Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
[ Undervisningsministeriets logo ]

9. Kompetence- og kvalifikationsanalyse





I dette kapitel undersøges de kompetencer og kvalifikationer, som eleverne bibringes gennem uddannelsen. I første afsnit analyseres elevernes egne vurderinger af, hvilke personlige og faglige kompetencer de har opnået, mens andet afsnit analyserer dette med udgangspunkt i vejledernes vurdering. Endelig fremlægges resultaterne af en undersøgelse, foretaget blandt institutioner og virksomheder, som aftager FUU-elever.

9.1. Elevernes vurdering af opnåede kompetencer og kvalifikationer

I samtlige delundersøgelser, der siden 1998 er foretaget af FUU-eleverne, har PLS RAMBØLL Management søgt at belyse elevernes vurdering af, hvilke personlige og faglige kompetencer og kvalifikationer, som uddannelsen bibringer dem.

Samtlige af disse undersøgelser viser, at størsteparten af eleverne vurderer, at uddannelsen i høj grad er med til at udvikle eleverne på det personlige plan, og at de faglige kompetencer og kvalifikationer også styrkes. Resultaterne fra 2. delrapport viste endvidere, at den overvejende del (66%) af eleverne mente, at de ikke ville have kunnet styrke disse kvalifikationer gennem andre uddannelser end FUU. Resultaterne fra undersøgelserne gennemgås i det følgende - og ligesom i kapitel 8 er der også her tilstræbt en opdeling i elevernes "personlige udvikling/afklaring" og deres "faglige kvalifikationer/deres faglige afklaring". Det bør dog understreges, at denne opdeling er af analytisk karakter, og at der kan forekomme overlap i de fremhævede kompetencer og kvalifikationer.

Elevernes personlige udvikling og afklaring

Evalueringen har alle tre år vist, at de elever, som gennemgår et FUU-forløb, i høj grad oplever, at de udvikles personligt, og at denne personlige afklaring ofte er en forudsætning for den faglige afklaring.

I spørgeskemaundersøgelserne, der blev gennemført i 1998, blev såvel FUUelever som de unge i de ordinære ungdomsuddannelser, bedt om at angive, hvordan deres uddannelse især har udviklet dem som personer.

Tabel 9.1 viser, at FUU-eleverne i 1998 især fandt, at uddannelsen har gjort dem mere selvstændige og at den har udvidet deres horisont. I både undersøgelsen blandt FUU-elever samt i undersøgelsen blandt færdiguddannede elever fra 2000 ses samme mønster - dog er der her lidt færre FUU-elever der vurderer, at uddannelsen har udvidet deres horisont.19 Sammenligner man med de unge i ordinære uddannelser ses det, at disse unge også i høj grad finder, at deres uddannelse har gjort dem mere selvstændige, og at uddannelsen har udvidet deres horisont. Til forskel fra FUU-eleverne er unge i de ordinære ungdomsuddannelser derimod mere tilbøjelige til at angive, at uddannelsen har gjort dem mere klar over deres stærke og svage sider.

Hvad er det vigtigste FUU-uddannelsen/din ungdomsuddannelse har betydet for dig som person?

Tabel 9.1

Undersøgelse blandt FUU-
elever:
1998
Undersøgelse blandt FUU-
elever: 2000
Undersøgelse blandt færdig-
uddannede FUU-
elever 2000
Unge i de ordinære ungdoms-
uddannelser.
2000
Den har styrket min selvtillid 28% 32% 28% 29%
Den har gjort mig mere selvstændig 45% 41% 35% 49%
Den har gjort mig mere klar over, hvad der er mine stærke og svage sider 27% 27% 26% 40%
Den har givet mig nye interesser 19% 14% 12% 23%
Den har styrket min evne til at arbejde sammen med andre 14% 14% 10% 23%
Den har udvidet min horisont 37% 28% 30%   44%
Den har gjort mig bedre til at formulere mig 6% 5% 2% 21%
Den har gjort mig bedre til at tage ansvar 26% 19% 14% 33%

Anm. : Tabellen summer ikke til 100%, idet respondenterne har haft mulighed for at sætte tre krydser. Data fra 1. delrapport og 2000

Med udgangspunkt i undersøgelsen blandt FUU-elever fra 2000 har vi endvidere undersøgt, om der er et mønster i, hvad FUU'en betyder for elever med forskellig alder, køn og skolemæssige forudsætninger.

Resultaterne af denne analyse viser, at elevernes alder har stor betydning for, hvilke personlige kompetencer, de mener, er blevet styrket. Det er således karakteristisk, at jo yngre eleverne er, des mere tilbøjelige er de også til at angive, at uddannelsen har gjort dem mere selvstændige - 46% af de 15-20-årige vælger således at sætte ét af deres kryds her, mens kun 25% af eleverne over 31 år gør det samme. Omvendt er det karakteristisk, at jo ældre eleverne er, des mere tilbøjelige er de til at sætte ét af deres tre kryds ved, at uddannelsen har gjort dem mere klar over deres svage og stærke sider. En tilsvarende analyse med udgangspunkt i undersøgelsen blandt færdiguddannede FUU-elever viser tilsvarende tendenser.

Analysen af undersøgelsen blandt FUU-elever 2000 viser endvidere, at der er sammenhæng mellem hvilket karaktergennemsnit, eleverne havde, da de forlod folkeskolen, og deres vurdering af, hvilke personlige kompetencer, FUU'en særligt har været med til at udvikle. Særlig karakteristisk er det her, at jo lavere karaktergennemsnittet fra folkeskolen er, des mere tilbøjelige er eleverne til at angive, at FUU'en har styrket deres selvtillid. 40% af de elever, der har et karaktergennemsnit under 7 vurderer således, at uddannelsen har styrket deres selvtillid, mens det samme kun er tilfældet for 26% af eleverne med et snit over 9. Denne tendens er endnu mere udpræget i undersøgelsen blandt færdiguddannede FUU-elever.

Derudover viser resultaterne, at elevernes køn ikke kan siges at have nogen særlig betydning for, hvilke personlige kompetencer der styrkes.

