Publikation:Evaluering af Den Fri Ungdomsuddannelse

4. Deltageranalyse

Dette kapitel analyserer Den Fri Ungdomsuddannelses deltagersammensætning, herunder årsager til at de unge vælger at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse, og hvordan de rekrutteres til Den Fri Ungdomsuddannelse. Vi giver en nærmere karakteristik af FUU-eleverne og sammenligner dem med unge i de ordinære ungdomsuddannelser og i den uddannelsesmæssige "restgruppe". Det belyses herunder, hvorvidt FUU-elever adskiller sig fra de andre grupper af unge med hensyn til deres karaktergennemsnit og boglige styrke i folkeskolen, forældrenes beskæftigelse og uddannelse m.v. Endelig analyseres i hvilken udstrækning FUU når målgruppen.

4.1. Motiver for deltagelse i FUU: Tilvalg kontra fravalg?

4.1.1. FUU-elevernes begrundelser for at vælge FUU

I undersøgelserne blandt FUU-elever i 1998 og 1999 blev eleverne spurgt om, hvorfor de valgte Den Fri Ungdomsuddannelse. Som vist i tabel 4.1, er den hyppigst angivne grund for valget af FUU, ønsket om at arbejde med noget kreativt (fx musik, teater, billeder). Dette angives af 51-52% af de adspurgte FUU-elever. Relativt høje andele af de unge angiver, at de har valgt FUU, fordi de vil prøve lidt af hvert, før de starter på en anden uddannelse (40-42%), eller for at samle point til at komme ind på en anden uddannelse (40% i 1998 og 32% i 1999).

Hvorfor valgte du Den Fri Ungdomsuddannelse?

Tabel 4.1

	1998	1999
Fordi jeg vil arbejde med noget kreativt (fx musik, teater, billeder)	52%	51%
Fordi jeg vil prøve lidt af hvert, før jeg starter på en anden uddannelse	42%	40%
For at samle point til at komme ind på en anden uddannelse	40%	32%
Fordi den giver mig præcis den uddannelse, jeg gerne vil have	34%	33%
Fordi jeg ikke kan få den uddannelse jeg ønsker andre steder	20%	24%
Fordi jeg var utilfreds med den uddannelse, jeg var startet på	11%	7%
Fordi jeg ikke vidste, hvad jeg ellers skulle lave	10%	17%
Fordi jeg havde svært ved at klare den uddannelse, jeg var startet på	4%	3%
Antal svarpersoner (N)	728	918

Svarene summerer ikke til 100%, idet hver respondent har haft mulighed for at angive flere årsager. Data fra 1. og 2. delrapport.

Tallene viser ligeledes, at en relativt stor gruppe af unge vælger FUU, fordi den giver mulighed for opfyldelse af uddannelsesønsker, som de unge ikke kan få opfyldt inden for de ordinære ungdomsuddannelser. Således angiver 33-34%, at de har valgt FUU, fordi den giver dem præcis den uddannelse, de gerne vil have, og 20-24% at de ikke kan få den uddannelse, de ønsker, andre steder.

Relativt lavere andele af de unge begrunder valget af FUU med, at de ikke vidste, hvad de ellers skulle lave (10% i 1998 og 17% i 1999), at de var utilfredse med den uddannelse, de oprindeligt var startet på (7-11%), eller fordi de havde vanskeligt ved at klare den uddannelse, de var startet på (3-4%).

Sammenfattende viser tallene, at de unges valg af Den Fri Ungdomsuddannelse for størstedelens vedkommende kan karakteriseres som et positivt tilvalg begrundet i ønsket om at arbejde med noget kreativt eller at prøve lidt af hvert, før man starter på en anden uddannelse.

FUU-eleverne havde endvidere i 1998 mulighed for med deres egne ord at beskrive, hvad der var den vigtigste grund til, at de valgte Den Fri Ungdomsuddannelse. En gennemgang af disse kommentarer viser, at følgende grunde er de hyppigst nævnte:

Muligheden for selv at sammensætte et uddannelsesforløb
Muligheden for at afprøve kreative evner
Muligheden for at komme til udlandet
Muligheden for at prøve nogle forskellige ting, inden man kommer videre med sin uddannelse
Mulighed for at prøve nogle ønsker af, inden man starter en "rigtig" uddannelse, eller for at få afklaret sine evner inden for et område
Muligheden for at samle point til at komme ind på en uddannelse
At FUU giver mulighed for økonomisk tilskud til at tage kurser på privatskoler, som ellers ville have været for dyre, hvis eleven selv skulle betale
At FUU giver kompetence, som gør det lettere at få en læreplads.

FUU-elevernes begrundelser for, hvorfor de har valgt Den Fri Ungdomsuddannelse, har en vis sammenhæng med deres alder. Blandt de elever, som i 1998 er under 18 år, begrunder 60% af eleverne deres uddannelsesvalg med, at de ønsker at prøve lidt af hvert, inden de starter på en anden uddannelse. Dette er kun tilfældet for 30% af elever, der er over 20 år.

FUU-elever i de ældre aldersgrupper over 20 år angiver i højere grad end de yngre, at de har valgt FUU, fordi de ikke kan få den uddannelse, de ønsker, andre steder. Denne grund angives af 30% af FUU-eleverne i aldersgruppen over 20 år i 1998, mens den kun angives af 19% i gruppen under 18 år og af 13% i gruppen 18-20 år. Både mønsteret blandt de yngste og ældre aldersgrupper genfindes i undersøgelsen fra 1999.

I en række af de afholdte fokusgruppeinterview i 1998 har FUU-eleverne uddybet deres begrundelser for valget af FUU. De unge deler sig overordnet i 3 grupper, hvoraf de to førstnævnte grupper er de hyppigst forekommende med hensyn til deres begrundelse for valget af FUU.

1.	Gruppen af unge, som ønsker at arbejde med og at dygtiggøre sig inden for områder, som de ikke eller kun i begrænset omfang kan få opfyldt i de ordinære ungdomsuddannelser. En stor del af de unge i denne gruppe vil gerne arbejde med noget kreativt, fx teater, musik, grafik, medier m.v. eller samle point for at komme ind på en bestemt uddannelse, eksempelvis pædagoguddannelse m.v.

2.	Gruppen af unge, som vælger Den Fri Ungdomsuddannelse, fordi de vil prøve lidt af hvert, inden de afklarer deres videre uddannelsesvalg.

3.	Gruppen af unge, som har valgt FUU, fordi de har personlige problemer eller svært ved at klare den uddannelse, de startede på.

De tre ovennævnte grupper skal kun opfattes som forenklede kategoriseringer af de unge. Det skal understreges, at mange unge, som vælger Den Fri Ungdomsuddannelse, i realiteten udgør blandinger af de tre ovennævnte grupper og begrundelser.

På baggrund af ovennævnte gruppe-kategorisering fremstår afklaring og styrkelse af bestemte færdigheder/kvalifikationer som centrale begrundelser for at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse. FUU-eleverne i 2000 er derfor blevet bedt om at tage stilling til, hvilket af følgende to udsagn der passer bedst på dem.

Hvilken af følgende grunde til at vælge FUU passer bedst på dig?

Tabel 4.2

Jeg vil prøve noget forskelligt,inden jeg bestemmer, hvad jeg vil	35%
Jeg vil styrke nogle bestemte færdigheder/kvalifikationer og dermed forbedre mine muligheder for en bestemt uddannelse eller et bestemt arbejde	65%
Total	100%

Antal svar (N): 525. Data fra 2000.

To tredjedele af eleverne angiver, at udsagnet, der vedrører styrkelse af bestemte færdigheder/kvalifikationer, passer bedst på dem, mens en tredjedel angiver, at de snarere vil prøve noget forskelligt, inden de bestemmer, hvad de vil. Ud fra de unges egen prioritering mellem disse to overordnede begrundelser fremstår særlige uddannelsesønsker altså som den dominerende begrundelse for at vælge FUU, mens et stort mindretal dog peger på behov for afklaring som begrundelse.

Skoletræthed som en bagvedliggende faktor for valg af FUU

Skoletræthed synes at være en væsentlig, bagvedliggende faktor for mange unges valg af Den Fri Ungdomsuddannelse. Blandt FUU-elever, som inden FUU gik i folkeskolen, i gymnasiet eller på handelsskole m.v., angiver mange, at de er trætte af boglige fag. De vælger derfor FUU, fordi den giver mulighed for at kombinere boglig undervisning med mere praktisk betonet undervisning.

Skoletræthed synes både at forekomme blandt bogligt stærke FUU-elever, der forlod folkeskolen med et højt karaktergennemsnit, såvel som blandt FUU-elever, der har læse- og staveproblemer. FUU kan bidrage til at modvirke skoletræthed for både bogligt stærke og bogligt svage FUU-elever. Udsagn fra fokusgruppemøder peger på, at bogligt stærke FUU-elever i kraft af deres forløb på FUU kan få afprøvet deres eventuelle alternative uddannelses- og jobønsker inden for eksempelvis de kreative områder. Ved at få lejlighed til at afprøve deres evner på disse områder, når en del af de bogligt stærke FUU-elever frem til en afklaring, hvor de erkender eller indser nødvendigheden af et mere ordinært uddannelsesforløb.

For de bogligt svage FUU-elever, eksempelvis elever med læse- og staveproblemer, kan FUU-forløbet udgøre en mere "spiselig" kombination af praktisk betonet og boglig undervisning. Både FUU-elever og vejledere peger på, at undervisningen i dansk giver større udbytte og opleves som mere relevant af FUU-eleven, når den udgør et redskab for FUU-eleven til at tilegne sig stoffet på de områder, eleven selv har valgt at arbejde med.

FUU-elever, som tidligere har afbrudt en uddannelse

45% af de adspurgte FUU-elever i spørgeskemaundersøgelsen (1998) har afbrudt en uddannelse, før de påbegyndte deres FUU-forløb. Tabel 4.3 viser, at de hyppigst angivne grunde til, at FUU-elever har afbrudt deres foregående uddannelse, er, at uddannelsen ikke passede til deres interesser (76%), eller at de kedede sig på uddannelsen (58%). En relativt lavere andel (24%) angiver som begrundelse, at de havde svært ved at klare uddannelsen. I 2000 er andelen af FUU-eleverne, der tidligere har afbrudt en uddannelse 44%, så også her er FUU-elevernes profil stabil over tid.

Hvorfor afbrød du den uddannelse, du var i gang med, før du startede på Den Fri Ungdomsuddannelse?

Tabel 4.3

Ja Nej Ved
ikke Antal
svar

Jeg kedede mig på uddannelsen 58% 36% 7% 251

Jeg havde svært ved at klare uddannelsen 24% 69% 7% 244

Der var et dårligt kammeratskab på uddannelsen 27% 66% 7% 249

Undervisningen på uddannelsen var dårlig 25% 62% 13% 240

Økonomiske problemer 7% 90% 3% 241

Personlige problemer 28% 67% 5% 242

Uddannelsen passede ikke til mine interesser 76% 18% 7% 261

Jeg følte, at det ikke var mig selv, der havde valgt uddannelsen 36% 59% 5% 244

Jeg fandt ud af, at der lige nu var vigtigere ting for mig end uddannelse 39% 51% 11% 238

Jeg afbrød uddannelsen, fordi Den Fri Ungdomsuddannelse lød bedre 35% 63% 2% 235

Data fra 1. delrapport.

4.1.2. Vejledernes vurdering af elevernes motiver for valget af FUU

Vejlederne, der i 1998 blevet bedt om at angive, i hvilken udstrækning de møder unge af forskellig type i forbindelse med uddannelsen, fremhæver især unge, der ønsker personlig udvikling og unge, der ønsker at bruge FUU til at opnå merit og/eller kompetencer til en eller flere bestemte uddannelser (jf. 1. delrapport, afsnit 4.3). Disse to grupper angiver over 80% af vejlederne at møde i stort/et vist omfang. Relativt færre vejledere (50%) vurderer, at de i stort/et vist omfang møder unge, der ikke har et klart mål med FUU, men gerne vil prøve lidt forskelligt. Endelig angiver vejlederne i lige stort omfang, at de i stort/et vist omfang møder bogligt svage og bogligt stærke elever (angives af 6 ud af 10).

