    |
|
![[ Undervisningsministeriets logo ]](images/stdlogo.gif) 5. Den Fri Ungdomsuddannelses image
FUU-eleverne har et begrænset kendskab til uddannelsen, inden de starter på den. Undersøgelsen blandt FUU-elever i 1999 viser således, at hele 57% af samtlige elever ikke havde noget kendskab til uddannelsen, inden de blev foreslået at starte på den. Kendte du noget til Den Fri Ungdomsuddannelse, inden du blev foreslået at starte på den? Tabel 5.1
Antal svar (N): 860. Data fra 2. delrapport. Elevernes oplevelse af deres omgivelsers reaktioner samt holdningen i det omgivende samfund til uddannelsen er tidligere beskrevet i afsnit 4.3.2. I det følgende vil hovedresultaterne herfra kort opsummeres. Hovedparten af de unge oplever såvel holdningerne i det omgivende samfund som de reaktioner, de har mødt i deres omgivelser, efter de er startet på FUU, som overvejende positive. Kun 18% har hørt eller læst mest negativt om Den Fri Ungdomsuddannelse, og kun 7% har mødt flest negative reaktioner, efter at de er startet på uddannelsen. Blandt de positive ting, eleverne har hørt eller læst om uddannelsen, er typisk:
De negative ting, eleverne har hørt eller læst om uddannelsen, er i hovedtræk:
Eleverne har på fokusgruppemøder i 1998 og 2000 endelig givet udtryk for blandede oplevelser af, hvor positiv eller negativ indstillingen til FUU er i det omgivende samfund. Størsteparten af eleverne vurderede dog, at det ikke ubetinget var nogen god oplevelse at fortælle, at man var eller havde været elev på FUU, idet man ofte blev mødt med en række af de fordomme, der er beskrevet ovenfor. Nogle af de færdige elever fortalte også, at de aldrig sagde til en potentiel arbejdsgiver, at de havde gennemgået FUU, men i stedet henviste til de skoler, de havde modtaget undervisning på. Begrundelsen herfor var, at der blandt de fleste arbejdsgivere er en negativ indstilling til uddannelsen. Vi spurgte også eleverne, om de mente, at uddannelsens image og fordommene herom ville afholde elever fra at søge den. Dette var dog ikke elevernes generelle opfattelse - kun hvis forældrene var meget imod uddannelsen, kunne de forestille sig, at potentielle elever ville afstå fra at påbegynde uddannelsen. 5.2. Den øvrige del af målgruppenI dette afsnit belyses kendskab og holdninger til Den Fri Ungdomsuddannelse blandt unge i ordinære ungdomsuddannelser og blandt unge i restgruppen. Analysen er gennemført i 2000 i forlængelse af en næsten tilsvarende analyse i 1998. Den sammenligning over tid, der herved muliggøres, afslører en meget stor stabilitet i de unges svar. Den mest markante forskel er, at mens 43% af de unge i restgruppen, der havde hørt om Den Fri Ungdomsuddannelse, havde overvejet at starte på uddannelsen, er den tilsvarende andel i 2000 kun 32%. Opgjort som andel af hele restgruppen, udgør unge, der havde overvejet at starte på FUU, 14% i 1998 og 11% i 2000. Kendskabet til Den Fri Ungdomsuddannelse er størst blandt unge i de ordinære ungdomsuddannelser, hvor 59% af de unge har hørt om uddannelsen. Derimod har kun 34% af de unge i restgruppen hørt om Den Fri Ungdomsuddannelse. At to tredjedele af de unge i restgruppen i 1998 og 2000 ikke har hørt om Den Fri Ungdomsuddannelse er bemærkelsesværdigt i forhold til målsætningen om, at Den Fri Ungdomsuddannelse skal bidrage til at reducere andelen af unge, der ikke får en ungdomsuddannelse. Der vil dog formentlig være en tendens til lavere kendskab til de fleste uddannelser i restgruppen. Har du hørt om Den Fri Ungdomsuddannelse? Tabel 5.2
