Publikation:Evaluering af Den Fri Ungdomsuddannelse

7. Organisations- og administrationsanalyse

Dette kapitel sætter fokus på organisationen og administrationen af Den Fri Ungdomsuddannelse.

Indledningsvis beskrives i afsnit 7.1 uddannelsens organisation og administration. Afsnit 7.2 beskriver, hvilke ændringer der er gennemført i uddannelsens regelgrundlag siden uddannelsens etablering og frem til nu.

De efterfølgende afsnit behandler, hvorledes de uddannelsesansvarlige skoler og vejlederne oplever Den Fri Ungdomsuddannelses organisation og de administrative og økonomiske vilkår for arbejdet med uddannelsen.

Afsnit 7.3 præsenterer resultaterne af en delundersøgelse af, hvorledes de uddannelsesansvarlige skoler oplever vilkårene for at udbyde uddannelsen og at udforme uddannelsesplaner. Afsnit 7.4 fokuserer på vejledernes oplevelse af deres arbejdsgrundlag.

7.1. Uddannelsens organisation og administration

Uddannelsen administreres af Undervisningsministeriet. Til at bistå ministeriet med den daglige administration af loven er der nedsat et centralt råd, Fællesrådet for Den Fri Ungdomsuddannelse, med et sekretariat til at varetage de daglige opgaver.

Fællesrådet er sammensat af en repræsentant for hver af de 7 skoletyper, der umiddelbart kan godkendes som uddannelsesansvarlige skoler, samt indtil 6 medlemmer udpeget af undervisningsministeren. Fællesrådet skal:

Rådgive undervisningsministeren
Fungere som bindeled mellem de uddannelsesansvarlige skoler
Etablere kontakter mellem de uddannelsesansvarlige skoler og andre uddannelsesinstitutioner m.v., der modtager elever under FUU
Forestå kursusvirksomhed for uddannelsesansvarlige skoler og for andre skoler, der bidrager til FUU
Behandle klagesager
Oplyse om FUU overfor bl.a. unge i folkeskolen, arbejdsmarkedets parter og de uddannelsesinstitutioner, der aftager unge, som har gennemført FUU
Opsamle viden og udgive informationsmateriale om FUU •Yde bistand til elever i forbindelse med eventuelle skift af uddannelsesansvarlig skole •Modtage kopi af alle uddannelsesplaner.
Godkende nye uddannelsesplaner og uddannelsesbeviser for udbetaling af henholdsvis 1. og 2. del af vejledningstilskuddet.

Fællesrådet har ansvaret for uddannelsen af skolernes ledelse og FUU-vejlederne inden for administration og praktiske forhold. I praksis gennemføres undervisning i administrative og praktiske forhold af Undervisningsministeriet. Fællesrådet gennemfører ligeledes et 4-dages (36 timer) grundkursus for vejlederne i vejledning.

Det er en betingelse for at blive godkendt som uddannelsesansvarlig skole, at ledelsen og vejlederne har gennemgået ovennævnte kurser.

Den uddannelsesansvarlige skole har følgende opgaver:

Vejledning af FUU-eleverne inden for alle aspekter, der har med FUU- at gøre
Sikre kvaliteten af det planlagte uddannelsesforløb
Varetage kontakten til andre institutioner, hvis undervisning indgår i FUU-forløb
Afholde afsluttende samtaler med FUU-eleverne og udfærdige uddannelsesbeviser til eleverne efter uddannelsens afslutning.

7.2. Udviklingen i Den Fri Ungdomsuddannelses lovgrundlag

Oversigten nedenfor angiver de væsentligste ændringer af Den Fri Ungdomsuddannelses lovgrundlag, der er gennemført siden uddannelsens etablering og frem til nu. For hver ændring er det kort beskrevet, hvad ændringen medfører, og hvad der har været baggrunden for eller formålet med regelændringen.

