4 Undersøgelsens metodiske grundlag

Her skal først indledningsvis gives en summarisk oversigt over metoden, hvorefter jeg vil gå ind i en nærmere beskrivelse og diskussion af de enkelte aspekter af metoden.

4.A Summarisk oversigt over metodisk fremgangsmåde

Figur III-1:
Oversigt over metode

4.B Undersøgelsesforløb

Undersøgelsen er forløbet i en række faser, hvor indsamlede resultater og analyser har dannet grundlag for tilrettelæggelsen af det videre undersøgelsesforløb. Første fase udgjordes af en kombination af individuelle og gruppeinterview inden for elektrikerområdet. I anden fase blev der indsamlet data med en række andre faggrupper, stadig med lærlinge som informanter. I tredje fase blev der inddraget interview med oplæringspersoner med fokus på validering og nuancering af de fundne resultater. Skematisk kan undersøgelsesforløbet fremstilles i nedenstående skema.

Fase 1 har således i det samlede fungeret som pilotundersøgelse inden for et mere snævert fagligt felt, fase 2 har fokuseret på videreudvikling af centrale hypoteser inden for et større fagligt felt, mens fase 3 har centreret om validering og nuancering af hypoteser. Undersøgelsesforløbet var ikke tilrettelagt forud for hele undersøgelsen, men udvikledes igennem forløbet. Således var undersøgelsesfase 1 oprindeligt tilrettelagt således, at den kunne udgøre en selvstændig undersøgelse. På grundlag af resultaterne besluttedes det at forsøge at videreudvikle forståelsen af de undersøgte fænomener og at undersøge samme fænomener inden for andre fagområder.

4.C Dataindsamling

Data blev indsamlet gennem kvalitative, semistrukturerede interview. I alt gennemførtes otte interview. Heraf var der fem gruppeinterview og tre individuelle interview (som indgik i pilotundersøgelse). I gruppeinterviewene deltog mellem to og ti informanter. Informanterne kom fra seks forskellige tekniske skoler på Sjælland og Fyn.

Figur III-2:
Oversigt over interview

4.C.i Udvælgelse af lærlinge

Lærlingene blev udvalgt til undersøgelsen dels med henblik på at sikre, at resultaterne havde en vis generel værdi, og dels for at sikre, at materialet kunne belyse centrale og væsentlige forhold for vekselvirkningen mellem skole- og praktikoplæring inden for erhvervsuddannelserne. I det følgende skal beskrives kriterier og procedurer for udvælgelse af lærlinge.

Figur III-3:
Oversigt over kriterier for udvælgelse af lærlinge

Etablering af kontakt med informanter

I den konkrete etablering af aftaler med lærlinge blev der brugt fire forskellige metoder:

1. Kontakten til informanter blev etableret gennem kontakt til de tekniske skoler. Dette foregik for nogle informanters vedkommende på den måde, at skolen talte med elever, som de mente kunne tænkes at ville deltage, og at jeg efterfølgende tog kontakt til disse elever for at lave nærmere aftale. Denne selektionsmetode blev anvendt i interview 1, 2, 3, 4, 6, 7 (i alt 14 lærlinge).

2. Kontakten til den øvrige del af eleverne på skoleophold foregik på den måde, at skolen formidlede navne, oplysning om praktiksted, hvor eleverne var i deres uddannelsesforløb og telefonnumre til eleverne i en gruppe elever (eksempelvis Figur III-3: Oversigt over kriterier for udvælgelse af lærlinge  en hel klasse), hvorefter selektionen blev foretaget af intervieweren med henblik på en bred repræsentation af elever i forhold til de tidligere opstillede kriterier. Denne selektionsmetode blev anvendt i interview 6 (i alt fire lærlinge).

3. En tredje selektionsmetode var henvendelse til virksomheden, som så udvalgte elever, der havde mulighed for at deltage i interview ud fra de lærlinge, de havde i praktik på interviewtidspunktet. Denne selektionsmetode blev anvendt i interview 4 (i alt to lærlinge).

4. En fjerde udvælgelsesmåde bestod i, at allerede udvalgte informanter tog en anden lærling med fra sin praktikvirksomhed. Denne selektionsmetode blev anvendt i interview 6 (i alt én lærling).