Antal svar (N) 1192 803 Data fra 2000. I forlængelse heraf er de unge blevet spurgt, hvorfra de har hørt om Den Fri Ungdomsuddannelse. Af besvarelserne fremgår det, at de største andele af unge i restgruppen og på de ordinære ungdomsuddannelser hørte om uddannelsen gennem deres venner (52-56%) eller gennem aviser, TV eller radio (32-38%). Relativt lavere andele blandt unge i restgruppen har hørt om FUU gennem deres vejleder (16%) eller ved selv at finde information. Disse kilder angives i større omfang af unge i ordinære ungdomsuddannelser. Sammenfattende viser disse tal følgende: For det første har unge i restgruppen generelt et begrænset kendskab til Den Fri Ungdomsuddannelse, idet to tredjedele i 1998 og 2000 ikke har hørt om uddannelsen. For det andet har de unge i restgruppen fortrinsvis fået deres viden fra uformaliserede informationskilder, såsom gennem venner eller ved, at de har læst om uddannelsen i aviser. Ser man videre på den overordnede holdning til Den Fri Ungdomsuddannelse blandt unge, der har hørt om uddannelsen, er det dominerende indtryk, at de unges kendskab ikke stikker dybt. To tredjedele af de unge angiver således, at de ikke kender nok til uddannelsen til at udtale sig. Andelen af unge med et positivt indtryk af uddannelsen (23-28%) er dog omkring dobbelt så stor som andelen af unge med et negativt indtryk (9-13%). Der er ikke betydende forskelle på holdninger blandt unge i ordinære ungdomsuddannelser og unge i restgruppen. Hvad er dit overordnede indtryk af Den Fri Ungdomsuddannelse? Tabel 5.3
Data fra 2000. Holdningen til FUU afhænger ikke af de unges alder eller køn. Derimod er der en sammenhæng med elevernes karaktergennemsnit ved afslutningen af grundskolen. Blandt unge i de ordinære ungdomsuddannelser findes det mest positive indtryk af FUU således blandt elever med de laveste karaktergennemsnit i grundskolen. Blandt unge i restgruppen er billedet lidt anderledes, idet de mest positive holdninger findes blandt elever med såvel de højeste som de laveste gennemsnit i grundskolen. Resultaterne indikerer, at uddannelsen appellerer til både bogligt svage unge og bogligt stærke unge med uddannelsesønsker, der ikke passer ind i de ordinære ungdomsuddannelser, om end de må tolkes med forsigtighed. Vi har ligeledes bedt de to grupper af unge om nærmere at tilkendegive, hvad de forbinder med Den Fri Ungdomsuddannelse. Igen er der kun små forskelle mellem holdningerne blandt unge i ordinære uddannelser og unge i restgruppen, selvom der kan spores en svag tendens til, at unge i restgruppen er mere positive end unge i ordinære ungdomsuddannelser. Hovedparten af de unge forbinder uddannelsen med en mulighed for en selvstændig sammensætning af elevens eget uddannelsesforløb. Dette angives af lidt over halvdelen af de unge. Omkring en tredjedel af de unge forbinder dernæst uddannelsen med faglige udfordringer, der passer til elevens niveau, eller ser den som en alternativ indgang til nogle uddannelser. Omkring hver fjerde af de unge forbinder på den anden side FUU med muligheden for at få SU, mens man er ude at rejse, men hver femte af de unge i ordinære uddannelser ser FUU som en uddannelse, der ikke rummer ordentlige faglige udfordringer, eller som ikke fører til noget. De tilsvarende andele blandt unge i restgruppen er lidt lavere. Sammenfattende peger disse tal på, at de unge på de ordinære ungdomsuddannelser og i restgruppen, som har hørt om Den Fri Ungdomsuddannelse, generelt har et positivt syn på Den Fri Ungdomsuddannelse. Hvad forbinder du med Den Fri Ungdomsuddannelse? Tabel 5.4