LOVGRUNDLAGET	ÆNDRING	BAGGRUNDEN FOR ÆNDRINGEN
Lov nr. 459 af 1. juni 1994
Bekendtgørelse nr. 729 af 29 august
1994 Bekendtgørelse nr.559 af 27. juni 1995	Bekendtgørelse om regnskab og revision for tilskud i henhold til lov om Den Fri Ungdomsuddannelse.
Bekendtgørelse nr.629 af 18. juli 1997	I § 2 bestemmes, at uddannelsen skal indledes med mindst 14 uger på en eller flere af de skoler, der er nævnt i lovens § 5, stk. 1 og 2 (uddannelsesansvarlige skoler) De 10 af disse uger kan tilrettelægges som deltidsforløb. Dvs. at eleven skal være mindst 4 uger på fuldtid på en af de nævnte skoler	Baggrunden var bl.a. at der havde været et lavere antal elevuger på § 5-skoler (uddannelsesansvarlige skoler) end forventet og flere elevuger på skoler, hvortil der skulle anvendes § 11, stk. 1-midler end forventet. Ligeledes forhindrede reglen, at der kunne forekomme misbrug, hvor elever kunne spekulere i blot at bruge Den Fri Ungdomsuddannelse til at få tilskud til et år til eksempelvis et ophold på high school i USA mellem 1. og 2. G og herefter afbryde den.
	I § 4 bestemmes, at en fri ungdomsuddannelse tidligst kan begynde efter et undervisningsforløb på 4 uger omregnet til fuldtid på den uddannelsesansvarlige skole.	Baggrunden for kravet om minimum 4 ugers kendskab var bl.a., at eleverne, ikke i den udstrækning som det oprindeligt var forudsat, gik på de uddannelsesansvarlige skoler og der igennem fik kendskab til Den Fri Ungdomsuddannelse. I stedet forekom det typisk, at de unge valgte/opsøgte skolerne, fordi de tilbød/ tilbyder Den Fri Ungdomsuddannelse. Det betød, at skolerne ikke i alle tilfælde havde kendskab til de kommende elever gennem undervisning - men at de startede direkte på FUU- uden at have været elever på den uddannelsesansvarlige skole og i visse tilfælde også uden at skulle være det overhovedet.
	I § 2, stk. 5, bestemmes, at det fremover er den enkelte uddannelsesansvarlige skole, der efter de opstillede kriterier, skal vurdere, hvad der er skolebaseret undervisning.	Baggrunden var bl.a., at det frem til oktober 1997 var en administrativ medarbejder i Undervisningsministeriet, der havde varetaget opgaven. Dette kan i sagens natur være vanskeligt på grund af manglende kendskab til de private kurser.
	I § 3 bestemmes, at der skal indgå mindst 40 elevuger inden for 12 sammenhængende kalendermåneder.	Baggrunden var bl.a., at dette formkrav ville frembringe mindst 40 aktive elevuger pr. uddannelsesår - og at der dermed ville være en vis parallelitet til det øvrige uddannelsessystem. Man ville herigennem undgå uddannelsesplaner, hvor der det første år var 48 elevuger og det andet kun 32 elevuger.
	I § 4 åbnes muligheden for, at uddannelsen kan påbegyndes i op til 6 måneder efter, at et undervisningsforløb på den uddannelsesansvarlige skole er afsluttet.	Denne regel var bl.a. rettet mod elever, der kommer fra efterskoler, og som efter efterskoleopholdet starter på en ordinær ungdomsuddannelse - men som inden for det første halve år finder ud af, at de ikke er i stand til at klare eller er motiverede for den pågældende uddannelse. De har hermed en mulighed for at blive "opsamlet".
	I § 25 bestemmes, at tilskud til køb af uddannelse følger den enkelte elev og det præciseres, at tilskuddet kun kan bruges til pæ-dagogisk tilrettelagte aktiviteter.	Denne regel skulle bl.a. øge den økonomiske gennemskuelighed, dvs. spørgsmålet: "hvad koster en elev på FUU?". Derudover hindrer reglen også, at skoler kan spekulere i at tilbyde visse elever meget dyre forløb.
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgø-relse om statens uddannelsesstøtte indtil kandidatgrad af 17. december 1997	I §12, stk. 3, tilføjes, at udover en gymnasial uddannelse, forhindrer følgende ungdomsuddannelser, at der gives SU til en fri ungdomsuddannelse: erhvervsuddannelse, faglært landmand, fodterapeut, fri ungdomsuddannelse, grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, informatikassistent, maskinskolernes værkstedsskoler, skibsassistent, skipperskoleuddannelser og vildtforvalter	Baggrunden var bl.a. et ønske om at præcisere målgruppen og at forhindre "dobbeltungdomsuddannelse".
Bekendtgørelse nr. 142 af 25. februar 1998	Bekendtgørelse om regnskab og revision for tilskud i henhold til lov om Den Fri Ungdomsuddannelse.	Baggrunden var et ønske om at skærpe kontrollen. Dels skal de uddannelsesansvarlige skoler udarbejde separat regnskab for deres FUU-virksomhed, dels skal skolernes revisorer attestere alt, der bliver indsendt til Undervisningsministeriet og sekretariatet.
Bekendtgørelse nr. 1070 af 18. december 1997	I § 2 bestemmes, at mindst halvdelen af elevugerne skal være skolebaseret undervisning.	Baggrunden var, at de oprindelige 40 skolebaserede elevuger hang sammen med en forventning om, at hovedparten af uddannelsesplanerne ville være på 2 år, men det har vist sig, at en FUU-plan i gennemsnit er på lige under 100 uger.
	Dele af private uddannelser, hvortil der anvendes tilskud efter lovens § 11, stk. 1, kan kun indgå som skolebaseret undervisning efter indstilling fra Fællesrådet til Undervisningsministeriet.	Baggrunden var, at det dels var et uklart område, idet Undervisningsministeriet ikke har det økonomiske og pædagogiske opsyn med skolerne, som de har med skoler, der modtager direkte taxametertilskud. Dels kom der forskellige vurderinger på de samme private kurser fra de forskellige uddannelsesansvarlige skoler - nogle vurderede således, at et kursus levede op til bekendtgørelsens parametre og andre, at det selvsamme kursus ikke levede op til kravene.
	I § 3 bestemmes, at forberedelsestiden højst kan udgøre 3 timer pr. undervisningstime.	Det havde hidtil været vejlederens opgave - med udgangspunkt i den enkelte elev og dennes uddannelsesplan - at vurdere den nødvendige forberedelsestid.Behovet for præciseringen havde baggrund i, at Undervisningsministeriet så eksempler i retning af "1 undervisningstime og dertil 34 forberedelsestimer". Forklaringen på denne fordelingsmodel fra de uddannelsesansvarlige skolers side var givetvis, at privatundervisning på nogle af de kreative områder er temmelig dyr, og at denne model dermed begrænsede elevernes egenbetaling.
Bekendtgørelse nr. 831 af 9. november 1999	I § 34 bestemmes, at første halvdel af vejledningstilskuddet udbetales på grundlag af oplysninger fra Fællesrådet om anmærkningsfrie uddannelsesplaner, og anden halvdel udbetales på grundlag af et anmærkningsfrit uddannelsesbevis.	Undervisningsministeriet tillægger hermed Fællesrå-det - der i forvejen udsender kvitteringsbreve - ansvaret for at vejledningstilskuddet og § 11, stk. 1, bliver udbetalt på korrekt grundlag. Baggrunden var, at Undervisningsministeriet i en række tilfælde opdager, at der er udbetalt vejledningstilskud og § 11 stk. 1 midler til planer, der efter ministeriets vurdering ikke levede op til krav i lov og bekendtgørelse.
	I § 37 bestemmes, at Fællesrådet løbende og senest en måned efter modtagelsen skal vurdere uddannelsesplanerne i forhold til reglerne om Den Fri Ungdomsuddannelse.	Baggrunden var, at fællesrådets vurdering (jf. Ændringen i § 34 nævnt ovenfor) af en uddannelsesplan er afgørende for, om en skole kan få tilskud eller ej. Derfor må skolen kunne regne med en frist på en sådan tilbagemelding.
	Det bliver lovpligtigt at bruge standardformularer til uddannelsesplaner og -beviser med henvisning til § 6, stk. 2.	Baggrunden var et ønske fra sekretariatet om standardoplysninger og større ensartethed i planerne. Det var her erfaringen, at planernes udformning hidtil i for stort omfang havde haft forskelligt og individuelt præg. Der vurderedes at der var behov for ensartethed/ standardisering - således at planerne i højere grad kunne "læses" og forstås uden for FUU-systemet.

PLS RAMBØLL Management vurderer, at de ovenfor nævnte ændringer i uddannelsens lovgrundlag overordnet kan karakteriseres således:

En stor del af lovændringerne kan karakteriseres som præciseringer, hvor målet har været at sikre, at indholdet af FUU-forløbene er i overensstemmelse med Den Fri Ungdomsuddannelses idégrundlag og at eleverne tilhører uddannelsens målgruppe. Eksempelvis reglen om at en fri ungdomsuddannelse tidligst kan begynde efter et undervisningsforløb på 4 uger, omregnet til fuldtid på den uddannelsesansvarlige skole. Denne regel er gennemført for at sikre, at unges start på uddannelsen og samarbejdet med vejlederen ved den uddannelsesansvarlige skole bygger på et reelt kendskab hos vejlederen til eleven og dennes ønsker. De gennemførte regelændringer repræ-senterer en detaljering af kravene til et FUU-forløbs opbygning, herunder antallet og opgørelsen af elevuger m.v.

En del af ændringerne kan karakteriseres som "opstramninger", der har skullet hindre elever eller uddannelsesansvarlige skoler i at spekulere i anvendelsen af Den Fri Ungdomsuddannelse.

Derudover er der, siden Den Fri Ungdomsuddannelses etablering, sket en øgning af formkravene til uddannelsesplanernes udformning og formalisering af deres godkendelse. Fra januar 2000 har det været fastlagt, at Fællesrådet har kompetencen til at godkende uddannelsesplanerne, og at en plan først er gyldig, når den har status af at være "anmærkningsfri". Der er samtidig gennemført en større standardisering af planernes udformning, idet skolerne efter 1. januar 2000 har pligt til at anvende standardformularer til uddannelsesplaner og beviser.

Derudover er der sket en løbende modernisering af infrastrukturen for uddannelsens administration. Undervisningsministeriet påbegyndte i sommeren 1999 udviklingen af et indberetningssystem via Internettet. I oktober 1999 testede de første 6 skoler systemet og kom med deres kommentarer til systemet. Derefter blev der ændret lidt i systemet og i december 1999 fik skolerne tilbudt at indberette §11 tilskud elektronisk. I begyndelsen var der ikke ret mange skoler benyttede sig af det, hvilket til dels vurderes at skyldes nervøsitet for år 2000-problemet således at skolerne var bange for at miste det elektronisk indberettede.

Ved 1. kvartalsindberetning pr. 15. marts 2000 var dette billede ændret, idet 82% af ansøgningerne om §11 tilskud blev modtaget af Undervisningsministeriet i elektronisk form. For 3. kvartal er ca. 90% indberettet elektronisk.

I år 2001 vil Undervisningsministeriet tilbyde alle skoler at indberette uddannelsesplanerne elektronisk. Systemet vil have indbygget automatiske kontrolmekanismer, der skal bidrage til at sikre, at de udformede uddannelsesplaner opfylder loven og bekendtgørelsen.

