2 Introduktion

2.A Erhvervsuddannelserne - formelt og reelt

"Der er regler for, hvad man skal beskæftige sig med i virksomheden, inden man skal på næste skoleophold, men det tror jeg, at de [praktikvirksomhederne] ser lidt stort på. Det tror jeg ikke, at de tager hensyn til."

Elektrikerlærling - Gruppeinterview 5

Nærværende rapport indgår som en af to publikationer om vekseluddannelsesprincippet i de tekniske erhvervsuddannelser (herefter forkortet eud). Disse uddannelser er kendetegnet ved, at oplæringen sker i en vekselvirkning mellem skoleophold og virksomhedsophold. Samspillet mellem den skolebaserede og den virksomhedsbaserede del af erhvervsuddannelserne har længe været, og er stadig, uddannelsespolitisk et meget omdiskuteret område. Samspillet er svært at få til fungere optimalt, nok først og fremmest fordi det er to meget forskellige oplæringsmiljøer med hver deres samfundsmæssige og historiske forankring¹. Der er inden for den seneste årrække gjort mange tiltag for at forbedre dette samspil gennem uddannelsesreformer mv., men tilsyneladende vedbliver samspillet med at være problematisk på væsentlige områder².

I den sammenhæng illustrerer ovenstående citat en central pointe: Samspillet mellem skole og praktikvirksomheder fungerer kun i det omfang, at de lokale mestre, svende, lærere og lærlinge får det til at fungere konkret - en pointe, som også Aarkrog (1997, side 36) har formuleret. Sagt på en anden måde: Man kan fra uddannelsespolitisk hold lave strukturændringer, reformer og lignende uden væsentlig effekt, hvis man overser en vigtig pointe: Mange af de centrale problemfelter indenfor vekselprincippet i erhvervsuddannelserne ligger uden for de formelle rammer, som sættes for uddannelserne. Et arbejde mod en mere holdbar forbedring af samspillet må derfor tage udgangspunkt i en nærmere forståelse af de strukturer, processer og faktorer, som reelt er på spil i konkret erhvervsuddannelsespraksis³. Dette kalder i første omgang på en mere undrende (videnskabelig) og forstående (psykologisk) tilgang til erhvervsuddannelsesområdet frem for en vurderende/evaluerende og strukturel/organisatorisk tilgang.

Projektet Læring i moderne dansk vekseluddannelse, som denne undersøgelse og rapport er en del af, søger at anlægge en sådan tilgang. Målet er at afdække og forstå konkrete læreprocesser, oplevelser, strukturer og processer i vekselvirkningen mellem skole, praktikvirksomhed og lærling. Det gøres i denne undersøgelse ved hjælp af kvalitative interview, hvor de enkelte lærlinges, svendes og mestres oplevelser, forståelse og perspektiver på væsentlige aspekter af vekselprincippet undersøges og analyseres.

2.B Om rammerne for rapporten

I denne publikation præsenteres det metodiske og teoretiske grundlag for en interviewundersøgelse af vekselvirkningen mellem skoleophold og virksomhedspraktik i håndværksuddannelserne. Undersøgelsen er udarbejdet inden for forskningsprojektet "Læring i moderne dansk vekseluddannelse" v/Aalborg Universitet i perioden 01.03.2001 til 31.06.2002 og er finansieret af Uddannelsesstyrelsen.

Der er tale om en udforskende undersøgelse, hvor det primære fokus har været at udvikle nye forståelser af vekseluddannelsesprincippet i erhvervsuddannelserne. Undersøgelsen er foretaget med afsæt i eksisterende forskning og litteratur om området, jf. litteraturliste.

Såvel undersøgelsesdesign, dataindsamling, analyser og rapportering er foretaget af Jens Wilbrandt. Til alle fokusgruppeinterview med mere end tre informanter har lærer Thomas Visby bistået ved gennemførelse af interview samt ved den første analytiske gennemarbejdning af dele af interviewmaterialet. I alle projektets faser er modtaget god og værdifuld vejledning, råd og kommentarer fra projektledere lektor p.hd. Klaus Nielsen og professor, dr. philos Steinar Kvale. En stor tak til dem alle tre. Også en tak til den øvrige projektgruppe knyttet til projektet for konstruktive diskussioner og kommentarer. Til slut en tak til Bo Sommerlund v/Institut for Psykologi, Århus Universitet, for retten til at bruge programmet TextBase Gamma til databearbejdning og for stor velvilje i forhold til at videreudvikle og forbedre programmet.