Sammenfattende kan det således konkluderes, at de yngre elever gennem FUU især oplever, at være blevet mere selvstændige, mens de ældre elever især angiver, at de er blevet mere klar over deres svage og stærke sider. Endelig angiver elever, der har et lavt karaktergennemsnit fra folkeskolen, i langt højere grad end andre elever, at de har fået styrket deres selvtillid.

Resultaterne fra undersøgelsen blandt FUU-eleverne i 1998 viser endvidere, at deres personlige udvikling i høj grad også har drejet sig om at skabe klarhed omkring fremtidige mål, om øget modenhed, om at skabe et større socialt netværk, samt om udviklingen af en større livsglæde. Andre resultater peger ligeledes på, at FUU'en i høj grad virker afklarende: hele 81% af eleverne svarer således, at uddannelsen i høj grad eller i nogen grad har gjort dem afklarede med hensyn til hvilken uddannelse de fremover vil tage. Andre af de skriftlige kommentarer viser i den forbindelse, at afklaringen om job og uddannelse ofte sker, fordi eleven får mulighed for at afprøve forskellige ting i løbet af uddannelsen.20

I undersøgelsen blandt FUU-elever fra 1999 tilkendegav hele 83% af eleverne, at FUU'en har været gavnlig for deres personlige udvikling.

Har FUU udviklet dig personligt?

Tabel 9.2

I stort omfang I et vist
omfang
I begrænset
omfang
Slet
ikke
Ved
ikke
Total
52% 31% 9% 4% 4% 100%

Antal svar: 963. Data fra 2. delrapport

I undersøgelserne blandt FUU-elever og blandt de færdiguddannede FUU-elever fra 2000, er eleverne blevet bedt om at svare på, om FUU-forløbet har betydet andet for dem, end de personlige og faglige faktorer, som er nævnt i tabel 9.1 og tabel 9.4.21 Hertil svarede 47% af de færdiguddannede FUU-elever "Ja", mens 41% af FUU-eleverne i undersøgelsen fra 2000 også svarer bekræftende. Resultaterne af de to undersøgelser peger endvidere på, at de "andre" ting, der har haft betydning for eleven, typisk omhandler:

  • At eleven via FUU'en er blevet i stand til at gøre ting, som han eller hun ellers ikke ville have haft mulighed for. Heriblandt nævnes det, at uddannelsen har åbnet døre, man ikke selv kunne, at man fik kontakter i det rigtige miljø, eller at man via FUU'en er blevet i stand til at komme ind på en uddannelse, som man ellers ikke ville have kunnet komme ind på.
  • At eleven blev moden og afklaret gennem forløbet, at han/hun er blevet bedre til at omgås andre mennesker og mere udadvendt, og at han/hun har opnået en større tolerance og forståelse. En del skriver også, at de har lært disciplin, og at fungere efter samfundets spilleregler.
  • At eleven har fået tid - og pusterum - til, på en fornuftig måde at forholde sig til sin situation og dermed ro til at afklare de langsigtede ønsker. Mange skriver således 20 Se evt. kapitel 9 i 1. delrapport. også, at de ikke kun har fået en mulighed for at finde ud af hvad de ville, men også undervejs har måttet erkende, at der var veje, de ikke ville eller kunne betræde.
  • At eleven via FUU har ændret sit syn på uddannelse. Hvor videre uddannelse så-ledes før var utænkeligt, har FUU-forløbet gjort, at eleven nu ser mere uddannelse som en god mulighed.
  • At eleven turde prøve nye ting - dvs. turde sprænge grænser for sig selv eller sætte sig ud over de normer, man tidligere følte sig tvunget af.
  • At eleven har fået mod på livet og på at tage udfordringer op, som man måske før ville have ladet ligge.
  • At eleven er blevet fagligt dygtigere inden for sit område eller har lært nogle vigtige færdigheder, fx engelsk.
  • At eleven gennem FUU-forløbet har fået en elevplads, et fast job eller i færre tilfælde selv åbnet egen virksomhed.

Endelig anfører nogle elever dog også, at det er svært at skelne imellem, hvilken udvikling der er en effekt af FUU'en, og hvilken udvikling, der måske rettere er en almindelig konsekvens af alderen.

Sammenfattende er det således muligt at konkludere, at undersøgelserne alle tre år peger på, at eleverne på Den Fri Ungdomsuddannelse i høj grad oplever, at uddannelsen er med til at modne dem og udvikle dem personligt. Dette sker blandt andet ved, at uddannelsen skaber nogle rammer for eleverne som gør, at de tør kaste sig ud i ting, de ellers ikke ville have turdet. Uddannelsen er også med til at åbne de døre, eller skabe de kontakter, som eleverne ofte mangler for at kunne komme inden for den verden, de gerne vil begå sig professionelt i (jf. afsnit 8.5).

Faglige kvalifikationer og faglig afklaring

Rettes blikket mod de mere faglige områder, viser resultater fra både 1998 og 2000, at elever på FUU i betydeligt højere grad end elever på de ordinære ungdomsuddannelser vurderer, at deres uddannelse har styrket deres kreative evner: Ligeledes er en anden væsentlig forskel på de to grupper begge år, at FUU-elever i højere grad end eleverne på de ordinære uddannelser vurderer, at deres uddannelse har givet dem nogle bestemte færdigheder. Således har 22% af FUU-eleverne i 2000 nævnt dette som en af de tre vigtigste ting, mens det samme kun var tilfældet for 7% af eleverne på de ordinære ungdomsuddannelser.22 Undersøgelsen viser endeligt også, at FUUeleverne i højere grad end elever i de ordinære ungdomsuddannelser finder, at deres uddannelse har gjort dem mere parate til at tage en uddannelse. Resultaterne fremgår af tabel 9.4.

Også undersøgelsen fra 1999 viser, at langt størstedelen af eleverne (82%) mener, at Den Fri Ungdomsuddannelse i "stort" eller "et vist" omfang har styrket nogle bestemte kvalifikationer eller færdigheder hos dem.23

Har FUU styrket nogle bestemte kvalifikationer eller færdigheder hos dig?