I de følgende afsnit behandles, hvorledes de uddannelsesansvarlige skoler og vejlederne oplever Den Fri Ungdomsuddannelses regelgrundlag og vilkårene for at udbyde uddannelsen.

7.3. Uddannelsesansvarlige skolers oplevelse af vilkårene for at udbyde Den Fri Ungdomsuddannelse

I det følgende præsenteres resultaterne fra en delundersøgelse af uddannelsesansvarlige skolers vilkår for at udbyde Den Fri Ungdomsuddannelse.

Delundersøgelsen fokuserer på de uddannelsesansvarlige skolers oplevelse af deres økonomiske og administrative vilkår i forbindelse med at udbyde Den Fri Ungdomsuddannelse. I forlængelse heraf undersøges det, hvilke forslag skolerne har til, hvordan disse vilkår kan forbedres. Endvidere er bestyrelsen for Landsforeningen af Uddannelsesansvarlige Skoler (LAUS) blevet interviewet og har kommenteret delundersøgelsens resultater og givet deres vurdering af de uddannelsesansvarlige skolers vilkår i relation til de problemstillinger delundersøgelsen behandler.

Delundersøgelsens datagrundlag omfatter 50 kvalitative telefoninterview med relevante personer fra uddannelsesansvarlige skoler. Gruppen af skoler er udvalgt således, at den både indeholder uddannelsesansvarlige skoler med mange igangværende uddannelsesplaner, skoler med få planer, samt skoler der er stoppet som uddannelsesansvarlige skoler. Interviewene er foretaget i oktober måned 2000.

De følgende afsnit fokuserer på, hvilke barrierer der opleves af de uddannelsesansvarlige skoler i relation til at udbyde Den Fri Ungdomsuddannelse. Resultaterne tager udgangspunkt i skolernes svar på spørgsmålet: "Hvad oplever skolen som den væsentligste barriere for at udbyde FUU?" Vi har gennemgået skolernes svar og opdelt de nævnte barrierer i temaer. Disse er præsenteret nedenfor med de hyppigst nævnte først. Det skal nævnes, at alle skoler fremhæver mere end en af de nedenstående barrierer.

1. Administration og ajourføring

Den hyppigst nævnte barriere for de uddannelsesansvarlige skoler er det administrative arbejde. Det fremhæves, dels at der er for meget administrativt arbejde forbundet med uddannelsen, og dels at det administrative arbejde er svært og kompliceret. Det administrative arbejde karakteriseres som en "tidssluger", der optager tid, man hellere ville bruge på at vejlede eleverne. Udtalelser som: "Det er et kæmpe bureaukrati med forskellige skemaer, der skal sendes frem og tilbage inden godkendelsen", er meget karakteristiske.

Ud over det økonomisk administrative arbejde oplever skolerne endvidere, at det er forbundet med meget administrativt arbejde at følge med i love og bekendtgørelser om FUU. Oplevelsen af denne barriere beskrives i følgende udtalelse: "Der kommer hele tiden nye tiltag, satser og vilkår for FUU. Det er det allermest tidskrævende at holde sig ajour, når alting ændres hele tiden, vi bruger alt for megen tid på at følge med i ændringer og opdateringer".

Bestyrelsen for LAUS er blevet spurgt om sin vurdering af skolernes vilkår for at udbyde FUU og er generelt enig i skolernes oplevelse. LAUS vurderer at det administrative arbejde forbundet med FUU er omfattende og anfører herunder, at arbejdet for mange skoler er forbundet med øgede revisorudgifter. LAUS vurderer, at uddannelsesansvarlige skoler med få FUU-elever ikke finder Den Fri Ungdomsuddannelse attraktiv at beskæftige sig med da det kræver for store ressourcer at holde sig ajour med de mange og indviklede regler for uddannelsen.

2. Økonomi

En meget stor del af skolerne fremhæver også, at det er en barriere for de uddannelsesansvarlig skoler, at de har dårlige økonomiske betingelser. De mener, at vejledningstilskuddet er for lavt. "Man bruger megen mere tid, end man får tilskud til. Pengene passer ikke med det stykke arbejde, der leveres. Man må acceptere, at det er en underskudsforretning", er en meget typisk udtalelse.

Især to typer barrierer nævnes som konsekvenser heraf: Dårlig vejledning og udelukkelse af de svage elever. Den dårlige vejledning bliver blandt andet begrundet med, at: "der kommer alt for mange elever pr. vejleder", og at "FUU-vejledningen bliver en bibeskæftigelse". Udelukkelsen af de svage elever forklares således: "det er et alt for lille vejledningstilskud i forhold til arbejdsindsatsen, derfor udelukkes de svage elever". Forklaringen lyder, at de svage elever er for tidskrævende, og der er således hverken tid eller råd til at lave uddannelsesplaner til dem.

Endvidere skal det pointeres, at samtlige skoler fra delundersøgelsen, der er stoppet som uddannelsesansvarlige, begrunder deres ophør i netop disse økonomiske og administrative betingelser.

LAUS anfører, at det er deres oplevelse at flere skoler fortæller, at hvis de skal leve op til intentionerne med FUU, kræver det frivilligt og ulønnet arbejde af der kan omfatte følgende: a. Besøge elever overalt i Danmark under de forskellige uddannelsesdele.

b. Optag af ressourcesvage elever, som er særligt vejlednings- og opfølgningskrævende.
c. Samarbejde med andre erhvervsgrupper såsom socialrådgivere, psykologer, læger og andre studievejledere.
d. Oplysningsarbejde mht. FUU på forskellige kurser og møder.
e. Vejledningssamtaler, som fører til videre visitering til andre ungdomsuddannelser.

3. Lovgivning om FUU

Et overvejende flertal af skolerne fremhæver, at lovgivningen udgør en stor barriere i dagligdagen. Flere nævner, at den er svær at forstå og tolke. Derudover fremhæver de fleste, at den ikke er udarbejdet "i relation til praksis". Det vil sige udarbejdet af "folk med kendskab til praksis". Den generelle holdning blandt skolerne er således, at lovgivningen på forskellige områder er uhensigtsmæssigt udformet for deres daglige arbejde.

Det eksempel, der oftest fremhæves i denne forbindelse, er reglerne for færdiggørelsen uddannelsesplaner. "Der skal være udarbejdet en færdig uddannelsesplan fra start. Der burde være mulighed for at udarbejde en plan med 'huller' i, da eleverne ikke ved, hvad de ønsker at lave om 2-3 år. Derfor skal planerne ofte revideres, og det giver ekstra administrativt arbejde".

4. Manglende netværk

Manglende netværk fremhæves af størsteparten af skoler som en stor barriere for det daglige arbejde. Det gælder både sociale netværk og informationsnetværk. I relation til de manglende sociale netværk, fremhæves især vejlederens isolering fra omverdenen som en væsentlig barriere. "Man sidder meget alene", og "det er begrænset, hvad man kender til de andre skoler", er typiske udsagn her.

Det manglende informationsnetværk beskrives derimod ved, at der mangler et centralt sted, hvor man kan søge informationer om: Hvilke tilbud, der findes, samt erfaringer med udenlandske kurser, etc. Her kommer den daglige barriere til udtryk eksempelvis gennem, "det er svært at vide, hvor man skal henvende sig, hvis man skal have hjælp.

5. Uddannelsens ry

Et flertal blandt skolerne fremhæver, at det er en stor barriere for de uddannelsesansvarlige skoler, at Den Fri Ungdomsuddannelse har et dårligt ry. Både i mediernes fremstilling af uddannelsen, hos befolkningen generelt, og blandt vejledere og elever i folkeskolen. Og det er skolernes oplevelse, at ryet medfører barrierer i flere henseender.

