11. Resultat- og effektanalyse

I dette afsnit sættes fokus på resultater og effekter af Den Fri Ungdomsuddannelse.

Det sker gennem kortlægning og analyser af FUU-elevernes beskæftigelse efter endt uddannelse, vurderinger af FUU's betydning for videre uddannelse og beskæftigelse samt afdækning af mere generelle holdningspåvirkende effekter af uddannelsen. Endelig belyses anvendelsen af kompetencer og færdigheder opnået gennem FUU samt aftagernes vurderinger af færdiguddannede FUU-elever.

Analyserne baseres primært på undersøgelser i 2000 blandt elever, der har færdiggjort FUU. Der er dels foretaget en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse og dels gennemført kvalitative fokusgruppeinterviews med færdiguddannede FUU'er. Desuden inddrages resultater fra undersøgelser blandt unge i ordinære uddannelser og unge i den uddannelsesmæssige restgruppe, samt resultater fra de tidligere års undersøgelser.

11.1. FUU-elevers beskæftigelse efter endt uddannelse

11.1.1. Hvad laver FUU-eleverne efter endt uddannelse

Vi har i 2000 spurgt et repræsentativt udsnit af unge, der har gennemført Den Fri Ungdomsuddannelse. om deres nuværende beskæftigelse.

Beskæftigelsen blandt unge, der har afsluttet Den Fri Ungdomsuddannelse

Tabel 11.1

Antal svar (N): 576. Data fra 2000.

Over halvdelen af de adspurgte unge er under uddannelse, mens næsten 4 ud af ti er i arbejde. Cirka hver tiende er arbejdsløse/i beskæftigelsesprojekt eller på kontanthjælp.

Af en nærmere analyse fremgår det:

• At kvinder uddanner sig i højere grad end mænd efter FUU (55% mod 45%), mens mænd i lidt højere grad er i arbejde (45% mod 34%). Andelen, der er arbejdsløse/ i beskæftigelsesprojekt eller på kontanthjælp er for begge køn ca. 10%.

• At de ældre blandt de færdiguddannede FUU-elever i højere grad er på arbejdsmarkedet (inkl. kontanthjælp) og i lavere udstrækning under uddannelse (55% af færdiguddannede FUU-elever i aldersgruppen 20-24 år er under uddannelse, mens den tilsvarende andel i aldersgruppen 29 år og ældre, er 20%). Andelen, der er arbejdsløs eller på kontanthjælp, stiger også med alderen (fra 8% af de 20-24- årige til 20% af de over 29 årige).

• At boglig styrke målt ved karaktergennemsnit ved afslutningen af folkeskolen samt de unges egen vurdering af, hvor godt de har klaret sig i forskellige fag, ikke på-virker arbejdsmarkedsstatus.

• At de unges arbejdsmarkedsstatus ikke påvirkes af om deres forældre er i arbejde eller ej, mens der kun er få og usystematiske effekter af forældres stilling •At der er en tendens til at unge, hvor moderen eller begge forældre har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, i lavere grad er arbejdsløse/i beskæftigelsesprojekt eller på kontanthjælp, og i højere grad under uddannelse.

• At der ikke er nogen sammenhæng mellem om de unge oplever at have fået styrket bestemte færdigheder/kvalifikationer på FUU og deres arbejdsmarkedsstatus. Dette gælder uanset der er tale om kreative, håndværksmæssige/praktiske, teoretiske eller andre færdigheder.

Sammenfattende kan det altså konstateres, at de unges uddannelses- og arbejdsmarkedsstatus primært afhænger af deres alder og køn, mens der sekundært er en vis sammenhæng med forældrenes uddannelse. Derimod er der ingen sammenhæng mellem uddannelses- og arbejdsmarkedsstatus og boglig styrke, forældres stilling og oplevelsen af at have tilegnet sig bestemte færdigheder/kvalifikationer under sit FUU-forløb.

Unge under uddannelse

De unge, der nu er under uddannelse efter FUU, er blevet bedt om at angive hvilken uddannelse, de er i gang med. Af svarene fremgår, at:

• Lidt over en tredjedel af de adspurgte unge angiver, at være i gang med en videregående uddannelse. Der er typisk tale om kreative/musiske uddannelser (musik, design, skuespil mv.), øvrige lange videregående uddannelser eller mellemlange videregående uddannelser på det pædagogiske område (pædagog og lærer).

