2. Konklusioner

I dette kapitel præsenterer PLS RAMBØLL Management konklusionerne af evalueringen af Den Fri Ungdomsuddannelse. Vi har inddelt vore konklusioner i tre overordnede temaer: Rekruttering og tilgang til Den Fri Ungdomsuddannelse, indhold og implementering samt resultater og effekt.

2.1. Rekruttering og tilgang til Den Fri Ungdomsuddannelse

2.1.1. Den Fri Ungdomsuddannelses målgruppe og elevsammensætning

Det er et mål for Den Fri Ungdomsuddannelse, at den skal kunne rumme et bredt spektrum af unge og skal omfatte de unge, der ikke benytter eller fuldender de eksisterende ungdomsuddannelser. Bemærkningerne til lovforslaget, ligesom den endeligt vedtagne lov, fremhæver, at det ikke kun er "svage" unge, som er målgruppen for FUU. Den Fri Ungdomsuddannelse skal kunne rumme unge med meget forskellige forudsætninger - både såkaldte "stærke" og "svage" unge.

Evalueringen viser, at Den Fri Ungdomsuddannelse fortrinsvis tiltrækker unge, som ikke er motiverede for at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse og/eller, som ikke kan få deres ønsker opfyldt inden for de ordinære ungdomsuddannelser - mere end den tiltrækker unge, der anfører, at de har svært ved at klare en uddannelse. Dette indikerer, at Den Fri Ungdomsuddannelse især har tiltrukket de "stærke" unge, og dermed til en vis grad har rekrutteret skævt inden for målgruppen. Dette underbygges af, at kendskabet til Den Fri Ungdomsuddannelse er størst blandt unge i de ordinære ungdomsuddannelser, hvor 59% af de unge har hørt om uddannelsen. Derimod har kun 34% af de unge i restgruppen hørt om Den Fri Ungdomsuddannelse.

PLS RAMBØLL Management vurderer, at en medvirkende tendens til, at Den Fri Ungdomsuddannelse rekrutterer skævt inden for målgruppen er, at der blandt vejledere er en tendens til, at unge med personlige/sociale problemer "visiteres væk" og frarådes at starte på uddannelsen. Evalueringens resultater indikerer, at finansieringsformen for FUU-vejledningen, hvor der ydes et fast beløb per elev, er en faktor, som i et vist omfang er medvirkende til, at svage unge med sociale/personlige problemer ikke kommer i gang med uddannelsen. For vejlederen er det alt andet lige ikke attraktivt at tage for mange svage - og dermed tidskrævende - unge ind, da der kun et fast vejledningstilskud pr. vejledt elev og at vejledningstilskuddet bortfalder, hvis eleven springer fra før uddannelsen afsluttes.

I det følgende præsenteres de udvalgte resultater nærmere, som konklusionen er baseret på.

Elever på Den Fri Ungdomsuddannelse ligner elever på de ordinære ungdomsuddannelser mere, end de ligner unge i den uddannelsesmæssige "restgruppe" Den Fri Ungdomsuddannelse vælges af mange forskellige typer af unge - både "stærke" og "svage" unge. Når man ser på FUU-elevernes boglige færdigheder, så viser vores undersøgelser, at FUU-eleverne, med hensyn til deres karakterniveau i folkeskolen, ligger midt imellem unge i ordinære uddannelser og unge i den uddannelsesmæssige "restgruppe".

Den Fri Ungdomsuddannelse tiltrækker især unge, der vurderer, at de er stærke inden for de kreative/musiske fag samt unge, der klarer sig godt inden for dansk og sprog (engelsk). Andelen af unge, som vurderer, at de har klaret sig meget godt /godt i disse fag, er højere blandt FUU-elever end blandt unge i de ordinære ungdomsuddannelser.

Endvidere viser evalueringens undersøgelser, at der kun er begrænsede forskelle mellem FUU-elever og unge i de ordinære ungdomsuddannelser med hensyn til deres forældres beskæftigelse og uddannelse. Derimod viser undersøgelserne, at gruppen af FUU-elever afviger fra den uddannelsesmæssige "restgruppe" med hensyn til disse sociale karakteristika.

Den Fri Ungdomsuddannelse tiltrækker i højere grad unge, som ikke er motiverede for at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse og/eller ikke kan få deres ønsker opfyldt inden for de ordinære ungdomsuddannelser, end den tiltrækker unge, der anfører, at de har svært ved at klare en uddannelse.

Evalueringens spørgeskemaundersøgelser og fokusgruppeinterview viser, at eleverne i deres begrundelser for valget af FUU overordnet deler sig i 3 grupper, hvoraf de to førstnævnte grupper er de hyppigst forekommende:

Evalueringens undersøgelser viser endvidere, at 45% af de adspurgte FUU-elever i spørgeskemaundersøgelsen (1998) havde afbrudt en uddannelse, før de påbegyndte deres FUU-forløb. De hyppigst angivne grunde til, at FUU-elever har afbrudt deres foregående uddannelse, er, at uddannelsen ikke passede til deres interesser (76%), eller at de kedede sig på uddannelsen (58%). En relativt lavere andel (24%) angiver som begrundelse, at de havde svært ved at klare uddannelsen. I 2000 er andelen af FUU-eleverne, der tidligere har afbrudt en uddannelse 44%. Andelen er dermed stabil over tid.

Eksterne vejledere finder Den Fri Ungdomsuddannelse mere velegnet for de "stærke" elever Som led i evalueringen er der gennemført en undersøgelse blandt vejledere uden for Den Fri Ungdomsuddannelse. Disse vejledere, der betegnes som "eksterne vejledere", er ansat i grundskolen, på andre ungdomsuddannelsesinstitutioner (gymnasier/ HF, handelsskoler, tekniske skoler) samt på AF og i de kommunale forvaltningers afdelinger for unge.

De eksterne vejlederes målgruppeorientering i forhold til Den Fri Ungdomsuddannelse er overordnet således, at størstedelen (89%) finder, at unge med kreative evner er en oplagt målgruppe for uddannelsen. Omvendt mener store andele af de eksterne vejledere, at bogligt svage unge (53%) og unge med sociale problemer (49%) ikke er oplagte målgrupper for Den Fri Ungdomsuddannelse. De eksterne vejledere, som har denne holdning, begrunder det typisk med, at bogligt svage og unge med sociale problemer i mange tilfælde ikke har det overskud og den selvstændighed, det kræver, at gennemføre Den Fri Ungdomsuddannelse, herunder det at opstille egne mål og at fastholde disse.

De eksterne vejlederes målgruppeorientering adskiller sig i et vist omfang fra målgruppeorienteringen hos FUU-vejledere. På fokusgruppemøder er FUU-vejledere blevet præsenteret for de eksterne vejlederes besvarelser og her vurderede FUUvejledere generelt, at de eksterne vejledere har en for ensidig opfattelse af Den Fri Ungdomsuddannelse ved, at så store andele ikke opfatter bogligt svage unge og unge med sociale problemer som oplagte målgrupper.

FUU-vejledere fremhæver generelt på fokusgruppemøderne, at de har en bredere målgruppeorientering, således at Den Fri Ungdomsuddannelse både henvender sig til stærke unge, som eventuelt har ønsker, der ikke kan opfyldes i det øvrige uddannelsessystem, og svage unge, som gennem uddannelsen kan opbygge personlige kompetencer og motivation for videre uddannelse.

Det er især unge, som har sociale/personlige problemer, der ikke får lavet en uddannelsesplan Evalueringen viser, at det efter FUU-vejledernes vurdering især er unge, som har sociale/ personlige problemer, der ikke får lavet en uddannelsesplan, selv om de i udgangspunktet henvender sig som interesserede i Den Fri Ungdomsuddannelse. 63% af vejlederne vurderer, at de, der ikke får udformet en uddannelsesplan i et stort eller et vist omfang er unge, som har sociale/personlige problemer. Den tilsvarende andel for bogligt stærke unge udgør 28%. Det er især blandt vejledere, der er tilknyttet produktionsskoler, at en meget høj andel (81%) vurderer, at det især er unge med sociale/ personlige problemer, der ikke får udformet en uddannelsesplan.

FUU-vejledernes svar viser overordnet, at de grupper af unge, der er interesserede i Den Fri Ungdomsuddannelse, men som uddannelsen ikke kan rumme, typisk er socialt belastede unge, eller unge, der af forskellige årsager kræver tæt vejlederkontakt og -opfølgning. En del FUU-vejledere anfører, at unge, der kræver meget tæt vejlederkontakt, ikke passer ind i ordningen, fordi de er for tidskrævende set i forhold til det vejledningstilskud, der udbetales til de uddannelsesansvarlige skoler.

FUU-vejledere har på fokusgruppemøder uddybet denne holdning: På den ene side mener FUU-vejlederne generelt, at Den Fri Ungdomsuddannelse skal henvende sig til og kunne rumme et bredt spektrum af unge, der har varierende personlige og faglige forudsætninger og motivationer for at vælge uddannelsen. På den anden side understreger FUU-vejlederne på fokusgruppemøderne, at Den Fri Ungdomsuddannelse nok skal kunne rumme unge med sociale/personlige problemer - men kun til en vis grænse. Det er en udbredt holdning blandt FUU-vejlederne, at unge med gennemgribende sociale og personlige problemer har behov for støtte af en karakter - og i et omfang - der slet ikke er lagt op til, at FUU-vejledere skal kunne give. Enkelte vejlederne karakteriserer det således, at Den Fri Ungdomsuddannelse ikke lægger op til en sådan "klientgørelse" af FUU-eleven, som vejlederen skal indgå i et samarbejde med. FUUvejlederne fremhæver, at ideen i Den Fri Ungdomsuddannelse tværtimod er, at den unge i høj grad selvstændigt skal kunne opstille og gennemføre egne mål.

