Bilag 3: Evalueringens kravspecifikation

Bilag 1

Kravspecifikation vedrørende udbud af evaluering af 10. klasseloven

1. 10. klasseloven

1.1. 10klasseloven: Baggrund og formål

Undervisningsministeren fremsatte i marts 1999 lovforslag om ændring af lov om folkeskolen m.fl. love (10. klasse).

Loven¹ blev vedtaget i maj 1999 med 91 stemmer (S, V, SF, DF, CD, RV, EL, FP og KRF); 9 (KF) stemte hverken for eller imod. Loven trådte i kraft pr. 1. august 2000.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at både offentlige og private skoler i årene forud for lovændringen har udviklet undervisningstilbud på 10. klassetrin, der appellerer til en meget bred gruppe elever. Herunder også til den gruppe, der uden problemer kunne begynde deres ungdomsuddannelse straks efter 9. klasse. Denne udvikling gav ifølge lovforslagets bemærkninger anledning til at overveje, om dette skoleår har den profil og det indhold, som set i sammenhæng med ungdomsuddannelserne opfylder de unges og samfundets behov for kvalifikationer både på kort og på lang sigt.

Det fremgår ligeledes, at formålet med lovændringen var, at undervisningen i folkeskolens 10. klasse skal være et tilbud til unge, som efter opfyldelse af undervisningspligten endnu ikke er parate til at vælge en ungdomsuddannelse.

1.2. Ændringerne som følge af 10. klasseloven

I forhold til de tidligere bestemmelser medførte ovennævnte lovændringer følgende generelle ændringer:

1. Dansk, matematik og engelsk blev gjort obligatoriske.
2. Der indførtes en obligatorisk selvvalgt opgave som afløsning for projektopgaven.
3. Undervisningen i 10. klasse bygger på den enkelte elevs uddannelsesplan.
4. Prøveforløbene blev justerede.
5. Der blev etableret mulighed for særligt tilrettelagte forløb for unge med særlige behov.

Ad 1. Den obligatoriske del af undervisningen

Elever i folkeskolens 10. klasse skal modtage undervisning i dansk, matematik og engelsk i et omfang, der svarer til 14 timer om ugen, dvs. halvdelen af den mindste ugentlige undervisningstid. Formålet hermed er at give den enkelte elev større faglige udfordringer og samtidig sikre, at eleven får et bedre grundlag for sit uddannelsesvalg og for udviklingen af sine personlige kompetencer. Undervisningen skal tilrettelægges fleksibelt således, at den rummer udfordringer og oplevelser både for den enkelte og for grupper af elever. I undervisningen i de tre obligatoriske fag indgår tværfaglige emne- og projektorienterede forløb samt den tid, der afsættes til afvikling af de afsluttende prøver i disse fag. Hertil kommer klassens tid.

For at give skoler med 10. klasse et bedre overblik over det faglige indhold i fagene også på dette klassetrin har Undervisningsministeriet udsendt hæfter Klare Mål² med relevante beskrivelser af en lang række fag. Hvert af disse hæfter indeholder en beskrivelse af: fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder, delmål, vejledende læseplan og undervisningsvejledning.

Ad 2. Obligatorisk selvvalgt opgave³

På 10. klassetrin er indført en obligatorisk selvvalgt opgave, der træder i stedet for den obligatoriske projektopgave. Den obligatorisk selvvalgte opgave skal give eleven mulighed for at arbejde selvstændigt med et givent emne, der tager sit udgangspunkt i elevens uddannelsesplan og de aktiviteter i form af brobygning eller andet, som måtte være indeholdt i denne plan. Den skal perspektivere elevens uddannelsesønsker og dermed pege frem mod en efterfølgende ungdomsuddannelse. Den selvvalgte opgave vil ligesom projektopgaven blive bedømt med en skriftlig udtalelse og, hvis eleven ønsker det, med en karakter. Den obligatoriske selvvalgte opgave skal vise, at eleverne kan arbejde selvstændigt med et givent emne, og at der ved løsningen af opgaven anvendes varierede arbejdsmetoder og udtryksformer. Opgaven skal resultere i et konkret produkt, hvor udtryksformen vælges af eleven.