• Cirka tre ud af ti er i gang med en almengymnasial uddannelse, for langt hovedpartens vedkommende HF (26%), mens studenterkursus (2%) og det almene gymnasium (1%) anvendes i mindre grad.

• Omkring en femtedel angiver at være i gang med "anden" uddannelse. Der er især tale om forskellige lærlinge- eller elevuddannelser som fx kok, frisør, butiks- eller kontoruddannelse eller lignende. I mindre udstrækning angives uddannelser på VUC (HF eller 10. klasse) kreative/musiske uddannelser samt øvrige erhvervsuddannelser

• Ungdomsuddannelserne på de tekniske skoler og handelsskolerne samt Social og Sundhedsuddannelserne, Pædagogisk Grunduddannelse, Erhvervsgrunduddannelsen og landbrugsuddannelser anvendes i mindre omfang. Cirka hver tiende af de adspurgte er i gang med en af disse uddannelser.

De unges uddannelse efter afsluttet FUU

Tabel 11.2

Anm.: Antal svar (N): 286. Data fra 2000.

Uddannelsesmønstret blandt alle, der har afsluttet eller afbrudt Den Fri Ungdomsuddannelse indtil udgangen af juli 1998, er desuden kortlagt på baggrund af registerbaserede oplysninger fra Danmarks Statistik.

De unges uddannelse efter afsluttet eller afbrudt FUU

Tabel 11.3

Antal unge (N): 718. Unge, der har færdiggjort FUU inden udgangen af juli 1998, og er i efterfølgende uddannelse pr.oktober/november 1998.
Kilde: Danmarks Statistik 2000.

De største forskelle mellem de to opgørelser er, at der er flere unge i erhvervsuddannelserne og færre unge i de videregående uddannelser i den registerbaserede opgørelse. Andelen af unge i almengymnasiale uddannelser er nogenlunde den samme.

Der er sandsynligvis to primære forklaringer på forskellene mellem de to opgørelser:

• Den registerbaserede opgørelse omfatter både unge, der har afsluttet og afbrudt FUU, mens spørgeskemaundersøgelsen kun omfatter unge, der har afsluttet FUU.

• Den registerbaserede opgørelse er ældre. Den er baseret på unge, der har færdiggjort eller afbrudt uddannelsen inden udgangen af juli 1998, og deres efterfølgende uddannelses- og arbejdsmarkedsstatus pr. oktober/november 1998. Det er altså kun en mindre andel af de unge, der har haft mulighed for at nå at gennemføre en eventuel studiekompetencegivende ungdomsuddannelse og starte på en videregående uddannelse.

Af en optælling og kategorisering af de unges uddannelser i de to opgørelser, fremgår det, at mens ca. 16% i spørgeskemaundersøgelsen i 2000 angiver at uddanne sig på det kreative/musiske område, er den tilsvarende andel i opgørelsen, baseret på registeroplysninger, kun 6%.

Årsagerne til forskellen er formentlig de samme som nævnt ovenfor, samt i en vis udstrækning, at Danmarks Statistiks uddannelsestypologi ikke omfatter alle private uddannelser inden for dans, tegning/animation, udøvende scenekunst eller kunsthåndværk. Unge på disse uddannelser eller i tilsvarende uddannelser i udlandet vil derfor "falde ud" af opgørelsen.

Unge i arbejde

De unge, der har angivet, at de nu er i arbejde, er blevet bedt om uddybende at angive om der er tale om et deltids- eller fuldtidsarbejde samt hvilket arbejde der er tale om. Tre fjerdedele af de unge er i fuldtidsbeskæftigelse, mens en fjerdedel arbejder på deltid. Af deres svar på, hvilket arbejde de har, fremgår det, at: •Den største gruppe på omkring 4 ud af 10 af de unge arbejder med forskelligt ufaglært arbejde (butik, rengøring, post, lager) •Omkring hver femte af de unge arbejder på det pædagogiske område, typisk som pædagogmedhjælpere •Omkring hver tiende af de unge arbejder med personlig omsorg (som sosuhjælper, omsorgshjælper, i hjemmeplejen eller lignende).

