1. Indledning

I perioden 1998-2000 har PLS RAMBØLL Management gennemført en evaluering af Den Fri Ungdomsuddannelse. Evalueringen er igangsat af Undervisningsministeriet. I denne slutrapport præsenteres evalueringens endelige resultater.

Analyser og konklusioner i denne slutrapport baseres på det datamateriale, der er indsamlet i løbet af den treårige evalueringsperiode. En del af dette materiale er tidligere blevet præsenteret i to delrapporter, som blev udarbejdet i 1998 og 1999. Begge disse delrapporter er offentligt tilgængelige og udgør en del af den samlede evaluering.

I dette indledende afsnit præsenteres først slutrapportens opbygning. Dernæst beskrives det kommissorium, som ligger til grund for opgavens løsning og de evalueringskriterier, som vi baserer vores vurderinger og konklusioner på. Endelig præsenteres evalueringens overordnede metode og datagrundlag.

1.1. Rapportens opbygning

Kapitel 2 indeholder undersøgelsens overordnede resultater og konklusioner.

Kapitel 3 er beskrivende og giver en introduktion til Den Fri Ungdomsuddannelse, herunder en beskrivelse af uddannelsens baggrund og formål, målgruppen for Den Fri Ungdomsuddannelse, formålet med Den Fri Ungdomsuddannelse samt de vigtigste ændringer, Den Fri Ungdomsuddannelse har gennemgået siden dens vedtagelse i 1994.

Kapitel 4 indeholder en analyse af Den Fri Ungdomsuddannelses deltagersammen-sætning, herunder årsager til, at de unge vælger at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse, og hvordan de rekrutteres til Den Fri Ungdomsuddannelse. Den Fri Ungdomsuddannelses aktuelle og potentielle målgruppe udgør ligeledes et centralt element i kapitel 4. Vi giver en nærmere karakteristik af FUU-eleverne og sammenligner dem med unge i de ordinære ungdomsuddannelser og i den uddannelsesmæssige "restgruppe". Det belyses herunder, hvorvidt FUU-elever adskiller sig fra de andre grupper af unge med hensyn til deres karaktergennemsnit og boglige styrke i folkeskolen, forældrenes beskæftigelse og uddannelse m.v.

Kapitel 5 belyser Den Fri Ungdomsuddannelses image blandt FUU-elever, den øvrige del af målgruppen, vejledere uden for FUU samt den offentlige opinion. Det analyseres herunder, hvilket kendskab og hvilke holdninger de respektive grupper har til uddannelsen, og hvilke forestillinger de har om dens formål, målgruppe m.v.

Kapitel 6 analyserer vejledningen af FUU-elever. Analysen behandler dels de unges vurdering og udbytte af vejledningen og dels vejledernes vurdering af samspillet med FUUelever.

Kapitel 7 sætter fokus på organisationen og administrationen af Den Fri Ungdomsuddannelse. Indledningsvis beskrives uddannelsens organisation og administration, herunder hvilke ændringer der er gennemført i uddannelsens regelgrundlag siden uddannelsens etablering og frem til nu. De efterfølgende afsnit behandler, hvorledes de uddannelsesansvarlige skoler og vejlederne oplever Den Fri Ungdomsuddannelses organisation og de administrative og økonomiske vilkår for arbejdet med uddannelsen:

Kapitel 8 sætter fokus på indholdet i Den Fri Ungdomsuddannelse. Vi belyser, hvad der indgår i de unges uddannelsesplaner samt deres tilfredshed med kvaliteten og udbyttet af de aktiviteter, der indgår i deres FUU-forløb. Ligeledes belyses FUUelevernes trivsel på uddannelsen og deres oplevelse af sociale netværk, som de indgår i.

Kapitel 9 belyser de kompetencer og kvalifikationer, som de unge opnår på Den Fri Ungdomsuddannelse. Elevernes opnåelse af faglige og personlige kompetencer belyses fra såvel et elev- som et vejleder- og aftagerperspektiv.

