4. Samlet analyse og vurderinger

4.1 Vejledning i 9. klasse

Både lovændringen og bekendtgørelse om uddannelsesplaner har haft til hensigt at forbedre og systematisere vejledningen i 9. klasse frem mod valg af ungdomsuddannelse eller 10. klasse.

Evalueringen tegner overordnet et positivt billede af vejledningen i 9. klasse, og samlet set konkluderer PLS RAMBØLL, at intentionen om at styrke og systematisere vejledningen i 9. klasse på et overordnet niveau er indfriet.

Dette begrunder vi med, at der blandt elever, lærere, vejledere og skoleledere overvejende er tilfredshed med vejledningen og blandt lærere, vejledere og skoleledere en klar opfattelse af, at vejledningen er styrket de seneste tre år. Eksempelvis angiver 97 procent af lærere og vejledere og 78 procent af skolelederne i spørgeskemaundersøgelserne, at vejledningen fungerer godt eller meget godt. Den styrkede vejledning tilskriver lærere og vejledere primært, at der er kommet mere tid til vejledning pr. elev; at der gennemføres flere personlige samtaler pr. år, at vejledningen er blevet mere systematisk og at uddannelsesplanen er introduceret.

Mange vejledere giver i evalueringen udtryk for, at elevgruppen er meget differentieret, og at nogle grupper er vanskelige at vejlede på grund af manglende modenhed og grundlæggende mangel på afklaring om egne ønsker til ungdomsuddannelse. Lærernes og vejledernes meget positive angivelse af vejledningen skal derfor tolkes i dette lys – at den fungerer godt med det elevgrundlag, der nu er.

Dette er interessant set i lyset af, at en af intentionerne i loven var at fokusere vejledningen mod gruppen af elever med behov. Flere af evalueringens kilder giver os i sammenhæng med dette anledning til at konkludere, at der stadig er et stykke vej, førend de vejledningsmæssige redskaber er implementeret fuldt ud på alle skoler. I sammenhæng med dette konkluderer PLS RAMBØLL, at der endnu er urealiseret potentiale og plads til udvikling i vejledningen i 9. klasse.

Vi ønsker endvidere at fremhæve, at eleverne er væsentligt mindre positive i deres vurderinger af vejledningen end deres lærere, vejledere og skoleledere. 52 procent er tilfredse eller meget tilfredse med vejledningen, mens 18 procent er utilfredse eller meget utilfredse. En del af forklaringen kan findes i, at eleverne primært forbinder vejledning med de egentlige samtaler med lærere og vejledere og i mindre grad med de øvrige vejledningsmæssige aktiviteter som brobygning, praktik og den obligatoriske selvvalgte opgave. Men at evalueringen samtidig viser, at de mere utilfredse unge samtidig er karakteriseret ved at tvivle mere på valg af 10. klasse og være mere uafklarede om valg af ungdomsuddannelse end de mere tilfredse unge, styrker vores konklusion om, at der stadig er et stykke vej førend den fulde intention om vejledningen er fuldt realiseret.

Godt halvdelen af 10. klasseeleverne i skoleåret 2002/03 siger i spørgeskemaundersøgelsen, at de ikke overvejede noget andet end 10. klasse efter 9. klasse. Vi vurderer, at dette er en meget stor andel, når der henses til lovens intentioner. En forklaring kan være, at nogle elever kan have overvejet andet, men glemt, at det var tilfældet, eller overvejet det så kortvarigt, at de ikke har fundet anledning til at anføre det i deres besvarelse. Men det ændrer ikke ved, at gruppen af elever, der ikke i stort omfang har overvejet andet end 10. klasse, er stor.

PLS RAMBØLL vurderer, at tallet indikerer, at der eksisterer et potentiale for at styrke vejledningen, således at alternativer til 10. klasse fremstår mere klart i elevernes bevidsthed, hvorved det er muligt at fremrykke valget af ungdomsuddannelse til efter 9. klasse for en gruppe elever.

Denne vurdering baseres også på evalueringens kvalitative datakilder, hvor vi har fundet store forskelle i vejledningen. Det spænder fra nogle, der bedriver, hvad man kan kalde en konfronterende vejledning, hvor elevernes ønsker konfronteres, og hvor de skal argumentere for deres valg, herunder særligt valg af 10. klasse i forhold til, hvad de ønsker at bruge 10. klasse til og forventer at få ud af dette skoleår. Til andre, der bedriver, hvad man kan kalde en accepterende vejledning, hvor elevernes egne angivelser af ikke at være tilstrækkeligt modne, fagligt parate eller afklarede, i stor udstrækning accepteres og ikke konfronteres eller perspektiveres.

I interviewene med eleverne har vi endvidere konstateret, at nogle elever giver udtryk for, at ungdomsuddannelsernes krav har været skræmmende. Det gælder i særlig grad for de, der har overvejet gymnasiet. Denne gruppe af tvivlende elever angiver, at de havde behov for ekstra tid til at blive forberedt på det store arbejdspres, som ungdomsuddannelserne i deres forestilling kræver. Det er ikke en forestilling, der kan udledes direkte som en konsekvens af vejledningen i 9. klasse. Tværtimod virker det som om forestillingen i lige så høj grad stammer fra familie og venner. Men det peger på en udviklingsopgave for vejledningen i 9. klasse i forhold til at nuancere dette af skrækkende billede af ungdomsuddannelserne for en gruppe af elever, der måske er i stand til at påbegynde den ungdomsuddannelse, de gerne vil have, allerede efter 9. klasse. Vi underbygger denne argumentation yderligere nedenfor.

Evalueringens kvalitative datakilder viser, at nogle skoler har arbejdet systematisk og målrettet med at udvikle vejledningen med det formål at bringe valget af ungdomsuddannelse ned i 9. klasse for flere elever. Med en styrket vejledningsindsats er dette på disse skoler lykkedes endog markant. Skolerne angiver, at der ikke herved er konstateret et større frafald fra ungdomsuddannelserne som følge heraf. Redskaber og tilgange på disse skoler har været et stærkt fokus på ungdomsuddannelser, hvor 10. klasse først er blevet fremhævet som en sidste mulighed, stærkt fokus på at elever, der vælger 10. klasse, skal begrunde deres valg, og hvad de vil bruge 10. klasse til mv.

4.1.1 Uddannelsesplan og uddannelsesbog i 9. klasse

Vejledningen i 9. klasse er primært struktureret omkring uddannelsesbogen, der udarbejdes fra 6. klasse og uddannelsesplanen, der udarbejdes af hver enkelt elev i 9. og 10. klasse. Først og fremmest skal det fremhæves, at der blandt både lærere, vejledere og elever eksisterer en fremherskende sammenblanding af de to redskaber, når man spørger til brugen af dem. Flertallet af de interviewede har svært ved på stående fod at skelne mellem uddannelsesbogen og uddannelsesplanen.

Uddannelsesbogen og uddannelsesplanen bruges meget forskelligt i 9. klasse. Nogle vejledere udtrykker direkte, at de ikke bruger uddannelsesbogen og planen i særlig grad i vejledningen af eleverne og at de ikke finder, at de er hensigtsmæssige redskaber for vejledningen. Andre lærere og vejledere ser meget positivt på redskaberne og fremhæver, at de bidrager til at strukturere og understøtte vejledningsprocessen. Flere vejledere peger desuden på, at uddannelsesbogen og planen har medvirket til at opfylde lovændringens intentioner, idet de har medvirket til at styrke valgkompetencen og dermed fremrykke valget af ungdomsuddannelse til 9. klasse. På de skoler er der sket et fald i antal elever, der vælger 10. klasse.

For eleverne står arbejdet med uddannelsesbog og uddannelsesplan i 9. klasse ikke særligt centralt i deres bevidsthed, og direkte adspurgt mener flertallet ikke, at de har haft betydning for deres valg, eller har hjulpet dem i afklaringen. PLS RAMBØLL vurderer dog, at en del af dette skyldes, at eleverne i højere grad vægter og husker selve valgprocessen og ikke de fysiske redskaber for understøttelse af valget, som uddannelsesbogen og planen udgør. Dette understøtter vi med, at flere elever alligevel giver udtryk for, at de er blevet mere bevidste om, at de skal vælge og at de skal sættes i stand til at vælge. For eleverne er det dog meget markant, at de har meget svært ved at se værdien i f.eks. spørgsmålene om, hvad de skal i et femårs sigte, og at sådanne spørgsmål giver arbejdet med uddannelsesplan og bog et lidt latterligt skær hos eleverne.

En del af de vejledningsmæssige bestemmelser omhandler både 9. og 10. klasse. Vi går nærmere ind i konklusionen i afsnittet om vejledning i 10. klasse.

4.1.2 Har en forbedret vejledning i 9. klasse medvirket til, at 10. klasse primært søges af elever, der efter 9. klasse ikke er parate til ungdomsuddannelse?

Af bemærkningerne til loven fremgår det, at 10. klasse skal være et tilbud til de, der efter 9. klasse ikke er klar til at vælge ungdomsuddannelse. I tråd med dette var det en intention at forbedre vejledningen i 9. klasse, således at det primært var de elever, der endnu ikke var parate til at vælge ungdomsuddannelse, der søger 10. klasse.