2.1.2. Hvorvidt tiltrækker Den Fri Ungdomsuddannelse unge, som er "spekulanter"?

Der har i den offentlige debat om Den Fri Ungdomsuddannelse været omtalt eksempler på unge, som gennemgår en ordinær ungdomsuddannelse, fx gymnasiet, for at afbryde denne uddannelse umiddelbart før den - eller de - sidste eksaminer. Formålet med denne type af adfærd skulle ifølge de omtalte eksempler være, at eleverne får mulighed for efterfølgende at gennemføre Den Fri Ungdomsuddannelse -med SU-finansiering.

Konklusion: PLS RAMBØLL Management vurderer, at forekomsten af "spekulanter" - forstået som unge, for hvilke det kan vurderes som sandsynligt, at de bevidst afbryder deres ordinære ungdomsuddannelse umiddelbart før sidste eksamen, for at kunne gennemføre Den Fri Ungdomsuddannelse med SU - er meget begrænset.

PLS RAMBØLL Management baserer denne konklusion på bl.a. følgende resultater fra en interviewundersøgelse, der omfatter 294 unge FUU-elever, der alle har afbrudt en ordinær ungdomsuddannelse inden FUU.

Langt hovedparten (81%) af eleverne har afbrudt uddannelsen mellem 7 måneder og to år, førend den skulle afsluttes. Kun 17 personer - svarende til 6% af undersøgelsens deltagere - har afbrudt uddannelsen mellem 1 og 0 måneder før den afsluttende eksamen.

Af de 294 interviewede er der kun 6 personer (svarende til 2%), som har afbrudt en ungdomsuddannelse umiddelbart før eksamen i sidste fag. Antallet på 6 personer fremkommer, hvis man ser på de elever, der alene manglede at bestå ét fag, førend deres uddannelse var gennemført. Af disse 6 elever stammer de 5 fra HF, og alle har et karaktergennemsnit som muliggør, at eleven kunne have bestået uddannelsen - også med et karaktergennemsnit, der ligger omkring middel.

Af de 6 personer, der har afbrudt deres ungdomsuddannelse lige før sidste eksamen, svarer dog kun de 4 personer (1,4% af alle i undersøgelsen), at de forud for uddannelsesafbruddet havde besluttet at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse.

Andelen af unge på Den Fri Ungdomsuddannelse, om hvem det kan vurderes som sandsynligt, at de bevidst afbryder deres ordinære ungdomsuddannelse umiddelbart før sidste eksamen for at kunne gennemføre Den Fri Ungdomsuddannelse med SU,er således meget lav. Den udgør kun mellem 1,4% og 2% af de interviewede FUUelever, der har afbrudt en ordinær ungdomsuddannelse inden Den Fri Ungdomsuddannelse.

Andelen af unge, som inden FUU har afbrudt deres ordinære ungdomsuddannelse umiddelbart før sidste eksamen, bliver endog endnu lavere, når man sætter den i forhold til den samlede gruppe af elever på Den Fri Ungdomsuddannelse. PLS RAM-BØLL Managements spørgeskemaundersøgelse blandt FUU-elever viser, at andelen af 862 adspurgte FUU-elever, der har afbrudt en uddannelse inden FUU, er 44%. De 6 personer, der har afbrudt deres ordinære ungdomsuddannelse før sidste eksamen, svarer således kun til 0,9% af den samlede gruppe af FUUelever.

2.1.3. Reduktion af restgruppen

Den Fri Ungdomsuddannelse udspringer af projektet "Uddannelse til Alle." Et af de vigtigste mål med uddannelsen er derfor, at den - sammen med andre initiativer, eksempelvis erhvervsgrunduddannelsen (EGU'en) - bidrager til at øge andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse. For at kunne belyse om, og i hvilken grad, Den Fri Ungdomsuddannelse har bidraget til at øge antallet af unge, der får en ungdomsuddannelse, er det nødvendigt at analysere om uddannelsesfrekvensen er steget, og hvorvidt en eventuel stigning kan tilskrives fremkomsten af Den Fri Ungdomsuddannelse.

Konklusion: PLS RAMBØLL Management vurderer, at etableringen af Den Fri Ungdomsuddannelse har bidraget til at øge antallet af unge, der tager en ungdomsuddannelse og dermed nedbringe restgruppen. Det er dog samtidig vores vurdering, at Den Fri Ungdomsuddannelse vil kunne yde et større bidrag til at nedbringe restgruppen, idet vi kan identificere et potentiale for at rekruttere større dele af gruppen af unge, der ikke benytter eller fuldfører de eksisterende ungdomsuddannelser, end den har formået indtil nu.

I det følgende gennemgås de resultater, der udgør grundlaget for denne konklusion.

Andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse, er stigende

Det er vanskeligt at få et præcist mål for, hvor stor den uddannelsesmæssige restgruppe er. Det skyldes blandt andet, at folk kan erhverve deres ungdomsuddannelse på forskellige tider i deres livsforløb. En indikator for udviklingen i restgruppens størrelse kan etableres ved at se på andelen af de unge, som er i gang med en uddannelse.

I 1994 var 78,9% af de 15 til 19-årige og 34,1% af de 20 til 24-årige i gang med en uddannelse. I 1998 var disse tal steget til henholdsvis 80,2% og 38,0% ¹ . Disse tal indikerer, at der i den periode, som Den Fri Ungdomsuddannelse har eksisteret, er sket en stigning i antallet af unge, der får en ungdomsuddannelse.

Den Fri Ungdomsuddannelses bidrager til at nedbringe restgruppen 1 "Tal der taler", Undervisningsministeriet, 2000.

Man kan så stille spørgsmålet, om Den Fri Ungdomsuddannelse har bidraget til at øge andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse. Dette spørgsmål kan belyses ved at se på, hvor mange unge der har gennemført en ungdomsuddannelse inden de startede på Den Fri Ungdomsuddannelse, og hvor mange unge der ville have været elev på en anden ungdomsuddannelse, såfremt Den Fri Ungdomsuddannelse ikke havde eksisteret.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 1999-2000 (pr. 1/10-2000) var 6-9% af FUUeleverne, som havde gennemført en ungdomsuddannelse, inden de startede på Den Fri Ungdomsuddannelse. Dette tal har været svagt faldende de seneste år.

I undersøgelsen blandt FUU-elever gennemført i 2000 svarer 31% af de adspurgte FUU-elever i undersøgelsen, at de ville have været elev på en anden ungdomsuddannelse (fx gymnasium, handelsskole, teknisk skole, social- og sundhedsuddannelse m.v.), hvis Den Fri Ungdomsuddannelse ikke havde eksisteret. Dette tal er stort set uændret fra 1998, hvor 30% af FUU-eleverne angav, at de ville have været elev på en anden ungdomsuddannelse. Disse tal indikerer, at ca. 70 procent af de unge, som påbegynder en Fri Ungdomsuddannelse, efter deres eget udsagn ikke ellers ville have påbegyndt en ungdomsuddannelse. Disse tal skal dog tolkes med en vis forsigtighed, da det for en stor del af disse unge har været et hypotetisk spørgsmål, der angår, hvad de ville have gjort, hvis Den Fri Ungdomsuddannelse ikke havde eksisteret.

Den Fri Ungdomsuddannelse har potentiale til at bidrage til en større reduktion af restgruppen

Som beskrevet ovenfor afviger gruppen af FUU-elever en del fra den uddannelsesmæssige restgruppe som helhed med hensyn til skolekundskaber samt deres forældres beskæftigelse og uddannelse og ligner mere gruppen af unge i de ordinære ungdomsuddannelser. Dette peger som nævnt på, at Den Fri Ungdomsuddannelse "rekrutterer skævt" inden for målgruppen.

En af forklaringerne på, at Den Fri Ungdomsuddannelse i nogen grad rekrutterer skævt inden for målgruppen, skal søges i målgruppeopfattelsen hos såvel FUUvejledere, som vejledere uden for uddannelsen, som visiterer de unge til uddannelsen. Som vist overfor, er det deres opfattelse, at Den Fri Ungdomsuddannelse ikke egner sig til de svageste unge. Det forhold, at vejledningstilskuddet er det samme uanset, hvor stor en vejlederindsats eleverne kræver, bidrager ligeledes til at begrænse optaget af den svageste del af målgruppen, idet det ofte er forbundet med mere arbejde at være vejledere for denne gruppe. Samtidig er det forbundet med en større risiko, idet sidste halvdel af vejledningstilskuddet først udbetales ved uddannelsens afslutning. Falder eleven fra, bortfalder således halvdelen af vejledningstilskuddet.

Endvidere viser vores undersøgelser, at unge i den uddannelsesmæssige restgruppe har et begrænset kendskab til Den Fri Ungdomsuddannelse. I undersøgelsen fra 2000 svarede 66% af de adspurgte unge i restgruppen, at de ikke har hørt om Den Fri Ungdomsuddannelse. De unge i restgruppen, som har hørt om Den Fri Ungdomsuddannelse, har fortrinsvis fået deres viden fra uformaliserede informationskilder, såsom gennem venner eller ved, at de har læst om uddannelsen i aviser. 12% af de unge i restgruppen, som har kendskab til FUU svarer, at de i høj grad har overvejet at starte på FUU, mens 20% svarer, at de i nogen grad har overvejet det.