Ad 3. Uddannelsesplan

Formålet med undervisningen i 10. klasse er, at den enkelte elev udvikler sig fagligt og personligt. Heri ligger samtidig en forventning om, at den enkelte elev i løbet af 10. klasse opnår afklaring af det efterfølgende valg af ungdomsuddannelse.

Undervisningen i 10. klasse bygger på den enkelte elevs personlige uddannelsesplan, der er udarbejdet i folkeskolens 9. klasse som led i det obligatoriske emne: uddannelses, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Den personlige uddannelsesplan skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs ressourcer, som skal videreudvikles i løbet af 10. klasse.

Ad 4. Justering af prøveforløb

Bekendtgørelse nr. 495 af 31. maj 2000 om folkeskolens afsluttende prøver mv. og om karaktergivning i folkeskolen⁴ er revideret i overensstemmelse med de nye regler for 10. klasse. Det betyder:

• at betegnelsen den udvidede afgangsprøve er afløst af 10.klasseprøven med det samme niveau som tidligere. Det vil sige, at sværhedsgraden er fastholdt.
• at der blev givet mulighed for, at eleverne kunne vælge, om de ville gå til prøve i enten den mundtlige del eller i den skriftlige del eller i begge dele. Til sammenligning er afgangsprøven i 9. klasse først afviklet, og karaktererne kan først komme på afgangsbeviset, når alle dele af et fag er afviklet. Valgmuligheden er således noget nyt på 10. klassetrin, og den skal ses i lyset af den fagligt set uhomogene elevgruppe, der vælger dette klassetrin.
• at det endvidere blev fastholdt, at elever efter 10. klasse, der fagligt havde behov for det, kunne gentage sin 9.klasseprøve i et eller flere fag.
• at eleven for at indstille sig til prøve i et fag skal have fulgt undervisningen i faget i det pågældende år, hvilket tidligere ikke var nødvendigt i 10. klasse, hvis eleven gik til 9. klasseprøven, der som grundlag havde denne læseplan.
  

I forbindelse med maj-juni prøverne 2000, 2001 og 2002 blev der i henhold til lovbemærkningerne vedrørende 10. klasse iværksat et pædagogisk udviklingsarbejde for at indhøste erfaringer til brug for en eventuel justering eller mere grundlæggende ændring af prøvestrukturen på 10. klassetrin. Erfaringerne fra dette udviklingsarbejde forventes at foreligge omkring årsskiftet.

Ad 5. Særligt tilrettelagte forløb

For at sikre at elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, får mulighed for at kunne gennemføre 10. klasse efter de nye bestemmelser, er der i bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand⁵ åbnet mulighed for, at disse elever kan få tilbudt et særligt tilrettelagt undervisningsforløb i 10. klasse. Af denne bekendtgørelses § 9. stk. 5 fremgår det, at eleverne på 8. – 10. klassetrin i en længere periode kan udsendes i arbejdspraktik i virksomheder eventuelt således, at elevernes undervisnings timetal med deres og forældrenes samtykke nedsættes til mindst 10 ugentlige timer i en sådan periode.

Endvidere fremgår det af § 9, stk. 6, at timetallet i dansk, matematik og engelsk på 10. klassetrin i særlige tilfælde og med elevens og forældrenes samtykke kan have et omfang af indtil 18 timers varighed. Elever, der har været fritaget for undervisning i engelsk igennem hele deres skoleforløb, kan i 10. klasse fritages for dette fag mod, at undervisningen i dansk og matematik får et omfang svarende til mindst 14 timer om ugen.

1.2.1. Den valgfrie del af undervisningen

Bestemmelserne vedrørende den valgfrie del af undervisningen blev ikke ændret i forbindelse med 10. klasseloven. Eleverne i folkeskolens 10. klasse vil derfor fortsat kunne vælge mellem en række tilbud:

• Tilbudsfag herunder yderligere undervisning i de tre obligatoriske fag med et timetal, der fastlægges af skolen
• Brobygning⁶
• Valgfag
• Forløb i henhold til folkeskolelovens § 9 stk. 5, hvorefter skolen kan tilbyde elever i 8.10. klasse undervisningsforløb, hvor praktisk og teoretisk indhold kombineres i en undervisning, der kan finde sted på og uden for skolen.

