2. Evalueringens baggrund og formål

Denne rapport indeholder PLS RAMBØLLs samlede vurderinger og konklusioner i forbindelse med evalueringen af 10. klasseloven. Som led i evalueringen er der endvidere udarbejdet en baggrundsrapport, hvor evalueringens datamateriale præsenteres og analyseres.

2.1 Evalueringens baggrund

Baggrunden for denne evaluering skal findes i lovændringen om folkeskolens 10. klasse fra 1999. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at regeringen efter 2 år vil vurdere virkningen af den nye 10. klasse.

Ændringen af lovgivning for 10. klasse for 1999

Den ændrede lovgivning medførte i overskriftsform følgende ændringer:

• Dansk, matematik og engelsk blev gjort obligatorisk 14 timer ugentligt
• En obligatorisk selvvalgt opgave blev indført i stedet for projektopgaven
• Undervisningen i 10. klasse skal bygge på den enkelte elevs uddannelsesplan
• Prøveforløbene blev justeret
• Der blev etableret mulighed for særligt tilrettelagte forløb for unge med særlige behov.

I tilknytning til 10. klasseloven blev der udstedt en bekendtgørelse om uddannelsesplaner i folkeskolen. Den bekendtgørelse medførte følgende ændringer:

• På 6. klassetrin begynder den enkelte elev at udarbejde en uddannelsesbog
• På 9. klassetrin udarbejder den enkelte elev en uddannelsesplan.

Intentioner med lovændringerne

Intentionerne med lovændringerne er, ifølge vores tolkning baseret på de almindelige bemærkninger til lovforslaget, følgende:

• Intention 1:
  Det har været en intention at øge andelen af unge, som er i stand til at vælge ungdomsuddannelse efter opfyldelsen af 9 års undervisningspligt
  
• Intention 2:
  Det har været en intention at målrette 10. klassetilbuddet til elever, som ikke er parate til at vælge ungdomsuddannelse efter opfyldelsen af 9 års undervisningspligt
  
• Intention 3:
  Det har været en intention, at undervisningen i 10. klasse skal tilrettelægges mere individuelt ud fra den enkelte unges behov og ønsker
  
• Intention 4:
  Det har været en intention at øge de unges basale faglige kundskaber i 10. klasse
  
• Intention 5:
  Det har været en intention at øge de unges modenhed i 10. klasse
  
• Intention 6:
  Det har været en intention at øge de unges afklaring og valgkompetencer i 10. klasse
  
• Intention 7:
  Det har været en intention at øge de unges medindflydelse i 10. klasse
  
• Intention 8:
  Det har været en intention at gøre prøverne i 10. klasse mere målrettet den enkelte elevs behov og undervisningsforløb
  
• Intention 9:
  Det har været en intention at forbedre overgangen mellem 9. og 10. klasse og ungdomsuddannelserne
  
• Intention 10:
  Det har været en intention at forbedre og systematisere vejledningen.

Bilag 2 indeholder en mere udførlig beskrivelse af lovændringernes indhold og intentioner.

2.2 Evalueringens formål og fokus

Ifølge udbudsmaterialet (jf. bilag 3: evalueringens kravspecifikation) skal evalueringen overordnet besvare følgende hovedspørgsmål:

Hvert af de ovenstående hovedspørgsmål er blevet operationaliseret i en række mere specifikke evalueringsspørgsmål.

• Hvordan fungerer vejledningen overordnet set i 9. klasse
• Er søgningen til 10. klasse blevet mindsket som følge af bedre vejledning?
• Har lovændringerne haft indflydelse på den overordnede struktur for 10. klasse?
• Har kommunerne taget særlige initiativer i forbindelse med lovændringen?
• Har lovændringerne haft indflydelse på målsætninger og prioriteringer for 10. klasse?
• Er tilrettelæggelsen af 10. klasse ændret?
• Modsvarer den aktuelle elevgruppe i 10. klasse den målgruppe, som lovgivningen definerer?
• Er pædagogisk praksis i 10. klasse ændret?
• Har 10. klasse fået et mere fagligt fokus?
• Er elevernes anvendelse af prøver i 10. klasse ændret?
• Hvordan fungerer vejledningen overordnet set i 10. klasse
• Hvordan fungerer uddannelsesbog og uddannelsesplan?
• Hvordan fungerer den obligatoriske selvvalgte opgave?
• Hvordan fungerer brobygning og praktik?
• Bidrager 10. klasse til at forbedre elevernes faglige niveau?
• Bidrager 10. klasse til at gøre eleverne mere afklarede?
• Bidrager 10. klasse til at gøre eleverne mere modne?
• Bidrager 10. klasse til at mindske den uddannelsesmæssige restgruppe?

2.3 Evalueringens metode og datagrundlag

Evalueringen er baseret på en række forskellige både kvantitative og kvalitative datakilder. De kvantitative datakilder består af følgende undersøgelser:

• Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner:
  Forvaltningsrepræsentanter for 231 kommuner, svarende til 85 procent af samtlige kommuner, har besvaret spørgeskemaet.
  
• Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere:
  Skoleledere på 160 skoler modtog et spørgeskema. Af disse har 130 skoleledere, svarende til 81 procent, besvaret spørgeskemaet.
  
• Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere/vejledere i 10. klasse:
  1.357 lærere og vejledere i 10. klasse modtog et spørgeskema. Af disse har 733 personer, svarende til 54 procent, besvaret spørgeskemaet.
  
• Spørgeskemaundersøgelse blandt 10. klasseelever:
  8672 elever i 10. klasse modtog et spørgeskema. Af disse har 5.445 elever, svarende til 63 procent, besvaret spørgeskemaet.
  
• Primær statistisk data.

De kvalitative datakilder er struktureret omkring 10 casestudier på skoler repræsenterende forskellige skoleformer og indeholder følgende elementer:

• Personlige dybdeinterview med seks 10. klasseelever
• Fokusgruppeinterview med lærere og vejledere i 10. klasse
• Fokusgruppeinterview med forældre, herunder medlemmer af skolebestyrelserne
• Fokusgruppeinterview med elever i 9. klasse
• Fokusgruppeinterview med elever på ungdomsuddannelser
• Fokusgruppeinterview med lærere og vejledere på ungdomsuddannelser
• Gruppeinterview med kommunalt administrativt personale
• Kollegial refleksion
• Pædagogisk panel.

En mere udførlig beskrivelse af evalueringens datagrundlag findes i bilag 1 i baggrundsrapporten.

2.4 Rapportens struktur

Rapporten er opbygget således:

I kapitel 1 er evalueringens overordnede konklusioner præsenteret.

I dette kapitel 2 er evalueringens baggrund, formål og metode blevet præsenteret.

Kapitel 3 indeholder en kort faktuel information om 10. klasse, herunder søgning til 10. klasse gennem de senere år, og de skoletyper, der udbyder 10. klasse.

I kapitel 4 præsenterer vi vores samlede analyser og vurderinger på de spørgsmål, som evalueringen skal besvare. Vi vurderer og konkluderer på vejledning i 9. og 10. klasse samt indholdet i 10. klasse, og i hvilket omfang lovens intentioner er indfriet, herunder i hvilket omfang 10. klasseeleverne kan defineres som tilhørende målgruppen for 10. klasse.

I bilag 1 findes et kort resumé af evalueringens analyseresultater.
Bilag 2 indeholder en beskrivelse af lovændringernes indhold og initiativer.
I bilag 3 gengives evalueringens kravspecifikation.