2.1.4. Rekruttering til Den Fri Ungdomsuddannelse

Som led i evalueringen har vi belyst, hvad der karakteriserer de unges "vej" til uddannelsen herunder, hvilke informationskilder de anvender i forbindelse med deres beslutning om at påbegynde FUU. En vigtig problemstilling er her, hvorvidt uddannelsen opleves som vanskelig at sætte sig ind i og at påbegynde. Er dette tilfældet kan det være en barriere, der afholder dele af målgruppen fra at påbegynde uddannelsen.

Konklusion: PLS RAMBØLL Management vurderer, at Den Fri Ungdomsuddannelses opbygning og information ikke udgør en væsentlig barriere for, at de unge sætter sig ind i uddannelsen og påbegynder den. Hovedparten (80%) af FUU-eleverne finder, at det alt i alt har været nemt (36%) eller nogenlunde nemt (44%) at sætte sig ind i Den Fri Ungdomsuddannelse og at starte på den, mens 19% svarer, at de har oplevet det som besværligt.

PLS RAMBØLL Management vurderer dog samtidig, at Den Fri Ungdomsuddannelse i begrænset omfang er "selvsælgende" og synlig. Hvorvidt unge får kendskab til Den Fri Ungdomsuddannelse og beslutter at starte på den beror i stort omfang på, at andre personer henleder deres opmærksomhed på uddannelsen eller anbefaler dem at starte på den. I de fleste tilfælde er anbefalingen kommet fra andre elever på Den Fri Ungdomsuddannelse (38%) eller fra vejledere i folkeskolen, handelsskole, gymnasium eller anden uddannelse. Hovedparten (60%) af FUU-eleverne svarer, at de blev anbefalet af nogen at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse. Kun en mindre andel (8%) har fået kendskab til uddannelsen gennem skriftligt informationsmateriale om uddannelsen. Disse resultater viser sammenfattende, at Den Fri Ungdomsuddannelse ikke er særligt "selvsælgende", og at de, der kommer i kontakt med uddannelsen, først og fremmest gør det via personlige relationer i deres nære miljø.

I det følgende gennemgås nærmere de resultater, der udgør grundlaget for konklusionen.

Mange informationskilder anvendes af potentielle elever

Evalueringen viser, at det er forholdsvis spredt, hvorfra FUU-eleverne første gang fik kendskab til Den Fri ungdomsuddannelse. De fleste har fået kendskab til uddannelsen fra andre FUU-elever, vejledere i folkeskolen, handelsskole/gymnasium eller anden uddannelse. Kun en mindre andel (8%) har fået kendskab til uddannelsen gennem skriftligt informationsmateriale om uddannelsen. Endvidere viser resultaterne, at hele 57% af samtlige elever ikke havde noget kendskab til uddannelsen, inden de blev foreslået at starte på den.

Efter de unge er blevet opmærksomme på Den Fri Ungdomsuddannelse anvender de en række forskellige kilder til at få mere information. 47% af eleverne har anvendt skriftligt informationsmateriale om Den Fri Ungdomsuddannelse, og 46% angiver, at de har fået noget at vide gennem andre elever, der var startet på Den Fri Ungdomsuddannelse.

Resultaterne fra fokusgruppemøderne med FUU-eleverne viser, at eleverne har meget forskellige oplevelser af, hvor svært det er at skaffe sig information, men at det generelt nok er lettest at finde information, hvis man fortsat er tæt på grundskolemiljøet. For ældre elever kan det derimod være mindre klart, hvor de skal henvende sig.

Kvaliteten af informationen kan forbedres

Elevernes udsagn peger på, at der er meget stor forskel på vejledernes kendskab til Den Fri Ungdomsuddannelse, og at det ikke er usædvanligt at møde vejledere, der stort set ingenting ved om uddannelsen. Eleverne har tilkendegivet, at det særligt er oplysninger af meget konkret karakter, som de har savnet eller svar på, hvor man henvender sig, finder en vejleder, eller finder ud af, hvilke ting, der kan gives tilskud til.

En andel på 18% af eleverne angiver, at de har læst/hørt noget om Den Fri Ungdomsuddannelse, der senere har vist sig at være forkert. Specielt, at de informationer, de har modtaget om økonomiske støttemuligheder til skole- og rejseophold, har været fejlagtige.

Endvidere tilkendegiver knap en tredjedel af samtlige adspurgte elever, at der er noget ved Den Fri Ungdomsuddannelse, som de har savnet bedre information om. Det drejer sig specielt om information om: støttemuligheder, oplysninger om uddannelsens regler, struktur, varighed og om, hvordan man kommer i gang med uddannelsen, information om hvad "man kan" med FUU, samt hvilke efterfølgende muligheder Den Fri Ungdomsuddannelse kan medføre.

FUU-elever anbefaler andre at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse Er det de unge selv, der tager initiativet til at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse, eller er det noget, de bliver anbefalet af andre? Resultaterne viser, at seks ud af ti elever er blevet anbefalet at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse, mens andre fire ud af ti selv fik ideen. Endvidere visere resultaterne, at uddannelsen i højere grad er "selvsælgende" over for de bogligt stærke elever, end den er over for de bogligt svagere elever, idet denne gruppe i højere grad selv tager initiativet til at starte.

Anbefalingerne om at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse kommer i høj grad fra andre elever på Den Fri Ungdomsuddannelse. Derimod viser resultaterne, at anbefalingen sjældnere kommer fra forældrene. Det er således kun 16%, af de FUUelever, som har fået uddannelsen anbefalet af andre, der nævner, at anbefalingen kom fra deres forældre.

Det opleves som relativt nemt at sætte sig ind i Den Fri Ungdomsuddannelse

Evalueringen viser, at hovedparten (80%) af FUU-eleverne finder, at det alt i alt har været nemt (36%) eller nogenlunde nemt (44%) at sætte sig ind i Den Fri Ungdomsuddannelse og at starte på den. 19% svarer, at de har oplevet det som besværligt. De elever, som har oplevet det som besværligt anfører typisk, at besværlighederne har været at få korrekt information om uddannelsen og at sikre sig mod misinformation. Eleverne udtrykker således, at skiftende regler samt usikre og dårligt informerede vejledere kan være kilde til frustration i forbindelse med uddannelsesstart.

Overvejende positive reaktioner på valg af Den Fri Ungdomsuddannelse

56% af de unge svarer, at de er blevet mødt med overvejende positive reaktioner efter at have valgt Den Fri Ungdomsuddannelse. 24% har haft en mere blandet oplevelse og angiver, at de er blevet mødt med lige mange positive og negative reaktioner. 7% er mest blevet mødt med negative reaktioner. Især unge, som tidligere gik på en ordinær ungdomsuddannelse, er blevet mødt med negative reaktioner. Resultaterne viser endvidere, at omgivelsernes reaktion ingen rolle spiller for, hvorvidt de unge gennemføre Den Fri Ungdomsuddannelse eller ej.

2.2. Organisering og implementering af Den Fri Ungdomsuddannelse

En evaluering af Den Fri Ungdomsuddannelses organisering må ske med udgangspunkt i de intentioner, der lå til grund for den organisering, uddannelsen blev givet ved dens etablering. Med andre ord: Hvilke mål og hensyn var det, man ville tilgodese med den organisering, uddannelsen blev givet? Og hvor hensigtsmæssigt fungerer uddannelsens organisation i relation til at opfylde disse?

Kapitel 3 og kapitel 7 beskriver nærmere Den Fri Ungdomsuddannelses organisering og regelgrundlag. I relation til evalueringen af organisationens hensigtsmæssighed vurderer PLS RAMBØLL Management, at de elementer ved organiseringen af Den Fri Ungdomsuddannelse, som er centrale at fremhæve, er følgende:

Uddannelsen udbydes af 541 uddannelsesansvarlige skoler.

Den Fri Ungdomsuddannelse starter således på en skole, der er godkendt som uddannelsesansvarlig af Undervisningsministeriet. De uddannelsesansvarlige skoler er primært ungdomsskoler, ungdomshøjskoler, folkehøjskoler, daghøjskoler, produktionsskoler, efterskoler, håndarbejds- og husholdningsskoler. Desuden er der en del tekniske skoler, voksenuddannelsescentre og skoler under folkeoplysningsloven, der er godkendt til at være uddannelsesansvarlig skole.

Udbudet af Den Fri Ungdomsuddannelse er således meget decentralt organiseret, idet der ikke findes egentlige "FUU-skoler", og at det beror på den enkelte institution, hvorvidt man vil ansøge om at være uddannelsesansvarlig skole, og hvor højt man vil prioritere arbejdet med uddannelsen.

Uddannelsen påbegyndes og gennemføres i samarbejde med en FUUvejleder

En ung, der ønsker at gennemføre Den Fri Ungdomsuddannelse, skal drøfte dette med en vejleder ved en uddannelsesansvarlig skole. Den unge skal dels vejledes inden FUU-forløbet om, hvorvidt eleven vil stå sig bedst med at gennemføre en uddannelse under FUU eller i det øvrige uddannelsessystem. Dernæst skal den unge have en grundig og tæt vejledning under hele FUU-forløbet med støtte til opstilling af uddannelsesmål og afklaring af, hvordan disse mål bedst nås. Uddannelsesplanen indsendes herefter til godkendelse og registrering ved Fællesrådets Sekretariat.