1.3. Skoleformer som tilbyder 10. klasse.

Efter folkeskolelovens § 8, stk. 4, må betegnelsen 10. klasse kun anvendes i andre skoleformer, såfremt undervisningen står mål med den obligatoriske undervisning i folkeskolens 10. klasse, og såfremt skolen tilbyder de dertil knyttede prøver.

10 . klasse i folkeskolen

Indholdet af undervisningen i 10 klasse i folkeskolen er beskrevet ovenfor og fremgår i øvrigt af folkeskolelovens §§ 8, 9, 10, 13 og 14.

10 . klasse på ungdomsskoler

I henhold til bekendtgørelse om ungdomsskolens virksomhed⁷ § 4, kan en ungdomsskole bl.a. tilbyde heltidsundervisning i form af et 10. skoleår til unge, der har opfyldt undervisningspligten. Bekendtgørelsen blev ændret som opfølgning på ændringen af 10. klasse, således at der blev givet en hjemmel til, at de kommunale ungdomsskoler fremover også kan udbyde folkeskolens nye 10. klasse.

10. klasse på efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler samt frie grundskoler⁸

Frie kostskoler og frie grundskoler, der vil tilbyde undervisning med betegnelsen 10. klasse, skal efter den nye lov gennemføre undervisning, der står mål med den obligatoriske undervisning i folkeskolen. Hertil kommer de øvrige obligatoriske elementer, der omfatter den obligatoriske selvvalgte opgave og udfærdigelsen af en uddannelsesplan.

For efterskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler og frie grundskoler vil indholdet af den valgfrie del af 10. klasse afhænge af tilbudene på den enkelte skole. Det forudsættes, at skolerne giver eleverne vejledningstilbud og valgforberedende tilbud som led i elevernes uddannelsesplaner, der står mål med kravene til uddannelsesplanen, jf. afsnit 2 nedenfor. Ændringerne betyder, at skoler, der ikke følger disse regler, hverken kan afholde 10. klasseprøve i de obligatoriske fag eller i tilbuds- og valgfag.

2. Uddannelsesvejledning

I tilknytning til 10. klasseloven blev der udstedt en bekendtgørelse om uddannelsesplaner i folkeskolen⁹, som sigtede på at forbedre vejledningen af folkeskolens elever i forbindelse med deres valg af ungdomsuddannelse. Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. august 2000.

Allerede på 6. klassetrin påbegynder den enkelte elev udarbejdelsen af en uddannelsesbog. Denne uddannelsesbog udarbejdes af eleven i samarbejde med forældrene og skolen, og den justeres løbende, indtil eleven forlader folkeskolen.

På 9. klassetrin udarbejder den enkelte elev en uddannelsesplan, hvoraf det skal fremgå, hvilke mål den enkelte elev har for uddannelse efter grundskolen eller efter 10. klasse. Uddannelsesplanen har sammenhæng med den selvvalgte opgave, og den udarbejdes på grundlag af uddannelsesbogen.

Baggrunden for udstedelse af bekendtgørelsen var ligeledes, at egnethedserklæringen til gymnasiet blev afskaffet¹⁰. Formålet var at erstatte egnethedserklæringen ved overgangen fra grundskolen til de gymnasiale uddannelser med en mere nuanceret og målrettet vejledningsindsats. Vejledningen skulle forbedres og systematiseres, så der blev skabt opmærksomhed om alle de uddannelsesmuligheder, der står til rådighed for de unge allerede ved afslutningen af grundskolen.

Kritik af efterskolernes vejledningsindsats samt et ønske om at efterskolernes vejledning mindst står mål med folkeskolens vejledningsindsats førte i 1999 til, at Foreningen af frie Ungdoms- og Efterskoler indledte et treårigt udviklingsprojekt støttet af Undervisningsministeriet. Forsøgsprojektet blev afrundet juli 2002 med en undersøgelse på alle landets efterskoler.