Nogle skoler peger på, at ryet påvirker de nuværende FUU-elever. Dette synspunkt begrundes med, at eleverne i vejledningssituationen giver udtryk for problemer i forbindelse med det dårlige ry. "Det skaber altså problemer for eleverne, fordi de må kæmpe mod befolkningens holdning til FUU", fortæller flere vejledere.

Andre skoler fremhæver, at uddannelsens ryet påvirker tilstrømningen af elever, fordi ryet er med til at afholde potentielle elever fra at søge ind på Den Fri Ungdomsuddannelse.

Endelig peger andre skoler på, at effekten af det dårlige ry kommer til udtryk ved, at ryet har rodfæstet sig i folkeskolen blandt vejledere. Barrieren kommer, efter deres mening, til udtryk gennem en tendens til, at vejledere i folkeskolen ikke henviser elever til FUU i deres vejledning. Forklaringer som disse er meget typiske: "Der er manglende og fejlagtig vejledning om FUU i folkeskolerne", og "folkeskolen ikke vil se FUU som et reelt alternativ til ordinære ungdomsuddannelser".

7.3.1. Forslag til forbedring af de uddannelsesansvarlige skolers vilkår

Vi har endvidere stillet skolerne spørgsmålet: "Har skolen forslag til, hvad der kan forbedre uddannelsesansvarlige skolers muligheder og vilkår for at udbyde FUU?" De følgende forslag til forbedringsmæssige tiltag er anført dels af LAUS' bestyrelse samt de interviewede skoler.

Forslagene er præsenteret i det følgende med de hyppigst nævnte først:

1. Mindre administration

I forlængelse af den hyppigst nævnte barriere, ytres der blandt skolerne et stort ønske om færre administrative forpligtelser. To forslag er dominerende på dette område. Det ene forslag retter sig mod en effektivisering i form af mere elektronisk registrering og rapportering. En skole udtaler for eksempel: "Jeg kunne tænke mig en udvikling af det administrative, såsom onlineregistrering".

Det andet forslag retter sig mod en mindskelse af det administrative arbejde gennem decentralisering af ansvar. De skoler, der foreslår dette, mener, at en stor del af det administrative arbejde ikke har anden funktion end at "kontrollere skolerne". Og denne kontrol, synes flere skoler, er unødvendig. En typisk begrundelse for dette lyder: "Sekretariatet skal være en service for vejledere i stedet for en kontrol af vejledere. Man burde tage ordet "ansvarlig" ansvarligt og give de uddannelsesansvarlige skoler større ansvarlighed".

2. Højere vejledertilskud

En stor del af skolernes forslag til forbedringer retter sig mod et højere vejledertilskud. Begrundelserne hertil fordeler sig primært ved enten at gøre uddannelsen mere rentabel eller ved at få bedre tid til eleverne.

Det første ønske nævnes især af de større skoler, som eksempelvis siger: "Hvis man satte vejledningstilskuddet op, ville det blive nemmere at fastholde de unge. Det ville give en bedre kontakt i det daglige, der er slet ikke økonomiske ressourcer til personlig kontakt".

Det andet ønske gør sig overvejende gældende for de mindre skolers vedkommende. Begrundelser her lyder typisk: "Vi har ikke råd til at ansætte en specifik FUUvejleder, derfor bliver FUU en bibeskæftigelse, så vi har ikke tid til at holde os ajour med lovgivningen ved siden af vores almindelig arbejde".

Enkelte skoler nævner også, at et forhøjet tilskud vil kunne påvirke og udvide sammensætningen af FUU-elever. De mener således, "det ville åbne for større optagelse af de svage elever". Begrundelsen er, at de svage elever er langt mere tidskrævende end de stærke elever. Og på grund af den dårlige økonomi i uddannelsen, har man ikke råd til at udarbejde uddannelsesplaner for de svage elever.

3. Mere fleksibel udbetaling af vejledningstilskud

Forslagene om mere fleksible udbetalinger af vejledningstilskud retter sig både mod en strukturel ændring af, hvornår pengene udbetales, og mod en større fleksibilitet i beløbets størrelse.

Den første forslag omhandler således en ændring af den aktuelle udbetalingsstruktur, hvor halvdelen af vejledningstilskuddet udbetales, når uddannelsesplanen er udarbejdet, mens den sidste halvdel først udbetales, når eleven fuldender uddannelsen. Begrundelser lyder typisk: "Målet kunne sagtens være nået, uden at eleven gennemfører hele det planlagte forløb, og det er urimeligt at have brugt næsten 2 år, hvis eleven springer fra lige inden afslutning".

Det andet forslag, retter sig mod det store vejledningsbehov hos stærke og svage elever. Karakteristiske udtalelser her lyder: "De unge på en produktionsskole kan bruge op til et halvt år på at udforme en uddannelsesplan, mens andre elever har den i hovedet, når de møder op. De svage elever er meget mere tidskrævende", og "pengene skulle følge, hvor mange timer og ressourcer man bruger på en elev".

4. Bedre netværk

Efterspørgslen efter bedre netværk skal ses på baggrund af den oplevede barriere, at FUU-vejlederen arbejder meget isoleret og alene. Forslagene til netværk har det til fælles, at skolerne pointerer, at netværkene skal iværksættes centralt, og at de eksisterende netværk skal være lettere tilgængelige og mere opsøgende. Derudover kan skolernes ønsker inddeles i tre behov.

Det første forslag retter sig mod bedre og mere strukturerede lokale netværk af FUU- vejledere. I relation hertil beretter nogle af skolerne dog om gode velfungerende lokale netværk, hvorfor denne efterspørgsel primært er at finde i de mindre byer.

Det andet forslag vedrører mere landsdækkende centrale netværksløsninger. Det centrale netværk skal omfatte både uddannelsesansvarlige skoler, skoler der udbyder specifikke kurser til FUU, folkeskolevejledere etc. Skolernes begrundelser for dette er typisk, at: "vi mangler et centralt sted at henvende os, hvor man kan søge om hjælp. Jeg savner mere central struktur i vejledersamarbejdet, at der bliver oprettet nogle netværk centralt".

Det tredje forslag forekommer ikke nær så hyppigt om de to foregående. Det retter sig mod en lidt anden type netværk. Her handler det nemlig ikke primært om et socialt netværk, men i stedet om et netværk af viden og informationer. Forklaringer her lyder, der er "store mængder af skjult og usystematisk viden. Man burde samle den viden og information og koordinere netværk". Der er forskellige forslag til, hvad dette netværk af viden og erfaringer kunne indeholde, men de mest gennemgående er: Hvilke kurser, der udbydes hvor og hvornår, gode og dårlige erfaringer med kurser og især med hensyn til udenlandske kurser.

5. Bedre kommunikation med omverdenen

Mange skoler fremhæver som tidligere nævnt, at det generelle vidensniveau om Den Fri Ungdomsuddannelse er for lavt, unuanceret og fejlagtigt. I forlængelse heraf, ønsker flere skoler en mere målrettet indsats for at få fremstillet et mere helhedsorienteret og positivt billede af Den Fri Ungdomsuddannelse.

Nogle skoler mener derfor: "Vi skal arbejde mere aktivt med imagepleje, og vi skal blive bedre til at kommunikere de gode historier videre". Andre skoler fokuserer i højere grad på nødvendigheden af en ændring af holdningen i folkeskolen både blandt skolevejledere og elever: "FUU skal mere på banen i 8.-10. klasser med mere information, så uddannelsen kan blive et reelt alternativ til ordinære ungdomsuddannelser".