Vejledernes svar bekræfter altså i en vis udstrækning det billede, der fremkommer på baggrund af elevernes svar, idet svarene samstemmende peger på tilstedeværelsen af en betydelig andel FUU-elever, der ønsker at opnå specifikke kompetencer - især på det kreative område og områder, der ikke dækkes af de ordinære ungdomsuddannelser. Ifølge vejledernes opfattelse indeholder FUU dog tilsyneladende en mindre andel unge, der ønsker afklaring. Til gengæld peges i større udstrækning på personlig udvikling, et tema elevernes svar ikke er kommet ind på.

4.1.3. De unges alternativer til Den Fri Ungdomsuddannelse

FUU-eleverne er i 1998 og 2000 blevet spurgt, hvad de ville have lavet i stedet, hvis Den Fri Ungdomsuddannelse ikke havde eksisteret som alternativ. Svarfordelingen de to år er stort set den samme.

Hvis FUU ikke havde eksisteret, hvad tror du så, du havde lavet i stedet for?

Tabel 4.4

1998 2000

Jeg havde haft et arbejde 22% 22%

Jeg havde været arbejdsløs/i beskæftigelsesprojekt 7% 7%

Jeg ville have været på højskole/daghøjskole eller lignende 9% 9%

Jeg ville have været ude at rejse 5% 5%

Jeg ville være elev på en anden ungdomsuddannelse (fx gymnasium, handelsskole, teknisk skole, social- og sundhedsuddannelsen (SOSU), pædagogisk grunduddannelse (PGU) eller andet 30% 31%

Andet 11% 11%

Ved ikke 15% 15%

Antal svar 695 878

Data fra 1. delrapport og 2000.

Cirka 30% af eleverne vurderer således, at de ville være elev på en anden ungdomsuddannelse, mens 22% vurderer, at de ville have haft et arbejde. 7% mener, at de ville have været arbejdsløse eller i et beskæftigelsesprojekt.

En nærmere analyse af de 31% af FUU-eleverne, der i 2000 svarer, at de ville have været elev på en anden ungdomsuddannelse, hvis ikke Den Fri Ungdomsuddannelse havde eksisteret, viser, at de bl.a. er karakteriseret ved følgende:

At gruppen er yngre end FUU-eleverne som helhed. Således er der i gruppen flere elever under 20 år (35% mod 22%) og tilsvarende færre i gruppen over 25 år (7% mod 18%).

At en relativt stor andel (36% mod 25% blandt FUU-elever generelt) 6 måneder før FUU var elever i grundskolen (folkeskole eller privatskole) eller på efterskole/ ungdomshøjskole. Ligeledes gik en relativt stor andel af gruppen i gymnasiet 6 måneder før FUU (13% mod 7% blandt FUU-elever generelt). Til gengæld var en mindre andel af gruppen i arbejde eller arbejdsløse/i beskæftigelsesprojekt (18% mod 31% blandt FUU-elever generelt).

At gruppen ikke adskiller sig fra FUU-elever generelt med hensyn til køn, karaktergennemsnit ved folkeskolens afslutning, og med hensyn til hvor godt de vurderer, at de klarede sig i de enkelte fag i folkeskolen. Gruppen adskiller sig heller ikke fra FUU-elever som helhed med hensyn til selvplacering i forhold til en række holdningsudsagn om uddannelse og synet på egen fremtid.

At gruppen ikke adskiller sig nævneværdigt fra FUU-elever generelt med hensyn til social baggrund (forældres arbejdsmarkedsstatus, stilling og uddannelse).

Sammenfattende adskiller gruppen, der i 2000 svarer, at de ville have været elev på en anden ungdomsuddannelse, hvis ikke FUU havde eksisteret, sig hovedsageligt fra samtlige adspurgte FUU-elever ved, at de er yngre end FUU-elever generelt. Ligeledes er gruppen karakteriseret ved, at den omfatter en større andel, som var elever i grundskolen eller på efterskole/ungdomshøjskole 6 måneder før FUU. Derimod er der ikke nævneværdige forskelle med hensyn til elevernes boglige styrke, holdninger til uddannelse og egen fremtid samt social baggrund.

Det kan kritisk diskuteres, om gruppen, der i perioden 1998-2000 stabilt udgør ca. 30% af FUU-eleverne, falder uden for målgruppen for FUU. På den ene side kan det argumenteres, at de unge, som anfører, at de, hvis FUU ikke eksisterede, ville have været elev på en anden ungdomsuddannelse, derfor ikke tilhører målgruppen. Dog skal det fremhæves, at det er et hypotetisk spørgsmål, der angår, hvad den unge dengang ville have gjort, hvis Den Fri Ungdomsuddannelse ikke havde eksisteret.

Ligeledes skal det fremhæves, at tallet samtidig viser, at hovedparten (70%) af de adspurgte FUU-elever ifølge deres svar ikke ville have været i gang med en anden ungdomsuddannelse, hvis Den Fri Ungdomsuddannelse ikke havde eksisteret.

4.2. FUU-elevers studieskift - findes der "spekulanter"?

Dette afsnit præsenterer resultaterne af en delundersøgelse i evalueringen af Den Fri Ungdomsuddannelse.

Baggrunden for undersøgelsen er, at der i medierne har været omtalt eksempler på unge, som gennemgår en ordinær ungdomsuddannelse, fx gymnasiet, for at afbryde denne uddannelse umiddelbart før den - eller de - sidste eksaminer. Formålet med denne type af adfærd skulle ifølge de omtalte eksempler være, at eleverne får mulighed for efterfølgende at gennemføre Den Fri Ungdomsuddannelse - med SUfinansiering. (Hvis den unge har gennemført og bestået en ungdomsuddannelse, kan man ikke få SU til Den Fri Ungdomsuddannelse). Unge, som bevidst afbryder deres ungdomsuddannelse umiddelbart før den eller de sidste eksamener for at kunne få SU til Den Fri Ungdomsuddannelse og derefter vende tilbage og gennemføre deres ordinære ungdomsuddannelse, kan således betegnes som "spekulanter".

Formålet med denne delundersøgelse er at afdække, i hvilket omfang det forekommer, at elever på Den Fri Ungdomsuddannelse forud for FUU'en har været i gang med en anden uddannelse, som de har afbrudt umiddelbart før dennes afslutning - og dermed kan tilhøre gruppen af "spekulanter". Det afgørende kriterium i denne undersøgelse er således ikke, om den unge har afbrudt en uddannelse forud for FUU'en - det er der nemlig mange FUU-elever, der har - men rettere, hvor tæt på den afsluttende eksamen, eleven valgte at afbryde den ordinære ungdomsuddannelse.

"Spekulanter" skal således findes blandt gruppen af unge, der afbryder deres ungdomsuddannelse umiddelbart før dennes slutning. Dog er der en række yderligere forhold, der skal være til stede, for at det kan vurderes som sandsynligt, at den unge kan defineres som "spekulant".

Dels skal eleven, for at kunne karakteriseres som spekulant, have kendt til Den Fri Ungdomsuddannelse, førend vedkommende afbrød sin ungdomsuddannelse. Dels skal det samtidig have været muligt for eleven at bestå sin ungdomsuddannelse. Hvis eleven således har afbrudt sin uddannelse kort før den sidste eksamen, men samtidig objektivt set må have haft ringe chancer for at bestå uddannelsen, så er der ikke grundlag for at konkludere, at denne person har afbrudt sin uddannelse med det formål at kunne gennemføre Den Fri Ungdomsuddannelse med SU-finansiering.

4.2.1. Datagrundlag

Datagrundlaget for denne delundersøgelse er en telefoninterviewundersøgelse blandt tidligere og nuværende elever på Den Fri Ungdomsuddannelse, gennemført af PLS RAMBØLL Management i august 2000.

Interviewpersonerne er fundet og udtrukket fra de andre delundersøgelser, som PLS RAMBØLL Management i 1998 og 1999 har gennemført i forbindelse med evalueringen af FUU. Disse delundersøgelser omfatter både tidligere og nuværende FUUelever, hvor eleverne blandt meget andet har svaret på, om de inden starten på FUU havde afbrudt en uddannelse og hvad de lavede forud for starten på FUU. Stikprøven er således udtaget blandt personer, der i spørgeskemaerne har svaret ja til, at de forud for starten på FUU var i gang med en anden uddannelse, eller har svaret ja til, at de tidligere havde afbrudt en anden uddannelse.

Dette udtræk gav 450 personer, hvoraf det var muligt at gennemføre interview med 338 personer, som i følge oplysningerne i delundersøgelserne skulle have afbrudt en uddannelse forud for FUU-forløbet. Svarprocenten på undersøgelsen er således 75,1%, hvilket må betragtes som meget tilfredsstillende.

Resultaterne fra de telefoniske interview viser imidlertid, at kun 294 af de 338 personer fra spørgeskemaundersøgelserne mener, at de, inden de startede på Den Fri Ungdomsuddannelse, havde afbrudt en uddannelse. 43 interviewpersoner (13%), som i spørgeskemaundersøgelserne havde svaret ja til, at de før FUU havde afbrudt en uddannelse, svarede således nej til samme spørgsmål i telefonundersøgelsen. Dette kan skyldes flere forhold - eksempelvis at interviewpersonen ikke har lyst til at oplyse dette faktum til en fremmed person i telefonen. Det er dog også plausibelt, at interviewpersonen i mellemtiden har "glemt" sin afbrudte uddannelse, eller at interviewpersonen ikke rigtig regner 2 ugers "prøvetid" i gymnasiet som en afbrudt uddannelse, og af den grund ikke tænker på dette forløb i interviewsituationen.

I de følgende afsnit belyses således med baggrund i de 294 interview, hvilke uddannelser, eleverne har afbrudt, hvornår de er afbrudt, og hvor mange måneder og eksaminer, eleverne manglede, førend de kunne have afsluttet den oprindelige uddannelse.

4.2.2. Hvilke uddannelser blev afbrudt?

Interviewpersonerne blev indledningsvist bedt om at angive, om de forud for starten på Den Fri Ungdomsuddannelse havde afbrudt en uddannelse. Hertil svarede 294 bekræftende, svarende til 87% af undersøgelsens deltagere. De respondenter, der svarede nej til spørgsmålet, er udeladt i den efterfølgende databehandling.

Har du afbrudt en uddannelse, inden du startede på Den Fri Ungdomsuddannelse?

Tabel 4.5

Procent Antal

Ja 87% 294

Nej 13% 43

I alt 100% 337

Data fra 2000.

Undersøgelsen viser, at de uddannelser, FUU-eleverne har afbrudt, hyppigst er gymnasiet (31%) og HF (24%). 11% har afbrudt deres 1-årige uddannelse på teknisk skole, og 11% angiver at have afbrudt en anden uddannelse end de muligheder, der er opstillet i tabel 4.6:

Hvilken uddannelse har du afbrudt?

Tabel 4.6

Procent Antal

Gymnasium 31% 92

HF 24% 69

Teknisk skole (HTX - 3 år) 3% 9

Teknisk skole (efg/ teknisk erhvervsuddannelse - 1 år) 11% 33

Handelsskole (HHX - 3 år) 4% 13

Handelsskole (efg/ hg/ merkantil erhvervsuddannelse - 1 år) 6% 18

Social- og sundhedsuddannelse (SOSU) 1% 4

Landbrugsuddannelse 1% 2

Erhvervsgrunduddannelse (EGU) 4% 11

Pædagogisk grunduddannelse (PGU) 0,3% 1

Videregående uddannelse 3% 9

Anden uddannelse 11% 33

I alt 99% 294

4.2.3. Hvornår blev uddannelsen afbrudt?

Hvor mange måneder og fag manglede eleverne?