Evalueringen viser, at nogle skoler arbejder systematisk med at målrette vejledningen mod de uafklarede og ikkeparate unge. Derudover har ca. 1/3 af kommunerne i målsætningerne for vejledningen øget deres fokus på, at det kun er de unge, der ikke er fagligt parate, ikke er personligt modne eller som er uafklarede, der skal vælge 10. klasse.

Det fremgår af evalueringen, at søgningen til 10. klasse er reduceret siden lovændringen i 1999. FTUtallene for søgningen til 10. klasse i skoleåret 2003/04 viser, at 57 procent af årgangen har søgt 10. klasse. Dette er et fald på 8 procentpoint eller 12,3 procent fra 1999, hvor søgningen var 64 procent. Dette indikerer, at lovændringen har haft en effekt på søgningen til 10. klasse. Det skal imidlertid bemærkes, at de senere års fald i søgningen er en del af en længerevarende tendens, der allerede begyndte for ni år siden. I perioden 1990/91 til 2003/04 er søgningen til 10. klasse faldet fra 69 procent, svarende til 12 procentpoint eller 17,4 procent.

Det er naturligt, at et fald i søgningen over en længere årrække jævnes lidt ud, idet det første fald må formodes at være det største, idet marginaleleverne ved en meget høj søgning til 10. klasse forholdsvis let kan bringes i ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Når tallet nu, ni år efter at faldet blev påbegyndt, er væsentligt lavere, er andelen af unge, der forholdsvis let kan bringes i ungdomsuddannelse efter 9. klasse, lavere.

Det er dog også en konklusion, at 10. klasse søges af elevgrupper, der efter 9. klasse er parate til at vælge ungdomsuddannelse, idet de både er fagligt parate, personligt parate (modne) og afklarede om, hvilken ungdomsuddannelse de vil have. Dette vil blive præsenteret nærmere i afsnit 4.2.3.

4.2 Undervisningens tilrettelæggelse og pædagogisk praksis i 10. klasse

4.2.1 Udvikling i de skoletyper, som eleverne tager 10. klasse på

Der har de senere år fundet en udvikling sted med hensyn til, hvilke skoletyper eleverne tager 10. klasse på. En af de mest markante ændringer er etableringen af 10. klassecentre og 10. klassemiljøer. Etableringen af 10. klassecentre har været undervejs gennem adskillige år. Først på forsøgsbasis og siden 1997 som en permanent ordning. Med vedtagelsen af 10. klasseloven kom der yderligere skub i denne udvikling. I dag har 32 procent af landets kommuner således etableret 10. klassecentre, enten i kommunen eller i et tværkommunalt samarbejde.

Endvidere er andelen af elever, som vælger at tage 10. klasse/skoleår på en efterskole steget til 42 procent i det kommende skoleår 2003/2004 fra 37 procent i 1999/2000.

Med etableringen af 10. klassecentre og den fortsat stigende søgning til efterskolernes 10. klasse er rammerne for 10. klasse ændret. Hovedparten af de unge, som tager 10. klasse i dag, gennemgår derfor et forløb, som er anderledes sammenlignet med tidligere.

PLS RAMBØLL vurderer, at lovændringen i et vist omfang har haft indflydelse på den overordnede struktur for 10. klasse. Etableringen af 10. klassecentre har således taget fart efter lovændringen. Flere kommuner angiver, at dette blandt andet skyldes lovændringens fokusering på kvalitet og faglighed i 10. klasse, samt ånden i loven, hvor det i bemærkningerne anføres, at større enheder er hensigtsmæssigt.

Endvidere vurderer vi, at lovændringen har haft en særlig indvirkning på nogle efterskoler, idet nogle har skullet ændre deres tilbud for at leve op til lovens krav om 14 timers obligatorisk undervisning i dansk, matematik og engelsk eller en undervisning, der står mål hermed for at sikre, at eleverne er kvalificerede til at gå til prøve. Det har betydet, at nogle skoler har konverteret valgfag til obligatoriske fag eller har ændret i udbud af linjer.

4.2.2 Ændret målgruppe

Folkeskolens 10. klasse, især 10. klassemiljøer og 10. klassecentre, henvender sig i dag i praksis til en lidt bredere målgruppe, omfattende både stærke og svage elever sammenlignet med før lovændringerne. Den ændring i målgruppefokus finder man ikke på de frie grundskoler og efterskolerne, som har holdt et nogenlunde uændret målgruppefokus.

Det bredere målgruppefokus findes især på 10. klassecentrene. Vi vurderer, at det både skyldes økonomiske og pædagogiske forhold. Interview i evalueringen peger på, at da 10. klassecentrene råder over egne bygninger og en egen medarbejderstab, har man på nogle centre højere faste omkostninger sammenlignet med en 10. klasse placeret på en grundskole. Man er derfor nødt til at have et vist antal elever for, at det er rentabelt. Det bevirker, at man er nødt til at appellere til en relativt bred målgruppe. Den brede målgruppeforståelse begrundes også pædagogisk. Ved at tiltrække de mere fagligt og personligt stærke elever håber man, at det er muligt at løfte den relativt svagere gruppe af elever.

Antallet af elever har også betydning for de muligheder, man har for at organisere og tilrettelægge 10. klasseåret. Jo flere elever der er samlet, jo flere temaer og linjer kan man udbyde. Et stort antal elever giver endvidere bedre muligheder for, at holddele undervisningen i forhold til mindre gruppers behov.

Samtidig med at vi kan konstatere, at folkeskolen i dag henvender sig til en bredere målgruppe, kan vi ligeledes se, at der er grupper af unge, for hvem 10. klassetilbuddet ikke er velegnet. Kun meget få lærere og vejledere peger på, at deres 10. klassetilbud er velegnet for unge, som ikke kan koncentrere sig eller ikke laver lektier.³ En stor gruppe lærere og vejledere angiver også, at deres tilbud ikke er velegnet for elever, der er skoletrætte, har sociale problemer, eller er bogligt svage, ligesom nogle grupper af unge med anden etnisk baggrund end dansk betegnes som tilhørende en gruppe, for hvem 10. klassetilbuddet ikke er velegnet.⁴

³ Næsten halvdelen af lærere og vejledere svarer, at skolens 10. klassetilbud kun i mindre grad eller slet ikke er velegnet for disse grupper.
⁴ Ca. 1/4 af lærere og vejledere svarer, at skolens 10. klassetilbud kun i mindre grad eller slet ikke er velegnet til disse grupper.

Evalueringen viser, at lærere og vejledere på 10. klassecentre og efterskoler i højere grad end på øvrige skoler vurderer, at deres tilbud er velegnet også til de mere vanskelige grupper, men også på disse skoletyper vurderer kun en mindre gruppe lærere og vejledere, at deres 10. klassetilbud er velegnet for disse elevgrupper, jf. kapitel 4.2 i baggrundsrapporten.

Det er PLS RAMBØLLs vurdering, at lærere og vejlederes vurderinger af, hvor velegnet deres 10. klassetilbud er for nogle elevgrupper peger på, at en relativt stor gruppe 10. klasseelever ikke mødes med et 10. klassetilbud, der svarer til deres behov. Det er endvidere PLS RAMBØLLs vurdering, at den målgruppeforståelse, der herved kommer til udtryk, ikke er i fuld overensstemmelse med den målgruppeforståelse, som ligger bag 10. klasseloven.

4.2.3 Eleverne i 10. klasse

Vi har analyseret 10. klasseeleverne på baggrund af deres besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen ved en såkaldt klyngeanalyse, for at nuancere forståelsen af elevgruppen i 10. klasse.

Klyngeanalysen har identificeret tre klynger af elever i 10. klasse:

• Klynge 1 bestående af ca. 30 procent af eleverne i 10. klasse – vi kalder dem
  ”Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal”
  
• Klynge 2 bestående af ca. 40 procent af eleverne i 10. klasse – vi kalder dem
  ”Kan jeg klare gymnasiet?”
  
• Klynge 3 bestående af ca. 30 procent af eleverne i 10. klasse – vi kalder dem
  ”Jeg ved, hvad jeg vil, men først skal jeg på efterskole”.
  

Klyngeanalysen giver et nuanceret billede af forskellige grupper af elever i 10. klasse og deres behov for fagligt og personligt udbytte samt afklaring i 10. klasse. Et forbehold for nedenstående konklusioner skal tages: da eleverne vurderer karakteristika, der var gældende ved dem selv på det tidspunkt, hvor de startede i 10. klasse, nu ved afslutningen af 10. klasseforløbet, kan nogle elever foretage en bevidst eller ubevidst efterrationalisering, der medfører, at de ikke angiver en korrekt beskrivelse af sig selv på grund af glemsel, en personlig udvikling, de ikke er i stand til at redegøre for eller andet. En sådan effekt er sandsynligvis gældende i et vist omfang. Men der er intet, der taler for, at en sådan effekt kun går én vej, altså at alle elever konsekvent vurderer sig selv som mindre parate eller mere parate, end tilfældet faktisk var. Formentlig er der tale om modgående tendenser, der opvejer hinanden. Alligevel taler denne faktor for, at resultaterne behandles med en vis forsigtighed.

