Inspiration til inddragelse af eleverne: De ældste klassetrin

Når eleverne skal inddrages i arbejdet med Fælles Mål, kan det ske på mange måder. I eksemplerne er vist et par af de mange måder.

På de ældste klassetrin er det oplagt, at

• man inddrager eleverne fx i at formulere, hvilke kundskaber og færdigheder man skal have styr på for at blive i stand til at…
• eleverne formulerer mål
• eleverne inddrages i, hvordan de satte mål skal evalueres.

Her er et eksempel på, hvordan man kan styrke elevernes arbejde med Fælles Mål, når de kaster sig ud i et projektarbejde eller i projektopgaven.

Fælles Mål i forbindelse med projektarbejde/-opgaven 

Disposition for et projektarbejde eller for projektopgaven:

Få et overblik, inden I starter på jeres arbejde:

1

Når I skal lave et projektarbejde eller en projektopgave, er det vigtigt, at der er et overordnet emne/en problemstilling. Det bør hele klassen have valgt sammen med lærerne.

Klassens overordnede emne/problemstilling er:

2

I skal derefter vælge et delemne/en problemstilling, dvs. noget, der har med det overordnede emne at gøre. Delemnet skal I behandle og belyse, så alle i klassen kan få noget ud af jeres arbejde.

Jeres delemne/problemstilling er:

3

Hvilke faglige mål fra historie og samfundsfag ønsker I skal indgå i jeres arbejde?

Hvilket indhold fra historie og samfundsfag kan I benytte jer af?

Hvilke metoder fra historie og samfundsfag kan I benytte?

Hvilke mål, indhold og metoder fra andre fag ønsker I at inddrage i jeres arbejde?

4

Når I skal behandle et delemne/en problemstilling, er det vigtigt, at I på forhånd overvejer, hvordan arbejdet sådan nogenlunde skal foregå. I kan ikke vide alt på forhånd, men I kan godt få et overblik, inden I går i gang. Det er det, de næste punkter er til for:

a. I et projektarbejde eller en projektopgave er det ikke nok, at I beskriver delemnet. I skal også forholde jer til det. Jeres mening og vurdering skal komme frem. Derfor skal det, I undrer jer over eller er specielt interesseret i at finde ud af, have en central plads i det, I laver.

Find derfor det eller de hvorfor-sætninger, der fortæller, hvad det er, I undrer jer over/gerne vil finde ud af/gerne vil blive klogere på:

Jeres hvorfor-sætninger lyder:

b. Når I har hvorfor-sætningen(erne), så find ud af, hvordan I vil undersøge den (dem). Det handler både om:

• hvad I konkret vil finde ud af?
• hvor I vil undersøge/finde det, I er på jagt efter?
• hvilke andre spørgsmål I vil kaste jer over for at få belyst jeres hvorfor-spørgsmål?

Start med at finde andre spørgsmål. De starter typisk med hvad, hvilke, hvordan, er det ... eller er det?

Her kan I godt lave mange spørgsmål, men når I synes, at I er færdige, så tjek dem ved at spørge jer selv, om de nu også er med til at belyse (gøre jer klogere på) hvorfor-spørgsmålet.

c. overvej, hvilke fags indhold eller metoder der er gode at inddrage i arbejdet.

d. overvej, hvem I vil besøge/hvad I vil undersøge/hvem I vil tale med/hvad I vil se.

Nu har I et overblik over:

• hvad I vil kaste jer ud i
• hvor eller hvordan I vil indsamle de oplysninger, I har brug for
• hvordan I vil inddrage indhold og metoder fra historie og samfundsfag i jeres arbejde
• hvilke andre fags indhold og metoder I vil inddrage i arbejdet.

5

Det, der kommer nu, er svært, men prøv at snakke om, hvad I tror, der kommer ud af jeres arbejde - eller hvad resultatet af jeres arbejde bliver?

Vi tror, at resultatet(erne) bliver:

Husk, at jeres resultater skal dreje sig om hvorfor-spørgsmålet.

6

Det næste er ikke så svært at tænke på og tale om, men det er ikke altid så let at udføre det i praksis (lave det):

• overvej, hvordan I vil vise andre resultatet af jeres arbejde, altså det færdige produkt
• overvej, hvilke fags indhold og metoder I kan inddrage i jeres arbejde med at lave et produkt.

Når I har snakket sammen, så skriv her: 

Vi kunne tænke os at lave:

7

Når I har fundet ud af, hvad I kunne tænke jer at lave som produkt, så overvej, om det er noget, I vil have let ved, eller om det er svært. 

I kan få et overblik over dette ved at spørge jer selv, om det er noget, I kan/næsten kan/ikke kan. 

Vi kan/kan næsten/kan ikke (streg under) lave...

8

Af og til er det en god idé, at I allerede tidligt ved, hvilke materialer I får brug for (de skal fremskaffes, reserveres osv.). 

Vi får brug for:

9

Nu er I ved at være ved vejs ende. Prøv at overveje, hvem der er interesseret i det, I undersøger. Det hedder målgruppen. Det er vigtigt, fordi hvis man skal lave noget, der skal interessere 2. klasse, så skal man ikke lave en rapport - den kan 2. klasse nemlig ikke læse. 

Vores målgruppe er: 

Og så til det næstsidste punkt:

10

Hvordan vil I fremlægge resultaterne af jeres arbejde? (Overvej, hvilke fags indhold og metoder I kan trække på, når I skal vælge fremlæggelsesform.) 

I har nu været hele forløbet igennem og har en plan. Inden I går i gang med arbejdet, så overvej:

Får vi belyst og besvaret de spørgsmål, der er vigtige for vores delemne? 

Hvis I ikke gør det, så skal I nok tænke anderledes, vælge nogle andre spørgsmål, et andet produkt eller en anden måde at vise jeres resultater på.