3. Præsentation af Den Fri Ungdomsuddannelse

3.1. Uddannelsens baggrund, formål og målgruppe

3.1.1. Uddannelsens baggrund

Loven om Den Fri Ungdomsuddannelse blev vedtaget i 1994, og de første FUUelever startede deres uddannelse i 1995.

Det direkte initiativ til det, som skulle blive til Den Fri Ungdomsuddannelse, kan lokaliseres til daværende undervisningsminister Ole Vig Jensens kronik i Politiken i begyndelsen af 1993, hvori ministeren sætter "restgruppeproblematikken" højest på den uddannelsespolitiske dagsorden⁵ .

I forlængelse af denne kronik blev der igangsat et tværministerielt udredningsarbejde, som skulle lægge grunden til ny lovgivning på ungdomsuddannelsesområdet. Det tværministerielle udvalg barslede i 1993 med den såkaldte UTA-redegørelse "Uddannelse til alle"⁶ . Sigtet i UTA-redegørelsen var at pege på indsatsområder, der kunne reducere frafaldet i de eksisterende ungdomsuddannelser, samt at finde nye attraktive løsninger, som kunne fastholde de unge i uddannelsessystemet. I forlængelse af det sidste punkt indeholdt redegørelsen et forslag til introduktionen af Den Fri Ungdomsuddannelse.

Den Fri Ungdomsuddannelse, som forvaltes af Undervisningsministeriet, har sit udspring i folkeoplysningstraditionen, hvor vægten traditionelt er på den brede, livslange og ikke nødvendigvis direkte kompetencegivende uddannelse. Den folkeoplysende tradition kan spores særligt i bemærkningerne til loven, hvor nøgleord som "frivillighed", "ansvarlighed", "udvikle den unges personlighed og forudsætninger for en rig voksentilværelse" går igen flere steder. Det understreges ligeledes i bemærkningerne, at uddannelsen "skal ikke være en specialiseret uddannelse, selvom den er tilrettelagt specielt for hver enkelt, og skolen skal blandt andet sikre, at den unges personlige kompetence og kvalifikationer udvikles bredt, både inden for det sociale, praktiske, kreative og intellektuelle område". Et væsentligt omdrejningspunkt for Den Fri Ungdomsuddannelse er dog, at der forsøges skabt så brede muligheder for at meritoverføre så mange af uddannelsesdelene under FUU som muligt, således at uddannelsen umiddelbart kan lede til videre uddannelse eller beskæftigelse.

Et andet væsentligt omdrejningspunkt for Den Fri Ungdomsuddannelse er stor vægt på vejledning af FUU-eleverne. Den unge skal dels vejledes inden FUU-forløbet om, hvorvidt eleven vil stå sig bedst med at gennemføre en uddannelse under FUU eller i det øvrige uddannelsessystem. Dernæst skal den unge have en grundig og tæt vejledning under hele FUU-forløbet med støtte til opstilling af uddannelsesmål og afklaring af, hvordan disse mål bedst nås. Dernæst skal den unge vejledes om, hvordan han eller hun bedst kommer videre efter afslutningen af FUU. Vejledningen kræver derfor et godt kendskab til den enkelte elev og stort overblik over uddannelseselementer, der kan indgå i et FUUforløb.

En fri ungdomsuddannelse starter på en skole, der er godkendt som uddannelsesansvarlig af Undervisningsministeriet. De uddannelsesansvarlige skoler er primært ungdomsskoler, ungdomshøjskoler, folkehøjskoler, daghøjskoler, produktionsskoler, efterskoler, håndarbejds- og husholdningsskoler. Desuden er der en del tekniske skoler, voksenuddannelsescentre og skoler under folkeoplysningsloven, der er godkendt til at være uddannelsesansvarlig skole.

Baggrunden for, at FUU primært er forankret hos de folkeoplysende skoler, er, at man inden etableringen af FUU var klar over, at en del af restgruppen blandt de unge netop findes her, dvs. at de er i gang med højskoleophold eller lignende. Ideen har derfor været, at man ved at forankre indgangen til FUU på disse skoler ville have bedre muligheder for at nå målgruppen.

3.1.2. Formålet med Den Fri Ungdomsuddannelse

Formålet med uddannelsen kan ligeledes læses ud af loven og bemærkningerne til lovforslaget. I lovens §1 beskrives formålet således: "Formålet med Den Fri Ungdomsuddannelse er at give unge mulighed for at gennemføre et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb, der giver alsidige kvalifikationer og udvikler den unges personlige kompetence."

