Bilag 1 - Den samfundsmæssige baggrund for erhvervsuddannelsesreform 2000

1.1 Det nye arbejdsmarked

Ved overgangen til det 21. århundrede tegner sig konturerne af et nyt arbejdsmarked, hvor viden og kompetence får en stadig større betydning for virksomhedernes konkurrenceevne. Det traditionelle professionsbegreb er under opløsning - det samme gælder ansættelsesbegrebet. Langt de fleste kan forvente ikke blot op til flere jobskift igennem et arbejdsliv, men også at skulle foretage skift imellem brancher og typer af job - og jobhierarkier - med heraf følgende krav om løbende udvikling og tilpasning af kvalifikationer både af almen, teknisk og branchespecifik art. Samtidig er der også udviklingstendenser, som peger i retning af, at flere på arbejdsmarkedet vil få en løsere tilknytning til de konkrete virksomheder som selvbeskæftigede eller igennem forskellige former for projekt- og kontraktansættelser, som free-lancere, som konsulenter eller som udlejet arbejdskraft via vikarbureauer og med mere mobile arbejdsformer understøttet af PC - og netopkobling. Dette vil også øge behovet for, at den enkelte har et fundament af kompetencer at bygge på med henblik på løbende at kunne udvikle sig, lære nyt og tilegne sig nye kvalifikationer i forhold til en specifik opgavesituation.

Det øvrige samfundsmæssige liv, som ikke har en direkte tilknytning til arbejdet, indeholder en stigende kompleksitet for den enkelte som menneske, forbruger og samfundsborger.

Også her har erhvervsuddannelserne en væsentlig funktion, som en blandt flere ungdomsuddannelser; ikke kun som erhvervskvalificerende uddannelse, men også med henblik på at fremme identitetsdannelse og personlige udvikling. Det forhold er ikke yderligere behandlet i dette bilag.

Den samfundsmæssige udvikling er betinget af flere forhold: En stigende international konkurrence og global arbejdsdeling,.som er karakteriseret ved en stadig større hast i produkt og proces gennem innovation inden for stadig flere brancheområder, branchekonvergens, en stigende deregulering af markeder og kapital - samt gennem udvikling i informations- og kommunikationsteknologi, som har indflydelse på den hast, hvormed viden akkumuleres og forældes.

Derfor er konkurrencedygtige priser og avanceret teknologi ikke længere tilstrækkelige forudsætninger for stadig flere virksomheder.

Den teknologiske udvikling, ikke mindst udviklingen i IT (informations- og kommunikationsteknologi) koblet med internationaliseringen, har udsat en stor del af de danske virksomheder for et omstillingspres. Udviklingen har allerede forårsaget, at virksomheder, som opererer i konkurrenceintensive markeder, organiserer deres ressourcer anderledes end tidligere.

Også virksomheder, som arbejder i lokale mindre konkurrenceprægede markeder, kan forventes at skulle sadle om, blandt andet på grund af stigende Internet-handel, som vil ændre forbrugs- og efterspørgselsmønstre.

Virksomhederne reagerer i mange tilfælde ved at kombinere intern omstilling suppleret med tættere relationer til kunder, samarbejdspartnere og underleverandører for at kunne koncentrere sig om og fokusere på det, de er bedst til. Der er både tale om, at virksomhederne indgår i omstillingsaktiviteter, der skal øge deres organisatoriske fleksibilitet igennem nye ledelsesfilosofier, og om opkvalificering af medarbejdere, såvel som satsning på en øget markedsfleksibilitet, som både omhandler produkt og procesinnovation integreret med nye former for teknologianvendelse.

Omstillingsprocesserne kommer blandt andet til udtryk på følgende vis: •Øget fokus på kernekompetencer gennem etablering af tættere samarbejde med kunder og samarbejdspartnere i udviklingsprocesser, kombineret med løbende og systematisk markedsovervågning.

