Bilag 2: Lovgrundlag

Indhold

10. klasseloven⁷ medførte ændringer på en lang række områder. I det følgende præsenteres de væsentligste. 

⁷ Lov nr. 406 af 2. juni 1999 om ændring af lov om folkeskolen m.fl. love (10. klasse).

• Dansk, matematik og engelsk blev gjort obligatoriske

”Alle elever i folkeskolen modtager undervisning i dansk, matematik og engelsk i et omfang, der svarer til 14 timer pr. uge. Dette svarer til halvdelen af den mindste ugentlige undervisningstid i folkeskolens 10. klasse. Undervisningen tilrettelægges fleksibelt, så den lever op til bestemmelserne i § 5, stk. 1, og § 18. I timetallet for de tre obligatoriske fag indgår således tværfaglige emne- og projektorienterede forløb samt den tid, der afsættes til afvikling af de afsluttende prøver (i de tre fag).” (Bemærkninger til lovforslaget).

•  Der indførtes en obligatorisk selvvalgt opgave som afløsning for projektopgaven

”Eleverne skal efter forslaget udføre en obligatorisk selvvalgt opgave, der har sammenhæng med elevens uddannelsesplan og de valgforberedende aktiviteter i form af brobygning eller andet, som måtte være indeholdt i denne plan. Opgaven, der erstatter den nuværende projektopgave i folkeskolens 10. klasse, vil lige som projektopgaven blive bedømt med en skriftlig udtalelse og, hvis eleven ønsker det, med en karakter. Den selvvalgte opgave skal vise, at eleverne kan arbejde selvstændigt med et givent emne, og at der ved løsningen af opgaven anvendes varierede arbejdsmetoder og udtryksformer. Den selvvalgte opgave skal resultere i et konkret produkt, hvor udtryksformen vælges af eleven.” (Bemærkninger til lovforslaget)

•  Undervisningen i 10. klasse bygger på den enkelte elevs uddannelsesplan

”Undervisningen i 10. klasse bygger på den enkelte elevs personlige uddannelsesplan, der er udarbejdet i folkeskolens 9. klasse som led i det obligatoriske emne uddannelses, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Den personlige uddannelsesplan skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs ressourcer, som skal videreudvikles i løbet af 10. klasse. Dermed vil undervisningen komme til at udfordre den enkelte elev, så denne udvikler sine ressourcer inden for et bredt felt. I undervisningen inddrages praktiske og musiske elementer, og arbejdet foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis. Ændringen indebærer således både faglige og personlige udviklingsmuligheder for den enkelte elev på grundlag af den individuelle uddannelsesplan.” (Bemærkninger til lovforslaget)

”I arbejdet med den personlige uddannelsesplan i 10. klasse skal de elementer, der i løbet af 10. klasse bidrager til afklaringsfasen, inddrages. Uddannelsesplanen skal danne grundlag for det efterfølgende uddannelsesforløb på den ønskede uddannelsesinstitution.” (Bemærkninger til lovforslaget)

•  Justerede prøveforløb

Lovændringerne har introduceret flere valgmuligheder for den enkelte elev i forbindelse med sammensætning af prøveforløb.

Forslaget rummer følgende muligheder for den enkelte elevs valg af afsluttende prøver i 10. klasse:

1. En mundtlig 10. klasse-prøve på et højere niveau end folkeskolens afgangsprøve (9. klasse), svarende til den mundtlige del af den nuværende udvidede afgangsprøve i hvert af fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi.
2. En skriftlig 10. klasse-prøve på et højere niveau end folkeskolens afgangsprøve (9. klasse), svarende til den skriftlige del af den nuværende udvidede afgangsprøve i hvert af fagene dansk, matematik, engelsk, tysk og fransk.
3. En mundtlig prøve i hvert af fagene latin, håndarbejde, sløjd og hjemkundskab som hidtil.
4. En eventuel aflæggelse af folkeskolens afgangsprøve i et eller flere fag, uanset om eleven har aflagt prøve i faget i 9. klasse. Dette gælder dog kun, hvis eleven har fulgt undervisningen i faget i 10. klasse. (Bemærkninger til lovforslaget)

Som noget nyt indeholder lovændringerne mulighed for, at eleverne kan vælge, om de vil gå til prøve i enten den mundtlige del eller i den skriftlige del eller i begge dele. Kravet om, at eleverne for at aflægge folkeskolens afgangsprøve skal have fulgt undervisningen i faget i 10. klasse, er endvidere en opstramning.