Af bemærkningerne fremgår det, at FUU skal "bidrage til at udvikle den unges personlighed og forudsætninger for en rig voksentilværelse", ligesom bemærkningerne til § 1 fremhæver, at "i den personlige kompetence indgår egenskaber som ansvarlighed (for sig selv og andre), selvstændighed, evne til at planlægge, formulere sig og til at samarbejde. Udvikling af den personlige kompetence indebærer også udvikling af et spektrum af evner på det musisk-kreative område." I de interview PLS RAMBØLL Management har gennemført med blandt andet FUUvejledere fremhæves mulighederne for at få livserfaring gennem FUU. "At blive klog på livet" og "at blive klog på sig selv, på sine egne ønsker, muligheder og begrænsninger", ses af repræsentanter for FUU-vejlederne som centrale potentielle bidrag fra FUU til elevernes personlige kompetencer.

Af bemærkningerne til loven fremgår det, at uddannelsen skal være:

• Et alternativ til de eksisterende ungdomsuddannelser
• En indgang til eksisterende ungdomsuddannelser, eller
• En direkte uddannelse til beskæftigelse.

For at sikre at uddannelsen virkelig kan være et alternativ eller lede direkte til beskæftigelse, er der lagt stor vægt på at skabe mulighed for at meritoverføre så mange uddannelsesdele som muligt. Den uddannelsesansvarlige skole skal vejlede eleven om mulighederne for godskrivning af uddannelsesdele, og der opfordres i betænkningens § 7 til, at oplysninger om muligheden for godskrivning af uddannelsen eller de enkelte uddannelsesdele opføres i FUU-elevens uddannelsesplan.

3.1.3. Målgruppen for Den Fri Ungdomsuddannelse

Som det formuleres i lovforslagets "almindelige bemærkninger", udgør Den Fri Ungdomsuddannelse en del af en samlet indsats for, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse. På daværende tidspunkt gennemførte ca. en fjerdedel af en ungdomsårgang ikke en ungdomsuddannelse. Disse unge vil være ringere stillet, end hvis de havde en uddannelsesmæssig baggrund at leve deres voksentilværelse på. Uddannelse er ikke en garanti for beskæftigelse men specielt de unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, risikerer passivitet og isolation fra fællesskabet. Disse unge vil i mange tilfælde være mere sårbare i et samfund med beskæftigelsesmæssige problemer.

Målgruppen for FUU er således de unge, der ikke benytter eller fuldfører de eksisterende ungdomsuddannelser. Af bemærkningerne fremgår det, at man ikke udelukkende ser bogligt svage som målgruppe for Den Fri Ungdomsuddannelse, idet det fremhæves at uddannelsen skal "kunne rumme udfordringer for både "stærke" og "svage" unge.

Af bemærkningerne til de administrative og økonomiske konsekvenser fremgår, at man forventede, at yderligere 2% af en ungdomsårgang ville tage en ungdomsuddannelse efter vedtagelsen af FUU. Dette svarer til en årlig tilgang af 1500-2000 FUUelever.

3.2. Uddannelsens struktur

I nedenstående figur er indhold og forløbet af Den Fri Ungdomsuddannelse gengivet.

Figur 3.1: Indhold og forløbet af Den Fri Ungdomsuddannelse for den unge

De følgende afsnit uddyber figur 3.1 nærmere.

Adgang til Den Fri Ungdomsuddannelse Kravet til den unge, der ønsker at benytte Den Fri Ungdomsuddannelse, er, at vedkommende har afsluttet grundskolen.

Den Fri Ungdomsuddannelse indledes med, at den unge får kontakt med en vejleder ved en uddannelsesansvarlig skole. Hvis den indledende kontakt med vejlederen munder ud i, at den unge påbegynder et FUU-forløb, får den unge tilknyttet en personlig vejleder, der følger ham eller hende igennem hele uddannelsesforløbet - også i de perioder, hvor eleven ikke modtager undervisning på den uddannelsesansvarlige skole.

Vejledning

Den uddannelsesansvarlige skoles vejledning skal støtte den unge i at opstille uddannelsesmål, der rummer realistiske udfordringer inden for uddannelsens formål, og i at nå disse mål gennem uddannelsesforløbet.