Klynge 1 har fagligt behov, personligt behov og afklaringsbehov i 10. klasse
Gruppen udgør ca. 30 procent af eleverne i 10. klasse. Generelt har eleverne i klynge 1 alle tre karakteristika, der definerer, at de ikke parate til at vælge ungdomsuddannelse efter 9. klasse: behov for faglig opkvalificering, behov for personlig modenhed og behov for at opnå valgkompetence og afklaring. På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen blandt elever og suppleret med viden fra interview med elever, lærere og vejledere mv. via casestudierne og den kollegiale refleksion, vurderer PLS RAMBØLL, at klynge 1 eleverne har behov for både et fagligt udbytte, et personligt udbytte i form af øget modenhed, samt forøgelse af valgkompetencer og afklaring i 10. klasse.

Eleverne er generelt ikke fagligt parate til ungdomsuddannelse efter 10. klasse, idet de generelt ikke har gode karakterer i de obligatoriske fag i 10. klasse. Mange angiver som en af flere årsager til, at de tager 10. klasse, at de vil forbedre deres karakterer mv. De er ikke personligt parate, idet de ikke er personligt modne. Og de er ikke afklarede om, hvad de gerne vil. Mange er ikke valgkompetente, idet de ikke har overblik over deres muligheder for valg af ungdomsuddannelse og job.

Klynge 2 – nogle vil kunne vejledes til at vælge ungdomsuddannelse efter 9. klasse
Klynge 2 eleverne udgør ca. 40 procent af eleverne i 10. klasse. På baggrund af data fra spørgeskemaundersøgelsen blandt elever og interview med elever og lærere, vejledere m.fl., vurderer PLS RAMBØLL, at en gruppe af klynge 2 eleverne har behov for fagligt udbytte, personligt udbytte og/eller forøget valgkompetence og afklaring, mens en anden gruppe ikke har så stort et behov for nogen af delene, men mere et behov for at blive holdt i gang.

Denne vurdering baseres på følgende: En stor gruppe var efter eget udsagn valgkompetente, da de valgte 10. klasse, idet de havde overblik over ungdomsuddannelser og jobmuligheder. Mange var i tvivl, om de skulle vælge 10. klasse, og relativt mange overvejede alternativer til 10. klasse – de fleste angiver det almene gymnasium, men også en stor gruppe angiver HHX. Endvidere var de afklarede om, hvilken ungdomsuddannelse de skulle på efter 10. klasse.

Endvidere angiver en stor gruppe af klynge 2 eleverne, at de var modne og dermed personligt parate til at påbegynde en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Fagligt fik en stor del af klynge 2 eleverne relativt gode karakterer ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse, og har også i 10. klasse relativt gode karakterer. Halvdelen af klynge 2 eleverne angiver, at de med 10. klasse ønskede at forbedre deres karakterer. Og en stor gruppe angiver da også i høj grad at have fået et fagligt udbytte af 10. klasse. Men samtidig kan vi konstatere, at de havde et tilstrækkeligt fagligt niveau til, at de må formodes at kunne have påbegyndt en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Når mange samtidig var personligt parate og afklarede om, hvilken ungdomsuddannelse de skulle have, fremstår en stor gruppe klynge 2 elever som en elevgruppe, der i en vis grad har haft en urealistisk forestilling om sværhedsgraden i gymnasiet eller HHX, men som ville have kunnet klare at påbegynde denne uddannelse.

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at mange klynge 2 elever i 9. klasse overvejede alternativer. Evalueringen indikerer, at en styrket vejledningsindsats over for denne gruppe af klynge 2 elever måske vil kunne fremrykke valget af ungdomsuddannelse til 9. klasse for en del af gruppen. Det er vores vurdering, at i det omfang de var i tvivl om, hvilken ungdomsuddannelse de skulle vælge, ville en effektiv vejledning om kravene i ungdomsuddannelsen, og særligt dens første år, kunne have afhjulpet denne usikkerhed blandt denne gruppe af klynge 2 elever. Vi vurderer, at denne gruppes egne oplevede behov i 10. klasse er en vedligeholdelse og målrettet styrkelse af visse faglige kompetencer, en fortsat personlig modning, samt en fortsat vejledning for at blive holdt i gang i løbet af 10. klasse.

Denne vurdering understøttes af, at der blandt klynge 2 eleverne kun er 40 procent, der vurderer, at det passer godt eller rigtig godt, at 10. klasse giver faglige udfordringer. Heri er en indikation af, at en stor gruppe klynge 2 elever har haft et fagligt niveau, der ikke har kunnet stimuleres tilstrækkeligt i 10. klasse. Manges begrundelse om at tage 10. klasse for at forbedre karakterer bortfalder således, hvorved også begrundelsen for at tage 10. klasse frem for at starte i ungdomsuddannelse efter 9. klasse, falder bort. Hovedparten af de elever i klynge 2, som ikke har oplevet faglige udfordringer, tilkendegiver således, at de ikke ville vælge 10. klasse, hvis de kunne vælge om.

Elever i klynge 3 går i 10. klasse med et andet formål end de øvrige
Gruppen udgør ca. 30 procent af eleverne i 10. klasse. Gruppens karakterniveau ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse indikerer, at gruppen generelt var fagligt parat til at påbegynde en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Endvidere indikerer gruppens angivelse af personlig modenhed, valgkompetence og afklarethed om ungdomsuddannelse, at de søger noget andet med 10. klasse.

Baseret på data fra spørgeskemaundersøgelsen blandt elever og interview med elever, lærere og vejledere mv. er det PLS RAMBØLLs vurdering, at eleverne i klynge 3 generelt vælger 10. klasse af helt andre årsager end klynge 1 og 2 elever. Da de fleste klynge 3 elever tager 10. klasse på efterskole søger de en anden type skoleår end blot 10. klasse.

Det de søger, er helt overvejende det udbytte, de kan få på efterskole, som er noget andet og mere end blot 10. klasseundervisning og FS10prøven. Da så mange af klynge 3 eleverne tager 10. klasse på efterskole, spiller andre faktorer ind på valget og målgruppebestemmelsen for klynge 3. Efterskolerne har tillige med undervisningssigtet også andre formål som personlig udvikling ved kostskoleformen, og forpligtende fællesskaber i folkeoplysende, demokratiserende rum.

Resultaterne indikerer også, at klynge 3 eleverne i relativt stor grad er vanskelige at påvirke gennem vejledning inden for en kortere tidshorisont. Denne vurdering baserer vi på det forhold, at langt størstedelen af gruppen tager 10. klasse på efterskole. For manges vedkommende træffes denne beslutning mere end ét år forinden og er meget påvirket af, at der i familien er tradition for at vælge et sådant ophold. Derved er der kun ringe mulighed for, at vejledere kan få denne gruppe til at vælge anderledes. Dette bekræftes af, at klynge 3 eleverne i overvejende grad angiver, at de ikke overvejede at vælge noget andet end 10. klasse efter 9. klasse og ikke var i tvivl om, hvad de skulle vælge. På kort sigt er potentialet for, via vejledning, at bringe klynge 3 eleverne videre i ungdomsuddannelse efter 9. klasse, derfor begrænset.

Klynge 3 eleverne er den gruppe, der generelt er mest tilfreds med udbyttet af 10. klasse og har højest vurdering af, at 10. klasse giver faglige udfordringer. Resultaterne indikerer hermed, at de bogligt stærke elever (som primært er repræsenteret i klynge 3) generelt får faglige udfordringer via undervisningen i 10. klasse, hvilket understøtter, at de generelt ikke går i stå via et 10. klasseforløb.

Casestudierne bekræfter, at mange efterskoleelever er forholdsvis stærke og parate til at påbegynde en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Men vi finder også, at en gruppe elever på efterskoler ikke var fagligt parate og ej heller personligt modne og dermed personligt parate til ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Endvidere manglede nogle også valgkompetencer og var ikke afklarede. Den gruppe efterskoleelever, der havde disse karakteristika, er typisk de efterskoleelever, vi finder i klynge 1 (hvor 29 procent er efterskoleelever).

Lærere og vejledere vurderer også, at en gruppe elever i 10. klasse kunne have påbegyndt ungdomsuddannelse efter 9. klasse, idet de var fagligt parate, personligt parate (modne), havde valgkompetencer og var afklarede om, hvilken ungdomsuddannelse de gerne ville have. I spørgeskemaundersøgelsen angiver lærere og vejledere som gennemsnit, at 16 procent af eleverne i 10. klasse havde disse karakteristika, da de påbegyndte 10. klasse. De resterende 85 procent af eleverne⁵ angives af lærere og vejledere at have en eller flere af de tre karakteristika, der betyder, at de ikke var parate til at påbegynde ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Heraf vurderer de, at 24 procent af eleverne opfylder alle tre karakteristika.

Samlet vurderer PLS RAMBØLL, at 10. klasse overvejende søges af unge, der efter 9. klasse ikke var parate til at vælge ungdomsuddannelse, idet de hverken var fagligt parate, personligt parate (modne) eller afklarede om, hvilken ungdomsuddannelse de vil have. Samtidig vurderer vi, at 10. klasse også søges af unge, som ønsker et anderledes skoleår, inden de påbegynder en ungdomsuddannelse.