De centrale mål, man har villet tilgodese ved denne organisering af Den Fri Ungdomsuddannelse, er følgende:

Med udgangspunkt i ovenstående præsenteres i de følgende afsnit voreS konklusioner om Den Fri Ungdomsuddannelses organisering.

2.2.1. Den Fri Ungdomsuddannelses organisering

PLS RAMBØLL Management vurderer dog samtidig, at Den Fri Ungdomsuddannelses organisering er forbundet med en række svagheder og udviklingstræk, der står i modsætning til de oprindelige intentioner bag dens organisering:

For det første er Den Fri Ungdomsuddannelse karakteriseret ved en ujævn geografisk fordeling i tilblivelsen af uddannelsesplaner og dermed FUU-forløb. De seneste tal fra 2000 viser eksempelvis, at andelen af uddannelsesplaner især er høj i eksempelvis Fyns amt (17,1%) og Århus amt (20,7), mens den er meget lavere i eksempelvis Sønderjyllands amt (1,9%), Vestsjællands amt (2,7%) og Ribe amt (2%). Andelen i Københavns kommune er 12,5%. Den ujævne fordeling kan ikke alene forklares med befolkningens fordeling mellem amter. Sammenligner man således andelen af uddannelsesplaner i 2000 med fordelingen af 17-24-årige, er der overhyppighed af uddannelsesplaner i særligt Fyns amt (17,1% mod 8,9% af de 17-24-årige) og Århus amt (20,7% mod 13,3%). I Københavns amt og Københavns kommune svarer andelen af uddannelsesplaner til andelen af 17-24-årige. Derimod er andelen af uddannelsesplaner lavere end andelen af 17-24-årige især i Sønderjyllands amt (1,9% mod 4,5%), Ringkøbing amt (2,3% mod 5,4%) og Frederiksborg amt (2,9% mod 5,5%). Den tidlige dannelse af vejledernetværk i Århus og Odense kan have medvirket til det store antal uddannelsesplaner de to steder.

Denne geografiske koncentration af FUU-forløb i de større byområder har været et vedvarende træk lige fra uddannelsens start og frem til nu. Der er ikke større forskydninger i den relative geografiske fordeling men nærmere stabilitet i mønstret. Da den ujævne geografiske fordeling af uddannelsen har været et vedvarende træk siden uddannelsens etablering, vurderer PLS RAMBØLL Management, at dette kan skyldes den decentrale organisering af udbudet af uddannelsen, som har det grundtræk, at det beror på skolernes eget initiativ at blive uddannelsesansvarlige skoler og at prioritere arbejdet med uddannelsen.

Mange skoler finder derfor, at uddannelsen ikke er tilstrækkeligt økonomisk attraktiv at arbejde med. Dette medfører en tendens til, at skoler, der prioriterer arbejdet med uddannelsen højt, etablerer en form for "stordrift" i form af et stort antal planer for at sikre, at arbejdet med uddannelsen økonomisk ikke giver skolen underskud.

PLS RAMBØLL Management vurderer, at den øgede administrative tyngde og indviklethed af uddannelsens administration kan medvirke til at fastholde uddannelsens ujævne fordeling mellem institutionerne: For institutioner, der indtil nu kun har etableret få uddannelsesplaner, og derfor mangler rutine i arbejdet, repræsenterer det nu en større tærskel at skulle gå i gang med at opprioritere arbejdet med uddannelsen, end da uddannelsen blev etableret i 1995.

I det følgende gennemgås nærmere de resultater, der udgør grundlaget for konklusionen.

De uddannelsesansvarlige skoler oplever administrative og økonomiske barrierer for at udbyde Den Fri Ungdomsuddannelse En interviewundersøgelse i 2000 blandt et udsnit af de uddannelsesansvarlige skoler viser, at de især fremhæver følgende barrierer for at udbyde uddannelsen og at opprioritere arbejdet med den.

• Administrative barrierer. Den hyppigst nævnte barriere for de uddannelsesansvarlige skoler er det administrative arbejde. Det fremhæves dels, at der er for meget administrativt arbejde forbundet med uddannelsen, og dels at det administrative arbejde er svært og kompliceret.

• Økonomiske barrierer. En meget stor del af skolerne fremhæver også, at det er en barriere for de uddannelsesansvarlig skoler, at de har dårlige økonomiske betingelser. De mener, at vejledningstilskuddet er for lavt. "Man bruger meget mere tid, end man får tilskud til. Pengene passer ikke med det stykke arbejde, der leveres. Man må acceptere, at det er en underskudsforretning", er meget typisk udtalelser. Endvidere viser undersøgelsen, at de skoler, der er stoppet som uddannelsesansvarlige, begrunder deres ophør i netop disse økonomiske og administrative betingelser.

• Regelgrundlaget for FUU. Et overvejende flertal af skolerne fremhæver, at lovgivningen udgør en stor barriere i dagligdagen. Flere nævner, at den er svær at forstå og tolke. Derudover fremhæver de fleste, at den ikke er udarbejdet "i relation til praksis". Det vil sige udarbejdet af "folk med kendskab til praksis". Den generelle holdning blandt skolerne er således, at lovgivningen på forskellige områder er uhensigtsmæssigt udformet for deres daglige arbejde. Det eksempel, der oftest fremhæves i denne forbindelse, er reglerne for færdiggørelsen af uddannelsesplaner. "Der skal være udarbejdet en færdig uddannelsesplan fra start. Der burde være mulighed for at lave en plan med 'huller' i, da eleverne ikke ved, hvad de ønsker at lave om 2-3 år. Derfor skal planerne ofte revideres, og det giver ekstra administrativt arbejde".

• Manglende netværk. Manglende netværk fremhæves af størsteparten af skoler som en stor barriere for det daglige arbejde. Det gælder både sociale netværk og informationsnetværk. I relation til de manglende sociale netværk, fremhæves især vejlederens isolering fra omverdenen som en væsentlige barriere. "Man sidder meget alene", og "det er begrænset, hvad man kender til de andre skoler", er typiske udsagn her. Det manglende informationsnetværk beskrives derimod ved, at der mangler et centralt sted, hvor man kan søge informationer om, hvilke tilbud der findes samt erfaringer med udenlandske kurser etc.

Vejlederne finder, at regelgrundlaget for Den Fri Ungdomsuddannelse understøtter uddannelsens formål, men at dets klarhed og anvendelighed har mangler

Vejledningen af FUU-eleverne tager i høj grad udgangspunkt i de krav og bestemmelser, der er formuleret i Den Fri Ungdomsuddannelses regelgrundlag. I undersøgelsen i 1998 spurgte vi derfor vejlederne om, hvorledes de opfatter dette regelgrundlag. På spørgsmålet om, hvorvidt regelgrundlaget er klart og gennemskueligt, svarer 26% nej, mens 55% svarer "både og" og kun 19% svarer ja. Når det gælder tilskudsreglernes klarhed og gennemskuelighed er mønstret det samme. Til gengæld vurderes det generelt, at FUU-reglerne understøtter lovens overordnede formål.

På de afholdte fokusgruppemøder blandt vejlederne i 1998 har vejledernes administrative arbejdsgrundlag ligeledes været genstand for diskussion. På disse møder har vejlederne anført, at de nuværende FUU-reglers krav om, at skolebaseret undervisning skal indlede selve FUU-forløbet, har et uhensigtsmæssigt "sammenstød med reglen om, at unge under 18 år ikke kan blive optaget eller få tilskud til højskoler, daghøjskoler m.v.". Ifølge vejlederne fører dette til, at en del af de unge under 18 år i visse tilfælde kan være henvist til produktionsskoler som en af de få muligheder, der er for skolebaseret undervisning.

Endvidere finder vejlederne, at det er tidskrævende at administrere reglen om, at der højst kan hjemtages 40 ugers tilskud inden for 12 måneder til hver elev til køb af uddannelsesdele, der ikke er offentligt finansierede. For en del elever begrænser det ifølge vejlederne mulighederne for fleksibelt at placere forskellige delforløb.

Ligeledes anfører en del vejledere, at kravet om, at skolebaseret undervisning skal indlede selve FUU-forløbet, kan have haft den konsekvens, at FUU nu opleves som mindre attraktivt af de, som søger den på grund af skoletræthed.

Vejlederne vurderer det generelt som positivt, at man indførte reglen om 4-ugers kendskab på den uddannelsesansvarlige skole. Dels bidrager denne regel til, at der skabes et filter, der frasorterer unge, som blot spekulerer i FUU og vælger denne uden at have et seriøst mål med det. Dels gør de 4-ugers kendskab det nemmere for vejlederen og eleven at lære hinanden at kende og have en god dialog om afklaring og konkretiseringen af elevens mål med FUU.

Der opleves at være et velfungerende samspil mellem uddannelsesansvarlige skoler/ vejledere, Fællesrådets Sekretariat og Undervisningsministeriet Hovedparten af vejlederne (66%) vurderer i undersøgelsen fra 1998, at der eksisterer et velfungerende samspil mellem de uddannelsesansvarlige skoler/vejledere på den ene side og Fællesrådets Sekretariat på den anden side. Tallene viser ligeledes, at vejlederne i højere grad finder, at de uddannelsesansvarlige skoler får den fornødne administrative støtte fra Fællesrådets Sekretariat sammenlignet med den administrative støtte fra Undervisningsministeriet.

