Publikation:Evaluering af Den Fri Ungdomsuddannelse

6. Vejledningen af FUU-eleverne

Dette kapitel analyserer vejledningen af FUU-elever. Analysen behandler dels de unges vurdering og udbytte af vejledningen og dels vejledernes vurdering af samspillet med FUU-elever.

6.1. Samarbejdet mellem elever og vejledere

6.1.1. Vejledning og udformning af uddannelsesplan

I det følgende beskrives vejledningssituationen med fokus på udarbejdelsen af uddannelsesplanen.

Af elevernes beskrivelser af deres samarbejde med deres vejleder i 1998 og 1999 fremgår det, at hovedparten (55-62%) selv har ideerne til, hvad de vil, og at vejlederen hjælper med at afklare disse ideer. Omkring 30% angiver, at de ved, hvad de vil, og derfor fortrinsvis bruger vejlederen til at hjælpe sig med den praktiske gennemførelse af planen. Kun omkring 5% angiver, at vejlederen påvirkede dem til at ændre deres planer, mens ca. dobbelt så mange svarer, at vedkommende ikke vidste, hvad han eller hun ville, og at vejlederen derefter kom med forslag og hjalp vedkommende videre.

Hvordan vil du beskrive dit samarbejde med vejlederen ?

Tabel 6.1

	1998	1999
Jeg havde på forhånd en plan for, hvad jeg ville. Vejlederen har kun hjulpet med det praktiske	29%	30%
Jeg havde selv ideerne til, hvad jeg ville. Vejlederen har hjulpet mig med at afklare dem	62%	55%
Jeg havde selv ideer til, hvad jeg ville, men vejlederen påvirkede mig til at ændre planer	3%	5%
Jeg vidste ikke, hvad jeg ville. Vejlederen kom med nogle forslag til mig og hjalp mig videre	6%	10%
Antal svar (N)	746	948

Data fra 1. og 2. delrapport.

Resultaterne fra 1999 peger på, at det især er de ældre elever og elever med høje karaktergennemsnit i folkeskolen, som er målrettede, idet de i højere udstrækning har en plan for uddannelsen på forhånd og bruger vejlederen til at hjælpe med den praktiske gennemførelse af denne.

På spørgsmålet om, hvorvidt vejlederen var god til at give eleven modspil svarer lidt over halvdelen af eleverne i 1999, at vejlederen gav modspil og fik vedkommende til at gennemtænke sine ideer. 36% af eleverne svarer "både og" på spørgsmålet - de mener, at vejlederen kun gav modspil med hensyn til nogle af ideerne, mens 14% af eleverne finder, at vejlederen ikke forholdt sig nærmere til deres ideer.

Var vejlederen god til at give dig modspil ?

Tabel 6.2

	Procent
Ja, vejlederen gav modspil til mine ideer og fik mig til at gennemtænke dem	51%
Både og, vejlederen gav modspil til nogle af mine ideer	36%
Nej, vejlederen forholdt sig ikke nærmere til mine ideer	14%

Antal svar (N): 946. Data fra 2. delrapport.

Vejlederne er i 1998 ligeledes blevet bedt om at give udtryk for deres oplevelse af samarbejdet med FUU-eleverne. Vejlederne oplever, at de især hjælper FUUeleverne med at strukturere og konkretisere deres ideer. Således angiver ca. tre ud af fire vejledere, at de i stort (27%) eller et vist omfang (47%) oplever, at de unge har mange ideer i alle retninger, som de skal hjælpes med at strukturere.

Ligeledes finder en relativ stor andel af vejlederne (67% i stort omfang/i et vist omfang), at den unge selv har ideer til, hvad han/hun vil, men at vejlederen prøver at konkretisere disse, hvis han/hun finder, at de er urealistiske.