⁵ Afrunding af tallene betyder, at de samlet summerer til 101% 85+16).

4.2.4 Er planlægningen af 10. klasseåret ændret?

En af de centrale intentioner med lovændringen er, at undervisningen i 10. klasse i højere grad skal målrettes den enkelte elevs behov og ønsker, og at der skal ske en inddragelse af elever. Det sker gennem øget medinddragelse af eleverne i valg af undervisningsstof og undervisningens tilrettelæggelse. Det har været intentionen, at denne medinddragelse i høj grad skal ske med udgangspunkt i den enkelte elevs uddannelsesplan. Evalueringen viser, at uddannelsesplanen kun i mindre grad anvendes i forbindelse med selve planlægningen af 10. klasseåret og den overordnede tilrettelæggelse af undervisningen. I det hele taget er det begrænset, i hvilket omfang eleverne medinddrages i undervisningens overordnede tilrettelæggelse. I det omfang det sker, sker det primært på 10. klassecentrene. På de frie grundskoler og på efterskolerne er elevernes medindflydelse mindre, viser evalueringen.

Den manglende grad af medindflydelse på planlægningen af 10. klasseåret og undervisningens overordnede tilrettelæggelse skyldes flere forhold. Nogle lærere og vejledere angiver, at mange elever ikke er i stand til at formulere deres egne ønsker og behov og tage ansvar for egen læring. Andre angiver, at der er en knaphed af tid til rådighed i et skoleår, hvor aktiviteter som brobygning, praktik og obligatorisk selvvalgt opgave også fylder en del og skal planlægges lang tid i forvejen. Det tvinger skolerne til at have en stor del af planlægningen klar allerede inden skoleåret starter, for ikke at spilde alt for megen tid i skoleårets begyndelse. Også udbud af temalinjer og allokering af lærertimer kræver god forberedelse i god tid inden skoleårets start.

På baggrund af evalueringen vurderer PLS RAMBØLL, at 10. klassetilbuddet på mange skoler ikke planlægges med udgangspunkt i den enkelte elevs niveau og behov, og at undervisningens overordnede tilrettelæggelse ej heller sker med dette udgangspunkt. Men vi vurderer, at den konkrete undervisning og den pædagogiske praksis på mange skoler tilrettelægges under hensyntagen til den enkelte elevs niveau og behov. Heri indgår uddannelsesplanen mange steder, idet vejlederen modtager og læser uddannelsesplanen og orienterer relevante lærere om relevante forhold. Endvidere er der på mange skoler et særligt fokus på, at den enkelte elev skal have et udbytte i henhold til individuelle behov. Dette er særligt tilfældet på 10. klassecentre og folkeskoler, der udbyder 10. klasse med en særlig profil, samt efterskoler.

Evalueringens kvalitative datakilder viser, at der generelt kan identificeres to hovedtyper skoler, hvad angår individuel tilrettelæggelse: skoler, der tilrettelægger undervisningen mere traditionelt og med en boglig profil, hvor den pædagogiske praksis ikke i særlig grad tager hensyn til elevernes uddannelsesplaner eller en særlig individuel fokusering. Og skoler, der anlægger et individuelt fokus på den enkelte elevs behov for udbytte i 10. klasse. Her anvendes uddannelsesplanen og uddannelsesbogen intensivt, eller der er på anden måde etableret et systematisk fokus på den enkelte elevs udviklingsbehov.

På baggrund af evalueringen konkluderer PLS RAMBØLL, at 10. klassetilbuddet på mange skoler ikke planlægges med udgangspunkt i den enkelte elevs niveau og behov, men at den konkrete undervisning og pædagogiske praksis tilrettes den enkeltes niveau og behov. Ofte er det her dialogen mellem lærere og elever, der sikrer, at undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elev, snarere end det er vejlederens formaliserede rolle. Dog peger nogle vejledere på, at en løbende mundtlig dialog mellem lærere og vejledere også indgår i tilretningen af undervisningen.

4.2.5 Er pædagogisk praksis i 10. klasse ændret?

En intention med lovændringen i 1999 var, at der i 10. klasse skal arbejdes tematisk og emneorienteret. Evalueringen viser, at en stor del af 10. klasserne arbejder mere tematisk og emneorienteret med 10. klassecentre og efterskoler som de skoletyper, hvor denne praksis tilsyneladende er mest udbredt. På nogle skoler er undervisningen imidlertid fortsat forholdsvis traditionel. Det skyldes oftest enten, at skolen har forsøgt sig med eksempelvis projektorienteret undervisning, men har måttet konstatere, at elevgruppen ikke har haft et tilstrækkeligt fagligt og personligt kompetenceniveau til at administrere og få et udbytte af denne type undervisning. Eller at skolen har en meget boglig profil, hvor en traditionel klassebaseret undervisningsform vægtes højt.

Der er flere årsager til, at undervisningsformen på 10. klassecentre er mere tematisk og projektorienteret end andre skoleformer. En årsag er den dynamik og nytænkning, der opstår på en nyetableret skole med en lærergruppe, som bevidst har valgt at arbejde med netop gruppen af 10. klasseelever. Udover at det giver et stort engagement fra lærernes side, medfører det også, at lærergruppen bliver mere specialiseret og dermed bedre til at håndtere målgruppen. En bedre kollegial faglig sparring lærerne imellem indvirker også positivt på dette Også ønsket om at etablere et ”voksenmiljø” for eleverne med mere ansvar, andre tiltaleformer og andre lærerelevrelationer, end man er vant til i grundskolen, har betydning.

Denne form for specialisering finder man ligeledes på efterskolerne. Hovedparten af eleverne i 10. klasse undervises også her af lærere, som har specialiseret sig i netop denne målgruppe, og som er engageret i kostskoleformen.

En yderligere forklaring på den anderledes undervisningsform er den fleksibilitet, som typisk findes på 10. klassecentre og efterskoler. Man er ikke på samme måde som i en almindelig folkeskole afhængig af en overordnet skema- og lokaleplanlægning. Det er nemmere at detailplanlægge fra uge til uge.

4.2.6 10. klassecentre som organisatorisk ramme for 10. klasse

Baseret på evalueringens data er det PLS RAMBØLLs vurdering, at 10. klassecentre udgør en særlig hensigtsmæssig organisatorisk ramme for folkeskolens udbud af 10. klasse. Udover at denne skoletype fremhæves som en utvetydig fordel som organisatorisk ramme for 10. klasse af underviserne i 10. klassecentre, kan vi også konstatere, at andre resultater understøtter en positiv vurdering af centrene som en relativt god organisatorisk ramme. 

Vi vurderer, at 10. klassecentrene giver skolerne en kritisk elevmasse, der gør, at de kan udbyde flere valgfrie fag og linjer, og i langt højere grad kan tilpasse undervisningen til elevernes individuelle ønsker og behov. En større elevgruppe betyder samtidig, at man i de obligatoriske fag har mulighed for at inddele i mere specialiserede hold, der afspejler elevernes behov og hermed evne til at rumme flere elevgrupper, herunder de svagere. Endvidere skaber centerkonstruktionen en bedre udnyttelse af ressourcer, der kommer eleverne til gode. Det er f.eks. i højere grad muligt at investere i ITudstyr, videokamera mv.

At 10. klasse er placeret uafhængigt af folkeskolens mindre klasser understøtter samtidig 10. klassernes fokus på, at de styrende værdier i 10. klasse skal være at behandle eleverne mere selvstændigt og give større ansvar. At være på en skole, uafhængig af de mindre klasser, understreger, at man har afsluttet grundskolen og er på vej mod ungdomsuddannelsen. Det giver eleverne en følelse af at være mere voksne, hvilket understøttes af, at den pædagogiske praksis og tilgang til eleverne etableres som et ”voksenmiljø” med et større ansvar og en ny lærerelevrelation sammenlignet med grundskolen. Selv om andre skoletyper har mulighed for at etablere sig på samme måde, er der større mulighed for dette i et 10. klassecenter.

Set i forhold til intentionen om at målrette 10. klasse til elever, der efter 9. klasse ikke er parate til at vælge ungdomsuddannelse, er det en udfordring for 10. klassecentrene, at de ikke får for bredt et målgruppefokus. Evalueringen viser, at 10. klassecentrenes lærere og vejledere generelt vurderer, at deres 10. klassetilbud er meget velegnet til en bred kreds af forskellige elevgrupper. Men for nogle elevgrupper med problemer vurderer lærere og vejledere (som på de øvrige skoletyper), at deres 10. klassetilbud ikke er velegnet. Da lærere og vejledere på 10. klassecentre samtidig angiver et bredere målgruppebegreb end på øvrige skoletyper, hvor intentionen også er at tiltrække relativt stærke elever, er der en risiko for, at målgruppefokus forskydes og dermed i mindre grad bliver i stand til at rumme relativt svage elever. Det kan ske ved, at udbud af fag og linjer eller pædagogiske tilgange ikke er velegnede for relativt svage elevgrupper.