Tilfredshed med det lokale samarbejde mellem FUUvejledere

63% af vejlederne anfører at deltage i lokalt netværkssamarbejde om Den Fri Ungdomsuddannelse. Vejlederne bruger typisk netværkssamarbejdet til at udveksle erfaringer og inspiration med andre vejledere, at arbejde for ensrettede retningslinier i forhold til udbyderne samt at få information og overblik vedrørende reglerne og tolkningen af disse. Hovedparten (63%) af vejlederne finder, at netværkssamarbejdet fungerer meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende. 9% finder, at det fungerer utilfredsstillende eller meget utilfredsstillende. Vejlederne kommenterer typisk, at den største barriere mod netværkssamarbejdet er manglende tid og store geografiske afstande.

En stor andel (82%) af vejlederne finder, at der er behov for en form for "regional ambulancetjeneste", hvor mere erfarne vejledere assisterer de mere uerfarne vejledere.

På fokusgruppemøder har enkelte vejledere kommenteret, at en sådan regional ambulancetjeneste især vil kunne henvende sig til vejledere, som kun har få elever og derfor et svagt erfaringsgrundlag.

2.2.2. Vejledernes arbejdsopgaver og kompetenceudvikling

Konklusion: PLS RAMBØLL Management vurderer, at rollen som vejleder på Den Fri Ungdomsuddannelse er karakteriseret ved at indeholde mange facetter. En vejleder på Den Fri Ungdomsuddannelse skal udover de studievejledningsmæssige kompetencer - som indbefatter kendskab til kæmpe udbud af uddannelsestilbud og mange lovgivningsmæssige emner - også have en vis indsigt i socialrådgivningsmæssige og psykologiske forhold. PLS RAMBØLL Management vurderer, at de talrige ændringer og opstramninger i FUU-lovgivningen har øget den administrative tyngde og indviklethed af uddannelsens administration. Disse forhold tilsammen har øget kravene til vejledernes uddannelse og rollen, som FUU-vejleder er siden uddannelsens etablering og frem til nu i stigende grad blevet "professionaliseret". En stor del af vejlederne foreslår således, at der etableres en obligatorisk FUU-vejlederuddannelse. På baggrund af undersøgelser blandt FUU-vejlederne, vurderer PLS RAMBØLL Management, at der er behov for at styrke uddannelsesindsatsen overfor vejlederne.

I det følgende gennemgås de resultater, der udgør grundlag for denne konklusion.

Rollen som FUU-vejleder er multifacetteret

Som vejleder på Den Fri Ungdomsuddannelse påtager man sig en række forskellige roller i forbindelse med vejledningen af de unge. Typisk er det rollen som studievejleder, at vejlederne påtager sig. Således vurderer 94% af vejlederne, at de i "stort" eller "et vist" omfang oplever at påtage sig rollen som studievejleder i forbindelse med vejledningen.

At vejlederjobbet på Den Fri Ungdomsuddannelse har andre og mere sociale facetter ses af, at hele 65% af vejlederne tilkendegiver, at de i "stort" (18%) eller i et "vist omfang" (47%) oplever at skulle påtage sig rollen som socialrådgiver. Endvidere angiver knap halvdelen af vejlederne, at de i "stort" eller "et vist" omfang fungerer som psykolog i forbindelse med vejledningen.

Der opleves at være behov for at styrke vejledernes kompetenceudvikling

De mange forskellige roller, som FUU-vejlederne varetager, medfører en række krav til uddannelse og kompetenceudvikling. Evalueringens resultater viser, at der er behov for at styrke vejledernes kompetenceudvikling. Således vurderer en stor andel (67%) af vejlederne, at de har behov for at forbedre deres kompetencer som vejledere. Vejlederne efterspørger især forbedret viden og kompetencer om uddannelsessteder og skoler i Danmark og i udlandet. Mange vejledere finder, at det er en jungle at finde rundt i alle de tilbud, der er på markedet, og særligt, hvis man kun er vejleder på deltid. Endvidere ser vejlederne også et behov for at få større viden om forhold som uddannelsens lovgrundlag og om, hvad eleverne "må" med uddannelsen - fx hvad man må give tilskud til, SU-regler etc. Bedre værktøjer til at hjælpe og vejlede de svagere elever er ligeledes noget, som vejlederne efterlyser, herunder viden om, hvor man kan henvise de svagere unge til. Endelig er der vejledere, der ønsker at blive bedre til rollen som studievejleder - eksempelvis ved at blive mere professionelle i måden, de griber en samtalesituation an på.

Hovedparten af vejlederne (57%) finder, at der bør stilles krav om en decideret, obligatorisk FUU-vejlederuddannelse. På fokusgruppemøder har vejledere kommenteret, at der især er behov for, at FUU-vejledere kvalificeres til at klare de forskellige roller, vedkommende kommer ud for i sin dialog med eleverne.

2.2.3. Vejledningsprocessen

Et centralt led i Den Fri Ungdomsuddannelse er styrkelse af den enkeltes evne til at planlægge og gennemføre et længerevarende uddannelsesforløb sammenstykket af forskellige dele. Den Fri Ungdomsuddannelse skal bidrage til, at den enkelte unge erkender motivation for at uddanne sig og selv tager ansvaret for sin uddannelse. Dette betyder, at Den Fri Ungdomsuddannelse skal være bred og alsidig med udgangspunkt i den unges interesser og forudsætninger. Uddannelsesmålet skal opstilles med udgangspunkt i den enkelte unges forudsætninger og aktuelle kompetencer, det være sig socialt, praktisk, kreativt og intellektuelt.

Evalueringen viser dog samtidig, at det i et vist omfang kan være vanskeligt at opretholde et stabilt net af vejledere. Hovedparten af de 26% af eleverne, der har skiftet FUU-vejleder under forløbet, anfører, at vejlederskiftet ikke var ønsket fra deres side, men at det skyldtes vejlederens ændrede arbejdsmarkedsstatus. Da et FUUforløb varer 2-3 år, vil et vejlederskift være noget, som en relativ stor del af eleverne kan komme ud for. Evalueringens resultater tyder på, at der er behov for at styrke stabiliteten og kontinuiteten i FUU-vejledernettet.

I det følgende gennemgås de resultater, der udgør grundlag for denne konklusion.

FUU-eleverne er den initierende kraft i udarbejdelsen af uddannelsesplanen

Besvarelser fra både FUU-elever og vejledere peger samstemmende på, at langt hovedparten af FUU-eleverne selv har formuleret deres egne ideer og opstillet deres egen plan for FUU-forløbet. Vejlederens rolle har primært været at hjælpe den unge til at konkretisere sine planer og ideer samt at bistå med vejledning om praktiske forhold. Hovedparten (62%) af FUU-eleverne karakteriserer deres samarbejde med vejlederen således, at de selv havde ideerne til, hvad de ville, og at vejlederen har hjulpet med at afklare dem. 29% angiver, at de på forhånd havde en plan for, hvad de ville, og at vejlederen kun har hjulpet med det praktiske. En meget lille andel på 3% af FUUeleverne angiver, at de selv havde ideer til, hvad de ville, men at vejlederen påvirkede dem til at ændre planer. Kun 6% af FUU-eleverne svarer, at de ikke vidste, hvad de ville, og at vejlederen kom med nogle forslag og på den måde hjalp dem videre. Sammenfattende viser disse tal, at FUU-forløbet for størstedelen af de unges vedkommende har taget udgangspunkt i de unges individuelle ønsker og forudsætninger.

Hovedparten af vejlederne karakteriserer vejledningsforløbet således, at deres primære rolle er at hjælpe med at strukturere og konkretisere den unges egne ideer og ønsker. Vejlederne vurderer generelt i mindre grad, at vejledningsforløbet former sig således, at den unge umiddelbart er afklaret, men at det i løbet af vejledningsforløbet viser sig, at den unge er urealistisk omkring egne ønsker.

Tilfredshed med vejledningen

Hovedparten af FUU-eleverne er generelt meget tilfredse eller tilfredse med kvaliteten af vejledningen. Ca. 70% af FUU-eleverne angiver således, at de er tilfredse/meget tilfredse med vejlederens kendskab til FUU-reglerne, med vejlederens evne til at kunne give klar besked om, hvad der forventes af eleven under et FUU-forløb samt ved vejlederens evne til at give klar besked om, hvad der kræves af eventuel egenbetaling.

Relativt lavest tilfredshed er der med vejlederens kendskab til udbudet af kurser og uddannelsessteder (58% svarer meget tilfreds/tilfreds). Elevernes tilfredshed og vurdering af vejlederens arbejde afhænger i et vist omfang af, hvilken institution, vejlederen er tilknyttet. 50% af eleverne, hvis vejleder var tilknyttet en produktionsskole svarer således ja til, at vejlederen kunne have gjort sit arbejde bedre. De tilsvarende andele er lavere blandt elever, hvis vejleder var tilknyttet VUC (14%), gymnasium/ handelsskole (18%) eller oplysningsforbund (32%).

