): 24. Data fra 2000.

De private og offentlige virksomheder er ligeledes blevet bedt om at vurdere, hvilken betydning den gennemførte FUU har haft af betydning for, at FUU-eleven blev ansat. To ud af de syv virksomheder angiver, at det gennemførte FUU-forløb havde stor betydning for ansættelsen, mens tre virksomheder angiver, at FUU-forløbet ingen betydning havde. Antallet af besvarelser er dog for lavt til, at der kan konkluderes noget sikkert ud fra disse.

Såvel arbejdsgivere som uddannelsesinstitutioner er blevet bedt om at tage stilling til, hvad der betyder mest: at den unge har gennemført en FUU - uanset hvad indholdet har været, eller om det er indholdet i FUU'en, der har størst betydning. Resultaterne viser, at det i overvejende grad er FUU'ens indhold, der er afgørende for aftagerne - denne holdning deles således af 61% af undersøgelsens respondenter. Undersøgelsen viser også, at de fleste aftagere sætter pris på, at der indgår boglige elementer i FUU'en - fx at uddannelsen har indeholdt enkeltfag fra HF.

Hvad betyder mest?

Tabel 9.15

Procent Antal
At den unge har gennemført en FUU - lige meget hvad indholdet er 10% 3
Hvad indholdet af FUU'en har været 61% 19
Ved ikke 29% 9

Antal svar (N): 31. Data fra 2000.

Aftagerne har også svaret på, om dimittender fra FUU typisk besidder styrker og svagheder, som adskiller sig fra andre unges.

På spørgsmålet, om FUU-elever typisk besidder styrker i forhold til andre unge, svarer fire ud af ti interviewpersoner, at de til i høj grad eller en vis grad finder, at dette er tilfældet. En fjerdedel angiver dog, at det "slet ikke" er tilfældet, ligesom en fjerdedel af respondenterne svarer "ved ikke". Af kommentarerne til spørgsmålet fremgår det, at stort set alle, der har uddybet deres svar finder, at FUU-eleverne er mere afklarede, modne, målrettede og selvstændige, end andre unge er.

Er det dit indtryk, at unge, der har gennemført FUU typisk besidder styrker i forhold til andre unge?

Tabel 9.16

Procent Antal
I høj grad 10% 3
I en vis grad 32% 10
I begrænset grad 10% 3
Slet ikke 23% 7
Ved ikke 26% 8

Antal svar (N): 31. Data fra 2000.

Aftagernes vurdering af FUU-elevernes svagheder viser, at fire ud af ti mener, at FUU-eleverne i begrænset grad eller slet ikke besidder svagheder i forhold til andre unge, mens omkring en tredjedel vurderer, at det i "en vis grad" er tilfældet. Der angives to typer af svagheder i de uddybende kommentarer. Den ene er, at FUUeleverne er mindre teoretisk funderede end andre unge - og bogligt svagere, mens den anden er, at FUU-eleverne har svært ved at affinde sig med faste rammer, herunder fremhæves særligt de rammer, der findes på de traditionelle ungdomsuddannelser såsom gymnasiet og HF.

Er det dit indtryk, at unge, der har gennemført FUU typisk besidder svagheder i forhold til andre unge?

Tabel 9.17

Procent Antal
I høj grad - -
I en vis grad 29% 9
I begrænset grad 10% 3
Slet ikke 29% 12
Ved ikke 23% 7

Antal svar (N): 31. Data fra 2000.

Endelig har uddannelsesinstitutionerne svaret på, hvordan FUU-eleverne klarer sig, sammenlignet med andre grupper af studerende. Størstedelen af respondenterne harværet tøvende overfor dette spørgsmål, hvilket illustreres af, at 14 af de 24 har svaret "ved ikke". Næsten alle de resterende har dog tilkendegivet, at der ingen forskel er mellem elever, der har gennemført Den Fri Ungdomsuddannelse, og andre grupper af studerende.

Hvordan klarer FUU'erne sig, sammenlignet med andre grupper af studerende?

Tabel 9.18

Procent Antal
Klarer sig generelt bedre - -
Klarer sig generelt dårligere 4% 1
Ingen forskel 38% 9
Ved ikke 58% 14

Antal svar (N): 24. Data fra 2000.


19 De lidt lavere procentandele kan skyldes, at der i spørgsmålet i 2000 indgår to ekstra svarmuligheder, som ikke indgik i 1998 undersøgelsen. Samtidig bedes eleverne i begge undersø-gelser om kun at sætte tre kryds. Dette forklarer, hvorfor næsten alle procentandele bliver lavere i 2000 undersøgelsen - og tages der højde herfor ses det dog, at der er ret stor ensartethed i de besvarelser, elverne angav i 1998 og de besvarelser, der er angivet i 2000.
20 Se evt. kapitel 9 i 1. delrapport.
21 De faglige faktorer gennemgås i næste afsnit, herunder også tabel 9.4
22 For en uddybning af resultaterne fra 1998, se kapitel 9 i 1. delrapport
23 Se kapitel 5 i 2. delrapport for en uddybning
24 Se evt. kapitel 5 i 2. delrapport
25 Se evt. kapitel 5 i 2. delrapport

 

10. Frafaldsanalyse





I dette kapitel undersøges det, hvorfor nogle elever starter på Den Fri Ungdomsuddannelse uden at gennemføre den, og om det er bestemte typer af elever, der afbryder uddannelsen.

Resultaterne, der præsenteres i afsnittet, er primært baseret på en telefoninterviewundersøgelse, som PLS RAMBØLL Management i 1999 gennemførte blandt 865 elever, der tidligere var startet på Den Fri Ungdomsuddannelse, men som havde afbrudt forløbet uden at gennemføre. Disse interview har givet mulighed for at analysere elevernes egne argumenter for deres frafald. Analysen heraf suppleres med en række sammenligninger mellem de frafaldne elever og FUU-elever, som fortsat er i gang med, eller har afsluttet uddannelsen.26

Cirka hver fjerde elev, der har påbegyndt Den Fri Ungdomsuddannelse, har valgt at afbryde uddannelsen igen. Ifølge tal fra Danmarks Statistik har i alt 15.852 elever påbegyndt FUU siden uddannelsens start i 1995. Heraf er 4.125 uddannelsesforløb afbrudt igen, svarende til, at 26% af de påbegyndte elever har afbrudt uddannelsen.27 Tallet er dog ikke en egentlig frafaldsprocent, da de 15.852 påbegyndte FUUforløb også omfatter elever, der netop er startet på FUU, og nogle af disse elever også vil afbryde uddannelsen.

Sammenlignes frafaldet på FUU med frafaldet i øvrige ungdomsuddannelser ses, at frafaldet på FUU er større end i de ordinære ungdomsuddannelser. På almengymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser er frafaldet således i 1998 ca. 15%, mens det på erhvervsgymnasiale uddannelser er 20%.28 Lidt over 40% af de indgåede EGUaftaler afbrydes.29

10.1. De frafaldnes beskæftigelse inden Den Fri Ungdomsuddannelse

De frafaldne elever blev i undersøgelsen spurgt, hvad de var beskæftiget med seks måneder før FUU. Svarene viser, at den største del (29%) af de unge havde erhvervsarbejde inden de startede på uddannelsen, mens en andel på 22% var i gang 26 Med mindre andet er anført, bygger resultaterne i dette kapitel på kapitel 7 i 2. delrapport. med en grundskoleuddannelse. 15% af eleverne var i gang med en ungdomsuddannelse. Endelig angiver 19% af eleverne deres beskæftigelse inden uddannelsesstarten som "andet". En gennemgang af beskrivelserne viser, at den største del af eleverne var på højskole. En anden stor del var under uddannelse på en anden slags skole, fx på frisørskole, teknisk skole, billedskole eller de fulgte enkeltfag på VUC eller HF. Endelig deltog en tredje stor gruppe i et produktionsskoleforløb.

Hvad lavede du 6 måneder før du begyndte på Den Fri Ungdomsuddannelse ?

Tabel 10.1

Procent
Jeg gik i folkeskole 11%
Jeg gik i privatskole 1%
Jeg gik på efterskole/ungdomshøjskole 10%
Jeg gik i gymnasiet 5%
Jeg gik på HF 3%
Jeg gik på teknisk skole (HTX - 3 år) 2%
Jeg gik på teknisk skole (HG/teknisk erhvervsuddannelse - 1 år) 2%
Jeg gik på handelsskole (HHX - 3 år) 1%
Jeg gik på handelsskole (HG/merkantil erhvervsuddannelse - 1 år) 1%
Jeg gik på en social- og sundhedsuddannelse (SOSU) 1%
Jeg gik på en landbrugsuddannelse -
Jeg gik på en erhvervsgrunduddannelse (EGU) -
Jeg gik på en pædagogisk grunduddannelse (PGU) -
Anden uddannelse 2%
Jeg havde erhvervsarbejde 29%
Jeg var arbejdsløs/i beskæftigelsesprojekt 8%
Andet 19%
Bistandshjælp   4%
Total 99%

Antal svar (N): 862. Data fra 2. delrapport.

Sammenholder man de frafaldnes beskæftigelse før starten på FUU med, hvad nuværende eller færdiguddannede elever lavede 6 måneder førend deres start på FUU, ses det, at der på dette punkt er to bemærkelsesværdige forskelle mellem de to grupper. Den ene forskel er, at der blandt de nuværende eller færdiguddannede elever er en større andel, der før starten på FUU var i gang med en "anden uddannelse" (16%), end tilfældet er hos de frafaldne elever (2%). Derimod tilkendegiver 29% af de frafaldne elever, at de før uddannelsesstarten havde erhvervsarbejde: dette gør sig "kun" gældende for 20% af de nuværende/færdiguddannede elever.