2.C Rapportens struktur

Rapporten er struktureret under hensyn til to primære læsergrupper: Læsere inden for erhvervsuddannelsesområdet og aktører inden for en videnskabelig praksis. Denne Internetpublikation beskriver det metodiske og teoretiske grundlag for undersøgelsen og henvender sig primært til læsere inden for en videnskabelig praksis og læsere, der ønsker en nærmere forståelse af undersøgelsens grundlag og resultaternes pålidelighed, gyldighed og generaliserbarhed. Undersøgelsens egentlige resultater og konklusioner findes i en anden publikation: "Vekseluddannelse i håndværksuddannelser. Lærlinges oplæring, faglighed og identitet". Den publikation henvender sig især til læsere med tilknytning til erhvervspædagogisk praksis. Forrest i begge publikationer findes et kort resumé af alle tre dele. I rapporterne findes en række krydshenvisninger, som skal tjene til at understøtte sammenhængen mellem delene.

Den erhvervspædagogisk orienterede publikation er delt i to dele (1 og 2) og er emnemæssigt disponeret på følgende måde: I del 1 fokuseres på en beskrivelse af de to "rum", som oplæringen af lærlingene foregår i, nemlig de tekniske skoler og praktikvirksomhederne, og samspillet mellem disse. I denne del fokuseres på den praksis, som lærlingene indgår i - både den skolebaserede og den virksomhedsbaserede - og på hvad disse to "rum" betyder for lærlingenes lærings- og forandringsprocesser. I del 2 fokuseres på lærlingene, på hvad de styrer og orienterer sig efter igennem uddannelsen og retningen for deres faglige og personlige udviklingsprocesser. Fokus er i denne del på de mere personlige faktorer og deres betydning for lærlingenes lærings- og forandringsprocesser⁴.

2.D Resumé af den erhvervspædagogiske publikation

2.D.i Del 1 - Den faglige praksis og rammer for oplæringen

I denne del beskrives, på hvilke måder skole og praktikvirksomhed er forskellige, hvordan lærlingene oplever disse forskelle, og hvad de betyder for, hvad lærlingene lærer, og hvordan de deltager⁵ de to steder. Der konkluderes blandt andet følgende:

• At der er store forskelle mellem skole og virksomhed som oplæringsmiljø, herunder forskelle med hensyn til: a) hvad lærlingene laver, b) lærlingenes relationer til oplæringspersoner, c) de normer og forventninger som lærlingene møder og d) typer af kommunikation og feedback.

• At mange af disse faktorer har en væsentlig betydning for lærlingenes faglige og personlige forandringsprocesser.

• Oplæringsaktiviteterne i skolemiljøet tilrettelægges ud fra en praksisforståelse, hvor teknisk-teoretisk og lovgivningsmæssig viden er eksplicit og personaliseret, og danner grundlag for den praktiske faglige udøvelse gennem eksplicit anvendelse af denne viden⁶.

• Det praktiske faglige arbejde i virksomhederne tilrettelægges på måder, hvor væsentlige elementer i den faglige praksis er implicitte og skjulte for lærlingene.

• Lærlingene oplever store forskelle mellem det, som læres på skole og i praktikvirksomhed. Lærlingene er ofte ikke i stand til at skabe en sammenhængende forståelse mellem de to perspektiver på det faglige arbejde.

• Den daglige praksis i virksomhederne foregår ofte på måder, hvor lærlingene oplever, at læring fra skoleopholdene ikke kan bruges i virksomhederne.

• Mange lærlinge formodes at have en høj grad af afstandtagen til oplæringen på teknisk skole og en ofte stærk identifikation med virksomhedsperspektivet.

2.D.ii Del 2 - Faglighed, identitet og læring

I denne del beskrives de mere personlige aspekter ved lærlingenes deltagelse på skole og i virksomhed, herunder blandt andet hvilke personlige forandringer lærlingene oplever gennem uddannelsen, hvordan lærlingene orienterer sig læringsmæssigt og identitetsmæssigt og de uddannelsesmæssige konsekvenser. Der konkluderes blandt følgende:

• At eud for de fleste lærlinge har en væsentlig betydning for deres personlige udvikling, som blandt andet kommer til udtryk ved a) en øget selvtillid og selvstændighed, b) en ændret indstilling til oplæringssituationer, c) en højere grad af afklaring om uddannelsesmæssige mål og d) en øget grad af ansvarlighed.