I hvilket omfang er du som vejleder ude for, at vejledningens samspil foregår således:

Tabel 6.3

	I stort omfang	I et vist omfang	I begrænset omfang	Slet ikke	Antal svar
Den unge har på forhånd en plan for, hvad han/hun vil - og som vejleder hjælper jeg kun med det praktiske og/eller formelle	10%	31%	48%	12%	354
Den unge har mange ideer i alle retninger, som jeg hjælper med at strukturere	27%	47%	23%	4%	351
Den unge har selv ideer til, hvad han/hun vil - men hvis jeg mener, de er urealistiske, prøver jeg som vejleder at konkretisere	14%	53%	30%	4%	341
At den unge ikke rigtig ved, hvad han/hun vil - og at jeg som vejleder derfor må komme med forslag	6%	35%	48%	12%	345
De unge har nogle vage ideer - og at jeg som vejleder hjælper med at afklare og gennemføre disse	10%	43%	38%	9%	340
At den unge umiddelbart er afklaret - men at det i løbet af vejledningsforløbet viser sig, at den unge er urealistisk omkring egne ønsker	3%	31%	52%	14%	340

Data fra 1. delrapport.

Vejlederne mener i mindre grad, at den unge på forhånd har en plan og kun har brug for hjælp til det praktiske, at den unge ikke ved, hvad han/hun vil, eller at den unge umiddelbart er afklaret og har egne ideer og ønsker, der imidlertid viser sig at være urealistiske.

På de afholdte fokusgruppemøder er vejledernes oplevelse af samspillet med den un ge i vejledningssituationen uddybet. Vurderingerne peger overordnet på følgende:

Vejlederne fremhæver generelt, at de forventer, at den unge selv formulerer sine ideer og ønsker til FUU-forløbets indhold og selv tager ansvar for at lave en kon kret plan og målsætning for dem. I de tilfælde, hvor FUU-elever ikke har egne kla re ideer eller en plan, opfatter vejlederne det som deres rolle at bidrage til at un derstøtte den unge i dennes erkendelses- og afklaringsproces frem mod klare og konkrete mål.

En del af vejlederne karakteriserer selve planens udformning og formulering som en vigtig erkendelsesproces for den unge. Specielt for de yngre FUU-elever, som kommer direkte fra folkeskolen opleves det, at de selv skal tage ansvar for deres plans udformning som en udfordring, en del ikke har prøvet før.

Vejlederne oplever generelt, at FUU-elevernes vejledningsbehov især angår de praktiske og administrative forhold, herunder især hvilke kurser/aktiviteter, der er støtteberettigede samt regler for optælling af uger med skolebaseret undervisning.

Sammenholdes elevernes og vejledernes opfattelse af vejledningssituationen og udformningen af uddannelsesplanen, fremgår det, at der er rimelig overensstemmelse, om end der er en tendens til, at begge parter oplever deres egen rolle som mere styrende i processen end den anden part. Desuden fremgår det, at der er god overensstemmelse mellem vejledernes forventninger til de unge omkring udarbejdelsen af uddannelsesplanen og de unges (ideelle) oplevelse af den samme proces. Endelig er der enighed om, at de unge især har behov for konkrete informationer om regler for støtte, krav til uddannelsesplanens sammensætning o.lign.

I det følgende ses nærmere på elevernes kontakt med deres vejleder under FUUforløbet. Der er stor forskel på omfanget af kontakten. En femtedel af eleverne angiver således i 1999, at de i stort omfang har været i kontakt med vejlederen, mens 45% angiver, at de i et vist omfang har været i kontakt med vejlederen. Knap en tredjedel af alle elever udtrykker, at kontakten med vejlederen kun har fundet sted i begrænset omfang.

I hvilket omfang har du været i kontakt med din vejleder under dit FUU-forløb ?

Tabel 6.4

I stort omfang	I et vist omfang	I begrænset omfang	Slet ikke	Total
22%	45%	32%	1%	100%

Antal svar (N): 964. Data fra 2. delrapport.