• I alt omkring 15% af de unge arbejder inden for to stillingsgrupperinger, hvor den første centrerer sig om arbejde som grafikere, tegnere, indenfor reklamebranchen, med multimedie og webdesign eller med lyd, lys eller TV-produktion, mens den anden gruppe centrerer sig om det kreative område (dans, musik, skuespil eller bildende kunst). De to grupper er ca. lige store.

11.1.2. FUU-elevernes beskæftigelse sammenlignet med andre grupper af unge

På baggrund af registerbaserede oplysninger fra Danmarks Statistik er uddannelses og arbejdsmarkedsstatus for unge, der har afbrudt eller færdiggjort Den Fri Ungdomsuddannelse og unge, der har færdiggjort tre andre typer ungdomsuddannelser efter grundskolen kortlagt.

Opgørelsen adskiller sig fra resultaterne af PLS RAMBØLLS spørgeskemaundersø-gelse fra 2000, idet en lavere andel er under uddannelse og en større andel af de unge er registreret som ledige eller uden for arbejdsmarkedet. Årsagerne til forskellene er primært at den registerbaserede opgørelse er ældre, hvilket som ovenfor nævnt har betydning for andelen, der er i uddannelse efter FUU, ligesom det også fremgår af tabellen, at de unge ikke nødvendigvis går direkte videre i uddannelse fra ungdomsuddannelserne.

Uddannelses-/arbejdsmarkedsstatus pr. oktober/november 1998 for unge der har fuldført forskellige ungdomsuddannelser i 1997 og 1998

Tabel 11.4

Unge, der har afsluttet en af de tre typer ordinære uddannelser i juni 1997 eller afsluttet eller afbrudt Den Fri Ungdomsuddannelse i perioden august 1997 til juli 1998.Kilde: Danmarks Statistik 2000

Sammenligner man unge, der har afsluttet Den Fri Ungdomsuddannelse med unge, der har afsluttet en af de tre øvrige uddannelser under ét fremgår det, at: Unge, der har afsluttet FUU, i mindre grad end unge, der har afsluttet en af de øvrige undersøgte ungdomsuddannelser, er under uddannelse (26% mod 34%) eller i i arbejde (41% mod 56%). På den anden side er to tredjedele af FUU-eleverne i arbejde eller i uddannelse efter FUU.

Andelen af ledige unge blandt FUU'er er med 7% på niveau med andelen blandt unge med en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen blandt unge, fra de almen- og erhvervsgymnasiale uddannelser er dog noget lavere, nemlig 1%.

Cirka hver femte blandt de unge, der har afsluttet Den Fri Ungdomsuddannelse, befinder sig uden for arbejdsstyrken. Dette er mere end tre gange så mange som gennemsnittet for de tre øvrige uddannelser (6%) og dobbelt så mange som andelen blandt unge, der har færdiggjort gymnasiet. Gruppen omfatter bl.a. unge, der er på kontanthjælp, i orlov fra ledighed samt i forskellige aktiveringsordninger, unge der er ude at rejse og, som bemærket ovenfor, for FUU-elevernes vedkommende muligvis en vis mængde unge, der videreuddanner sig på private uddannelser.

En nærmere analyse af de unge uden for arbejdsmarkedet viser, at forskellen mellem andelen af FUU-eleverne, der er udenfor arbejdsmarkedet, og den tilsvarende andel blandt elever i de ordinære ungdomsuddannelser, primært skyldes gruppen "øvrige udenfor arbejdsmarkedet", der bl.a. omfatter unge, der er i udlandet og muligvis særlig relevant for FUU's vedkommende, unge, der uddanner sig på private uddannelser på det kreative område evt. i udlandet.

Unge, der har afbrudt FUU, adskiller sig ikke fra unge, der har afsluttet FUU, ved andelen, der efterfølgende er i uddannelse. Derimod er andelen i arbejde lavere og andelen udenfor arbejdsstyrken tilsvarende større. Dette skyldes primært en større andel i aktivering, orlov fra ledighed eller på kontanthjælp.

11.2. Betydning af FUUforløbet

11.2.1. FUU-forløbets betydning for videre uddannelse

I 1. delrapport fra 1998 bad vi de unge, som havde afsluttet eller afbrudt deres FUUforløb, om at vurdere, i hvilken grad forløbet havde bidraget til, at de var kommet i uddannelse.

Hvis du er under uddannelse nu, mener du så dit FUU-forløb er grunden til det?