Vejledningen vedrører Den Fri Ungdomsuddannelse og de forhold, der er knyttet til den unges uddannelsesforløb. Det drejer sig bl.a. om:

• Uddannelsestilbud hos mulige samarbejdspartnere
• Tilskuds- og støttemuligheder, herunder SU
• Adgangskrav i eventuel relevant videre uddannelse
• Forventede beskæftigelsesmuligheder med udgangspunkt i det planlagte uddannelsesforløb
• Overgangen til anden uddannelse eller erhverv •Afbryder den unge uddannelsen, skal skolen vejlede om overgangen til anden uddannelse m.v.

Hvis den unge ønsker det, skal den uddannelsesansvarlige skole samarbejde med elevens særlige rådgiver i handicapspørgsmål, kurator, skolevejleder, pædagogiskpsykologisk rådgivning eller den kommunale ungdomsvejledning i bopælskommunen.

Vejledningspligten gælder hele uddannelsesperioden. Den enkelte elev skal have en vejleder, som eleven og de øvrige parter i uddannelsen kan henvende sig til under uddannelsen, og som løbende følger eleven. Denne vejleder skal være ansat på den uddannelsesansvarlige skole.

Den uddannelsesansvarlige skoles vejledere skal have deltaget i et af Fællesrådets grundlæggende kurser for vejledere om Den Fri Ungdomsuddannelse. Det kursus er nu et internatkursus, der varer 4 døgn.

Uddannelsesplanen

Uddannelsen kan tidligst begynde efter et undervisningsforløb på 4 hele elevuger (evt.

omregnet til fuldtid) på den uddannelsesansvarlige skole. Baggrunden for denne bestemmelse er at sikre, at den uddannelsesansvarlige skole kan dokumentere et kendskab til den unge i forbindelse med formuleringen af målene for dennes FUUforløb. Sammen med skolen udarbejder den unge sin individuelle uddannelsesplan, der skal indeholde et formuleret uddannelsesmål og sikre størst mulig udvikling af den unges evner og kompetence.

Den uddannelsesansvarlige skole er ansvarlig for uddannelsesforløbets sammensætning og kvalitet i forhold til det aftalte uddannelsesmål. Det er den uddannelsesansvarlige skoles ansvar at sikre, at uddannelsesplanen er realistisk.

Den uddannelsesansvarlige skole har til opgave at træffe aftaler med andre skoler, foreninger m.v., der bliver part i uddannelsesforløbet, og at vejlede den unge - både når planen udarbejdes og efterfølgende gennem hele uddannelsesforløbet.

Uddannelsesplanen skal bl.a. indeholde følgende:

• Beskrivelse af den unges uddannelsesmål og herunder ønsker om eventuel fortsat uddannelse eller beskæftigelsesønsker efter Den Fri Ungdomsuddannelse
• Angivelse af de enkelte uddannelsesdele, opgjort i elevuger med beskrivelse af, hvordan de bidrager til opfyldelse af elevens overordnede uddannelsesmål
• Oplysning om uddannelsens samlede varighed, opgjort i elevuger
• Oplysning om, at der er truffet aftale med de enkelte uddannelsesinstitutioner m.v. om optagelse af eleven, for hvilken periode aftalen er truffet, og hvad en eventuel betaling forventes at udgøre, herunder elevens egenbetaling
• Angivelse af hvilke uddannelsesdele, der søges SU til
• Oplysning om elevens klageadgang.

Når planen er færdig, underskrives den af eleven og den uddannelsesansvarlige skole. Hvis eleven er under 18 år, skal forældremyndighedens indehaver godkende uddannelsesplanen og eventuelle efterfølgende ændringer.

Uddannelsens indhold

De uddannelsesdele, som kan indgå i FUU kan være skolebaseret undervisning, projektarbejde, foreningsarbejde, arbejdspladserfaring eller pædagogisk tilrettelagte uddannelsesaktiviteter i øvrigt.

Siden etableringen af FUU er der gennemført en række "opstrammende" bekendtgørelsesændringer, der præciserer kravene til skolebaseret undervisning. ( Se afsnit 7.2 for en gennemgang af ændringer i Den Fri Ungdomsuddannelses lovgrundlag)

Den skolebaserede undervisning kan bestå af en eller flere af følgende uddannelsesaktiviteter:

• Kurser på folkehøjskoler, ungdomshøjskoler, efterskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler
• Kurser på daghøjskoler og produktionsskoler
• Undervisning på kommunale ungdomsskoler
• Skoler under folkeoplysningsloven •Elementer fra andre ungdomsuddannelser
• Kurser på arbejdsmarkedsuddannelser
• Almen voksenuddannelse
• Private uddannelser kan indgå som skolebaseret undervisning, hvis Undervisningsministeriet efter indstilling fra Fællesrådet har anerkendt dette.