Antal svarpersoner 689 251 Data fra 2000. De unge, som i undersøgelsen har svaret, at de har hørt om Den Fri Ungdomsuddannelse, er endvidere blevet spurgt, hvorvidt de har overvejet at skifte (unge i ordinære ungdomsuddannelser) eller starte på Den Fri Ungdomsuddannelse (unge i restgruppen). Blandt eleverne på de ordinære ungdomsuddannelser, som har kendskab til FUU, tilkendegiver 2%, at de "i høj grad" har overvejet at skifte til Den Fri Ungdomsuddannelse, mens 10% har overvejet det "i nogen grad". I forlængelse heraf angiver 11% af eleverne, at de overvejede at starte på FUU, inden de startede på deres nuværende uddannelse. Blandt unge i restgruppen, som har kendskab til FUU, er andelen, der har overvejet at starte på FUU, noget højere, selvom den er lavere end i 1998. Således tilkendegiver 32%, at de i høj grad eller i nogen grad har overvejet at starte på FUU. De unge, som i høj grad eller i nogen grad har overvejet at starte på FUU, udgør dermed 11% af hele restgruppen. I 1998 havde 14% af hele restgruppen, svarende til 43% af de unge, som havde hørt om FUU, overvejet at starte på uddannelsen. Har du selv overvejet at skifte til/starte på Den Fri Ungdomsuddannelse? Tabel 5.5
Data fra 2000. Blandt unge i ordinære ungdomsuddannelser er det især elever, der går på HF, i sprogligt gymnasium eller på HG/merkantil grunduddannelse, der har overvejet at skifte til Den Fri Ungdomsuddannelse eller overvejede at starte på den inden de startede på deres nuværende uddannelse. Det er særligt elever med lavere karaktergennemsnit ved afslutningen af grundskolen, der overvejede at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse, inden de startede på deres nuværende uddannelse. I restgruppen er det især de yngste unge og unge, der vurderer, at de i grundskolen klarede sig godt i de kreative/musiske fag, der har overvejet at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse. Unge i restgruppen er endelig blevet spurgt om årsagen til, at de ikke er startet på Den Fri Ungdomsuddannelse. De begrundelser, de unge hyppigst giver, for, at de ikke er startet på FUU, er, at de ikke har råd eller lyst til at gå i gang med en uddannelse lige nu, at de ikke ved, hvilke muligheder uddannelsen giver på arbejdsmarkedet, eller hvad de generelt kan bruge uddannelsen til. I den udstrækning, at rekrutteringen fra restgruppen søges forøget via information om Den Fri Ungdomsuddannelse, er der altså noget, der tyder på, at det især er information om de efterfølgende muligheder i forhold til arbejde og videreuddannelse, der er brug for. Hvorfor er du ikke startet på Den Fri Ungdomsuddannelse? Tabel 5.6
Data fra 2000. Sammenfattende indikerer resultaterne i dette afsnit, at Den Fri Ungdomsuddannelse har et potentiale for rekruttering i restgruppen, der ikke er fuldt ud realiseret: 1) En stor andel af de unge i restgruppen har ikke hørt om uddannelsen eller har et
ret begrænset kendskab hertil. Særligt kan der peges på det lave kendskab til FUU i restgruppen, idet to tredjedele i 1998 og 2000 angiver, at de ikke har hørt om Den Fri Ungdomsuddannelse. Der vil dog formentlig være en tendens til lavere kendskab til de fleste uddannelser i restgruppen. Desuden er kendskabet er større blandt de yngste unge, hvilket bl.a. kan skyldes, at FUU i de senere år er blevet mere synlig i vejledningen i grundskolen. At kendskabet endvidere er størst blandt de unge i restgruppen, der har de højeste karaktergennemsnit ved afslutningen af grundskolen og især de unge, der selv vurderer, at de har klaret sig godt i de kreative/musiske fag, tyder på, at en øget informationsindsats især vil skulle rettes mod den bogligt svage del af restgruppen. 