Tabel 11.5

Antal svar (N) 26 28 54 Data fra 1. delrapport.

Mere end en tredjedel (37%) af de tidligere FUU-elever, som efterfølgende var gået i gang med en uddannelse, vurderede i 1998, at FUU-forløbet i høj grad havde været årsag til dette, og mere end hver fjerde (30%) var af den opfattelse, at det i nogen grad havde været tilfældet.

Blandt de personer, som havde afsluttet deres FUU-forløb vurderede 74%, at dette forløb i høj grad eller i nogen grad havde været årsagen til, at de var kommet i gang med en uddannelse. Den tilsvarende andel blandt de personer, som havde afbrudt deres FUU-forløb, var 60%.

Da undersøgelsen blev gennemført i 1998 var uddannelsen stadig så ny, at antallet af færdiguddannede FUU'er var meget lille. Datagrundlaget bag ovenstående beskrivelser er derfor forholdsvis begrænset. I år 2000 har det været muligt i højere grad at sætte fokus på de færdiguddannedes vilkår og vurderinger gennem undersøgelsen blandt færdiguddannede FUU-elever. Suppleret med de øvrige delundersøgelser giver dette et veldokumenteret billede af situationen efter FUU.

Unge, der i 2000 går eller har gået på Den Fri Ungdomsuddannelse, og unge i ordinære ungdomsuddannelser er blevet bedt om at vurdere deres uddannelses betydning for deres motivation for videre uddannelse

Har din/Den Fri Ungdomsuddannelse påvirket din lyst til videre uddannelse?

Tabel 11.6

Antal svar (N) 906 584 1063 Data fra 2000.

Cirka halvdelen af unge i de to FUU-undersøgelser vurderer, at uddannelsen har øget deres motivation for at uddanne sig videre. Næsten lige så mange vurderer, at de nu har samme lyst til videre uddannelse, mens kun 4% angiver, at de nu har mindre lyst til uddannelse end før FUU.

Blandt unge i ordinære uddannelser fremhæver hver fjerde, at de har fået mere lyst til at uddanne sig, mens ca. to tredjedele har samme lyst til uddannelse nu som før ud dannelsen.

Af ovenstående resultater kan man dog ikke nødvendigvis slutte, at de ordinære ud dannelser i mindre grad motiverer til videreuddannelse, idet det, som det bl.a. blev fremhævet på fokusgruppemøderne med FUU-vejledere, jo kan skyldes, at de unge på de ordinære ungdomsuddannelser i større udstrækning er motiveret for uddannel se, og derfor i mindre udstrækning får øget denne motivation.

Udsagn i fokusgruppeinterview blandt både FUU-elever og vejledere peger på, at Den Fri Ungdomsuddannelse virker motiverende for videre uddannelse.

I de gennemførte fokusgruppeinterview fremhæver vejlederne især, at de unge får brudt deres forestilling om hvad uddannelse er, at de får nogle sejre, og at de ved at kunne målrette uddannelsen mod deres specifikke interesseområder motiveres til at tage ansvar for egen læring. Endelig får eleverne mod til at kaste sig ud i uddannelse, fordi de også gennem FUU får øget deres selvtillid og selvværd.

Mange af eleverne peger på, at det var en stor udfordring selv at skulle sammenstykke en uddannelsesplan, men samtidig en stor tilfredsstillelse, når det var lykkedes.Vejlederne peger på, at det at man selv tager ansvaret for planen og skal finde målene med uddannelsen betyder, at man motiveres til videre uddannelse.

Har Den Fri Ungdomsuddannelse forbedret dine muligheder for at gennemføre videre uddannelse?

Tabel 11.7

Antal svar (N) 871 568 Data fra 2000.

De unge i undersøgelserne blandt FUU-elever og færdiguddannede FUU-elever er endvidere blevet bedt om at vurdere, hvorvidt FUU har påvirket deres muligheder for at gennemføre videre uddannelse. Der er ikke betydende forskelle mellem svarene i de to delundersøgelser. Af svarene fremgår endvidere:

• At lidt under halvdelen af de unge i begge undersøgelser mener, at FUU i høj grad har forbedret deres muligheder for videre uddannelse, mens ca. en tredjedel mener, at det i nogen grad er tilfældet.

• At omkring en femtedel mener, at FUU i begrænset grad eller slet ikke har forbedret deres muligheder for at gennemføre videre uddannelse.