I undersøgelsen blandt FUU-elever i 2000 har vi igen spurgt eleverne om omfanget af kontakten - denne gang med konkrete tidsangivelser. Der er også her store forskelle. Det viser sig således, at halvdelen af eleverne har kontakt til deres vejleder en gang om måneden eller oftere, mens næsten en tredjedel har kontakt til deres vejleder ca. hver tredje måned eller sjældnere. Uddannelsens struktur har formentlig betydning for svarfordelingen, idet eleverne, når de befinder sig ved andre uddannelsesudbydere - evt. i udlandet, vil have mindre kontakt med vejlederen. Nogle vejledere fortæller, at de i den forbindelse har en regel om, at eleverne skal lade høre fra sig en gang om måneden, fx i form af e-mail, postkort eller lignende.

Kontakten med vejlederen, efter at uddannelsesplan var udformet - Hvor ofte ?

Tabel 6.5

Mere end en gang om må- neden	Ca. en gang om måneden	Ca. hver anden måned	Ca. hver tredje måned	Sjældnere	Total
16%	34%	21%	16%	13%	100%

Antal svar (N): 907. Data fra 2000.

Forskellene i vejlederkontakt skyldes tilsyneladende hovedsagelig elevernes egne ønsker og behov. Tre fjerdedele af eleverne vurderer således, at omfanget af kontakt med vejlederen er tilstrækkeligt. En ikke uvæsentlig andel på 22% mener dog, at de har for lidt kontakt med deres vejleder.

Hvordan vurderer du omfanget af kontakten med din vejleder ?

Tabel 6.6

For lidt kontakt	Tilpas kontakt	For meget kontakt	Total
22%	76%	2%	100%

Antal svar (N): 920. Data fra 2000.

I forlængelse af ovenstående mener hovedparten (70%) af eleverne, at vejlederen har tilstrækkelig tid til vejledningen. Her kan der dog igen findes en femtedel af eleverne, som er utilfredse med den tid, vejlederen har til rådighed til vejledningen.

Synes du, vejlederen havde tilstrækkelig tid til vejledningen ?

Tabel 6.7

Ja	Nej	Ved ikke	Total
70%	21%	9%	100%

Antal svar (N): 923. Data fra 2000.

Ser man nærmere på, hvad elevernes kontakt med deres vejleder har handlet om, fremgår det, at kontakten er centreret om tre aspekter. For 78% af eleverne handler kontakten bl.a. om ændringer i uddannelsesplanen, fx ved at uddannelsesdele tilføjes eller tages ud af planen. For 72% af eleverne indgår den almindelige vejlederkontakt, hvor der tales om, hvordan det går, mens vejledningen for 63% af eleverne handler om afklaring af spørgsmål om regler, støttemuligheder mv.

Hvad har du haft kontakt med vejlederen om ?

Tabel 6.8

Snakke om, hvordan det går Ændringer i uddannel-
sesplan Afklare spm. om regler, støttemuligheder mv. Andet

72% 78% 63% 10%

Antal svarpersoner: 921. Data fra 2. delrapport. Det har været muligt at angive flere svar.

Situationen omkring skifte af vejleder blev i 1999 belyst fra elevernes synsvinkel. En fjerdedel af alle elever angiver, at de har skiftet vejleder under FUU-forløbet, og af disse angiver hver tredje, at de i forbindelse med vejlederskiftet har oplevet proble mer. Vejlederskifte opleves hyppigst af elever, hvis vejleder er tilknyttet en produkti onsskole, mens elever tilknyttet ungdomsskoler hyppigst oplever problemer med at skifte vejleder.

Har du skiftet FUU-vejleder under FUU-forløbet ?

Tabel 6.9

Ja Nej Total

26% 74% 100%

Antal svar (N): 974.

Har der været problemer forbundet med dit skift af vejleder ?

Tabel 6.10

Ja Nej Procent

34% 66% 100%

Antal svar (N): 248. Svarpersonerne har angivet at have skiftet vejleder under FUU-forløbet.