4.C.ii Repræsentativitet

Udvælgelsen af lærlinge til interviewene rummer en mulighed for, at informanterne ikke er fuldt ud repræsentative for den samlede lærlingepopulation. I udvælgelsen af lærlinge kan der potentielt forventes at være en bias i udvælgelsen af lærlinge. Ved udvælgelsesmetode 1) kan der forventes en mulig bias i kraft af skolens centrale rolle i udvælgelsen. Denne bias antages at kunne betyde, at disse elever generelt set hører til i den mest skolepositive del af den samlede elevpopulation, samt at deres sproglige og refleksive kompetencer er gode sammenlignet med den samlede elevpopulation. Ved udvælgelsesmetode 3 kan der - i kraft af virksomhedens centrale rolle i udvælgelsen - ligeledes forventes en mulig bias i selektionen, som kan gå i flere retninger. Dels kan eleverne være udvalgt med henblik på at tegne et positivt billede af virksomheden som praktiksted, dels kan selektionen være sket med baggrund i, hvilke lærlinge der bedst kunne undværes. Da de aktuelle virksomheder på interviewtidspunktet havde forholdsvis lidt at lave, antages den første bias at have den største betydning.

For at kontrollere de forventede bias og deres betydning, blev der ved afslutningen af hvert interview spurgt nærmere ind til udvælgelsen og motivation for at deltage. Med hensyn til udvælgelsesmetode 1 blev den forventede bias bekræftet for tre (ud af fjorten) informanters vedkommende, mens den blev afkræftet for otte informanters vedkommende. For de øvrige kunne denne mulige bias hverken af- eller bekræftes. De forventede bias ved udvælgelsesmetode 3 blev afkræftet for begge informanters vedkommende. Der er igennem vægtningen af de forskellige interviewpersoners udtalelser forsøgt at tage højde for disse bias i såvel analyse som rapportering.

Derudover kan der tænkes nogle bias uanset udvælgelsesmetode. En mulig bias handler om, at deltagelsen i undersøgelsen var frivillig, at de fremmødte lærlinge derfor må forventes at kunne have en større grad af uddannelsesmæssig interesse, end hvad der er repræsentativt. At dette var en motivation for at deltage i interviewene blev bekræftet for syv informanters vedkommende, mens den blev afkræftet for seks informanters vedkommende.

4.C.iii Udvælgelse af oplæringspersoner

Etablering af kontakt til oplæringspersoner skete gennem henvendelse til branche- eller arbejdsgiverforeninger, som så formidlede kontakt til interviewpersoner. Her må forventes en vis bias, som kan betyde, at de fremmødte informanter havde en større grad af uddannelses- og fagmæssig engagement og interesse end normalt. Dette blev bekræftet for alle oplæringspersoners vedkommende. Især i forhold til oplæringspersonerne fra virksomhederne antages dette at have haft stor betydning.

4.C.iv De anvendte interviewguides

Interviewene blev gennemført som semi-strukturerede interview, hvor der forud for interviewene var udarbejdet en interviewguide med spørgsmål til centrale fokusområder, som ønskedes berørt i interviewet. Forud for interviewene præsenterede intervieweren sig selv og projektet og formålet med interviewet, jf. afsnit 7.A (side 39).

Interviewene blev gennemført med udgangspunkt i en semistruktureret interviewguide, som centrede sig om følgende fokuspunkter:

• Hvordan lærlingene oplever at være i praktikvirksomheden og at være på skolerne, og hvor, hvornår og hvordan de lærer.

• Om i hvilken grad lærlingene oplever, at de kan bruge det, de lærer, og hvor, hvordan og hvornår de kan bruge det.

• Om lærlingene synes, de udvikler sig igennem uddannelsen, og om hvad de synes er med til at udvikle og modne dem.

• Om hvorfor lærlingene har valgt deres aktuelle erhvervsuddannelse, og om hvad de gerne vil lære, være og kunne.

For en nærmere uddybning af spørgsmålene i interviewguiden henvises til Interviewguides (afsnit 7.B).

4.D Bearbejdning af data

Alle interview er transskriberet i deres helhed. Interview 1 blev transskriberet af interviewer, de øvrige interview blev transskriberet af to sekretærer, hvor en sekretær transskriberede de individuelle interview (interview 2, 3 og 4), mens de øvrige interview blev transskriberet af en anden sekretær.