Kapitel 10 præsenterer resultaterne af en frafaldsundersøgelse, der sætter fokus på de elever, som starter på Den Fri Ungdomsuddannelse uden at gennemføre den. Kapitlet belyser, hvad eleverne lavede inden de startede på Den Fri Ungdomsuddannelse, deres motiver til at søge ind på uddannelsen, hvordan de oplevede vejledningen, hvorfor de valgte at afbryde uddannelsen samt deres beskæftigelse efter de afbrød uddannelsen. Endelig analyserer vi deres sociale og skolemæssige baggrund.

Kapitel 11 behandler FUU-elevernes status efter endt uddannelse. Kapitlet belyser, hvad FUU-eleverne laver efter endt uddannelse og sammenligner deres adfærd på uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet med andre grupper af unge. Ligeledes analyseres, hvilken betydning FUU-forløbet har haft for såvel uddannelse som beskæftigelse, og hvordan kompetencer og kvalifikationer erhvervet på Den Fri Ungdomsuddannelse anvendes i uddannelse og jobsammenhæng.

1.2. Evalueringens kommissorium

1.2.1. Evalueringens formål

De overordnede mål med evalueringen af Den Fri Ungdomsuddannelse er:

• At evalueringen skal give et præcist signalement af uddannelsen
• At væsentlige eller overordnede udviklingstendenser i FUU skal identificeres
• At tilrettelæggelsen og organiseringen af FUU skal belyses
• At det skal belyses, om målgruppen rent faktisk indfanges af FUU
• At det skal belyses, hvilke kompetencer og kvalifikationer FUU-elever bibringes
• At resultaterne af FUU-uddannelsen for eleverne skal kortlægges.

Udgangspunktet for evalueringen af Den Fri Ungdomsuddannelse er, at uddannelsen skal evalueres på dens egne præmisser. Formålet med evalueringen er derfor at vurdere, om og i hvilken grad de mål, der ligger i loven om Den Fri Ungdomsuddannelse og de intentioner, der ligger bag uddannelsen, er blevet realiseret.

Derimod er det ikke evalueringens formål at vurdere Den Fri Ungdomsuddannelses nødvendighed eller tilstrækkelighed. Hvorvidt en anden form for ungdomsuddannelserne ville have været mere hensigtsmæssig i forhold til at opnå de uddannelsespolitiske mål er en problemstilling, som ligger uden for rammerne af denne evaluering.

1.2.2. Mål og evalueringskriterier

I det følgende præsenteres uddannelsens mål og en række evalueringskriterier, som kan udledes af disse mål. Det er disse mål og evalueringskriterier, som har været styrende for evalueringens indgangsvinkel og dataindsamling.

Målene med Den Fri Ungdomsuddannelse og de heraf udledte evalueringskriterier er dels baseret på analyser af relevante dokumenter (herunder lov med inddragelse af forarbejderne til loven samt bemærkningerne til lovforslaget), dels på de informationer og erfaringer, som er indhentet gennem interviews med Fællesrådets Sekretariat, udvalgte FUU-vejledere og skoleledere for uddannelsesansvarlige skoler.

Som det formuleres i lovforslagets almindelige bemærkninger, er "Den Fri Ungdomsuddannelse ... en del af en samlet indsats for, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse". Ifølge denne målsætning skal Den Fri Ungdomsuddannelse være tilbud til unge, som ikke ellers ville have påbegyndt en ungdomsuddannelse og unge, som ikke kan eller ikke ønsker at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, som de har påbegyndt.

Ud fra ovenstående målsætning kan følgende evalueringskriterier udledes:

• Er den samlede restgruppe reduceret i løbet af Den Fri Ungdomsuddannelse eksistens?

• Kan et evt. fald i restgruppens størrelse tilskrives Den Fri Ungdomsuddannelse?

• Ville de unge, som gennemfører FUU, have tilhørt restgruppen, hvis ikke FUU havde eksisteret?

Den Fri Ungdomsuddannelse skal forøge de deltagende unges mulighed for og tilbøjelighed til at søge videre uddannelse eller at finde beskæftigelse (uddannelses og beskæftigelsesmålsætningen).