Tabel 9.3

I stort omfang I et vist omfang I begrænset omfang Slet ikke Ved ikke Total
50% 32% 6% 6% 6% 100%

Antal svar: 939. Data fra 2. delrapport I begge elevundersøgelser fra 2000 er eleverne blevet bedt om at tage stilling til yderligere 2 udsagn, nemlig om uddannelsen har gjort dem mere afklaret om, hvad de vil lave i fremtiden - og om uddannelsen har gjort dem mere parat til at tage en uddannelse.

Resultaterne heraf viser, at uddannelsen i meget høj grad synes at være med til at afklare eleverne om, hvad de vil i fremtiden: hele 48% af FUU-eleverne og de færdiguddannede FUU-elever vælger at sætte ét af deres tre kryds ved denne mulighed, og 28% af deltagerne i undersøgelsen blandt FUU-elever vælger at tilkendegive, at FUU'en har gjort dem mere parat til at tage en uddannelse, mens det samme er tilfældet for 34% af de færdiguddannede elever.

At uddannelsen er med til at afklare fremtidige ønsker, synes således at være en af de faktorer, der på det faglige/personlige plan betyder mest for FUU-eleverne.

Hvad er det vigtigste FUU-uddannelsen/din ungdomsuddannelse har betydet for dig som person? / de faglige aspekter

Tabel 9.4

Undersøgelse blandt FUU-elever 1998 Undersøgelse blandt FUU-elever 2000 Færdig-
uddannede FUU-elever 2000
Unge i de ordinære ungdoms-
uddannelser 2000
Den har styrket nogle bestemte færdigheder 29% 22% 19% 7%
Den har styrket mine kreative evner 44% 36% 27% 12%
Den har gjort mig mere afklaret om, hvad jeg vil lave i fremtiden Er ikke indeholdt i 1998-undersøgelsen 48% 48% 24%
Den har gjort mig mere parat til at tage en uddannelse Er ikke indeholdt i 1998-undersøgelsen 28% 34% 13%

Anm.: Tabellen summer ikke til 100%, idet respondenterne har haft mulighed for at nævne tre ting. Denne tabel er et fraklip fra den tidligere viste tabel 9.1 Data fra 1. delrapport og 2000.

Med udgangspunkt i undersøgelsen blandt FUU-elever fra 2000 har vi også på dette punkt undersøgt, om der er en sammenhæng mellem FUU-elevernes vurdering af de res faglige kompetencers udvikling gennem FUU og elevernes baggrundskarakteristi ka.. Analysen viser, at elever, der har et højt karaktergennemsnit fra folkeskolen, er mere tilbøjelige til at vurdere, at uddannelsen har gjort dem mere afklarede om, hvad de vil lave i fremtiden. 50% af de elever, der har et karaktergennemsnit på over 9 an giver dette med ét af deres tre kryds, mens det samme kun er tilfældet for 35% af ele verne med et snit under 7. Samme tendens genfindes i spørgsmålet, om uddannelsen har styrket elevernes kreative evner eller nogle bestemte færdigheder - her er det og så i særlig grad elever med et højt karaktergennemsnit, der er tilbøjelige til at mene, at uddannelsen har været med til at udvikle sådanne evner og færdigheder.

Sammenfattende er det således karakteristisk, at bogligt stærke elever i højere grad end andre angiver at være blevet afklaret med hensyn til, hvad de vil lave i fremtiden, og at de bruger uddannelsen til at styrke nogle bestemte færdigheder og deres kreati ve evner. Dette vil med andre ord sige, at der er en tendens til at de bogligt stærke elever anvender uddannelsen til at styrke de mere faglige kompetencer, hvorunder de opnår faglig afklaring, mens de bogligt svagere elever i højere grad bruger uddannel sen til en mere personlig afklaring og udvikling - herunder i særdeleshed, at de får styrket deres selvtillid.

Undersøgelsen fra 2000 viser endvidere, at de færdigheder, som uddannelsen har styrket hos eleverne, særligt angives at være de kreative færdigheder og kvalifikationer, samt de teoretiske kvalifikationer.

Har du på Den Fri Ungdomsuddannelse fået styrket bestemte færdigheder/ kvalifikationer?

Tabel 9.5

Ja-procent i undersøgelse blandt FUU-elever 2000 Ja-procent i undersøgelse blandt færdig-
uddannede 2000
Antal svar i undersøgelse blandt FUU-elever Antal svar i undersøgelse blandt færdig-
uddannede
Kreative færdigheder/kvalifikationer 83% 81% 862 578
Håndværksmæssige, praktiske færdigheder/kvalifikationer 48% 55% 695 527
Teoretiske færdigheder/kvalifikationer 66% 72% 721 525
Andre færdigheder/kvalifikationer 48% 51% 590 432

Data fra 2000.

I såvel undersøgelsen blandt FUU-elever som i undersøgelsen blandt de færdiguddannede FUU-elever fra 2000, har eleverne haft mulighed for at uddybe, hvilke kvalifikationer inden for hvert af de fire områder, de mere præcist mener, er blevet styrket.

Resultaterne viser, at der er et meget bredt felt af kreative områder, inden for hvilke eleverne angiver at have styrket deres færdigheder. De tre kreative områder, der nævnes hyppigst, er skuespil/drama, tegning og dans. Andre områder, der også nævnes ofte, er sang, musik, maleri, keramik, medieproduktion, foto, design, sproglige/ tekstlige områder, samt områder inden for pædagogik og skønhedspleje - fx makeupartist.

Med hensyn til de håndværksmæssige og praktiske færdigheder, går følgende færdigheder hyppigt igen: teknikker i at sætte lys og regulere lyd, fotografiske teknikker, færdigheder i skønhedspleje og edb-anvendelse, syning, samt forbedrede kundskaber i madlavning, tegning, maleri, teater og akrobatik. Andre håndværksmæssige færdigheder, der også nævnes relativt ofte, er massage og indsigt i zoneterapi.