På spørgsmålet om, hvor lang tid før den afsluttende eksamen, eleven afbrød uddannelsen, svarer langt størstedelen af eleverne, at dette er sket lang tid før uddannelsen nærmede sig sin afslutning - således har 81% af eleverne afbrudt uddannelsen mellem 7 måneder og to år, førend den skulle afsluttes. Kun 17 personer - svarende til 6% af undersøgelsens deltagere - har afbrudt uddannelsen mellem 1 og 0 måneder før den afsluttende eksamen.

Hvor lang tid før den afsluttende eksamen afbrød du uddannelsen?

Tabel 4.7

Procent Antal

0 - 1 måned 6% 17

2 - 6 måneder 13% 39

7 - 12 måneder 18% 54

13 - 24 måneder 37% 109

Over 25 måneder 26% 75

I alt 100% 294

Anm.: Kategorien 0-1 måned dækker over 2 personer, som afbrød 1 måned før den afsluttende eksamen, og 15 personer, som afbrød under 1 måned før den afsluttende eksamen.

Ser man derimod udelukkende på de elever, som har afbrudt uddannelsen under én måned før den afsluttende eksamen, finder man, at disse udgør i alt 15 personer, svarende til 5,1% af alle de FUU-elever, der i undersøgelsen har angivet at have afbrudt en uddannelse.

Disse 15 personer, som har afbrudt uddannelsen under én måned førend den afsluttende eksamen, er blevet spurgt, om de nåede at afslutte eksamen i nogen fag. Resultaterne viser, at 10 personer, svarende til 67% af de, der har afbrudt under en måned før den afsluttende eksamen, har nået at afslutte enkelte eller flere fag.

Hvis du afbrød uddannelsen under én måned før den afsluttende eksamen, fik du afsluttet eksamen i nogen fag?

Tabel 4.8

Procent Antal

Ja 67% 10

Nej 33% 5

I alt 100% 15

Disse 10 personer, som har nået at afslutte et eller flere fag, svarer til 3,4% af samtlige de elever, der i undersøgelsen angiver at have afbrudt en uddannelse.

Blandt disse 10 personer manglede 6 personer kun at gå til eksamen i ét fag, mens 2 personer hver manglede 2 fag og andre 2 personer hver manglede 4 fag.

Hvis du nåede at afslutte eksamen i nogen fag, hvor mange fag manglede du at gå til eksamen i? (Udregnet i forhold til alle afbrudte forløb)

Tabel 4.9

Procent Antal

Andre afbrudte elever, der ikke nåede at gennemføre fag 96,3% 283

Elever, der manglede at gennemføre 1 fag 2,0% 6

Elever, der manglede at gennemføre 2 fag 0,7% 2

Elever, der manglede at gennemføre 4 fag 0,7% 2

I alt 99,7% 294

Fraregner man de personer, der manglede at gennemføre 4 fag, og som derved ikke med samme lethed vil kunne vende tilbage og afslutte uddannelsen, bliver resultatet, at 2,7% af samtlige elever, der har afbrudt en uddannelse, kun manglede at bestå 1 eller 2 fag, førend uddannelsen var gennemført.

Regner man alene på de 6 personer, der kun manglede ét fag, ses det, at disse udgør 2% af samtlige afbrudte uddannelsesforsøg.

Regner man derimod på, hvor stor en andel disse 6 personer udgør blandt de, der afbryder under én måned før den afsluttende eksamen, bliver resultatet 60% - dvs. at de, der kun mangler ét fag, udgør en relativ stor procentdel af de uddannelsesforsøg, der resulterer i en afbrydelse i sidste øjeblik.

Hvis du nåede at afslutte eksamen i nogen fag, hvor mange fag manglede du at gå til eksamen i? (Udregnet blandt de 10, der afbrød uddannelsen under en måned før den sidste eksamen, og som havde nået at afslutte fag)

Tabel 4.10

Procent Antal

Elever, der manglede at gennemføre 1 fag 60% 6

Elever, der manglede at gennemføre 2 fag 20% 2

Elever, der manglede at gennemføre 4 fag 20% 2

I alt 100% 10

4.2.4. Sammenhæng mellem kendskab til FUU, karaktergennemsnit og beslutning om at afbryde uddannelsen?

36% af alle eleverne i undersøgelsen har tilkendegivet, at de kendte til Den Fri Ungdomsuddannelse, da de afbrød deres uddannelse, og 26% angiver endvidere, at de havde planer om at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse, da de afbrød den tidligere uddannelse.

Blandt de elever, der afbrød uddannelsen under 1 måned før uddannelsens afslutning, og som samtidig nåede at afslutte fag (i alt 10 personer), kendte derimod 70% af eleverne til uddannelsen, og 60% havde besluttet at starte på den.

Kendte du Den Fri Ungdomsuddannelse, da du afbrød uddannelsen?

Tabel 4.11

Procent
(Alle elever i undersøgelsen) Antal
(Alle elever i undersøgelsen) Procent
(De 10 elever, der afbrød 0 mdr. før, og som har nået at afslutte fag) Antal
(De 10 elever, der afbrød 0 mdr. før, og som har nået at afslutte fag)

Ja 36% 107 70% 7

Nej 64% 219 30% 3

I alt 100% 294 100% 10

Havde du besluttet at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse, da du afbrød uddannelsen?

Tabel 4.12

Procent
(Alle elever i undersøgelsen) Antal
(Alle elever i undersøgelsen) Procent
(De 10 elever, der afbrød 0 mdr. før, og som har nået at afslutte fag) Antal
(De 10 elever, der afbrød 0 mdr. før, og som har nået at afslutte fag)

Ja 26% 75 60% 6

Nej 75% 219 40% 4

I alt 101% 294 100% 10

De unge, der har afbrudt en uddannelse, fordeler sig således på karaktergennemsnit, at 31% af alle interviewpersonerne i undersøgelsen havde et snit på mellem 6 og 7,9, mens 40% havde et snit mellem 8 og 8,9. Blandt de 10 personer, som afbrød uddan nelsen under én måned før afslutning, og som nåede at gå til eksamen, havde halvde len et snit på mellem 6 og 7,9, og den anden halvdel følgelig et snit på mellem 8 og 8,9.

Hvad var dit karaktergennemsnit, da du afbrød uddannelsen?

Tabel 4.13

Procent
(Alle elever i undersøgelsen) Antal
(Alle elever i undersøgelsen) Procent
(De 10 elever, der afbrød 0 mdr. før, og som har nået at afslutte fag) Antal
(De 10 elever, der afbrød 0 mdr. før, og som har nået at afslutte fag)

Under 6 1% 2 - -

6 - 7,9 31% 62 50% 5

8 - 8,9 40% 80 50% 5

9 -10 23% 45 - -

Over 10 5% 10 - -

I alt 100% 199 100% 10

En nærmere analyse af de 6 personer, som afbrød uddannelsen under én måned før den afsluttende eksamen, og som samtidig kun manglede at bestå ét fag for, at ung domsuddannelsen var gennemført, viser, at elever, der afbryder deres uddannelse på denne måde, overvejende har baggrund i en HF-uddannelse. 83% af de interviewede elever, der har afbrudt en uddannelse umiddelbart før dennes afslutning (hvor kun ét fag manglede), kommer fra HF-kurser.
Hvilken uddannelse har du afbrudt? (Kun elever, der kun manglede ét fag før den afsluttende eksamen, er medtaget)

Tabel 4.14

Procent Antal

Gymnasium 17% 1

HF
83%

5

I alt 100% 6

Undersøgelsen af de 6 personer viser endvidere, at 67% af disse personer (svarende til 4 personer) angiver, at de kendte til Den Fri Ungdomsuddannelse, da de afbrød deres ordinære ungdomsuddannelse. Ligeledes tilkendegiver 67% (4 personer), at de havde planer om at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse, da de afbrød uddannelsen.

Kendte du Den Fri Ungdomsuddannelse, da du afbrød uddannelsen? (Kun elever, der manglede ét fag før den afsluttende eksamen, er medtaget)

Tabel 4.15

Procent Antal

Ja 67% 4

Nej 33% 2

I alt 100% 6

Havde du besluttet at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse, da du afbrød uddannelsen? (Kun elever, der manglede ét fag før den afsluttende eksamen, er medtaget)

Tabel 4.16

Procent Antal

Ja 67% 4

Nej 33% 2

I alt 100% 6

Analysen af de 6 personer viser endvidere, at disse elever ikke var i overhængende fare for at dumpe: 67% havde et karaktergennemsnit på mellem 6 og 7.9, mens 33% havde et snit på mellem 8 og 8.9. Mere præcist er der blandt de 6 personer 2 elever, hvis karaktergennemsnit er på 7,5 - resten af karaktergennemsnittene er højere end dette.

Hvad var dit karaktergennemsnit, da du afbrød uddannelsen? (Kun elever, der manglede ét fag før den afsluttende eksamen, er medtaget)

Tabel 4.17

Procent Antal

Under 6 - -

6-7,9 67% 4

8-8,9 33% 2

9 -10 - -

Over 10 - -

Ialt 100% 10

4.3. Rekruttering til FUU

Rekrutteringen til Den Fri Ungdomsuddannelse er primært belyst gennem dataindsamlingen forud for evalueringens anden delrapport (1999). Det nedenstående henviser derfor, med mindre andet er angivet, til disse resultater.

4.3.1. Information om FUU

Vi spurgte i 1999 eleverne, hvorfra de første gang fik kendskab til Den Fri Ungdomsuddannelse. Af svarene ses, at der er store forskelle imellem, hvor eleverne første gang hører om uddannelsen. Kun andre elever fra Den Fri Ungdomsuddannelse (28%) angives markant oftere end de øvrige kilder.

"Andet"-kategorien, der også nævnes ofte, omfatter især eksterne vejledere på produktionsskoler, daghøjskoler, højskoler, efterskoler og ved oplysningsforbund samt venner, bekendte og familie.

Hvorfra fik du første gang kendskab til Den Fri Ungdomsuddannelse (FUU) ?

Tabel 4.18

Procent

Aviser/fjernsyn 7%

Skriftligt informationsmateriale om Den Fri Ungdomsuddannelse 8%

Forældre 4%

Fra andre, der var startet på Den Fri Ungdomsuddannelse 28%

Vejleder i folkeskolen 9%

Vejleder på handelsskole/gymnasium, teknisk skole eller anden uddannelse 9%

Kommunal vejleder 4%

Lærer i folkeskole 3%

Lærer på handelsskole/gymnasium, teknisk skole eller anden uddannelse 2%

Andet 26%

Total 100%

Antal svar (N): 927. Data fra 2. delrapport.

Spørger man videre eleverne, hvorfra de generelt har fået informationer om Den Fri Ungdomsuddannelse, viser resultaterne, at der er fem hovedkilder.

47% af eleverne tilkendegiver således, at de som informationskilde har anvendt skriftligt informationsmateriale om Den Fri Ungdomsuddannelse, og 46% angiver, at de har fået noget at vide gennem andre elever, der var startet på Den Fri Ungdomsuddannelse. 28% giver udtryk for, at de har indhentet information andre steder fra, end de i tabellen anførte (ofte hos FUU-vejledere). Endelig udtrykker en fjerdedel af eleverne, at de har fået informationer gennem aviser og fjernsyn, og 21% peger på en vejleder fra en traditionel ungdomsuddannelse som informationskilde.

Fra hvilke af følgende steder har du fået noget at vide om Den Fri Ungdomsuddannelse (FUU) ?