Dette med henblik på at kunne opfange og.igangsætte relevante tiltag i forhold til eksisterende og mulige nye kunde- og markedssegmenter, herunder for også at kunne opfange nye ideer og tendenser og inkorporere dem i produkt og procesinnovation for dermed at skabe merværdi.

• Ændringer i arbejdsorganiseringen med fokus på funktionel reintegration af afdelinger og funktionsområder - samt større grad af autonomi og uddelegering af beslutninger til medarbejderne tæt på dér, hvor opgaverne gennemføres, og problemerne løses. Dvs. en innovations- og selvstændighedskultur, som bliver en central udviklings- og konkurrenceparameter med store konsekvenser for medarbejderne i eksisterende virksomheder og ikke kun som forudsætning for etablering af nye virksomheder.
• Udvikling af bevidste strategier for at udvikle virksomhedens menneskelige ressourcer og kollektive kompetencer i overensstemmelse med forretningsstrategien, således at strategi, kultur og struktur er et læringssystem i sig selv: Det, at skabe nye viden og vedligeholde viden, er ikke en særlig udskilt aktivitet, men en integreret del af virksomhedens adfærd med henblik på at skabe merværdi i produkter og serviceydelser.
• Udnyttelse af IT som en del af forretningsgrundlaget, internt og eksternt, bliver en bevidst strategi. Ud over anvendelsen af proces- og produktionsteknologi for at optimere processer, fokuserer strategierne også i stigende omfang på udnyttelse af teknologien, så den understøtter informations- og vidensdeling, markeds- og konkurrent-overvågning, organisering af kunde- og samarbejdsrelationer samt af salg og servicering på nettet.

Den skitserede udvikling sammenfattes i efterfølgende tabel 1.

Karakteristika for virksomheder før/nu og fremover.

…

1.2 Fleksibilitet og arbejdsorganisering

I en verden præget af omskiftelighed er der stigende behov for, at tiden mellem udvikling og markedsføring formindskes, og kundeorientering i produkter og services øges. Det fordrer, at aktiviteter forbundet med salg, markedsføring og service er tæt tilknyttet eller integreret i udvikling, design og produktion.

Derfor organiseres arbejdet også i stigende omfang i skiftende projektteam og tværfaglige arbejdsgrupper. Den direkte integration mellem funktioner betyder også, at de ansatte får et større ansvar. Ikke blot de enkelte medlemmer i et projektteam, men også grupperne indbyrdes, må have kompetence til at tage beslutninger og forventes at have forståelse for, hvordan de er med til at skabe værdi..Integration af arbejdsfunktioner, decentralisering og intra- og interorganisatorisk kommunikation kræver, at medarbejdere erhverver nye kompetencer både i bredden og i dybden, så de kan omstille sig og løbende lære nyt. Omfanget af rutinearbejde reduceres, og kravene til både faglige og sociale kvalifikationer stiger. Dermed bliver integrationen af faglige, almene og personlige kompetencer stadig væsentligere, hvilket kommer til udtryk i erhvervsuddannelsesreform 2000.

1.3 Ændringer i læringsbegrebet

Virksomhedens viden øges i takt med udviklingen i netværksog computerkapacitet og af nye intelligente softwareløsninger til informationsøgning og filtrering.

At have viden og evne til hurtigere og bedre end konkurrenterne at omsætte denne viden til produkter og tjenesteydelser bliver en stadig væsentligere konkurrenceparameter. Denne udvikling vil kunne forventes at blive forstærket fremover, idet mulighederne for at skabe meningsfuld viden ud af selv store informationsmængder udvikles.

Det voksende vidensindhold i både arbejdsprocesser, produkter og service - kombineret med at arbejdet i højere grad bliver abstraktliggjort på grund af brugen af informations- og kommunikationsteknologi i snart alle processer - medfører en større kompleksitet i arbejdet. Dette stiller større krav til sproglige, analytiske og fortolkende kompetencer. Strukturelle forandringer i brancher og ændringer i værdier og regelsæt betyder imidlertid, at det også er nødvendigt at kunne sætte spørgsmålstegn ved den eksisterende videnbase og måder at gøre tingene på - derfor ser vi, at der sættes øget fokus på kompetencer, som angår dét at lære at lære samt at udvikle kreativitet.

