10. Frafaldsanalyse

I dette kapitel undersøges det, hvorfor nogle elever starter på Den Fri Ungdomsuddannelse uden at gennemføre den, og om det er bestemte typer af elever, der afbryder uddannelsen.

Resultaterne, der præsenteres i afsnittet, er primært baseret på en telefoninterviewundersøgelse, som PLS RAMBØLL Management i 1999 gennemførte blandt 865 elever, der tidligere var startet på Den Fri Ungdomsuddannelse, men som havde afbrudt forløbet uden at gennemføre. Disse interview har givet mulighed for at analysere elevernes egne argumenter for deres frafald. Analysen heraf suppleres med en række sammenligninger mellem de frafaldne elever og FUU-elever, som fortsat er i gang med, eller har afsluttet uddannelsen.²⁶

Cirka hver fjerde elev, der har påbegyndt Den Fri Ungdomsuddannelse, har valgt at afbryde uddannelsen igen. Ifølge tal fra Danmarks Statistik har i alt 15.852 elever påbegyndt FUU siden uddannelsens start i 1995. Heraf er 4.125 uddannelsesforløb afbrudt igen, svarende til, at 26% af de påbegyndte elever har afbrudt uddannelsen.²⁷ Tallet er dog ikke en egentlig frafaldsprocent, da de 15.852 påbegyndte FUUforløb også omfatter elever, der netop er startet på FUU, og nogle af disse elever også vil afbryde uddannelsen.

Sammenlignes frafaldet på FUU med frafaldet i øvrige ungdomsuddannelser ses, at frafaldet på FUU er større end i de ordinære ungdomsuddannelser. På almengymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser er frafaldet således i 1998 ca. 15%, mens det på erhvervsgymnasiale uddannelser er 20%.²⁸ Lidt over 40% af de indgåede EGUaftaler afbrydes.²⁹

10.1. De frafaldnes beskæftigelse inden Den Fri Ungdomsuddannelse

De frafaldne elever blev i undersøgelsen spurgt, hvad de var beskæftiget med seks måneder før FUU. Svarene viser, at den største del (29%) af de unge havde erhvervsarbejde inden de startede på uddannelsen, mens en andel på 22% var i gang 26 Med mindre andet er anført, bygger resultaterne i dette kapitel på kapitel 7 i 2. delrapport. med en grundskoleuddannelse. 15% af eleverne var i gang med en ungdomsuddannelse. Endelig angiver 19% af eleverne deres beskæftigelse inden uddannelsesstarten som "andet". En gennemgang af beskrivelserne viser, at den største del af eleverne var på højskole. En anden stor del var under uddannelse på en anden slags skole, fx på frisørskole, teknisk skole, billedskole eller de fulgte enkeltfag på VUC eller HF. Endelig deltog en tredje stor gruppe i et produktionsskoleforløb.

Hvad lavede du 6 måneder før du begyndte på Den Fri Ungdomsuddannelse ?

Tabel 10.1

Antal svar (N): 862. Data fra 2. delrapport.

Sammenholder man de frafaldnes beskæftigelse før starten på FUU med, hvad nuværende eller færdiguddannede elever lavede 6 måneder førend deres start på FUU, ses det, at der på dette punkt er to bemærkelsesværdige forskelle mellem de to grupper. Den ene forskel er, at der blandt de nuværende eller færdiguddannede elever er en større andel, der før starten på FUU var i gang med en "anden uddannelse" (16%), end tilfældet er hos de frafaldne elever (2%). Derimod tilkendegiver 29% af de frafaldne elever, at de før uddannelsesstarten havde erhvervsarbejde: dette gør sig "kun" gældende for 20% af de nuværende/færdiguddannede elever.

I undersøgelserne har vi spurgt såvel de frafaldne som tidligere og nuværende elever, om de har afbrudt en uddannelse, før de startede på Den Fri Ungdomsuddannelse. Svarene viser, at fire ud af ti frafaldne på et tidspunkt har været startet på en uddannelse, som de senere afbrød. Blandt de nuværende/færdiguddannede elever er denne andel 46%, hvilket ikke er nogen betydelig forskel.