7.3.2. Øvrige faktorer der påvirker udbudet af FUU

Når interviewudsagnene fra de uddannelsesansvarlige skoler opdeles efter skolernes størrelse og geografiske placering, vurderer PLS RAMBØLL Management, at der tegner sig følgende overordnede mønstre.

Forskel mellem "land og by"

Et fællestræk for de uddannelsesansvarlige skoler, der ligger på landet, er at de fremhæver det som et stort problem, at der er et begrænset udbud af FUU, og dermed mellem kursustilbud og i variationerne af dem. Endvidere er der langt mellem de uddannelsesansvarlige skoler, hvorfor efterspørgslen af lokale netværk også er langt større her. Dette accentueres gennem følgende forklaring: "Det er et problem, at vi ligger på landet, og vi er et lille sted, hvor FUU ikke er særlig udbredt. Flere af vores problemer er egnsbestemte, for de små omegnskommuner har svært ved at udbyde FUU, så det bliver svært for de unge herfra, de må nærmest flytte til en større by". Men også enkelte af de mere centralt beliggende skoler har blik for problematikken: "Ude i randkommunerne er det rigtig svært for FUU".

Store/små skoler

Flere af skolerne fortæller også, at det kræver mellem 50-60 uddannelsesplaner for at "få det til at løbe rundt". Nogle skoler beliggende i større byer har således etableret et samarbejde om introduktionskurser, hvad man ikke på samme måde har mulighed for, når skolerne ligger med langt større geografiske afstande. Derfor er der en tendens til, at det også overvejende er de store uddannelsesansvarlige skoler, der har råd til at ansætte en særskilt FUU-vejleder. For de små skolers vedkommende: "Hænger det slet ikke sammen økonomisk, slet ikke for en lille skole med få uddannelsesplaner".

Samtidig gælder det også, at har man få uddannelsesplaner, er det også svært at opnå rutine, derfor fortæller nogle også, at "det føles indimellem som om, man skal starte forfra hver gang".

7.4. FUU-vejledernes arbejdsgrundlag

7.4.1. Vejlederes arbejdsopgaver og tidsforbrug

I det følgende præsenteres udvalgte resultater fra undersøgelsen blandt vejledere i 1999, som belyste vejledernes arbejdsvilkår, arbejdsopgaver og tidsforbrug.

Hovedparten (84%) af FUU-vejlederne er ansat som FUU-vejledere på deltid ved siden af deres øvrige arbejdsopgaver - typisk undervisning. De største andele af fuldtidsvejledere findes på ungdomsskoler (28%) og produktionsskoler (19%). På VUC og efterskoler er næsten udelukkende deltidsvejledere.

Er du vejleder på fuld tid eller deltid?

Tabel 7.1

Fuldtid	Deltid
16%	84%

Antal svar (N): 364.

Data fra 1999 En stor del af vejlederne (41%) er den eneste FUU-vejleder på den institution, de er tilknyttet. En tredjedel af vejlederne har en vejleder-kollega på institutionen, mens en fjerdedel har to eller flere.

Hvor mange FUU-vejledere er der på den institution, du er tilknyttet

Tabel 7.2

1 FUU-vejleder 2 FUU-vejledere 3 FUU-vejledere eller flere

41% 35% 24%

Antal svar (N): 367. Data fra 1999

Vejlederne har efterhånden opbygget en vis erfaring med uddannelsen. To tredjedele har således været vejledere to år eller mere, mens lidt under en tredjedel har været vejledere i 4 år i 1999 og dermed været med fra starten.

Hvor længe har du været FUUvejleder?

Tabel 7.3

Under 2 år 2-4 år 4 år eller længere

29% 41% 30%

Anm: Antal svar (N): 358. Data fra 1999

Erfaringen afspejler sig også i, at 57% af vejlederne har igangsat 6 uddannelsesplaner eller flere og en fjerdedel har igangsat over 20 planer. Hver tiende har på den anden side endnu ikke igangsat nogen uddannelsesplaner.

Ser man på antallet af afsluttede uddannelsesplaner, er erfaringsniveauet blandt vejlederne endnu begrænset. Tre fjerdedele af vejlederne har således afsluttet 5 uddannelsesplaner eller derunder, og 40% af vejlederne har endnu ikke afsluttet nogen uddannelsesplaner - en indikation af, at det selvoplevede erfaringsgrundlag, hvad angår færdige FUU-elever blandt vejlederne, endnu er begrænset.

35% af vejlederne har 1-5 elever i gang på Den Fri Ungdomsuddannelse. 28% af vejlederne har 6-20 elever i gang, mens 22% har over 20 elever i gang på uddannelsen. 16% af vejlederne har i øjeblikket ikke nogle FUU-elever i gang.

Uddannelsesplaner og aktive elever

Tabel 7.4

Udformede uddannel-
sesplaner Afsluttede uddannel sesplaner Elever i gang

0 planer/elever 12% 40% 16%

1-5 planer/elever 30% 35% 35%

6-20 planer/elever 31% 18% 28%

Over 20 planer/elever
26% 8% 22%

Antal svar (N)
367 355 361

Data fra 1999

Vejlederne har endvidere svaret på, i hvilket omfang de må påtage sig forskellige rol ler som eksempelvis "socialrådgiver" eller "mor og far" i forbindelse med vejledningen af de unge.

Svarene viser, at vejlederne helt overvejende oplever studievejlederrollen som den funktion, de oftest optræder i - hele 94% af vejlederne vurderer således, at de i stort eller et vist omfang oplever at påtage sig rollen som studievejleder i forbindelse med vejledningen.

At vejlederjobbet også har mange sociale aspekter ses af, at hele 65% af vejlederne tilkendegiver, at de i stort (18%) eller i et vist omfang (47%) oplever at skulle påtage sig rollen som socialrådgiver. Knap halvdelen af vejlederne angiver da også, at de i stort eller et vist omfang fungerer som psykolog i forbindelse med vejledningen. Den funktion, som vejlederne omvendt oplever som værende den mindst vægtige, er rollen som arbejdsgiver i forhold til private udbydere - over halvdelen af vejlederne tilkende giver således, at de kun i begrænset omfang (33%) eller slet ikke (23%) påtager sig denne rolle.

I hvilket omfang oplever du, at du må påtage følgende roller som FUU-vejleder, når du vejleder FUUelever/ansøgere?

Tabel 7.5

I stort omfang I et vist omfang I begrænset omfang Slet ikke Ved ikke Total Antal svar

Studievejleder 69% 25% 4% - 2% 100% 350

Psykolog 10% 38% 39% 11% 3% 101% 337

Socialrådgiver 18% 47% 28% 5% 2% 100% 344

"Far/mor" 9% 32% 38% 18% 3% 100% 339

Arbejdsgiver i forhold til private udbydere 6% 24% 33% 23% 14% 100% 329 Data fra 2. delrapport Vejledernes oplevelse af, hvilke roller de påtager sig, afhænger af hvilke institutioner de er tilknyttet. Rollerne som psykolog og socialrådgiver opleves fx i væsentlig større udstrækning af vejledere på daghøjskoler og produktionsskoler end vejledere på VUC og efterskoler. På efterskoler og andre skoler er rollen som far/mor på den anden side mere udbredt end på andre skoler.

7.4.2. Vejledernes vurdering af regelgrundlaget for FUU

Vi har i 1998 bedt vejlederne om deres vurdering af forskellige aspekter af regelgrund laget for FUU. Af svarene fremgår det, at relativt store andele af vejlederne ikke er tilfredse med klarheden og gennemskueligheden af FUU-regelgrundlaget og tilskuds reglerne. Sammenlagt 76-81% svarer nej/både-og til, hvorvidt reglerne er klare og gennemskuelige.

Omvendt finder hovedparten (66%) at der er et velfungerende samspil mellem de ud dannelsesansvarlige skoler/vejledere på den ene side og Fællesrådets Sekretariat på den anden side.

