1. Overordnet konklusion

I denne rapport præsenterer PLS RAMBØLL Management (herefter PLS RAMBØLL) hovedresultaterne af en evaluering af 10. klasseloven og bekendtgørelse om uddannelsesplaner i folkeskolen¹. Loven blev vedtaget i 1999 med ikrafttræden d. 1. august 2000. Bekendtgørelsen om uddannelsesplaner i folkeskolen trådte ligeledes i kraft d. 1. august 2000. Evalueringen er gennemført for Undervisningsministeriet i perioden februar til juni 2003.

¹ Lov nr. 406 af 2. juni 1999 om ændring af lov om folkeskolen m.fl. love (10. klasse) og bekendtgørelse nr. 501 af 6. juni 2000.

Intentionerne med loven og bekendtgørelsen er at styrke vejledning i forbindelse med valg og fravalg af 10. klasse, at forbedre tilrettelæggelsen, indholdet og vejledningen i 10. klasse samt forbedre overgangen mellem 9. klasse og 10. klasse og ungdomsuddannelserne. Det er PLS RAMBØLLs overordnede konklusion, at disse intentioner er blevet indfriet på de fleste områder. Dette uddybes i det følgende.

Det har været en intention med lovgivningen at øge andelen af unge, som er i stand til at vælge ungdomsuddannelse efter opfyldelsen af 9 års undervisningspligt, således at det primært er de elever, der endnu ikke er parate til at vælge ungdomsuddannelse, der søger 10. klasse. En styrket og mere systematisk vejledning på tidligere klassetrin skulle sikre dette. Det er PLS RAMBØLLs konklusion, at denne intention er blevet indfriet, idet flere unge nu er i stand til at vælge ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Tendensen til at flere unge påbegynder en ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse har været undervejs siden midten af 1990erne, hvor søgningen til 10. klasse toppede med en andel på 69 procent af en ungdomsårgang. Efter lovændringerne trådte i kraft er tendensen til at flere unge påbegynder en ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse dog blevet forstærket. Samtidig indikerer evalueringen, at noget af stigningen i andelen af unge, der er i stand til at vælge ungdomsuddannelse efter 9. klasse kan henføres til en forbedret vejledning som følge af forhold som: mere tid til vejledning pr. elev; at der gennemføres flere personlige samtaler pr. år, at vejledningen er blevet mere systematisk og at uddannelsesplanen er introduceret. Evalueringen viser samtidig, at 10. klasse stadig søges af elevgrupper, der efter 9. klasse er parate til at vælge ungdomsuddannelse.

Det er endvidere PLS RAMBØLLs konklusion, at der stadig er et stykke vej førend intentionen med uddannelsesbogen og uddannelsesplanen er fuldt ud realiseret. For det første er der blandt både elever, skoleledere og lærere en generel sammenblanding af form og indhold af de to redskaber. For det andet er hverken uddannelsesbog eller uddannelsesplan fuldt adopteret, ligesom de ikke bliver taget tilstrækkeligt alvorligt af eleverne. For det tredje viser evalueringen, at uddannelsesbogen og uddannelsesplan ved skoleskift mellem 9. og 10. klasse i en række tilfælde ikke følger med. Endelig viser resultaterne, at forældrene kun i nogen grad er blevet mere inddraget i vejledningen, som følge af arbejdet med uddannelsesplanen. Noget af forklaringen på, at intentionerne med uddannelsesbogen og uddannelsesplanen ikke fuldt ud er realiseret, er antageligt, at uddannelsesbogen og uddannelsesplanen først er fuldt implementeret i 2004/05. De elever som på det tidspunkt forlader 10. klasse vil have arbejdet med uddannelsesbog og uddannelsesplan siden 6. klasse.

Selv om der stadig er et stykke vej førend intentionen med uddannelsesbogen og uddannelsesplanen er fuldt ud realiseret, er det værd at bemærke, at den centrale målgruppe for 10. klasse – elever som både er uafklarede, personligt umodne og som mangler faglig kvalifikationer i ét eller flere fag – har større udbytte af uddannelsesplanen sammenlignet med de andre elevgrupper i 10. klasse.

10. klasse er i dag anderledes end den var før lovændringen i 1999. I mange kommuner har man etableret 10. klassecentre eller samlet 10. klasse på færre skoler. Selv om denne udvikling var undervejs inden lovændringen, er det PLS RAMBØLLs vurdering, at lovændringen, og de signaler man derigennem sendte om ønskeligheden af større enheder, har haft en effekt på kommunernes måde at organisere 10. klasse. I mange kommuner har lovændringerne ligeledes haft indflydelse på målsætninger og prioriteringer for 10. klasse. Det gælder især for forhold som brobygning, vejledning i 10. klasse og udbuddet af fag.