3. Rammerne for evalueringsarbejdet

Af bemærkningerne til lovændringen, der trådte i kraft 1. august 2000 fremgår det, at regeringen vil følge udviklingen af 10. klasse og efter 2 år vurdere virkningen af 10. klasses funktion og udformning – herunder dens virkning som forberedelse for de unge til ungdomsuddannelserne.

Undervisningsminister Ulla Tørnæs fremlagde i foråret 2002 10punktsprogrammet ”10 skridt mod en bedre folkeskole”, som skulle danne grundlaget for politiske drøftelser om justeringer af folkeskoleloven.

Som nævnt i afsnit 2. skulle ændringerne vedr. vejledning, uddannelsesbog mv. bl.a. ses i sammenhæng med 10. klasseloven. På den baggrund inddrages disse ændringer også i evalueringen.

Overordnet set vil evalueringen derfor fokusere på 2 felter, nemlig

• vejledning m.v. i forbindelse med valg/fravalg af 10. klasse
• indholdet i 10. klasse samt overgangen til ungdomsuddannelse

Evalueringen skal tage udgangspunkt i, at formålet med lovændringen var, at undervisningen i folkeskolens 10. klasse skal være et tilbud til unge, som efter opfyldelse af undervisningspligten endnu ikke er parate til at vælge en ungdomsuddannelse.

På den baggrund skal evalueringen bl.a. besvare følgende 2 spørgsmål:

1. Hvorledes er de nye bestemmelser vedr. vejledning, uddannelsesbog mv. implementeret. Hvorledes fungerer de, og i hvilken udstrækning har de opfyldt de intentioner, der lå bag ændringerne ?
2. Hvorledes er de nye bestemmelser vedr. 10. klasse implementeret. Hvorledes fungerer de, og i hvilken udstrækning har de opfyldt de intentioner, der lå bag ændringerne ?

For såvel vejledningen som 10. klasse bør evalueringen søge at pege på forklaringer på hvorfor, eller hvorfor ikke regelændringerne har haft den ønskede effekt. Der bør i den forbindelse også ses på evt. regionale forskelle.

• Folkeskoler herunder 10.klassecentre og kommunale ungdomsskoler
• Frie grundskoler
• Efterskoler

Følgende emner skal bl.a. indgå i evalueringen

Forløb forud for beslutning om valg/fravalg af 10. klasse

• Uddannelsesbogens/ planens anvendelse i forhold til
  • erhvervsrettede ungdomsuddannelser
  • gymnasiale uddannelser, specielt i relation til afskaffelse af egnethedserklæringen.
• Elevers formål med at vælge/fravælge 10.klasse.
• Skolemæssig baggrund forud for valg af 10. klasse.
• Forskellige vejledningsaktiviteters betydning, eksempelvis erhvervspraktik, arbejdspraktik, §9.stk. 5 forløb og arbejdet med uddannelsesbogen

10 . klasses indhold i relation til lovændringens intentioner

• Undervisningens tilrettelæggelse ud fra den enkelte elevs behov og forudsætninger herunder elevens faglige og personlige udvikling samt demokratiske kompetence.
• Sammenhæng mellem uddannelsesplan og 10. klasses forløb.
• Den obligatoriske selvvalgte opgave.
• Undervisningens fleksibilitet.
• Fagenes fordeling
  • obligatoriske fag
  • tilbudsfag
  • valgfag.
• Prøvernes udformning og omfang i forhold til 10. klasses samlede undervisningstilbud herunder hensigtsmæssigheden af, at eleverne har mulighed for at gentage 9. klasseprøven på 10.
• Anvendelsen af særligt tilrettelagte forløb, herunder især
  • brobygning til ungdomsuddannelserne
  • § 9, stk. 5 forløb
• Organiseringen
• Effekter: Forløb efter afslutning af 10. klasse

4. Data og dokumentationsgrundlag

Til grund for evalueringen lægges kendt statistisk materiale, dvs. resultater af undersøgelser foretaget af og for Undervisningsministeriet samt relevante, offentliggjorte undersøgelser i øvrigt. I kravspecifikationens bilag A henvises der til en række af sådanne kilder.