I bemærkningerne til lovforslaget fremhæves det således, at Den Fri Ungdomsuddannelse skal kunne fungere som et alternativ til de eksisterende ungdomsuddannelser. Samtidig skal FUU imidlertid kunne fungere som en indgang til de eksisterende ungdomsuddannelser eller som direkte uddannelse til beskæftigelse. FUU skal således også kunne give de unge erhvervsmæssige kvalifikationer. Endvidere fremhæves det, at FUU skal styrke de unges grundlag for at tage del i den livslange uddannelse. Endelig nævnes det, at Den Fri Ungdomsuddannelse skal styrke den enkeltes evne til at planlægge og gennemføre længerevarende uddannelsesforløb, sammenstykket af forskellige dele.

Ud fra denne målsætning kan følgende evalueringskriterier udledes:

• Er FUU-eleverne motiverede til at påbegynde videre uddannelse, når de har færdiggjort deres FUU-forløb, og i hvilken grad kan det tilskrives FUUforløbet?

• Vælger FUU-eleverne at søge fortsat uddannelse, når FUU-forløbet er fuldendt?

• Sætter FUU-forløbet eleverne i stand til at påbegynde videre uddannelse, og i hvilken grad skyldes det kvalifikationer og/eller kompetencer opnået gennem Den Fri Ungdomsuddannelse?

• Vælger FUU-eleverne at søge beskæftigelse umiddelbart efter færdiggørelsen af deres FUUforløb?

• Sætter FUU-forløbet eleverne i stand til at finde beskæftigelse umiddelbart efter forløbet, og i hvilken grad skyldes det kvalifikationer og/eller kompetencer opnået gennem Den Fri Ungdomsuddannelse?

• Påvirker Den Fri Ungdomsuddannelse FUU-elevernes generelle holdning til uddannelse i positiv retning?

Den Fri Ungdomsuddannelse skal kunne være meritgivende

Det fremhæves i lovforslagets bemærkninger, at "uddannelsen kunne sammenstykkes på en sådan måde, at der opnås adgang til fortsat uddannelse". Alternativt "kan uddannelsen også give merit i de øvrige ungdomsuddannelser". "Uddannelsesplanen kan sammensættes med særligt henblik på at bestå adgangsprøver ... eller på at opfylde adgangsbetingelser".

Følgende evalueringskriterier kan opstilles ud fra målsætning 7:

• I hvilken udstrækning forekommer det, at FUU-elevernes uddannelsesplaner indeholder meritgivende elementer?

• Hvorvidt har FUU-eleverne påbegyndt videre uddannelse efter Den Fri Ungdomsuddannelse - og hvilken betydning havde Den Fri Ungdomsuddannelse for, at de kunne påbegynde uddannelsen?

Den Fri Ungdomsuddannelse skal udvikle de deltagende unges kompetencer baseret på et "helhedssyn" (kompetencemålsætningen).

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at sigtet med Den Fri Ungdomsuddannelse er bredere end blot, at de deltagende unge tilegner sig en række konkrete færdigheder eller kundskaber. Langt mere ambitiøst er målet således, at de unges "personlige kompetencer" styrkes igennem FUU.

Den Fri Ungdomsuddannelse skal have "et uddannelsesmål for øje, der sigter mod størst mulig udvikling af den enkeltes personlige kompetence". "Målet er således, at den unge, der har afsluttet en fri ungdomsuddannelse, som helhed er bedre rustet til at opnå et tilfredsstillende voksenliv." Det spørgsmål kan rejses, hvad der konkret menes med "personlig kompetence". Af bemærkningerne fremgår i denne sammenhæng, at FUU skal "bidrage til at udvikle den unges personlighed og forudsætninger for en rig voksentilværelse", ligesom bemærkningerne til § 1 fremhæver, at "i den personlige kompetence indgår egenskaber som ansvarlighed (for sig selv og andre), selvstændighed, evne til at planlægge, formulere sig og til at samarbejde. Udvikling af den personlige kompetence indebærer også udvikling af et spektrum af evner på det musisk-kreative område".

Af bemærkningerne til lovforslaget fremhæves det ligeledes, at uddannelsen ikke bør resultere i en tilegnelse af forskellige "isolerede" kundskaber og færdigheder: "Uddannelsen som helhed skal ikke alene indeholde tilegnelse af færdigheder og kundskaber, men også sætte disse ind i en større sammenhæng". Det præciseres imidlertid ikke, hvori denne "større sammenhæng" består.