Evalueringen viser, at en række 10. klassecentre reklamerer offensivt for eget tilbud over for de unge i 9. klasse og lærere og vejledere i grundskolen. Vi vurderer, at en sådan markedsføring ikke er i overensstemmelse med intentionerne i loven, idet centrene herved deltager i en markedsføring, der kan forrykke fokus i vejledningen i 9. klasse. I henhold til intentionerne i loven bør den enkelte elevs valg af 10. klasse ske med fokus på ungdomsuddannelsesmuligheder, og først efter at disse valgmuligheder er udtømt, som følge af manglende parathed, bør 10. klassealternativet introduceres og gennemtænkes. Det skal nævnes, at ungdomsuddannelser også i en række tilfælde er aggressive i deres markedsføring, ligesom også andre typer 10. klasser end 10. klassecentre kan være det.

4.2.7 Har 10. klasse fået et mere fagligt fokus og bidraget til at forbedre elevernes faglige niveau?

En intention med lovændringen i 1999 var at styrke elevernes faglige kundskaber. Med loven blev der indført flere bestemmelser, der har skullet medvirke til at indfri intentionerne med loven. De centrale bestemmelser er, at undervisningen er gjort obligatorisk i fagene engelsk, dansk og matematik i samlet 14 timer ugentligt. Evalueringen viser, at skolerne udbyder 10. klasse med minimum 14 timer i de tre obligatoriske fag dansk, matematik og engelsk.

Lovændringen har betydet, at efterskoler, der ville udbyde 10. klasse, skal overholde lovens krav om udbud af timer i de obligatoriske fag eller tilbyde en undervisning, der står mål hermed. Vores casestudier har vist, at nogle efterskoler har skullet omstille sig, idet de ikke tidligere har udbudt undervisning i de obligatoriske fag. Nogle har derfor ændret deres tilbud ved at konvertere valgfag til obligatoriske fag eller ændre i udbud af linjer. En efterskole, der har været caseskole, har således etableret to linjer: en kreativ linje og en prøvelinje, som de kalder dem.

Endvidere vurderer lærere og vejledere, at det faglige fokus i undervisningen er blevet styrket. Eleverne i 10. klasse er ligeledes generelt tilfredse med det faglige niveau. Således vurderer hovedparten af dem, at deres faglige færdigheder er blevet styrket i fagene dansk, engelsk og matematik.

Resultaterne viser dog en tendens til, at det især er de relativt fagligt stærke elever, som opnår det største faglige udbytte. Således opnår en meget stor gruppe af klynge 3 eleverne, der er fagligt stærke, stort fagligt udbytte af 10. klasse. Tilfredsheden skal ses i sammenhæng med gruppens formål med at tage 10. klasse og generelle tilfredshed med udbyttet, der formentlig relaterer sig til, at de søgte andet og mere med 10. klasseåret end undervisningen og faglig forbedring. Klynge 3 eleverne søgte i helt overvejende grad et 10. klasseår på efterskole med et udbytte i form af det tætte samvær og det almentdannende ved kostskoleformen. For denne gruppe er 10. klasse altså i stand til at indfri ønsker og behov.

Evalueringen viser dog også, at en gruppe elever oplever, at undervisningen ikke giver dem faglige udfordringer. Evalueringen viser en sammenhæng mellem elevernes manglende følelse af, at undervisningen har givet faglige udfordringer, og deres vurdering af, at de ikke ville vælge 10. klasse, hvis de skulle vælge om. Særligt blandt klynge 2 eleverne er dette sammenfald markant, men det er også til stede for klynge 1 og 3 elever.

Blandt klynge 2 eleverne er der en gruppe, hvis formål med 10. klasse var boglig styrkelse, men som ikke oplever at have fået faglige udfordringer i 10. klasse eller at have udviklet sig bogligt. Det er overvejende de, der inden de startede i 10. klasse havde et relativt godt bogligt niveau. For denne gruppe er 10. klasse altså ikke i stand til at indfri ønsker og behov. Andre klynge 2 elever angiver at have fået stort fagligt udbytte af 10. klasse, hvilket også var det, de efterspurgte, og angiver som årsag til at tage 10. klasse. For denne gruppe er 10. klasse altså i stand til at indfri ønsker og behov.

For klynge 1 eleverne er der også en gruppe, der ikke mener at få det faglige udbytte, de efterspørger og har behov for – et behov de angiver som årsag til, at de tog 10. klasse. For denne gruppe er 10. klasse altså ikke i stand til at indfri ønsker og behov. Andre klynge 1 elever angiver at have fået et stort fagligt udbytte, og for denne gruppe er 10. klasse altså i stand til at indfri ønsker og behov.

På baggrund af evalueringen er det PLS RAMBØLLs vurdering, at undervisningen i 10. klasse i højere grad er orienteret mod at styrke de unges faglige færdigheder sammenlignet med før lovændringerne i 1999. Det gælder for alle skoletyper. Det er vores vurdering, at opprioriteringen af de faglige færdigheder til dels kan henføres til 10. klasseloven, både i kravene om de 14 obligatoriske timer og lovens overordnede signaler og intentioner. En del af det øgede fokus på de faglige færdigheder må dog også tilskrives forhold, der ikke direkte vedrører lovændringerne i 1999. Det generelle fokus på det faglige niveau, som blandt andet OECDundersøgelserne har afledt, må ligeledes tilskrives noget af forklaringen på opprioriteringen af de faglige kundskaber.

Samtidig må det dog konstateres, at den elevgruppe, som har de svageste boglige kvalifikationer, i mindre grad oplever, at deres faglige færdigheder styrkes. Det skal ses i sammenhæng med, at en del skoler vurderer, at de ikke kan rumme denne målgruppe. Det er naturligvis ikke alene begrundet i 10. klassens uformåen, idet gruppen af relativt svagere elever gennem store dele af deres skolegang har lidt nederlag i det eksisterende skolesystem. Men det betyder, at mange skoler, der udbyder 10. klasse, ikke er i stand til at tilrettelægge et velegnet tilbud for en gruppe af svagere elever, og måske ej heller er i stand til at rumme gruppen gennem et helt skoleår, på en måde, der sikrer gruppen et fagligt udbytte.

4.2.8 Prøver

Lovændringen medførte nogle ændringer i prøvebestemmelserne med den intention at gøre disse prøver mere målrettede til den enkelte elevs behov for undervisningsforløb. Ved at gøre det muligt at vælge forskellige prøveniveauer inden for samme fag ønskede man endvidere, at få en større andel til at tage prøver på det højeste niveau (FS10). PLS RAMBØLL vurderer, at lovens intentioner er implementeret. Det baserer vi på, at en meget stor andel af eleverne vælger at gå til FS10prøven, særligt i de obligatoriske fag. Andelen, der vælger at tage deres prøver på FS10-niveau, har været stigende efter lovændringerne.

Skoleledere, lærere og vejledere i 10. klasse vurderer generelt, at niveauet af FS10-prøven er passende, mens en mindre andel angiver, at prøven er for let (primært ledere på frie grundskoler og efterskoler). Skolelederne angiver generelt tilfredshed med, at der er mulighed for at gentage FSAprøven. Lærere og vejledere oplever det også positivt, at eleverne har mulighed for at tilrettelægge individuelle prøveforløb.

4.2.9 Bidrager 10. klasse til at gøre eleverne mere personligt modne?

En intention med loven er, at undervisningen i 10. klasse skal være rettet mod at modne de unge personligt og herigennem gøre dem personligt parate til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Det er PLS RAMBØLLs vurdering, at 10. klasse bidrager til at gøre eleverne mere personligt modne. Spørgeskemaundersøgelsen blandt elever viser, at en stor gruppe elever selv mener, at de er blevet modnet ved deres 10. klasseforløb. Også interview med lærere og vejledere understøtter denne vurdering. For alle elever sker denne personlige modning som led i, at de generelt bliver ældre. For nogle sker modningen endvidere gennem aktiviteter i 10. klasse, hvor det for nogle særligt er et fagligt fokus, og for andre særligt er mere personligt udviklende aktiviteter, ansvar eller vejledningsaktiviteter, der modner.

Det er dog også PLS RAMBØLLs vurdering, at en gruppe elever i 10. klasse med behov for personlig modning ikke i tilstrækkeligt omfang modtager et 10. klassetilbud med fokus på dette. En mindre gruppe af klynge 2 elever med behov for personlig modning stimuleres efter vores vurdering ikke tilstrækkeligt til at opleve en sådan personlig modning, i forhold til hvad de kunne have oplevet ved at påbegynde ungdomsuddannelse efter 9. klasse. En anden gruppe er klynge 1 elever med behov for personlig modning, men som ikke efter vores vurdering stimuleres tilstrækkeligt, idet det 10. klassetilbud, de modtager, ikke er tilstrækkeligt velegnet til dem i form af udbud af fag og linjer, pædagogisk praksis og vejledningspraksis. Disse vurderinger er baseret på tolkning af elevernes udsagn om deres udbytte, samt lærere og vejlederes vurderinger af deres 10. klassetilbuds egnethed til forskellige målgrupper.