Hele 24% af de frafaldne elever tilkendegiver i undersøgelsen, at de har gennemført og altså afsluttet en uddannelse, før de startede på Den Fri Ungdomsuddannelse. Det samme gælder for 22% af de nuværende eller færdiguddannede elever.

Har du gennemført og afsluttet en uddannelse før Den Fri Ungdomsuddannelse ?

Tabel 10.2

Antal svar (N): 862. Note: Såfremt man har gennemført og afsluttet en gymnasial- eller erhvervsuddannelse før Den Fri Ungdomsuddannelse, kan man ikke få SU til Den Fri Ungdomsuddannelse. Data fra 2. delrapport

Ser man på, hvilke uddannelser de frafaldne elevertypisk har fuldført, og sammenligner man yderligere disse med de uddannelser, som nuværende eller færdiguddannede elever tilkendegiver at have gennemført, viser det sig:

• At de frafaldne elever i overvejende grad har gennemført gymnasiet, HH eller HF. Dette er også det hyppigste svar blandt de nuværende/færdiguddannede elever: ca. 50 afgiver et sådant svar.
• At en lidt mindre gruppe af de frafaldne elever siger, at de har gennemført en HGuddannelse eller en uddannelse på teknisk skole. Blandt de nuværende/færdiguddannede elever er denne uddannelse også den, der næsthyppigst angives.
• At en tilsvarende gruppe af frafaldne elever giver udtryk for at have gennemført en mesteruddannelse - enten inden for et håndværk eller inden for kontor/butik. Af konkrete eksempler kan nævnes kok, materialist, boghandler etc. Antallet af nuværende/færdiguddannede elever, der angiver at have gennemført en mesteruddannelse er nogenlunde identisk.
• At en lille gruppe af frafaldne elever har gennemført SOSU-uddannelsen, herunder er der dog nogle, der kun har gennemført det første år. Antallet af nuværende/ færdiguddannede med samme uddannelse er identisk.
• At kun en meget lille gruppe af frafaldne elever angiver at have gennemført boglige uddannelser af kortere eller længere tids varighed. En lille gruppe af de nuværende/ færdiguddannede elever har også gennemført en egentlig videregående uddannelse, eksempelvis som folkeskolelærer.

Undersøger man, om de frafaldne elever, der har gennemført og afsluttet en uddannelse førend starten på FUU, har nogle særlige karakteristika, viser det sig, at der blandt elever med et højt karaktergennemsnit fra folkeskolen, er en højere andel, der har gennemført en anden uddannelse før FUU'en, end blandt elever med lavt karaktergennemsnit.

10.2. De frafaldnes begrundelse for valget af Den Fri Ungdomsuddannelse

I dette afsnit undersøges, hvilke begrundelser de frafaldne havde til at starte på Den Fri Ungdomsuddannelse.

Evalueringen har vist, at 39% af de frafaldne elever valgte Den Fri Ungdomsuddannelse fordi de gerne ville arbejde med noget kreativt, fx musik, teater, billeder. En næsten lige så stor andel på 38% angav imidlertid, at de valgte uddannelsen fordi de ikke vidste, hvad de ellers skulle lave. To andre store grupper på 19% udtrykker, at de valgte uddannelsen, fordi de ikke kunne få den uddannelse, de ønskede, andre steder, og at de valgte den, fordi de ville prøve lidt af hvert, før de startede på en anden uddannelse.

Hvorfor valgte du Den Fri Ungdomsuddannelse (FUU) ?

Tabel 10.3

Respondenterne har haft mulighed for at afgive mere end ét svar. Data fra 2. delrapport

De frafaldne elever har endvidere haft mulighed for at fortælle intervieweren om eventuelle andre grunde, de måtte have haft til at starte på uddannelsen. En undersøgelse af svarene viser, at den hyppigst angivne "anden" grund er, at eleven med uddannelsen kunne få tilskud til undervisning, som vedkommende ellers ikke ville have kunnet, og at eleven kan få SU. Uddannelserne, som eleverne får tilskud til - eller i nogle tilfælde får helt betalt - er typisk kosmetologuddannelser, sidste år på Rudolf Steiner skolen eller højskoleophold af forskellig karakter.