4.D.i Transskriptionsvejledning

Transskriptioner blev foretaget ud fra en skriftlig transskriptionsvejledning med eksempel på transskription af et interviewstykke, jf. Appendiks C (side 45):

Transskriptionerne blev læst igennem i deres helhed af interviewer, og hvor intervieweren fandt uoverensstemmelser mellem transskription og noter/hukommelse, blev disse rettet. Endvidere blev alle transskriberede interview stikprøvekontrolleret af interviewer ved genlytning af bånd med hensyn til korrekt gengivelse af udtalelser, og for gruppeinterviewenes vedkommende mht. efterprøvning af, hvem der sagde hvad.

Hele interview 6 og 7 blev genlyttet og korrigeret, da der fandtes mange fejl med hensyn til stemme/persongenkendelse. Mellem enkelte informanter var præcis stemmedifferentiering også umulig for interviewer, og i disse tilfælde blev undladt personorienterede analyser af disse informanters udtalelser.

4.D.ii Kodning

Efter pilotundersøgelsen blev der endvidere foretaget en kodning af det samlede interviewmateriale ved hjælp af computerprogrammet TextBase Gamma (Sommerlund 2001). Der blev kodet således, at de enkelte interview, de enkelte informanter, samt de enkelte faggrupper kunne udtrækkes og analyseres separat. Der blev kodet i en række kategorier, jf. Appendiks D: Kodningskategorier (side 47). Kodningskategorierne blev primært udviklet på grundlag af pilotundersøgelsen, med enkelte videreudviklinger og korrektioner i forbindelse med det videre undersøgelsesforløb. Det kodede datamateriale dannede grundlag for udtrækning og analyse af centrale interviewpassager, der omhandlede samme tema, og krydsanalyse af disse udtalelser.

4.E Analyse og fortolkning

Analyserne er foregået ved at koble undersøgelsens teoretiske grundlag, de forudgående analyser af genstandsområdet og de indsamlede data, jf. nedenstående figur:

Indsamlede data
Forudgående analyser	Teoretisk grundforståelser

Figur III-4:
Feltet for analyse og fortolkning

Det har således dels været de forudgående analyser (afsnit 5.B) og dels de teoretiske grundforståelser (afsnit 5.A), som har været medbestemmende for den analytiske og fortolkningsmæssige tilgang til datamaterialet.

4.E.i Analyseniveauer

I analysen af interviewene er fokuseret på en vekselvirkning mellem analysemetoder med forskellig grad af dybdemæssig bearbejdning. Metodisk er analyserne baseret på "skabelse af mening ad hoc" (Kvale 1998: 201) med udgangspunkt i meningskondensering (Kvale 1998:192) og åben kodning (Strauss & Corbin 1990), samt gennem rekontekstualisering af udvalgte udsagn i forhold til undersøgelsens teoretiske forforståelser (Kvale 1998).

Skema III-1:
Analyse- og fortolkningsniveauer

Overordnet set har analyse og fortolkning været præget af meningsdannelse ad hoc, hvor bevægelsen mellem forskellige analyseniveauer og vekselvirkningen mellem analyse og dataindsamling er sket løbende igennem undersøgelsen.

4.E.ii Analytisk tilgang

I analyserne er informanterne dels betragtet som informationsgivere om det undersøgte felt og dels betragtet som et udtryk for undersøgelsesfeltet. Et eksempel kan illustrere forskellen:

Hvis en lærling siger: "Skolen er noget skidt. Vi lærer ikke noget, vi kan bruge i firmaet, og der er for meget spildtid", så kan dette analyseres som et udtryk for, at skolelæringen ikke er brugbar i praktikken. Men det kan også analyseres som et udtryk for, at lærlingen har en høj grad af identifikation med virksomhedskonteksten, og at denne identifikation implicerer en kraftig afstandtagen fra skoleoplæringen. Begge perspektiver (som af Kvale 1998:215 henholdsvis kaldes en veridikal og symptomatisk synsvinkel) er benyttet i analyserne.