Tabel 4.19

Procent Antal svar

Aviser/fjernsyn 25% 239

Skriftligt informationsmateriale om Den Fri Ungdomsuddannelse 47% 456

Forældre 7% 64

Fra andre, der var startet på Den Fri Ungdomsuddannelse 46% 444

Vejleder i folkeskolen 12% 112

Vejleder på handelsskole/gymnasium, teknisk skole eller anden uddannelse 21% 205

Kommunal vejleder 13% 124

Lærer i folkeskole 6% 54

Lærer på handelsskole/gymnasium, teknisk skole eller anden uddannelse 5% 47

Andet 28% 271

Total 210% 970

Respondenterne har haft mulighed for at afgive mere end ét svar. Data fra 2. delrapport.

Vi har spurgt eleverne, om der er steder, hvor de forgæves har henvendt sig for at få mere at vide om Den Fri Ungdomsuddannelse. Kun 12% svarer, at dette har været tilfældet. Disse elever angiver især, at de har henvendt sig forgæves på "kommunen" (socialforvaltningen, bistandskontoret), på deres folke-/efterskole eller på deres gymnasium eller tekniske skole.

Er der noget ved Den Fri Ungdomsuddannelse, du har savnet bedre information om ?

Tabel 4.20

Ja
Nej Total

32% 68% 100%

Antal svar (N): 958. Data fra 2. delrapport.

Knap en tredjedel af samtlige adspurgte elever tilkendegiver desuden, at der er noget ved Den Fri Ungdomsuddannelse, som de har savnet bedre information om. Af elevernes kommentarer til spørgsmålet samt diskussioner på fokusgruppemøderne fremgår, at eleverne især har savnet information om:

Støttemuligheder vedrørende bestemte skoler, udlandsophold, materialer, befordring eller andre spørgsmål om egenbetaling eller opsparing af støtte. Problemet anføres at være, at oplysningerne har varieret fra vejleder til vejleder, bl.a. fordi vejlederne ikke fortolker reglerne ens.

Uddannelsens regler, struktur, varighed og om, hvordan man kommer i gang med uddannelsen.

Hvad "man kan" med FUU - herunder nævner mange, at de godt kunne have tænkt sig en liste over skoler, som var godkendt, og over aktiviteter, som også kunne indgå i et uddannelsesforløb.

Hvilke efterfølgende muligheder, Den Fri Ungdomsuddannelse kan give. De spørgsmål, der således rejser sig, er blandt andet hvorvidt uddannelsen er pointgivende i forhold til videregående uddannelser, herunder også "special-skoler" som eksempelvis designskolerne.

Som det ses, oplever eleverne, at det særligt er oplysninger af meget konkret karakter, de har savnet - svar på, hvor man henvender sig, finder en vejleder, eller finder ud af hvilke ting, der kan gives tilskud til.

Af fokusgruppemøderne fremgår det desuden, at eleverne har meget forskellige oplevelser af, hvor svært det generelt er at skaffe sig information om uddannelsen, men at det nok som oftest er lettest at finde information, hvis man fortsat er tæt på grundskolemiljøet. For ældre elever kan det derimod være mindre klart, hvor man skal henvende sig. Dette bekræftes af, at elever, der før FUU gik på gymnasium, HF eller handelsskolen, i højere grad savner bedre information om uddannelsen eller har henvendt sig forgæves for at søge information herom.

Elevernes udsagn peger ligeledes på, at der er meget stor forskel på de eksterne vejlederes kendskab til Den Fri Ungdomsuddannelse, og at det ikke er usædvanligt at møde vejledere, der stort set ingenting ved om uddannelsen.

Overordnet er indtrykket dog, at informationen om Den Fri Ungdomsuddannelse er tilstrækkelig i forhold til de fleste elever. Således angiver to tredjedele, at der ikke er noget ved Den Fri Ungdomsuddannelse, de har savnet information om, og ni ud af ti har ikke henvendt sig forgæves for at søge information om uddannelsen.

Dette indtryk bekræftes af svarene på spørgsmålet om, hvordan det alt i alt har været at sætte sig ind i og starte på Den Fri Ungdomsuddannelse. Hovedparten af de ad-spurgte svarer her, at det var nemt (36%) eller nogenlunde nemt (44%), mens en mindre andel på 19% har oplevet det som decideret besværligt.

Hvordan synes du alt i alt, det har været at sætte sig ind i Den Fri Ungdomsuddannelse og at starte på den ?

Tabel 4.21

Nemt Nogenlunde nemt Besværligt Ved ikke Total

36% 44% 19% 1% 100%

Antal svar (N): 955. Data fra 2. delrapport.

Det er karakteristisk, at jo ældre eleverne er, desto lettere synes de, det er at starte på uddannelsen, uanset at det som nævnt også fremgår af deres svar, at informationen om uddannelsen er lettest tilgængelig tæt på grundskolen. Tendensen har ingen sammenhæng med, om eleven tidligere har gennemført eller afbrudt en anden uddannelse, ligesom der ikke synes at være nogen særlig sammenhæng mellem, hvorvidt eleverne gennemfører eller afbryder FUU og deres oplevelse af, om det har været nemt eller besværligt at starte på uddannelsen.

4.3.2. De unges påvirkning i forbindelse med valg af FUU

Til belysning af, hvordan eleverne på Den Fri Ungdomsuddannelse oplever det omgivende samfunds holdninger til uddannelsen, har vi spurgt dem, om de har hørt eller læst mest positivt eller negativt om uddannelsen. Hertil svarer 47% af eleverne, at de har hørt/læst mest positivt, mens 18% siger, at de har hørt/læst mest negativt. 35% af eleverne tilkendegiver, at de har hørt/læst lige meget positivt og negativt om uddannelsen.

Synes du, at du har hørt/læst mest positivt eller mest negativt om Den Fri Ungdomsuddannelse ?

Tabel 4.22

Mest positivt Lige meget
positivt og negativt Mest negativt Total

47% 35% 18% 100%

Antal svar (N): 951. Data fra 2. delrapport.

Blandt de positive ting, eleverne har hørt eller læst om uddannelsen, er typisk:

At FUU er en individuel uddannelse med mulighed for selv at sammensætte et uddannelsesforløb, der er skræddersyet til en. Eleverne skriver, at det, der i den forbindelse også siges om Den Fri Ungdomsuddannelse er, at den rummer en masse muligheder, som ikke tidligere eksisterede, og som ikke kan fås andre steder, bl.a. fordi man med FUU kan få SU til ting, man ikke kunne før.

At uddannelsen samler unge op, som ellers ville glide ud af systemet efter folkeskolen. Eleverne har således læst eller hørt, at uddannelsen er en mulighed for folk, som ikke passer specielt godt ind i det almindelige uddannelsessystem, og at det er en god mulighed, hvis man er skoletræt. Eleverne mener også at have hørt, at uddannelsen er god, hvis man ikke ved, hvad man vil, og at det giver et skub til at komme videre.

At der er mulighed for at dyrke sine kreative evner. Eleverne anfører, at uddannelsen er en god mulighed for at få prøvet kræfter med de kreative evner, og at det er en god start eller et godt springbræt til et videre forløb i kreativ retning.

At det forhold, at man fra de andre unge, der har påbegyndt uddannelsen, hører, at de er utrolig glade for uddannelsen, i sig selv er en positiv ting.

De negative ting, eleverne har hørt eller læst om uddannelsen, er i hovedtræk:

At det ofte er folks opfattelse, at Den Fri Ungdomsuddannelse er spild af skatteydernes penge, at de unge misbruger uddannelsen til at rejse jorden rundt (herunder figurerer TV2's eksempel med de to piger, som lærte kurvefletning og stammedans på Bali uhyre ofte), og at uddannelsen blot er betalt ferie. Eleverne oplever, at de i denne situation fremstilles som meget useriøse, dovne, og som om alt kun er sjov og pjat for dem. Vejlederne beskyldes for at godkende hvad som helst som uddannelsesplan, og de unge anklages for at misbruge den frihed, som de med uddannelsen har fået. Endelig skriver eleverne også, at de ofte præsenteres for det udsagn, at uddannelsen er alt for dyr, og at det i tråd med ovenstående fremstilles som noget negativt, at uddannelsen er for fri.

At Den Fri Ungdomsuddannelse ikke er kompetencegivende, at den forsinker de unge med hensyn til at gennemføre en almindelig uddannelse, og at det forhold, at man ikke modtager noget eksamensbevis, udgør et problem. Flere elever har desuden hørt, at uddannelsen ikke har nogen anvendelse på arbejdsmarkedet, og at den er en uddannelse for tabere.

Hovedparten af de unge har i forlængelse af ovenstående mest mødt positive reaktioner efter at have valgt Den Fri Ungdomsuddannelse. Dette angives således af 56% af de unge, mens 24% har haft en mere blandet oplevelse og angiver, at de er blevet mødt med lige mange positive og negative reaktioner. 7% siger, at de mest er blevet mødt med negative reaktioner.

Hvilke reaktioner, eleverne møder, afhænger i høj grad af deres baggrund i forskellige uddannelsessituationer. Det er således karakteristisk, at elever, der 6 måneder førend de startede på Den Fri Ungdomsuddannelse var i gang med gymnasiet eller handelsskolen, i langt højere grad end andre elever tilkendegiver at have mødt negative kommentarer. Om man har mødt mest positive eller negative reaktioner har dog ingen særlig betydning for, om den unge gennemfører eller afbryder uddannelsen.

Har du mest mødt positive eller negative reaktioner på dit valg af Den Fri Ungdomsuddannelse ?

Tabel 4.23

Mest positive Lige meget positive og negative Mest negative Ved ikke Total

56% 24% 7% 13% 100%

Antal svar (N): 967. Data fra 2. delrapport.

De negative reaktioner, eleverne har hørt/mødt, og fordommene om FUU blev også nævnt af FUU-eleverne ved fokusgruppemøderne. Eleverne mente dog, at fordommene hyppigst forekommer i forældregenerationen, og at de var mest udbredte blandt folk, der har begrænset kendskab til uddannelsen. De unge mente i almindelighed ikke, at de negative holdninger vil afholde potentielle elever fra at påbegynde uddannelsen. Dette ville kun blive aktuelt, hvis den unges forældre var meget imod uddannelsen. Eleverne fremførte i lighed med vejlederne, at uddannelsen har et image præget af misbrug eller udnyttelse, og at det er dette element, forældrene reagerer på, når de ikke vil have, at deres børn tager uddannelsen.

Elevernes opfattelse underbygges i en vis udstrækning af svarene blandt de 17% af FUU-eleverne i 2000, som har været i tvivl, om Den Fri Ungdomsuddannelse var det rigtige for dem. De hyppigst anførte begrundelser er usikkerhed om, hvad uddannelsen kan bruges til, hvilket angives af 68% af disse elever, og tvivl om hvilke dele, der skulle indgå i uddannelsen, hvilket nævnes af 43% af eleverne. Uddannelsens omdømme og omgivelsernes reaktioner har dog haft betydning for 27% af de elever, der har været meget eller noget i tvivl om, hvorvidt FUU var det rigtige for dem.

Da undersøgelsen er foretaget blandt elever, der i sidste ende valgte af starte på FUU, kan resultaterne dog ikke uden videre generaliseres som et billede af, hvilken betydning uddannelsens omdømme og omgivelsernes reaktioner har generelt blandt potentielle FUU-elever.

Har du været i tvivl, om Den Fri Ungdomsuddannelse var det rigtige for dig?

Tabel 4.24

Ja, meget i tvivl Noget i tvivl Kun lidt i tvivl Nej, slet ikke i tvivl

5% 12% 22% 60%

Antal svar (N): 926. Data fra 2000.

Hvis meget eller noget i tvivl: Hvorfor?

Tabel 4.25

Procent

Usikkerhed om, hvad Den Fri Ungdomsuddannelse kan bruges til 68%

I tvivl om hvilke dele (kurser, praktik, skoleforløb o.l.), der skulle indgå i udd. 43%

Er blevet frarådet at vælge uddannelsen af andre 9%

På grund af uddannelsens omdømme 18%

Antal svar (N): 152. Data fra 2000. Det har været muligt af angive flere årsager.