Vejlederskiftet skyldes relativt sjældent et ønske fra elevens side. Sædvanligvis er år sagen, at vejlederens arbejdsmarkedsstatus ændres, idet vejlederen skifter arbejde, bliver fyret, går på orlov/barsel eller bliver syg eller pensioneret. En mindre gruppe af elever har dog selv valgt at skifte vejleder. Årsagerne omfatter generel utilfredshed, opfattelsen af at vejlederen var inkompetent, og personlige uoverensstemmelser med vedkommende.

Ser man på, hvilke problemer vejlederskiftet har givet eleverne, bliver det klart, at det i særlig grad har været uenigheder mellem de respektive vejledere, der har været pro blemet. Dette udmøntes i:

At eleverne i forbindelse med vejlederskift kom i klemme, fordi de to vejledere ikke fortolkede reglerne på samme vis, og at en godkendt uddannelsesplan derfor pludselig kunne blive underkendt af en ny vejleder.

At det i forbindelse med vejlederskift er et problem at skulle orientere en ny vejleder udførligt om sin uddannelsesplan. Eleverne oplever, at det kræver en stor indsats at få en ny vejleder til at sætte sig ordentligt ind i tingene, og de har svært ved at forstå, hvorfor denne opgave påhviler dem. Derudover nævnes det af flere FUU-elever, at deres papirer er bortkommet i forbindelse med skift af vejleder.

En mindre gruppe af elever anfører:

At de har haft vanskeligheder med at skaffe sig en ny vejleder, fordi de var så langt i forløbet, at ingen vejleder ville tage dem, da vedkommende ikke fik noget for det/eller den gamle vejleder nægtede at lade eleven skifte, fordi vejledningstilskuddet så også ville forsvinde.

6.2. Elevernes udbytte af vejledningen

Hovedparten af de adspurgte FUU-elever er på det overordnede niveau tilfredse med den vejledning, de har modtaget. Således angiver 61% i 1998 og 54% i 2000, at de alt i alt er tilfredse med den vejledning, de har modtaget. På den anden side er 9% i 1998 og 18% i 2000 utilfredse med vejledningen. Lidt under en tredjedel af eleverne er begge år kun delvist tilfredse med vejledningen.

Er du alt i alt tilfreds med den vejledning, du har modtaget?

Tabel 6.11

1998 2000

Tilfreds 61% 54%

Delvis tilfreds 30% 27%

Utilfreds 9% 18%

Ved ikke 1% 1%

Antal svar (N) 755 924

Data fra 1. delrapport og 2000.

FUU-eleverne er blevet bedt om at uddybe deres besvarelser. De typiske begrundelser fra elever, der har været tilfredse med vejledningsforløbet er, at:

Vejlederen var god til at sætte sig ind i elevens ønsker og imødekomme disse i udformningen af uddannelsesplanen

Vejlederen var meget engageret og interesseret i elevens planer - en del elever peger her på en meget personlig vejledning som en styrke

Vejlederen var hjælpsom, forstående, kreativ eller idérig

Vejlederen havde et stort overblik over mulighederne inden for FUU

Eleven syntes godt om vejlederens person.

Af uddybningerne fremgår det ligeledes, at de typiske forklaringer på, at eleverne er utilfredse eller kun delvist tilfredse med den vejledning, de har modtaget er, at:

Vejlederne manglede overblik over hvilke elementer, der kunne indgå i et FUUforløb, over love og regler på området og særligt over reglerne for tilskud, SU og egenbetaling

Vejlederne har for travlt på grund af ansvaret for mange FUU-elever og er sjældent til at træffe, når eleven har brug for dem.

Herudover er der en mindre andel, der begrunder deres manglende tilfredshed med, at vejlederen virkede uengageret, eller at de ikke brød sig om vejlederens person og kommunikerede dårligt med vedkommende. Nogle elever begrunder endvidere den manglende tilfredshed med flere (uønskede) vejlederskift.

Sammenfattende peger de unges kommentarer på, at de oplever stor forskel i kvaliteten af og i engagementet bag den vejledning, der gives under FUU. Samtidig peger svarene også på, at de unge har meget forskellige forventninger til vejlederens rolle.

