Bilag 2 - Moduler i uddannelse

Definition

Erhvervsuddannelsesreform 2000 er tænkt som en udbudsstruktur, der er mere moduliseret end tidligere. I en moduliseret struktur er moduldefinitionen selvsagt helt afgørende. Der er i udgangspunktet tale om moduler som administrative/organiserende enheder. Som det er beskrevet i kapitel 4 med reference til finske forhold, er undervisningsmodulet den mindste enhed for udbud af undervisning set fra et administrativt/ressourceallokerende synspunkt. Med moduliseringen fastlægges væsentlige sider af spillerummet for den pædagogiske udfoldelse, idet moduliseringen er definerende for den organisering af uddannelsesforløbene, som udbydes til eleverne.

Det er ikke altid oplagt, hvilke enheder, man skal kalde moduler.

Men hvis man sondrer mellem en åben og en lukket modulstruktur, bliver det muligt at betegne undervisningens mindste planlægningsmæssige enheder som moduler:

• En åben modulstruktur er en, hvor modulerne udbydes hver for sig selvstændigt, således at de kan vælges eller ikkevælges af eleven. Nogle moduler kan være obligatoriske, men overvejende må de være valgbare, herunder valgbare med bindinger på elevens valg.
• En lukket modulstruktur er en, hvor modulerne alene har en planlægningsmæssig funktion. (Et 'lukket' modul er således typisk undervisning i et fag i en periode, fx et år i traditionel organisering af undervisning.) Når undervisning 'moduliseres', er det udtryk for, at man prøver at komme ned på mindre enheder, som fx i de finske ungdomsuddannelser, hvor grundmodulet er bestemt som undervisning i 38 timer, fx med fem ugetimer i otte uger..Moduler kan altså udbydes i faste 'pakker' eller mere frit, dvs. i en åben struktur med valgfrihed.

Effekter af modulisering

Udbud af moduler i en åben struktur bidrager til at flytte tyngdepunktet i uddannelsessystemet fra undervisningen til læringen, fordi det aktiverer den lærende.

I princippet kan der gives merit for et modul, idet dette kan udelades eller er udbytbart. Men én ting er at kunne få merit i form af godskrivning af et nået mål. En anden ting er at kunne få et konstruktivt tilbud om at kunne nyttiggøre den 'tidsbesparelse', man har 'meritteret' sig til. Er uddannelsen fleksibel nok til, at eleven kan modtage tilbud om noget andet og mere end det, som eleven allerede har nået? En åben modulstruktur med mindre moduler giver også bedre muligheder for at differentiere ressourceindsatsen, herunder forholdet: Elevtimer/lærertimer - en parameter, som traditionelt søges holdt næsten konstant.

En effekt af modulisering, som ofte fremhæves af de, der er betænkelige ved modulisering, er den, at modulisering er ensbetydende med 'fragmentering'. Det kan heller ikke afvises, at modulisering kan gennemføres på en sådan måde, at uddannelsen bliver fragmenteret. Dét er som bekendt allerede et problem i forbindelse med traditionel, fagorganiseret 'modulisering', hvor fagene ofte fremstår isolerede i forhold til hinanden.

Midler mod fragmentering er dels, hvad der er nævnt under diskussionen af det didaktiske princip om 'helhedsorientering', se kapitel 8, dels, hvad der er nævnt i kapitel 5 og 9 i forbindelse med kravene til målformuleringen.

Hvad det sidste angår, skal det her gentages, at hvis der er målsætninger, som risikerer at falde ud i forbindelse med en modulisering, så er det, fordi man har udarbejdet ufuldstændige.og mangelfulde planer for den pågældende modulisering. Det er naturligvis afgørende, at modulerne tilsammen dækker de mål, der er for uddannelsen - og at der er et 'regelværk', der sikrer, at dette også er gældende for den enkelte personlige uddannelsesplan.

Primært er det imidlertid 'eleven som didaktiker' (kap. 14), der skal være det element i reformen, som bidrager til sammenhæng i modulmønsteret.

Udvikling af modulsystematik i organiseringen

En iagttagelse fra reform-forsøgserfaringsopsamlingen [66] er denne: Modulbegrebet vedrører ikke blot fastlæggelse af modulstørrelse og -indhold (samt merit, evaluering, regler om rækkefølger, sammenbindinger mv.); det vedrører også den grundlæggende struktur i det samlede tidsforløb i en institution (evt. fælles for flere, som samarbejder om elevernes uddannelse).

I en samtale med nogle forsøgsledere blev dette kaldt: 'Skiftedagsproblematikken', fordi fleksibilitet forudsætter, at der er et tidsmæssigt mønster, således at elever kan skifte i deres forløb, hvad enten det sker i det planlagte ruteforløbeller fordi dette ønskes korrigeret (pathwaytankegangen).

Moduler skal så at sige kunne indlejres i en overordnet struktur for ressourceanvendelsen. Denne struktur kan så igen være mere eller mindre fleksibel - alt efter, hvilke fleksible læringsformer, man vil benytte sig af.

Modulbegrebet dækker således egentlig to forhold: 1) En tidsmæssig struktur for placering af læringsaktiviteterne (undervisningen). Denne struktur kan være gældende for en afdeling eller for en hel institution. Den kan også være gældende for flere institutioner - som en forudsætning for samarbejde om udbudet af undervisning. [67]

2) En ramme om enheder af indhold, oftest ressourcemæssigt fastlagt som en tidsenhed. Men i øvrigt defineret ved sit undervisningsmæssige mål og indhold.

De moduler, der skal udbydes, skal repræsentere den fagstruktur, som konstituerer uddannelsens indhold/mål, jf. ovenfor.

For at kunne gøre det på en adekvat måde, må modulerne tilsammen kunne dække mindst tre forskellige dimensioner:

1. Forskellige fag/discipliner samt enheder af mere tværfaglig og opsamlende art, såvel i kursus- som i projektform.

2. Forskellige præstations- og meritteringsniveauer.

3. Forskellige arbejdsformer/læringsstile, herunder også ved anvendelse af selvstudium, fjernundervisning ol.

En moduliseret udbudsstruktur vil give mulighed for en noget større differentiering af udbuddet, dvs. af muligheden for at imødekomme den enkelte elevs forudsætninger, hvis udbuddet er dækkende på alle tre dimensioner.

Det skal tilføjes/gentages, at det samlede billede af udbudstrukturen ikke alene består af summen af de enkelte moduler, men også af dé krav til sammensætningen af moduler i en personlig uddannelsesplan, som sikrer at samtlige relevante mål for uddannelsen også bliver dækket ind de faktiske uddannelsesforløb.

Denne side indgår i publikationen "Pædagogiske og didaktiske overvejelser bag erhvervsuddannelsesreform 2000" som kapitel 20 af 23
© Undervisningsministeriet 2000