Sammenligner man de frafaldnes begrundelser for at starte på uddannelsen med de begrundelser, som nuværende eller færdiguddannede elever har fremsat, fremkommer flere interessante forskelle, som kan være en del af forklaringen på, hvorfor nogle elever vælger at afbryde uddannelsen. Der tegner sig således et billede af, at frafaldne elever i højere grad har valgt uddannelsen af "nød", frem for af lyst til at prøve forskellige ting, inden de går i gang med en anden uddannelse. Dette ses ved:

• At hvor 38% af de frafaldne angiver, at de valgte uddannelsen, fordi de ikke vidste, hvad de ellers skulle lave, er det kun 17% af de nuværende/færdiguddannede elever, der giver udtryk for et sådant motiv.

• At 40% af de nuværende/færdiguddannede elever har valgt uddannelsen, fordi de gerne vil prøve lidt af hvert, inden de starter på en anden uddannelse, mens kun 19% af de frafaldne angiver dette som begrundelse.

• At der blandt de frafaldne elever kun er 11% der siger, at de valgte uddannelsen for at samle point til at komme ind på en anden uddannelse, mens samme andel blandt de nuværende/færdiguddannede er 32%.

• At andelen blandt frafaldne elever, der har valgt uddannelsen fordi de gerne vil arbejde med noget kreativt er 39%, mens den blandt nuværende/færdiguddannede er lidt højere, nemlig 51%.

Der er således flere ting, der peger på, at de nuværende/færdiguddannede elever bruger uddannelsen på en mere målrettet facon, end tilfældet er hos de elever, der er faldet fra.

10.3. De frafaldnes oplevelse af vejledningen

I evalueringen er det også blevet undersøgt, om de frafaldne oplever vejledningssituationen anderledes end de elever, der gennemfører uddannelsen. Resultaterne fra frafaldsundersøgelsen viser, at de frafaldne elever er meget godt tilfredse med den vejledning, de har modtaget - faktisk erklærer 66% af de frafaldne elever, at de var "tilfredse" eller "meget tilfredse" med vejledningen.

Hvor tilfreds var du med den vejledning, som du modtog på Den Fri Ungdomsuddannelse?

Tabel 10.4

Antal svar (N): 864. Data fra 2. delrapport.

I undersøgelsen blandt FUU-eleverne i 1999 blev det samme spørgsmål ikke stillet, derimod svarede disse elever på seks generelle forhold omkring vejledningen, som kan bruges som sammenligningsgrundlag i forhold til det spørgsmål, de frafaldne elever svarede på. Beregner man således et gennemsnit af tilfredsheden på disse seks generelle forhold, viser det sig, at der ikke er nogen særlig forskel på den tilfredshed nuværende/færdiguddannede elever udtrykker, i forhold til de frafaldnes tilfredshed. ³⁰ Regner man imidlertid på den utilfredshed, som de to grupper af elever udtrykker med hensyn til vejledningen, viser der sig lidt større forskelle, idet de frafaldne elever er mere tilbøjelige til at udtrykke decideret utilfredshed (24%) end de nuværende/ færdiguddannede elever er (13%).

De frafaldne elever, som er utilfredse med vejledningen, har i ord haft mulighed for at fortælle om problemets karakter, og resultaterne viser, at den hyppigst angivne grund til utilfredshed er, at vejlederen har misinformeret eleven, enten ved at give decideret forkerte oplysninger, ved ikke at kende reglerne, eller ved at være dårlig til at oplyse om disse. Den anden hovedgruppe af utilfredse elever synes, at deres vejleder var uengageret i dem, eller at vedkommende var alt for svær at træffe.

18% af de frafaldne elever har skiftet vejleder under deres FUU. Til sammenligning har 26% af de nuværende/færdiguddannede skiftet vejleder. 35% af de frafaldne elever tilkendegiver yderligere, at der har været problemer med deres skift af vejleder, mens 34% af de nuværende/færdiguddannede elever siger det samme.

Af de frafaldnes kommentarer kan det udledes, at problemerne omkring vejlederskiftet i særlig grad drejer sig om, at vejlederne ikke tolkede FUU-reglerne ens, eller at den nye vejleder ikke satte sig ordentligt ind i elevens plan. Mange elever har også givet udtryk for, at vejlederen ikke var tilstrækkeligt engageret i den nye elev.