Herudover forventes det, at evaluator især indhenter ny viden af kvalitativ art, men også supplerer med nødvendige, nye kvantitative data i passende omfang.

5. Metode

Det forventes, at nogle af de metoder, der kan indgå i den supplerende dataindsamling, analyse og vurdering er: Casestudier, individuelle interviews, gruppeinterviews, spørgeskemaundersøgelser. Undersøgelsen rettes især mod:

• De skoler og skoleformer, der udbyder 10. klasse.
• Kommunale politikere og administratorer, herunder vejledere.
• Elever i 9. og 10. klasse, samt på efterfølgende, relevante ungdomsuddannelser.
• Forældre til elever i 10. klasse.

Der ønskes en udførlig redegørelse for hvilke dataindsamlings analyse- og vurderingsmetoder, der vil blive anvendt til de forskellige evalueringstemaer. Det bør af tilbuddet fremgå, hvorledes evaluator vægter forholdet mellem kvalitative og kvantitative data.

Det forventes ikke, at evaluator formulerer en indstilling til beslutning.

6. Samarbejde

Uddannelsesstyrelsen i Undervisningsministeriet træffer som udbyder de nødvendige beslutninger, og knytter ad hoc en mindre, faglig følgegruppe af interne og eksterne fagpersoner til evalueringsprojektet. Der afholdes månedlige møder mellem evaluator og Undervisningsministeriet. 

7.Tidsplan

Uge 41, 2002:	Udbudsbekendtgørelse udsendes ( EU udbud v./ Kammeradvokaten).
Uge 49, 2002:	Prækvalifikation afsluttes.
Uge 50, 2002:	Der udsendes materiale til de udvalgte firmaer.
Uge 5, 2003:	Tilbudsfrist udløber.
Uge 7, 2003:	Kontrakt underskrives, og evalueringsarbejdet igangsættes.
Fredag den 6. juni:	Evalueringsrapport afleveres til Undervisningsministeriet.

Der er til evalueringen fastsat en tidsramme på i alt 4 måneder regnet fra kontraktunderskrivelse til aflevering af endelig rapport.

8. Rapport

Evalueringen kan for evaluator anses for afsluttet, når endelig rapport er afleveret til og godkendt af ordregiver.

Den endelige rapport fremsendes i 10 eksemplarer til Undervisningsministeriet. Evaluator udarbejder herudover for Undervisningsministeriet en kort version af den endelige rapport. Rapportens korte version forudsættes at indeholde evalueringens hovedkonklusioner.

9. Udbudsform

Der henvises til udbudsbekendtgørelse af 25. oktober 2002. Der er tale om et begrænset udbud, et EU udbud, som er omfattet af WTO-aftalen om offentlige indkøb.

Bilag A

Antal elever i 10. klasse i alt, andel af årgangen i 10. klasse og relativ fordeling på folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler, 1990–2002:

1. Tallene frem til skoleåret 00/01 er faktiske tal. Tallet for skoleåret 02/03 er fra Fællestilmeldingen til Ungdomsuddannelserne, og tallene for dette skoleår viser elevernes ønsker og ikke deres faktiske adfærd. Historisk set har eleverne dog i høj grad fulgt deres ønsker, hvorfor tallene for skoleåret 02/03 giver et ret nøjagtigt billede af 10.klassesituationen i dag.

Statistiske oplysninger på internettet:

• http://indberetninger.uvm.dk/pls/www_ndb/ndb?z_action=drill_nedx1y1z&z_sessionid=63674581&z_transnr=2

• http://www.statistikbanken.dk

Indeks over Undervisningsministeriets publikationer på internettet:

• http://www.uvm.dk/statistik/grundskole/index.htm?menuid=551005

En komplet skolefortegnelse med adresse- og navneoplysninger samt KLs Kommunalstatistiske meddelelser statistikker for kommunernes aktiviteter på fx skoleområdet:

• http://www.kl.dk/ki/234649/