De enkelte forløb skal udgøre et afsluttet forløb i sig selv.

Derudover har Undervisningsministeriet pr. 1. januar 1998 etableret en kvalitetssikringsenhed, der kontrollerer private uddannelsessteder, der udbyder skolebaseret undervisning, og som ikke i forvejen er godkendt som uddannelsesansvarlige skoler. Det kontrolleres herunder, hvorvidt uddannelsesstedet har et tilstrækkeligt udbygget pædagogisk miljø herunder, at der er en fast lærerstab, at der gennemføres holdundervisning m.v.

Uddannelsessteder, der opfylder disse kriterier, anerkendes for en periode på indtil 2 år.

Som skolebaseret undervisning anerkendes også undervisning på tilsvarende skoler i udlandet.

Foreningsarbejde kan være arbejde i idrætsforeninger, politiske foreninger, spejderbevægelser, elevorganisationer, faglige organisationer, miljøorganisationer, religiøse foreninger og andre almennyttige organisationer, herunder organisationer, der driver socialt hjælpearbejde.

Arbejdspladserfaring kan indgå i uddannelsen, hvis det medvirker til opfyldelsen af uddannelsesmålet. Arbejdspladserfaring kan fås fra ikke-faglige praktikophold i institutioner, på værksteder, i virksomheder og forretninger og udenlandske arbejdspladser m.v. "Ikke-faglig" betyder, at praktikken ikke uden videre kan erstatte praktik i en efterfølgende erhvervsuddannelse.

Projektarbejde kan være kommunalt finansierede uddannelsesprojekter eller beskæftigelsesprojekter.

Efter den uddannelsesansvarlige skoles bedømmelse kan der også være tale om unges egne projekter og projekter, der er etableret af foreninger og organisationer, og som er baseret på frivillig arbejdskraft.

Pædagogisk tilrettelagte aktiviteter i øvrigt forstås blandt andet som udlandsophold, herunder pædagogisk tilrettelagte udvekslingsophold, studieture eller ophold, hvori der indgår frivilligt arbejde.

Den Fri Ungdomsuddannelse er en fuldtidsuddannelse. Det vil sige, eleven skal være studieaktiv i mindst 35 timer pr. uge inkl. evt. forberedelse. Forberedelsestiden kan højst udgøre 3 timer pr. undervisningstime. Uddannelsen kan tilrettelægges med parallelt løbende aktiviteter fx enkeltfagsundervisning eller arbejdspladserfaring kombineret med skolebaseret undervisning. Tilsammen skal de enkelte dele udgøre fuldtid.

Hvis uddannelsesplanen ændres eller afbrydes, skal den uddannelsesansvarlige straks underrette SU-styrelsen, Fællesrådet, Undervisningsministeriet og de uddannelsesinstitutioner, der er truffet aftale med. Afbryder elever under 25 år uddannelsen, skal skolen underrette den kommunale ungdomsvejledning, hvor eleven er tilmeldt folkeregistret senest 14 dage efter, at uddannelsen er afbrudt.

Uddannelsesbevis, godskrivning og merit

Efter afslutning af uddannelsesforløbet gennemføres en samtale mellem den uddannelsesansvarlige skole og den unge om forløbet, og skolen udsteder et uddannelsesbevis.

Den afsluttende aftale skal normalt finde sted senest 14 dage efter uddannelsens afslutning. Samtalen skal sætte uddannelsesforløbet i perspektiv i forhold til blandt andet det overordnede uddannelsesmål og fungere som en tilbagemelding fra den unge til den uddannelsesansvarlige skole.

Med udgangspunkt i samtalen udarbejdes en fælles skriftlig erklæring om uddannelsens forløb i forhold til uddannelsesplanen. Den afsluttende aftale skal også indeholde en vejledning og rådgivning om overgangen til videre uddannelse eller beskæftigelse.