5.3. Vejledere uden for FUUDette afsnit belyser, hvilket kendskab og hvilke holdninger de eksterne vejledere har til Den Fri Ungdomsuddannelse. Undersøgelsen viser overordnet, at de eksterne vejledere selv mener at være meget velinformerede om uddannelsen, og at hovedparten har et positivt syn på uddannelsen og de muligheder, den giver de unge. Vejledere, der har mange henvendelser om FUU, har generelt større kendskab til uddannelsen, ligesom de er mere positive over for den. Kendskabet til Den Fri Ungdomsuddannelse De fleste eksterne vejledere anser sig selv som relativt velinformerede om Den Fri Ungdomsuddannelse. 88% af de eksterne vejledere tilkendegiver således, at deres generelle kendskab til uddannelsen er stort eller nogenlunde, mens endnu flere vejledere mener at have et tilsvarende stort kendskab til uddannelsens opbygning og målgruppe. Hvor stort synes du, dit generelle kendskab til Den Fri ungdomsuddannelse er? Tabel 5.7
Antal svar (N): 282. Data fra 2. delrapport. Hvor stort er dit kendskab til Den Fri Ungdomsuddannelse mht. følgende forhold? Tabel 5.8
Data fra 2. delrapport Vurderingen af eget kendskab til uddannelsen blandt vejledere, der har mange henvendelser om Den Fri Ungdomsuddannelse, eller som angiver at anvende fællesrådets hjemmeside, er mere positiv end blandt eksterne vejledere generelt. Det gælder såvel det generelle kendskab til uddannelsen som kendskabet til uddannelsens opbygning og målgruppe. Vi har endvidere undersøgt de eksterne vejlederes viden om faktuelle forhold vedrørende Den Fri Ungdomsuddannelse. Spørger man således de eksterne vejledere, om de ved, hvor man skal henvende sig, hvis man ønsker at starte på uddannelsen, svarer 93% bekræftende, mens 8% er mere eller mindre usikre. Ved du, hvor man skal henvende sig, hvis man ønsker at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse? Tabel 5.9
Antal svar (N): 282. Data fra 2. delrapport. Ser man derimod på, hvor mange eksterne vejledere, der kender optagelsesbetingelserne til Den Fri Ungdomsuddannelse, er andelen med sikkert kendskab lavere. 69% af de eksterne vejledere mener således at kende optagelsesbetingelserne, mens 20% svarer, at de delvist kender optagelsesbetingelserne. Endelig tilkendegiver 11%, at de ikke kender optagelsesbetingelserne. Kender du optagelsesbetingelserne på Den Fri Ungdomsuddannelse? Tabel 5.10
Antal svar (N): 280. Data fra 2. delrapport. Når de eksterne vejlederes vurdering af, hvor stort et generelt kendskab de mener at have til FUU, sammenholdes med deres angivelse af, om de kender til optagelsesbetingelser, og hvor man skal henvende sig for at starte på FUU, ses det, at vejlederne har en konsistent vurdering af deres egen viden. Herved forstås, at de, der har svaret ja til, at de kender optagelsesbetingelserne, og ja til at vide, hvor man skal henvende sig, også i højere grad end andre er tilbøjelige til at svare, at deres generelle kendskab til Den Fri Ungdomsuddannelse er stort eller nogenlunde. Vi har endvidere set på, hvorfra de eksterne vejledere har fået deres information om Den Fri Ungdomsuddannelse. Det viser sig, at de eksterne vejledere især benytter sig af tre hovedkilder til information. Den mest benyttede er det skriftlige informationsmateriale, som specifikt vedrører Den Fri Ungdomsuddannelse. 85% af vejlederne tilkendegiver således at have benyttet dette materiale. Omkring 75% af de eksterne vejledere angiver dernæst, at de har benyttet sig af generelt informationsmateriale om uddannelse/ studievalg, eller at de har fået information om uddannelsen gennem møder med andre vejledere/AF. Hvorfra har du fået information om Den Fri Ungdomsuddannelse? Tabel 5.11