Blandt de teoretiske færdigheder og kvalifikationer, eleverne mener, de er blevet styrket i, er det kendetegnende, at dette i udpræget grad handler om de almene kundskaber, som eleverne gennem forløbet har tilegnet sig. Disse teoretiske færdigheder stammer således fra de mest almindelige skolefag, som eleven kan have gennemført på HF, VUC eller lignende, og det fremhæves således, at eleverne er blevet bedre til blandt andet dansk, engelsk, matematik, filosofi, psykologi, samfundsfag, grammatik og retstavning. Blandt de teoretiske færdigheder, som ikke i samme grad er indhentet gennem de almene skolefag handler de typiske besvarelser om, at man er blevet styrket i musikteori og teorier omkring lyd, eller at man har fået øget indsigt i anatomi og bevægelseslære. Endelig er en del elever også blevet styrket teoretisk i kunstteori, teaterteori og teorier om skønhed.

Endelig har eleverne også kunnet uddybe, hvilke andre færdigheder, de har fået styrket. Det fremgår heraf, at det typisk er elevernes selvstændighed, eller deres selvtillid og selvdisciplin, der er blevet forbedret. Hertil kommer forbedrede evner til at kommunikere, til at samarbejde eller til at tage ansvar for sig selv og andre. Endelig er der også en del elever, som skriver, at de har lært forskellige terapiformer, at de har opnået viden om pædagogik, en evne til at skabe overblik, indsigter omkring skønhed, computerbrug samt øget medmenneskelighed og tolerance.

66% af de færdiguddannede FUU-elever tilkendegiver videre, at de har planer om at bruge disse færdigheder og kvalifikationer til en eller flere bestemte uddannelser, mens 17% angiver, at de "måske" vil anvende færdighederne til at gennemføre en bestemt uddannelse.

Forventer du at bruge disse færdigheder/kvalifikationer til en eller flere bestemte uddannelser?

Tabel 9.6

Ja Måske Nej Ved ikke Antal svar
Undersøgelse blandt FUU-elever 63% 23% 10% 5% 821
Undersøgelse blandt færdiguddannede FUU-elever 66% 17% 13% 4% 548

Data fra 2000.

Videre angiver 65% af de færdiguddannede FUU-elever, at de forventer at bruge deres færdigheder til et eller flere bestemte erhverv, mens 17% angiver, at de måske vil gøre dette. Ca. lige store andele forventer altså at bruge færdigheder/kvalifikationer fra FUU i uddannelse og i beskæftigelse efter FUU.

Forventer du at bruge disse færdigheder/kvalifikationer til et eller flere bestemte erhverv?

Tabel 9.7

Ja Måske Nej Ved ikke Antal svar
Undersøgelse blandt FUU-elever 59% 23% 12% 6% 684
Undersøgelse blandt færdiguddannede FUU-elever 65% 17% 13% 5% 472

Data fra 2000.

På ovennævnte spørgsmål har FUU-eleverne og de færdiguddannede elever også kunnet angive "andre" ting, som de forventer at anvende de opnåede færdigheder og kvalifikationer til. Heraf fremgår det, at nogle elever finder, at de vil kunne anvende uddannelsen til almindelig menneskelig omgang, eller at de bruger uddannelsen i hverdagen og i fritiden, bl.a. til frivilligt arbejde.

Med udgangspunkt i undersøgelsen blandt FUU-elever fra 2000 har vi endvidere undersøgt, om nogle elevtyper er mere tilbøjelige til at angive, at de vil anvende de opnåede færdigheder og kvalifikationer til bestemte uddannelser eller erhverv. Denne analyse viser, at det særligt er de yngre elevgrupper, der vil anvende kompetencerne til bestemte uddannelser, mens de ældre elevgrupper er mere tilbøjelige til at angive, at de vil anvende uddannelsen til bestemte erhverv.

Det er også karakteristisk, at elever med et højt karaktergennemsnit fra folkeskolen i højere grad end elever med et lavt karaktergennemsnit angiver, at de vil anvende deres færdigheder til bestemte uddannelser eller erhverv. Denne tendens falder i god tråd med den tidligere omtalte tendens til, at de bogligt svage elever anvender uddannelsen til at opnå selvtillid og personlig afklaring, mens de bogligt stærke elever bruger uddannelsen til at styrke bestemte kvalifikationer og opnå en faglig afklaring.

På spørgsmålet om, hvorvidt eleven kunne have opnået disse færdigheder på en anden uddannelse end Den Fri Ungdomsuddannelse, svarer størstedelen af eleverne (66%) i 1999, at de ikke finder, at de kunne have styrket disse kvalifikationer på andre uddannelser end FUU. Dog mener 35% af eleverne, at de i stort eller i et vist omfang kunne have tilegnet sig de samme kvalifikationer på andre uddannelser. På fokusgruppemøderne i 1999, samt i kommentarer til spørgeskemaundersøgelsen udtrykker eleverne da også hyppigt, at FUU har styrket dem på områder, som det øvrige uddannelsessystem ikke kunne. Eleverne nævner således, at de har lært sig selv bedre at kende, er blevet afklarede omkring deres interesser, har fået øget selvtillid og mod på at prøve nye ting. Mange elever skriver også i kommentarerne, at de har fået en udvidet kulturel og social forståelse, samt et mere nuanceret menneskesyn.24

Tror du, at du kunne have styrket disse kvalifikationer på andre uddannelser end Den Fri Ungdomsuddannelse?

Tabel 9.8

I stort omfang I et vist omfang I begrænset om-fang Slet ikke Total
7% 28% 44% 22% 101%

Antal svar: 841. Data fra 2. delrapport

En nærmere analyse viser, at når man sammenholder elevernes svar på dette sidste spørgsmål med deres skolemæssige baggrund, viser det sig, at der blandt elever med et lavt karaktergennemsnit er en højere andel der mener, at kvalifikationerne kunne være styrket på andre uddannelser end FUU, mens elever med et højt karaktergennemsnit i højere grad er mere afvisende overfor denne tanke. Det er ikke muligt, med sikkerhed at fastslå, hvad årsagen til denne forskel er. En mulig forklaring kan være, at en del af de bogligt svage elever først og fremmest har behov for at styrke nogle basale skolemæssige færdigheder, mens de bogligt stærkere elever kan have mere specifikke interesser og ideer, som ikke kan opfyldes indenfor de øvrige ungdomsuddannelser.25

I 1998 blev FUU-eleverne ligeledes bedt om at vurdere, hvilken betydning FUU har haft for deres ønsker og muligheder. Resultaterne viser, at hovedparten (83%) af FUU-eleverne vurderer, at FUU i "høj" eller "nogen" grad har øget deres motivation for videreuddannelse og at den også har styrket deres forudsætninger for det (74%).