Relativ stor udskiftning af vejledere skaber problemer

26% af FUU-eleverne har skiftet vejleder under FUU-forløbet. Elevernes begrundelser viser, at vejlederskiftet kun relativt sjældent er bevirket af et ønske fra elevens egen side. Den typiske årsag til et vejlederskift under FUU-forløbet er, at vejlederens arbejdsmarkedsstatus ændres. Talrige elever har oplevet, at vejlederen selv skiftede arbejde eller blev fyret, gik på orlov, barsel, blev syg eller pensioneret.

34% af de elever, som har skiftet vejleder, har oplevet problemer i forbindelse med deres vejlederskift. De typiske problemer, som eleverne oplever, er, dels at de kan "komme i klemme", fordi de to vejledere ikke fortolker reglerne på samme vis, og at en godkendt uddannelsesplan derfor kan blive underkendt af en anden vejleder.

2.2.4. Udbudet og kvaliteten af tilbud til FUUelever

Konklusion: PLS RAMBØLL Management vurderer, at der er et tilfredsstillende udbud af tilbud, kurser m.v., som imødekommer forventningerne hos hovedparten af FUU-eleverne. Evalueringen viser dog samtidig, at udbudet vurderes som relativt mindre tilfredsstillende på en række områder. Dels med hensyn til specialundervisning for bogligt svage og udviklingshæmmede, og dels med hensyn til tilbud for FUUelever under 18 år. PLS RAMBØLL Management vurderer ligeledes, at udbudet af uddannelseselementer generelt er af en tilfredsstillende kvalitet.

I det følgende gennemgås de resultater, der udgør grundlag for denne konklusion.

Der opleves at være tilfredsstillende udbud af uddannelseselementer - for elever over 18 år

Evalueringen viser, at en relativt høj andel (42%) af FUU-eleverne har haft ideer/ ønsker med hensyn til indholdet af deres FUU-forløb, de ikke har kunnet få opfyldt.

Det er først og fremmest økonomiske rammer, der sætter begrænsninger for deres ønsker og ideer. Mindre andele peger desuden på manglende udbud af kurser/tilbud (22%), eller at FUU-reglerne vanskeliggjorde deres ideer (25%), som årsager til, at visse ideer og ønsker ikke var mulige at realisere.

Evalueringen viser ligeledes, at hovedparten (henholdsvis 64-73%) af FUUvejlederne finder udbudet af kurser/uddannelsesforløb og praktikophold for FUU-elever meget tilfredsstillende/tilfredsstillende. På spørgsmålet om, hvorvidt der er områder, hvor udbudet af uddannelsesforløb er for begrænset, peger 36% af FUU-vejlederne på en række områder. Disse vejledere finder, at udbudet af tilbud er for begrænset blandt andet med hensyn til: Specialundervisning for bogligt svage og udviklingshæmmede, håndværksfag, frilufts-/udendørsfag samt kreative uddannelser.

En relativt stor andel af FUU-vejlederne (39%) vurderer, at skoletilbuddene til FUUelever under 18 år er utilstrækkelige. I mange tilfælde kan elever under 18 år reelt kun vælge at komme på produktionsskoleophold.

Der opleves at være en tilfredsstillende kvalitet i uddannelseselementernes indhold Et godt FUU-forløb stiller krav til både elever, vejledere og de institutioner, som udbyder de forløb, som indgår i FUU-elevernes uddannelse. Udover at udbudet af uddannelseselementer skal være varieret, så skal indholdet også have en tilfredsstillende kvalitet.

Undersøgelser blandt FUU-eleverne viser, at de generelt er tilfredse med det udbytte, de har fået af forskellige aktiviteter, og at ingen aktiviteter eller undervisningsformer synes at give alvorlig anledning til utilfredshed. Når det angår undervisningselementerne, så angiver 82%, at de har været "meget tilfredse" (41%) eller "tilfredse" (41%) med det udbytte, de har fået. Der er ligeledes stor tilfredshed med det udbytte, som udlandsopholdet giver. Hele 62% af eleverne erklærer sig således "meget tilfredse" med udbyttet.

2.2.5. FUU-elevers udlandsophold

Konklusion: PLS RAMBØLL Management vurderer, at udlandsopholdet er et element, som bibringer FUU-eleverne såvel faglige som personlige kompetencer. Udover at forbedre sprogkundskaberne, så er udlandsopholdet også med til at styrke elevernes personlige udvikling.

I det følgende gennemgås de resultater, der udgør grundlag for denne konklusion.

Ophold i udlandet anvendes til at fremme sprogkundskaber

Evalueringerne viser, at der over årene har været en svag tendens til, at stadigt færre elever vælger at inkludere et udenlandsophold i deres uddannelse. Hvor der i undersøgelsen fra 1998 således var 42% af eleverne, der angav, at de havde gennemført eller påtænkte at gennemføre et udlandsophold, var denne andel i 1999 faldet ganske svagt til at udgøre 39%. I undersøgelsen fra 2000 er der imidlertid kun 31% af eleverne, som angiver, at et udlandsophold indgår i deres uddannelse.

Undersøgelsen fra 1998 viser, at de grunde, som FUU-eleverne hyppigst angiver som motivation for deres udlandsophold, er ønsket om at lære sprog (57%), at få større forståelse for fremmede kulturer (51%), at samle point til at komme ind på en uddannelse (36%) eller at få undervisning, som kun findes i udlandet (32%).

At ønsket om at lære sprog er primær motivationskilde for FUU-eleverne understøttes af tal fra Fællesrådets Sekretariat, der viser, at England er det oftest anvendte sted for et udlandsophold. Godt 28% af de elevuger, der anvendes på udlandsophold, finder således sted i England, mens godt og vel 12% finder sted i USA.

En stor del af de FUU-elever, som har haft et udlandsophold som en del af deres FUU, ser det som en måde, hvormed de kan opnå flere ting på samme tid. Udover selve undervisningen kan udlandsopholdet også forbedre elevernes sprogkundskaber, samt give dem nye kulturelle impulser og udfordringer, der styrker den personlige udvikling.

2.2.6. FUU-elevers trivsel på Den Fri Ungdomsuddannelse

Konklusion: PLS RAMBØLL Management vurderer, at fraværet af det traditionelle sociale netværk, som findes på de ordinære ungdomsuddannelser ikke udgør et problem for eleverne på Den Fri Ungdomsuddannelse. Udsagn fra FUU-elever i evalueringen peger nærmere på, at det er en styrke ved uddannelsen, idet eleverne bliver bedre til at indgå i nye sociale sammenhænge. Samtidig får de mulighed for at skabe nye netværk med personer, som deler deres interesser.

I det følgende gennemgås de resultater, der udgør grundlag for denne konklusion.

Mangel på uddannelsesbaserede sociale netværk opleves ikke at udgøre et problem

Den Fri Ungdomsuddannelse har ikke det uddannelsesbaserede sociale netværk, som findes på andre ungdomsuddannelser. Udgør det et problem for FUUeleverne? Vores undersøgelser viser, at det ikke er tilfældet. De fleste FUU-elever har ikke fundet det vanskeligt at etablere et socialt netværk under uddannelsen. Tværtimod anfø-rer en del FUU-elever, at de har fået nye, spændende sociale kontakter.

70% af FUU-eleverne erklærer sig uenige i et udsagn, der siger, "at det er hårdt at gå på FUU, fordi man hele tiden lærer nye mennesker at kende." Samtidig er det kun en andel på 14%, der angiver, at de har savnet det fællesskab, der findes på gymnasier og handelsskoler. Vores resultater viser dog en svag tendens til, at elever, der har valgt at afbryde uddannelsen, i lidt højere grad end andre elever finder, at det er hårdt hele tiden at skulle møde nye mennesker.

FUU-vejlederne vurderer ligeledes, at de hyppige miljøskift ikke er noget problem for elevernes mulighed for at opbygge socialt netværk. 72% af vejlederne tilkendegiver

således, at "næsten alle" eller "mere end halvdelen" af eleverne trives godt med at skifte rundt fra delforløb til delforløb, og kun 5% vurderer, at "under halvdelen" eller "næsten ingen" af eleverne trives godt ved at skifte rundt. På tilsvarende vis finder 62% af vejlederne, at "næsten ingen" eller "under halvdelen" af eleverne har vanskeligt ved at få socialt netværk under uddannelsen.

2.2.7. Frafaldet på Den Fri Ungdomsuddannelse

Konklusion: PLS RAMBØLL Management vurderer, at undersøgelsen blandt de frafaldne viser, at de frafaldne udgør en bredt sammensat gruppe med hensyn til deres begrundelse for, hvorfor de har afbrudt Den Fri Ungdomsuddannelse. Andelen af frafaldne (26%) på FUU er højere end frafaldet på de ordinære ungdomsuddannelser, men det vurderes, at beslutningen om afbrydelsen af Den Fri Ungdomsuddannelse for en stor del af elevernes vedkommende kan karakteriseres som "positivt frafald". Dette indikeres af, at en stor andel (87%) af de frafaldne elever nu er i gang med en uddannelse eller er i arbejde. Beslutningen om at afbryde uddannelsen er for en relativt mindre del af FUU-elevernes vedkommende begrundet i utilfredshed med Den Fri Ungdomsuddannelse eller med vejledningen, de modtog.

I det følgende gennemgås de resultater, der udgør grundlag for denne konklusion.