De unge er i undersøgelserne blandt FUU-elever, færdiguddannede FUU-elever og undersøgelsen blandt unge i ordinære undersøgelser endvidere blevet bedt om at nævne de tre væsentligste ting, deres uddannelse har betydet for dem (jf. afsnit 9.1)

Blandt de mulige svar er, at uddannelsen har gjort den unge mere parat til at tage en uddannelse. Det fremhæves af 28% af FUU-eleverne, mens den tilsvarende andel blandt færdiguddannede FUU-elever er 34%. Andelen blandt unge i ordinære uddannelser er 13%.

Et andet af de mulige svar er, at uddannelsen har gjort den unge mere afklaret om hvad han/hun vil lave i fremtiden. Dette fremhæves af 48% af de unge i undersøgelserne blandt FUU-elever og færdiguddannede FUU-elever, mens andelen blandt unge i ordinære uddannelser er 32%.

Som nævnt ovenfor kan man ikke nødvendigvis heraf slutte, at ordinære ungdomsuddannelser i mindre grad virker afklarende eller motiverende for videre uddannelse, da forskellen kan skyldes, at eleverne her i højere grad ved hvad de vil, nemlig uddanne sig videre. På den anden side fremhæver FUU-eleverne i særlig høj grad, at uddannelsen har gjort dem mere afklarede med hensyn til, hvad de vil og store andele anfører, at uddannelsen har gjort dem mere parat til at tage en uddannelse.

Sammenfattende vurderer de færdiguddannede FUU-elever således i stor udstrækning, at uddannelsen har styrket deres motivation for at uddanne sig og deres muligheder herfor, ligesom de vurderer, at de er blevet mere afklarede med hensyn til, hvad de vil i fremtiden. Vurderingen deles af de unge i undersøgelsen blandt FUUelever, mens unge i de ordinære uddannelser i mindre grad oplever, at de afklares eller motiveres til videre uddannelse, muligvis fordi de allerede er mere afklarede og motiverede for uddannelse.

Unge, der efter Den Fri Ungdomsuddannelse er under uddannelse, er blevet spurgt om, hvornår de besluttede, at de ville starte på den uddannelse, de er i gang med nu.

Hvornår besluttede du, at du ville starte på den uddannelse, som du nu er i gang med?

Tabel 11.8

Antal svar (N): 282. Data fra 2000.

76% af de unge svarer, at de har besluttet sig til at starte på den uddannelse de er i gang med nu under eller efter deres FUU-forløb. For disse unge kan FUU have fungeret som en del af en afklaringsproces i forhold til fremtidig uddannelse eller have væ-ret et "pusterum" før videre uddannelse.

22% af de unge angiver derimod, at de havde besluttet sig til at starte på den uddannelse, de nu er i gang med inden de startede på Den Fri Ungdomsuddannelse. Disse unges brug af FUU kan karakteriseres som "målrettet" anvendelse af Den Fri Ungdomsuddannelse. FUU kan dog også for disse unge have fungeret som et pusterum. Halvdelen af de unge angiver, at de efter den uddannelse, de er i gang med nu, vil uddanne sig videre, mens ca. en fjerdedel angiver, at de ikke vil starte på en anden uddannelse ud over den, de er i gang med nu. Det er ikke overraskende især unge i de almen- og erhvervsgymnasiale ungdomsuddannelser og de øvrige ungdomsuddannelser, der vil uddanne sig videre.

Uddannelsesmønster blandt unge, der er arbejdsløse/i beskæftigelsesprojekt eller på kontanthjælp

Unge, der nu angiver at være arbejdsløse/i beskæftigelsesprojekt eller på kontanthjælp er blevet spurgt, om de efter Den Fri Ungdomsuddannelse har været i gang med en uddannelse.

Hver tredje af de i alt omkring 60 unge har været i gang med en uddannelse efter FUU. Halvdelen af disse har fuldført uddannelsen, mens den anden halvdel har afbrudt den pågældende uddannelse.

Et stort flertal (78%) af de øvrige unge angiver, at de har i sinde at starte på en uddannelse. For en del af de unges vedkommende er der tale om uddannelser på det kreative/musiske område, som er vanskelige at blive optaget på (musikkonservatoriet, designskolen mv.). Andre unge planlægger at gå i gang med en erhvervsuddannelse eller en pædagogisk uddannelse.