I undersøgelserne har vi spurgt såvel de frafaldne som tidligere og nuværende elever, om de har afbrudt en uddannelse, før de startede på Den Fri Ungdomsuddannelse. Svarene viser, at fire ud af ti frafaldne på et tidspunkt har været startet på en uddannelse, som de senere afbrød. Blandt de nuværende/færdiguddannede elever er denne andel 46%, hvilket ikke er nogen betydelig forskel.

Hele 24% af de frafaldne elever tilkendegiver i undersøgelsen, at de har gennemført og altså afsluttet en uddannelse, før de startede på Den Fri Ungdomsuddannelse. Det samme gælder for 22% af de nuværende eller færdiguddannede elever.

Har du gennemført og afsluttet en uddannelse før Den Fri Ungdomsuddannelse ?

Tabel 10.2

Ja Nej Total
24% 76% 100%

Antal svar (N): 862. Note: Såfremt man har gennemført og afsluttet en gymnasial- eller erhvervsuddannelse før Den Fri Ungdomsuddannelse, kan man ikke få SU til Den Fri Ungdomsuddannelse. Data fra 2. delrapport

Ser man på, hvilke uddannelser de frafaldne elevertypisk har fuldført, og sammenligner man yderligere disse med de uddannelser, som nuværende eller færdiguddannede elever tilkendegiver at have gennemført, viser det sig:

  • At de frafaldne elever i overvejende grad har gennemført gymnasiet, HH eller HF. Dette er også det hyppigste svar blandt de nuværende/færdiguddannede elever: ca. 50 afgiver et sådant svar.
  • At en lidt mindre gruppe af de frafaldne elever siger, at de har gennemført en HGuddannelse eller en uddannelse på teknisk skole. Blandt de nuværende/færdiguddannede elever er denne uddannelse også den, der næsthyppigst angives.
  • At en tilsvarende gruppe af frafaldne elever giver udtryk for at have gennemført en mesteruddannelse - enten inden for et håndværk eller inden for kontor/butik. Af konkrete eksempler kan nævnes kok, materialist, boghandler etc. Antallet af nuværende/færdiguddannede elever, der angiver at have gennemført en mesteruddannelse er nogenlunde identisk.
  • At en lille gruppe af frafaldne elever har gennemført SOSU-uddannelsen, herunder er der dog nogle, der kun har gennemført det første år. Antallet af nuværende/ færdiguddannede med samme uddannelse er identisk.
  • At kun en meget lille gruppe af frafaldne elever angiver at have gennemført boglige uddannelser af kortere eller længere tids varighed. En lille gruppe af de nuværende/ færdiguddannede elever har også gennemført en egentlig videregående uddannelse, eksempelvis som folkeskolelærer.

Undersøger man, om de frafaldne elever, der har gennemført og afsluttet en uddannelse førend starten på FUU, har nogle særlige karakteristika, viser det sig, at der blandt elever med et højt karaktergennemsnit fra folkeskolen, er en højere andel, der har gennemført en anden uddannelse før FUU'en, end blandt elever med lavt karaktergennemsnit.

10.2. De frafaldnes begrundelse for valget af Den Fri Ungdomsuddannelse

I dette afsnit undersøges, hvilke begrundelser de frafaldne havde til at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse.

Evalueringen har vist, at 39% af de frafaldne elever valgte Den Fri Ungdomsuddannelse fordi de gerne ville arbejde med noget kreativt, fx musik, teater, billeder. En næsten lige så stor andel på 38% angav imidlertid, at de valgte uddannelsen fordi de ikke vidste, hvad de ellers skulle lave. To andre store grupper på 19% udtrykker, at de valgte uddannelsen, fordi de ikke kunne få den uddannelse, de ønskede, andre steder, og at de valgte den, fordi de ville prøve lidt af hvert, før de startede på en anden uddannelse.

Hvorfor valgte du Den Fri Ungdomsuddannelse (FUU) ?

Tabel 10.3

Procent Antal svar (N)
Fordi jeg ikke kunne få den uddannelse jeg ønskede andre steder 19% 121
Fordi jeg ville prøve lidt af hvert, før jeg startede på en anden uddannelse 19% 124
For at samle point til at komme ind på en anden uddannelse 11% 67
Fordi jeg ville arbejde med noget kreativt (fx musik, teater, billeder) 39% 248
Fordi jeg havde svært ved at klare den uddannelse, jeg var startet på 2% 10
Fordi jeg var utilfreds med den uddannelse, jeg var startet på 2% 15
Fordi jeg ikke vidste, hvad jeg ellers skulle lave 38% 244
Total 130% 829

Respondenterne har haft mulighed for at afgive mere end ét svar. Data fra 2. delrapport

De frafaldne elever har endvidere haft mulighed for at fortælle intervieweren om eventuelle andre grunde, de måtte have haft til at starte på uddannelsen. En undersøgelse af svarene viser, at den hyppigst angivne "anden" grund er, at eleven med uddannelsen kunne få tilskud til undervisning, som vedkommende ellers ikke ville have kunnet, og at eleven kan få SU. Uddannelserne, som eleverne får tilskud til - eller i nogle tilfælde får helt betalt - er typisk kosmetologuddannelser, sidste år på Rudolf Steiner skolen eller højskoleophold af forskellig karakter.

Sammenligner man de frafaldnes begrundelser for at starte på uddannelsen med de begrundelser, som nuværende eller færdiguddannede elever har fremsat, fremkommer flere interessante forskelle, som kan være en del af forklaringen på, hvorfor nogle elever vælger at afbryde uddannelsen. Der tegner sig således et billede af, at frafaldne elever i højere grad har valgt uddannelsen af "nød", frem for af lyst til at prøve forskellige ting, inden de går i gang med en anden uddannelse. Dette ses ved:

  • At hvor 38% af de frafaldne angiver, at de valgte uddannelsen, fordi de ikke vidste, hvad de ellers skulle lave, er det kun 17% af de nuværende/færdiguddannede elever, der giver udtryk for et sådant motiv.
  • At 40% af de nuværende/færdiguddannede elever har valgt uddannelsen, fordi de gerne vil prøve lidt af hvert, inden de starter på en anden uddannelse, mens kun 19% af de frafaldne angiver dette som begrundelse.
  • At der blandt de frafaldne elever kun er 11% der siger, at de valgte uddannelsen for at samle point til at komme ind på en anden uddannelse, mens samme andel blandt de nuværende/færdiguddannede er 32%.
  • At andelen blandt frafaldne elever, der har valgt uddannelsen fordi de gerne vil arbejde med noget kreativt er 39%, mens den blandt nuværende/færdiguddannede er lidt højere, nemlig 51%.

Der er således flere ting, der peger på, at de nuværende/færdiguddannede elever bruger uddannelsen på en mere målrettet facon, end tilfældet er hos de elever, der er faldet fra.

10.3. De frafaldnes oplevelse af vejledningen

I evalueringen er det også blevet undersøgt, om de frafaldne oplever vejledningssituationen anderledes end de elever, der gennemfører uddannelsen. Resultaterne fra frafaldsundersøgelsen viser, at de frafaldne elever er meget godt tilfredse med den vejledning, de har modtaget - faktisk erklærer 66% af de frafaldne elever, at de var "tilfredse" eller "meget tilfredse" med vejledningen.

Hvor tilfreds var du med den vejledning, som du modtog på Den Fri Ungdomsuddannelse?

Tabel 10.4

Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Total
34% 32% 10% 12% 12% 1% 101%

Antal svar (N): 864. Data fra 2. delrapport.

I undersøgelsen blandt FUU-eleverne i 1999 blev det samme spørgsmål ikke stillet, derimod svarede disse elever på seks generelle forhold omkring vejledningen, som kan bruges som sammenligningsgrundlag i forhold til det spørgsmål, de frafaldne elever svarede på. Beregner man således et gennemsnit af tilfredsheden på disse seks generelle forhold, viser det sig, at der ikke er nogen særlig forskel på den tilfredshed nuværende/færdiguddannede elever udtrykker, i forhold til de frafaldnes tilfredshed. 30 Regner man imidlertid på den utilfredshed, som de to grupper af elever udtrykker med hensyn til vejledningen, viser der sig lidt større forskelle, idet de frafaldne elever er mere tilbøjelige til at udtrykke decideret utilfredshed (24%) end de nuværende/ færdiguddannede elever er (13%).

De frafaldne elever, som er utilfredse med vejledningen, har i ord haft mulighed for at fortælle om problemets karakter, og resultaterne viser, at den hyppigst angivne grund til utilfredshed er, at vejlederen har misinformeret eleven, enten ved at give decideret forkerte oplysninger, ved ikke at kende reglerne, eller ved at være dårlig til at oplyse om disse. Den anden hovedgruppe af utilfredse elever synes, at deres vejleder var uengageret i dem, eller at vedkommende var alt for svær at træffe.

18% af de frafaldne elever har skiftet vejleder under deres FUU. Til sammenligning har 26% af de nuværende/færdiguddannede skiftet vejleder. 35% af de frafaldne elever tilkendegiver yderligere, at der har været problemer med deres skift af vejleder, mens 34% af de nuværende/færdiguddannede elever siger det samme.