Frafaldet på Den Fri Ungdomsuddannelse er lidt større end på de ordinære ungdomsuddannelser

Cirka hver fjerde elev, som har påbegyndt Den Fri Ungdomsuddannelse, har valgt at afbryde uddannelsen inden dens afslutning. Ifølge tal fra Danmarks Statistik har i alt 15.852 elever påbegyndt FUU siden uddannelsens start i 1995. Heraf er 4.125 uddannelsesforløb afbrudt igen, svarende til, at 26% af de påbegyndte elever har afbrudt uddannelsen² . Sammenlignes frafaldet på FUU med frafaldet på øvrige ungdomsuddannelser ses, at frafaldet på FUU er større end i de ordinære ungdomsuddannelser. På almengymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser er frafaldet således i 1998 ca. 15%, mens det på erhvervsgymnasiale uddannelser er 20%³ . Lidt over 40% af de indgåede EGU-aftaler afbrydes⁴ .

En del af frafaldet på Den Fri Ungdomsuddannelse er positivt

Godt og vel hver fjerde FUU-elev (28%), der afslutter Den Fri Ungdomsuddannelse uden uddannelsesbevis, angiver start på en anden uddannelse som årsagen til dette, mens 16% forklarer det med, at de fik arbejde.

På spørgsmålet om, hvad de frafaldne elever beskæftiger sig med efter afbrydelsen af FUU, viser undersøgelsen fra 1999, at 52% af de frafaldne elever nu er i gang med en anden uddannelse, mens 35% af eleverne er i arbejde. De resterende er arbejdsløse/i beskæftigelsesprojekt (8%), på bistandshjælp (4%) eller er netop blevet optaget på en uddannelse, som de ikke har påbegyndt endnu (1%).

Blandt de frafaldne elever, der angiver, at de nu er i gang med en uddannelse, svarer 39%, at de går i gymnasiet, på HF eller er i gang med en teknisk eller merkantil erhvervsuddannelse. 7% af de frafaldne elever har påbegyndt en nyere ungdomsuddannelse som eksempelvis SOSU, EGU eller PGU. En stor andel (56%) af de frafaldne elever, der angiver at være i gang med en uddannelse svarer, at de er i gang med "en anden" uddannelse. Det drejer sig overvejende om, at eleven er kommet i lære - det være sig i en kunsthåndværksbranche, såsom pottemageri, som klinikassistent, i butik eller lignende. Derudover er der en bredt sammensat gruppe, der angiver at væ-re vendt tilbage til Den Fri Ungdomsuddannelse, at være startet på en seminarieuddannelse eller at være fortsat med at videreuddanne sig på VUC, studenterkursus eller HH.

Knap halvdelen af de elever (47%), som afbrød Den Fri Ungdomsuddannelse og er i gang med en anden uddannelse, vurderer, at FUU-forløbet i "høj" eller "nogen" grad har haft indflydelse på, at de nu er under uddannelse. I forhold til FUU-elever generelt er gruppen af frafaldne ikke kendetegnet ved at klare sig dårligere i skolen eller ved at have en svagere social baggrund.

2.2.8. Kompetencer og færdigheder hos FUUeleverne

En målsætning for Den Fri Ungdomsuddannelse er, at den er baseret på et helhedssyn, således at den skal bidrage til en parallel og harmonisk udvikling af almene og personlige kompetencer og faglige kvalifikationer.

Konklusion: PLS RAMBØLL Management vurderer, at Den Fri Ungdomsuddannelse generelt opleves at styrke både personlige og faglige kompetencer hos eleverne. Analyserne viser, at Den Fri Ungdomsuddannelse - sammenlignet med de ordinære ungdomsuddannelser - især bibringer eleverne faglige kompetencer.

I det følgende gennemgås de resultater, der udgør grundlag for denne konklusion.

Den Fri Ungdomsuddannelse bruges både til personlig udvikling og til forbedring af specifikke kvalifikationer

En væsentlig del af FUU-eleverne har valgt Den Fri Ungdomsuddannelse for at bruge den til forbedring af specifikke kvalifikationer eller for at bruge FUU som kvalificering til en bestemt uddannelse. En gennemgang og kvantitativ kategorisering af over 800 FUU-elevers uddannelsesplaner fra 1999 viser, at flertallet (56%) af disse har det mål med FUU, at forbedre specifikke kvalifikationer (18%) eller at kvalificere sig til en bestemt uddannelse (38%). Dette viser, at Den Fri Ungdomsuddannelse af en stor del af de unge opfattes og bruges som et redskab til styrkelse af bestemte faglige kvalifikationer.

Den Fri Ungdomsuddannelse har samtidig tiltrukket unge, som ønsker at bruge FUUforløb med henblik på personlig udvikling. Sammenlagt 40% af de gennemgåede uddannelsesplaner fra 1999 omfatter mål vedrørende afklaring af uddannelsesvalg samt personlig udvikling (20%) samt forbedring af almene kvalifikationer (20%).

Tilsammen viser disse tal, at Den Fri Ungdomsuddannelse af de unge opfattes som et fleksibelt tilbud, som både kan styrke deres personlige udvikling og styrke bestemte faglige kvalifikationer som er målrettet videre uddannelse eller beskæftigelse.

Den Fri Ungdomsuddannelse er gavnlig for de unges personlige udvikling

Hovedparten af FUU-eleverne (83%) vurderer, at uddannelsen i stort eller et vist omfang har været gavnlig for deres personlige udvikling. Den Fri Ungdomsuddannelse bidrager til at gøre de unge mere selvstændige og udvide deres horisont. De unge bibringes ligeledes en større indsigt i deres stærke og svage sider. Styrket selvtillid er ligeledes noget, som mange FUU-elever oplever, at de har fået gennem Den Fri Ungdomsuddannelse. Især bogligt svage elever giver udtryk for, at uddannelsen har bibragt dem en styrket selvtillid. Blandt vejlederne vurderes det ligeledes, at Den Fri Ungdomsuddannelse bibringer de unge større selvtillid og selvstændighed.

Når det gælder tilegnelse af kvalifikationer, så viser undersøgelserne, at Den Fri Ungdomsuddannelse, sammenlignet med andre ungdomsuddannelser, især styrker nogle bestemte faglige kvalifikationer hos de unge. Blandt unge på Den Fri Ungdomsuddannelse er andelen, som tilkendegiver, at de har fået styrket deres kreative færdigheder eller nogle bestemte færdigheder, væsentlig større end tilfældet er for unge på de ordinære ungdomsuddannelser. Dette indikerer, at Den Fri Ungdomsuddannelse for en del unges vedkommende anvendes til målrettet faglig kvalificering. Unge på de ordinære ungdomsuddannelser finder derimod i højere grad, at de har fået styrket nogle personlige kvalifikationer, som selvstændighed og udvidelse af deres horisont.

I en undersøgelse blandt færdiguddannede elever gennemført i 2000 angiver 81% at have fået styrket kreative færdigheder/kvalifikationer gennem Den Fri Ungdomsuddannelse, mens 72% tilkendegiver, at de har fået styrket teoretiske færdigheder/ kvalifikationer. Håndværksmæssige, praktiske færdigheder/kvalifikationer er der 55%, som har fået styrket.

Undersøgelserne viser, at forskellige målgrupper bruger Den Fri Ungdomsuddannelse til at udvikle forskellige typer af kompetencer. Gruppen af de bogligt stærke elever anvender uddannelsen til at styrke de mere faglige kompetencer og den faglige afklaring, mens de bogligt svagere elever i højere grad bruger uddannelsen til en mere personlig afklaring og udvikling. For unge i denne gruppe er Den Fri Ungdomsuddannelse især med til at styrke deres selvtillid.

Kunne de kompetencer, som de unge har erhvervet på Den Fri Ungdomsuddannelse været opnået på en af de allerede eksisterende uddannelser? Det er vores vurdering, at de unge på Den Fri Ungdomsuddannelse ikke kunne have fået de samme kompetencer ved at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Det bygger vi blandt andet på, at hovedparten af FUU-eleverne (66%) vurderer, at de ikke kunne have styrket disse kvalifikationer på andre uddannelser end FUU.

2.3. Resultat og effekt af Den Fri Ungdomsuddannelse

2.3.1. Videre uddannelse efter Den Fri Ungdomsuddannelse

Det er et mål, at Den Fri Ungdomsuddannelse skal forøge de deltagende unges mulighed for og tilbøjelighed til at søge videre uddannelse eller at finde beskæftigelse. I bemærkningerne til lovforslaget fremhæves det, at Den Fri Ungdomsuddannelse skal kunne fungere som et alternativ til de eksisterende ungdomsuddannelser. Samtidig skal FUU imidlertid kunne fungere som en indgang til de eksisterende ungdomsuddannelser eller som direkte uddannelse til beskæftigelse.

Hovedparten (76%) af de unge, der efter FUU har påbegyndt en uddannelse, svarer, at de har besluttet sig til at starte på den uddannelse de er i gang med nu, under eller efter deres FUU-forløb. Dette indikerer, at FUU for disse unge kan have fungeret som en del af en afklaringsproces i forhold til fremtidig uddannelse.

I det følgende gennemgås de resultater, der udgør grundlaget for denne konklusion.

Mere end halvdelen af FUU-eleverne er nu under videre uddannelse

Vi har i 2000 spurgt et repræsentativt udsnit af unge, der har gennemført Den Fri Ungdomsuddannelse, om deres nuværende beskæftigelse. Over halvdelen af de adspurgte unge er under uddannelse, mens næsten 4 ud af 10 er i arbejde. Cirka hver tiende er arbejdsløse/i beskæftigelsesprojekt eller på kontanthjælp.