Data fra 2. delrapport. Det har været muligt at angive flere svar. Omkring halvdelen af de eksterne vejledere angiver, at de har fået information om Den Fri Ungdomsuddannelse andre steder end de angivne kilder. Dette drejer sig især om kurser, som vejlederne har deltaget i, fx skole- eller studievejledningskurser. Spørger man de eksterne vejledere, om de mener at have fået tilstrækkelig information til at kunne vejlede om Den Fri Ungdomsuddannelse, svarer 79% ja, mens 20% ikke mener, at have fået nok information til at kunne vejlede om uddannelsen. Især vejledere, der får mange forespørgsler om Den Fri Ungdomsuddannelse, mener, at de har fået tilstrækkelig information. Synes du, at du har fået tilstrækkelig information til at kunne vejlede unge om Den Fri Ungdomsuddannelse? Tabel 5.12
Antal svar (N): 281. Data fra 2. delrapport. Holdninger til Den Fri Ungdomsuddannelse For at undersøge de eksterne vejlederes holdning til Den Fri Ungdomsuddannelse har vi dels spurgt vejlederne om deres generelle holdning til uddannelsen og dels bedt dem om at tage stilling til forskellige udsagn, der vedrører Den Fri Ungdomsuddannelse. Undersøgelsen viser, at hovedparten (65%) af de eksterne vejledere generelt har en positiv holdning til Den Fri Ungdomsuddannelse. Hvad er din generelle holdning til Den Fri Ungdomsuddannelse? Tabel 5.13
Antal svar (N): 280. Data fra 2. delrapport. Sammenholder man de eksterne vejlederes generelle holdning til uddannelsen med deres kendskab til FUU ses det, at jo større generelt kendskab, vejlederne mener at have til Den Fri Ungdomsuddannelse, desto mere tilbøjelige er de også til generelt at have en positiv holdning til uddannelsen, mens vejlederne med et ringe kendskab til uddannelsen hyppigere har en negativ indstilling til den.9 På samme måde forholder det sig med antal forespørgsler - jo flere forespørgsler en vejleder får om uddannelsen, desto mere tilbøjelig er vedkommende til at svare, at hans generelle holdning til Den Fri Ungdomsuddannelse er positiv. Af de eksterne vejlederes begrundelser for deres generelle holdning til Den Fri
Ungdomsuddannelse fremgår det, at vejlederne ikke er så entydigt positive over for
uddannelsen, som tabel 5.13 måtte antyde. Af bemærkningerne fremgår det således:
Ved hjælp af en række opstillede udsagn om Den Fri Ungdomsuddannelse kan man opnå yderligere indsigt i, hvilke aspekter af uddannelsen de eksterne vejledere har et positivt eller negativt syn på. Jeg vil nu præsentere dig for en række udsagn om Den Fri Ungdomsuddannelse og bede dig om at sige, hvorvidt du er helt enig, delvis enig, hverken enig eller uenig, delvis uenig eller uenig i disse udsagn? Tabel 5.14
Data fra 2. delrapport Karakteristisk for de eksterne vejlederes svar er, at langt størstedelen af dem ikke an ser uddannelsen som spild af tid, fordi den ikke formelt er kompetencegivende. 82% af vejlederne tilkendegiver således at være delvis uenig eller helt uenig i dette syns punkt. Vejlederne ser i høj grad Den Fri Ungdomsuddannelse som et tilbud til kreative og selvstændige unge - således erklærer 67% sig helt eller delvis enige i, at uddannel sen primært er et tilbud til unge med kreative evner. Vejlederne er derimod mere delte med hensyn til udsagnet, der siger, at Den Fri Ung domsuddannelse er en moderne uddannelse, der henvender sig til alle typer af unge. 42% af vejlederne tilkendegiver således at være helt eller delvis enig i dette udsagn, mens 49% omvendt erklærer at være delvis eller helt uenig i udsagnet. Endelig udtrykker vejlederne også delte meninger om, hvorvidt Den Fri Ungdomsuddannelse alene er noget, de unge bør vælge, hvis de ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. 31% af vejlederne tilkendegiver således, at de er helt eller delvis enige i dette udsagn, mens 60% angiver at være delvis eller helt uenig i udsagnet. Det er især vejledere fra de traditionelle ungdomsuddannelser, der er enige i, at Den Fri Ungdomsuddannelse kun bør vælges, hvis den unge ikke kan gennemføre en almindelig uddannelse, mens vejledere fra AF i mindre omfang deler denne opfattelse. 