Den ændrede struktur og de ændrede målsætninger for 10. klasse er mange steder blevet fulgt op af en ændret måde at tilrettelægge dette skoleår på og en ændret pædagogisk praksis. En af intentionerne med lovændringerne var, at undervisningen i højere grad skulle tilrettelægges mere individuelt ud fra den enkelte unges behov og ønsker. Dette skulle blandt andet ske gennem en systematisk brug af den enkelte elevs uddannelsesplan. Det er PLS RAMBØLLs konklusion, at undervisningen i højere grad tager udgangspunkt i de enkelte elevers behov og ønsker. Denne udvikling kan dog langt fra alene tilskrives brugen af uddannelsesplaner. Således viser evalueringen, at disse planer kun i begrænset omfang anvendes som redskab i planlægningen og tilrettelæggelsen af undervisningen. En forbedret lærerelevrelation, som følge af den specialisering der finder sted gennem oprettelsen af 10. klassemiljøer og 10. klassecentre, er en af forklaringerne på, at undervisningen i højere grad tager udgangspunkt i de enkelte elevers behov og ønsker.

En af de centrale intentioner med lovændringen var at målrette 10. klassetilbuddet til elever, som ikke er parate til at vælge ungdomsuddannelse efter opfyldelsen af 9 års undervisningspligt, som følge af manglende afklaring, manglende modenhed eller manglende faglige kvalifikationer. PLS RAMBØLL konkluderer, at denne intention til dels er blevet indfriet. Det baserer vi på følgende:

Ud fra en klyngeanalyse, foretaget på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne i 10. klasse, har vi identificeret 3 klynger af elever². Klynge 1 består af ca. 30 procent af eleverne i 10. klasse. Ud fra deres karakteristika har vi kaldt klyngen ”Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal”. Klynge 2 består af ca. 40 procent af eleverne i 10. klasse. Dem kalder vi ”Kan jeg klare gymnasiet?”. Endelig består klynge 3 af ca. 30 procent af eleverne i 10. klasse. Vi har givet dem betegnelsen ”Jeg ved, hvad jeg vil, men først skal jeg på efterskole”.

² En klyngeanalyse er en statistiskanalytisk metode, hvor data analyseres med henblik på at gruppere observationerne (respondenterne) i klynger med fælles karakteristika. Klyngeanalysen er foretaget på baggrund af 2 spørgsmål i spørgeskemaet til eleverne om udsagn om, hvad der karakteriserede dem, da de startede i 10. klasse, og betydningen af forskellige forhold for deres valg af at gå i 10. klasse.  

Efter 9. klasse har eleverne i klynge 1 et behov for at blive mere afklaret, personligt modnet og fagligt styrket. De udgør dermed kernemålgruppen for 10. klasse. Resultaterne viser, at en stor del af denne elevgruppe opnår et fagligt og personligt udbytte af 10. klasse. PLS RAMBØLL kan dog ligeledes konstatere, at relativt mange af disse elever ikke får et tilfredsstillende udbytte. En del af årsagen til dette skal givetvis findes i det forhold, at en del skoler i stigende grad indretter deres tilbud, så det appellerer til en relativt bred målgruppe – også de mere fagligt og personligt stærke elever. Samtidig tilkendegiver en del lærere og vejledere (ca. 1/4), at deres 10. klassetilbud ikke er velegnet til den gruppe af elever, som personligt og fagligt er svagest. Det er dog værd at bemærke, at 10. klassecentrene, der udgør en skoletype, man ønskede at fremme med lovændringerne, er den skoletype, som, ifølge egen vurdering, har den største rummelighed i forhold til elevgrupper med forskellige behov.

Eleverne i klynge 2 overvejer for manges vedkommende at vælge noget andet end 10. klasse. De vælger dog alligevel at gå i 10. klasse for at styrke deres faglige kvalifikationer i ét eller flere fag. Derigennem håber de at forbedre deres muligheder for at klare en gymnasial uddannelse. En større gruppe af disse elever har imidlertid ikke fundet faglige udfordringer i 10. klasse. Da mange af dem samtidig var relativt afklarede og personligt modne inden de startede i 10. klasse, er det PLS RAMBØLLs konklusion, at nogle af disse elever måske vil kunne vejledes til at vælge en ungdomsuddannelse allerede efter 9. klasse.