En tredjedel af de unge, der nu er under uddannelse efter FUU, angiver at være i gang med en videregående uddannelse, mens ca. tre ud af ti er i gang med en almengymnasial uddannelse, for langt hovedpartens vedkommende HF (26%), mens studenterkursus (2%) og det almene gymnasium (1%) anvendes i mindre grad.

På baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik har vi sammenlignet uddannelses og arbejdsmarkedsstatus for unge, der har færdiggjort Den Fri Ungdomsuddannelse med unge, der har færdiggjort de ordinære ungdomsuddannelser i 1997-98. Andelen af unge, der har afsluttet FUU, og som er under videre uddannelse, er 26%, mens andelen blandt unge, der har afsluttet en af de øvrige ungdomsuddannelser, er 34%.

Øget motivation og lyst til videre uddannelse

I elevundersøgelsen fra 1998 blev FUU-eleverne bedt om at vurdere, hvilken betydning FUU har haft for deres ønsker og muligheder. Resultaterne viser, at hovedparten (83%) af FUU-eleverne vurderer, at FUU i "høj" eller "nogen" grad har øget deres motivation for videreuddannelse og har gjort dem mere afklarede (81%). Samtidig vurderer 74%, at den "i høj" eller "nogen" grad har styrket deres forudsætninger.

I en undersøgelse i 2000 spurgte vi de færdiguddannede, om Den Fri Ungdomsuddannelse havde påvirket deres lyst til videre uddannelse. Omkring halvdelen tilkendegiver, at de nu har mere lyst til uddannelse end de havde førend Den Fri Ungdomsuddannelse. En næsten lige så stor andel vurderer dog, at deres lyst til videre uddannelse er den samme, som før de startede på Den Fri Ungdomsuddannelse. Analyserne viser, at det især er de yngre og de relativt bogligt svage elever, der tilvejebringes en lyst til videre uddannelse.

FUU-eleverne er bedre i stand til at påbegynde en videre uddannelse

Undersøgelsen blandt de færdiguddannede FUU-elever viser, at 43% af eleverne finder, at FUU'en i "høj grad" har forbedret deres mulighed for at gennemføre videre uddannelse, mens 35% angiver, at uddannelsen i "nogen grad" har forbedret deres muligheder.

Sammenfattende tegner der sig således et billede af, at uddannelsen påvirker de yngre elever i retning af at ville - og kunne - tage mere uddannelse, mens de ældre elever i højere grad bruger uddannelsen i erhvervsmæssig sammenhæng, hvor den efter deres eget udsagn i væsentlig grad forbedrer deres mulighed for at finde beskæftigelse.

En gennemgang af FUU-elevers uddannelsesplaner viser, at en voksende andel del af FUU-forløbene indeholder meritgivende elementer.

En sammenligning af uddannelsesplanernes indhold i 1995 og 1999 viser en udvikling i planerne - en udvikling der overordnet peger på, at planerne er blevet mere fokuserede omkring de faglige kompetencer og den faglige afklaring, samt at planerne fra 1999 i højere grad end planer fra 1995 indeholder meritgivende forløb. Det er således karakteristisk, at hvor 53% af planerne i 1995 indeholdt et mål om faglig afklaring eller faglige kompetencer, så indeholder 65% af planerne i 1999 en sådan målsætning. Ligeledes kan det konstateres, at andelen af planer, som indeholder meritgivende elementer, er vokset fra 27% i 1995 til 38% i 1999.

Beslutning om videre uddannelse træffes under eller efter FUUforløb

Unge, der efter Den Fri Ungdomsuddannelse er i gang med videre uddannelse, er blevet spurgt om, hvornår de besluttede, at de ville starte på den uddannelse, de er i gang med nu. 76% af de unge svarer, at de har besluttet sig til at starte på den uddannelse de er i gang med nu under eller efter deres FUU-forløb. For disse unge kan FUU have fungeret som en del af en afklaringsproces i forhold til fremtidig uddannelse eller have været et "pusterum" før videre uddannelse.

22% af de unge angiver derimod, at de havde besluttet sig til at starte på den uddannelse, de nu er i gang med, inden de startede på Den Fri Ungdomsuddannelse. Disse unges brug af FUU kan, i den udstrækning uddannelsen har styrket dem på områder, der er relevante i forbindelse med deres nuværende uddannelse, karakteriseres som målrettet anvendelse af Den Fri Ungdomsuddannelse. Det er dog også muligt, at FUU for disse unge har fungeret som et pusterum.

Halvdelen af de unge angiver, at de, efter den uddannelse de er i gang med, nu vil uddanne sig videre, mens ca. en fjerdedel angiver, at de ikke vil starte på en anden uddannelse ud over den, de er i gang med nu. Omkring en fjerdedel angiver ligeledes, at de ikke ved, om de vil starte på en uddannelse efter den uddannelse, de er i gang med nu.

2.3.2. Videre beskæftigelse efter Den Fri Ungdomsuddannelse

Det er et mål, at Den Fri Ungdomsuddannelse skal kunne fungere som direkte uddannelse til beskæftigelse.

I det følgende gennemgås de resultater, der udgør grundlag for denne konklusion.

4 ud af 10 er i arbejde

Over halvdelen af de adspurgte unge er under uddannelse, mens ca. 4 ud af 10 i arbejde. For tre fjerdedels vedkommende er der tale om fuldtidsarbejde, mens en fjerdedel arbejder på deltid.

Sammenligner man unge, der har afsluttet Den Fri Ungdomsuddannelse med unge, der har afsluttet en ordinær ungdomsuddannelse fremgår det, at 41% af de færdiguddannede FUU'er er i arbejde, mens det tilsvarende tal for unge, som har afsluttet en ordinær ungdomsuddannelse er 56%.

Andelen af ledige unge blandt FUU'er er med 7% på niveau med andelen blandt unge med en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen blandt unge, fra de almen- og erhvervsgymnasiale uddannelser er dog noget lavere, nemlig 1%.

Cirka hver femte blandt de unge, der har afsluttet Den Fri Ungdomsuddannelse, befinder sig uden for arbejdsstyrken. Dette er væsentlig mere end gennemsnittet for de tre øvrige uddannelser. Gruppen omfatter bl.a. andet unge, der er ude at rejse, unge på kontanthjælp og en vis mængde unge, der videreuddanner sig på private uddannelser.

I undersøgelsen fra 1998 blev unge, der havde afsluttet eller afbrudt deres FUUforløb, bedt om at vurdere, i hvilken grad dette forløb har bidraget til, at de er kommet i arbejde. Omkring halvdelen af de personer, som havde afsluttet deres FUU og som nu er i arbejde, vurderede, at FUU-forløbet "i høj" (32%) eller "i nogen" grad (20%) var årsag til, at de har fundet arbejde, mens ca. lige så mange mente, at FUU-forløbet "i begrænset grad" eller "slet ikke" havde været årsagen. Blandt unge, der har afbrudt FUU-forløbet, mente en mindre andel på ca. en tredjedel, at uddannelsen "i høj grad" eller "i nogen grad" har været årsagen til at de har fundet arbejde, mens ca. to tredjedele tilskrev FUU lille eller ingen betydning.

68% af de unge i evalueringens dimittendundersøgelse i 2000 angiver, at de mener Den Fri Ungdomsuddannelse i høj grad eller i nogen grad har forbedret deres muligheder for at finde beskæftigelse. Andelene, der finder, at FUU i begrænset grad eller slet ikke har påvirket mulighederne for at finde beskæftigelse er 22% og 33%.

Forbedrede personlige kvalifikationer og øget selvtillid har betydning for beskæftigelse

I undersøgelsen blandt unge, der har afsluttet Den Fri Ungdomsuddannelse, er de unge blevet bedt om at vurdere forskellige aspekter af FUU's betydning for ansættelsen og arbejdet i deres nuværende job. Personlige kvalifikationer opnået gennem FUU og større selvtillid fremstår som de væsentligste af de nævnte faktorer for de unges ansættelse efter en gennemført FUU. Henholdsvis 51% og 44% mener, de to faktorer har haft afgørende eller stor betydning, mens omkring 30% mener, de har haft begrænset eller ingen betydning.

Det faglige indhold i FUU-forløbet vurderes at have haft afgørende eller stor betydning af 38% af de unge, mens 48% mener, dette har haft begrænset eller ingen betydning. Kontakt til den fremtidige arbejdsgiver gennem FUU-forløbet fremhæves kun af mindre andele af de unge.

Anvendelse af færdigheder

De unge deler sig i to ca. lige store grupper med hensyn til brugen af de færdigheder/ kvalifikationer, man har opnået gennem Den Fri Ungdomsuddannelse idet ca. halvdelen angiver at anvende færdigheder/kvalifikationer i stort eller et vist omfang, mens lidt under halvdelen angiver at færdigheder/kvalifikationer anvendes i begrænset omfang eller slet ikke.

¹ " Tal der taler", Undervisningsministeriet, 2000.

² Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 383, 26/9-2000.

³ "Tal der taler", Undervisningsministeriet 2000.

⁴ "Hvad virker", Undervisningsministeriet 1999.

Denne side indgår i publikationen "Evaluering af Den Fri Ungdomsuddannelse " som kapitel 3 af12
© Undervisningsministeriet 2001