• Særligt tilrettelagte forløb for unge med særlige behov

Lovændringerne åbner ligeledes for, at elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, kan få særligt tilrettelagte undervisningsforløb. Det kan ske gennem arbejdspraktik og gennem et øget timetal i de tre obligatoriske fag.

I tilknytning til 10. klasseloven blev der udstedt en bekendtgørelse om uddannelsesplaner i folkeskolen, som sigtede på at forbedre vejledningen af folkeskolens elever i forbindelse med deres valg af ungdomsuddannelse⁸.

⁸ Bekendtgørelse nr. 501 af 6. juni 2000.

•  Uddannelsesbog

På 6. klassetrin påbegynder den enkelte elev udarbejdelsen af en uddannelsesbog. Uddannelsesbogen udarbejdes af eleven i samarbejde med forældrene og skolen, og justeres løbende indtil eleven forlader skolen.

•  Uddannelsesplan

På 9. klassetrin udarbejder den enkelte elev en uddannelsesplan, hvor det skal fremgå, hvilke mål den enkelte elev har uddannelse efter grundskolen eller 10. klasse. Uddannelsesplanen udarbejdes på grundlag af uddannelsesbogen. Uddannelsesplanen afløser egnethedserklæringen.

Intentioner med lovændringerne

Nogle af de centrale spørgsmål i denne evaluering er at belyse, om intentionerne bag lovændringer er blevet indfriet. For at kunne besvare disse spørgsmål, er det nødvendigt først at fastlægge, hvad der egentlig har været intentionerne bag lovændringerne.

Fastlæggelsen af lovændringernes intentioner er sket ud fra en analyse af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremsat den 17. marts 1999 af undervisningsministeren.

Intention 1:

Det har været en intention at øge andelen af unge, som er i stand til at vælge ungdomsuddannelse efter opfyldelsen af 9 års undervisningspligt. 
Dette baserer vi på følgende bemærkninger:

”10. klassetrin i folkeskolen og ungdomsskolen, på de frie grundskoler og frie kostskoler er et tilbud til unge, som efter opfyldelsen af de 9 års undervisningspligt endnu ikke er parate til at vælge ungdomsuddannelse.”

”Omkring 70 pct. af en årgang unge vælger nu 10. klasse, inden de går videre til en ungdomsuddannelse. Dette på trods af, at ungdomsuddannelserne med nogle få undtagelser er indrettet, så elever nu kan starte direkte efter 9. klasse eller tilsvarende.”

Intention 2:

”Omkring 70 pct. af en årgang unge vælger nu 10. klasse, inden de går videre til en ungdomsuddannelse. Dette på trods af, at ungdomsuddannelserne med nogle få undtagelser er indrettet, så elever nu kan starte direkte efter 9. klasse eller tilsvarende.”

”Både offentlige og private skoler har således udviklet undervisningstilbud, der appellerer til en meget bred gruppe elever, også til den gruppe, der uden problemer kunne begynde deres ungdomsuddannelse straks efter 9. klasse.”

”Denne udvikling i 10. klasse har givet regeringen anledning til at overveje, om dette skoleår har den profil og det indhold, som set i sammenhæng med ungdomsuddannelserne opfylder de unges og samfundets behov for kvalifikationer både på kort og på langt sigt.”

Intention 3:

”Der skal derfor lægges stor vægt på at indrette det faglige indhold i undervisningen i 10. klasse på en sådan måde, at de unge mødes på deres eget niveau, og at hver enkelt bringes længst muligt i udviklingen af sine muligheder. Det betyder, at den enkelte elev skal stilles over for relevante krav og gives den fornødne støtte.”

”Det forudsættes, at undervisningen i det samlede 10. klasseforløb tilrettelægges ud fra den enkelte elevs behov og forudsætninger på en sådan måde, at den rummer udfordringer for alle elever. Undervisningens mål skal konkretiseres ud fra den enkelte elevs muligheder, således at den enkelte elev stilles over for relevante krav, og således at elevens arbejde organiseres og tilrettelægges ud fra, at eleven, med den fornødne støtte, kan opnå en faglig og personlig udvikling i forhold til niveauet ved indgangen til 10. klasse.”

Intention 4:

”Det er regeringens opfattelse, at solide kundskaber i de basale fag, en generel, opdateret viden om samfundet, indsigt i egen og andre kulturer, gode samarbejdsevner og idérigdom fortsat er grundlaget for, at den enkelte kan udvikle sig og lære mere.”