4.3 Vejledning i 10. klasse

Evalueringen viser, at de vejledningsmæssige bestemmelser er implementeret i størstedelen, men ikke i alle kommuner, og derved heller ikke på alle skoler. Både i kommunerne og på skolerne er der generelt meget positive vurderinger af vejledningen i 10. klasse, og evalueringen viser, at hensigterne i lovændringen langt hen ad vejen er opfyldt. Skoleledere, eleverne, lærere og vejledere og skoleledere giver alle overvejende udtryk for, at vejledningen fungerer godt og skoleledere, lærere og vejledere vurderer desuden, at vejledningen er blevet styrket markant de seneste tre år.

På baggrund af både spørgeskemadata blandt lærere og vejledere, elever og skoleledere samt de kvalitative datakilder viser evalueringen, at det særligt er følgende forhold, der har haft betydning for den styrkede vejledningsindsats:

• mere tid til vejledning pr. elev (68 procent af vejlederne og 62 procent af skolelederne angiver meget stor eller stor betydning)
• flere personlige samtaler pr. år (80 procent af vejlederne og 66 procent af skolelederne angiver meget stor eller stor betydning)
• at der er kommet mere systematik i vejledningen (58 procent af vejlederne og 65 procent af skolelederne angiver meget stor eller stor betydning)
• at uddannelsesplanen er blevet introduceret (49 procent af vejlederne og 57 procent af skolelederne angiver meget stor eller stor betydning).
  

Det er interessant, at eleverne er mindre positive i deres vurderinger af vejledningen end skoleledere, lærere og vejledere. En af forklaringen kan være, at eleverne primært forbinder vejledning med vejledningssamtalerne og dermed har en mere snæver vejledningsforståelse end lærere og vejledere. Men det er PLS RAMBØLLs vurdering, at en del af de mindre positive vurderinger skyldes, at nogle elevgrupper ikke får deres vejledningsmæssige behov imødekommet i vejledningen. Evalueringen viser, at primært to grupper får mindre ud af vejledningen i 10. klasse. I den ene ende ligger en gruppe, der allerede var afklarede, primært klynge 2 eleverne. I den anden ende ligger en gruppe uafklarede elever, der har været uafklarede gennem 10. klasse og som stadig ikke er sikre på deres valg efter 10. klasse. Fælles for dem er, at vejledningen ikke opleves som relevant, at de ikke har været så glade for 10. klasse og at de ikke føler, at de har fået så meget ud af 10. klasse.

Evalueringen viser, at ikke alle dele af de vejledningsmæssige bestemmelser er implementeret fuldstændigt. Det er særligt bestemmelserne om at tilbyde brobygning, der ifølge skolecheferne selv mangler at blive fuldt implementeret. Det er vigtigt i denne sammenhæng at pointere, at brobygning ikke i loven er gjort obligatorisk. Men det er PLS RAMBØLLS vurdering, at det er intentionen med lovændringen, at brobygning i videst muligst omfang bør tilbydes. På den baggrund vurderer vi, at intentionen ikke er fuldt opnået.

Derudover vurderer PLS RAMBØLL på baggrund af særligt de kvalitative kilder, at der i skolernes brug af uddannelsesbøger og uddannelsesplaner stadig er plads til forbedringer i forhold til fuldt ud at realisere de intentioner, der ligger bag dem. Vi konkluderer nærmere på uddannelsesplaner og bøger nedenfor.

PLS RAMBØLL vurderer, at den vejledningsmæssige effekt primært skal tilskrives øget fokus og mere tid til den direkte samtale med eleven, og at uddannelsesplan, bog og de øvrige instrumenter er redskaber til henholdsvis at understøtte samtalen og aktiviteter, der kan give input til denne. Interview med eleverne støtter dette billede, idet eleverne klart giver udtryk for vigtigheden af den individuelle kontakt og opfølgning med vejlederen.

Når dette holdes op mod, at man med loven indførte to obligatoriske vejledningssamtaler i forbindelse med udarbejdelsen af uddannelsesplanen i 9. og i 10. klasse, giver det os anledning til at konkludere, at den styrkede vejledning langt hen ad vejen kan tilskrives de ændrede vejledningsmæssige bestemmelser. Samtidig har lige under halvdelen af kommunerne tildelt flere vejledningstimer pr. elev som følge af lovændringen. Det skal dog bemærkes, at der nogenlunde samtidig med lovændringerne også kom ny arbejdstidsaftale for lærere og vejledere, der medførte flere vejledningstimer.

Når det er sagt, må vi også konstatere, at mange kommuner allerede inden lovændringen i 1999, havde taget en række af de initiativer i brug, som lovændringen lægger op til. Både i kommunerne og på skolerne havde man drøftelser og initiativer, der fokuserede på at styrke vejledningen uafhængigt at lovændringen. 77 procent af kommunerne anvendte således allerede før lovændringen uddannelsesplaner, og det er kun lige under halvdelen af de kommuner, der har centrale målsætninger for 10. klasse, der har ændret deres målsætninger som følge af de nye vejledningsmæssige bestemmelser. Men selv om den styrkede vejledning ikke alene kan tilskrives de ændrede lovbestemmelser, er det vores konklusion, at lovændringen har systematiseret og struktureret denne udviklingsproces, der allerede var i gang flere steder.

Evalueringen tyder ikke på, at kommunerne i særlig grad har ændret organisering af vejledningsindsatsen eller har taget særlige initiativer i brug for at følge op på loven. En stor del af kommunerne har dog, for at understøtte brugen af uddannelsesplaner og bøger, tilbudt skolevejlederne (68 procent) eller klasselærerne (43 procent) særlig introduktion og/eller kursus.

4.3.1 Hvordan fungerer uddannelsesplan og uddannelsesbog?

Vejledningsindsatsen i 10. klasse er struktureret omkring uddannelsesplanen, der samtidig skal fungere som bindeled fra 9. klasse og videre til ungdomsuddannelserne. Lærere og vejledere angiver forskellige opfattelser af hensigtsmæssigheden af disse redskaber. For uddannelsesbogen mener omkring halvdelen af lærere og vejledere og for uddannelsesplanen lige over 60 procent, at redskaberne har medvirket til at systematisere vejledningen, etablere rammer for en god vejledningsproces og støtte samtalen med eleven. Men nogle angiver både i interview og de uddybende svar i spørgeskemaundersøgelsen, at redskaberne ikke er velegnede for alle elever, og særligt ikke for de meget uafklarede og umodne, fordi disse elevgrupper ikke er i stand til at bruge dem aktivt. Dette bekræftes af elevundersøgelsen, der viser, at nogle elever ikke mener, de får noget ud af uddannelsesplanen. Det drejer sig primært om dem, der ikke er glade for at gå i 10. klasse, de mere skoletrætte og på den anden side den fagligt stærkeste gruppe. 1/3 af eleverne angiver dog, at det passer meget godt eller godt, at uddannelsesplanen har hjulpet til at finde ud af, hvad de skal efter 10. klasse. Efterskolerne tilskriver uddannelsesplanen mindre værdi i forhold til effekten for de unges afklaring end de øvrige skoleformer.

PLS RAMBØLL konkluderer, at der stadig er et stykke vej førend intentionen med uddannelsesbogen og uddannelsesplanen er fuldt ud realiseret. For det første er der blandt både elever, skoleledere og lærere en generel sammenblanding af form og indhold af de to redskaber. For det andet viser evalueringen, at hverken uddannelsesbog eller uddannelsesplan er fuldt adopteret eller tages tilstrækkeligt alvorligt af eleverne. Og i sammenhæng hermed at uddannelsesplanen ikke tilskrives nogen særlig effekt for grupper af elever. For det tredje viser evalueringen, at uddannelsesbogen og uddannelsesplan ved skoleskift mellem 9. og 10. klasse i en række tilfælde ikke følger med. Dette indikerer, at eleven ikke anvender den eller ikke er bevidst om, at han/hun har en uddannelsesbog. For det fjerde bruges uddannelsesplanen kun i mindre grad på ungdomsuddannelserne. Det er en intention med uddannelsesplanen, at den skal erstatte egnethedserklæringen, og det er evalueringens konklusion, at dette er implementeret alle steder. Men evalueringen viser samtidig, at arbejdet med uddannelsesplanerne har nogle svagheder. Et af de generelle problemer er ifølge de interviewede ungdomsuddannelser, at nogle uddannelsesplaner for elever, der ikke er egnede til gymnasium, mangler indstilling til optagelsesprøve, hvilket vil sige at ungdomsuddannelserne skal optage vedkommende. I hvert fald ønskes en mere klar udmelding om elevens parathed til at starte på en ungdomsuddannelse. Derudover mangler uddannelsesplanerne ofte relevante informationer (f.eks. ordblindhed mv.). For gruppen af elever, der er svage eller frafaldstruede, er planerne sjældent brugbare, da deres planer ofte mangler informationer, der har betydning for frafald. Endelig viser evalueringen, at uddannelsesplanerne ikke inddrages i den videre uddannelsesplanlægning på ungdomsuddannelserne.