Hvilken betydning har FUU haft for dine ønsker og muligheder?

Tabel 9.9

Den Fri Ungdomsuddannelses betydning I høj grad I nogen grad I begræn set grad Slet ikke Ved ikke Antal svar
Den har givet mig mere lyst til at uddanne mig i fremtiden 46% 37% 9% 4% 4% 720
Den har gjort mig mere afklaret overfor, hvilken uddannelse jeg vil tage fremover 43% 38% 9% 6% 3% 721
Den har styrket mine muligheder for at søge ind på en eller flere bestemte uddannelser 46% 28% 12% 7% 8% 719
Den har lært mig nogle ting, som vil gøre det lettere for mig at få et arbejde 37% 32% 15% 7% 10% 719
Den har rustet mig til bedre at kunne klare mig i udlandet 23% 20% 16% 21% 21% 698

Data fra 1. delrapport Disse resultater er i god overensstemmelse med resultaterne fra undersøgelserne i 2000, hvor omkring halvdelen af FUU-eleverne og de færdiguddannede tilkendegiver, at de nu har mere lyst til uddannelse end de havde før FUU. En næsten lige så stor andel vurderer dog, at deres lyst til videre uddannelse er den samme, som før de startede på FUU'en. Sammenligner man dette med elever i ordinære ungdomsuddannelser, ses det, at FUU-eleverne bliver påvirket mere i retning af øget uddannelse, end elever i de ordinære ungdomsuddannelser gør det. Kun 26% af eleverne i de ordinæ-re ungdomsuddannelser tilkendegiver således, at deres lyst til uddannelse er større end den var, da de påbegyndte ungdomsuddannelsen. Disse store forskelle betyder dog ikke nødvendigvis, at FUU er mere uddannelsesmotiverende, men måske snarere, at elever i de ordinære ungdomsuddannelser i forvejen har større lyst til videre uddannelse, end elever på Den Fri Ungdomsuddannelse.

Har Den Fri Ungdomsuddannelse påvirket din lyst til videre uddannelse?

Tabel 9.10

Undersøgelse blandt FUU-elever Undersøgelse blandt færdigud dannede FUU-elever Undersøgelse blandt unge i ordi nære ungdomsud dannelser
Jeg har mere lyst til videre uddannelse nu end før jeg begyndte på min uddannelse 52% 49% 26%
Jeg har samme lyst til uddan nelse… 45% 47% 64%
Jeg har mindre lyst til uddan nelse… 4% 4% 11%
Antal svar (N) 906 584 1063

Data fra 2000.

En nærmere analyse af både undersøgelsen blandt FUU-elever og undersøgelsen blandt færdiguddannede FUU-elever viser, at jo yngre eleverne er, des mere påvirker uddannelsen deres lyst til mere uddannelse. 53% af de 15-20-årige i undersøgelsen blandt FUU-elever angiver således, at de har mere lyst til uddannelse nu end før FUU'en, mens kun 44% af eleverne over 31 år angiver det samme. Denne tendens er endnu mere udtalt i undersøgelsen blandt færdiguddannede elever.

Analyser blandt de færdiguddannede elever viser endvidere, at elever med et lavt ka raktergennemsnit fra folkeskolen i højere grad end andre elever tilkendegiver, at de nu har mere lyst til uddannelse end før FUU'en. Samme tendens genfindes dog ikke i undersøgelsen blandt FUU-eleverne fra 2000. I begge undersøgelser er der ingen særlige forskelle i kønnenes vurdering af spørgsmålet.

Undersøgelsen blandt FUU-eleverne fra 2000 viser også, at 47% af eleverne mener, at FUU'en i "høj grad" har forbedret deres mulighed for at gennemføre videre uddan nelse, mens 35% angiver, at uddannelsen i "høj grad" har forbedret deres mulighed for at finde arbejde. De tilsvarende tal for undersøgelsen blandt færdiguddannede FUU-elever er en anelse lavere, men på samme niveau.

Har Den Fri Ungdomsuddannelse forbedret dine muligheder…

Tabel 9.11

I høj
grad
I nogen grad I begrænset grad Slet
ikke
Antal
svar
For at gennemføre videre uddannelse?
Undersøgelse blandt FUU-elever 47% 35% 10% 8% 871
Undersøgelse blandt færdiguddannede FUU-elever 43% 35% 11% 11% 568
For at finde beskæftigelse/arbejde ?
Undersøgelse blandt FUU-elever 35% 39% 15% 12% 802
Undersøgelse blandt færdiguddannede FUU-elever 32% 36% 17% 16% 530

Data fra 2000.

Ser man nærmere på resultaterne fra undersøgelsen blandt FUU-eleverne viser der sig igen en tendens til, at det er de yngre elever som er mest enige i, at uddannelsen har forbedret deres muligheder for at gennemføre videre uddannelse, mens elever over 31 år ikke i nær samme grad er enige heri. 48% af de 15-20 årige mener således, at uddannelsen "i høj grad" har forbedret muligheden for at gennemføre videre uddannelse, mens kun 23% i aldersgruppen over 31 år angiver en tilsvarende vurdering. Samme tendens genfindes i undersøgelsen blandt færdiguddannede elever. Analysen viser også, at det særligt er elever med et højt karaktergennemsnit som vurderer, at deres mulighed for at gennemføre videre uddannelse er blevet styrket, mens elever med et lavere karaktergennemsnit ikke med samme hyppighed angiver, at dette i "høj grad" er tilfældet. Dette gør sig gældende i såvel undersøgelsen blandt FUU-elever som i undersøgelsen blandt de færdiguddannede FUU-elever.