Sammenfattende betyder dette, at 4 ud af 5 unge i denne gruppe enten har været i gang med en uddannelse efter FUU eller har planer om at starte på en.

11.2.2. FUU-forløbets betydning for beskæftigelse

I den 1. delrapport blev unge, der havde afsluttet eller afbrudt deres FUU-forløb, bedt om at vurdere, i hvilken grad dette forløb har bidraget til, at de er kommet i arbejde.

Hvis du er i arbejde nu, mener du så, at dit FUU-forløb er grunden til at du har fundet arbejde?

Tabel 11.9

Data fra 1. delrapport.

Af svarene fremgår, at ca. halvdelen af de personer, der har afsluttet deres FUU og som nu er i arbejde, vurderer, at FUU-forløbet i høj grad (32%) eller i nogen grad (20%) har været årsag til, at de har fundet arbejde, mens ca. lige så mange mener, at FUU-forløbet i begrænset grad eller slet ikke har været årsagen. Blandt unge, der har afbrudt FUU-forløbet, mener en noget mindre andel på ca. en tredjedel, at uddannelsen i høj grad eller i nogen grad har været årsagen til, at de har fundet arbejde, mens ca. to tredjedele tilskriver FUU lille eller ingen betydning. Datagrundlaget bag undersøgelsen i 1998, hvad angår færdiguddannede FUU'er, og dermed ovenstående beskrivelser, er, som tidligere nævnt, forholdsvis begrænset, hvorfor vi i undersøgelserne i år 2000 har sat mere fokus på de færdiguddannede. Her er de bl.a. blevet spurgt om Den Fri Ungdomsuddannelse har påvirket deres muligheder for beskæftigelse, et spørgsmål, der også er stillet de unge i undersøgelsen blandt FUU-elever.

Har Den Fri Ungdomsuddannelse forbedret dine muligheder for at finde beskæftigelse/arbejde?

Tabel 11.10

Antal svar (N) 568 530 Data fra 2000.

78% af de adspurgte unge i undersøgelsen blandt FUU-elever og og 68% af de unge i undersøgelsen blandt færdiguddannede FUU-elever angiver, at de mener Den Fri Ungdomsuddannelse i høj grad eller i nogen grad har forbedret deres muligheder for at finde beskæftigelse. Andelene, der finder, at FUU i begrænset grad eller slet ikke har påvirket mulighederne for at finde beskæftigelse, er 22% og 33%.

Blandt de færdiguddannede FUU-elever er der en tendens til at mænd i større udstrækning end kvinder vurderer, at FUU har forbedret deres muligheder for at få arbejde, ligesom unge med et karaktergennemsnit ved afslutningen af grundskolen på under 7, i lavere udstrækning end de øvrige unge vurderer, at FUU har forbedret deres muligheder for at finde beskæftigelse.

Sammenfattende kan det, med forbehold for at undersøgelserne i 1998 og 2000 ikke direkte kan sammenlignes, siges, at:

• Færdiguddannede FUU-elever har en relativt positiv vurdering af, hvorvidt FUU har forbedret deres muligheder for at finde beskæftigelse, om end vurderingen, formentlig pba. oplevede vanskeligheder ikke er helt så positv som opfattelsen blandt FUUelever

• En tredjedel af de unge, der har afsluttet FUU, vurderer i 2000 at forløbet i begrænset grad eller slet ikke har forbedret deres muligheder for at finde beskæftigelse. I 1998 vurderer ca. halvdelen af den tilsvarende gruppe, at FUU i begrænset grad eller slet ikke er grunden til at de har fundet arbejde. Mens materialet i 1998 er baseret på et begrænset antal besvarelser, er datagrundlaget i 2000 meget solidt.

Unge, der har afsluttet Den Fri Ungdomsuddannelse, er desuden blevet bedt om at vurdere forskellige aspekter af FUU's betydning for ansættelsen og arbejdet i deres nuværende job.

Hvilken betydning har de følgende forhold ved FUU haft for, at du fik dit nuværende arbejde?

Tabel 11.11

Data fra 2000.

Personlige kvalifikationer opnået gennem FUU og større selvtillid fremstår som de væsentligste af de nævnte faktorer for de unges ansættelse efter en gennemført FUU. Henholdsvis 51% og 44% mener, de to forhold har haft afgørende eller stor betydning, mens omkring 30% mener, de to aspekter har haft begrænset eller ingen betydning.