Af de frafaldnes kommentarer kan det udledes, at problemerne omkring vejlederskiftet i særlig grad drejer sig om, at vejlederne ikke tolkede FUU-reglerne ens, eller at den nye vejleder ikke satte sig ordentligt ind i elevens plan. Mange elever har også givet udtryk for, at vejlederen ikke var tilstrækkeligt engageret i den nye elev.

10.4. De frafaldnes begrundelser for frafald

Vi har spurgt de frafaldne elever, hvorfor de afbrød Den Fri Ungdomsuddannelse, og eleverne har på dette punkt haft mulighed for at afgive flere svar.

Resultaterne viser, at den hyppigst anvendte begrundelse for frafaldet er "andet" end de på forhånd opstillede svarmuligheder: 46% angiver således, at der lå noget "andet" til grund. Undersøger man dernæst, hvilke årsager de frafaldne har udtrykt gennem denne svarmulighed, bliver det klart, at det i særlig grad er følgende årsager, der ligger bag elevens beslutning om at afbryde uddannelsen:

  • At eleven ikke var tilfreds med FUU - enten fordi vejledningen ikke var god nok, fordi eleven følte, at uddannelsen var for ustruktureret og løs, og at den ikke førte til noget - enten i almindelighed eller fordi den ikke er kompetencegivende. Andre ting ved uddannelsen som eleverne ikke var tilfredse med, omhandler kurser, som ikke levede op til forventningerne eller som blev aflyst. Nogle elever skriver også, at de bare kørte sur i uddannelsen eller ikke længere kunne overskue den.
  • At eleven skiftede mening og ville noget andet end FUU - enten uddannelsesmæssigt eller arbejdsmæssigt. Herunder er der også nogle elever, der fik arbejde.
  • At elevens livssituation ændrede sig - eleven blev eksempelvis gravid, indkaldt som værnepligtig eller flyttede til en anden landsdel.
  • At eleven havde problemer med praktikstedet - enten med at passe ind, eller med at finde et sted.

Den næsthyppigste begrundelse for frafaldet er, at eleven startede på en anden uddannelse - dette er således hvad 28% af eleverne angiver. 16% af eleverne tilkendegiver derimod, at de fik arbejde, og 13% siger, at de stoppede på grund af økonomiske problemer. Endelig er der 12% der angiver, at de stoppede fordi de var utilfredse med kvaliteten af de dele, der indgik i uddannelsen.

Hvorfor afbrød du Den Fri Ungdomsuddannelse før planlagt?

Tabel 10.5

Procent Antal svar
Min vejleder stoppede forløbet 2% 16
Jeg fik arbejde 16% 141
Jeg startede på en anden uddannelse 28% 243
Jeg stoppede på grund af sygdom 4% 30
Jeg stoppede på grund af personlige problemer 5% 42
Jeg stoppede på grund af økonomiske problemer 13% 113
Jeg var utilfreds med kvaliteten af de dele (kurser, praktik, skoleforløb og lignende), der indgik i min FUUuddannelse 12% 100
Jeg kunne ikke få mine uddannelsesønsker opfyldt på FUU 8% 73
Jeg var utilfreds med min vejleder 8% 69
Jeg havde svært ved at klare FUU-uddannelsens krav   1% 9
Andet 46% 400
Total 143% 1236

Respondenterne har haft mulighed for at afgive mere end ét svar. Data fra 2. delrapport.

På spørgsmålet om hvilke gode sider, de frafaldne elever oplevede ved at gå på Den Fri Ungdomsuddannelse, tilkendegiver hovedparten, at de ser de mange åbne muligheder som en god side. Herved mener eleverne, at det er en fordel selv at kunne være med til at bestemme/fastlægge sit uddannelsesforløb, og at det er en meget fri uddannelse, med mange døre åbne. Foruden dette gode anføres det også typisk:

  • At muligheden for at afprøve forskellige ting, inden et egentligt uddannelsesvalg, er et gode.
  • At det er godt, at man kan få vejledning under uddannelsen.
  • At muligheden for at komme i praktik eller ud at rejse under uddannelsen er godt.
  • At det er en god ting at kunne få økonomisk støtte til uddannelsen.
  • At muligheden for at kunne lave kreative ting er et godt alternativ for de ikke så bogligt stærke elever.

Blandt uddannelsens dårlige sider fremhæves overordnet to ting, som de fleste er enige om. Det første forhold vedrører vejledningen - her fremføres det typisk, at vejlederen har været for travl, uengageret, uvidende, ikke behjælpelig eller bare ikke dygtig nok. Det andet gennemgående forhold omhandler elevernes udbytte og oplevelse af deres skoleforløb, hvor en typisk kommentar er, at uddannelsen er for fri og for rammeløs - at den er ustruktureret, abstrakt, eller at eleven ikke kan se formålet med uddannelsen og ej heller den røde tråd. I denne forbindelse klages der også over, at uddannelsen ikke er kompetencegivende, eller at man intet har lært. Herudover fremfører eleverne også:

  • At uddannelsens meget frie element gør, at den bliver udnyttet til betalt ferie, og at de fx selv har gjort dette.
  • At det er et problem, at man kun har mulighed for at være på en bestemt skole et år ad gangen.
  • At man kan komme i klemme økonomisk, fordi tilskuddet eller SU'en er for lille til at dække omkostninger.
  • At der ingen dårlige sider er ved uddannelsen.

10.5. De frafaldnes beskæftigelse efter afbrydelsen af FUU

I 1999 blev det også undersøgt, hvad de frafaldne laver, efter de har afbrudt Den Fri Ungdomsuddannelse. Resultaterne viste, at over halvdelen (52%) af de frafaldne elever nu er i gang med en anden uddannelse. 35% af eleverne har derimod arbejde.

Sammenligner man andelen af elever, der før de startede på Den Fri Ungdomsuddannelse enten var arbejdsløse/i beskæftigelsesprojekt (8%) eller på bistandshjælp (4%), viser det sig, at denne procentfordeling efter uddannelsesstoppet er uændret.

Hvad laver du nu?

Tabel 10.6

Procent
Jeg er under uddannelse 52%
Jeg er i arbejde 35%
Jeg er p.t. i arbejde, men er blevet optaget på en uddannelse 1%
Jeg er på bistandshjælp 4%
Jeg er arbejdsløs/i beskæftigelsesprojekt 8%
Total 100%

Antal svar (N): 855. Data fra 2. delrapport

Sammenholder man de frafaldnes nuværende beskæftigelse med deres sociale baggrund ses det, at elever af ikke-faglærte forældre i mindre grad end andre elever er under uddannelse. Elever, hvis forældre ingen uddannelse har, er også den gruppe, hvor den mindste andel er under uddannelse.

De elever, der nu er under uddannelse, har angivet hvilken uddannelse, de er gået i gang med. Størstedelen af de frafaldne elever går i gymnasiet, på HF eller er i gang med en teknisk eller merkantil erhvervsuddannelse. I alt udgør elever på sådanne uddannelser 39% af de frafaldne elever. 7% af eleverne er derimod begyndt på en af de "yngre" ungdomsuddannelser som eksempelvis SOSU, EGU eller PGU.

56% af eleverne angiver, at de er i gang med noget "andet", rent uddannelsesmæssigt. Dette drejer sig overvejende om at eleven er kommet i lære - ofte i en kunsthåndværksbranche såsom pottemageri, men en del også som klinikassistent, i butik eller lignende. Desuden er det også typisk, at eleverne er vendt tilbage til Den Fri Ungdomsuddannelse, at de er startet på en seminarieuddannelse, eksempelvis som lærer eller pædagog, eller på et kunsthåndværksseminarium. En del andre elever er fortsat med at videreuddanne sig andetsteds, typisk på VUC, HF, studenterkursus eller HH.

Endelig er der nogle elever, der er startet på en videregående uddannelse - nogle på universitetet, hvor biologi, teologi, statskundskab og film og medievidenskab er blandt de fagområder, der nævnes - andre på fx sygeplejeuddannelsen.

Hvis under uddannelse eller optaget på uddannelse: Hvilken uddannelse

Tabel 10.7

Procent
Gymnasium 5%
HF 19%
Teknisk skole (HTX - 3 år) 4%
Teknisk skole (HG/teknisk erhvervsuddannelse - 1 år) 5%
Handelsskole (HHX - 3 år) 2%
Handelsskole (HG/merkantil erhvervsuddannelse - 1 år) 4%
Social- og sundhedsuddannelse (SOSU) 3%
Landbrugsuddannelse Erhvervsgrunduddannelse (EGU) 1%
Pædagogisk grunduddannelse (PGU) 3%
Andet 56%
Orlov fra uddannelse 1%

Antal svar (N) 448 Respondenterne på dette spørgsmål er frafaldne elever, der nu er i gang med en anden uddannelse end FUU. Data fra 2. delrapport.

De frafaldne elever, der nu er påbegyndt en uddannelse, har også svaret på, om dette har nogen sammenhæng med deres forløb på Den Fri Ungdomsuddannelse. Undersøgelsen viser, at 47% af eleverne i "høj" eller "nogen" grad mener, at FUUforløbet har haft indflydelse på, at de nu er under uddannelse, mens 53% mener, at FUUforløbet kun i "begrænset grad" eller "slet ikke" har haft indflydelse.

I hvilken grad er dit FUU-forløb grunden til, at du nu er under uddannelse? Vil du sige….