10.4. De frafaldnes begrundelser for frafald

Vi har spurgt de frafaldne elever, hvorfor de afbrød Den Fri Ungdomsuddannelse, og eleverne har på dette punkt haft mulighed for at afgive flere svar.

Resultaterne viser, at den hyppigst anvendte begrundelse for frafaldet er "andet" end de på forhånd opstillede svarmuligheder: 46% angiver således, at der lå noget "andet" til grund. Undersøger man dernæst, hvilke årsager de frafaldne har udtrykt gennem denne svarmulighed, bliver det klart, at det i særlig grad er følgende årsager, der ligger bag elevens beslutning om at afbryde uddannelsen:

• At eleven ikke var tilfreds med FUU - enten fordi vejledningen ikke var god nok, fordi eleven følte, at uddannelsen var for ustruktureret og løs, og at den ikke førte til noget - enten i almindelighed eller fordi den ikke er kompetencegivende. Andre ting ved uddannelsen som eleverne ikke var tilfredse med, omhandler kurser, som ikke levede op til forventningerne eller som blev aflyst. Nogle elever skriver også, at de bare kørte sur i uddannelsen eller ikke længere kunne overskue den.

• At eleven skiftede mening og ville noget andet end FUU - enten uddannelsesmæssigt eller arbejdsmæssigt. Herunder er der også nogle elever, der fik arbejde.

• At elevens livssituation ændrede sig - eleven blev eksempelvis gravid, indkaldt som værnepligtig eller flyttede til en anden landsdel.

• At eleven havde problemer med praktikstedet - enten med at passe ind, eller med at finde et sted.

Den næsthyppigste begrundelse for frafaldet er, at eleven startede på en anden uddannelse - dette er således hvad 28% af eleverne angiver. 16% af eleverne tilkendegiver derimod, at de fik arbejde, og 13% siger, at de stoppede på grund af økonomiske problemer. Endelig er der 12% der angiver, at de stoppede fordi de var utilfredse med kvaliteten af de dele, der indgik i uddannelsen.

Hvorfor afbrød du Den Fri Ungdomsuddannelse før planlagt?

Tabel 10.5

Respondenterne har haft mulighed for at afgive mere end ét svar. Data fra 2. delrapport.

På spørgsmålet om hvilke gode sider, de frafaldne elever oplevede ved at gå på Den Fri Ungdomsuddannelse, tilkendegiver hovedparten, at de ser de mange åbne muligheder som en god side. Herved mener eleverne, at det er en fordel selv at kunne være med til at bestemme/fastlægge sit uddannelsesforløb, og at det er en meget fri uddannelse, med mange døre åbne. Foruden dette gode anføres det også typisk:

• At muligheden for at afprøve forskellige ting, inden et egentligt uddannelsesvalg, er et gode.
• At det er godt, at man kan få vejledning under uddannelsen.
• At muligheden for at komme i praktik eller ud at rejse under uddannelsen er godt.
• At det er en god ting at kunne få økonomisk støtte til uddannelsen.
• At muligheden for at kunne lave kreative ting er et godt alternativ for de ikke så bogligt stærke elever.

Blandt uddannelsens dårlige sider fremhæves overordnet to ting, som de fleste er enige om. Det første forhold vedrører vejledningen - her fremføres det typisk, at vejlederen har været for travl, uengageret, uvidende, ikke behjælpelig eller bare ikke dygtig nok. Det andet gennemgående forhold omhandler elevernes udbytte og oplevelse af deres skoleforløb, hvor en typisk kommentar er, at uddannelsen er for fri og for rammeløs - at den er ustruktureret, abstrakt, eller at eleven ikke kan se formålet med uddannelsen og ej heller den røde tråd. I denne forbindelse klages der også over, at uddannelsen ikke er kompetencegivende, eller at man intet har lært. Herudover fremfører eleverne også:

• At uddannelsens meget frie element gør, at den bliver udnyttet til betalt ferie, og at de fx selv har gjort dette.

• At det er et problem, at man kun har mulighed for at være på en bestemt skole et år ad gangen.

• At man kan komme i klemme økonomisk, fordi tilskuddet eller SU'en er for lille til at dække omkostninger.

• At der ingen dårlige sider er ved uddannelsen.