Det faglige indhold i FUU-forløbet vurderes at have haft afgørende eller stor betydning af 38% af de unge, mens 48% mener dette har haft begrænset eller ingen betydning.

Kontakt til den fremtidige arbejdsgiver gennem FUU-forløbet fremhæves kun af mindre andele af de unge.

I hvilket omfang bruger du færdigheder/kvalifikationer fra FUU i dit nuværende arbejde?

Tabel 11.12

Antal svar (N): 213. Data fra 2000.

De unge deler sig i to ca. lige store grupper med hensyn til brugen af de færdigheder/ kvalifikationer, der er opnået gennem Den Fri Ungdomsuddannelse. Halvdelen angiver således at anvende færdigheder/kvalifikationer i stort eller et vist omfang, mens den anden halvdel angiver, at færdigheder/kvalifikationer anvendes i begrænset omfang eller slet ikke.

De kvalifikationer færdiguddannede FUU-elever angiver, at de anvender, er dels personlige kvalifikationer som øgede samarbejdsevner, større modenhed og selvtillid samt mere vedholdenhed og vilje. Desuden nævnes faglige kvalifikationer inden for bl.a. musik, pædagogik, computerkendskab og øvrige, mere specifikke faglige kvalifikationer.

11.2.3. Anvendelse af kompetencer og kvalifikationer

I kapitel 9 er belyst hvilke kompetencer og kvalifikationer de unge har opnået gennem Den Fri Ungdomsuddannelse. Der henvises til dette kapitel.

I dette afsnit vil anvendelsen af de opnåede kompetencer og kvalifikationer blive beskrevet med særlig fokus på uddannelse og beskæftigelse efter FUU. Baggrunden er undersøgelsen blandt færdiguddannede FUU-elever i 2000.

I tilfælde af, at du på FUU har fået styrket bestemte færdigheder/kvalifikationer - har du/forventer du da, at bruge disse færdigheder/kvalifikationer i en eller flere uddannelser?

Tabel 11.13

Antal svar (N) 436 268 355 208 Data fra 2000.

De unges vurderinger af, om de har anvendt/forventer at anvende de opnåede fær digheder/kvalifikationer, er stort set uafhængige af hvilken type færdigheder/kvalifika tioner der er tale om, og om der er tale om anvendelse i uddannelse eller beskæftigel se.

For alle typer af færdigheder/kvalifikationer gælder det således, at70-75% vurderer, at de anvender/vil anvende disse i uddannelse og erhverv, mens 10-15% vurderer, at de ikke vil anvende de opnåede færdigheder/kvalifikationer.

I tilfælde af, at du på FUU har fået styrket bestemte færdigheder/kvalifikationer - har du/forventer du da, at bruge disse færdigheder/kvalifikationer i et eller flere bestemte erhverv?

Tabel 11.14

Antal svar (N) 372 238 296 173 Data fra 2000.

Ser man mere specifikt på anvendelsen af færdigheder/kvalifikationer blandt unge, der efter FUU er i beskæftigelse, ses, at de unge deler sig i to nogenlunde lige store grupper. Lidt over halvdelen angiver således at anvende de opnåede færdigheder/ kvalifikationer i stort eller et vist omfang, mens lidt under halvdelen vurderer, at de bruger færdighederne i begrænset omfang eller slet ikke.

Der er igen meget lille forskel mellem de forskellige typer færdigheder med hensyn til den andel af de unge, der angiver at anvende dem i stort/noget omfang, henholdsvis begrænset omfang/slet ikke. Dog angiver lidt større andele af de unge, at de anvender håndværksmæssige/praktiske færdigheder og "andre" færdigheder i stort omfang, ligesom lidt større andele angiver, at de slet ikke anvender kreative og teoretiske kvalifikationer. "Andre" kvalifikationer omfatter som beskrevet i afsnit 9.1 især elevernes selvtillid, selvstændighed, samarbejds- og kommunikationsevner.

I hvilket omfang bruger du færdigheder/kvalifikationer fra Den Fri Ungdomsuddannelse i dit nuværende arbejde?

Tabel 11.15

Antal svar (N) 170 96 139 75 Data fra 2000.