Tabel 10.8        

I høj grad I nogen grad I begrænset grad Slet ikke Total
27% 20% 16% 37% 100%

Antal svar (N): 441. Data fra 2. delrapport.

Vi har ligeledes spurgt de frafaldne elever, der nu er i arbejde, hvilket arbejde det er, de er beskæftiget med. Undersøgelsen viser, at en klar overvægt af respondenterne nu fungerer som pædagogmedhjælpere i børnehaver og vuggestuer. Derudover viser resultaterne en meget stor spredning i, hvilke fag de frafaldne nu befinder sig i. Hovedtendensen er dog, at eleverne typisk fungerer indenfor servicefagene, eksempelvis at de frafaldne arbejder i butikker, som salgsassistenter eller kosmetologer. En anden del er beskæftiget inden for håndværkerfaget eller i de kreative fag, fx som musiker og gøgler. Mange har endvidere fundet beskæftigelse hos Post Danmark, på lager eller fabrik, og endelig er nogle ansat i social- og sundhedssektoren eller i IT-branchen.

De frafaldne elever, som nu er i arbejde, er også blevet bedt om at vurdere, i hvilken grad FUU-forløbet har været medvirkende til, at de nu er i arbejde. De frafaldne elevers respons herpå viser, at de elever, der nu er i arbejde, ikke tillægger FUU-forløbet så stor betydning for, at de har fundet arbejde, som de elever, der nu er under uddannelse, gør det. Det er således kun i alt 34% af eleverne, der angiver, at FUU-forløbet i "høj" eller i "nogen grad" har haft betydning for, at de har fået arbejde, mens den tilsvarende andel blandt de, der er gået i gang med en uddannelse, er 47%.

I hvilken grad har dit FUU-forløb medvirket til, at du har fundet arbejde? Vil du sige….

Tabel 10.9

I høj grad I nogen grad I begrænset grad Slet ikke Total
21% 13% 9% 57% 100%

Antal svar (N): 309. Data fra 2. delrapport.

Af elevernes uddybende kommentarer til spørgsmålet kan man se, at eleverne i forbindelse med opnåelse af et job har haft to vidt forskellige oplevelser. Langt de fleste elever har således oplevet, at deres FUU-forløb intet havde at gøre med dét, at de nu har fået et job. Den anden gruppe har oplevet, at FUU-forløbet har haft betydning - fx fordi de nu har fået en kosmetologuddannelse, fordi de gennem et praktikforløb har fået gjort sig "uundværlig", eller ved, at de har øget deres vidensniveau inden for et givet område.

10.6. De frafaldnes sociale og skolemæssige baggrund

I undersøgelsen fra 1999 blev de frafaldne elevers skolemæssige og sociale baggrund undersøgt. Resultaterne viser, at der kun er meget små forskelle mellem de frafaldne elever og elever, der fortsat er i gang med eller har afsluttet Den Fri Ungdomsuddannelse med hensyn til karaktergennemsnit ved afslutningen af grundskolen, vurdering af hvor godt man har klaret sig i forskellige fag og forældrenes beskæftigelse og uddannelse.

Desuden har vi i undersøgelsen søgt at karakterisere eleverne ved at lade dem tage stilling til en række udsagn, som siger noget om deres syn på uddannelse og på livet i almindelighed. Disse udsagn gennemgås i det følgende.

Dét, der overordnet kan siges at karakterisere gruppen af frafaldne er, at de ser lyst på livet, og at de ikke er bange for ikke at kunne klare sig fremover. 93% af de frafaldne elever udtrykker således, at de er "enige" (77%) eller "delvis enige" (16%) i den påstand der siger, at de har en god fremtid foran sig med hensyn til job og uddannelse. Eleverne er dog samtidig karakteriseret ved, at de i høj grad også oplever det som deres eget ansvar at klare sig godt. I alt 89% af de frafaldne elever siger således, at de er "enige" (69%) eller "delvis enige" (20%) i, at de kun kan takke sig selv, hvis de klarer sig dårligt i livet.

Undersøgelsen viser endvidere, at de frafaldne elever gerne vil prøve mange forskellige ting, inden de går i gang med en uddannelse, og at størsteparten af eleverne godt kan lide at kaste sig ud i noget nyt, uden at være sikre på, hvordan det skal gå. På tilsvarende vis er størstedelen af eleverne enige i, at det ikke betyder noget, at der går lang tid, inden de går i gang med en uddannelse.

Skal man tro de unge selv, er denne lyst til at prøve en masse forskellige ting dog ikke udtryk for mangel på målrettethed - dette ses af, at i alt 77% af de unge tilkendegiver, at være "enig" (57%) eller "delvis enig" (20%) i, at de har en klar plan for, hvad de vil uddanne sig til, og hvordan de vil nå målet.

Det, der således opsummerende kendetegner de frafaldne, er en høj grad af tiltro til livet og til deres egen evne og vilje til at klare sig succesfuldt gennem det. De mener også at have en klar plan for, hvorledes de vil opnå deres mål, men planen står dog ikke i vejen for, at man undervejs kan kaste sig ud i en masse andre projekter. Endelig må man sige om de frafaldne elever, at de er meget fællesskabssøgende samt at kun en lille andel har den opfattelse, at uddannelse bare er noget der skal overstås.

Synes du følgende udsagn passer på dig ?

Tabel 10.10

Enig Delvis enig Ikke enig Ved ikke Total Antal svar
Jeg har en klar plan for, hvad jeg vil uddanne mig til, og hvordan jeg skal nå målet 57% 20% 22% 1% 100% 864
Jeg vil prøve lidt af hvert først, og det betyder ikke noget, at der går lang tid inden jeg evt. går i gang med en uddannelse 49% 20% 30% 2% 101% 863
Jeg synes, at uddannelse er noget, der skal overstås 15% 19% 65% 1% 100% 864
Jeg kan godt lide at kaste mig ud i noget nyt uden at være sikker på, hvordan det skal gå 57% 26% 16% 1% 100% 864
Jeg har det bedst med at være del af et fællesskab 57% 30% 12% 1% 100% 863
Jeg tror, jeg har en god fremtid foran mig med hensyn til job og uddannelse 77% 16% 4% 4% 101% 854
Jeg har kun mig selv at takke, hvis jeg klarer mig dårligt i livet 69% 20% 9% 2% 100% 864
Jeg føler mig tit usikker på mig selv 16% 31% 53% 1% 101% 863

Data fra 2. delrapport.


26 Med mindre andet er anført, bygger resultaterne i dette kapitel på 7 i 2. delrapport.
27 Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 383, 26/9-2000.
28 "Tal der taler", Undervisningsministeriet 2000.
29 "Hvad virker", Undervisningsministeriet 1999.
30 Gennemsnittet for de nuværende/færdiguddannede elever er beregnet på basis af de seks følgende spørgsmål, der alle indledes med Hvor tilfreds er du med vejlederens…: 1) Kendskab til FUU-reglerne. 2) Evne til at give klar besked om, hvad der forventes af dig. 3) Evne til at give klar besked om, hvad der kan opnås tilskud til. 4) Evne til at give klar besked om evt. egenbetaling. 5) Kendskab til udbuddet af kurser og uddannelsessteder. 6) Opfølgning under FUU-forløbet.

11. Resultat- og effektanalyse

I dette afsnit sættes fokus på resultater og effekter af Den Fri Ungdomsuddannelse.

Det sker gennem kortlægning og analyser af FUU-elevernes beskæftigelse efter endt uddannelse, vurderinger af FUU's betydning for videre uddannelse og beskæftigelse samt afdækning af mere generelle holdningspåvirkende effekter af uddannelsen. Endelig belyses anvendelsen af kompetencer og færdigheder opnået gennem FUU samt aftagernes vurderinger af færdiguddannede FUU-elever.

Analyserne baseres primært på undersøgelser i 2000 blandt elever, der har færdiggjort FUU. Der er dels foretaget en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse og dels gennemført kvalitative fokusgruppeinterviews med færdiguddannede FUU'er. Desuden inddrages resultater fra undersøgelser blandt unge i ordinære uddannelser og unge i den uddannelsesmæssige restgruppe, samt resultater fra de tidligere års undersøgelser.

11.1. FUU-elevers beskæftigelse efter endt uddannelse

11.1.1. Hvad laver FUU-eleverne efter endt uddannelse

Vi har i 2000 spurgt et repræsentativt udsnit af unge, der har gennemført Den Fri Ungdomsuddannelse. om deres nuværende beskæftigelse.

Beskæftigelsen blandt unge, der har afsluttet Den Fri Ungdomsuddannelse

Tabel 11.1

I arbejde Arbejdsløs / i beskæf
-tigelsesprojekt
På bistandshjælp Under uddannelse
38% 8% 2% 52%

Antal svar (N): 576. Data fra 2000.

Over halvdelen af de adspurgte unge er under uddannelse, mens næsten 4 ud af ti er i arbejde. Cirka hver tiende er arbejdsløse/i beskæftigelsesprojekt eller på kontanthjælp.