Tallene viser ligeledes, at vejlederne i højere grad finder, at de uddannelsesansvarlige skoler får den fornødne administrative støtte fra Fællesrådets Sekretariat sammenlig net med den administrative støtte fra Undervisningsministeriet.

Oplever du som vejleder følgende ved FUU?

Tabel 7.6

Ja Både
og Nej Ved ikke Antal svar

At FUU-regelgrundlaget er klart og gennemskueligt 19% 55% 26% 1% 370

At tilskudsreglerne er klare og gennemskuelige 23% 45% 31% 1% 368

At FUU-reglerne understøtter lovens overordnede mål 39% 44% 11% 6% 358

At FUU-reglerne passer godt sammen med anden lovgivning, og at der ikke er grænsefladeproblemer i forhold til tilstødende lovgivning 18% 38% 17% 27% 359

At der er et velfungerende samspil mellem uddannelsesansvarlige skoler/vejledere på den ene side og Fællesrådets sekretariat på den anden side 66% 25% 3% 6% 367

At de uddannelsesansvarlige skoler få den fornødne administrative støtte fra Fællesrådets sekretariat 49% 31% 11% 9% 367

At de uddannelsesansvarlige skoler få den fornødne administrative støtte fra Undervisningsministeriet 26% 33% 24% 17% 367

At der er en klar arbejdsdeling mellem Fællesrådets Sekretariat og Undervisningsministeriet 20% 28% 17% 36% 364

Data fra 1. delrapport

Overordnet er vejlederne begrænset tilfredse med FUU-lovgivningens klarhed. Tallene viser, at store andele af vejlederne svarer "både og" eller "nej" til, hvorvidt FUUregelgrundlaget er klart og gennemskueligt (81% svarer både og eller nej), eller hvorvidt tilskudsreglerne er klare og gennemskuelige (76% svarer både og eller nej). Svarene indikerer, at det mest er reglernes administrative mangel på klarhed vejlederne ikke er tilfredse med, mere end det er reglernes indhold. En relativt større andel finder således, at FUU-reglerne understøtter lovens overordnede mål (39% svarer ja, mens 11 svarer nej).

18% finder, at FUU-reglerne passer godt sammen med anden lovgivning, og at der ikke er grænsefladeproblemer i forhold til tilstødende lovgivning, mens en ret stor andel (38%) svarer "både og". En stor andel (27%) har svaret ved ikke, hvilket indikerer at problemstillingen ikke siger alle vejledere noget.

De afholdte fokusgruppemøder blandt vejledere i 1998 omfattede også drøftelser vedrørende vejledernes vurdering af deres administrative arbejdsgrundlag. Vejledernes kritik af deres administrative arbejdsgrundlag samler sig overordnet om følgende områder:

Vejlederne anfører, at de nuværende FUU-reglers krav om, at skolebaseret undervisning skal indlede selve FUU-forløbet, har et uhensigtsmæssigt "sammenstød med reglen om, at unge under 18 år ikke kan blive optaget eller få tilskud til højskoler, daghøjskoler m.v.". Ifølge vejlederne fører dette til, at en del af de unge under 18 år ikke har andre muligheder end produktionsskoler. En del vejledere foreslår derfor, at FUU-reglerne kunne ændres eller modificeres for personer under 18 år, således at denne aldersgruppe fik mulighed for at indlede deres FUUforløb med en praktikperiode først.

En del vejledere anfører endvidere, at kravet om, at skolebaseret undervisning skal indlede selve FUU-forløbet, kan have haft den konsekvens, at FUU nu opleves som mindre attraktivt af de, som søger den på grund af skoletræthed.

Vejlederne finder generelt, at der er behov for effektivisering af de regnskabsmæssige procedurer for indberetning af oplysninger ved hjælp af edbprogrammer m.v.

At det er tidskrævende at administrere reglen om, at der højest kan hjemtages 40 ugers tilskud inden for 12 måneder til hver elev til køb af uddannelsesdele, der ikke er offentligt finansierede. For en del elever begrænser det ifølge vejlederne mulighederne for fleksibelt at placere forskellige delforløb.

Vejledernes oplevelse af vanskelighederne ved at fortolke og administrere FUUreglernes krav til antallet af elevuger m.v. deles på en række punkter af Fællesrådets sekretariat. Sekretariatet anfører, at eksempelvis reglen om minimum 40 ugers aktivitet i visse tilfælde resulterer i meget konstruerede og ikke særlige pædagogisk optimale forløb. For eksempel optræder der ofte i uddannelsesplaner, der indeholder 39 elevuger med kvalificeret undervisning - set i forhold til uddannelsesmålet - et 1- uges eget projekt eller en 1-uges praktik - uden synlig pædagogisk værdi. Ligeledes opleves det, at reglerne om stop for overførsel af uforbrugte § 11-midler mellem elever har voldt skolerne en del regnskabsmæssige problemer.

Sekretariatet oplyser, at ca. 30% af de uddannelsesplaner, der indsendes til godkendelse, ikke i første omgang kan passere som "anmærkningsfri", men er behæftede med større eller mindre fejl og mangler.

Med hensyn til hvorvidt der er grænsefladeproblemer mellem FUU-lovgivningen og anden lovgivning vurderer Fællessekretariatet, at FUU-vejledere typisk oplever, at det altid vil rumme udfordringer at tilpasse et givet FUU-forløb til andre uddannelsers regler. Da et FUU-forløb er så individuelt tilrettelagt og er stykket sammen af talrige delaktiviteter, vil det altid repræsentere en udfordring både at opfylde FUU-reglernes krav om et bestemt antal elevuger m.v. og andre uddannelsers/institutioners regler for uddannelsesstart, fremmødekrav m.v.

Der kunne her spørges, om SU-lovgivningens grænseflader til Den Fri Ungdomsuddannelse er forbundet med problemer. Da et FUU-forløb er sammensat af mange forskellige delforløb, hvor SU-ens udbetaling er langt mere kompliceret end ved en ordinær, sammenhængende uddannelse, kunne der i udgangspunktet forventes problemer. Fællesrådets Sekretariat vurderer dog, at der ikke har været særlige problemer og at der har været et velfungerende samarbejde med SUstyrelsen.

7.4.3. Udbud og samarbejde med underleverandører

FUU-vejlederne har i 1999 givet deres vurdering af udbudet af uddannelsestilbud til FUUeleverne.

Hvordan vurderer du generelt udbudet af kurser, uddannelsesforløb og praktikophold for FUU-elever med hensyn til antal og indhold ?

Tabel 7.7

Meget tilfreds-
stillende Tilfreds stillende Hver ken/
eller Utilfreds stillende Meget utilfreds stillende Ved ikke Antal svar (N)

Antal 10% 63% 12% 3% 1% 11% 342

Indhold 6% 58% 21% 2% 1% 13% 332

Data fra 2. delrapport

Undersøgelsen viser, at vejlederne overvejende er tilfredse med såvel antallet som indholdet af de kurser, uddannelsesforløb og praktikophold, det er muligt at tage i for bindelse med FUU. 73% af de adspurgte vejledere er således meget tilfredse eller tilfredse med antallet af de tilbud som eleverne har. En lidt mindre andel af vejlederne (64%) er ligeledes tilfredse med indholdet af tilbudene. Her er der dog en relativt stor gruppe, som hverken er tilfredse eller utilfredse (21%).

