| 1) |
For en nærmere gennemgang af den oplæringsmæssige og den
skolastiske uddannelsestradition henvises til henholdsvis Sigurjonsson (2002) og Wilbrandt
(2000).
|
| 2) |
Se eksempelvis Aarkrog (1998).
|
| 3) |
Begrebet praksis indgår, sammen med begreber som praksisfelt
og praksisfællesskab, som væsentligt i undersøgelsens teoretiske grundlag, som er
beskrevet nærmere i afsnit 5.A.
|
| 4) |
Med nogle mere teoretiske begreber kan man sige, at der i del
1 anlægges et kontekstuelt praksisperspektiv, mens der i del 2 i højere grad anlægges
et subjektperspektiv.
|
| 5) |
Begrebet deltagelse er funderet i en situeret læringsteori
og i en kritisk psykologisk grundforståelse jf. afsnit 5.A.ii.
|
| 6) |
Fagområdet betragtes i analyserne som bestående af tre
hovedområder (er beskrevet nærmere i del 1, afsnit 6.A): Den praktiske udøvelse, det
lovgivningsmæssige og det tekniskteoretiske.
|
| 7) |
For en nærmere præsentation af de teoretiske
forforståelser for undersøgelsen henvises til afsnit 5.
|
| 8) |
At undersøgelsen er eksplorativ betyder, at det ikke i
undersøgelsen primært forsøges at efterprøve eksisterende hypoteser, men at
undersøgelsen i højere grad har som mål at udvikle nye forståelser af feltet - at
medvirke til at kunne stille nye spørgsmål til undersøgelsesfeltet.
|
| 9) |
Denne forståelse af læring er blandt andet inspireret af
Illeris (2000), som opstiller tre dimensioner, som læring kan forstås i forhold til,
henholdsvis den sociale, den kognitive og den psykodynamiske dimension.
|
| 10) |
Det drejer sig først og fremmest om publikationer fra
Undervisningsministeriet (www.uvm.dk), publikationer fra
Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL) (http://www.delud.dk/FoU/default.htm)
og eksisterende og igangværende undersøgelser inden for forskningsprojektet
"Læring i moderne dansk vekseluddannelse" (www.hum.auc.dk/forskning/praksis/resultat.htm).
|
![[ Undervisningsministeriets logo ]](images/stdlogo.gif)
