|
IdentifikationDen politiske og demokratiske kamp fra 1864 til 1901 var domineret af ét overordnet forfatningsspørgsmål: Skulle kongen udpege regeringen, eller skulle regeringen udspringe af Folketingets flertal? I kampen mellem de to principper kom bondestanden i Danmark til at spille en rolle, der er enestående i europæisk sammenhæng. Det skyldes blandt andet, at bondestanden organiserede sig politisk i partiet Venstre og etablerede oplysnings- og uddannelsesmuligheder i form af folkehøjskoler og landbrugsskoler.
Med indførelsen af demokrati i 1849 blev forholdet mellem stat og folk et principielt spørgsmål. Skulle staten for eksempel stå for al undervisning for at sikre national integration? Eller skulle staten netop ikke stå for al undervisning, fordi det kunne underminere selve demokratiets grundlag: Det enkelte individs autonomi og selvbestemmelsesret? Allerede før 1864 var grundtvigianerne begyndt at oprette fri- og folkehøjskoler, men det var først efter "den store ulykke" i 1864, at oprettelsen af denne type skoler for alvor tog fart. Fra 1864 til 1872 blev der oprettet godt 50 højskoler, og langt de fleste byggede på et grundtvigsk idégrundlag. I modsætning til de nationalliberale var grundtvigianernes opfattelse af frihed og folkestyre ikke primært knyttet til staten og dens institutioner, men til selvorganisering i det civile samfund. Friheden kunne i den grundtvigske selvforståelse ikke sikres af staten, men måtte sikres af folket. Frie skoler, frie menigheder, frie foreninger og fri folkeoplysning blev set som udtryk for et frivilligt fællesskab og fungerede på den måde som ideal for et større national-demokratisk fællesskab. Selvorganisering på kooperativt grundlag kom også til at præge de mange mejerier og slagterier, der blev etableret i forbindelse med omlægningen af dansk landbrug fra vegetabilsk til animalsk produktion. Frem for aktieselskaber blev de nye mejerier fra 1882 og de nye slagterier fra 1887 overvejende etableret som andelsselskaber. Et væsentligt argument for andelstanken var, at den bidrog til en "demokratisering i dybden", fordi man i andelsforeninger stemte "efter hoveder og ikke høveder" - det vil sige, at hver stemme talte lige meget. Grundtvigianernes betoning af det civile samfund frem for stat og marked var dog ikke kun ideologisk bestemt, men havde også at gøre med det faktum, at godsejerne havde styrke til at blokere Venstre-partiernes adgang til regeringsmagten. Efter årtiers forfatningskamp kom systemskiftet i 1901, den første Venstre-regering blev dannet, parlamentarismen blev anerkendt som princip, og Grundloven blev revideret i 1915.
1. "Da jeg for øjeblikket har øjet mest åbent for fædrelandets bevarelse i dets stumpede tilstand, følger det af sig selv, at jeg frygter mere professorpartiet end bondevennernes indflydelse; hvad der i det sidstnævnte er det farligste element, det er grundtvigianismen, thi skønt de siger, at de vil give Gud æren, så er de dog i virkeligheden folkesuverænitetens hofjunkere". LENSGREVE CHRISTIAN FRIJS, DER FØRTE FORHANDLINGERNE OM DEN REVIDEREDE GRUNDLOV. 2. "I aktieselskaber stemmes der, så vidt jeg ved, altid efter aktier; når en enkelt aktieejer har et meget stort antal aktier, har han også et stort antal stemmer. (...) Vi har en anden måde at stemme på i vore andelsforetagender. Den, der kun leverer 1 svin om året, har den samme stemmeret, som den, der leverer 300, vi stemmer efter personer og ikke efter kapital eller efter det, vi leverer. Denne, om jeg så må sige demokratiske grundvold, hvorpå vore andelsslagterier hviler, ville jo gå tabt; gik vi ind i et stort aktieselskab, ville vi og vore så langtfra blive dem, der kunne tage de fleste aktier, hvorimod de kapitalister, der kunne tage det største beløb, ville blive tyngdepunktet, dem, der ville beherske det hele". HØJSKOLE- OG SEMINARIEFORSTANDER PETER BOJSEN, INITIATIVTAGER TIL DET FØRSTE ANDELSSLAGTERI I HORSENS 1887.
Denne side indgår i publikationen "Demokratikanon" |
|||||
Til sidens top |