• At det blandt andet er følgende faktorer, som synes at være væsentlige potentialer for denne udvikling: 1) At lærlingene indgår i relationer med et positivt, identitetsmæssigt udviklingspotentiale for lærlingene. 2) At lærlingene får tildelt ansvar og bliver vist tillid, positiv oplevelse af egen faglig kunnen, anerkendelse fra oplæringspersoner af lærlingenes arbejde, og 3) at lærlingene bevæger sig opad i det sociale hierarki i praktikvirksomheden.

• At de personlige, sociale relationer er meget væsentlige for læreprocesserne i uddannelsesforløbet.

• At lærlingenes tidligere læringsmæssige og arbejdsmæssige erfaringer er væsentlige for deres måde at forholde sig til oplæringen i eud.

• At der er forskellige typer lærlinge, som orienterer sig forskelligt og forholder sig forskelligt til oplæringen i eud. Herunder, at de forholder sig forskelligt til henholdsvis skole og virksomhed som rammer for deres oplæring.

• At nogle af lærlingenes forholdemåder synes at være mere konstruktive end andre i forhold til de eksisterende oplæringsmæssige rammer.

• At der lægges vægt på meget forskelligartede læringsaktiviteter og læreforløb på skole og i virksomhed, som er velegnede for forskellige lærlingetyper (med særlige lærestile og orienteringsmåder).

• At der ofte er uoverensstemmelse mellem oplæringsaktiviteter og lærlingenes foretrukne læremåder, hvilket er grundlag for en række konflikter inden for eud med negative konsekvenser for læreprocesserne.

2.E Resumé af den teoretiske og metodiske publikation

2.E.i Del 3 - Forskningsprojektets teori og metode

I rapporten præsenteres resultaterne af en kvalitativ interviewundersøgelse med fire gruppeinterview og tre individuelle interview med lærlinge inden for en række forskellige erhverv samt på et gruppeinterview med oplæringspersoner (mestre, lærere og svende). Interviewene er primært gennemført på tekniske skoler og sekundært i lærlingenes praktikvirksomhed. Interviewene blev gennemført som semi-strukturerede med udgangspunkt i en interviewguide med følgende fokuspunkter:

• Hvordan lærlingene oplever at være i praktikvirksomheden og at være på skolerne, og hvor, hvornår og hvordan de lærer.

• Om i hvilken grad lærlingene oplever, at de kan bruge det, de lærer, og hvor, hvordan og hvornår de kan bruge det.

• Om lærlingene synes, de udvikler sig igennem uddannelsen, og om hvad de synes er med til at udvikle og modne dem.

• Om hvorfor lærlingene har valgt deres aktuelle erhvervsuddannelse, og om hvad de gerne vil lære, være og kunne.

I interviewet med oplæringspersoner fokuseredes dels på at afdække de samme emneområder fra et oplærerperspektiv og dels på en hypoteseafprøvning af de væsentligste resultater fra lærlingeinterviewene.

Teoretisk er udarbejdelsen af interviewguide samt efterfølgende analyser af interviewene sket ud fra en eklektisk tilgang dog primært med afsæt i virksomhedsteori, en situeret læringsforståelse og en kritisk-psykologisk subjekt- og praksisforståelse⁷.

I interviewene har deltaget i alt 21 lærlinge og fem oplæringspersoner, fordelt således:

• fem elektrikerlærlinge

• fire lastvognsmekanikerlærlinge

• tre tømrerlærlinge

• tre finmekanikerlærlinge

• to smedelærlinge

• to teknisk designerlærlinge

• to personvognsmekanikerlærlinge

• to mestre (tømrer- og smede)

• to lærere (murer- og tømrer)

• én svend (tømrer).

Igennem rapporten refereres citater fra de forskellige interview i undersøgelsen. Det drejer sig om følgende interview:

Undersøgelsen er gennemført i følgende tre faser. Fase 1 har fungeret som pilotundersøgelse inden for et mere snævert fagligt felt (elektrikerområdet), fase 2 har fokus på udforskning af centrale hypoteser inden for et større fagligt felt, mens fase 3 er centreret om afprøvning af hypoteser.

Denne side indgår i publikationen "Vekseluddannelse i håndværksuddannelserne" som kapitel 2 af 12
© Undervisningsministeriet 2002