Eleverne har på fokusgruppemøder i 1998 og 2000 givet udtryk for blandede oplevelser af, hvor positiv eller negativ indstillingen til FUU er i det omgivende samfund.

Størsteparten af eleverne havde dog den opfattelse, at det ikke ubetinget var nogen god oplevelse at fortælle, at man var eller havde været elev på FUU, idet man som oftest blev mødt med en række af de fordomme, som TV-udsendelser har været med til at skabe. Disse fordomme handler som tidligere omtalt om, at uddannelsen er betalt ferie, og at det er spild af statens ressourcer. Nogle af de færdige elever fortalte også, at de aldrig sagde til en potentiel arbejdsgiver, at de havde gennemgået FUU - i stedet valgte eleverne at henvise til de skoler, de havde modtaget undervisning på. Begrundelsen herfor var, at der blandt de fleste arbejdsgivere er en negativ indstilling til uddannelsen.

Elevernes påvirkning i forbindelse med valget af uddannelsen er endelig i 1999 belyst ved at se nærmere på, om der er nogen, der har anbefalet eleven at starte på uddannelsen, og i givet fald hvem. Resultaterne viser, at seks ud af ti elever er blevet anbefalet at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse, mens fire ud af ti selv fik ideen.

Er der nogen, der har anbefalet dig at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse ?

Tabel 4.26

Ja Nej, jeg fik selv ideen Total

60% 40% 100%

Antal svar (N): 969. Data fra 2. delrapport.

En nærmere analyse af besvarelserne viser, at jo lavere karaktergennemsnit eleverne havde i folkeskolen, des mere sandsynligt er det, at nogle har anbefalet dem uddannelsen. Hele 73% af eleverne med et karaktergennemsnit på under 7 har fået uddannelsen anbefalet, mens det samme kun gør sig gældende for 55% af de elever, der har over 9 i snit.

Undersøger man dernæst, hvem der har anbefalet den unge at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse, viser det sig, at det i høj grad er andre elever på Den Fri Ungdomsuddannelse, der har fremsat anbefalingen - 38% af eleverne tilkendegiver således, at vurderingen kom fra en anden elev. 34% af eleverne udtrykker, at anbefalingen kom andre steder fra - dette omfatter især vejledere eller lærere ved daghøjskoler, produktionsskoler, højskoler og efterskoler samt venner og veninder.

Ca. hver femte elev anfører at have fået uddannelsen anbefalet af en vejleder på en handelsskole/gymnasium, teknisk skole eller anden uddannelse, mens 16% af de unge udtrykker, at deres forældre har givet dem anbefalingen.

Hvis ja, hvem?

Tabel 4.27

Anbefalingen kom fra...
Procent Antal svar

Andre elever på Den Fri Ungdomsuddannelse 38% 218

Vejleder i folkeskolen 8% 47

Vejleder på handelsskole/gymnasium, teknisk skole eller anden uddannelse 19% 106

Kommunal vejleder 9% 51

Lærer i folkeskole 5% 26

Lærer på handelsskole/gymnasium, teknisk skole eller anden uddannelse 5% 28

Forældre 16% 93

Andre 34% 195

Total 134% 764

Data fra 2. delrapport. Det har været muligt at afgive mere end ét svar.
4.4. Karakteristik af FUUeleverne

4.4.1. FUU-elevernes sociale baggrund

I spørgeskemaundersøgelserne i 1998 og 2000 blandt FUU-elever, unge i de ordinære ungdomsuddannelser og unge i restgruppen, er de unge blevet spurgt om deres forældres beskæftigelse og uddannelsesmæssige baggrund. I det følgende er de tre gruppers besvarelser fra 2000 præsenteret, således at det er muligt at sammenligne disse.

Har dine forældre erhvervsarbejde?

Tabel 4.28

FUU-elever Unge i ordinære ungdomsuddannelser Restgruppen

Far Mor Far Mor Far Mor

Erhvervsarbejde 75% 72% 82% 76% 71% 63%

Ikke-erhvervsarbejde 20% 25% 15% 21% 25% 35%

Ved ikke 6% 3% 4% 3% 4% 2%

Antal svar (N) 868 882 1159 1177 855 866

Data fra 2000.

De unge, som angiver, at deres forældre har erhvervsarbejde, har endvidere angivet forældrenes stilling.

Forældres stilling opdelt på delundersøgelse

Tabel 4.29

FUU-elever Unge i ordinære ungdomsuddannelser Restgruppen

Far Mor Far Mor Far Mor

Selvstændig 21% 9% 21% 6% 23% 9%

Medhjælpende ægtefælle 1% 2% 0% 4% 0% 3%

Funktionær eller tjenestemand 43% 57% 48% 58% 35% 47%

Faglært arbejder 19% 12% 14% 10% 18% 11%

Ufaglært arbejder 8% 12% 10% 12% 20% 21%

Andet 4% 6% 2% 4% 3% 6%

Ved ikke 4% 4% 4% 5% 2% 3%

Antal svar (N) 561 545 804 735 530 476

Data fra 2000.

Det fremgår af resultaterne, at FUU-eleverne er placeret nogenlunde midt imellem unge i de ordinære ungdomsuddannelser og unge i restgruppen med hensyn til, om forældrene har erhvervsarbejde. Beskæftigelsen er højest blandt forældre til unge i de ordinære ungdomsuddannelser og lavest blandt forældre til unge i restgruppen.

Der er kun begrænsede forskelle mellem FUU-elever og unge i de ordinære ungdomsuddannelser med hensyn til deres forældres stilling. Blandt FUU-elever er der således en lidt højere andel, hvis forældre er faglærte arbejdere, end der er blandt unge i ordinære ungdomsuddannelser og unge i restgruppen. Blandt unge i restgruppen er der en klart lavere andel, hvis forældre er funktionærer eller tjenestemænd, og en klart større andel, hvis forældre er ufaglærte arbejdere.

Overordnet viser tallene, at FUU-elever med hensyn til forældres beskæftigelse ligner gruppen af unge i ordinære uddannelser mere, end de ligner restgruppen. Blandt unge i restgruppen er der større andele, hvis forældre ikke har erhvervsarbejde, eller som er ufaglærte arbejdere og lavere andele, hvis forældre er funktionærer eller tjenestemænd. Deltagerne i de tre undersøgelser er ligeledes blevet bedt om at nævne, hvilken uddannelse deres forældre har.

Forældres uddannelse opdelt på delundersøgelse

Tabel 4.30

FUU-elever Unge i ordinære ungdomsuddannelser Restgruppen

Far Mor Far Mor Far Mor

Håndværksuddannelse 37% 5% 30% 3% 32% 2%

Handelsuddannelse 6% 5% 9% 10% 6% 8%

Kontoruddannelse 2% 14% 4% 17% 2% 11%

Mellemlang videregående uddannelse 8% 28% 5% 21% 4% 17%

Længere videregående ud-dannelse 21% 18% 20% 16% 6% 6%

Andet 8% 9% 11% 10% 12% 11%

Ingen uddannelse 9% 14% 12% 16% 27% 35%

Ved ikke 10% 8% 8% 7% 11% 9%

Antal svar (N) 748 748 1094 1082 697 707

Data fra 2000.

Undersøgelsen viser, at der kun er meget begrænsede forskelle på FUU-elever og unge i de ordinære ungdomsuddannelser med hensyn til forældrenes uddannelse. Derimod skiller unge i restgruppen sig ud fra de to øvrige grupper.

Der er kun mindre forskelle mellem de unge med hensyn til andelen af forældre, der har en håndværks-, handels- eller kontoruddannelse. Derimod er der betydeligt færre unge i restgruppen end i de to øvrige grupper, hvis forældre har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, ligesom der er betydeligt flere, hvis forældre ikke har en uddannelse. Der er en smule flere blandt FUU-eleverne, hvis forældre har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, end der er blandt unge i ordinære ungdomsuddannelser.
4.4.2. FUU-elevernes boglige styrke

Deltagerne i de tre delundersøgelser er blevet bedt om at angive, hvad deres karaktergennemsnit var, da de forlod grundskolen.

Hvad var dit karaktergennemsnit, da du gik ud af 9./10. klasse?

Tabel 4.31

FUU-elever Unge i ordinære ungdomsuddannelser Restgruppen

Under 7 5% 2% 8%

7-8 27% 21% 38%

8-9 38% 41% 33%

Over 9 22% 32% 11%

Ved ikke 8% 4% 10%

Antal svar (N) 887 1179 842

Data fra 2000.

Det fremgår af de unges besvarelser, at FUU-elevernes boglige styrke målt ved karaktergennemsnittet ved afslutningen af grundskolen ligger nogenlunde midt mellem unge i de ordinære ungdomsuddannelser (højeste karaktergennemsnit) og unge i restgruppen (laveste karaktergennemsnit).

Således ligger andelen af FUU-elever i alle fire kategorier nogenlunde midt mellem andelene blandt de to øvrige grupper. De største andele med gennemsnit over 8 findes blandt unge i de ordinære uddannelser, mens de største andele med karaktergennemsnit under 8 findes i restgruppen. Udregningen af et gennemsnit med anvendelse af de angivne intervallers (tilnærmede) midtpunkter, placerer også FUU-eleverne ca. midt mellem de to øvrige grupper.

Sammenfattende viser resultaterne, at FUU-eleverne ligger nogenlunde midt mellem elever i de ordinære ungdomsuddannelser og elever i restgruppen med hensyn til boglig styrke målt ved karaktergennemsnittet ved afslutningen af grundskolen. Desuden fremgår det, at Den Fri Ungdomsuddannelse rummer både bogligt stærke og bogligt svage elever. Omkring to tredjedele af de elever, der har angivet deres karaktergennemsnit, angiver det til over 8, mens den resterende tredjedel angiver et gennemsnit under 8.

De unge er ligeledes blevet bedt om at vurdere, hvor godt de har klaret sig inden for fagområderne: Dansk, regning/matematik, engelsk samt de kreative/musiske fag.

Hvor godt synes du, at du i skolen har klaret dig i disse fag? (opgjort i %)

Tabel 4.32

Data fra 2000.

Af de unges besvarelser fremgår det, at:

Andelen af FUU-elever, der vurderer, at de har klaret sig meget godt eller godt, er større end de tilsvarende andele blandt elever i de to andre grupper i fagene dansk, engelsk og de kreative/musiske fag - selvom deres karaktergennemsnit som beskrevet ovenfor ligger nogenlunde midt mellem de to øvrige grupper. I reg ning/matematik er andelen, der vurderer, at de har klaret sig meget godt eller godt, derimod lavest blandt FUU-eleverne.

Særligt i de kreative/musiske fag vurderer FUU-eleverne, at de klarer sig bedre end andre unge. 79% af eleverne vurderer, at de har klaret sig meget godt eller godt. De tilsvarende andele for unge i ordinære ungdomsuddannelser (50%) og unge i restgruppen (48%) er betydelig lavere.

Unge i restgruppens vurdering af, hvordan de har klaret sig, ligger på et konstant lavere niveau i alle fagene. Således vurderer 44-52% af unge i restgruppen, at de har klaret sig godt eller meget godt i de fire fag/faggrupper.

Sammenfattende viser disse tal, at Den Fri Ungdomsuddannelse især tiltrækker unge, der vurderer sig som stærke inden for de kreative/musiske fag, samt unge, der klarer sig godt inden for dansk og sprog (engelsk). Omvendt angiver FUU-eleverne, at de i folkeskolen klarede sig mindre godt i matematik. FUU-eleverne har en meget positiv vurdering af, hvordan de har klaret sig i de forskellige fag.

4.4.3. FUU-elevernes køn og aldersprofil

I det følgende er angivet FUU-elevernes alder ved udformningen af uddannelsesplanen.