Et af målene med uddannelsesplanen og uddannelsesbogen var derudover at inddrage forældrene mere systematisk i vejledningen. Evalueringen viser, at dette kun i nogen grad har været tilfældet. For uddannelsesplaner angiver 53 procent og for uddannelsesbøgerne 42 procent af lærere og vejledere, at de er enige eller meget enige i at uddannelsesplanerne er en god ramme for forældreinddragelse. Derudover gav de interviewede forældre og elever på casestudierne udtryk for, at uddannelsesplanen ikke har den store betydning for forældrenes inddragelse i vejledningen

Til trods for denne kritik af uddannelsesplanerne viser evalueringen, at både uddannelsesbøger og planer er værdifulde redskaber, der skal arbejdes videre med, og som kræver tid for at blive kørt fuldstændigt ind som vejledningsredskab.

4.3.2 Vejledningssamtaler

I lovændringen indgår det, at alle 10. klasseelever skal have to samtaler med vejlederen. På baggrund af evalueringen er det PLS RAMBØLLs vurdering, at denne bestemmelse i lovgivningen er implementeret, og at den har været medvirkende til at styrke elevernes valgkompetence og afklaring, og dermed indfri en intention i lovgivningen. Mange vejledere fremhæver, at vejledningen har fået større status på skolerne, der lyttes mere til dem, de inddrages mere og inddrages i mere centrale aktiviteter og planlægning end før lovændringen. Samtidig understreger de, at de obligatoriske to samtaler med alle elever har styrket vejledningen af den enkelte elev og vejlederens betydning og tilstedeværelse som mulig sparringspartner for eleven.

Nogle vejledere har rejst en diskussion om det hensigtsmæssige i at alle elever, herunder de meget afklarede, skal have to samtaler, idet dette fratager ressourcer fra de med størst behov. Andre vejledere har betonet, at de to samtaler ikke nødvendigvis behøver at tage en time hver, men kan være meget kortere samtaler, og at sådanne er udmærkede til at sikre, at eleven trods alt forholder sig til sin præference.

4.3.3 Hvordan fungerer den obligatoriske selvvalgte opgave (OSO’en)?

10. klasseloven introducerede som noget nyt den obligatoriske selvvalgte opgave som erstatning for den tidligere projektopgave. Da den obligatoriske selvvalgte opgave blev introduceret var der nogen forvirring omkring kravene til form og indhold, men denne forvirring synes nu at være formindsket. OSO’en skal tage udgangspunkt i elevernes uddannelsesplan. Evalueringen viser, at skolerne anvender den obligatoriske selvvalgte opgave, og at lovændringen dermed er implementeret. Skolerne angiver dog en variation i brugen af den obligatoriske selvvalgte opgave, herunder temaer og tid på året, hvor den laves, samt hvor tæt en sammenhæng der etableres til elevernes arbejde med uddannelsesplanen. På baggrund af data vurderer vi, at dette skyldes både en forskel i vejledernes vurdering af opgavens anvendelighed, og en reel forskel i opgavens anvendelighed for forskellige grupper af elever.

Et stort flertal af lærere og vejledere (79 procent) er positive i deres vurderinger af OSO’en som redskab til at udvikle elevernes evner til at arbejde selvstændigt og i deres vurderinger af OSO’ens effekt på elevernes afklaring (81 procent angiver meget stor, stor eller nogen effekt). OSO’en ses som et godt redskab, der støtter eleverne i refleksion. Ca. 1/3 af eleverne angiver selv, at den obligatoriske opgave i høj eller meget høj grad har hjulpet dem til at finde ud af, hvad de skal efter 10. klasse. Dette må siges at være et relativt højt tal for et enkelt redskab, der anvendes i en uge i 10. klasse. Evalueringen viser dog også, at der i praksis er nogle uhensigtsmæssige aspekter af OSO’en. Datagrundlaget peger på, at den i mindre grad er hensigtsmæssig til de fagligt stærke, hvor den er for uambitiøs og til de meget uafklarede, de fagligt svagere elever og de uengagerede. Samtidig vurderer flere lærere, at den er meget tidskrævende i forhold til, hvad der kommer ud af den og at der er behov for sanktionsmuligheder over for dem, der ikke arbejder seriøst med den.

4.3.4 Hvordan fungerer brobygning?

Et andet vejledningsredskab i 10. klasse er brobygning, der ifølge lovbemærkningerne bør tilbydes, om end det ikke er obligatorisk. Brobygning eksisterede også før lovændringen, men dets vigtighed er i lovændringen blevet betonet. Stort set alle almindelige folkeskoler, 10. klassemiljøer og 10. klassecentre tilbyder brobygning. Vi vurderer, at der generelt er meget stor opmærksomhed på værdien af brobygning, og erfaringerne er meget positive. Samtidig viser evalueringen, som beskrevet ovenfor, at der i nogle kommuner og på nogle skoler er basis for at udvikle arbejdet med brobygningen for at leve helt op til intentionen i loven og realisere det vejlednings- og afklaringsmæssige potentiale i brobygning.

På de frie grundskoler anvendes brobygning kun på 23 procent af skolerne og på efterskoler anvendes brobygning stort set ikke. Et argument fra efterskolerne imod brobygning er, at forældrene betaler for et efterskoleophold netop for, at eleven skal modnes og styrkes fagligt via kostskoleformen og den valgte undervisningsprofil på efterskolen. I et sådant forløb er et længerevarende ophold væk fra skolen efter deres vurdering uønsket og uhensigtsmæssigt.

Eleverne vurderer selv værdien af brobygning højest blandt de vejledningsredskaber, vi har spurgt om. Således angiver godt halvdelen af eleverne, at brobygning i høj eller meget høj grad har hjulpet dem til at finde ud af, hvad de skal efter 10. klasse. Vi vurderer, at dette er et endog meget højt tal for en enkeltstående aktivitet i 10. klasse af 4 ugers varighed (ganske få elever har været i brobygning to eller tre gange). Herved understreges værdien af brobygning. Samtidig vurderer over halvdelen af lærere og vejledere (55 procent), at brobygningsforløbene har stor eller meget effekt på elevernes afklaring.

Evalueringen viser, at kvaliteten af forløbene generelt er generelt tilfredsstillende og samarbejdet med ungdomsuddannelserne fungerer langt de fleste steder. De skoler, hvor der er kritik af forløbene, handler det primært om manglende opfølgning på eleverne eller at ungdomsuddannelserne ifølge lærere og vejledere ikke tilrettelægger brobygning tilstrækkeligt godt eller fleksibelt i forhold til deres ønsker og elevernes behov. Derudover peger evalueringen på, at de fire ugers forløb blandt både lærere, vejledere, elever og ungdomsuddannelsers vurdering er for lange, fordi motivationen og den afklaringsmæssige effekt falder efter de første to uger. Brobygningsforløbene bør ifølge ungdomsuddannelserne i endnu højere grad målrettes de uafklarede og ikke dem, der allerede ved, hvad de vil. På nogle skoler er brobygning obligatorisk for eleverne, til trods for at dette ikke er i overensstemmelse med lovgivningen. Skolernes argument er, at redskabet er godt, samt at det er mest hensigtsmæssigt, at alle elever er i brobygning på samme tid. Vi vurderer dog, at der også er en økonomisk tænkning i denne handlen, idet lærerressourcer herved friholdes i 4 ugersperioden.

Der er på flere skoler en række eksempler på elever, der efter brobygningen stopper i 10. klasse og påbegynder en ungdomsuddannelse. Dette er særligt tilfældet for erhvervsuddannelser på teknisk skole, hvor der er optag flere gange i løbet af et 10. klasseskoleår. Vi vurderer, at dette er en særdeles positiv effekt af brobygning, idet redskabets direkte betydning for elevernes valg og fremrykkede påbegyndelse af ungdomsuddannelse herved er optimalt.

4.3.5 Hvordan fungerer praktik?

Et andet redskab i vejledningen i 10. klasse er praktik. Praktik er ikke et redskab, der er introduceret med lovændringen, men det indgår som et redskab blandt flere i lovens samlede fokusering på en styrket vejledning i 10. klasse. Praktikforløb bruges af under halvdelen af eleverne i 10. klasse. Evalueringen viser, at for nogle af eleverne er den vejledningsmæssige effekt stor, mens den for andre tillægges en mindre betydning. Således mener omkring 1/3 af de elever, der har været i praktik, at det i mindre grad eller slet ikke har medvirket til deres afklaring. Lærere, vejledere og eleverne er dog generelt tilfredse med forløbene.

4.3.6 Har lovændringerne medført en forbedring og systematisering af vejledningen?

En central del af lovens intention var, at vejledningen i 10. klasse skulle forbedres og systematiseres. Det er opsummerende PLS RAMBØLLs vurdering, at de vejledningsredskaber, der er introduceret eller fremhævet i loven, finder meget bred anvendelse på skolerne.

Evalueringen viser klart, at vejledningen i både 9. og 10. klasse generelt er styrket markant gennem de seneste 3 år, og på den baggrund konkluderer PLS RAMBØLL, at den overordnede intention om at forbedre og systematisere vejledningen er opfyldt. Der er dog grupper af elever som ikke opnår tilstrækkelig afklaring gennem 10. klasse og som udtrykker utilfredshed med vejledningens relevans og effekt.

Det er endvidere vores vurdering, at anvendelsen af disse redskaber har været medvirkende til at indfri lovens intentioner om at forøge elevernes valgkompetence og afklaring i 10. klasse.