Fokusgruppemøderne blandt FUU-elever har omfattet uddybende drøftelser af, hvorledes eleverne oplevede vejledningssituationen. Resultaterne af møderne peger overordnet på følgende:

FUU-eleverne er generelt tilfredse med vejledningen, men har på den anden side heller ikke stillet særligt store eller særligt præcise forventninger til vejlederens indsats eller rolle. Den typiske situation er, at FUU-eleven selv har sin idé og plan, og at det så er vejlederens rolle at hjælpe med den praktiske gennemførelse og realisering af disse. Samtidig er det i stort omfang op til FUU-eleven selv at undersøge mulighederne, herunder udbudet af kurser og skoler m.v.

En del af FUU-eleverne anfører, at vejlederne skal være mere kritiske med hensyn til, hvad de giver lov til af aktiviteter. De ønsker, at vejlederne på baggrund af deres erfaringer kritisk skal vurdere seriøsiteten af de kurser og skoletilbud, der findes, og hvorvidt de passer til FUU-eleven. Enkelte FUU-elever foreslår i denne sammenhæng, at der fra vejlederside gøres en mere samlet og formaliseret indsats med hensyn til at kontrollere kvaliteten af de skoler/kurser, der udbydes til FUUelever.

En del FUU-elever mener, at vejlederen gerne må "udfordre" FUU-eleven mere i forbindelse med afklaringen af dennes mål og ønsker. De mener, at vejledere eksempelvis ikke skal tillade, at en FUU-elev blot har målet "personlig udvikling" som mål.

Vi har i 1999 undersøgt elevernes tilfredshed med vejlederne på en række udvalgte områder. Resultaterne viser, at der kun er begrænsede forskelle på elevernes tilfredshed med vejlederne mellem områderne.

Hvor tilfreds er du med....

Tabel 6.12

Meget tilfreds Til-
freds No-
genlunde tilfreds Util- freds Meget util freds Ved ikke Total Antal svar (N)

Vejlederens kendskab til FUU reglerne 45% 28% 16% 7% 4% 1% 101% 968

Vejlederens evne til at give klar besked om, hvad der forventes af dig under FUUforløbet 36% 35% 18% 6% 4% 2% 101% 970

Vejlederens evne til at kunne give klar besked om, hvad der kan opnås tilskud til 37% 25% 20% 8% 8% 2% 100% 965

Vejlederens evne til at give klar besked om, hvad der kræves af evt. egenbetaling 35% 31% 18% 8% 6% 2% 100% 968

Vejlederens kendskab til udbu det af kurser og uddannelses steder 28% 30% 22% 10% 7% 4% 101% 965

Vejlederens opfølgning under FUU-forløbet 37% 29% 17% 7% 9% 2% 101% 967

Data fra 2. delrapport.

Omkring syv ud af ti elever angiver således, at de er tilfredse eller meget tilfredse med vejlederens kendskab til FUU-reglerne, og med vejledernes evne til at give klar be sked om, hvad der forventes af eleven under et FUU-forløb. Omkring to tredjedele af eleverne angiver ligeledes, at de er tilfredse eller meget tilfredse med vejlederens evne til at give klar besked om, hvad der kræves af eventuel egenbetaling, samt vejlederens opfølgning under FUUforløbet.

Lidt lavere tilfredshed er der med vejlederens kendskab til udbudet af kurser og uddannelsessteder (58% svarer meget tilfreds/tilfreds) samt med vejlederens evne til at kunne give klar besked om, hvad der kan opnås tilskud til (62% svarer meget tilfreds/ tilfreds).

På spørgsmålet, om der er områder, hvor vejlederen kunne have gjort sit arbejde bedre, deler eleverne sig i to næsten lige store grupper. 38% af eleverne mener således, at der er områder, hvor vejlederen kunne have gjort sit arbejde bedre, mens 46% vurderer, at vejlederen ikke kunne have gjort sit arbejde bedre.