En formålsfortolkning i lyset af målsætningerne om FUUs bidrag til elevernes personlige kompetence kunne antyde, at målsætningen om "helhedssynet" og "den større sammenhæng" henviser til en parallel og harmonisk udvikling af almene, personlige kompetencer og specifikke faglige kvalifikationer. Derudover kunne målsætningen om helhedssynet henvise til, at uddannelsesforløb i Den Fri Ungdomsuddannelse bør indeholde elementer, som sikrer, at eleven opnår en forståelse af sigtet med det samlede uddannelsesforløb.

Følgende evalueringskriterier kan udledes af disse mål:

• Sikrer FUU-forløbene en parallel og harmonisk udvikling af almene, personlige kompetencer og specifikke faglige kvalifikationer?

• Har FUU-forløbet bidraget til elevernes selvtillid, selvstændighed, selverkendelse, horisont, åbenhed/nysgerrighed, samarbejdsevne, formuleringsevne, kreativitet, musisk-kunstneriske udtryksevne samt evne til at se frem i tiden og planlægge?

• Har FUU bidraget til elevernes personlige kompetence i en grad og på en måde som adskiller sig fra, hvad der er tilfældet for de ordinære ungdomsuddannelser?

• Indeholder FUU-forløbene elementer, som gør, at eleven opnår en forståelse af sigtet med det samlede uddannelsesforløb?

Den Fri Ungdomsuddannelse skal tage udgangspunkt i den unges individuelle ønsker og forudsætninger

Det fremstår fra bemærkningerne til lovforslaget, at det individuelle udgangspunkt er et centralt element i uddannelsen: "Den Fri Ungdomsuddannelse tilrettelægges ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger". "Uddannelsesmålet opstilles med udgangspunkt i den enkelte unges forudsætninger og aktuelle kompetencer, både socialt, praktisk, kreativt og intellektuelt". Desuden: Den Fri Ungdomsuddannelse "skal åbne nye uddannelsesmuligheder for de unge, der ønsker at sammensætte deres egen uddannelse".

Af denne målsætning kan følgende evalueringskriterier udledes:

• Er der sammenhæng mellem den unges kvalifikationer, kompetencer og hidtidige uddannelsesforløb og FUU-uddannelsesmålet samt uddannelsesplanen?

• Er det den unge selv, der har formuleret sit ønske om at gennemføre et FUUforløb, fx i stedet for en ordinær ungdomsuddannelse?

• Er FUU-eleverne tilfredse med den indflydelse, de har på deres uddannelsesplan?

• Er vejledningsprocessen et samspil, hvor den unges ønsker og forudsætninger er udgangspunktet?

Den Fri Ungdomsuddannelse skal kunne rumme mange typer af unge og skal omfatte de unge, der ikke benytter eller fuldender de eksisterende ungdomsuddannelser

Debatten i forbindelse med vedtagelsen af lovgivningen drejede sig i høj grad om, hvorvidt FUU rettede sig imod særligt "svage" grupper af unge eller ej. Bemærkningerne til lovforslaget, ligesom den endeligt vedtagne lov, fremhæver, at det ikke kun er "svage" unge, som er målgruppen for FUU. Den Fri ungdomsuddannelse skal kunne rumme unge med meget forskellige forudsætninger - både såkaldte "stærke" og "svage" unge.

Af denne målsætning kan følgende evalueringskriterier udledes:

• Omfatter FUU et bredt spektrum af unge med hensyn til social baggrund?
• Har FUU-eleverne afbrudte ordinære ungdomsuddannelsesforløb bag sig?

Udover de ovennævnte evalueringskriterier er der nogle yderligere forhold, som bør belyses for at kunne besvare spørgsmålet om, hvorfor Den Fri Ungdomsuddannelse har produceret de resultater og effekter, den har. For at kunne forstå og forklare FUUs resultater, og for at kunne bidrage aktivt til FUUs videreudvikling, er det således nødvendigt at belyse en række aspekter af Den Fri Ungdomsuddannelses implementering:

Organiseres og administreres Den Fri Ungdomsuddannelse på en hensigtsmæssig måde?