Af en nærmere analyse fremgår det:

  • At kvinder uddanner sig i højere grad end mænd efter FUU (55% mod 45%), mens mænd i lidt højere grad er i arbejde (45% mod 34%). Andelen, der er arbejdsløse/ i beskæftigelsesprojekt eller på kontanthjælp er for begge køn ca. 10%.
  • At de ældre blandt de færdiguddannede FUU-elever i højere grad er på arbejdsmarkedet (inkl. kontanthjælp) og i lavere udstrækning under uddannelse (55% af færdiguddannede FUU-elever i aldersgruppen 20-24 år er under uddannelse, mens den tilsvarende andel i aldersgruppen 29 år og ældre, er 20%). Andelen, der er arbejdsløs eller på kontanthjælp, stiger også med alderen (fra 8% af de 20-24- årige til 20% af de over 29 årige).
  • At boglig styrke målt ved karaktergennemsnit ved afslutningen af folkeskolen samt de unges egen vurdering af, hvor godt de har klaret sig i forskellige fag, ikke på-virker arbejdsmarkedsstatus.
  • At de unges arbejdsmarkedsstatus ikke påvirkes af om deres forældre er i arbejde eller ej, mens der kun er få og usystematiske effekter af forældres stilling •At der er en tendens til at unge, hvor moderen eller begge forældre har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, i lavere grad er arbejdsløse/i beskæftigelsesprojekt eller på kontanthjælp, og i højere grad under uddannelse.
  • At der ikke er nogen sammenhæng mellem om de unge oplever at have fået styrket bestemte færdigheder/kvalifikationer på FUU og deres arbejdsmarkedsstatus. Dette gælder uanset der er tale om kreative, håndværksmæssige/praktiske, teoretiske eller andre færdigheder.

Sammenfattende kan det altså konstateres, at de unges uddannelses- og arbejdsmarkedsstatus primært afhænger af deres alder og køn, mens der sekundært er en vis sammenhæng med forældrenes uddannelse. Derimod er der ingen sammenhæng mellem uddannelses- og arbejdsmarkedsstatus og boglig styrke, forældres stilling og oplevelsen af at have tilegnet sig bestemte færdigheder/kvalifikationer under sit FUU-forløb.

Unge under uddannelse

De unge, der nu er under uddannelse efter FUU, er blevet bedt om at angive hvilken uddannelse, de er i gang med. Af svarene fremgår, at:

  • Lidt over en tredjedel af de adspurgte unge angiver, at være i gang med en videregående uddannelse. Der er typisk tale om kreative/musiske uddannelser (musik, design, skuespil mv.), øvrige lange videregående uddannelser eller mellemlange videregående uddannelser på det pædagogiske område (pædagog og lærer).
  • Cirka tre ud af ti er i gang med en almengymnasial uddannelse, for langt hovedpartens vedkommende HF (26%), mens studenterkursus (2%) og det almene gymnasium (1%) anvendes i mindre grad.
  • Omkring en femtedel angiver at være i gang med "anden" uddannelse. Der er især tale om forskellige lærlinge- eller elevuddannelser som fx kok, frisør, butiks- eller kontoruddannelse eller lignende. I mindre udstrækning angives uddannelser på VUC (HF eller 10. klasse) kreative/musiske uddannelser samt øvrige erhvervsuddannelser
  • Ungdomsuddannelserne på de tekniske skoler og handelsskolerne samt Social og Sundhedsuddannelserne, Pædagogisk Grunduddannelse, Erhvervsgrunduddannelsen og landbrugsuddannelser anvendes i mindre omfang. Cirka hver tiende af de adspurgte er i gang med en af disse uddannelser.

De unges uddannelse efter afsluttet FUU

Tabel 11.2

Almen Gymnasium 1%
Studenterkursus 2%
HF 26%
Teknisk skole (HTX - 3 år) 1%
Teknisk skole (teknisk erhvervsuddannelse - 1 år) 4%
Handelsskole (HHX - 3 år) 1%
Handelsskole (hg/merkantil erhvervsuddannelse - 1 år) 2%
Social- og sundhedsuddannelse (SOSU) 2%
Landbrugsuddannelse 1% Erhvervsgrunduddannelse (EGU) 1%
Pædagogisk Grunduddannelse (PGU) 0%
Videregående uddannelse 37%
Andet 22%
Total 100%

Anm.: Antal svar (N): 286. Data fra 2000.

Uddannelsesmønstret blandt alle, der har afsluttet eller afbrudt Den Fri Ungdomsuddannelse indtil udgangen af juli 1998, er desuden kortlagt på baggrund af registerbaserede oplysninger fra Danmarks Statistik.

De unges uddannelse efter afsluttet eller afbrudt FUU

Tabel 11.3

Almengymnasiale uddannelser 31%
EFG-basisuddannelse, EU 1. og 2. skoleperiode 21%
EFG-2. dels uddannelse, EU-hovedforløb 14%
Grundl. eks. udd. værkstedsskoler 10%
Korte videregående uddannelser 5%
Mellemlange videregående uddannelser 12%
Lange videregående uddannelser 7%
Total 100%

Antal unge (N): 718. Unge, der har færdiggjort FUU inden udgangen af juli 1998, og er i efterfølgende uddannelse pr.oktober/november 1998.
Kilde: Danmarks Statistik 2000.

De største forskelle mellem de to opgørelser er, at der er flere unge i erhvervsuddannelserne og færre unge i de videregående uddannelser i den registerbaserede opgørelse. Andelen af unge i almengymnasiale uddannelser er nogenlunde den samme.

Der er sandsynligvis to primære forklaringer på forskellene mellem de to opgørelser:

  • Den registerbaserede opgørelse omfatter både unge, der har afsluttet og afbrudt FUU, mens spørgeskemaundersøgelsen kun omfatter unge, der har afsluttet FUU.
  • Den registerbaserede opgørelse er ældre. Den er baseret på unge, der har færdiggjort eller afbrudt uddannelsen inden udgangen af juli 1998, og deres efterfølgende uddannelses- og arbejdsmarkedsstatus pr. oktober/november 1998. Det er altså kun en mindre andel af de unge, der har haft mulighed for at nå at gennemføre en eventuel studiekompetencegivende ungdomsuddannelse og starte på en videregående uddannelse.

Af en optælling og kategorisering af de unges uddannelser i de to opgørelser, fremgår det, at mens ca. 16% i spørgeskemaundersøgelsen i 2000 angiver at uddanne sig på det kreative/musiske område, er den tilsvarende andel i opgørelsen, baseret på registeroplysninger, kun 6%.

Årsagerne til forskellen er formentlig de samme som nævnt ovenfor, samt i en vis udstrækning, at Danmarks Statistiks uddannelsestypologi ikke omfatter alle private uddannelser inden for dans, tegning/animation, udøvende scenekunst eller kunsthåndværk. Unge på disse uddannelser eller i tilsvarende uddannelser i udlandet vil derfor "falde ud" af opgørelsen.

Unge i arbejde

De unge, der har angivet, at de nu er i arbejde, er blevet bedt om uddybende at angive om der er tale om et deltids- eller fuldtidsarbejde samt hvilket arbejde der er tale om. Tre fjerdedele af de unge er i fuldtidsbeskæftigelse, mens en fjerdedel arbejder på deltid. Af deres svar på, hvilket arbejde de har, fremgår det, at: Den største gruppe på omkring 4 ud af 10 af de unge arbejder med forskelligt ufaglært arbejde (butik, rengøring, post, lager) Omkring hver femte af de unge arbejder på det pædagogiske område, typisk som pædagogmedhjælpere Omkring hver tiende af de unge arbejder med personlig omsorg (som sosuhjælper, omsorgshjælper, i hjemmeplejen eller lignende).

  • I alt omkring 15% af de unge arbejder inden for to stillingsgrupperinger, hvor den første centrerer sig om arbejde som grafikere, tegnere, indenfor reklamebranchen, med multimedie og webdesign eller med lyd, lys eller TV-produktion, mens den anden gruppe centrerer sig om det kreative område (dans, musik, skuespil eller bildende kunst). De to grupper er ca. lige store.

11.1.2. FUU-elevernes beskæftigelse sammenlignet med andre grupper af unge

På baggrund af registerbaserede oplysninger fra Danmarks Statistik er uddannelses og arbejdsmarkedsstatus for unge, der har afbrudt eller færdiggjort Den Fri Ungdomsuddannelse og unge, der har færdiggjort tre andre typer ungdomsuddannelser efter grundskolen kortlagt.

Opgørelsen adskiller sig fra resultaterne af PLS RAMBØLLS spørgeskemaundersø-gelse fra 2000, idet en lavere andel er under uddannelse og en større andel af de unge er registreret som ledige eller uden for arbejdsmarkedet. Årsagerne til forskellene er primært at den registerbaserede opgørelse er ældre, hvilket som ovenfor nævnt har betydning for andelen, der er i uddannelse efter FUU, ligesom det også fremgår af tabellen, at de unge ikke nødvendigvis går direkte videre i uddannelse fra ungdomsuddannelserne.