Aldersfordeling i Den Fri Ungdomsuddannelse - elevernes alder ved starttidspunktet

Tabel 4.33

1995 1996 1997 1998 1999 2000

15-17 år 23,0% 19,9% 22,2% 21,8% 23,6% 23,2%

18-20 år 53,6% 49,5% 46,2% 50,0% 48,0% 48,0%

21-25 år 18,3% 26,0% 25,6% 21,5% 21,8% 22,5%

26-29 år 2,9% 2,2% 3,1% 4,0% 3,0% 3,5%

30-39 år 1,1% 1,4% 1,8% 2,0% 2,1% 1,8%

40-49 år 0,9% 0,5% 0,7% 0,4% 0,7% 0,5%

50 år - 0,3% 0,4% 0,2% 0,4% 0,8% 0,5%

Kilde: Sekretariatet for Den Fri Ungdomsuddannelse: "Den Fri Ungdomsuddannelse - statistik - 1. juli 2000".
Årgang 2000 omfatter registrerede planer i perioden 1.1.1995 - 30.6.2000.

Det fremgår af tabellen, at eleverne på Den Fri Ungdomsuddannelse hovedsagelig findes i de yngste alderskategorier. En fjerdedel af eleverne er således under 18 år på starttidspunktet, og omkring tre fjerdedele er under 21 år. Kun ca. 5% er over 25 år ved starten på Den Fri Ungdomsuddannelsen.

Den Fri Ungdomsuddannelse tiltrækker kvinder i lidt større udstrækning end mænd. Kvinder står således for 62% af alle udarbejdede planer indtil den 1. juli 2000. Kønsfordelingen er stabil over tid. Af de planer, der er udarbejdet i første halvår 2000 er 60% således udarbejdet til kvinder (kilde: Sekretariatet for Den Fri Ungdomsuddannelse).

4.4.4. FUU-elevernes holdninger til uddannelse og fremtiden

I spørgeskemaundersøgelserne blandt FUU-elever, de unge i de ordinære ungdomsuddannelser og i restgruppen er respondenterne blevet bedt om at tage stilling til en række holdningsudsagn vedrørende målrettethed, omstillingsparathed, selvtillid m.v.

Formålet med at stille de tre grupper af unge disse spørgsmål er, at kunne sammenligne, hvorledes FUU-elever adskiller sig fra andre unge med hensyn til deres holdninger i forhold til uddannelse m.v.

Tabellen nedenfor viser FUU-elevernes stillingtagen til holdningsudsagnene.

Synes du, følgende udsagn passer på dig? (FUUelever)

Tabel 4.34

Enig Delvis enig ikke
enig Ved
ikke Antal svar

Jeg har en klar plan for, hvad jeg vil uddanne mig til, og hvordan jeg skal nå målet 53% 30% 15% 2% 911

Jeg vil prøve lidt af hvert først, og det betyder ikke noget, at der går lang tid, inden jeg evt. går i gang med en ud dannelse 25% 28% 44% 3% 881

Jeg synes, at uddannelse er noget, der skal overstås 8% 18% 70% 4% 886 Jeg kan godt lide at kaste mig ud i noget nyt uden at væ- re sikker på, hvordan det skal gå 33% 41% 22% 4% 881

Jeg har det bedst med at være en del af et fællesskab 34% 46% 15% 5% 880

Jeg tror, jeg har en god fremtid foran mig med hensyn til job og uddannelse 69% 19% 2% 10% 891

Jeg har kun mig selv at takke, hvis jeg klarer mig dårligt i livet 52% 31% 12% 6% 875

Jeg føler mig tit usikker på mig selv 11% 30% 55% 5% 874

Data fra 2000.

Det fremgår af resultaterne, at de største andele af FUU-elever er enige eller delvis enige i, at de tror, de har en god fremtid foran sig med hensyn til job og uddannelse (88%), at de har en klar plan for, hvad de vil uddanne sig til, og hvordan de skal nå målet (83%). Størstedelen af FUU-eleverne er enige eller delvist enige i, at de kun har sig selv at takke for, hvis de klarer sig dårligt i livet (83%).

Overordnet peger disse tal på, at en stor del af FUU-eleverne karakteriserer sig selv som positive mennesker, der føler, at de selv har ansvaret for, hvordan det går dem, og at de har en plan. FUU-eleverne har ligeledes en klart positiv indstilling til uddannelse, hvilket underbygges af, at langt størstedelen (74%) ikke er enige i, at uddannelse er noget der skal overstås.

Nedenfor beskrives FUU-elevernes stillingtagen til holdningsudsagnene sammenholdt med besvarelserne fra de unge i de ordinære ungdomsuddannelser og unge i restgruppen.

Synes du, følgende udsagn passer på dig? (Andel af unge fra de tre delundersøgelser, der har erklæret sig enige i de stillede udsagn).

Tabel 4.35

FUU-
elever Unge i ordinære ungdoms-
uddannelser Rest-
gruppen

Jeg har en klar plan for, hvad jeg vil uddanne mig til, og hvordan jeg skal nå målet 53% 34% 32%

Jeg vil prøve lidt af hvert først, og det betyder ikke noget, at der går lang tid, inden jeg evt. går i gang med en uddannelse 25% 14% 32%

Jeg synes, at uddannelse er noget, der skal overstås 8% 14% 24%

Jeg kan godt lige at kaste mig ud i noget nyt uden at være sikker på, hvordan det skal gå 33% 18% 32%

Jeg har det bedst med at være en del af et fællesskab 34% 43% 46%

Jeg tror, jeg har en god fremtid foran mig med hensyn til job og uddannelse 69% 66% 53%

Jeg har kun mig selv at takke, hvis jeg klarer mig dårligt i livet 52% 51% 64%

Jeg føler mig tit usikker på mig selv 11% 13% 19%

Data fra 2000.

Det fremgår af undersøgelsen, at FUU-elever sammenlignet med de øvrige grupper af unge især adskiller sig ved følgende: •Der er blandt FUU-elever en større andel (53%), der angiver, at de har en klar plan for hvad, de vil uddanne sig til, og hvordan de skal nå målet i forhold til unge i de ordinære ungdomsuddannelser (34%) og restgruppen (32%).

Der er blandt FUU-elever færre unge, der mener, at uddannelse er noget, der skal overstås (8%), sammenlignet med unge i de ordinære ungdomsuddannelser (14%) og unge i restgruppen (32%).

Der er blandt FUU-elever (33%) og unge i restgruppen (32%) en lidt højere andel, som godt kan lide at kaste sig ud i noget nyt uden at være sikker på, hvordan det skal gå, sammenlignet med unge i de ordinære ungdomsuddannelser (18%).

Endelig er der blandt FUU-elever en lidt lavere andel, der har det bedst med at være en del af et fællesskab (34%) i forhold til unge i de ordinære ungdomsuddannelser (43%) og unge i restgruppen (46%).

Restgruppen skiller sig ud fra de øvrige grupper ved, at en lidt lavere andel tror, at de har en god fremtid foran sig med hensyn til job og uddannelse (53%), mens lidt højere andele vurderer, at de kun har sig selv at takke for, hvis det går dem dårligt i livet (64%), eller de tit føler sig usikre på sig selv (19%).

4.4.5. Eksempler på forskellige profiler af FUUelever

De foregående afsnit har karakteriseret FUU-eleverne i relation til boglig styrke, køn og alder samt social baggrund. På denne baggrund kan det analyseres, hvorvidt Den Fri Ungdomsuddannelse tiltrækker "stærke" og "svage unge" opgjort i relation til deres boglige styrke.

PLS RAMBØLL skal dog fremhæve, at opdelingen i "stærke" og "svage" unge er vanskelig at operere med, idet evalueringens undersøgelser blandt FUU-elever og vejledere viser, at det i praksis er langt mere nuanceret og sammensat, hvad der gør en given ung "stærk" eller "svag" i relation til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Baggrunden for denne vurdering er en undersøgelse blandt FUU-vejledere, hvor hver vejleder har fået til opgave at indsende eksempler på vellykkede og ikkevellykkede FUU-forløb og herunder at beskrive den pågældende FUU-elevs karakteristika - herunder den unges "type", skolemæssige baggrund, uddannelsesønsker m.v. Vejlederen har herunder skullet beskrive, hvilke faktorer han/hun vurderer, der gjorde FUU-forløbet vellykket eller ikke-vellykket.

På baggrund af vejledernes indsendte eksempler har PLS RAMBØLL Management analyseret forskellige elevprofiler. En gennemgang af de mange eksempler på elevprofiler viser, at der er mange måder, hvorpå en given ung kan være "svag" set i relation til at gennemføre et uddannelsesforløb. Der findes unge, som nok besidder gode boglige færdigheder, men som mangler andre personlige kompetencer i relation til at kunne overskue og gennemføre et uddannelsesforløb. Det kan være mangel på erkendelse af egne stærke/svage sider, urealistiske forventninger til sig selv eller andre personlige barrierer.

Nedenfor vises 2 udvalgte eksempler på elevprofiler, der illustrerer, hvor sammensatte faktorer kan gøre, at nogle unge er "svage" i relation til at gennemføre en uddannelse.

Eksempel 1

FUU-elevens "type": Unge med ikke erkendte ressourcer

Elevens alder ved start på FUU: 19

Elevens køn: Kvinde

FUUforløbet Vellykket/ikke-vellykket?: Vellykket

Uddannelsesretning: Pædagogisk

Nøgleord: Dårlig opbakning hjemmefra, overvægtig, lavt selvværd, mange ressourcer.

Karakteristik af eleven: En stille, overvægtig pige uden boglige problemer, men heller ikke specielt dygtig i folkeskolen. Eleven havde en svær opvækst, idet hendes mor døde tidligt. Eleven boede med sin bror og far. Hun har tidligere haft arbejde i restaurant med servering før start på FUU. Ønskede at blive pædagog.

FUU-forløbets målsætning og indhold: Første uddannelsesdel: VUC, HF "pædagogpakke" 1 år (40 uger), eget ønske, vejleder tilråder fagene over 2 år med sidelø-bende praktik, men eleven fastholder et år. Anden uddannelsesdel: praktik 20 uger i vuggestue. Tredje uddannelsesdel: praktik 20 uger i børnehave. Fjerde uddannelsesdel: højskole 16 uger.

Eleven var glad for at komme på skolebænken igen, men det var hårdt at læse dansk over et år sammen med samfundsfag og psykologi. Det kostede stort slid, og ved efterrationalisering var elevens kommentar, at det havde været godt at gøre, som vejleder foreslog. Det var dog godt for selvtilliden at gennemføre, selvom det var hårdt. Den første praktik gik virkelig godt, eleven trivedes og udviklede sig, fik megen ros

under praktikbesøg og lærte at arbejde selvstændigt. Eleven fik en meget flot udtalelse fra praktikstedet. Anden praktik gik strålende, eleven blomstrede, deltog i personalemøder, tog initiativer - og fik efterfølgende vikarjob i børnehaven. Højskoleopholdet var toppen af kransekagen: her fik eleven lov at "lege", udvikle sig yderligere og lærte faktisk at spille saxofon - noget, som længe havde været en drøm, men som eleven aldrig havde turdet gå i gang med. Vejlederen og eleven drøftede undervejs, at elevens ønske var at prøve at søge ind på pædagogseminariet; dette skete i marts 1999 og eleven fik i juli 1999 besked om, at hun var optaget til start februar 2000. Dette var en stor sejr for eleven - og en stor glæde for vejlederen, som undervejs havde set en stille lidt usikker elev udvikle sig til en selvstændig og dygtig pige, der turde kaste sig ud i lidt af hvert. Eleven er nu i gang på seminariet og trives storartet.