• I hvilket omfang er regelgrundlaget for FUU klart og hensigtsmæssigt?
• I hvilket omfang er der grænsefladeproblemer i forhold til tilstødende lovgivning?
• Fungerer samspillet mellem uddannelsesansvarlige skoler/vejledere på den ene side og Fællesrådets Sekretariat på den anden side hensigtsmæssigt?
• Har de uddannelsesansvarlige skoler fået den fornødne administrative støtte fra Fællesrådets Sekretariat og/eller fra Undervisningsministeriet?
• Hvilket lokalt samarbejde er der mellem FUU-vejledere, og hvordan fungerer samarbejdet?
• Har FUU-vejlederne de fornødne ressourcer og den fornødne uddannelse til at varetage deres opgaver på en hensigtsmæssig måde?
• Er der de fornødne retningslinier for eller den fornødne enighed om FUU-vejledningens form og indhold?

Gennemføres FUU-forløbene på en hensigtsmæssig måde?

• Har vejledningen af den unge sikret kontinuitet og sammenhæng i FUU-uddannelsesforløbet?
• Påvirkes elevernes sociale netværk negativt af deres indtræden i FUU? I hvilket omfang skaber det evt. problemer, at FUU-elevernes uddannelsesbaserede sociale netværk forsvinder?
• Er skiftet mellem forskellige aktiviteter i FUU-uddannelsesforløbene forløbet på en hensigtsmæssig måde for eleverne?
• Er uddannelse eller praktik i udlandet blevet gennemført på en måde, som har bidraget til elevens udbytte af FUU-forløbet på måder, som nationale aktiviteter ikke kunne have gjort?
• Har eleverne haft de fornødne muligheder for på forhånd at vurdere kvaliteten af de undervisningsmuligheder, de har valgt imellem?
• Har frafaldet på Den Fri Ungdomsuddannelse et acceptabelt niveau sammenlignet med andre uddannelser?
• Er der primært tale om et positivt (mål med uddannelsesplan opfyldt før tid) eller negativt frafald?

1.3. Evalueringens metode og datagrundlag

Evalueringen hviler på et meget omfattende datamateriale, som er indsamlet gennem de tre år, som evalueringen er forløbet over. Tabel 1.1 giver en oversigt over det indsamlede datamateriale.

Oversigt over evalueringens datakilder

Tabel 1.1

I det følgende beskrives de enkelte elementer i dataindsamlingen nærmere.

1.3.1. Den elevrettede dataindsamling

Tværsnitsundersøgelse blandt FUUelever Spørgeskemaundersøgelser: I både 1998, 1999 og 2000 er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af et tværsnit af de elever, som har gået på Den Fri Ungdomsuddannelse fra uddannelsens begyndelse og frem til i dag. Undersøgelserne omfatter således både nuværende og tidligere elever. Undersøgelserne er gennemført ved hjælp af postale spørgeskemaer kombineret med telefonisk opfølgning/ interview for personer, der ikke har besvaret spørgeskemaerne postalt.

FUU-elever - undersøgelsernes svarprocent

Tabel 1.2

Fokusgruppeinterview for FUUelever

I hvert af de tre år er den kvantitative tværsnitsundersøgelse blevet fulgt op af fokusgruppeinterview med nuværende og tidligere FUU-elever. Fokusgruppemøderne har haft til hensigt at tilvejebringe en mere dybdegående forståelse af de temaer, som også er blevet berørt i de kvantitative undersøgelser. Endvidere har fokusgruppeinterviewene berørt mere komplekse temaer, som vanskeligt lader sig belyse i spørgeskemaundersøgelser.

Tabel 1.3

Til dette års rapport er der gennemført to forskellige analyser af et udtræk af de unges uddannelsesplaner fra henholdsvis 1995 og 1999. Begge planudtræk er leveret af Fællessekretariatet, som har sikret, at udsnittene fra begge år er repræsentative i forhold til det samlede antal af planer, der hvert års indgås. Udtrækket fra 1995 tæller i alt 557 planer, mens udtrækket fra 1999 tæller i alt 321 planer.