Et andet aspekt af den analytiske tilgang kommer bedst til udtryk i følgende citat kaldet Thomas' teorem (her efter Kvale 1998): "Den subjektive oplevelse er - uanset dens eksisterende eller manglende forankring i objektive realiteter - real i sine konsekvenser." Citatet afspejler undersøgelsens tilgang til de indsamlede data. De interviewede lærlinges og oplæringspersoners subjektive oplevelse, som kommer til udtryk i interviewene, står selvfølgelig i forhold til en objektiv virkelighed. Når en lærling giver udtryk for at "Ude i firmaet, der følger man ikke reglerne, der skal det bare virke", kunne man eventuelt ud fra andre mere objektive datakilder argumentere for, at udsagnet er sandt eller fejlagtigt. Men uanset dette må det anerkendes, at den subjektive oplevelse i sig selv er objektivt eksisterende og spiller ind i det samlede felt af objektive forhold. Udsagnet kan således fortælle noget helt andet, eksempelvis noget om forskellige praksisforståelser på skole og i virksomhederne. Samme udsagn kan derfor have forskelligt meningsindhold afhængig af analyseniveau. Mange af de fremlagte resultater af undersøgelsen er således pointeringer af sådanne subjektive opfattelser og analyse af, hvilke forhold der ligger til grund for disse opfattelser.

4.F Rapportering

Et dilemma i kvalitativ forskning handler om forholdet mellem den høje kompleksitet, som karakteriserer et undersøgelsesfelt, og de indsamlede rådata og et krav om en vis grad af klarhed og struktur i undersøgelsesresultaterne og rapporteringen af disse. Der må nødvendigvis foregå en vis forenkling af komplekse problemstillinger for at kunne tydeliggøre og formidle centrale pointer. Der er i denne undersøgelse forsøgt en forholdsvis høj grad af klarhed i de fremstillede undersøgelsesresultater, hvilket naturligvis må ske på bekostning af fremstillingen af det mangetydige, komplekse og modsætningsfyldte. Dette er gjort af to årsager: Dels med baggrund i undersøgelsens eksplorerende sigte, hvor målet er at kunne (frem)stille nye perspektiver på og spørgsmål til eud-området, og dels under hensyn til den centrale målgruppe: Aktører inden for det erhvervspædagogiske felt, hvor det har været væsentligt at fremkomme med forholdsvis konkrete og klare bud på problemstillinger, konflikter og bud på mulige forbedringer af erhvervspædagogisk praksis.

I rapporteringen er der, for at lette læsningen, foretaget mindre korrektioner i citaterne i det omfang, det ikke har ændret udtalelsernes mening. Således er interviewerens bekræftelser på aktiv lytning udeladt, talesproget er opretholdt, men i en mere læsevenlig form end den ordrette gengivelse. Enkelte steder, hvor en mere mundret gengivelse ville ændre ved meningsindholdet, er den ordrette transskription bevaret.

4.G Diskussion af metodisk fremgangsmåde

I det følgende vil blive diskuteret nogle centrale metodiske aspekter ved undersøgelsen, herunder:

1. Brugen af gruppeinterview som metode
2. Undersøgelsesresultaternes pålidelighed
3. Resultaternes generaliserbarhed set i forhold til en række baggrundsfaktorer
4. Fremtidige metodiske perspektiver
5. Resultaternes gyldighed for eudområdet.

4.G.i Gruppeinterview som metode

Der er i undersøgelsen valgt at benytte gruppeinterview som primær dataindsamlingsmetode suppleret med individuelle interview i pilotundersøgelsen. Her skal kort redegøres for metodiske forhold ifm. gruppeinterview. 

Anvendelsen af fokusgruppeinterview som kvalitativ dataindsamlingsmetode er alment anerkendt inden for den kvalitative metodeforskning (Launsøe og Riper 1997; Kvale 1998; Judd, Smith & Kidder 1991). Metodisk er gruppeinterview udviklet ud fra "fokusgruppeinterview", der normalt foregår med 6-12 deltagere, som ikke kender hinanden forud for interviewet. Gruppeinterview gennemføres oftest som semistrukturerede interview, hvor en række emnemæssige fokuspunkter er forberedt af intervieweren, men hvor interviewets konkrete forløb ikke styres strengt ud fra interviewguiden. Anvendelsen af gruppeinterview åbner mulighed for en høj grad af informantinteraktion, som også kan gøres til genstand for observation og analyse. Også i denne undersøgelse har der været mange spontane sociale interaktioner, som har været inddraget i analyserne. Til grund for valget af gruppeinterview ligger i denne undersøgelse tillige en teoretisk forståelse af kognitive fænomener (holdninger, perception, følelser, intentioner) som socialt udviklede fænomener - modsat en individualistisk og solipsistisk forståelse. Anvendelsen af gruppeinterview kan siges at understøtte og synliggøre de kognitive fænomeners sociale genese.