Desuden er de ældre elevgrupper en del mere enige i, at uddannelsen i høj grad har forbedret deres muligheder for at finde beskæftigelse, end de yngre elevgrupper er. 58% af de elever, som i undersøgelsen blandt FUU-eleverne 2000 er over 31 år angiver således, at uddannelsen i "høj grad" har forbedret deres mulighed for at finde beskæftigelse, mens kun 33% af eleverne i aldersgruppen 15-20 år mener det samme.

Sammenfattende tegner der sig således et billede af, at uddannelsen påvirker de yngre elever i retning af at ville - og kunne - tage mere uddannelse, mens de ældre elever i højere grad bruger uddannelsen i erhvervsmæssig sammenhæng, hvor den efter deres eget udsagn i væsentlig grad forbedrer deres mulighed for at finde beskæftigelse. Dette indikerer således, at uddannelsen giver de unge lyst og forbedrede muligheder for at gennemføre videre uddannelse, mens de ældre elever bruger uddannelsen til at kvalificere sig erhvervsmæssigt inden for netop det område, de ikke før har haft (økonomisk) mulighed for at gøre.

9.2. Vejledervurderinger af kompetencer og kvalifikationer

I dette afsnit belyses vejledernes vurdering af, hvilke kompetencer og kvalifikationer, eleverne opnår gennem Den Fri Ungdomsuddannelse. Vejlederne har dels fremsat denne vurdering i vejlederundersøgelsen fra 1998, dels har spørgsmålet været til diskussion i forbindelse med de fokusgruppemøder, der har været afholdt i løbet af evalueringen 1998-2000. På fokusgruppemøderne i 2000 har vi endvidere søgt at behandle spørgsmålet som et selvstændigt tema, hvor vejlederne har haft mulighed for at gå i dybden med deres vurdering af, hvilke kompetencer og kvalifikationer, eleverne bibringes.

Undersøgelsen fra 1998 viser, at vejlederne især finder, at uddannelsen bibringer eleverne en øget selvtillid, en større selvstændighed samt at uddannelsen har styrket den unges evne til at tage ansvar for sit eget liv. 86% af vejlederne tilkendegiver således, at de mener, at "næsten alle" eller "mere end halvdelen" af eleverne har fået styket deres selvtillid, ligesom 85% af vejlederne også vurderer, at "næsten alle" eller "mere end halvdelen" af eleverne gennem FUU'en har opnået større selvstændighed. Disse vurderinger er i god overensstemmelse med elevernes egne vurderinger af, hvilke kompetencer de er blevet bibragt: i undersøgelsen blandt FUU-eleverne fra 1998 og 2000, hvor eleverne måtte vælge tre områder, hvor uddannelsen havde udviklet dem mest, sås det som tidligere anført, at nogle af de områder med den største elevtilslutning, var i spørgsmålet om styrket selvtillid og øget selvstændighed.

På spørgsmålet om, hvorvidt eleverne har opnået større adgangsgivende kompetence til at søge ind på en eller flere bestemte uddannelser svarer 54% af vejlederne, at de mener dette er tilfældet for "næsten alle" eller "mere end halvdelen" af eleverne. Området er således det forhold, som vejlederne bedømmer mindst positivt - men trods dette er det altså kun 13% af vejlederne der mener, "under halvdelen" eller "næsten ingen" elever opnår en adgangsgivende kompetence.

Hvor mange af de FUU-elever, du som vejleder har mødt, har opnået følgende PÅ GRUND af FUUforløbet?

Tabel 9.12

Har opnået…. Næsten alle Mere end halvdelen Omkring halvdelen Under halvdelen Næsten ingen Ved ikke N
Styrket selvtillid 60% 26% 5% - - 9% 334
Større selvstændighed 58% 27% 6% - - 8% 332
Større adgangsgivende kompetence til at søge ind på en eller flere bestemte uddannelser 18% 36% 22% 10% 3% 11% 321
Styrket den unges evne til at tage ansvar for sit eget liv 49% 34% 7%   1% - 9% 328
Større motivation til at tage en uddannelse, end han/ hun havde før 37% 36% 9% 4% 1% 13% 327
Større klarhed om, hvad der er hans/hendes stærke og svage sider   42% 37% 9% 2% - 11% 329
Styrket evne til at arbejde sammen med andre 30% 34% 10% 3% 1% 21% 327

Data fra 1998 På de fokusgruppemøder, der har været afholdt med vejledere i 2000, har elevernes kompetencer og kvalifikationer også været behandlet som et selvstændigt tema. Re sultaterne af disse møder viser, at vejlederne især mener, at eleverne får styrket de res selvtillid, og at elever med lavt selvværd eller med dårlige oplevelser i bagagen i mange tilfælde får sig en succesoplevelse, som bringer dem til igen at turde tro på sig selv, og til at turde kaste sig ud i nye ting. De unge får mere personlig gennemslags kraft, og de bliver mere modne.

Desuden finder vejlederne, at elevernes personlige udvikling ofte drejer sig om at bli ve afklaret omkring, hvilken vej de skal gå, eller i hvert fald hvilken vej de ikke skal gå. Vejlederne har på møderne også fremhævet, at det er utroligt svært at adskille udvik lingen af de personlige og de faglige kompetencer, idet disse ifølge vejlederne er nøje forbundet. Mange vejledere har dog også givet udtryk for, at de helst ser, at der er et fagligt indhold i planerne - et mål om udvikling af personlige kompetencer alene er således ikke holdbart ifølge mange vejlederes vurdering.

På spørgsmålet om, hvilke faglige kompetencer eleverne bibringes, har mange vejle deres svar været, at det er svært at generalisere herom, da uddannelsen jo netop er meget individuel. Nogle vejledere har dog givet udtryk for, at de stærke elever ofte får kreative færdigheder med sig, mens det for de svagere elever kan være svære at pege på, hvad de får med sig, rent fagligt. Andre vejledere har dog bare nøjedes med at konstatere, at nogle elever får meget specifikke faglige færdigheder med sig (fx indenfor de kreative områder eller med en decideret uddannelse som eksempelvis makeupartist), mens andre elever i højere grad bliver styrket inden for de almene områder som sprog eller dansk.