Uddannelses-/arbejdsmarkedsstatus pr. oktober/november 1998 for unge der har fuldført forskellige ungdomsuddannelser i 1997 og 1998

Tabel 11.4

Gymnasial uddannelse Erhvervs-
gymnasial uddannelse
Erhvervsfaglig uddannelse Almen og erhvervs-
gymnasial og erhvervsfaglige udd. i alt
Afsluttet Den Fri Ungdoms-
uddannelse
Afbrudt Den Fri Ungdom-
suddannelse
Under uddannelse 41% 67% 10% 34% 26% 27%
Beskæftigede 45% 26% 81% 56% 41% 34%
Ledige 1% 1% 5% 3% 7% 8%
Udenfor arbejdsstyrken 10% 5% 3% 6% 21% 28%
- På kontanhjælp, i aktivering og orlov fra ledighed 1% 1% 1% 1% 3% 8%
- Øvrige udenfor arbejdsstyrken 9% 4% 2% 5% 14% 16%
Uoplyst 2% 2% 2% 2%   4% 3%
Antal unge 23555 11521 23192 58268 709 983

Unge, der har afsluttet en af de tre typer ordinære uddannelser i juni 1997 eller afsluttet eller afbrudt Den Fri Ungdomsuddannelse i perioden august 1997 til juli 1998.Kilde: Danmarks Statistik 2000

Sammenligner man unge, der har afsluttet Den Fri Ungdomsuddannelse med unge, der har afsluttet en af de tre øvrige uddannelser under ét fremgår det, at: Unge, der har afsluttet FUU, i mindre grad end unge, der har afsluttet en af de øvrige undersøgte ungdomsuddannelser, er under uddannelse (26% mod 34%) eller i i arbejde (41% mod 56%). På den anden side er to tredjedele af FUU-eleverne i arbejde eller i uddannelse efter FUU.

Andelen af ledige unge blandt FUU'er er med 7% på niveau med andelen blandt unge med en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen blandt unge, fra de almen- og erhvervsgymnasiale uddannelser er dog noget lavere, nemlig 1%.

Cirka hver femte blandt de unge, der har afsluttet Den Fri Ungdomsuddannelse, befinder sig uden for arbejdsstyrken. Dette er mere end tre gange så mange som gennemsnittet for de tre øvrige uddannelser (6%) og dobbelt så mange som andelen blandt unge, der har færdiggjort gymnasiet. Gruppen omfatter bl.a. unge, der er på kontanthjælp, i orlov fra ledighed samt i forskellige aktiveringsordninger, unge der er ude at rejse og, som bemærket ovenfor, for FUU-elevernes vedkommende muligvis en vis mængde unge, der videreuddanner sig på private uddannelser.

En nærmere analyse af de unge uden for arbejdsmarkedet viser, at forskellen mellem andelen af FUU-eleverne, der er udenfor arbejdsmarkedet, og den tilsvarende andel blandt elever i de ordinære ungdomsuddannelser, primært skyldes gruppen "øvrige udenfor arbejdsmarkedet", der bl.a. omfatter unge, der er i udlandet og muligvis særlig relevant for FUU's vedkommende, unge, der uddanner sig på private uddannelser på det kreative område evt. i udlandet.

Unge, der har afbrudt FUU, adskiller sig ikke fra unge, der har afsluttet FUU, ved andelen, der efterfølgende er i uddannelse. Derimod er andelen i arbejde lavere og andelen udenfor arbejdsstyrken tilsvarende større. Dette skyldes primært en større andel i aktivering, orlov fra ledighed eller på kontanthjælp.

11.2. Betydning af FUUforløbet

11.2.1. FUU-forløbets betydning for videre uddannelse

I 1. delrapport fra 1998 bad vi de unge, som havde afsluttet eller afbrudt deres FUUforløb, om at vurdere, i hvilken grad forløbet havde bidraget til, at de var kommet i uddannelse.

Hvis du er under uddannelse nu, mener du så dit FUU-forløb er grunden til det?

Tabel 11.5

Unge der har afsluttet eller afbrudt Den Fri Ungdomsuddannelse
Afsluttet FUU Afbrudt FUU I alt
I høj grad 35% 39% 37%
I nogen grad 39% 21% 30%
I begrænset grad 12% 21% 17%
Slet ikke 15% 18% 17%

Antal svar (N) 26 28 54 Data fra 1. delrapport.

Mere end en tredjedel (37%) af de tidligere FUU-elever, som efterfølgende var gået i gang med en uddannelse, vurderede i 1998, at FUU-forløbet i høj grad havde været årsag til dette, og mere end hver fjerde (30%) var af den opfattelse, at det i nogen grad havde været tilfældet.

Blandt de personer, som havde afsluttet deres FUU-forløb vurderede 74%, at dette forløb i høj grad eller i nogen grad havde været årsagen til, at de var kommet i gang med en uddannelse. Den tilsvarende andel blandt de personer, som havde afbrudt deres FUU-forløb, var 60%.

Da undersøgelsen blev gennemført i 1998 var uddannelsen stadig så ny, at antallet af færdiguddannede FUU'er var meget lille. Datagrundlaget bag ovenstående beskrivelser er derfor forholdsvis begrænset. I år 2000 har det været muligt i højere grad at sætte fokus på de færdiguddannedes vilkår og vurderinger gennem undersøgelsen blandt færdiguddannede FUU-elever. Suppleret med de øvrige delundersøgelser giver dette et veldokumenteret billede af situationen efter FUU.

Unge, der i 2000 går eller har gået på Den Fri Ungdomsuddannelse, og unge i ordinære ungdomsuddannelser er blevet bedt om at vurdere deres uddannelses betydning for deres motivation for videre uddannelse

Har din/Den Fri Ungdomsuddannelse påvirket din lyst til videre uddannelse?

Tabel 11.6

Undersøgelse blandt FUU-elever Undersøgelse blandt f
ærdigud- dannede FUU-elever
Undersøgelse blandt unge i ordinære ungdomsud- dannelser
Jeg har mere lyst til videre uddannelse nu end før jeg begyndte på min uddannelse 52% 49% 26%
Jeg har samme lyst til uddan nelse… 45% 47% 64%
Jeg har mindre lyst til uddan nelse… 4% 4% 11%

Antal svar (N) 906 584 1063 Data fra 2000.

Cirka halvdelen af unge i de to FUU-undersøgelser vurderer, at uddannelsen har øget deres motivation for at uddanne sig videre. Næsten lige så mange vurderer, at de nu har samme lyst til videre uddannelse, mens kun 4% angiver, at de nu har mindre lyst til uddannelse end før FUU.

Blandt unge i ordinære uddannelser fremhæver hver fjerde, at de har fået mere lyst til at uddanne sig, mens ca. to tredjedele har samme lyst til uddannelse nu som før ud dannelsen.

Af ovenstående resultater kan man dog ikke nødvendigvis slutte, at de ordinære ud dannelser i mindre grad motiverer til videreuddannelse, idet det, som det bl.a. blev fremhævet på fokusgruppemøderne med FUU-vejledere, jo kan skyldes, at de unge på de ordinære ungdomsuddannelser i større udstrækning er motiveret for uddannel se, og derfor i mindre udstrækning får øget denne motivation.

Udsagn i fokusgruppeinterview blandt både FUU-elever og vejledere peger på, at Den Fri Ungdomsuddannelse virker motiverende for videre uddannelse.

I de gennemførte fokusgruppeinterview fremhæver vejlederne især, at de unge får brudt deres forestilling om hvad uddannelse er, at de får nogle sejre, og at de ved at kunne målrette uddannelsen mod deres specifikke interesseområder motiveres til at tage ansvar for egen læring. Endelig får eleverne mod til at kaste sig ud i uddannelse, fordi de også gennem FUU får øget deres selvtillid og selvværd.

Mange af eleverne peger på, at det var en stor udfordring selv at skulle sammenstykke en uddannelsesplan, men samtidig en stor tilfredsstillelse, når det var lykkedes.Vejlederne peger på, at det at man selv tager ansvaret for planen og skal finde målene med uddannelsen betyder, at man motiveres til videre uddannelse.

Har Den Fri Ungdomsuddannelse forbedret dine muligheder for at gennemføre videre uddannelse?

Tabel 11.7

Undersøgelse blandt FUU-elever Undersøgelse blandt færdiguddannede FUU-elever
I høj grad 47% 43%
I nogen grad 35% 35%
I begrænset grad 10% 11%
Slet ikke 8% 11%

Antal svar (N) 871 568 Data fra 2000.

De unge i undersøgelserne blandt FUU-elever og færdiguddannede FUU-elever er endvidere blevet bedt om at vurdere, hvorvidt FUU har påvirket deres muligheder for at gennemføre videre uddannelse. Der er ikke betydende forskelle mellem svarene i de to delundersøgelser. Af svarene fremgår endvidere:

  • At lidt under halvdelen af de unge i begge undersøgelser mener, at FUU i høj grad har forbedret deres muligheder for videre uddannelse, mens ca. en tredjedel mener, at det i nogen grad er tilfældet.
  • At omkring en femtedel mener, at FUU i begrænset grad eller slet ikke har forbedret deres muligheder for at gennemføre videre uddannelse.

De unge er i undersøgelserne blandt FUU-elever, færdiguddannede FUU-elever og undersøgelsen blandt unge i ordinære undersøgelser endvidere blevet bedt om at nævne de tre væsentligste ting, deres uddannelse har betydet for dem (jf. afsnit 9.1)

Blandt de mulige svar er, at uddannelsen har gjort den unge mere parat til at tage en uddannelse. Det fremhæves af 28% af FUU-eleverne, mens den tilsvarende andel blandt færdiguddannede FUU-elever er 34%. Andelen blandt unge i ordinære uddannelser er 13%.

Et andet af de mulige svar er, at uddannelsen har gjort den unge mere afklaret om hvad han/hun vil lave i fremtiden. Dette fremhæves af 48% af de unge i undersøgelserne blandt FUU-elever og færdiguddannede FUU-elever, mens andelen blandt unge i ordinære uddannelser er 32%.