10.5. De frafaldnes beskæftigelse efter afbrydelsen af FUU

I 1999 blev det også undersøgt, hvad de frafaldne laver, efter de har afbrudt Den Fri Ungdomsuddannelse. Resultaterne viste, at over halvdelen (52%) af de frafaldne elever nu er i gang med en anden uddannelse. 35% af eleverne har derimod arbejde.

Sammenligner man andelen af elever, der før de startede på Den Fri Ungdomsuddannelse enten var arbejdsløse/i beskæftigelsesprojekt (8%) eller på bistandshjælp (4%), viser det sig, at denne procentfordeling efter uddannelsesstoppet er uændret.

Hvad laver du nu?

Tabel 10.6

Antal svar (N): 855. Data fra 2. delrapport

Sammenholder man de frafaldnes nuværende beskæftigelse med deres sociale baggrund ses det, at elever af ikke-faglærte forældre i mindre grad end andre elever er under uddannelse. Elever, hvis forældre ingen uddannelse har, er også den gruppe, hvor den mindste andel er under uddannelse.

De elever, der nu er under uddannelse, har angivet hvilken uddannelse, de er gået i gang med. Størstedelen af de frafaldne elever går i gymnasiet, på HF eller er i gang med en teknisk eller merkantil erhvervsuddannelse. I alt udgør elever på sådanne uddannelser 39% af de frafaldne elever. 7% af eleverne er derimod begyndt på en af de "yngre" ungdomsuddannelser som eksempelvis SOSU, EGU eller PGU.

56% af eleverne angiver, at de er i gang med noget "andet", rent uddannelsesmæssigt. Dette drejer sig overvejende om at eleven er kommet i lære - ofte i en kunsthåndværksbranche såsom pottemageri, men en del også som klinikassistent, i butik eller lignende. Desuden er det også typisk, at eleverne er vendt tilbage til Den Fri Ungdomsuddannelse, at de er startet på en seminarieuddannelse, eksempelvis som lærer eller pædagog, eller på et kunsthåndværksseminarium. En del andre elever er fortsat med at videreuddanne sig andetsteds, typisk på VUC, HF, studenterkursus eller HH.

Endelig er der nogle elever, der er startet på en videregående uddannelse - nogle på universitetet, hvor biologi, teologi, statskundskab og film og medievidenskab er blandt de fagområder, der nævnes - andre på fx sygeplejeuddannelsen.

Hvis under uddannelse eller optaget på uddannelse: Hvilken uddannelse

Tabel 10.7

Antal svar (N) 448 Respondenterne på dette spørgsmål er frafaldne elever, der nu er i gang med en anden uddannelse end FUU. Data fra 2. delrapport.

De frafaldne elever, der nu er påbegyndt en uddannelse, har også svaret på, om dette har nogen sammenhæng med deres forløb på Den Fri Ungdomsuddannelse. Undersøgelsen viser, at 47% af eleverne i "høj" eller "nogen" grad mener, at FUUforløbet har haft indflydelse på, at de nu er under uddannelse, mens 53% mener, at FUUforløbet kun i "begrænset grad" eller "slet ikke" har haft indflydelse.

I hvilken grad er dit FUU-forløb grunden til, at du nu er under uddannelse? Vil du sige….

Tabel 10.8        

Antal svar (N): 441. Data fra 2. delrapport.

Vi har ligeledes spurgt de frafaldne elever, der nu er i arbejde, hvilket arbejde det er, de er beskæftiget med. Undersøgelsen viser, at en klar overvægt af respondenterne nu fungerer som pædagogmedhjælpere i børnehaver og vuggestuer. Derudover viser resultaterne en meget stor spredning i, hvilke fag de frafaldne nu befinder sig i. Hovedtendensen er dog, at eleverne typisk fungerer indenfor servicefagene, eksempelvis at de frafaldne arbejder i butikker, som salgsassistenter eller kosmetologer. En anden del er beskæftiget inden for håndværkerfaget eller i de kreative fag, fx som musiker og gøgler. Mange har endvidere fundet beskæftigelse hos Post Danmark, på lager eller fabrik, og endelig er nogle ansat i social- og sundhedssektoren eller i IT-branchen.