Den ene type plananalyse kategoriserer planerne efter en skala fra et til fem, hvor den enkelte plan kun kan tilskrives én kategori. I den anden analyse kan en plan kategoriseres flere steder, afhængig af, hvor mange forskellige del-elementer, den indeholder. Begge kategoriseringer er foretaget med udgangspunkt i planernes såkaldte målbeskrivelse, mål og ønsker. I de tilfælde, hvor det på basis af oplysningerne i disse felter ikke har været muligt at afgøre, hvilken kategori planen skulle tilskrives, har vi undladt at kategorisere planen. Denne form for kategorisering er naturligvis en kvalitativ øvelse, som er behæftet med en smule usikkerhed og en relativ høj grad af subjektivitet.

Undersøgelse blandt tidligere elever, som er faldet fra uden uddannelsesbevis (frafaldsundersøgelse)

I 1999 er der gennemført en undersøgelse blandt 865 personer, som havde påbegyndt Den Fri Ungdomsuddannelse uden at gennemføre den helt. Formålet med denne undersøgelse var primært at belyse, i hvilken grad der er tale om positivt eller negativt frafald.

Tabel 1.4

Undersøgelse blandt FUU-elever som er dimitteret med uddannelsesbevis I 2000 er der gennemført en selvstændig undersøgelse blandt 595 personer, som er dimitteret fra Den Fri Ungdomsuddannelse med et uddannelsesbevis. Denne undersøgelse fokuserer især på, hvad der sker med eleverne, efter de forlader Den Fri Ungdomsuddannelse, herunder i hvilken grad de kommer i beskæftigelse, og i hvilket omfang dette kan tilskrives Den Fri Ungdomsuddannelse.

Dimittendundersøgelsen - Undersøgelsens svarprocent

Tabel 1.5

Undersøgelser blandt unge i de ordinære ungdomsuddannelser I både 1998 og 2000 er der gennemført undersøgelser blandt unge, som på undersø-gelsens tidspunkt var i gang med at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse.

Tabel 1.6

Undersøgelserne blandt unge i de ordinære ungdomsuddannelser i 1998 omfatter unge som på undersøgelsestidspunktet var ved at gennemføre en gymnasial uddannelse (almen eller erhvervsgymnasial uddannelse) eller en erhvervsfaglig uddannelse (teknisk- eller merkantil erhvervsuddannelse). De indkomne besvarelser er efterfølgende blevet vægtet, således at stikprøvens sammensætning svarer til den procentmæssige fordeling af de unges tilgang til disse uddannelser.

Undersøgelsen blandt unge i de ordinære ungdomsuddannelser i 2000 omfatter et repræsentativt udsnit af unge, som er i gang med en ordinær ungdomsuddannelse. Danmarks Statistik har udtrukket en repræsentativ stikprøve og har stået for udsendelse af spørgeskemaer.

Undersøgelser blandt unge i den uddannelsesmæssige restgruppe I både 1998 og 2000 er der gennemført en undersøgelse blandt unge, som endnu ikke havde gennemført en ungdomsuddannelse - den såkaldte uddannelsesmæssige restgruppe. Restgruppen er i evalueringen defineret som personer i alderen 19-25 år, som ikke har påbegyndt eller fuldført en ungdomsuddannelse.

Tabel 1.7

Danmarks Statistik har for begge undersøgelsers vedkommende udtrukket en stikprø-ve blandt unge i restgruppen på baggrund af samkørsel af diverse registre, og har stået for den praktiske gennemførelse af dataindsamlingen.

Spørgeskemaundersøgelser I både 1998 og 1999 er der gennemført spørgeskemaundersøgelser med deltagelse af FUU-vejledere. Undersøgelserne er gennemført ved hjælp af postale spørgeskemaer.

FUU-vejledere - Undersøgelsens svarprocent

Tabel 1.8         

Endvidere er deri alle tre år gennemført fokusgruppeinterview med FUUvejledere. Disse fokusgruppeinterview er dels blevet anvendt til at belyse mere komplekse problemstillinger, dels brugt til at indhente fortolkninger af nogle af de resultater, som er fremkommet i de øvrige undersøgelser.