3.3. Økonomi

Tilskud til undervisning og vejledning

Staten yder et tilskud pr. elev til uddannelsesansvarlige skoler til rådgivning, vejledning og administration. Tilskuddet fastsættes på de årlige finanslove og udgør i 2000 11.526 kr. som udbetales i to rater. Første rate udbetales, når uddannelsesplanen underskrives og anden rate, når den uddannelsesansvarlige skole udsteder uddannelsesbeviset til den unge.

Undervisning finansieres i henhold til lovgivningen for den pågældende skoleform. Hvis der i uddannelsesplanen indgår undervisning på skoler i Danmark eller skoler i udlandet, der ikke modtager tilskud under dansk skolelovgivning, kan den uddannelsesansvarlige skole søge et særligt tilskud fra Undervisningsministeriet til betaling af undervisningsafgiften. Tilskuddet ydes pr. elevuge i op til 40 uger inden for 12 mdr. og administreres af den uddannelsesansvarlige skole. Tilskuddet pr. elevuge fastlægges på de årlige finanslove og udgør 826 kr. pr. uge i 2000. Der ydes ikke tilskud til praktikophold, og i forbindelse med udlandsophold kan tilskuddet ikke anvendes til dækning af rejse, forsikring og ophold.

Når der er tale om undervisning på skoler, der får statsstøtte, kan elever, der er SUberettigede, søge tilskud til betaling af undervisningsafgiften via et SU-stipendium til nedsættelse af undervisningsafgift. Stipendiet dækker med 85% af elevbetalingen, dog maksimalt 1548 kr. i de måneder, undervisningen foregår. Dette stipendium kan også søges til privatundervisning og private skoler.

Beløbet er skattepligtigt og kan ikke søges til ophold i udlandet.

Elevens økonomiske støttemuligheder

Elever, der er fyldt 18 år, kan få Statens Uddannelsesstøtte (SU) til Den Fri Ungdomsuddannelse efter de almindelige regler herom.

SU består af et stipendium og evt. et studielån. Der kan ikke opnås SU, hvis man har gennemført en af følgende uddannelser: en gymnasial uddannelse, en erhvervsuddannelse, faglært landmand, en fri ungdomsuddannelse, grundlæggende social- og sundhedsuddannelse, informatikassistent, maskinskolernes maskintekniske værkstedsskoler, skibsassistent, skipperskoleuddannelser og vildtforvalter.

Eleven kan tage uddannelsesstøtte (stipendium og studielån) med til udlandsophold, der indgår som en del af Den Fri Ungdomsuddannelse.

FUU-elever er berettiget til at modtage SU på linie med andre unge i ungdomsuddannelsessystemet, herunder også støtte til delvis dækning af eventuel undervisningsafgift. Den Fri Ungdomsuddannelse er en ungdomsuddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte uden for klippekortet, indtil den første ungdomsuddannelse er afsluttet.

Uddannelsens organisation og administration

Uddannelsen administreres af Undervisningsministeriet. Til at bistå ministeriet med den daglige administration af loven er der nedsat et centralt råd, Fællesrådet for Den Fri Ungdomsuddannelse med et sekretariat til at varetage de daglige opgaver.

Fællesrådet er sammensat af en repræsentant for hver af de 7 skoletyper, der umiddelbart kan godkendes som uddannelsesansvarlige skoler, samt indtil 6 medlemmer udpeget af undervisningsministeren. Fællesrådet skal:

• Rådgive Undervisningsministeren
• Fungere som bindeled mellem de uddannelsesansvarlige skoler
• Etablere kontakter mellem de uddannelsesansvarlige skoler og andre uddannelsesinstitutioner m.v., der modtager elever under FUU
• Forestå kursusvirksomhed for uddannelsesansvarlige skoler og for andre skoler, der bidrager til FUU
• Behandle klagesager
• Oplyse om FUU overfor bl.a. unge i folkeskolen, arbejdsmarkedets parter og de uddannelsesinstitutioner, der aftager unge, som har gennemført FUU
• Opsamle viden og udgive informationsmateriale om FUU
• Yde bistand til elever i forbindelse med eventuelle skift af uddannelsesansvarlig skole
• Modtage kopi af alle uddannelsesplaner.
• Godkende nye uddannelsesplaner og uddannelsesbeviser for udbetaling af henholdsvis 1. og 2. del af vejledningstilskuddet.