Hvilke faktorer gjorde FUU-forløbet vellykket/ ikke-vellykket: Eleven har haft en god portion stædighed, når det var svært. Eleven har brugt vejlederen i de situationer, hvor hun var ved at miste modet. Praktikstederne har været omhyggeligt valgt, samarbejdet har været glimrende, og eleven har brugt evalueringerne ved praktikbesøgene konstruktivt. Eleven har haft støtte fra hjemmet.
Vejleders vurdering "set i bakspejlet"

Eleven havde mange ressourcer, men i kraft af, at hun i en vis udstrækning fungerede som mor i familien, havde hun ikke haft tid/overskud til at erkende sit eget værd. Det kom først i forbindelse med hendes uddannelse, hvor hun udviklede sig meget.

Eksempel 2

FUU-elevens "type": Unge med ikke erkendte ressourcer

Elevens alder ved start på FUU: 17

Elevens køn: Kvinde

FUU-forløbet vellykket/ ikke-vellykket?: Vellykket

Uddannelsesretning: Pædagogisk

Nøgleord: Forældre fraskilt, usikker, mange ressourcer, kreativ, musikalsk, lavt selvværd

Karakteristik af eleven: Stille og indadvendt, med ikke erkendte ressourcer. Kreativ, spiller guitar, synger og tegner. Vil være pædagog. Er blevet tvivlende på sit eget værd, specielt efter forældrenes skilsmisse i de tidlige teenageår. Bor i ungdomspension. Ingen misbrug. Taler nu godt med begge forældre. 2 mindre søskende. Afbrød Handelsskolen efter få måneder. Begyndte FUU 1 år senere.
FUU-forløbets målsætning og indhold: Produktionsskoleophold med køkken/musikpersonlig udvikling. Ungdomshøjskole med bl.a. musik/teater. 3 forskellige børnehavepraktikker fordelt i perioden. Ophold på Skolen for glas og ler - Clay Art. Humanitært arbejde på børnehospital i Guatemala, samt spanskundervisning. Efter et meget vellykket 3-årigt FUU-forløb var den unge klar til at begynde en HF og vil senere kunne klare en pædagoguddannelse.

Hvilke faktorer gjorde FUU-forløbet vellykket/ ikkevellykket:

1. At vejleder og nære voksne har ydet personlig støtte og udvist tillid til den unges evner.

2. Mulighed for at ændre planen og tilpasse den i takt med den unges personlige udvikling og modning.

3. Gennemførelse af studieopholdet i Guatemala. Taget i betragtning, at den unge ikke tidligere har været uden for "sin" mindre provinsby, var dette en kæmpe personlig sejr. Ved siden af studierne, inden afrejsen, blev der også arbejdet hårdt for at tjene ekstra penge.

4. Den unge oplevede at blive taget alvorligt i et uddannelsesforløb, vedkommende selv havde stor indflydelse på.

Vejleders vurdering "set i bakspejlet":

Forløbet var en rigtig solstrålehistorie, så på den baggrund mener vejleder ikke, at hun ville have gjort det anderledes. Vejleder var i starten noget skeptisk i forhold til, hvorvidt eleven kunne klare de mål, hun havde sat op, men eleven blev stærkere og stærkere i kraft af hendes succesoplevelser. Da forløbet begyndte, havde eleven tilknyttet en sagsbehandler. Vejleder og sagsbehandler samarbejdede for at skabe et netværk under eleven. I det omfang, det sker på elevens præmisser og uden at være "omklamrende", vurderes et sådan samarbejde at være en god idé.

4.5. Når FUUmålgruppen?

I dette afsnit sættes fokus på, i hvilken udstrækning Den Fri Ungdomsuddannelse når målgruppen. Først sammenlignes FUU-eleverne med unge i de ordinære ungdomsuddannelser og unge i restgruppen. Dette sammenholdes dernæst med FUU-

vejlederne og de eksterne vejleders vurdering af målgruppen for FUU. Vejledernes vurderinger stammer fra undersøgelsen i 1999 og for uddybende beskrivelser henvises derfor til evalueringens anden delrapport.

4.5.1. FUU-elever sammenlignet med unge i de ordinære ungdomsuddannelser og "restgruppen"

I det følgende sammenlignes FUU-elever med unge i ordinære ungdomsuddannelser og unge i restgruppen. Sammenligningen baseres på de resultater, der er beskrevet ovenfor i afsnit 4.4. - For uddybende beskrivelser henvises hertil.

Ser man på forældrenes beskæftigelse, kan det for det første siges, at FUUeleverne er placeret nogenlunde midt imellem unge i de ordinære ungdomsuddannelser og unge i restgruppen med hensyn til, om forældrene har erhvervsarbejde. Beskæftigelsen er højest blandt forældre til unge i de ordinære ungdomsuddannelser og lavest blandt forældre til unge i restgruppen.

Med hensyn til forældrenes stilling ligner FUU-elever gruppen af unge i ordinære uddannelser mere, end de ligner restgruppen. Blandt unge i restgruppen er der større andele, hvis forældre ikke har erhvervsarbejde, eller som er ufaglærte arbejdere, og lavere andele, hvis forældre er funktionærer eller tjenestemænd.

Ser man dernæst på de unges boglige styrke målt ved karaktergennemsnit og de unges egen vurdering af, hvordan de har klaret sig i forskellige fag, fremgår det, at FUUelevernes boglige styrke målt ved karaktergennemsnittet ved afslutningen af grundskolen ligger nogenlunde midt mellem unge i de ordinære ungdomsuddannelser (hø-jeste karaktergennemsnit) og unge i restgruppen (laveste karaktergennemsnit).

FUU-eleverne har generelt en meget positiv vurdering af, hvordan de har klaret sig i dansk, engelsk og de kreative/musiske fag sammenlignet med unge i de to andre grupper. Det fremgår af besvarelserne, at Den Fri Ungdomsuddannelse især tiltrækker unge, der vurderer sig som stærke inden for de kreative/musiske fag samt unge, der klarer sig godt inden for dansk og sprog (engelsk). Omvendt angiver FUUeleverne, at de i folkeskolen klarede sig mindre godt i matematik.

Endelig har vi bedt de unge tage stilling til en række holdningsudsagn vedrørende målrettethed, omstillingsparathed, selvtillid m.v.

Af besvarelserne fremgår det, at FUU-elever især adskiller sig fra unge i ordinære uddannelser og unge i restgruppen ved, at der er en større andel, der har en klar plan for, hvad de vil uddanne sig til, og hvordan de skal nå målet. Samtidig er der blandt FUU-eleverne en lavere andel, der mener, at uddannelse er noget, der skal overstås, og en lidt lavere andel, der har det bedst med at være en del af et fællesskab.

Endelig er der blandt såvel FUU-elever som unge i restgruppen en lidt højere andel, som godt kan lide at kaste sig ud i noget nyt uden at være sikker på, hvordan det skal går, sammenlignet med unge i de ordinære ungdomsuddannelser.

4.5.2. FUU-vejlederes vurdering af målgruppen

Lidt under halvdelen af vejlederne vurderer i 1999, at der er grupper af interesserede unge, som Den Fri Ungdomsuddannelse ikke kan rumme, mens hver fjerde ikke finder, at dette er tilfældet. Især vejledere, der er tilknyttet en daghøjskole eller en ungdomsskole, vurderer, at der er grupper af unge, uddannelsen ikke kan rumme.

Er der grupper af interesserede unge, som Den Fri Ungdomsuddannelse ikke kan rumme med den udformning, den har nu?

Tabel 4.36

Ja Nej Ved ikke Total

46% 24% 31% 101%

Antal svar (N): 348. Data fra 2. delrapport.

Vejlederne vurderer især, at det er de svage unge, ordningen ikke kan rumme. 70% af vejlederne svarer således, at den unge ikke kan rummes inden for ordningen, fordi vedkommende af den ene eller anden grund er for svag - oftest fordi den unge er socialt belastet, eller fordi det er unge, der af forskellige årsager kræver tæt vejlederkontakt og mere opfølgning. En del vejledere anfører, at unge, der skal have tæt vejlederkontakt, ikke passer ind i ordningen, fordi de er for tidskrævende set i forhold til det faste vejledningstilskud der ydes pr. vejledt elev.

Hvem kan ikke rummes inden for den nuværende ordning?

Tabel 4.37

Procent

De svageste unge, som kræver tæt vejlederkontakt og mere opfølgning 22%

Socialt belastede unge med dårligt bagland - de usikre, umodne og uselvstændige 21%

Økonomisk svagtstillede unge - unge, der fokuserer for meget på deres økonomi 4%

Unge med misbrugsproblemer 1%

Unge med psykiske/personlige problemer 5%

Bogligt svage unge 9%

Svage unge, uden nærmere definition 8% Andre unge - særligt unge, der har en uddannelse, målrettede unge og unge under 18 år 31%

Total 101%

Antal svar (N): 150. Tabellen er baseret på PLS RAMBØLL Managements kategorisering af kommentarer fra de respondenter, der har svaret ja til, at der er grupper af unge, som ikke kan rummes inden for den nuværende ordning.
Data fra 2. delrapport.

Billedet er dog ikke entydigt. Når vejlederne således spørges direkte, i hvilken grad de synes, at Den Fri Ungdomsuddannelse egner sig til gruppen af "svage" unge, svarer knap syv ud af ti vejledere, at de i høj grad (19%) eller i nogen grad (50%) finder, at uddannelsen egner sig til denne gruppe. Hver fjerde vejleder mener på den anden side, at uddannelsen kun i ringe grad egner sig til såkaldt "svage" unge.

I hvilken grad synes du, at Den Fri Ungdomsuddannelse egner sig til gruppen af "svage" unge?

Tabel 4.38

I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet
ikke Ved
ikke Total

19% 50% 25% 3% 3% 100%

Antal svar (N): 337. Data fra 2. delrapport.

En dybere forståelse af vejledernes opfattelse af begrebet svage unge er søgt opnået ved at bede vejlederne beskrive hvilke nøgleord, de vil bruge til at karakterisere gruppen. Langt de fleste vejledere forbinder umiddelbart svage unge med de relativt brede betegnelser "socialt svag" og "bogligt svag".

Ved "socialt svag" forstår vejlederne, at eleven har et dårligt socialt netværk og/eller, at den unge er såkaldt socialt inkompetent - dvs. at man er dårligt fungerende i sociale sammenhænge. Ved "bogligt svag" forstår vejlederne derimod, at eleverne fagligt set ikke er særligt stærke, at eleven ikke har haft den bedste skolegang og måske har oplevet nederlag i folkeskolen, været udsat for mange skoleskift eller lignende.

Foruden disse to nøgleord er der en række andre kategoriseringer som hyppigt går igen. Det drejer sig om unge med dårligt bagland, uafklarede og viljesvage unge, psykisk svage unge, unge med misbrugsproblemer og initiativløse og uinteresserede unge. De forskellige grupper er nærmere beskrevet i evalueringens 2. delrapport.

Finansieringsformen, hvor der gives et fast vejledertilskud i to rater ved uddannelsens start og afslutning (når eleven fuldfører uddannelsen), kritiseres ofte af vejlederne og fremhæves som en barriere for at få flere svage unge i gang med uddannelsen.

På fokusgruppemøderne blandt FUU-vejledere har det således været en udbredt opfattelse, at den nuværende finansieringsform har uheldige konsekvenser for den svage/ tunge del af målgruppen, som i nogen grad sorteres fra, fordi vejlederne ved, at der er for meget arbejde med disse elever. Det anføres, at det for vejlederen alt andet lige ikke attraktivt at tage for mange svage - og dermed tidskrævende - unge ind, da der kun et fast vejledningstilskud pr. vejledt elev og at vejledningstilskuddet bortfalder, hvis eleven springer fra før, uddannelsen afsluttes.

Hovedparten af de vejledere, der mener, at FUU i ringe grad eller slet ikke egner sig til svage unge, peger endvidere på, at en øget rekruttering fra de svagere grupper vil kræve en meget tættere vejledning. Der skal bruges længere tid på at skrive uddannelsesplanen, og den opbakning, den enkelte elev kan hente hos vejlederen, skal være langt større end i dag. Enkelte vejledere anfører også, at man må etablere andre former for støtte til eleverne end den øgede vejledning, for eksempel specialundervisning, og at det vil kræve en bedre uddannelse af vejlederne selv.