De frafaldne elever, som nu er i arbejde, er også blevet bedt om at vurdere, i hvilken grad FUU-forløbet har været medvirkende til, at de nu er i arbejde. De frafaldne elevers respons herpå viser, at de elever, der nu er i arbejde, ikke tillægger FUU-forløbet så stor betydning for, at de har fundet arbejde, som de elever, der nu er under uddannelse, gør det. Det er således kun i alt 34% af eleverne, der angiver, at FUU-forløbet i "høj" eller i "nogen grad" har haft betydning for, at de har fået arbejde, mens den tilsvarende andel blandt de, der er gået i gang med en uddannelse, er 47%.

I hvilken grad har dit FUU-forløb medvirket til, at du har fundet arbejde? Vil du sige….

Tabel 10.9

Antal svar (N): 309. Data fra 2. delrapport.

Af elevernes uddybende kommentarer til spørgsmålet kan man se, at eleverne i forbindelse med opnåelse af et job har haft to vidt forskellige oplevelser. Langt de fleste elever har således oplevet, at deres FUU-forløb intet havde at gøre med dét, at de nu har fået et job. Den anden gruppe har oplevet, at FUU-forløbet har haft betydning - fx fordi de nu har fået en kosmetologuddannelse, fordi de gennem et praktikforløb har fået gjort sig "uundværlig", eller ved, at de har øget deres vidensniveau inden for et givet område.

10.6. De frafaldnes sociale og skolemæssige baggrund

I undersøgelsen fra 1999 blev de frafaldne elevers skolemæssige og sociale baggrund undersøgt. Resultaterne viser, at der kun er meget små forskelle mellem de frafaldne elever og elever, der fortsat er i gang med eller har afsluttet Den Fri Ungdomsuddannelse med hensyn til karaktergennemsnit ved afslutningen af grundskolen, vurdering af hvor godt man har klaret sig i forskellige fag og forældrenes beskæftigelse og uddannelse.

Desuden har vi i undersøgelsen søgt at karakterisere eleverne ved at lade dem tage stilling til en række udsagn, som siger noget om deres syn på uddannelse og på livet i almindelighed. Disse udsagn gennemgås i det følgende.

Dét, der overordnet kan siges at karakterisere gruppen af frafaldne er, at de ser lyst på livet, og at de ikke er bange for ikke at kunne klare sig fremover. 93% af de frafaldne elever udtrykker således, at de er "enige" (77%) eller "delvis enige" (16%) i den påstand der siger, at de har en god fremtid foran sig med hensyn til job og uddannelse. Eleverne er dog samtidig karakteriseret ved, at de i høj grad også oplever det som deres eget ansvar at klare sig godt. I alt 89% af de frafaldne elever siger således, at de er "enige" (69%) eller "delvis enige" (20%) i, at de kun kan takke sig selv, hvis de klarer sig dårligt i livet.

Undersøgelsen viser endvidere, at de frafaldne elever gerne vil prøve mange forskellige ting, inden de går i gang med en uddannelse, og at størsteparten af eleverne godt kan lide at kaste sig ud i noget nyt, uden at være sikre på, hvordan det skal gå. På tilsvarende vis er størstedelen af eleverne enige i, at det ikke betyder noget, at der går lang tid, inden de går i gang med en uddannelse.

Skal man tro de unge selv, er denne lyst til at prøve en masse forskellige ting dog ikke udtryk for mangel på målrettethed - dette ses af, at i alt 77% af de unge tilkendegiver, at være "enig" (57%) eller "delvis enig" (20%) i, at de har en klar plan for, hvad de vil uddanne sig til, og hvordan de vil nå målet.

Det, der således opsummerende kendetegner de frafaldne, er en høj grad af tiltro til livet og til deres egen evne og vilje til at klare sig succesfuldt gennem det. De mener også at have en klar plan for, hvorledes de vil opnå deres mål, men planen står dog ikke i vejen for, at man undervejs kan kaste sig ud i en masse andre projekter. Endelig må man sige om de frafaldne elever, at de er meget fællesskabssøgende samt at kun en lille andel har den opfattelse, at uddannelse bare er noget der skal overstås.

Synes du følgende udsagn passer på dig ?

Tabel 10.10

Data fra 2. delrapport.

Denne side indgår i publikationen "Evaluering af Den Fri Ungdomsuddannelse " som kapitel 11 af 12
© Undervisningsministeriet 2001