Fællesrådet har ansvaret for uddannelsen af skolernes ledelse og FUUvejlederne inden for administration og praktiske forhold. I praksis gennemføres undervisning i administrative og praktiske forhold af Undervisningsministeriet. Fællesrådet gennemfører ligeledes et 4-dages (36 timer) grundkursus for vejlederne i vejledning.

Det er en betingelse for at blive godkendt som uddannelsesansvarlig skole, at ledelsen og vejlederne har gennemgået de ovennævnte kurser.

Den uddannelsesansvarlige skole har følgende opgaver:

• Vejledning af FUU-eleverne inden for alle aspekter, der har med FUU at gøre
• Sikre kvaliteten af det planlagte uddannelsesforløb
• Varetage kontakten til andre institutioner, hvis undervisning indgår i FUUforløb
• Afholde afsluttende samtaler med FUU-eleverne og udfærdige uddannelsesbeviser til eleverne efter uddannelsens afslutning.

3.4. Uddannelsens udvikling frem til i dag

3.4.1. Antal uddannelsesplaner

Tabel 3.1 viser antallet af unge, der i perioden 1. januar 1995 til 1. oktober 2000 har påbegyndt Den Fri Ungdomsuddannelse. Som det fremgår af tabellen har i alt 16.288 unge i perioden påbegyndt uddannelsen. Det årlige antal påbegyndte uddannelsesplaner toppede med 3.732 i 1997 og har siden udvist en svagt faldende tendens.

Antal uddannelsesplaner i perioden 1/1 1995 - 1/10 2000

Tabel 3.1

Kilde: Sekretariatet for Den Fri Ungdomsuddannelse, november 2000
* Antallet af uddannelsesplaner for 2000 er opgjort pr. 1/10.

Ifølge en lidt ældre opgørelse fra Danmarks Statistik har 15.852 påbegyndt uddannelsen til og med 31. juli 2000. Heraf har 3.365 gennemført. 4.125 eller 26% af samtlige startende har afbrudt uddannelsen.⁷

3.4.2. FUU-elevernes uddannelsesmæssige baggrund

Tabel 3.2 nedenfor viser elevernes uddannelsesmæssige baggrund inden de startede på Den Fri Ungdomsuddannelse.

Elever ved Den Fri Ungdomsuddannelse fordelt på skoleår og højeste fuldførte uddannelse - Elevbestand pr. 1. oktober*

Tabel 3.2

Kilde: Danmarks Statistik, november 2000
* Danmarks Statistik anvender i 2000 en anden opgørelsesmetode end tidligere, hvorfor opgørelsen ikke stemmer helt overens med de opgørelser, der er præsenteret i 1. og 2. delrapport.
** Indeholder 1. og 2. gymnasieklasse og 1. HF.

Langt størstedelen af eleverne ved Den Fri Ungdomsuddannelse har en grundskoleuddannelse bag sig. Andelen ligger i alle årene stabilt mellem 89-91%. Andelen med en erhvervs- eller almengymnasial uddannelse ligger ligeledes stabilt på 3-4%.

I det hele taget er billedet af elevernes uddannelsesmæssige baggrund præget af en bemærkelsesværdig stabilitet. Det gælder både når man ser på elevbestanden og når målet er elevtilgangen, der som et mere dynamisk mål bedre skulle kunne fange en eventuel udvikling. Elevernes profil med hensyn til tidligere uddannelse har således stort set været den samme fra skoleåret 1995-96 og frem til 31. juli 2000.

3.4.3. Uddannelsesplanernes fordeling på skoletyper

Tabel 3.3 nedenfor viser, hvorledes uddannelsesplanerne fordeler sig på uddannelsesansvarlige skoler.

Fordeling af uddannelsesplaner på typer af uddannelsesansvarlige skoler (procent)

Tabel 3.3

Uddannelsesplanerne har primært tilknytning til daghøjskoler, ungdomsskoler og produktionsskoler. Siden 1996 har disse skolers andel af uddannelsesplanerne således ligget på omkring to tredjedele af alle planer.

Ser man på udviklingen over tid, har andelen af uddannelsesplaner på produktionsskolerne været stigende siden 1996, mens andelen på ungdomsskolerne har været faldende i samme periode. Andelen på daghøjskoler har været svagt faldende siden 1998, mens der kan registreres en stigning i andelen af uddannelsesplaner på efterskolerne. De øvrige uddannelsesansvarlige skoler ligger på en stabilt lav andel af planerne.