”Undervisningen skal derfor tilrettelægges således, at den rummer udfordringer og oplevelser både for den enkelte og for grupper af elever. Der skal arbejdes tematisk og emneorienteret på samme måde som på de forudgående klassetrin samtidig med, at der lægges vægt på fordybelse og engagement ikke alene i det snævert faglige stof, men i lige så høj grad i forhold til sammenhængen mellem fagligheden i snæver forstand og de etiske, menneskelige og samfundsmæssige spørgsmål.” 

Intention 5:

”Undervisningen i 10. klasse skal dermed bidrage til at øge de unges personlige modenhed samt deres viden, færdigheder og holdninger mv. med henblik på, at de kan træffe deres egne valg og stå ved konsekvenserne heraf.”

Endvidere indgår der under intention 3 om faglige kundskaber også formuleringer om, at ”gode samarbejdsevner og idérigdom fortsat er grundlaget for, at den enkelte kan udvikle sig og lære mere”.

Intention 6:

”Det er regeringens opfattelse, at solide kundskaber i de basale fag, en generel, opdateret viden om samfundet, indsigt i egen og andre kulturer, gode samarbejdsevner og idérigdom fortsat er grundlaget for, at den enkelte kan udvikle sig og lære mere. Undervisningen i de ældste klasser i folkeskolen mv. skal samtidig være med til at opbygge et grundlag hos den enkelte for at vælge uddannelse.”

”Formålet med undervisningen i 10. klasse er, at den enkelte elev udvikler sig fagligt og personligt. Heri ligger samtidig en forventning om, at den enkelte elev i løbet af 10. klasse opnår afklaring af det efterfølgende valg af ungdomsuddannelse.”

Endvidere indgår der under intention 4 om de unges modenhed også formuleringer om at ”de kan træffe deres egne valg og stå ved konsekvenserne heraf”.

Intention 7:

”Bestemmelserne om elevernes medindflydelse på valg af undervisningsstof og undervisningens tilrettelæggelse mv. er særligt vigtige på dette klassetrin, bl.a. fordi undervisningen skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs niveau, og tilrettelægges individuelt i overensstemmelse med elevens behov og ønsker.” 

Intention 8:

”Prøverne i 10. klasse skal bygge på den forudsætning, at undervisningen i 10. klasse tager udgangspunkt i den enkelte elevs uddannelsesplan, faglige standpunkt, personlige udvikling og ønsker til indhold mv., således at eleven får mulighed for fortsat personlig udvikling og styrkelse af sit faglige niveau. Forslaget om, at man kun kan indstille sig til prøve i et fag, når man har fulgt undervisningen i det pågældende skoleår, er en præcisering i forhold til de hidtidige bestemmelser. Det understreges med denne bestemmelse, at prøverne er afslutningen på et forløb. Det forudsættes, at eleven ved prøven får mulighed for at dokumentere viden, indsigt, analytiske evner og gode arbejdsvaner etc., dvs. kvalifikationer, der kan erhverves i et fagligt og menneskeligt udviklende undervisningsforløb.”

”Ved at kombinere disse prøvemuligheder kan den enkelte elev med passende vejledning og under hensyntagen til sin uddannelsesplan sammensætte et prøveforløb, der modsvarer den undervisning, eleven har modtaget. Eleven kan fravælge alle prøver eller vælge kun at indstille sig til nogle af prøverne.”

Intention 9:

”Regeringens målsætning om, at 95 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, stiller krav til de unge, men også til uddannelsesinstitutionerne om kontinuitet og sammenhæng mellem grundskolen og de efterfølgende uddannelser. 10. klasse skal således ses som et supplement i overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne og skal målrettes mod disse.”

”I arbejdet med den personlige uddannelsesplan i 10. klasse skal de elementer, der i løbet af 10. klasse bidrager til afklaringsfasen, inddrages. Uddannelsesplanen skal danne grundlag for det efterfølgende uddannelsesforløb på den ønskede uddannelsesinstitution.” 

Intention 10:

Bekendtgørelse om uddannelsesplaner i folkeskolen, der blev udsendt i forlængelse af 10. klasseloven, fastsætter, at elevens uddannelsesplan, herunder elevens uddannelsesbog og individuel rådgivning og vejledning af den enkelte elev, skal sikre, at eleven kan opnå et solidt grundlag for at vælge ungdomsuddannelse. På 6. og 7. klassetrin afholder skolen en årlig vejledningssamtale med den enkelte elev, samt at der på 8.10. klassetrin afholdes to årlige vejledningssamtaler med den enkelte elev.