5.4. Den offentlige opinionI det følgende præsenteres resultaterne fra en undersøgelse af befolkningens kendskab og holdning til Den Fri Ungdomsuddannelse. Analysen bygger på resultater, som er indhentet gennem to omnibusundersøgelser gennemført i august og november 1999 med et repræsentativt udsnit af den voksne befolkning. Kendskab til Den Fri Ungdomsuddannelse Som det fremgår af tabel 5.15, havde 8% af den voksne befolkning et "uhjulpet" kendskab til Den Fri Ungdomsuddannelse i august måned 1999. De har alle nævnt Den Fri Ungdomsuddannelse, da de fik stillet følgende spørgsmål: Hvilke ungdomsuddannelser, dvs. uddannelser for unge efter folkeskolen, har du kendskab til? Kendskab til Den Fri Ungdomsuddannelse og HTX i august måned 1999 Tabel 5.15
Antal svar (N): 1.005. Data fra 2. delrapport. Personer, der ikke "uhjulpet" har nævnt FUU, er efterfølgende blevet spurgt, om de har hørt om Den Fri Ungdomsuddannelse. 32% af samtlige adspurgte tilkendegiver, at de har hørt om Den Fri Ungdomsuddannelse. Det samlede kendskab til Den Fri Ungdomsuddannelse er dermed på 40%. For at have et sammenligningsgrundlag for kendskabet til Den Fri Ungdomsuddannelse har vi ligeledes målt befolkningens kendskab til HTX-uddannelsen. HTX er ligesom Den Fri Ungdomsuddannelse en af de mindre ungdomsuddannelser. Den har dog eksisteret i en del flere år. En anden forskel på HTX og Den Fri Ungdomsuddannelse er, at HTX-uddannelsen fysisk er forankret på en teknisk skole, hvorimod Den Fri Ungdomsuddannelse primært er en ramme omkring en bred vifte af uddannelsesmuligheder og dermed et mere diffust begreb. På den baggrund må det forventes, at kendskabet til HTX er højere sammenlignet med Den Fri Ungdomsuddannelse. Resultaterne viser, at dette også er tilfældet. En andel på 75% af de adspurgte har således et uhjulpet (33%) eller hjulpet (42%) kendskab til HTX. Hvem har kendskab til Den Fri Ungdomsuddannelse? Analyse af datamaterialet viser, at sandsynligheden for, at en person har kendskab
til Den Fri Ungdomsuddannelse er størst, hvis vedkommende er: Hvad ville din holdning være, hvis du havde et barn i alderen 15-25 år, som ønskede at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse? Tabel 5.16
Antal svar (N): 371 personer, som har kendskab til Den Fri Ungdomsuddannelse. Data fra 2. delrapport. I opinionsundersøgelsen, der blev gennemført i august måned, tilkendegav knap halvdelen af de personer, som har kendskab til Den Fri Ungdomsuddannelse, at de ville forholde sig meget positivt (12%) eller positivt (37%), hvis de havde et barn i alderen 15-25 år, som ønskede at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse. Knap en fjerdedel ville forholde sig meget negativt (7%) eller negativt (15%). Dette viser, at der er en overvejende positiv holdning til Den Fri Ungdomsuddannelse i den danske befolkning. Analyser af datamaterialet viser, at den positive holdning er mest udbredt blandt følgende grupper:
Hvad forbinder befolkningen med Den Fri Ungdomsuddannelse? I den opinionsundersøgelse, der blev gennemført i august måned, blev deltagerne bedt om at angive, hvad de forbinder med Den Fri Ungdomsuddannelse. Svarene fordeler sig i fire hovedkategorier: Useriøsitet, manglende udbytte Her forbindes Den Fri Ungdomsuddannelse primært med udlandsrejser, forkælede unge, der ikke vil lave noget "rigtigt", manglende resultater og "penge ud ad vinduet". Kategorien er entydigt negativ. Manglende struktur og mål Her forbindes Den Fri Ungdomsuddannelse primært med noget, der er for frit, med for uklare mål og struktur. Personer i denne kategori har ikke tillid til, at de unge