Sammenfattende kan det altså konstateres, at der er meget små forskelle i vurderin gen af anvendelsen af de forskellige typer færdigheder/kvalifikationer.

En stor andel på omkring tre fjerdedele af de færdiguddannede FUU-elever vurderer, at de har anvendt/vil anvende de færdigheder og kvalifikationer de har opnået gen nem FUU i videre uddannelse eller beskæftigelse. Derimod angiver "kun" omkring halvdelen af de færdiguddannede FUU-elever i beskæftigelse, at de anvender færdig hederne/kvalifikationerne i deres nuværende job.

Forskellen kan formentlig forklares med det første spørgsmåls hypotetiske karakter, kombineret med, at en del af de unge efter FUU befinder sig i nogle jobs (ufaglærte job på lager, med rengøring o.l.), som de betragter som midlertidige.

11.2.4. Aftagervurderinger af FUU's betydning

I dette afsnit sættes fokus på aftagernes vurdering af anvendelsen af de opnåede færdigheder og kvalifikationer.

Aftagernes vurderinger af FUU-elevernes kompetencer og kvalifikationer er belyst gennem en undersøgelse blandt aftagende virksomheder og uddannelsesinstitutioner i 2000, og uddybende beskrevet i afsnit 9.3, hvor også de metodiske forbehold vedrø- rende en sådan undersøgelse er beskrevet.

Her skal kun kort nævnes, at det bl.a. på grund af Den Fri Ungdomsuddannelses karakter, er vanskeligt at identificere aftagerne, ligesom disses kendskab til FUUeleverne som gruppe ofte vil være begrænset. Antallet af aftagere i undersøgelsen er bl.a. af disse årsager lavt - der deltager 31 aftagere i undersøgelsen, og der må på denne baggrund konkluderes meget forsigtigt på de opnåede resultater.

Lidt under halvdelen af aftagerne vurderer, at en gennemført FUU har stor betydning eller en vis betydning for optaget/ansættelsen. Ligeledes lidt under halvdelen vurderer på den anden side, at en gennemført FUU ingen betydning har for optaget eller ansættelsen. Vurderingerne blandt uddannelsesinstitutioner og virksomheder forekommer rimelig ens.

Hvilken betydning har en gennemført FUU for optagelsen på uddannelsen/ansættelsen hos jer?

Tabel 11.16

Antal svar (N) 24 7 Data fra 2000.

Vi har spurgt aftagerne om det er indholdet af elevens FUU eller snarere dét, at eleven har gennemført en FUU - uanset indholdet, der betyder mest for optagelsen eller ansættelsen. En stor andel på 6 ud af 10 af aftagerne vurderer, at det er indholdet af elevens FUU, der betyder mest, mens kun hver tiende vurderer, at det er dét at gennemføre FUU'en.

Af ovenstående kunne man tolke, at de aftagende institutioner og virksomheder lægger mest vægt på de faglige kvalifikationer, men dette billede modificeres, når aftagerne giver deres vurdering af aftagernes styrker og svagheder.

Der er nemlig generel enighed blandt aftagerne om, at FUU-elevernes styrker er, at de er mere afklarede, modne, målrettede og selvstændige end andre unge. Som FUU-elevernes svagheder angives på den anden side, at de er mindre teoretisk funderede og bogligt svagere end andre unge, samt at de har svært ved at affinde sig med de faste rammer, der især findes på de ordinære ungdomsuddannelser.

Aftagernes vurderinger af FUU-elevernes styrker stemmer således overens med elevernes egne vurderinger, som de fremgår af afsnit 11.2. Her fremhæves, ud over faglige kvalifikationer på en række områder, således også kvalifikationer som samarbejdsevner, selvstændighed og modenhed.

Det er på det begrænsede datagrundlag svært at konkludere noget generelt om aftagernes vurderinger af FUU-eleverne, men de forekommer at være delt i spørgsmålet om den umiddelbare anvendelighed målt ved ansættelse eller optag. Aftagerne vægter endvidere FUU'ens indhold og dermed de faglige aspekter højere end det, at gennemføre en FUU. På den anden side fremhæves især personlige egenskaber som selvtillid, selvstændighed og modenhed som FUU-elevernes styrker.

Denne side indgår i publikationen "Evaluering af Den Fri Ungdomsuddannelse " som kapitel 12 af 12
© Undervisningsministeriet 2001