9.3. Aftagervurderinger af kompetencer og kvalifikationer

I dette afsnit belyses FUU-elevernes kompetencer og kvalifikationer, gennem de vurderinger, som aftagere af FUU-eleverne har angivet. PLS RAMBØLL Management har således i 2000 gennemført en undersøgelse blandt de institutioner og virksomheder, der aftager færdiguddannede FUU-elever. De aftagende institutioner og virksomheder er identificeret ved via oplysninger fra FUU-elever der har deltaget i evalueringens spørgeskemaundersøgelser og angivet, at de har afsluttet Den Fri Ungdomsuddannelse.

9.3.1. Metodiske forbehold vedrørende aftagerundersøgelsen

Det skal indledningsvis fremhæves, at en "aftagerundersøgelse" af Den Fri Ungdomsuddannelse er problematisk at gennemføre af flere grunde. Overordnet har uddannelsen en karakter, der vanskeliggør en repræsentativ aftagerundersøgelse, som er mulig ved traditionelle uddannelser.

En aftagerundersøgelse vanskeliggøres af bl.a. følgende: Da en stor procentdel af dimittenderne fra Den Fri Ungdomsuddannelse videreuddanner sig efter at have afsluttet FUU'en udgøres "aftagerne" af FUU-eleverne i de fleste tilfælde af uddannelsesinstitutioner fx gymnasier eller tekniske skoler. På uddannelsesinstitutionerne vil man ikke nødvendigvis have specifik viden om, hvorvidt en given elev har et FUU-forløb bag sig eller have fokus på det. Ydermere kan det være vanskeligt entydigt at indkredse, hvem på uddannelsesinstitutionen, der skal interviewes som aftager. At søge at belyse aftagervurderinger på uddannelsesinstitutioner bliver dermed nærmest en kunstig og "usynlig" problemstilling.

Nogle FUU-elever bliver efter Den Fri Ungdomsuddannelse beskæftiget indenfor områder, der ikke har nogen faglig relation til Den Fri Ungdomsuddannelse - fx beskæftigelse i butikker eller tankstationer. Det vil i en del af disse tilfælde ikke være relevant at interviewe deres arbejdsgiver, som en aftager af FUU-elever. Arbejdsgiveren vil i en del tilfælde ikke en gang være vidende om, at den unge har et FUU-forløb bag sig.

FUU-elever spreder sig antalsmæssigt på mange forskellige institutioner og virksomheder. Dette betyder, at den enkelte aftager, i de tilfælde sådanne kan identificeres, måske kun har en enkelt elev at forholde sig til, hvilket vanskeliggør, at aftageren i sin vurdering generaliserer på baggrund af denne ene person. En aftagerundersøgelse fungerer bedst på områder, hvor der er aftagere, der møder et vist antal nyuddannede, og dermed har et vist antalsmæssigt grundlag for generalisering og sammenligning.

Som følge af disse faktorer har det derfor været meget kompliceret at identificere relevante aftagerinstitutioner, hvorfor antallet af gennemførte interview kun udgør i alt 31. I undersøgelsen er 100 "aftagere" blevet forsøgt kontaktet, men en stor del af disse har ikke kunnet interviewes, idet de ikke opfatter sig som egentlige aftagere af FUU-elever. 39 af de 69 frafaldne respondenter har således givet den begrundelse, at de "har svært ved at identificere FUU'erne i mængden". Alle tal i dette afsnit - må derfor tolkes med stor varsomhed.

9.3.2. Aftagernes kendskab til Den Fri Ungdomsuddannelse

Aftagerne af FUU-eleverne omfatter virksomheder - både offentlige og private - dvs. arbejdsgivere, der beskæftiger elever, som har gennemført Den Fri Ungdomsuddannelse samt uddannelsesinstitutioner - fx gymnasier eller tekniske skoler. Da en stor procentdel af dimittenderne fra Den Fri Ungdomsuddannelse videreuddanner sig efter at have afsluttet FUU'en, udgøres "aftagerne" af FUU-eleverne i de fleste tilfælde af uddannelsesinstitutioner. Undersøgelsen viser, at 39% af de interviewede aftagere er "andre" uddannelsesinstitutioner end gymnasiet/HF, handelsskolen eller teknisk skole. Der er oftest tale om andre ungdomsuddannelser, typisk studenterkurser, mens design og andre håndarbejdsskoler dog også er repræsenteret. 29% af aftagerne er gymnasiet/HF, mens 7% af aftagerne er private virksomheder.

16% af aftagerne angiver at de har et stort kendskab til FUU, mens 58% vurderer deres kendskab til at være "nogenlunde". 26% mener, at deres kendskab til FUU er "ringe".

Undersøgelsen blandt aftagerinstitutionerne viser endvidere, at 74% af aftagerne generelt er positive overfor Den Fri Ungdomsuddannelse, mens 19% hverken er særligt positive eller negative. De positive vurderinger begrundes med, at uddannelsen er god, fordi den er med til at afklare de unge om deres fremtidige uddannelsesvalg, fordi den er fleksibel, kan tilrettelægges individuelt, og fordi den giver de unge nogle valgmuligheder. Når uddannelsen vurderes negativt, begrundes det med, at den bruges for meget af de stærke elever, som i forvejen ved, hvad de vil inden for det traditionelle uddannelsessystem, og som derfor bare spilder tiden med FUU'en.

Hvad er din generelle holdning til Den Fri Ungdomsuddannelse?

Tabel 9.13

Procent Antal
Positiv 74% 23
Neutral 19%   6
Negativ 7% 2

Antal svar (N): 31. Data fra 2000.

71% af aftagerne oplyser, at de har haft personlig kontakt med de personer fra Den Fri Ungdomsuddannelse, som de har ansat i virksomheden eller optaget på uddannelsen, mens 23% siger, at de ingen personlig kontakt har haft. 7 procent angiver, at den personlige kontakt har været begrænset.