3.4.4. Uddannelsesplanernes geografiske fordeling

Tabel 3.4 nedenfor viser den geografiske fordeling af uddannelsesplaner - det vil sige i forhold til adressen på den uddannelsesansvarlige skole, der har lavet planen

Geografisk fordeling af uddannelsesplaner

Tabel 3.4

Kilde: Sekretariatet for Den Fri Ungdomsuddannelse, november 2000.

Tallene viser for det første, at der er en høj grad af geografisk koncentration og ujævn fordeling i tilblivelsen af uddannelsesplaner og dermed FUU-forløb. De seneste tal fra 2000 viser, at andelen af uddannelsesplaner især er høj i eksempelvis Fyns amt (17,1%) og Århus amt (20,7), mens den er meget lavere i eksempelvis Sønderjyllands amt (1,9%), Vestsjællands amt (2,7%) og Ribe amt (2,0%). Andelen i Københavns kommune er 12,5%. Tallene viser overordnet, at tilblivelsen af FUU-forløb er koncentreret i de større byområder.

Den ujævne fordeling kan ikke forklares med befolkningens fordeling og fordelingen af 17-24-årige mellem amter. Sammenligner man således andelen af uddannelsesplaner i 2000 med fordelingen af 17-24-årige, er der overhyppighed af uddannelsesplaner i særligt Fyns amt (17,1% mod 8,9% af de 17-24-årige) og Århus amt (20,7% mod 13,3%). Derimod er andelen af uddannelsesplaner lavere end andelen af 17-24-årige især i Sønderjyllands amt (1,9% mod 4,5%), Ringkøbing amt (2,3% mod 5,4%) og Frederiksborg amt (2,9% mod 5,5%). Den tidlige dannelse af vejledernetværk i Århus og Odense kan have medvirket til det store antal uddannelsesplaner de to steder.

For det andet viser tallene, at denne geografiske koncentration af FUU-forløb i de større byområder har været et vedvarende træk lige fra uddannelsens start og frem til nu. Der er ikke større forskydninger i den relative geografiske fordeling men nærmere stabilitet i mønstret.

Fordeling af befolkning og FUU-uddannelsesplaner 2000 på amt

Tabel 3.5

Kilder: Sekretariatet for Den Fri Ungdomsuddannelse, november 2000 og Statistisk Årbog 2000.

3.4.5. Elevugernes fordeling på undervisningsformer

Tabel 3.6 nedenfor belyser, hvilke undervisningsformer der - målt i antal elevuger - er de mest anvendte i Den Fri Ungdomsuddannelse.

Mest anvendte undervisningsformer i Den Fri Ungdomsuddannelse

Tabel 3.6

Kilde: Sekretariatet for Den Fri Ungdomsuddannelse, november 2000 Den mest anvendte skoleform er private skoler af forskellig type i Danmark. Her foregår således hver femte elevuge i foråret 2000. Dernæst følger daghøjskoler og praktik, der hver især omfatter ca. 15% af elevugerne. Hver tiende elevuge foregår på højskole, mens 7% af elevugerne foregår på skoler i udlandet.

Elevugeandelene på private skoler i Danmark, produktionsskoler, 9-10 klasse på VUC og daghøjskoler har været svagt stigende gennem perioden, selv om der på daghøjskoler også med hensyn til elevugeandele kan registreres det fald siden 1998, der omtaltes i afsnit 3.4.3. For praktik i Danmark og i udlandet og HF-enkeltfag på VUC er andelen faldet gennem perioden. Privat eneundervisning og eget projekt har udgjort mindre andele siden 1997 hhv. 1998.

⁵ Ole Vig Jensen, Politiken. Ole Vig Jensen har givetvis fået inspiration fra forskellige sider. Blandt andet blev der i starten af 1990erne gennemført et forsøgsprojekt med deltagelse af en række ungdomsskoler, under navnet "Den Tredie Uddannelse". Dette forsøgsprojekt indeholdt en række elementer, som i flere henseender ligger tæt på indholdet i Den Fri Ungdomsuddannelse". PLS Consult evaluerede forsøgene med "Den Tredie Uddannelse" i 1993.

⁶ "Uddannelse til alle", Undervisningsministerens redegørelse til Folketinget, november 1993.

⁷ Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 383, 26/9-2000.

Denne side indgår i publikationen "Evaluering af Den Fri Ungdomsuddannelse " som kapitel 4 af 12
© Undervisningsministeriet 2001