Banner Den lyttende læser

uvm logo
Banner Den lyttende læser
 

spacer
Banner Den lyttende læser Banner Den lyttende læser Banner Den lyttende læser

Søndervangskolen

Søndervangskolen har modtaget støtte fra Udviklingspuljen til et projekt med titlen Målrettet inklusion af elever med generelle indlæringsvanskeligheder (note 14).

Skolen, der er beliggende i Hammel, har cirka 690 elever. På mellemtrinnet er der tre spor.
Søndervangskolens målsætning, som afspejler sig i alle aktiviteter i skolens hverdag, er:

  • “Åbenhed: På Søndervangsskolen skal åbenhed komme til udtryk som et ligeværdigt samarbejde mellem alle skolens aktører. Dette sker gennem en gensidig og imødekommende dialog, hvor alle taler åbent og ærligt og er lyttende.
  • Fællesskab: Søndervangsskolen skal kendetegnes ved, at den enkelte oplever sig som en væsentlig del af et fællesskab. Fællesskabet udvikles gennem respekt for den enkeltes interesse, styrke og sociale baggrund. Den enkelte skal tage medansvar for alles trivsel.
  • Respekt: På Søndervangskolen forventes det, at alle viser respekt for den enkelte og dennes synspunkter og meninger. Fællesskabet og den fælles beslutning skal respekteres, under hensyntagen til at alle er forskellige. Alle på skolen skal tage ansvar for det fysiske miljø, således at omgivelserne forbliver pæne og funktionelle.
  • Engagement og professionalisme: Søndervangskolen skal være i konstant udvikling og åben over for nye ideer og tiltag. Udgangspunktet er engagementet i elevernes trivsel, udvikling og læring. Dette engagement styrkes gennem samarbejdet mellem skolen, forældrene og eleverne."

Undervisningen gennemføres på et højt fagligt niveau, der skabes og vedligeholdes gennem kurser, inspiration og udvikling.”

Yderligere oplysninger om skolen findes på dens hjemmeside
www.soendervangskolen-hammel.dk

 

skiller

14 -Flere oplysninger om projektet findes på fou.emu.dk/offentlig_show_projekt.do?id=130337