På fokusgruppemøder samt i kommentarer i spørgeskemaundersøgelsen har vejle derne generelt udtrykt tilfredshed med udbudet, undtagen på et enkelt område. Det drejer sig antallet af skoletilbud for unge under 18 år, hvor udbudet betegnes som sparsomt. Det bliver således påpeget, at eleverne reelt kun kan vælge at komme på produktionsskole. Direkte adspurgt svarer 39% af vejlederne, at der ikke er tilstrækkeligt med skoletilbud til elever under 18 år.

Er der tilstrækkeligt med skoletilbud til FUU-elever under 18 år?

Tabel 7.8

Ja Nej Ved ikke Total

17% 39% 44% 100%

Antal svar (N): 354. Data fra 2. delrapport.

En tredjedel af vejlederne mener, at der er områder, hvor uddannelsesudbudet er for begrænset. Især fremhæves følgende områder:

Specialundervisning for bogligt svage og udviklingshæmmede

Håndværksfag

Frilufts/udendørsfag

Kreative uddannelser

Ser man på de uddannelsesansvarlige institutioners samarbejde med private kursusudbydere, viser undersøgelsen, at hver sjette vejleder har haft problemer med, at deres institution er kommet til at betale for et afbrudt FUU-forløb hos private udbydere.

Hovedparten af disse (60%) har kun oplevet det en enkelt gang, men hver fjerde af de vejledere, der har oplevet at komme til at betale for et afbrudt FUU-forløb hos private udbydere, har oplevet det tre gange eller flere.

Har du været udsat for, at din institution er kommet til at betale for et afbrudt FUUforløb hos private udbydere?

Tabel 7.9

Ja Nej Ved ikke Total

16% 78% 6% 100%

Antal svar (N): 354. Data fra 2. delrapport.

Hvis ja, hvor mange gange?

Tabel 7.10

1 gang 2 gange 3 gange 4 gange 5 gange eller derover Total

60% 15% 14% 6% 6% 101%

Antal svar (N): 52. Data fra 2. delrapport.

For omkring halvdelen af de vejledere, der er kommet til at betale for et afbrudt forløb hos private kursusudbydere, har dette i høj grad eller i nogen grad haft indflydelse på holdningen til at anvende private udbydere. I ligeledes omkring halvdelen af tilfældene har det dog kun haft en ringe grad af indflydelse eller slet ingen.

Elevernes oplevelse af mødet med private kursusudbydere er undersøgt i 2000. Her svarer 58% af eleverne, at de under deres FUU-forløb har modtaget undervisning af danske private kursusudbydere.

Eleverne er overordnet rimeligt tilfredse med den undervisning, de har modtaget hos de private kursusudbydere. 59% af eleverne angiver således, at undervisningen i høj grad var af god kvalitet, og 75-90% af eleverne vurderer generelt, at de private udbydere i høj grad eller i nogen grad levede op til de opstillede mål. På den anden side angiver 18% af eleverne at de private kursusudbydere i ringe grad eller slet ikke levede op til det de lovede, mens hver sjette elev ikke oplevede, at der var en plan for undervisningen eller at de fik faglig tilbagemelding i forbindelse med undervisningen.

Synes du generelt de private kursusudbydere/skoler levede op til følgende?

Tabel 7.11

I høj grad I nogen grad I be-
grænset grad Slet ikke Ved ikke Antal svar (N)

Havde opstillet klare mål for uddan-
nelsen
51% 36% 10% 3% 1% 477

Levede op til det de lovede 48% 34% 11% 7% 1% 474

At undervisningen var af god kvalitet 59% 29% 8% 3% 0% 470

At du havde indflydelse på undervisningen 39% 34% 18% 8% 0% 463

At der var en plan/et skema for undervisningen 52% 31% 10% 6% 1% 471

At du fik tilbagemelding/faglig bedømmelse i forbindelse med undervisningen 51% 31% 12% 5% 2% 473

Data fra 2000.

7.4.4. Det lokale FUUsamarbejde

I dette afsnit belyses det lokale FUU-samarbejde i form af netværkssamarbejde, samarbejde med vejledere uden for FUU og deltagelse i informationsaktiviteter. Analysen er baseret på undersøgelserne blandt vejledere forud for 2. delrapport i 1999.

To tredjedele af vejlederne deltager i et lokalt netværkssamarbejde om FUU. Dette afhænger overraskende nok ikke af, om de er fuldtids- eller deltidsvejledere. Derimod er der en generel tendens til, at jo flere elever man er vejleder for, des hyppigere deltager man i netværkssamarbejde om FUU.

Deltager du i et lokalt netværkssamarbejde om FUU?

Tabel 7.12

Ja Nej Ved ikke Total

63% 36% 1% 100%

Antal svar (N): 354. Data fra 2. delrapport.

Fokusgruppemøderne med vejlederne viste i lighed med spørgeskemaundersøgelsen, at der blandt vejlederne er en forholdsvis høj grad af formaliseret netværkssamarbejde. Netværkssamarbejde er dog tidskrævende, hvilket er et problem for deltidsvejledere, som har andre gøremål og undervisning. Vejlederne bruger bl.a. netværkssamarbejdet til:

At få information og skabe sig et overblik over reglerne samt tolkningen af disse

At udveksle erfaringer

At få inspiration til vejlederrollen

At skabe fælles holdninger til, hvad man som vejleder vil være med til at finansiere, så vejlederne ikke spilles ud mod hinanden af elever, der vil have finansieret forskellige ting

At skabe ensrettede retningslinier i forhold til udbyderne.

Vejlederne er generelt enige om, at den største barriere mod netværkssamarbejdet er manglende tid og store afstande, hvilket også kom til udtryk gennem en generel enighed om, at netværksmøder ikke skal holdes mere end hver anden måned.

Som det fremgår af tabel 7.13, er vejlederne generelt tilfredse med det lokale netværkssamarbejde. 55% mener således, at samarbejdet fungerer tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. Tilfredsheden er størst blandt fuldtidsvejledere og vejledere med længere erfaring som FUU-vejledere.
Hvordan synes du, dette netværkssamarbejde fungerer?

Tabel 7.13

Meget til-
fredsstil-
lende Tilfredsstil-
lende Hverken/
eller Utilfredsstil-
lende Meget util fredsstil lende Ved ikke Total

14% 41% 22% 7% 2% 14% 100%

Antal svar (N): 271. Data fra 2. delrapport

En stor del af vejlederne har endvidere et samarbejde med vejledere uden for FUU regi. Det drejer sig fortrinsvis om kommunale ungdomsvejledere (73%), vejledere på andre ungdomsuddannelser (66%) samt vejledere i grundskolen (49%).

Har du samarbejde med andre vejledere uden for Den Fri Ungdomsuddannelse?

Tabel 7.14

Ja Nej Total

81% 19% 100%

Antal svar (N): 350

Hvis ja, hvem?

Tabel 7.15

Procent Antal svar

Kuratorer
33% 92

Kommunale ungdomsvejledere 73% 202

Vejledere I grundskolen 49% 134

Vejledere på andre ungdomsuddannelser 66% 183

Andre 35% 97

Data fra 1999. Det har været muligt at angive flere svar.

Undersøgelsen viser endelig, at vejlederne i en vis udstrækning deltager i forskellige informationsaktiviteter med det formål at oplyse om FUU.
Hvor ofte deltager du i planlagte aktiviteter, hvor du informerer om Den Fri Ungdomsuddannelse?

Tabel 7.16

1 gang om ugen 1 gang hver 14. dag 1 gang om måneden 1 gang hver anden måned 3-4 gange om året Sjæld-
nere Ved ikke Total

5% 5% 14% 8% 32% 30% 6% 100%

Antal svar: 358. Data fra 2. delrapport.

En stor del af vejlederne har et forholdsvis begrænset deltagelsesniveau på 3-4 gange om året eller sjældnere (62%). Der er dog en betragtelig andel på 24% som er mere aktive og deltager i sådanne aktiviteter en gang om måneden eller mere. Dette gælder især for fuldtidsvejledere.