Som nævnt ovenfor kan man ikke nødvendigvis heraf slutte, at ordinære ungdomsuddannelser i mindre grad virker afklarende eller motiverende for videre uddannelse, da forskellen kan skyldes, at eleverne her i højere grad ved hvad de vil, nemlig uddanne sig videre. På den anden side fremhæver FUU-eleverne i særlig høj grad, at uddannelsen har gjort dem mere afklarede med hensyn til, hvad de vil og store andele anfører, at uddannelsen har gjort dem mere parat til at tage en uddannelse.

Sammenfattende vurderer de færdiguddannede FUU-elever således i stor udstrækning, at uddannelsen har styrket deres motivation for at uddanne sig og deres muligheder herfor, ligesom de vurderer, at de er blevet mere afklarede med hensyn til, hvad de vil i fremtiden. Vurderingen deles af de unge i undersøgelsen blandt FUUelever, mens unge i de ordinære uddannelser i mindre grad oplever, at de afklares eller motiveres til videre uddannelse, muligvis fordi de allerede er mere afklarede og motiverede for uddannelse.

Unge i uddannelse

Unge, der efter Den Fri Ungdomsuddannelse er under uddannelse, er blevet spurgt om, hvornår de besluttede, at de ville starte på den uddannelse, de er i gang med nu.

Hvornår besluttede du, at du ville starte på den uddannelse, som du nu er i gang med?

Tabel 11.8

Andel
Før jeg startede på Den Fri Ungdomsuddannelse 22%
Under Den Fri Ungdomsuddannelse 39%
Efter Den Fri Ungdomsuddannelse 37%
Ved ikke 2%

Antal svar (N): 282. Data fra 2000.

76% af de unge svarer, at de har besluttet sig til at starte på den uddannelse de er i gang med nu under eller efter deres FUU-forløb. For disse unge kan FUU have fungeret som en del af en afklaringsproces i forhold til fremtidig uddannelse eller have væ-ret et "pusterum" før videre uddannelse.

22% af de unge angiver derimod, at de havde besluttet sig til at starte på den uddannelse, de nu er i gang med inden de startede på Den Fri Ungdomsuddannelse. Disse unges brug af FUU kan karakteriseres som "målrettet" anvendelse af Den Fri Ungdomsuddannelse. FUU kan dog også for disse unge have fungeret som et pusterum. Halvdelen af de unge angiver, at de efter den uddannelse, de er i gang med nu, vil uddanne sig videre, mens ca. en fjerdedel angiver, at de ikke vil starte på en anden uddannelse ud over den, de er i gang med nu. Det er ikke overraskende især unge i de almen- og erhvervsgymnasiale ungdomsuddannelser og de øvrige ungdomsuddannelser, der vil uddanne sig videre.

Uddannelsesmønster blandt unge, der er arbejdsløse/i beskæftigelsesprojekt eller på kontanthjælp

Unge, der nu angiver at være arbejdsløse/i beskæftigelsesprojekt eller på kontanthjælp er blevet spurgt, om de efter Den Fri Ungdomsuddannelse har været i gang med en uddannelse.

Hver tredje af de i alt omkring 60 unge har været i gang med en uddannelse efter FUU. Halvdelen af disse har fuldført uddannelsen, mens den anden halvdel har afbrudt den pågældende uddannelse.

Et stort flertal (78%) af de øvrige unge angiver, at de har i sinde at starte på en uddannelse. For en del af de unges vedkommende er der tale om uddannelser på det kreative/musiske område, som er vanskelige at blive optaget på (musikkonservatoriet, designskolen mv.). Andre unge planlægger at gå i gang med en erhvervsuddannelse eller en pædagogisk uddannelse.

Sammenfattende betyder dette, at 4 ud af 5 unge i denne gruppe enten har været i gang med en uddannelse efter FUU eller har planer om at starte på en.

11.2.2. FUU-forløbets betydning for beskæftigelse

I den 1. delrapport blev unge, der havde afsluttet eller afbrudt deres FUU-forløb, bedt om at vurdere, i hvilken grad dette forløb har bidraget til, at de er kommet i arbejde.

Hvis du er i arbejde nu, mener du så, at dit FUU-forløb er grunden til at du har fundet arbejde?

Tabel 11.9

Unge der har afsluttet eller afbrudt Den Fri Ungdomsuddannelse
Afsluttet FUU Afbrudt FUU Total
I høj grad 32% 9% 22%
I nogen grad 20% 22%   21%
I begrænset grad 12% 13% 12%
Slet ikke 37% 56% 45%
Antal svar (N) 41 32 73

Data fra 1. delrapport.

Af svarene fremgår, at ca. halvdelen af de personer, der har afsluttet deres FUU og som nu er i arbejde, vurderer, at FUU-forløbet i høj grad (32%) eller i nogen grad (20%) har været årsag til, at de har fundet arbejde, mens ca. lige så mange mener, at FUU-forløbet i begrænset grad eller slet ikke har været årsagen. Blandt unge, der har afbrudt FUU-forløbet, mener en noget mindre andel på ca. en tredjedel, at uddannelsen i høj grad eller i nogen grad har været årsagen til, at de har fundet arbejde, mens ca. to tredjedele tilskriver FUU lille eller ingen betydning. Datagrundlaget bag undersøgelsen i 1998, hvad angår færdiguddannede FUU'er, og dermed ovenstående beskrivelser, er, som tidligere nævnt, forholdsvis begrænset, hvorfor vi i undersøgelserne i år 2000 har sat mere fokus på de færdiguddannede. Her er de bl.a. blevet spurgt om Den Fri Ungdomsuddannelse har påvirket deres muligheder for beskæftigelse, et spørgsmål, der også er stillet de unge i undersøgelsen blandt FUU-elever.

Har Den Fri Ungdomsuddannelse forbedret dine muligheder for at finde beskæftigelse/arbejde?

Tabel 11.10

Undersøgelse blandt FUU- elever Undersøgelse blandt færdig uddannede FUU-elever
I høj grad 43% 32%
I nogen grad 35% 36%
I begrænset grad 11% 17%
Slet ikke 11% 16%

Antal svar (N) 568 530 Data fra 2000.

78% af de adspurgte unge i undersøgelsen blandt FUU-elever og og 68% af de unge i undersøgelsen blandt færdiguddannede FUU-elever angiver, at de mener Den Fri Ungdomsuddannelse i høj grad eller i nogen grad har forbedret deres muligheder for at finde beskæftigelse. Andelene, der finder, at FUU i begrænset grad eller slet ikke har påvirket mulighederne for at finde beskæftigelse, er 22% og 33%.

Blandt de færdiguddannede FUU-elever er der en tendens til at mænd i større udstrækning end kvinder vurderer, at FUU har forbedret deres muligheder for at få arbejde, ligesom unge med et karaktergennemsnit ved afslutningen af grundskolen på under 7, i lavere udstrækning end de øvrige unge vurderer, at FUU har forbedret deres muligheder for at finde beskæftigelse.

Sammenfattende kan det, med forbehold for at undersøgelserne i 1998 og 2000 ikke direkte kan sammenlignes, siges, at:

  • Færdiguddannede FUU-elever har en relativt positiv vurdering af, hvorvidt FUU har forbedret deres muligheder for at finde beskæftigelse, om end vurderingen, formentlig pba. oplevede vanskeligheder ikke er helt så positv som opfattelsen blandt FUUelever
  • En tredjedel af de unge, der har afsluttet FUU, vurderer i 2000 at forløbet i begrænset grad eller slet ikke har forbedret deres muligheder for at finde beskæftigelse. I 1998 vurderer ca. halvdelen af den tilsvarende gruppe, at FUU i begrænset grad eller slet ikke er grunden til at de har fundet arbejde. Mens materialet i 1998 er baseret på et begrænset antal besvarelser, er datagrundlaget i 2000 meget solidt.

Unge, der har afsluttet Den Fri Ungdomsuddannelse, er desuden blevet bedt om at vurdere forskellige aspekter af FUU's betydning for ansættelsen og arbejdet i deres nuværende job.

Hvilken betydning har de følgende forhold ved FUU haft for, at du fik dit nuværende arbejde?

Tabel 11.11

Det Faglige indhold i FUU-
forløbet
Kontakt til arbejdsgiver gennem FUU Større selv-
tillid
Personlige kvalifikationer opnået gennem FUU Andet
Afgørende betydning 22% 9% 19% 21% 16%
Stor betydning 16% 6% 25% 30% 16%
En vis betydning 13% 6% 29% 16% 5%
Begrænset betydning 9%   7%   3% 6% 1%
Ingen betydning 39% 73% 24% 27% 62%
Antal svar (N) 203 197 205 207 82

Data fra 2000.

Personlige kvalifikationer opnået gennem FUU og større selvtillid fremstår som de væsentligste af de nævnte faktorer for de unges ansættelse efter en gennemført FUU. Henholdsvis 51% og 44% mener, de to forhold har haft afgørende eller stor betydning, mens omkring 30% mener, de to aspekter har haft begrænset eller ingen betydning.

Det faglige indhold i FUU-forløbet vurderes at have haft afgørende eller stor betydning af 38% af de unge, mens 48% mener dette har haft begrænset eller ingen betydning.

Kontakt til den fremtidige arbejdsgiver gennem FUU-forløbet fremhæves kun af mindre andele af de unge.

I hvilket omfang bruger du færdigheder/kvalifikationer fra FUU i dit nuværende arbejde?

Tabel 11.12

I stort omfang I et vist omfang I begrænset omfang Slet ikke Ved ikke

29

23 19 25 4

Antal svar (N): 213. Data fra 2000.