selv kan sammensætte en udbytterig uddannelse, og lægger vægt på, at uddannelsen ikke er kompetencegivende. Kategorien er kritisk over for uddannelsen, om end ikke så negativ som den foregående kategori. Uddannelse for unge, der ikke opfanges af det etablerede uddannelsessystem Den Fri Ungdomsuddannelse opfattes her som en mulighed for unge, der enten er skoletrætte, mindre bogligt orienterede, ikke rigtig ved, hvad de vil, eller af andre årsager ikke passer ind i det etablerede uddannelsessystem. Kategorien er forbundet med en grundlæggende positiv opfattelse af uddannelsen. Fleksibilitet, kreativitet og ansvar I denne kategori samler sig en række kommentarer, hvor man primært forbinder Den Fri Ungdomsuddannelse med de unges mulighed for selv at sammensætte deres uddannelse. Endvidere forbindes Den Fri Ungdomsuddannelse med øget kreativitet, anderledes fagkombinationer, samt at de unge opnår større selvstændighed ved selv at tage ansvar for egen uddannelse. Der er tale om et positivt syn på Den Fri Ungdomsuddannelse. Påvirkes befolkningens kendskab og holdning af mediernes behandling af Den Fri Ungdomsuddannelse? Søndag d. 26. september blev der i TV2-programmet "Dags Dato" bragt et indslag om Den Fri Ungdomsuddannelse. Hovedpointen i indslaget var, at Den Fri Ungdomsuddannelse ikke rammer målgruppen, og at den har udviklet sig til et statsfinansieret rejsebureau. Indslaget blev i de følgende dage fulgt op af en række avisartikler samt et debatprogram på DR2. Hvilken indflydelse har en sådan negativ medieomtale for befolkningens holdninger til Den Fri Ungdomsuddannelse? Dette spørgsmål har vi forsøgt at belyse ved igen at stille spørgsmålet: "Hvad ville din holdning være, hvis du havde et barn i alderen 15- 25 år, som ønskede at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse?" til et repræsentativt udsnit af den voksne befolkning. Denne undersøgelse blev gennemført i begyndelsen af november, godt og vel en måned efter den negative medieomtale blev bragt. Hvad ville din holdning være, hvis du havde et barn i alderen 15-25 år, som ønskede at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse? Tabel 5.17
Personer, som har kendskab til Den Fri Ungdomsuddannelse. Data fra 2. delrapport. Som det fremgår af resultaterne, der er gengivet i tabel 5.17, har medieomtalen kun i ringe grad påvirket befolkningens holdning til Den Fri Ungdomsuddannelse. Andelen af personer med en positiv holdning er således faldet fra 49% til 41%, mens andelen, der hverken er positive eller negative, er vokset fra 28% til 37%. Andelen, der er meget negative eller negative er stort set uændret. Ingen af de ovennævnte forskelle er statistisk signifikante. Kendskab til Den Fri Ungdomsuddannelse i hhv. august og november måned Tabel 5.18
Data fra 2. delrapport. Medieomtalen har derimod haft større indflydelse på befolkningens kendskab til Den Fri Ungdomsuddannelse. Således er "hjulpet" kendskab steget fra 32% til 39%, mens "uhjulpet" kendskab er steget fra 8% til 9%. Samlet set er kendskabet steget fra 40% til 48% - en statistisk signifikant stigning. 9 Det bør her bemærkes, at der ikke kan siges noget egentligt om årsagssammenhængen mellem disse to variable. Det kan således tænkes, at vejledere, der i udgangspunktet er positive overfor uddannelsen, søger information herom, mens vejledere med en negativ indstilling vil undlade dette. Omvendt kan det også tænkes, at den positive indstilling kommer af viden om uddannelsen, mens vejledere, der ikke ved så meget om uddannelsen, i højere grad bygger deres holdning på de (negative) ting, der eksempelvis fremføres i pressen.
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Til sidens top |