Hvilke informationsaktiviteter er der tale om?

Tabel 7.17

Procent Antal svar

Møder med andre vejledere
66% 229

Informationsmøder på grundskoler med deltagelse af forældre og elever 28% 97

Uddannelsesmesser 16% 56

Andet 50% 173

Data fra 2. delrapport. Det har været muligt at angive flere svar.

Ser vi på typen af informationsaktiviteter, viser undersøgelsen, at FUU-vejlederne fortrinsvis deltager i møder med andre vejledere (66%). 28% af vejlederne deltager i informationsmøder på grundskoler, og 16% har deltaget i uddannelsesmesser. Halvdelen af FUU-vejlederne har angivet "andre" aktiviteter. Det drejer sig fortrinsvis om:

Møder med sagsbehandlere, kriminalforsorgen samt AF

Informationsmøder på ungdomsskoler, produktionsskoler, højskoler, m.m.

Personlige samtaler med elever og forældre

Lokale uddannelsesarrangementer, evt. på egen institution

Artikler og annoncer i aviser

Møder med praktiksteder.

På fokusgruppemøder med vejledere udtrykker vejlederne generelt, at informationsindsatsen fra centralt hold ikke er tilstrækkelig. Flere af vejlederne fremhæver, at de deltager i informationsaktiviteter, selvom det ikke er en del af deres job.

Det fremgår endvidere, at vejlederne vurderer mund-til-mund metoden som den vigtigste kilde til information. Derfor anbefales det at øge den personlige information enten ved deltagelse i uddannelsesaftener, uddannelsesmesser og lignende, hvor de potentielle elever kan stå ansigt til ansigt med en vejleder og få direkte svar på deres spørgsmål. Annoncekampagner, pjecer og lignende opfattes som værende af begrænset betydning i forhold til målgruppen.

7.4.5. Vejledernes efteruddannelsesbehov

Vejlederne har i 1998 vurderet tilstrækkeligheden af deres uddannelse/efteruddannelse. Det fremgår af resultaterne, at vejlederne generelt ikke finder deres uddannelse/ efteruddannelse tilstrækkelig. Sammenlagt 65% svarer nej (32%) eller bådeog (33%).

Er den uddannelse/efteruddannelse FUU-vejledere tilbydes tilstrækkelig?

Tabel 7.18

Ja 25%

Både-og 33%

Nej 32%

Ved ikke 10%

Antal svar (N): 366. Data fra 1. delrapport

En gennemgang af de uddybende kommentarer viser, at vejlederne peger på 3 overordnede kritikpunkter.

Det første kritikpunkt vedrørende vejledernes uddannelse og kvalifikationer går på, at det 4-dages grundkursus er alt for kortvarigt og giver en alt for overfladisk indføring i vejlederjobbet. For at dette kursus skal kunne fungere som indgang til jobbet som FUU-vejleder kræver det, at deltagerne har en anden vejlederuddannelse at støtte sig til. Der peges i øvrigt på, at en mere omfattende opfølgning på den indledende uddannelse er nødvendig, ikke mindst fordi regelgrundlaget for FUU ændres løbende.

Der er således flere vejledere, der ønsker at få mere information om de nye regler og om, hvordan de skal tolkes og omsættes til praksis. Det andet kritikpunkt går på, at kurserne ikke er niveaudelt efter deltagernes forskellige erfaringsbaggrund. Flere af de vejledere, der har arbejdet med vejledning af unge i uddannelsesspørgsmål i mange år, fandt niveauet for lavt, mens nogle af vejlederne, der ikke tidligere har arbejdet med vejledningsopgaver, gerne ville have haft en mere basal indføring i rollen som vejleder. Der er ligeledes en stor gruppe af vejledere, der ønsker at få styrket deres kvalifikationer i forhold til det generelle overblik over mulighederne inden for FUU; hvilke uddannelseselementer kan indgå i uddannelsen, og hvilke skoler udbyder disse uddannelser.

Det tredje kritikpunkt vedrører det konkrete indhold af kurserne. En stor del af vejlederne efterlyser mere uddannelse om selve rollen som vejleder. Det understreges, at dette er særligt vigtigt for vejledning under FUU, idet der er så vide muligheder for uddannelsens sammensætning, at vejlederen får et meget stort spillerum. Der efterlyses således i høj grad viden om vejledningsmetoder og en diskussion af vejlederetik. Flere vejledere efterlyser særligt vejledermetoder overfor svage elever, der har brug for megen personlig støtte og motivering i vejledningsforløbet. Herudover er der flere vejledere, der efterlyser viden om de administrative aspekter af FUU, viden om tilskudsmuligheder, herunder SU-systemet og viden om uddannelsesmuligheder i udlandet, som kan indgå i et FUU-forløb. Der efterlyses flere temakurser, der tager et enkelt tema op og går i dybden med dette.

Vejlederne har i 1999 i forlængelse af ovenstående vurderet deres eget behov for uddannelse og forbedring af kompetencer, ligesom de er stillet over for spørgsmålet om der burde etableres en obligatorisk vejlederuddannelse.

Er der områder, hvor du, som vejleder, især har behov for at forbedre dine kompetencer?

Tabel 7.19

Ja Nej Ved ikke Total

67% 15% 19% 101%

Antal svar (N): 348. Data fra 2. delrapport.

Størstedelen af vejlederne (67%) føler at de har behov for at forbedre deres kompetencer. Kun 15% mener, at de ikke har et sådant behov.

De kompetencer vejlederne mener, der kunne være behov for at forbedre, er i altovervejende grad viden om uddannelsessteder og skoler i Danmark og i udlandet. Flere vejledere anfører, at det er en jungle at finde rundt i alle de tilbud, der er på markedet, og særligt, hvis man kun er vejleder på deltid.

Lidt mindre hyppigt anfører vejlederne som i 1998, at de mangler viden om uddannelsens lovgrundlag, og om hvad man fx må give tilskud til, samt viden om SU-reglerne. Desuden efterspørges værktøjer til at hjælpe og vejlede de svagere elever samt hjælp til at blive bedre til rollen som studievejleder.

Bør der stilles krav om en decideret obligatorisk FUUvejlederuddannelse?

Tabel 7.20

Ja Nej Ved ikke Total

57% 22% 21% 100%

Antal svar (N): 354. Data fra 2. delrapport.

På spørgsmålet om der bør stilles krav om en decideret obligatorisk FUU-vejlederuddannelse, svarer 57% af vejlederne ja, mens 22% svarer nej. Der er størst tilslutning til kravet om en obligatorisk FUU-vejlederuddannelse blandt vejledere, der vejleder flest elever, ligesom disse jf. tidligere i større udstrækning føler, at der er områder, hvor de har behov for at forbedre deres kompetencer.

Er der behov for en form for "regional ambulancetjeneste", hvor de mere erfarne vejledere kan assistere de mere uerfarne vejledere?

Tabel 7.21

Ja, helt sikkert Ja, måske Nej Ved ikke Antal svar

28% 54% 7% 11% 100%

Antal svar (N): 354. data fra 2. delrapport.

Vejlederne er blevet bedt om at vurdere, om der er behov for en "regional ambulance-tjeneste", hvor mere erfarne vejledere kan assistere de mindre erfarne. 28% af vejlederne mener helt sikkert, at behovet er der, mens 54% i en vis udstrækning ser et sådant behov. Kun 7% mener ikke, der er behov for en regional ambulancetjeneste.

Denne side indgår i publikationen "Evaluering af Den Fri Ungdomsuddannelse " som kapitel 8 af 12
© Undervisningsministeriet 2001

Til sidens top