Når der skabes tættere relationer til kunder og leverandører og tættere forbindelser mellem de enkelte funktioner i virksomheden, medfører det, at samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere øges, og at traditionelle faggrænser og jobhierarkier mindskes. Samtidig vil behovet for en funktionel integration mellem virksomhedens afdelinger og funktioner stige for at kunne høste optimalt udbytte af de eksterne relationer til kunder og leverandører. Derfor investerer mange virksomheder også mere i løbende organisatoriske forandringer. Målet er at gøre virksomheden mere fleksibel og forandringsorienteret med fokus på virksomhedens læreprocesser både for den enkelte medarbejder, men også med fokus på den erfaringsdannelse og udvikling af ny viden, som foregår mellem medarbejderne indbyrdes og mellem medarbejdere og ledelse. Både kompetenceudvikling, som foregår igennem arbejdet, og satsning på mere formel uddannelse og læring gennem kurser og uddannelse får stigende betydning.

I ledelseslitteraturen anvender man i stigende omfang begreber som forandringsledelse, videnregnskab, den lærende organisation, for at forklare nogle af disse udviklingstendenser. Disse begreber understreger på den ene side, at viden og kompetence får stadig større betydning; og på den anden side at det ikke handler om et stationært fænomen: Dette at besidde viden.

Det drejer sig snarere om løbende at være i stand til at udvikle viden og kompetencer, som skaber værdi i forhold til de rammer, man befinder sig i.

Der er en stigende forventning om, at forandring bliver et permanent grundvilkår på arbejdsmarkedet. Forandringsprocesser vil ikke kun omfatte teknologi og arbejdsprocesser, men også mere grundlæggende forhold vedrørende værdier og kultur i arbejdsliv og samfundet som helhed.

En af de væsentligste barrierer for forandring er ofte holdninger hos den enkelte. Det kan handle om frygten for ikke at slå til, behov for tryghed ved at fastholde kendte og måske forældede rutiner og usikkerhed overfor, hvad konsekvenserne af forandringsprocesserne bliver. Ud over at uddanne til et specifikt velafgrænset job, er et af de centrale elementer i en erhvervsuddannelse derfor også, hvordan man kan tilrettelægge kvalificeringsforløb, som tilvejebringer et fundament for at.magte forandring som en positiv udfordring, dvs. forudsætter evne og lyst til løbende at lære.

Kompetence til at lære indebærer blandt andet større motivation til at tackle nye problemstillinger, en større grad af autonomi og ansvar i forhold til egen udvikling og en større evne til at overføre og anvende viden og færdigheder i nye sammenhænge.

Dette kommer i erhvervsuddannelsesreform 2000 blandt andet til udtryk ved, at eleven får et større ansvar for eget forløb og egne læreprocesser igennem elevens personlige uddannelsesplan og uddannelsesbogen.

De ovenstående udviklingstendenser omfatter endnu kun de mest udviklingsorienterede virksomheder og brancher. Alligevel er det en del af baggrunden for reformen. Dels kan man forvente, at den ovenfor skitserede udvikling bliver gældende for et stadigt større antal virksomheder. Dels vil fremover stadig flere skifte job og branche op til flere gange i løbet af et arbejdsliv. Et solidt fundament, hvad angår både bredde og dybde i kompetencerne, vil øge den enkeltes beskæftigelsesmuligheder ved job- og brancheskift. Endelig vil en bredere tilgang til læring også fremme den enkeltes udvikling som menneske og som samfundsborger.

Denne side indgår i publikationen "Pædagogiske og didaktiske overvejelser bag erhvervsuddannelsesreform 2000" som kapitel 19 af 23
© Undervisningsministeriet 2000