I forhold til de gennemførte interview, hvor flere af interviewpersonerne kendte hinanden på forhånd, skal der tages højde for på forhånd etablerede gruppedynamiske forhold og for de interpersonelle relationers betydning for interviewudsagn. En anden metodisk fare ved valget af informanter, der kender hinanden på forhånd, er muligheden for indforstået kommunikation mellem deltagerne. Snarere end at betragte disse forhold som en barriere for dataindsamlingen, er de i denne undersøgelse gjort til genstand for observation og analyse og har derigennem bidraget til undersøgelsens resultater.

4.G.ii Resultaternes pålidelighed

Generelt set vurderes det, at undersøgelsens resultater, som er fremlagt i denne rapporttrilogi, har høj pålidelighed. Denne vurdering sker med grundlag i følgende faktorer:

• Der er gennem interview med et (i kvalitativ interviewsammenhæng) stort antal lærlinge en relativ høj grad af konsistens mellem de indsamlede interviewdata.

• Der er foretaget efterprøvning og korrektion af transskriptioner på baggrund af interviewerens noter og hukommelse.

Pålideligheden vurderes at være højest i forhold til de generelle forhold ved eud, dvs. kontekstbeskrivelserne og analyserne af praksisforståelserne (del 1), læringsaktiviteter og -forløb, læringens sociale grundlag, samt lærlingenes personlige forandringsprocesser (del 2), mens de mere personorienterede analyser (orienteringsretninger og identitetsmæssig orientering i del 2) vurderes at have en lavere grad af pålidelighed. Dette skyldes blandt andet brugen af gruppeinterview uden opfølgende individuelle interview i interviewfase 2 (jf. skema afsnit 4.B side 5), samt at typologiseringen af lærlingene giver et mere snævert empirisk grundlag (færre lærlingeudsagn) for at belyse de enkelte typer.

4.G.iii Generaliserbarhed af resultater

Her skal det diskuteres, i hvilket omfang undersøgelsens resultater er generaliserbare. Som nævnt i indledningen har undersøgelsen først og fremmest et eksplorerende sigte med anvendelse af et rent kvalitativt datamateriale. Undersøgelsen er tilrettelagt med henblik på at udvikle nye hypoteser om erhvervsuddannelsesområdet. I modsætning til kvantitative undersøgelser (eksempelvis spørgeskemaundersøgelser), hvor der ofte er et stort antal interviewpersoner, er undersøgelsens resultater ikke statistisk sandsynliggjorte. I stedet er undersøgelsens resultater og hypoteser forsøgt sandsynliggjort gennem udvælgelse af lærlinge, som repræsenterer en bredde i forhold til en række væsentlige faktorer. Kravet om statistisk repræsentativitet er i denne undersøgelse anset for mindre vigtig end forståelsen for og hensynet til relevante baggrundsfaktorer.

Selvom lærlingene ikke statistisk set er repræsentative for den samlede lærlingepopulation, eksempelvis med hensyn til alder, er dette ikke afgørende, blot den samlede kompleksitet (voksenlærlinge, unge direkte fra folkeskole mv.) er repræsenteret, og der tages højde for dette i analyserne. Kvalitative analyser kræver derfor kendskab til og udforskning af betydende baggrundsfaktorer. Eud-området er et stort og komplekst felt. Der er mange meget forskelligartede uddannelser, lærlingetyper, virksomhedstyper, måder at organisere den tværkontekstuelle bevægelse mv. Forsøg på generalisering af undersøgelsens resultater må derfor ske med en vis forsigtighed og under hensyntagen til disse faktorer (baggrundsparametre), som potentielt spiller en væsentlig rolle i forhold til de fremkomne hypoteser:

Væsentlige baggrundsparametre

Skema III-2:
Baggrundsparametre af betydning for generalisering af resultater

I det følgende skal disse faktorer og deres betydning for undersøgelsen beskrives nærmere.