De unge deler sig i to ca. lige store grupper med hensyn til brugen af de færdigheder/ kvalifikationer, der er opnået gennem Den Fri Ungdomsuddannelse. Halvdelen angiver således at anvende færdigheder/kvalifikationer i stort eller et vist omfang, mens den anden halvdel angiver, at færdigheder/kvalifikationer anvendes i begrænset omfang eller slet ikke.

De kvalifikationer færdiguddannede FUU-elever angiver, at de anvender, er dels personlige kvalifikationer som øgede samarbejdsevner, større modenhed og selvtillid samt mere vedholdenhed og vilje. Desuden nævnes faglige kvalifikationer inden for bl.a. musik, pædagogik, computerkendskab og øvrige, mere specifikke faglige kvalifikationer.

11.2.3. Anvendelse af kompetencer og kvalifikationer

I kapitel 9 er belyst hvilke kompetencer og kvalifikationer de unge har opnået gennem Den Fri Ungdomsuddannelse. Der henvises til dette kapitel.

I dette afsnit vil anvendelsen af de opnåede kompetencer og kvalifikationer blive beskrevet med særlig fokus på uddannelse og beskæftigelse efter FUU. Baggrunden er undersøgelsen blandt færdiguddannede FUU-elever i 2000.

I tilfælde af, at du på FUU har fået styrket bestemte færdigheder/kvalifikationer - har du/forventer du da, at bruge disse færdigheder/kvalifikationer i en eller flere uddannelser?

Tabel 11.13

Unge, der oplever igennem FUU-forløbet at have styrket…

Kreative færdigheder/ kvalifikationer Håndværksmæssige/ praktiske færdigheder/ kvalifikationer Teoretiske færdigheder/kvali fikationer Andre færdighe der/kvalifikationer
Ja 69% 68% 72% 75%
Måske 17% 18% 18% 13%
Nej 10% 11% 8% 11%
Ved ikke 4% 3% 2% 1%

Antal svar (N) 436 268 355 208 Data fra 2000.

De unges vurderinger af, om de har anvendt/forventer at anvende de opnåede fær digheder/kvalifikationer, er stort set uafhængige af hvilken type færdigheder/kvalifika tioner der er tale om, og om der er tale om anvendelse i uddannelse eller beskæftigel se.

For alle typer af færdigheder/kvalifikationer gælder det således, at70-75% vurderer, at de anvender/vil anvende disse i uddannelse og erhverv, mens 10-15% vurderer, at de ikke vil anvende de opnåede færdigheder/kvalifikationer.

I tilfælde af, at du på FUU har fået styrket bestemte færdigheder/kvalifikationer - har du/forventer du da, at bruge disse færdigheder/kvalifikationer i et eller flere bestemte erhverv?

Tabel 11.14

Unge, der oplever igennem FUU-forløbet at have styrket…
Kreative færdigheder/ kvalifikationer Håndværksmæssige/ praktiske færdigheder/ kvalifikationer Teoretiske færdigheder/ kvalifikationer Andre færdigheder/ kvalifikationer
Ja 70% 73% 71% 71%
Måske 18% 16% 18% 15%
Nej 9% 8% 9% 11%
Ved ikke 4% 4% 3% 3%

Antal svar (N) 372 238 296 173 Data fra 2000.

Ser man mere specifikt på anvendelsen af færdigheder/kvalifikationer blandt unge, der efter FUU er i beskæftigelse, ses, at de unge deler sig i to nogenlunde lige store grupper. Lidt over halvdelen angiver således at anvende de opnåede færdigheder/ kvalifikationer i stort eller et vist omfang, mens lidt under halvdelen vurderer, at de bruger færdighederne i begrænset omfang eller slet ikke.

Der er igen meget lille forskel mellem de forskellige typer færdigheder med hensyn til den andel af de unge, der angiver at anvende dem i stort/noget omfang, henholdsvis begrænset omfang/slet ikke. Dog angiver lidt større andele af de unge, at de anvender håndværksmæssige/praktiske færdigheder og "andre" færdigheder i stort omfang, ligesom lidt større andele angiver, at de slet ikke anvender kreative og teoretiske kvalifikationer. "Andre" kvalifikationer omfatter som beskrevet i afsnit 9.1 især elevernes selvtillid, selvstændighed, samarbejds- og kommunikationsevner.

I hvilket omfang bruger du færdigheder/kvalifikationer fra Den Fri Ungdomsuddannelse i dit nuværende arbejde?

Tabel 11.15

Unge, der oplever igennem FUU-forløbet at have styrket…
Kreative færdigheder/ kvalifikationer Håndværksmæssige/ praktiske færdigheder/ kvalifikationer Teoretiske færdighe der/kvalifikationer Andre færdighe der/kvalifikationer
I stort omfang 30% 41% 33% 41%
I et vist om fang 24% 17% 22% 25%
I begrænset omfang 20% 22% 22% 16%
Slet ikke 24% 17% 20% 16%
Ved ikke 2% 4% 4% 1%

Antal svar (N) 170 96 139 75 Data fra 2000.

Sammenfattende kan det altså konstateres, at der er meget små forskelle i vurderin gen af anvendelsen af de forskellige typer færdigheder/kvalifikationer.

En stor andel på omkring tre fjerdedele af de færdiguddannede FUU-elever vurderer, at de har anvendt/vil anvende de færdigheder og kvalifikationer de har opnået gen nem FUU i videre uddannelse eller beskæftigelse. Derimod angiver "kun" omkring halvdelen af de færdiguddannede FUU-elever i beskæftigelse, at de anvender færdig hederne/kvalifikationerne i deres nuværende job.

Forskellen kan formentlig forklares med det første spørgsmåls hypotetiske karakter, kombineret med, at en del af de unge efter FUU befinder sig i nogle jobs (ufaglærte job på lager, med rengøring o.l.), som de betragter som midlertidige.

11.2.4. Aftagervurderinger af FUU's betydning

I dette afsnit sættes fokus på aftagernes vurdering af anvendelsen af de opnåede færdigheder og kvalifikationer.

Aftagernes vurderinger af FUU-elevernes kompetencer og kvalifikationer er belyst gennem en undersøgelse blandt aftagende virksomheder og uddannelsesinstitutioner i 2000, og uddybende beskrevet i afsnit 9.3, hvor også de metodiske forbehold vedrø- rende en sådan undersøgelse er beskrevet.

Her skal kun kort nævnes, at det bl.a. på grund af Den Fri Ungdomsuddannelses karakter, er vanskeligt at identificere aftagerne, ligesom disses kendskab til FUUeleverne som gruppe ofte vil være begrænset. Antallet af aftagere i undersøgelsen er bl.a. af disse årsager lavt - der deltager 31 aftagere i undersøgelsen, og der må på denne baggrund konkluderes meget forsigtigt på de opnåede resultater.

Lidt under halvdelen af aftagerne vurderer, at en gennemført FUU har stor betydning eller en vis betydning for optaget/ansættelsen. Ligeledes lidt under halvdelen vurderer på den anden side, at en gennemført FUU ingen betydning har for optaget eller ansættelsen. Vurderingerne blandt uddannelsesinstitutioner og virksomheder forekommer rimelig ens.

Hvilken betydning har en gennemført FUU for optagelsen på uddannelsen/ansættelsen hos jer?

Tabel 11.16

Uddannelsesinsti-tutioner Virksomheder
Ingen betydning 42% 43%
En vis betydning 29% 14%
Stor betydning 17% 29%
Ved ikke 13% 14%

Antal svar (N) 24 7 Data fra 2000.

Vi har spurgt aftagerne om det er indholdet af elevens FUU eller snarere dét, at eleven har gennemført en FUU - uanset indholdet, der betyder mest for optagelsen eller ansættelsen. En stor andel på 6 ud af 10 af aftagerne vurderer, at det er indholdet af elevens FUU, der betyder mest, mens kun hver tiende vurderer, at det er dét at gennemføre FUU'en.

Af ovenstående kunne man tolke, at de aftagende institutioner og virksomheder lægger mest vægt på de faglige kvalifikationer, men dette billede modificeres, når aftagerne giver deres vurdering af aftagernes styrker og svagheder.

Der er nemlig generel enighed blandt aftagerne om, at FUU-elevernes styrker er, at de er mere afklarede, modne, målrettede og selvstændige end andre unge. Som FUU-elevernes svagheder angives på den anden side, at de er mindre teoretisk funderede og bogligt svagere end andre unge, samt at de har svært ved at affinde sig med de faste rammer, der især findes på de ordinære ungdomsuddannelser.

Aftagernes vurderinger af FUU-elevernes styrker stemmer således overens med elevernes egne vurderinger, som de fremgår af afsnit 11.2. Her fremhæves, ud over faglige kvalifikationer på en række områder, således også kvalifikationer som samarbejdsevner, selvstændighed og modenhed.

Det er på det begrænsede datagrundlag svært at konkludere noget generelt om aftagernes vurderinger af FUU-eleverne, men de forekommer at være delt i spørgsmålet om den umiddelbare anvendelighed målt ved ansættelse eller optag. Aftagerne vægter endvidere FUU'ens indhold og dermed de faglige aspekter højere end det, at gennemføre en FUU. På den anden side fremhæves især personlige egenskaber som selvtillid, selvstændighed og modenhed som FUU-elevernes styrker.

 


Denne side indgår i publikationen "Evaluering af Den Fri Ungdomsuddannelse Slutrapport" som hele publikationen
© Undervisningsministeriet 2001

 Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
Til sidens top