Er der områder, hvor du synes vejlederen kunne have gjort sit arbejde bedre ?

Tabel 6.13

Ja Nej Ved ikke Total

38% 46% 16% 100%

Antal svar (N): 969. Data fra 2. delrapport De kritiske elever peger i særlig grad på tre områder, nemlig:

At vejlederen burde have haft meget større kendskab til uddannelsens formelle opbygning og regler, herunder hvad man ikke kan få tilskud til, og hvortil der skal ydes egenbetaling. Mange elever synes således at have haft den uheldige oplevelse først at have fået at vide, at aktiviteten var støtteberettiget for senere at erfare det modsatte. Ligeledes anfører mange elever, at de har haft problemer med at få deres SU, fordi vejlederen ikke har haft godt nok kendskab til disse regler. Generelt anfører en del elever, at vejlederens manglende kendskab til FUUreglerne måske skyldes, at reglerne ofte bliver lavet om - mens en næsten lige så stor andel tilkendegiver, at vejlederen var tæt på at vide absolut ingenting om reglerne.

At vejlederen burde have engageret sig mere, og fulgt bedre op på den enkelte elev. Eleverne udtrykker således, at de godt kunne have ønsket sig, at vejlederen i lidt højere grad udviste interesse for, hvad de lavede, og hvor de var i forløbet. Nogle skriver, at de godt kunne have ønsket sig, at vejlederen for alvor havde sat sig ind i deres uddannelsesplan, at vedkommende havde forsøgt at forholde sig til den, og at der blev givet ekstra tid til den enkelte elev. Et mindre antal elever anfø-rer, at vejlederen kunne have gjort "alt" bedre, at vejlederen efter to år end ikke kunne huske elevens navn. Blandt disse anføres eksempler på vejledere, der underskrev uddannelsesplanen og dernæst aldrig lod sig træffe igen.

At vejlederne ikke havde tilstrækkeligt kendskab til uddannelsessteder, kurser og øvrige muligheder, som ville være oplagte for eleven. Nogle er i den forbindelse skuffede over vejlederens manglende indsats, idet eleverne oplever, at det har været unødigt svært for dem selv at tilvejebringe denne information.

Nærmere analyser af elevernes tilfredshed med vejledningen på samt deres vurdering af, hvorvidt der er områder, hvor vejlederen kunne have gjort sit arbejde bedre, findes i 2. delrapport. Hovedresultaterne skal kort opsummeres her:

Der er en tendens til, at elever på produktionsskoler er mindre tilfredse og i større udstrækning mener, at der er områder, hvor vejlederen kunne have gjort sit arbejde bedre. Som nævnt i 2. delrapport kan dette både skyldes karakteristika ved skolerne og deres generelle rekrutteringsprofil, og at FUU-elever ved produktionsskoler generelt er yngre (og måske derfor har færre valgmuligheder) og evt. socialt svagere end gennemsnittet af FUUelever.

Elever med større kontakt til deres vejleder, elever der har fået indfriet deres forventninger til delforløbene i deres FUU, og ældre elever er mere tilfredse og mindre tilbøjelige til at mene, at der er områder, hvor vejlederen kunne have gjort sit arbejde bedre. Der er også en tendens til, at elever med højere karaktergennemsnit i grundskolen er mere tilfreds med vejledningen.

Analyser med udgangspunkt i oplysninger om eleven og vejledningssituationen er også gennemført i 2000 og bekræfter ovennævnte resultater. Det fremgår desuden, at det ikke selvstændigt påvirker tilfredsheden med vejledningen, om eleven har ændret sin uddannelsesplan eller ej. Dog er der større utilfredshed med vejledningen blandt elever, der har ændret deres plan 4 gange eller flere (27% mod ca. 17% utilfredse).

Denne side indgår i publikationen "Evaluering af Den Fri Ungdomsuddannelse " som kapitel 7 af 12
© Undervisningsministeriet 2001

Til sidens top