Uddannelsesområder. Der ses en klar tendens til, at lærlinge inden for de teknisk-teoretisk "tunge" uddannelsesområder er mere positive over for skolelæringen, men at de forskelle i praksisforståelse mellem skole og virksomhed, som beskrives i rapporterne, opleves som lige problematiske.

Uddannelsesmæssig organisering. De undersøgte uddannelser er meget forskellige mht. opbygning af uddannelsen i skole- og praktikperioder. Hvor teknisk design- og finmekanikerområdet har få lange skoleperioder, er tømrer-, elektriker, mekanikerog smedeområderne præget af flere og kortere skoleperioder.

Teknisk skole. Inden for to uddannelsesområder deltog informanter fra forskellige tekniske skoler, og her fandtes markante forskelle i deres beskrivelser af skolekonteksten mht. lærere, udstyr/værktøj og materiel. Inden for de øvrige fagområder kom lærlingene fra samme tekniske skole, men også her må konkrete forhold på den aktuelle tekniske skole formodes at have en væsentlig betydning.

Studieordning. Der er undervejs i undersøgelsesperioden gennemført en reform af erhvervsuddannelserne med mulighed for en højere grad af individualiseret uddannelsesforløb, indførelse af uddannelsesbog, grundforløb mv. Alle de interviewede lærlinge går under den gamle uddannelsesordning og er således ikke berørt direkte af reformen. Undersøgelsens genstandsområde har været vekselvirkningen mellem skole og praktik som grundlæggende element i eud. Det vurderes ikke, at den gennemførte reform endnu har ændret væsentligt på denne vekselvirkning og på de forhold, som beskrives i rapporterne (jf. de gennemførte evalueringer af erhvervsuddannelsesreformen, eksempelvis Togo (2000)). Resultaterne af denne undersøgelse kan forhåbentlig bidrage til at klargøre de mekanismer, der gør, at reformen på visse områder ikke løser de aktuelle problemer i de vekselbaserede erhvervsuddannelser.

Adgangsvej. Som nævnt i tidligere rapportdele var der en tendens til en højere grad af identifikation med virksomhedskonteksten hos lærlinge, som var startet via praktikadgangsvejen.

Lærlingens alder. Undersøgelsen viste en markant forskel i uddannelsesmæssig indstilling mellem voksenlærlinge og unge lærlinge med en højere grad af målrettethed og modenhed hos de ældre lærlinge, en mindre kritisk indstilling til de teoretisktekniske aspekter af uddannelsen samt en højere grad af orientering mod at forbinde skolelæring og virksomhedslæring.

Tidligere skoleerfaringer. For seks af de interviewede lærlinges vedkommende fremkom oplysninger om tidligere skoleerfaringer, og dette materiale indikerede, at tidligere skoleerfaringer spiller en væsentlig rolle for lærlingenes indstilling til skoledelen, især i første del af uddannelsen.

Lærlingens køn. Der har i undersøgelsen kun deltaget én kvinde, hvilket må siges at være en meget lille andel. Dette skal sammenholdes med, at de udforskede uddannelsesområder primært er domineret af mandlige elever/lærlinge. Set i dette perspektiv er der god repræsentativitet, men ønsker man at generalisere undersøgelsens resultater ud over de aktuelle uddannelsesområder, skal man være opmærksom på, at der godt kan tænkes væsentlige kønsbaserede forskelle. Den lille repræsentativitet af kvinder gør, at der ikke kan siges noget signifikant om eventuelle kønsbaserede forskelle.

Mål og intentioner med uddannelsen. Der tegnede sig væsentlige forskelle i lærlingenes indstilling til skole- og virksomhedsoplæring afhængig af deres uddannelsesmæssige orientering, hvilket der er redegjort for i del 2.

Interviewtidspunkt. På interviewtidspunktet befandt syv lærlinge sig i praktik, mens de øvrige var på skole. Der tegner sig i datamaterialet en svag tendens til, at lærlinge interviewet under et skoleophold var mere positive over for dét, de skulle lære på skolen, end de øvrige lærlinge. Dette var især markant for lærlinge fra de mere teknisk-teoretisk tunge uddannelsesområder. Men dette var ikke ensbetydende med, at disse lærlinge var mere positive over for skoledelen som sådan: Kritik af ineffektivitet med videre blev fremført med samme styrke af disse lærlinge som af de øvrige.