Tabel 1.9

Undersøgelse blandt vejledere om eksempler på elevprofiler

PLS RAMBØLL Management har gennemført en undersøgelse blandt FUUvejledere, hvor hver vejleder har fået til opgave at indsende eksempler på vellykkede og ikkevellykkede FUU-forløb, herunder at beskrive den pågældende FUU-elevs karakteristika, unges "type", skolemæssige baggrund, uddannelsesønsker m.v. Vejlederen har herunder skullet beskrive, hvilke faktorer han/hun vurderer, der gjorde FUUforløbet vellykket eller ikkevellykket.

På baggrund af vejledernes indsendte eksempler har PLS RAMBØLL Management udformet en oversigt over forskellige elevprofiler, der er offentliggjort på evalueringens hjemmeside på adressen www.fuuevaluering.dk

Undersøgelse blandt vejledere, der henviser til FUU

I 1999 er der gennemført en telefonisk interviewundersøgelse blandt vejledere uden for Den Fri Ungdomsuddannelse, der henviser til FUU. Disse vejledere er ansat i grundskolen på andre ungdomsuddannelsesinstitutioner (gymnasier/HF, handelsskoler, tekniske skoler) samt på AF og i de kommunale forvaltningers afdelinger for unge.

Tabel 1.10       

Der er gennemført en telefonisk interviewundersøgelse blandt 282 vejledere. 83% af disse eksterne vejledere valgte at besvare spørgsmålene, hvilket må vurderes som særdeles tilfredsstillende.

Interviewundersøgelse blandt uddannelsesansvarlige skoler

I 2000 er der gennemført en interviewundersøgelse blandt 50 uddannelsesansvarlige skoler, der har skullet belyse deres oplevelse af de organisatoriske og administrative vilkår for at udbyde Den Fri Ungdomsuddannelse. Gruppen af skoler er udvalgt således, at den både indeholder uddannelsesansvarlige skoler med mange igangværende uddannelsesplaner, skoler med få planer samt skoler, der er stoppet som uddannelsesansvarlige skoler. Endvidere er bestyrelsen for Landsforeningen af Uddannelsesansvarlige Skoler (LAUS) blevet interviewet og har kommenteret delundersøgelsens resultater og givet deres vurdering af de uddannelsesansvarlige skolers vilkår i relation til de problemstillinger delundersøgelsen behandler.

1.3.3. Aftagerundersøgelse

På baggrund af oplysninger fra elever, der har afsluttet Den Fri Ungdomsuddannelse er aftagende virksomheder og uddannelsesinstitutioner søgt identificeret. Af en bruttostikprøve på 100 aftagere er det lykkedes at gennemføre interview med 31.

Baggrunden for det lave antal gennemførte interview er at det har været meget kompliceret at identificere relevante aftagerinstitutioner.

I undersøgelsen er 100 "aftagere" blevet forsøgt kontaktet, men en stor del af disse har ikke kunnet interviewes, idet de ikke opfatter sig som egentlige aftagere af FUUelever. 39 af de 69 frafaldne respondenter har således givet den begrundelse, at de "har svært ved at identificere FUU'erne i mængden".

1.3.4. Opinionsundersøgelser

Der er i 1999 blevet gennemført to opinionsundersøgelser, der belyser kendskabet og holdninger til Den Fri Ungdomsuddannelse blandt et repræsentativt udsnit af den voksne befolkning. Undersøgelsen blev første gang gennemført i august måned og blev gentaget i november måned. Formålet med undersøgelsen var at måle befolkningens kendskab og holdning til Den Fri Ungdomsuddannelse.

1.3.5. Panelmøder med FUU-elever, vejledere og eksterne eksperter

I forbindelse med evalueringen har PLS RAMBØLL Management etableret tre paneler med henholdsvis FUU-elever, vejledere og eksterne eksperter som deltagere. Panelernes hovedopgaver har været at kommentere udkast til spørgeskemaer samt forelø-bige undersøgelsesresultater. PLS RAMBØLL Management har udsendt undersøgelsesresultaterne til paneldeltagerne og bedt disse kommentere, hvilke resultater de har fundet særligt bemærkelsesværdige samt at komme med forslag til tolkning af undersøgelsesresultaterne.

Denne side indgår i publikationen "Evaluering af Den Fri Ungdomsuddannelse " som kapitel 2af 12
© Undervisningsministeriet 2001