Det er en almindelig opfattelse, at Grundtvig har haft umådelig indflydelse på udviklingen af det danske demokrati gennem de seneste 150 år. Men samtidig er det en kendt sag, at han først sent i sit liv blev ivrig forkæmper for den frie forfatning, der blev indført i 1849. Grundtvig tog længe forbehold for indførelse af demokrati, hvilket hang sammen med erfaringerne fra den franske revolution. Den havde vist, hvilke fatale følger det kan få, hvis forholdet mellem den enkeltes frihedstrang og staten, som varetager af det fælles bedste, ødelægges. På trods af erfaringerne med den franske revolution og faren for, at friheden undergraver den nødvendige sans for det fælles bedste, argumenterede Grundtvig ikke for mindre frihed, men for mere! At være medlem af et samfund betyder at påtage sig et ansvar for det fælles liv. Og det sikres bedst, hvis der i samfundet er frihed for individet til selv at påtage sig et ansvar.

Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872).

Grundtvigs krav om frihed gik langt videre end både Grundloven i 1849 og nutidens forestillinger om sammenhæng mellem demokrati og velfærdsstat. Han var således modstander af tvang i kirken, skolen og hæren: Religion, skolegang og værnepligt skulle være en fri sag, omsorg for de fattige et lokalt og personligt anliggende, næringslivet skulle have økonomisk frihed, nationale mindretal skulle have kulturel frihed, og slaveriet på De Dansk Vestindiske Øer skulle afskaffes. Grundtvig ville ikke fastholde det gamle system, men udvikle det nye, i takt med at folkelig oplysning skabte de bevidsthedsmæssige forudsætninger for det. I 1848 proklamerede Grundtvig: "Stændertiden er forbi, nu skal folketiden komme". Selvom han tog forbehold over for den Grundlov, der blev indført i 1849, optrådte han som landstingsmedlem i 1866 som en skarp kritiker af forslaget om at indskrænke valgretten i "den reviderede grundlov" af 1866. Om Landstingets flertal sagde han den 12. juli 1866, at det synes at have "sin egentlige pælerod i privilegiet, i pengepungen og i regnekunsten, tre ting, som i alt fald vist aldrig bliver folkelige i Danmark".

Grundtvig har især i sange og digte indpodet sin opfattelse af folkelighed og frihed i det danske sprog med formuleringer, der næsten har fået ordsprogsagtig karakter, for eksempel "Og da har i rigdom vi drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt" fra 1820, og "Frihed lad være vort løsen i Nord, frihed for Loke såvel som for Thor" fra 1832.

"Grunden, hvorfor jeg i dette øjeblik udbeder mig forsamlingens opmærksomhed, er blot den, at da også jeg hører til dem, som virkede det lidet, de kunne, herhjemme til negerslaveriets ophævelse på de dansk-vestindiske øer, så kan jeg ikke undlade at modsige, hvad der ved denne forespørgsel gentagne gange er blevet ytret, at det skulle erkendes, at man virkelig kan have fuld ejendomsret over sine medmennesker, hvilket jeg derfor her i mit eget, og jeg skulle tro, i alle menneskevenners navn protesterer imod".

GRUNDTVIG I DEN GRUNDLOVGIVENDE RIGSFORSAMLING DEN 14. DECEMBER 1848.

Under enevælden var samfundet gennemsyret af overvågning, hvilket maleren J.Th. Lundbye har illustreret på en tegning af Grundtvig på talerstolen på Borchs Kollegium 1843, idet han bagerst i billedet har placeret fem ranke mænd, der sikkert er repræsentanter for kirken, universitetet og politiet. Grundtvig var selv bekendt med, at der var politispioner til stede ved hans foredrag.

Denne side indgår i publikationen "Demokratikanon"
© Undervisningsministeriet 2008