Forhold vedrørende praktikstedet. Der er ikke i undersøgelsen indsamlet tilstrækkelige data om forhold på praktikstederne til at kunne foretage en analyse af disse baggrundsfaktorer. Det skal dog nævnes, at flere udtalelser i datamaterialet indikerer store forskelle på den oplæringsmæssige praksis, arbejdskultur mv., og disse er betydende for undersøgelsens genstandsområde.

Opsamling vedrørende generaliserbarhed

Her skal kort opsamles nogle overvejelser om undersøgelsesresultaternes generaliserbarhed i forhold til ovenstående baggrundsfaktorer. Overordnet set kan undersøgelsens resultater ikke umiddelbart generaliseres til også at gælde kvinder, da alle interviewpersoner undtagen én er mænd. Andre undersøgelser (eksempelvis Vind 1998) påpeger dog, at kønnets betydning for oplevelsen af den tværkontekstuelle bevægelse er lille. En anden baggrundsfaktor er alder, hvor der ses en generel tendens til, at voksenlærlinge oplever den tværkontekstuelle bevægelse mindre problematisk end de unge lærlinge. Generelt set må de meget faktuelle beskrivelser af oplæringssituationer (eksempelvis påpegningen af forhold vedrørende værktøj, udstyr mv.) generaliseres med forsigtighed i forhold til den seneste studieordning (2000-reformen) og under hensyn til specifikke forhold for den konkrete erhvervsuddannelse. De øvrige resultater vurderes derimod også at kunne generaliseres til eudforløb efter 2000-reformen. Følgende af undersøgelsens resultater vurderes, med ovenstående forbehold, at kunne generaliseres til store del af de tekniske erhvervsuddannelser:

I forhold til punkt 2) og 3) vurderes der potentielt at kunne være ikke-afdækkede kønsforskelle. Analyserne af lærlingenes mere personlige forandringsprocesser vurderes, ligesom ovenstående punkt 1) at kunne generaliseres til hele eudområdet, for så vidt angår de unge lærlinge. I forhold til punkt 1) skal der ved generalisering tages hensyn til de, meget forskellige, vekselordninger som eksisterer inden for forskellige uddannelser, for så vidt angår længde, antal og vægtning af henholdsvis skole- og praktikophold, samt den dominerende arbejdsform i virksomhederne (eks. værksted, byggeplads, butik, kundebesøg mv.)

4.G.iv Resultaternes gyldighed

Et dilemma i (kvalitativ interview-)forskning er spørgsmålet om, i hvilken grad forskningen belyser forhold, som findes i verden, og i hvilken grad forskningen medkonstruerer denne verden. Som det vil fremgå af det senere teoretiske afsnit (afsnit 5.A), er denne undersøgelse tilrettelagt ud fra en empirisk og historisk analyse af tidligere beskrevne problemfelter inden for eud-området og ud fra en teoretisk grundforståelse. Undersøgelsesfeltet er således ikke belyst uden forudgående kategorier, og undersøgelsen kan derfor med rette beskyldes for ikke at forholde sig kritisk til disse forforståelser, men i stedet medkonstruere og underbygge disse. Denne kritik er delvis imødegået ved at formulere modhypoteser til forforståelserne (jf. Appendiks E: Forudgående empiriske, teoretiske og historiske analyser, side 49). Samtidig kan det også betragtes som en styrke ved undersøgelsen, at den tydeliggør og analyserer oplevede problemfelter på en mere dybdegående måde end den måde, de oftest reflekteres i den pædagogiske praksis, som de indgår i. Undersøgelsens resultater underbygges også af en lang række andre undersøgelser inden for eud-området, jf. løbende litteraturhenvisninger igennem del 1 og 2, samt litteraturlisten.