Det største udbytte – fagligt såvel som personligt – opnår de elever, som er mest afklarede, modne og fagligt stærke. En stor del af disse elever findes i klynge 3 og har valgt 10. klasse for at få et anderledes skoleår.

En intention med lovændringen i 1999 var at styrke elevernes faglige kundskaber. Det skulle blandt andet ske ved at gøre undervisningen i fagene engelsk, dansk og matematik obligatorisk med et samlet timetal på 14 timer ugentligt. Det er PLS RAMBØLLs konklusion, at kravene om 14 timers obligatorisk undervisning er blevet implementeret. Lovgivningens krav om de 14 obligatoriske timer signalerer et politisk ønske om større fokus på faglighed. Vurderinger fra både skoleledere, lærere, vejledere og elever viser, at denne intention er blevet indfriet. Det forhold, at en stigende andel af eleverne i 10. klasse vælger at afslutte med en FS10prøve (folkeskolens 10. klasseprøve) frem for den lettere FSAprøve (folkeskolens afgangsprøve, der almindeligvis aflægges efter 9. klasse) tolker vi ligeledes som en indikation på, at der er kommet øget fokus på det faglige indhold. Evalueringen viser dog også, at den elevgruppe, som har de svagest boglige kvalifikationer, i mindre grad oplever, at deres faglige færdigheder styrkes.

Det har været en intention at forbedre og systematisere vejledningen i 10. klasse. Det er PLS RAMBØLLs konklusion, at dette overordnet set er sket som følge af mere tid til vejledning pr. elev, flere personlige samtaler pr. år, at der er kommet mere systematik i vejledningen, og at uddannelsesbogen og planen er blevet introduceret. Evalueringen peger dog samtidig på, at enkelte elevgrupper finder vejledningen i 10. klasse mindre tilfredsstillende. En af disse elevgrupper udgøres af elever, som var uafklarede inden de startede i 10. klasse og som stadig ikke er sikre på deres valg efter 10. klasse. En anden mindre gruppe udgøres af elever, der allerede var afklarede inden de påbegyndte 10. klasse.

Det har været en intention med loven, at undervisningen i 10. klasse skal være rettet mod at sætte de unge i stand til bedre at vælge uddannelse (valgkompetence og afklaring). Med loven er der indført en række bestemmelser eller nævnt en række redskaber, der har skullet medvirke til at indfri intentionerne med loven. Det drejer sig primært om brobygning, praktik og obligatorisk selvvalgt opgave. Det er PLS RAMBØLLs konklusion, at disse aktiviteter sammen med en styrket vejledning generelt bidrager til at fremme de unges valgkompetencer og gøre dem mere afklarede. Dog peger evalueringen på, at en større gruppe elever med et relativt stort behov for afklaring i 10. klasse, ikke er blevet afklarede.

En anden intention med loven er, at undervisningen i 10. klasse skal være rettet mod personligt at modne de unge og herigennem gøre dem personligt parate til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Det er PLS RAMBØLLs konklusion, at 10. klasse generelt bidrager til at gøre eleverne mere personligt modne. Evalueringen viser dog også, at en gruppe elever i 10. klasse med behov for personlig modning ikke i tilstrækkeligt omfang oplever, at de har modtaget dette.

Det har ligeledes været en intention at gøre prøverne i 10. klasse mere målrettet den enkelte elevs behov og undervisningsforløb. Det er PLS RAMBØLLs konklusion, at disse intentioner er blevet indfriet. En meget stor og stigende andel af eleverne vælger at gå til FS10prøven. Niveauet for FS10prøven vurderes som tilfredsstillende, og samtidig udtrykkes der tilfredshed med, at eleverne har mulighed for at gentage FSAprøven.

Endelig har det været en intention at forbedre overgangen mellem 9. klasse og 10. klasse og ungdomsuddannelserne og dermed bidrage til at en større andel af unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Evalueringen viser, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at vurdere, i hvilken grad de nye bestemmelser har haft en positiv indflydelse på de unges videre færd i uddannelsessystemet.

Evalueringen viser dog, at en stor gruppe 10. klasseelever har fået et fagligt udbytte, en personlig modning samt en øget afklaring, der forbedrer deres muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Samtidig peger evalueringen ligeledes på, at der findes grupper af elever i 10. klasse, som ikke får deres muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse forøget. En af disse grupper udgøres af de elever, som besidder de svageste faglige og personlige forudsætninger. En anden gruppe udgøres af elever med gode faglige kvalifikationer, der ønsker at bruge 10. klasse til at forbedre sig i ét eller flere fag.