På trods af at efterskolerne stort set ikke anvender brobygning og at uddannelsesplaner og bøger, tillægges en mindre værdi for elevernes afklaring end på de øvrige skoleformer, er efterskoleeleverne dem, der giver udtryk for størst tilfredshed med vejledningen. Evalueringen peger på, at det er det tætte lærerelevforhold, hvor vejledningen er en integreret del, der har betydning for dette.

Man kan rejse spørgsmålet, om for mange vejledningsaktiviteter i 10. klasser forrykker fokus fra en stærk faglig 10. klasse. PLS RAMBØLL vurderer på baggrund af evalueringen, at den overordnede balance mellem fagligt fokus og vejledning i 10. klasse er hensigtsmæssigt set i forhold til intentionen med 10. klasse. Forøget valgkompetence og afklaring er også en målsætning for 10. klasseforløbet, og selv om der foregår mange vejledningsaktiviteter, er der – udover de fire ugers brobygningsperiode plads til fagligt fokus. PLS RAMBØLL vurderer dog på baggrund af dele af de kvalitative kilder, der fremhæver behov for øget fokus på fagligt udfordrende og mere individuelt tilrettede forløb hos særligt nogle grupper, at der er behov for i højere grad at integrere fokus på faglige elementer i vejledningsaktiviteterne. Det kan f.eks. være i form af en højere grad af individuel tilpasning af OSO’en, hvor de faglige elementer fik øget prioritet for elever med behov for faglig udfordring eller ved at bruge kortere brobygningsforløb til nogle elever, så der blev mere tid til det faglige.

4.3.7 Bidrager 10. klasse til at gøre eleverne mere afklarede?

En intention med loven er, at undervisningen i 10. klasse skal være rettet mod at sætte de unge i stand til bedre at vælge uddannelse (valgkompetence og afklaring). Med loven er der indført en række bestemmelser eller nævnt en række redskaber, der har skullet medvirke til at indfri intentionerne med loven.

På baggrund af evalueringens resultater er det PLS RAMBØLLS vurdering, at 10. klasse bidrager til at fremme de unges valgkompetencer og gøre dem mere afklarede. En stor gruppe elever angiver, at de er blevet mere valgkompetente og afklarede via deres 10. klasseforløb. Interview med lærere og vejledere i 10. klasse understreger, at dette er tilfældet. Det er endvidere vores vurdering, at lovens intentioner om at øge elevernes valgkompetencer og afklaring generelt er blevet indfriet, idet vi har konstateret et større fokus på vejledning, og en vurdering blandt lærere og vejledere af at vejledningen er blevet styrket siden lovændringen gennem de introducerede redskaber og den ”lovens ånd”, der er blevet promoveret.

Evalueringen viser dog, at der er en gruppe elever, der i løbet af 10. klasse ikke bliver mere afklarede om, hvilken ungdomsuddannelse de skal have. 11 procent angiver, at de ikke er afklarede (svarer passer ikke så godt eller slet ikke). Endvidere er 20 procent ikke sikre på, at det de skal lave efter 10. klasse, er det rigtige. Dette gælder særligt for klynge 1 elever (28 procent). Samtidig er netop klynge 1 eleverne karakteriseret ved at have et relativt stort behov for afklaring i 10. klasse, da en stor del af dem ikke havde overblik over deres valgmuligheder og ikke vidste, hvilken ungdomsuddannelse de skulle have.

Vi kan altså konkludere, at 10. klasse ikke formår at afklare en gruppe elever med behov herfor og dermed ikke imødekommer hele målgruppens behov for afklaring.

4.4 Overgang til ungdomsuddannelserne

4.4.1 Brug af uddannelsesplaner

En af intentionerne med loven er, at 10. klasse skal lette overgangen mellem 9. og 10. klasse og ungdomsuddannelserne. Dette skal blandt andet ske gennem brug af redskabet uddannelsesplanerne, dels til at afklare den unge, dels som grundlag for det efterfølgende uddannelsesforløb på den ønskede til ungdomsuddannelse.

Evalueringen viser, at ungdomsuddannelserne generelt ikke anvender uddannelsesplanerne som grundlag for det efterfølgende uddannelsesforløb. De fokuserer på at ”begynde på en frisk”, og i den forbindelse er uddannelsesplanerne uinteressante og ressourcekrævende. Endvidere planlægger også ungdomsuddannelserne deres forløb ca. et halvt år før skolestart, hvilket vanskeliggør en reel brug af uddannelsesplanerne.

Det er en intention med uddannelsesplanen, at den skal erstatte egnethedserklæringen, og det er evalueringens konklusion, at dette er implementeret alle steder. PLS RAMBØLL vurderer dog, som nævnt i afsnit 4.3.1., at uddannelsesplanerne ikke anvendes som grundlag for tilrettelæggelse af det videre uddannelsesforløb på ungdomsuddannelserne.

4.4.2 Kvalificerer 10. klasse eleverne til ungdomsuddannelse?

Evalueringen viser, at en stor gruppe 10. klasseelever mener, at de via 10. klasse har fået et udbytte fagligt, personligt (modning) og med hensyn til afklaring. Endvidere kvalificeres en stor gruppe elever gennem 10. klasse til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Således angiver godt halvdelen, at et udbytte af 10. klasse har været, at deres muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse er blevet større, mens 13 procent angiver, at dette ikke passer så godt eller slet ikke passer.

En gruppe angiver dog også, at de ikke har fået noget større udbytte af 10. klasse og ikke har fået større muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det drejer sig både om en gruppe relativt svage elever, som 10. klasse ikke har formået at tilbyde en udvikling i overensstemmelse med deres behov (primært tilhørende klynge 1). Og det drejer sig om en gruppe af relativt stærke elever, som 10. klasse heller ikke har formået at tilbyde en udvikling i overensstemmelse med deres behov. Den sidste gruppe er primært klynge 2 elever. Eksempelvis angiver 21 procent af klynge 2 eleverne, at det ikke passer så godt eller slet ikke passer, at deres muligheder for at tage en ungdomsuddannelse er blevet større. Endvidere angiver 59 procent af de klynge 2 elever, der ikke mener, at undervisningen i 10. klasse giver faglige udfordringer, at de ville have undværet 10. klasse, hvis de kunne vælge om.

Ungdomsuddannelserne som aftager eleverne i 10. klasse har generelt meget vanskeligt ved at vurdere, om der efter lovændringernes ikrafttræden er sket ændringer i forhold til, om elevernes personlige og faglige forudsætninger for at påbegynde en ungdomsuddannelse er blevet forbedret.

PLS RAMBØLL vurderer på denne baggrund, at 10. klasse med en stigende fokus på at fremme elevernes faglige færdigheder bidrager til at kvalificere de unge til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Men at 10. klasse ikke er i stand til at indfri behovene for kvalificering til ungdomsuddannelse blandt to grupper af elever: nogle relativt svage elever, der ikke får tilstrækkelig udvikling gennem 10. klasse, og nogle relativt stærke elever, der heller ikke får tilstrækkelig udvikling gennem 10. klasse.

4.4.3 Nedbringelse af den uddannelsesmæssige restgruppe

Andelen af elever, der afslutter 10. klasse uden uddannelsesønsker, har ligget konstant på ca. 5 procent. Dette har ikke ændret sig som følge af lovændringerne i 1999. Samtidig er de unges valg af ungdomsuddannelser nogenlunde konstant, dog med en tendens til, at 10. klasseelever i stigende grad vælger de gymnasiale uddannelser frem for erhvervsuddannelserne. Ifølge FTUtallene ønsker 56 procent af eleverne i 10. klasse i skoleåret 2002/03 at påbegynde en gymnasial ungdomsuddannelse, mens 31 procent ønsker at påbegynde en erhvervsuddannelse.

Da nærværende evaluering af 10. klasse er gennemført tæt på lovens ikrafttræden, er det ikke muligt at belyse, hvorledes lovændringerne i 10. klasse påvirker elevernes videre færd i uddannelsessystemet med hensyn til afbrud og samlet gennemførelsestid. Det skyldes, at de første elever, der har taget 10. klasse efter de nye bestemmelser, endnu ikke har færdiggjort deres ungdomsuddannelse. Før end det er sket, er det ikke muligt at vurdere, om de nye bestemmelser og den ændrede tilrettelæggelse og pædagogiske praksis i 10. klasse har indflydelse på de unges videre adfærd i uddannelsessystemet. PLS RAMBØLL er således ikke i stand til at vurdere, om lovændringerne påvirker størrelsen af den uddannelsesmæssige restgruppe og den tid de unge samlet set anvender i uddannelsessystemet.

På baggrund af evalueringen er det dog PLS RAMBØLLs vurdering, at eksistensen af 10. klasse bidrager positivt til, at en stor del af de unge påbegynder en ungdomsuddannelse. Der er således en stor gruppe elever i 10. klasse, der ved afslutningen af 9. klasse ikke er valgkompetente, ikke er afklarede om, hvilken ungdomsuddannelse de gerne vil have og ikke er i besiddelse af det faglige niveau, som er påkrævet for at påbegynde en ungdomsuddannelse. Denne gruppe er væsentligt reduceret efter 10. klasse.