Som en kritik mod undersøgelsen kan fremhæves, at den samme person har stået for udarbejdelse af interviewdesign, interviewgennemførelse, analyse og rapportering. Der er således potentielt mulighed for, at en personlig bias, i form af bestemte forforståelser, slår igennem i undersøgelsens resultater. Dette er forsøgt imødegået: a) gennem kontinuert inddragelse af den øvrige forskningsgruppe inden for projektet "Læring i moderne dansk vekseluddannelse" i alle faser af undersøgelsen, b) gennem deltagelse af sekundær interviewer i gruppeinterview, c) gennem validering af udviklede hypoteser i efterfølgende interview samt d) ved sammenligning med andre undersøgelsers resultater. De tidligere behandlede bias (afsnit 4.C.ii) vurderes at kunne have medført en svag polarisering af undersøgelsens resultater, da skolens og virksomhedens indflydelse på udvælgelse af lærlinge potentielt medfører modsat rettede bias i udvælgelsen. Den høje interne konsistens mellem forskellige lærlinges udsagn indikerer dog, at dette ikke er tilfældet. Generelt vurderes gyldigheden af oplæringspersonernes udsagn, grundet en stor bias i udvælgelsen, at have en lav gyldighed i forhold til eud-området som helhed. I forhold til de resultater, som vedrører en typologisering af lærlingene (om lærlingenes uddannelsesmæssige og identitetsmæssige orienteringsretninger), vurderes det, at gyldigheden er svagt underbygget, da der ikke i udvælgelsen af lærlinge er taget højde for repræsentation af forskellige orienteringsretninger. Herudover vurderes gyldigheden af undersøgelsens resultater at være høj. Denne vurdering er foretaget med baggrund i følgende forhold:

• En lav bias i udvælgelsen.
• Et (i kvalitativ sammenhæng) tilstrækkeligt antal interviewpersoner.
• Validering af resultater i forhold til forskergruppe samt øvrige undersøgelser på området.

4.G.v Fremtidige metodiske perspektiver

Erfaringerne fra undersøgelsen kan bruges til at påpege nogle metodiske forhold, som kan danne grundlag for fremtidige undersøgelser af vekselaspektet i erhvervsuddannelserne. Disse handler om følgende punkter:

Brug af dataindsamlingsmetoder, der også fanger ikkesprogliggjorte fænomener. Nærværende undersøgelse er udelukkende baseret på sproglige data, hvilket rummer væsentlige begrænsninger. Interviewmetoden forudsætter, at centrale dele af det felt, som undersøges, er verbalt tilgængeligt for lærlingene. Selvom der gennem anvendelsen af en symptomatisk analyse åbnes for tolkningen af underliggende ikkesprogliggjorte fænomener, så synes der at være en væsentlig begrænsning i metoden. Mange centrale fænomener inden for eudområdet (eksempelvis de mere personlige forandringsprocesser og væsentlige faktorer for disse processer) synes at være tavse processer for lærlingene, og en frugtbar vekselvirkning mellem interviewmetoden og metoder, som fanger de ikkesprogliggjorte fænomener (eksempelvis observation/videooptagelse) vil sandsynligvis kunne åbne for nye og væsentlige områder.

Øget fokusering på dataindsamling fra praktikperioderne og virksomhedskulturen. Der synes at være behov for en nærmere forståelse af oplæringen i praktikvirksomhederne. Denne undersøgelse indikerer, at mange strukturer og processer ifm. oplæringen i virksomheden er tavse og implicitte, hvorimod flere strukturer og processer i skolekonteksten er eksplicitte. Samtidig indikerer resultaterne, at forankringen i virksomhedskonteksten er væsentlig for lærlingenes tilgang til hele eudforløbet, og det anses derfor for væsentligt at etablere undersøgelser med et øget fokus på oplæringen i praktik.

Brug af longitudinale studier af forandringsprocesser igennem eudforløb. Mange af de forandringsprocesser hos lærlingene, som udstrækker sig over længere tidsforløb, er forholdsvis ureflekterede for lærlingene. Det må derfor anbefales, at der laves længere longitudinale studier af disse processer. Både de praksis relaterede og individualpsykologiske forandringsprocesser, som forløber igennem uddannelsen, må formodes at kunne belyses væsentligt mere uddybende og detaljeret ved at studere processernes forløb hos de samme lærlinge over længere tid.

Denne side indgår i publikationen "Vekseluddannelse i håndværksuddannelserne" som kapitel 4 af 12
© Undervisningsministeriet 2002