 |
Voksenuddannelsesområdet presses fra mange sider til forandring. Krav
til underviserne om nye pædagogiske metoder, krav om skoleudvikling, krav om
netværks-samarbejde og løbende udvikling af uddannelsespolitikken på området. "Hvad
tænder? Et debatskrift om voksenundervisning" indeholder fire artikler, der med
forskellige indgangsvinkler perspektiverer nogle af de modsætninger og dilemmaer, som
kan opleves som incitamenter for og hindringer imod forandringer på
voksenudannelsesområdet.
- Hvad er det for mekanismer, der får voksenunderviserens opgave til på en gang at
være spændende og frustrerende?
- Hvorfor stiller de voksne krav om at lære noget, samtidigt med at de værger sig mod
læring?
- Hvorfor er det ikke ligetil, at lære den traditionelle industriarbejder at sige hvad
der skal gøres, når hun gennem generationer har lært sig at gøre, hvad der blev sagt?
- Hvorfor er netværkssamarbejde i teorien godt og i praksis vanskeligt?
Publikationen, som udgives i forbindelse med "Operation Voksenunderviser"
henvender sig til alle, der arbejder med voksenuddannelse. |