I vejlederundersøgelsen i 1999 angiver lidt over halvdelen af vejlederne endelig, at finansieringsformen i høj grad (31%) eller i nogen grad (23%) er en barriere for at få flere svage unge i gang med uddannelsen. Ligeledes 23% vurderer dog på den anden side, at det i ringe grad eller slet ikke er tilfældet.

Er finansieringen (fast beløb for vejledningen) en barriere for at få flere af de svage unge i gang med uddannelsen?

Tabel 4.39

Ja, i høj grad Ja, i nogen grad I ringe
grad Nej, slet ikke Ved
ikke Total

31% 23% 9% 14% 22% 99%

Antal svar (N): 353. Data fra 2. delrapport.

Det er især vejledere på daghøjskolerne, der opfatter finansieringsformen som en barriere. 75% af vejlederne fra dagshøjskolerne vurderer således, at finansieringsformen i høj grad eller i nogen grad er et problem, mens det til sammenligning kun er 33% af efterskolevejlederne, der har samme opfattelse.

En del af de vejledere, der mener, at FUU i ringe grad eller slet ikke egner sig til svage unge, mener desuden, at hvis uddannelsen skal rumme flere "svage" elever, så må der slækkes på kravet om, at halvdelen af uddannelsen skal være skolebaseret. Det skal i vejledernes vurdering være muligt at tilbringe en større del af tiden i praktik, og praktikmulighederne må forbedres.

Unge, der ikke får udformet en uddannelsesplan

Resultaterne fra vejlederundersøgelsen viser, at næsten alle vejledere er i kontakt med unge, der er interesserede, men som trods interessen ikke får udarbejdet en uddannelsesplan. Således angiver kun 9%, at det ikke er tilfældet. Den største gruppe af vejlederne (45%) er i kontakt med mellem én og fire personer årligt, mens hver fjerde vejleder angiver at have kontakt med fem til ni potentielle elever årligt, uden at dette resulterer i en uddannelsesplan.

Vi har spurgt vejlederne, hvad der karakteriserer de personer, der viser interesse for Den Fri Ungdomsuddannelse, men som ikke får lavet en uddannelsesplan, sammenlignet med den gruppe, som får en uddannelsesplan.

Det fremgår af vejledernes svar, at det i særlig grad synes at være unge med sociale eller personlige problemer, som ikke får udarbejdet en uddannelsesplan - således svarer 63% af vejlederne, at det i stort eller et vist omfang er dette, der kendetegner denne gruppe. Vurderingen er dog betydelig mere udbredt på produktionsskolerne, hvor det angives af 81% af vejlederne. På de øvrige institutioner er andelen af vejledere, der anlægger en sådan betragtning, meget mindre.

Som det næsthyppigste svar udtrykker 43% af vejlederne, at de unge, der ikke får en uddannelsesplan, i stort eller et vist omfang er karakteriseret ved at være bogligt svage. Vurderingen er igen langt mere udbredt på produktionsskolerne (68%), end den er på andre institutioner (32-45%).

Vejlederne opfatter i relativt mindre grad, at de unge, som ikke får lavet en uddannelsesplan, er unge, der er i gang med en anden ungdomsuddannelse, eller bogligt stærke unge. Andelen, der opfatter at disse unge i stort eller et vist omfang ikke får lavet en uddannelsesplan, er henholdsvis 15% og 28%.

Hvad karakteriserer de personer, som viser interesse for Den Fri Ungdomsuddannelse, men som ikke får lavet en uddannelsesplan sammenlignet med den gruppe, som får lavet en uddannelsesplan?

Er de, der ikke får lavet en uddannelsesplan i højere grad ……

Tabel 4.40

Ja, i stort omfang Ja, i et vist omfang Kun i begrænset omfang Nej, slet ikke Ved ikke Antal svar

Bogligt svage unge? 10% 33% 27% 16% 15% 285

Bogligt stærke unge? 5% 23% 37% 16% 19% 252

Unge, som har sociale/ personlige problemer? 22% 41% 16% 7% 15% 301

Unge, som tidligere har afbrudt en uddannelse? 6% 33% 22% 21% 19% 268

Unge, som er i gang med en ungdomsuddannelse? 4% 11% 20% 40% 26% 262

Data fra 2. delrapport.

Sammenfattende er FUU-vejledernes opfattelse af svage unge som en del af mål gruppen for Den Fri Ungdomsuddannelse præget af, at 70% på den ene side mener, at FUU i høj grad eller i nogen grad egner sig til disse unge. På den anden side er det også svage unge, som flest vejledere angiver, at uddannelsen ikke kan rumme, lige som det især er unge med sociale eller personlige problemer og bogligt svage unge, der ikke får udarbejdet en uddannelsesplan, når de viser interesse for uddannelsen.

Finansieringsformen for vejledningen synes at være en del AF forklaringen, både fordi vejlederne vurderer, at risikoen for frafald er større, og fordi svage unge generelt be tyder mere arbejde for vejlederne med samme vejledningstilskud.

4.5.3. FUU-eksterne vejlederes vurdering af målgruppen

De eksterne vejledere blev i undersøgelsen i 1999 bedt om at tage stilling til forskellige målgruppers egnethed i forhold til Den Fri Ungdomsuddannelse, og om at svare på, om der er grupper af unge, som man direkte vil fraråde at starte på uddannelsen.

Svarene viser, at de eksterne vejledere i vid udstrækning anser unge med kreative evner som en oplagt målgruppe: hele 89% af vejlederne er enige i dette synspunkt. 79% af vejlederne svarer ligeledes ja til, at unge, der vil bruge FUU til at kvalificere sig til at komme ind på en bestemt uddannelse, er en oplagt målgruppe.

Ser man derimod på, hvilke grupper af unge, som de eksterne vejledere mener, ikke er nogen særlig oplagt målgruppe, fremgår det, at det i særlig grad er de bogligt svage unge - 53% af vejlederne anlægger således et sådant synspunkt. Der er imidlertid meget klare forskelle mellem vejledere fra de forskellige institutioner. 89% af de vejledere, der er tilknyttet AF, og 76% af vejlederne fra gymnasiet/HF, mener således, at bogligt svage unge er en oplagt målgruppe for Den Fri Ungdomsuddannelse, mens 60% af vejlederne i folkeskolen og 55% af vejlederne på teknisk skole mener, at de bogligt svage ikke er nogen oplagt målgruppe.

49% af vejlederne tilkendegiver, at de ikke finder, at unge med sociale problemer er nogen oplagt målgruppe, og 45% af vejlederne svarer, at unge over 25 år, som ikke har fået en ungdomsuddannelse, heller ikke er en oplagt målgruppe. De eksterne vejlederes uddybende argumenter for, at de forskellige grupper er/ikke er oplagte målgrupper for Den Fri Ungdomsuddannelse, er beskrevet i 2. delrapport (afsnit 3.2.3).

Synes du, at følgende grupper er oplagte målgrupper for Den Fri Ungdomsuddannelse?

Tabel 4.41

Ja Nej Ved ikke Antal svar (N)

Unge med kreative evner 89% 9% 3% 281

Bogligt svage unge 43% 53% 4% 281

Unge over 25 år, som ikke har fået en ungdomsuddannelse 32% 45% 24% 281

Unge med sociale problemer 39% 49% 13% 280

Unge, som vil bruge FUU til at kvalificere sig til at komme ind på en bestemt uddannelse 79% 15% 6% 279

Data fra 2. delrapport

På de fokusgruppemøder, der blev afholdt med FUU-vejledere, præsenterede vi vejlederne for de eksterne vejlederes vurdering af målgruppen og spurgte vejlederne, hvad de mente herom. Reaktionerne var typisk, at vejlederne ikke kunne forstå, at 39% af de eksterne vejledere mener, at unge med sociale problemer er en oplagt målgruppe. Blandt FUU-vejlederne på fokusgruppemøderne var det en udbredt opfattelse, at unge med sociale problemer ikke er en oplagt målgruppe. Dels fordi unge med sociale problemer er en meget tung gruppe, som der ikke er tilstrækkelig tid og ressourcer til at vejlede under den nuværende finansieringsform, og dels fordi de unge skal være i stand til selv at tage ansvar for deres uddannelsesplan, og at denne gruppe ikke altid er dette - nogle gange på grund af et dårligt eller manglende bagland. Det skal dog understreges, at der ikke var enighed om gruppens egnethed blandt FUU-vejlederne. Nogle vejledere mente således, at unge med sociale problemer er en oplagt målgruppe, og at man bør tage dem, selvom de er mere krævende for vejlederen.

På den anden side synes FUU-vejlederne gennemgående, at FUU er en oplagt uddannelse for de bogligt svage, og flere kunne på den baggrund ikke forstå, at kun 43% af de eksterne vejlederne synes, at de bogligt svage er en oplagt målgruppe. Flere vejledere pegede i den forbindelse på, at de eksterne vejlederes kendskab til uddannelsen og dens målgruppe kunne bedres, og at en øget dialog mellem eksterne vejledere og FUU-vejledere ville være ønskelig.

Endelig har vi spurgt de eksterne vejledere, om der er grupper af unge, som de som vejledere direkte vil fraråde at påbegynde en Fri Ungdomsuddannelse. Hertil svarer 72% bekræftende, mens 26% ikke kan forestille sig en sådan situation.

Er der grupper af unge, som du direkte vil fraråde at påbegynde en Fri Ungdomsuddannelse?

Tabel 4.42

Ja Nej Ved ikke Total

72% 26% 3% 101%

Antal svar (N): 274. Data fra 2. delrapport

De eksterne vejledere er herefter blevet bedt om at beskrive, hvilke grupper af unge, de decideret ville fraråde at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse. Vejledernes svar er efterfølgende blevet inddelt i ni kategorier.⁸ Som tabellen viser, deler de eksterne vejledere sig i to grupper med hensyn til de elever, som de vil fraråde at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse. Den største gruppe vil fraråde, hvad man kan betegne som de "svagere elever" - altså de, der fagligt eller socialt har problemer, og som måske ikke er særligt afklarede med, hvilken vej de vil gå. Den anden gruppe, som tæller cirka 42% af svarene, omhandler de stærke unge - de, som vejlederne oplever som målrettede og afklarede, og som derfor ikke i deres vurdering hører hjemme på Den Fri Ungdomsuddannelse.

Hvilke grupper vil du fraråde at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse?

Tabel 4.43

procent

Svage unge, som mangler styr på sig selv, og som er umotiverede, flagrende, uafklarede, uselvstændige eller umodne 18%

Svage unge, der har psykiske problemer 1%

Svage unge, der har sociale problemer og et dårligt bagland - unge uden støtte 7%

Unge, der både psykisk og socialt er svage 3%

Svage unge, hvor det faglige/boglige er problemet 9%

Svage unge uden nærmere definition 16%

Stærke unge, som er målrettede, afklarede, og som har mulighed for at gennemføre en ordinær uddannelse 37%

Stærke unge uden nærmere definition 5%

Øvrige, fx misbrugere 5% Antal svar (N): 202. Data fra 2. delrapport.

8 Det bør bemærkes, at denne arbejdsmåde gør, at tallene i tabellen må læses med en vis forsigtighed. Udsagnene, som vejlederne har fremsat, er jo ikke nøjagtig ens og endvidere mere differentierede, end de ni kategorier udtrykker. Dette ændrer dog ikke ved, at de opstillede kategorier er udtryk for de typiske udsagn, vejlederne har fremsat.

Denne side indgår i publikationen "Evaluering af Den Fri Ungdomsuddannelse " som kapitel 5 af 12
© Undervisningsministeriet 2001

Til sidens top