Uddannelsesinstitutionerne er i undersøgelsen blevet spurgt om, hvilken betydning en gennemført FUU har haft af betydning for optagelsen på uddannelsen. Hertil svarer 42%, at FUU "ingen betydning" har for uddannelsesoptaget, mens 29% vurderer, at den gennemførte FUU har haft "en vis betydning. Endelig mener 17%, at FUU'en har haft "stor betydning" for uddannelsesoptaget. I aftagernes begrundelser for disse svar kan man læse, at FUU'en for mange institutioners vedkommende ikke betyder noget, fordi der stort set er frit optag på uddannelsen. Nogle institutioner anfører dog, at det betyder noget, hvad eleverne kan, mere end hvad de har papir på, og endelig er der nogle der angiver, at FUU-forløbet betyder noget for eleven på det modenhedsmæssige plan.

Hvilken betydning har en gennemført FUU for optagelsen på uddannelsen?

Tabel 9.14

Procent Antal
Ingen betydning 42% 10
En vis betydning 29% 7
Stor betydning 17% 4
Ved ikke 13% 3

Antal svar (N): 24. Data fra 2000.

De private og offentlige virksomheder er ligeledes blevet bedt om at vurdere, hvilken betydning den gennemførte FUU har haft af betydning for, at FUU-eleven blev ansat. To ud af de syv virksomheder angiver, at det gennemførte FUU-forløb havde stor betydning for ansættelsen, mens tre virksomheder angiver, at FUU-forløbet ingen betydning havde. Antallet af besvarelser er dog for lavt til, at der kan konkluderes noget sikkert ud fra disse.

Såvel arbejdsgivere som uddannelsesinstitutioner er blevet bedt om at tage stilling til, hvad der betyder mest: at den unge har gennemført en FUU - uanset hvad indholdet har været, eller om det er indholdet i FUU'en, der har størst betydning. Resultaterne viser, at det i overvejende grad er FUU'ens indhold, der er afgørende for aftagerne - denne holdning deles således af 61% af undersøgelsens respondenter. Undersøgelsen viser også, at de fleste aftagere sætter pris på, at der indgår boglige elementer i FUU'en - fx at uddannelsen har indeholdt enkeltfag fra HF.

Hvad betyder mest?

Tabel 9.15

Procent Antal
At den unge har gennemført en FUU - lige meget hvad indholdet er 10% 3
Hvad indholdet af FUU'en har været 61% 19
Ved ikke 29% 9

Antal svar (N): 31. Data fra 2000.

Aftagerne har også svaret på, om dimittender fra FUU typisk besidder styrker og svagheder, som adskiller sig fra andre unges.

På spørgsmålet, om FUU-elever typisk besidder styrker i forhold til andre unge, svarer fire ud af ti interviewpersoner, at de til i høj grad eller en vis grad finder, at dette er tilfældet. En fjerdedel angiver dog, at det "slet ikke" er tilfældet, ligesom en fjerdedel af respondenterne svarer "ved ikke". Af kommentarerne til spørgsmålet fremgår det, at stort set alle, der har uddybet deres svar finder, at FUU-eleverne er mere afklarede, modne, målrettede og selvstændige, end andre unge er.

Er det dit indtryk, at unge, der har gennemført FUU typisk besidder styrker i forhold til andre unge?

Tabel 9.16

Procent Antal
I høj grad 10% 3
I en vis grad 32% 10
I begrænset grad 10% 3
Slet ikke 23% 7
Ved ikke 26% 8

Antal svar (N): 31. Data fra 2000.

Aftagernes vurdering af FUU-elevernes svagheder viser, at fire ud af ti mener, at FUU-eleverne i begrænset grad eller slet ikke besidder svagheder i forhold til andre unge, mens omkring en tredjedel vurderer, at det i "en vis grad" er tilfældet. Der angives to typer af svagheder i de uddybende kommentarer. Den ene er, at FUUeleverne er mindre teoretisk funderede end andre unge - og bogligt svagere, mens den anden er, at FUU-eleverne har svært ved at affinde sig med faste rammer, herunder fremhæves særligt de rammer, der findes på de traditionelle ungdomsuddannelser såsom gymnasiet og HF.

Er det dit indtryk, at unge, der har gennemført FUU typisk besidder svagheder i forhold til andre unge?

Tabel 9.17

Procent Antal
I høj grad - -
I en vis grad 29% 9
I begrænset grad 10% 3
Slet ikke 29% 12
Ved ikke 23% 7

Antal svar (N): 31. Data fra 2000.

Endelig har uddannelsesinstitutionerne svaret på, hvordan FUU-eleverne klarer sig, sammenlignet med andre grupper af studerende. Størstedelen af respondenterne harværet tøvende overfor dette spørgsmål, hvilket illustreres af, at 14 af de 24 har svaret "ved ikke". Næsten alle de resterende har dog tilkendegivet, at der ingen forskel er mellem elever, der har gennemført Den Fri Ungdomsuddannelse, og andre grupper af studerende.

Hvordan klarer FUU'erne sig, sammenlignet med andre grupper af studerende?

Tabel 9.18

Procent Antal
Klarer sig generelt bedre - -
Klarer sig generelt dårligere 4% 1
Ingen forskel 38% 9
Ved ikke 58% 14

Antal svar (N): 24. Data fra 2000.


19 De lidt lavere procentandele kan skyldes, at der i spørgsmålet i 2000 indgår to ekstra svarmuligheder, som ikke indgik i 1998 undersøgelsen. Samtidig bedes eleverne i begge undersø-gelser om kun at sætte tre kryds. Dette forklarer, hvorfor næsten alle procentandele bliver lavere i 2000 undersøgelsen - og tages der højde herfor ses det dog, at der er ret stor ensartethed i de besvarelser, elverne angav i 1998 og de besvarelser, der er angivet i 2000.
20 Se evt. kapitel 9 i 1. delrapport.
21 De faglige faktorer gennemgås i næste afsnit, herunder også tabel 9.4
22 For en uddybning af resultaterne fra 1998, se kapitel 9 i 1. delrapport
23 Se kapitel 5 i 2. delrapport for en uddybning
24 Se evt. kapitel 5 i 2. delrapport
25 Se evt. kapitel 5 i 2. delrapport

 


Denne side indgår i publikationen "Evaluering af Den Fri Ungdomsuddannelse " som kapitel 10 af 12
© Undervisningsministeriet 2001

 Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
Til sidens top